VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Loven gælder for voldgift, herunder international voldgift, der finder sted her i landet.
Stk. 2. Reglerne i § 4, kapitel 2, § 16, stk. 4, 2. pkt., og § 27, stk. 1, finder også anvendelse på voldgift, der finder sted i udlandet, og når det endnu ikke er fastlagt, hvor voldgiften skal finde sted.
Stk. 3. Har mindst én af parterne hjemting her i landet, finder kapitel 3 også anvendelse, når det endnu ikke er fastlagt, hvor voldgiften skal finde sted.
Stk. 4. Kapitel 9 finder også anvendelse på anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelser, der er afsagt i udlandet.
Stk. 5. Loven finder ikke anvendelse med hensyn til tvister, der i henhold til en kollektiv overenskomst eller arbejdsretslovens § 22 behandles efter »norm for regler for behandling af faglig strid«, der er vedtaget af fællesudvalget af 17. august 1908, eller tilsvarende regler i en kollektiv overenskomst. Loven finder endvidere ikke anvendelse med hensyn til tvister, der behandles ved voldgiftsretter, der er oprettet ved lov til afgørelse af tvister på særlige områder.
Kapitel 3-7 finder kun anvendelse, hvis andet ikke er aftalt.
Stk. 2. Reglerne i § 11, stk. 3, § 13, stk. 3, 1. pkt., § 14, stk. 1, 2. pkt., § 16, stk. 3, 2. pkt., § 27 og § 34, stk. 3, om anmodninger til domstolene samt reglerne i § 12, § 16, stk. 4, 2. pkt, § 18, § 31, stk. 1 og 3, og § 33, stk. 5, jf. § 31, stk. 1 og 3, kan dog ikke fraviges ved aftale.
En part, som er bekendt med, at en bestemmelse i denne lov, som kan fraviges ved aftale, eller en bestemmelse i voldgiftsaftalen ikke er blevet overholdt, og som deltager i voldgiftssagen uden at gøre indsigelse uden ugrundet ophold eller, hvis der er fastsat en frist herfor, inden for denne frist, kan ikke senere gøre indsigelsen gældende.
Domstolene har ingen kompetence i tvister, som skal afgøres ved voldgift, ud over, hvad der følger af denne lov.
Anmodninger efter § 11, stk. 3, § 13, stk. 3, 1. pkt., § 14, stk. 1, 2. pkt., § 16, stk. 3, 2. pkt., § 27, stk. 2, og § 34, stk. 3, indgives til den ret, ved hvilken sagen skulle være anlagt, såfremt voldgift ikke var aftalt. Er der ikke efter dansk lovgivning værneting her i landet, indgives anmodningen på det sted, hvor den, der indgiver anmodningen (rekvirenten), har hjemting, eller, såfremt rekvirenten ikke har hjemting her i landet, i København.
Stk. 2. Anmodningen skal være skriftlig. Rekvirenten skal samtidig fremsende en kopi af anmodningen til modparten og voldgiftsretten eller, hvis voldgiftsretten endnu ikke er trådt sammen eller er ophævet, de udpegede voldgiftsdommere. I de i § 13, stk. 3, 1. pkt., nævnte tilfælde sendes tillige en kopi af anmodningen til den tredjemand eller institution, som måtte have udpeget den voldgiftsdommer, mod hvem der gøres indsigelse.
Stk. 3. Retten fastsætter en frist, inden for hvilken modparten og i givet fald andre vedkommende kan fremkomme med et skriftligt svar. Retten kan bestemme, at yderligere processkrifter skal udveksles. Retten kan anordne mundtlig forhandling.
Stk. 4. Retten træffer afgørelse ved kendelse, der kan kæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37. Afgørelser efter § 11, stk. 3, kan dog ikke kæres.
Tvister i retsforhold, som parterne har fri rådighed over, kan afgøres ved voldgift, medmindre andet er bestemt.
Parterne kan aftale voldgift for allerede opståede tvister eller fremtidige tvister i anledning af et bestemt retsforhold i eller uden for kontraktforhold. En voldgiftsaftale kan være en voldgiftsklausul i en kontrakt eller en separat aftale.
