De Økonomiske Råd har i en ny miljøøkonomisk rapport analyseret Danmarks nationalformue i bred forstand fra 1980 til i dag1. Analysen konkluderer, at selvom den samlede formue er vokset de sidste 30 år, dækker denne vækst over en bekymrende og vedvarende forringelse af landets natur- og miljøressourcer.
Nationalformuen som mål for bæredygtighed
I økonomisk optik defineres bæredygtig udvikling ved, at velfærdsmulighederne for fremtidige generationer skal være mindst på niveau med nutidens. Dette måles gennem nationalformuen i bred forstand, som inkluderer:
- Menneskeskabte ressourcer: Finansiel opsparing, aktier, obligationer og infrastruktur.
- Humankapital: Befolkningens uddannelsesniveau og viden.
- Natur- og miljøressourcer: Miljøgoder, råstoffer og klimaets tilstand.
Udviklingen siden 1980
Analysen viser et markant skifte omkring 1990. Hvor 1980'erne var præget af et overforbrug af ressourcer, der førte til en faldende nationalformue, har de seneste tre årtier været kendetegnet ved vækst.
| Ressourcekategori | Udviklingstendens | Primære årsager |
|---|---|---|
| Samlet nationalformue | Stigende (siden 1990) | Vækst i humankapital og finansiel opsparing. |
| Menneskeskabte ressourcer | Positiv | Kraftig stigning i opsparing i udlandet og højere uddannelsesniveau. |
| Natur- og miljøressourcer | Negativ | CO2-udledninger, luftforurening og tømning af Nordsøens ressourcer. |
Svag kontra stærk bæredygtighed
Konklusionen om, at Danmarks udvikling er bæredygtig, afhænger af, hvilket kriterium man lægger til grund:
- Svag bæredygtighed: Antager, at tab af naturkapital kan erstattes af menneskeskabt kapital. Her er Danmarks udvikling bæredygtig, da uddannelse og formue opvejer miljøtabet.
- Stærk bæredygtighed: Kræver, at naturkapitalen ikke forringes uanset vækst i andre sektorer. Da værdien af miljøressourcer er faldet uafbrudt siden 1980, lever Danmark ikke op til dette kriterium.
"Vores opgørelse tyder imidlertid på, at udviklingen i natur- og miljøressourcer har tæret på nationalformuen, mens de menneskeskabte ressourcer har forøget den. Lægger man de to sammen... er fremtidsudsigterne for danskernes velfærd bedre nu, end de var for en generation siden."
Manglende faktorer i opgørelsen
Forfatterne påpeger, at visse væsentlige faktorer endnu ikke kan værdisættes præcist nok til at indgå i hovedtallene. Dette gælder især biodiversiteten, som generelt vurderes at være i tilbagegang, hvilket ville trække nationalformuen yderligere ned. Omvendt er danskernes middellevetid steget med over 5 år siden 1980, hvilket isoleret set øger velfærden og dermed formuen.
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