Stk. 2. I sager om forbrugeraftaler er en voldgiftsaftale, der er indgået, før tvisten opstod, ikke bindende for forbrugeren.
Retssag om tvister, der efter aftale mellem parterne skal afgøres ved voldgift, afvises efter påstand fra domstolene, medmindre voldgiftsaftalen er ugyldig eller voldgiftssagen af andre grunde ikke kan gennemføres. Under en retssag, der er anlagt efter, at tvisten er indbragt for en voldgiftsret, kan domstolene, for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt tvisten hører under voldgiftsrettens kompetence, dog kun tage stilling til, om tvisten efter sin art kan afgøres ved voldgift.
Stk. 2. Selv om der er anlagt retssag som nævnt i stk. 1, kan voldgiftssag indledes og fortsættes, og der kan afsiges voldgiftskendelse, mens spørgsmålet er under behandling ved domstolene.
Domstolene kan efter anmodning fra en part iværksætte foreløbige retsmidler eller tvangsfuldbyrdelse, selv om tvisten efter parternes aftale skal afgøres ved voldgift.
Parterne kan aftale antallet af voldgiftsdommere.
Stk. 2. Har parterne ikke aftalt antallet af voldgiftsdommere, består voldgiftsretten af tre voldgiftsdommere.
Parterne kan aftale, hvordan voldgiftsdommeren eller voldgiftsdommerne skal udpeges.
Stk. 2. Har parterne ikke aftalt, hvordan voldgiftsdommeren eller voldgiftsdommerne udpeges, og består voldgiftsretten af tre voldgiftsdommere, skal hver part udpege én voldgiftsdommer inden 30 dage efter at have modtaget anmodning herom fra den anden part. Disse voldgiftsdommere skal udpege den tredje voldgiftsdommer (formanden) inden 30 dage efter, at de blev udpeget.
Stk. 3. Lader voldgiftsretten sig ikke etablere i henhold til voldgiftsaftalen eller stk. 2, kan hver af parterne anmode domstolene om at udpege den eller de voldgiftsdommere, som mangler at blive udpeget. Ved udpegningen skal der tages behørigt hensyn til kvalifikationer, som parterne har aftalt at voldgiftsdommeren skal have, og til forhold, som kan sikre udpegningen af en uafhængig og upartisk voldgiftsdommer.
Den, som bliver kontaktet i forbindelse med en mulig udpegning som voldgiftsdommer, skal oplyse om forhold, der kan give anledning til berettiget tvivl om vedkommendes upartiskhed eller uafhængighed. En voldgiftsdommer skal fra sin udpegning og under behandlingen af voldgiftssagen straks oplyse parterne om sådanne forhold, medmindre voldgiftsdommeren allerede har oplyst dem herom.
Stk. 2. Der kan kun gøres indsigelse mod en voldgiftsdommer, hvis der foreligger forhold, som giver anledning til berettiget tvivl om voldgiftsdommerens upartiskhed eller uafhængighed, eller hvis voldgiftsdommeren ikke har de kvalifikationer, som parterne har aftalt. En part kan kun gøre indsigelse mod en voldgiftsdommer, som parten har udpeget, eller i hvis udpegning parten har deltaget, af grunde, som parten bliver bekendt med efter udpegningen.
Parterne kan aftale fremgangsmåden for behandlingen af indsigelser mod en voldgiftsdommer.
Stk. 2. Har parterne ikke aftalt fremgangsmåden for behandlingen af indsigelser mod en voldgiftsdommer, skal begrundet indsigelse fremsættes skriftligt over for voldgiftsretten inden 15 dage efter, at parten blev bekendt med udpegningen af voldgiftsdommeren og de forhold, som indsigelsen bygger på. Medmindre voldgiftsdommeren trækker sig eller den anden part tilslutter sig, at voldgiftsdommerens hverv skal ophøre, afgør voldgiftsretten, om indsigelsen skal tages til følge.
Stk. 3. Imødekommes en indsigelse mod en voldgiftsdommer ikke, kan den part, der har gjort indsigelse, inden 30 dage efter at have modtaget meddelelse om afgørelsen om, at indsigelsen ikke er blevet imødekommet, anmode domstolene om at afgøre, om indsigelsen skal tages til følge. Mens anmodningen behandles af domstolene, kan voldgiftsretten, herunder den voldgiftsdommer, mod hvem der er gjort indsigelse, fortsætte behandlingen af voldgiftssagen og afsige voldgiftskendelse.
Stk. 4. En indsigelse mod en voldgiftsdommer kan ikke senere påberåbes som ugyldighedsgrund eller som grundlag for at nægte anerkendelse eller fuldbyrdelse af voldgiftskendelsen.
Bliver det af retlige eller faktiske grunde umuligt for en voldgiftsdommer at udføre hvervet, eller undlader en voldgiftsdommer af andre grunde at handle uden ugrundet ophold, ophører voldgiftsdommerens hverv, hvis voldgiftsdommeren trækker sig eller parterne er enige om, at hvervet skal ophøre. I modsat fald kan hver af parterne anmode domstolene om at afgøre, om hvervet skal ophøre af grunde som nævnt i 1. pkt.
Stk. 2. Trækker en voldgiftsdommer sig, eller tilslutter en part sig, at en voldgiftsdommers hverv skal ophøre, jf. stk. 1 eller § 13, stk. 2, indebærer dette ikke en godkendelse af grundlaget for indsigelsen.
Når en voldgiftsdommers hverv ophører efter §§ 13 eller 14, voldgiftsdommeren trækker sig af andre grunde, parterne aftaler at tilbagekalde hvervet eller hvervet ophører af andre grunde, skal der udpeges en ny voldgiftsdommer efter de regler, som var anvendelige på udpegningen af den voldgiftsdommer, hvis hverv er ophørt.
Voldgiftsretten afgør spørgsmål om sin egen kompetence, herunder indsigelser mod voldgiftsaftalens eksistens eller gyldighed. En voldgiftsklausul, der udgør en del af en kontrakt, anses i denne sammenhæng for en selvstændig aftale uafhængig af kontraktens øvrige dele. En afgørelse fra voldgiftsretten om, at kontrakten er ugyldig, medfører ikke i sig selv, at voldgiftsklausulen er ugyldig.
Stk. 2. Indsigelse mod voldgiftsrettens kompetence skal fremsættes senest i indklagedes første indlæg for voldgiftsretten om sagens realitet. En part afskæres ikke fra at gøre indsigelse mod voldgiftsrettens kompetence ved at udpege eller deltage i udpegningen af en voldgiftsdommer. Indsigelse om, at voldgiftsretten under voldgiftssagen overskrider sin kompetence, skal fremsættes straks efter, at det spørgsmål, der hævdes at være uden for voldgiftsrettens kompetence, er blevet rejst. Voldgiftsretten kan i begge tilfælde tillade, at indsigelse fremsættes senere, hvis voldgiftsretten finder forsinkelsen undskyldelig.
Stk. 3. Voldgiftsretten kan træffe særskilt afgørelse om spørgsmål om sin kompetence eller kan afgøre spørgsmålet i voldgiftskendelsen om sagens realitet. Træffes der særskilt afgørelse om, at voldgiftsretten har kompetence, kan hver af parterne inden 30 dage efter at have modtaget meddelelse om afgørelsen, anmode domstolene om at afgøre spørgsmålet. Mens anmodningen behandles af domstolene, kan voldgiftsretten fortsætte behandlingen af voldgiftssagen og afsige voldgiftskendelse.
Stk. 4. En indsigelse mod voldgiftsrettens kompetence kan ikke senere påberåbes som ugyldighedsgrund eller som grundlag for at nægte anerkendelse eller fuldbyrdelse af voldgiftskendelsen, medmindre tvisten efter sin art ikke kan afgøres ved voldgift. En forbruger mister dog kun retten til at påberåbe sig, at voldgiftsaftalen ikke er bindende for forbrugeren, hvis forbrugeren deltager i voldgiftssagen efter at have modtaget oplysning om, at voldgiftsaftalen ikke er bindende.
Voldgiftsretten kan efter anmodning fra en part pålægge en anden part at foretage sådanne foreløbige skridt, som voldgiftsretten efter tvistens art finder nødvendige. Voldgiftsretten kan i forbindelse hermed pålægge en part at stille passende sikkerhed.
Parterne skal behandles lige, og hver part skal have fuld lejlighed til at fremføre sin sag.
Parterne kan aftale, hvilken fremgangsmåde voldgiftsretten skal følge under behandlingen af voldgiftssagen.
Stk. 2. I mangel af en sådan aftale kan voldgiftsretten behandle voldgiftssagen på den måde, som voldgiftsretten finder hensigtsmæssig. Voldgiftsretten kan bl.a. bestemme, hvilke beviser der kan føres, og hvilke faktiske omstændigheder der skal lægges til grund for sagens pådømmelse.
Parterne kan aftale, hvor voldgiften skal finde sted. I mangel heraf bestemmer voldgiftsretten, hvor voldgiften skal finde sted, under hensyntagen til sagens omstændigheder, herunder hvad der er praktisk for parterne.
Stk. 2. Uafhængigt af, hvor voldgiften finder sted, kan voldgiftsretten mødes på ethvert sted, som voldgiftsretten finder hensigtsmæssigt for rådslagning mellem voldgiftsdommerne, afhøring af vidner, sagkyndige eller parter eller besigtigelse.
Har parterne ikke aftalt andet, indledes en voldgiftssag om en bestemt tvist den dag, hvor indklagede modtager skriftlig anmodning om, at tvisten skal behandles ved voldgift.
Parterne kan aftale, hvilket eller hvilke sprog der skal anvendes under voldgiftssagen. I mangel heraf bestemmer voldgiftsretten, hvilket eller hvilke sprog der skal anvendes under voldgiftssagen. Parternes aftale eller voldgiftsrettens afgørelse om sprog finder, medmindre andet fremgår af aftalen eller afgørelsen, anvendelse på skriftlige indlæg fra parterne, på mundtlige forhandlinger for voldgiftsretten og på kendelser, afgørelser og andre meddelelser fra voldgiftsretten.
Stk. 2. Voldgiftsretten kan bestemme, at skriftlige beviser skal være ledsaget af en oversættelse til det eller de sprog, som parterne har aftalt, eller som voldgiftsretten har fastsat.
Klageren skal inden for den frist, som parterne har aftalt, eller som voldgiftsretten har fastsat, indgive et klageskrift, der indeholder
klagerens påstand,
en fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden støttes, og
angivelse af de dokumenter og andre beviser, som klageren agter at påberåbe sig.
Stk. 2. Indklagede skal inden for den frist, som parterne har aftalt, eller som voldgiftsretten har fastsat, indgive et svarskrift, der indeholder
indklagedes påstand,
angivelse af eventuelle modkrav,
en fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden og modkravene støttes, og
angivelse af de dokumenter og andre beviser, som indklagede agter at påberåbe sig.
Stk. 3. Hver af parterne kan udvide sine påstande, fremsætte nye anbringender og angive nye beviser under voldgiftssagens behandling, medmindre voldgiftsretten finder det uhensigtsmæssigt under hensyn til den forsinkelse, dette kan medføre.
Voldgiftsretten afgør, om der skal holdes mundtlig forhandling i sagen, eller om sagen skal afgøres på grundlag af skriftlig behandling. Voldgiftsretten skal dog på et passende tidspunkt under sagen holde mundtlig forhandling, hvis en part anmoder om det.
Stk. 2. Parterne skal have et rimeligt forudgående varsel om mundtlig forhandling og om voldgiftsrettens besigtigelse af beviser.
Stk. 3. Alle indlæg, dokumenter og andre oplysninger, som en part indgiver til voldgiftsretten, skal meddeles den anden part. Sagkyndige erklæringer og bevisdokumenter, som kan indgå i grundlaget for voldgiftsrettens afgørelse, skal også meddeles parterne.
Undlader klageren uden rimelig grund at indlevere klageskrift efter § 23, stk. 1, afviser voldgiftsretten sagen.
Stk. 2. Undlader indklagede uden rimelig grund at indlevere svarskrift efter § 23, stk. 2, fortsætter voldgiftsretten behandlingen af sagen, uden at undladelsen i sig selv anses som en anerkendelse af klagerens krav.
Stk. 3. Udebliver en part uden rimelig grund fra en mundtlig forhandling, eller undlader en part uden rimelig grund at fremlægge bevisdokumenter, kan voldgiftsretten fortsætte behandlingen af sagen og afsige voldgiftskendelse på det foreliggende grundlag.
Voldgiftsretten kan udpege en eller flere sagkyndige til at afgive erklæring til voldgiftsretten om bestemte spørgsmål, som voldgiftsretten skal afgøre. Voldgiftsretten kan pålægge en part at meddele den sagkyndige alle relevante oplysninger og at give den sagkyndige adgang til at besigtige dokumenter og andre beviser.
Stk. 2. Hvis en part anmoder om det, eller hvis voldgiftsretten finder det nødvendigt, skal den sagkyndige efter afgivelsen af sin skriftlige eller mundtlige erklæring deltage i en mundtlig forhandling, hvor parterne har lejlighed til at stille spørgsmål til den sagkyndige og til at føre sagkyndige vidner om de pågældende spørgsmål.
Voldgiftsretten eller en part med voldgiftsrettens samtykke kan anmode domstolene om bistand til optagelse af bevis efter retsplejelovens almindelige regler.
Stk. 2. Skønner voldgiftsretten, at en afgørelse af et EU-retligt spørgsmål er nødvendig, før den afsiger sin kendelse, kan voldgiftsretten anmode domstolene om at anmode De Europæiske Fællesskabers Domstol om at afgøre spørgsmålet.
Voldgiftsretten afgør tvisten i overensstemmelse med de retsregler, som parterne har valgt til afgørelse af sagens realitet. En henvisning til et lands lov eller retssystem fortolkes, medmindre andet fremgår, som en direkte henvisning til dette lands materielle retsregler og ikke til dets regler om international privatret.
Stk. 2. Har parterne ikke valgt de retsregler, som sagens realitet skal afgøres efter, anvender voldgiftsretten de retsregler, der følger af de lovvalgsregler, som voldgiftsretten finder anvendelige.
Stk. 3. Voldgiftsretten afgør kun tvisten efter billighed, hvis parterne udtrykkeligt har bemyndiget voldgiftsretten hertil.
Stk. 4. Voldgiftsretten afgør i alle tilfælde sagen i overensstemmelse med kontraktens bestemmelser og tager hensyn til sædvaner i den branche, som retsforholdet er underlagt.
I voldgiftssager med mere end én voldgiftsdommer træffer voldgiftsretten afgørelse ved et flertal af voldgiftsdommerne. Sagsbehandlingsspørgsmål kan dog afgøres af voldgiftsrettens formand alene, hvis parterne eller den samlede voldgiftsret har bemyndiget formanden hertil.
Indgår parterne under voldgiftssagen forlig om tvisten, afslutter voldgiftsretten sagen. Hvis parterne anmoder om det og voldgiftsretten ikke modsætter sig det, stadfæster voldgiftsretten forliget i form af en voldgiftskendelse på aftalte vilkår.
Stk. 2. En voldgiftskendelse på aftalte vilkår udformes i overensstemmelse med reglerne i § 31 og skal angive, at den er en voldgiftskendelse. En sådan voldgiftskendelse har samme status og retsvirkninger som andre voldgiftskendelser om sagens realitet.
Voldgiftskendelsen skal være skriftlig og underskrevet af voldgiftsdommeren eller voldgiftsdommerne. I voldgiftssager med mere end én voldgiftsdommer er det tilstrækkeligt, at et flertal af voldgiftsdommerne har underskrevet, såfremt årsagen til, at ikke alle har underskrevet, fremgår af kendelsen.
Stk. 2. Voldgiftskendelsen skal angive de grunde, som den bygger på, medmindre parterne har aftalt, at den ikke skal begrundes, eller der er tale om en kendelse på aftalte vilkår efter § 30.
Stk. 3. Voldgiftskendelsen skal dateres og angive, hvor voldgiften har fundet sted. Voldgiftskendelsen skal anses for afsagt på dette sted.
Stk. 4. Efter voldgiftskendelsens afsigelse skal et eksemplar, der er underskrevet af voldgiftsdommerne, jf. stk. 1, tilstilles hver part.
Voldgiftssagen afsluttes med den endelige voldgiftskendelse eller med voldgiftsrettens afgørelse efter stk. 2, § 25, stk. 1, § 30, stk. 1, 1. pkt., eller § 36, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 2. Voldgiftsretten træffer afgørelse om sagens afslutning, såfremt
klageren frafalder sit krav, medmindre indklagede modsætter sig, at sagen afsluttes, og voldgiftsretten finder, at indklagede har en berettiget interesse i en endelig afgørelse af tvisten,
parterne aftaler at afslutte voldgiftssagen eller
voldgiftsretten finder, at en fortsættelse af voldgiftssagen af andre grunde er blevet unødvendig eller umulig.
Stk. 3. Voldgiftsrettens kompetence ophører, når voldgiftssagen afsluttes, jf. dog § 33 og § 37, stk. 5.
Hver af parterne kan inden 30 dage efter modtagelsen af voldgiftskendelsen anmode voldgiftsretten om at rette regnefejl, skrivefejl, trykfejl el.lign. i voldgiftskendelsen. Anmodningen sendes samtidig til den anden part. Hvis voldgiftsretten finder anmodningen berettiget, skal den foretage rettelsen inden 30 dage efter modtagelsen af anmodningen.
Stk. 2. Voldgiftsretten kan af egen drift rette fejl som nævnt i stk. 1 inden 30 dage efter voldgiftskendelsens afsigelse.
Stk. 3. En part kan inden 30 dage efter modtagelsen af voldgiftskendelsen anmode voldgiftsretten om at afsige en tillægskendelse om krav, der blev fremsat under voldgiftssagen, men som ikke er medtaget i voldgiftskendelsen. Anmodningen sendes samtidig til den anden part. Hvis voldgiftsretten finder anmodningen berettiget, skal den afsige tillægskendelse inden 60 dage efter modtagelsen af anmodningen.
Stk. 4. Voldgiftsretten kan om nødvendigt forlænge den frist, inden for hvilken den skal foretage en rettelse eller afsige tillægskendelse efter stk. 1 eller 3.
Stk. 5. Reglerne i § 31 finder anvendelse på en rettelse og på en tillægskendelse.
Voldgiftsretten fastsætter voldgiftsrettens vederlag og godtgørelse for udlæg ved behandlingen af sagen. Beløbet forfalder til betaling 30 dage efter voldgiftssagens afslutning.
Stk. 2. Parterne hæfter solidarisk for omkostningerne til voldgiftsretten.
Stk. 3. Fastsættelsen af omkostningerne til voldgiftsretten kan af en part indbringes særskilt for domstolene inden 30 dage efter, at parten modtog meddelelse om omkostningerne. Hvis omkostningerne til voldgiftsretten nedsættes, får nedsættelsen også virkning for en part, som ikke har indbragt spørgsmålet for domstolene.
Voldgiftsretten fordeler omkostningerne til voldgiftsretten mellem parterne.
Stk. 2. Voldgiftsretten kan pålægge en part helt eller delvis at erstatte modparten de udgifter, voldgiftssagen har påført modparten.
Voldgiftsretten kan pålægge parterne at stille sikkerhed for voldgiftsrettens vederlag og godtgørelse for udlæg ved behandlingen af sagen. Voldgiftsretten kan afslutte voldgiftssagen, hvis sikkerheden ikke stilles.
Stk. 2. Undlader en part at stille en pålagt sikkerhed, kan den anden part stille hele sikkerheden.
En voldgiftskendelse kan kun tilsidesættes af domstolene som ugyldig efter reglerne i stk. 2-4. Er der ikke efter dansk lovgivning i øvrigt værneting for en sag om tilsidesættelse af en voldgiftskendelse, anlægges sagen ved sagsøgerens hjemting eller, såfremt sagsøgeren ikke har hjemting her i landet, i København.
Stk. 2. En voldgiftskendelse kan kun tilsidesættes, såfremt
a) at en af parterne i voldgiftsaftalen manglede retlig handleevne efter loven i det land, hvori denne havde bopæl ved aftalens indgåelse, eller at voldgiftsaftalen er ugyldig efter den lov, som parterne har vedtaget for den, eller i mangel af en sådan vedtagelse efter dansk ret,
b) at den part, der anmoder om tilsidesættelse, ikke fik behørig meddelelse om udpegningen af en voldgiftsdommer eller om voldgiftssagens behandling eller af andre grunde var ude af stand til at fremføre sin sag,
c) at voldgiftskendelsen behandler en tvist, der ikke er omfattet af voldgiftsaftalen, eller afgør spørgsmål, som falder uden for voldgiftsaftalen, eller
d) at voldgiftsrettens sammensætning eller voldgiftssagens behandling ikke var i overensstemmelse med parternes aftale eller med denne lov, eller
a) at tvisten efter sin art ikke kan afgøres ved voldgift, eller
b) at voldgiftskendelsen er åbenbart uforenelig med landets retsorden.
Stk. 3. Såfremt en ugyldighedsgrund kun angår en del af voldgiftskendelsen, kan kun denne del tilsidesættes.
Stk. 4. Retssag om tilsidesættelse af en voldgiftskendelse skal anlægges inden 3 måneder efter, at den part, der anmoder om tilsidesættelse, har modtaget voldgiftskendelsen.
Stk. 5. En retssag om tilsidesættelse af en voldgiftskendelse kan efter anmodning fra en part udsættes med henblik på at give voldgiftsretten lejlighed til at genoptage voldgiftssagen eller tage sådanne andre skridt, som efter voldgiftsrettens opfattelse vil fjerne grundlaget for tilsidesættelse.
Stk. 6. Tilsidesættes en voldgiftskendelse, forbliver voldgiftsaftalen virksom mellem parterne, medmindre andet er aftalt mellem parterne eller følger af dommen om tilsidesættelse.
En voldgiftskendelse, der er afsagt her i landet eller i udlandet, har bindende virkning her i landet og kan tvangsfuldbyrdes efter retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af domme, jf. dog § 39.
Stk. 2. Den, der påberåber sig voldgiftskendelsen, eller som anmoder om tvangsfuldbyrdelse heraf, skal fremlægge en bekræftet udskrift af voldgiftskendelsen samt af voldgiftsaftalen, såfremt denne er skriftlig. Dokumenterne skal om nødvendigt være ledsaget af en bekræftet oversættelse til dansk.
Anerkendelse eller fuldbyrdelse af en voldgiftskendelse, der er afsagt her i landet eller i udlandet, kan kun nægtes, såfremt
a) at en af parterne i voldgiftsaftalen manglede retlig handleevne efter loven i det land, hvori denne havde bopæl ved aftalens indgåelse, eller at voldgiftsaftalen er ugyldig efter den lov, som parterne har vedtaget for den, eller i mangel af en sådan vedtagelse efter loven i det land, hvor voldgiftskendelsen er afsagt,
b) at den part, mod hvem voldgiftskendelsen påberåbes, ikke fik behørig meddelelse om udpegningen af en voldgiftsdommer eller om voldgiftssagens behandling eller af andre grunde var ude af stand til at fremføre sin sag,
c) at voldgiftskendelsen behandler en tvist, der ikke er omfattet af voldgiftsaftalen, eller afgør spørgsmål, som falder uden for voldgiftsaftalen,
d) at voldgiftsrettens sammensætning eller voldgiftssagens behandling ikke var i overensstemmelse med parternes aftale eller med loven i det land, hvor voldgiften fandt sted, eller
e) at voldgiftskendelsen endnu ikke er blevet bindende for parterne eller er blevet tilsidesat eller suspenderet af en domstol i det land, hvor den er afsagt, eller efter hvis ret den er afsagt, eller
a) at tvisten efter dansk ret efter sin art ikke kan afgøres ved voldgift, eller
b) at anerkendelsen eller fuldbyrdelsen vil være åbenbart uforenelig med landets retsorden.
Stk. 2. Såfremt en nægtelsesgrund kun angår en del af voldgiftskendelsen, kan kun denne del nægtes anerkendt eller fuldbyrdet.
Stk. 3. Er der indgivet anmodning om tilsidesættelse eller suspension af en voldgiftskendelse, jf. stk. 1, nr. 1, litra e, kan den domstol, der behandler anmodningen om anerkendelse eller fuldbyrdelse, udsætte sagen og efter anmodning fra den, der anmoder om anerkendelse eller fuldbyrdelse, pålægge den anden part at stille passende sikkerhed.
Loven træder i kraft den 1. juli 2005 og finder anvendelse på voldgift, der indledes efter lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2-5. Straffelovens § 304 a, som affattet ved denne lovs § 43, nr. 1, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. § 7, stk. 2, finder anvendelse på voldgiftsaftaler, der er indgået efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Kapitel 8 finder anvendelse på voldgiftskendelser, der er afsagt efter lovens ikrafttræden.
Stk. 4. Kapitel 9 finder anvendelse, når anmodning om anerkendelse eller fuldbyrdelse fremsættes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 5. Ved voldgift i handelsforhold mellem personer, selskaber el.lign., som ved aftalens indgåelse havde bopæl eller sæde i forskellige lande, der har tiltrådt den europæiske konvention af 21. april 1961 om international handelsvoldgift (Genèvekonventionen), anvendes loven i det omfang, lovens bestemmelser ikke strider mod reglerne i § 3, stk. 2, og §§ 4-14 i bekendtgørelse nr. 117 af 7. marts 1973 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser og om international handelsvoldgift.
Lov nr. 181 af 24. maj 1972 om voldgift ophæves, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 3, stk. 2, og §§ 4-14 i bekendtgørelse nr. 117 af 7. marts 1973 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser og om international handelsvoldgift forbliver i kraft, indtil de ophæves af justitsministeren.
Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 870 af 13. oktober 1994 om anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelser vedrørende kontrakter, der finansieres af Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), forbliver i kraft, indtil den ophæves af justitsministeren.
I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 24. august 2000, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1436 af 22. december 2004, foretages følgende ændring:
1. I § 14, stk. 1, 2. pkt., ændres »§§ 3, 4 og 6« til: »§ 5«.
§ 43. I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 21. september 2004, som ændret ved lov nr. 364 af 24. maj 2005 og § 1 i lov nr. 366 af 24. maj 2005, foretages følgende ændring:
1. Efter § 304 indsættes:
»§ 304 a. Den, som uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, der her i landet eller i udlandet virker som voldgiftsdommer, en gave eller anden fordel for at formå den pågældende til at gøre eller undlade noget under udøvelsen af dette hverv, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der her i landet eller i udlandet virker som voldgiftsdommer, og som under udøvelsen af dette hverv uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel.«
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1-41 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger, og § 43 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
/Lene Espersen
Bestemmelsen angår lovens anvendelsesområde. Bestemmelsen modsvarer modellovens art. 1. Til forskel fra modelloven foreslås det dog, at voldgiftsloven også skal gælde for national voldgift og for voldgift, der ikke er handelsvoldgift. Modellovens definitioner af international voldgift har derfor ikke noget modstykke i den foreslåede § 1. Bestemmelsen adskiller sig også fra modelloven ved forslagene om, at voldgiftslovens regler om voldgiftsrettens sammensætning også skal finde anvendelse, når det endnu ikke er fastlagt, hvor voldgiften skal finde sted, og om, at den generelle regel om domstolskompetence på voldgiftsområdet og reglen om bevisoptagelse ved domstolene skal finde anvendelse på al voldgift. Det samme gælder med hensyn til reglen om, hvilke tvister der efter deres art kan afgøres ved voldgift, idet modelloven ikke direkte regulerer dette spørgsmål, men blot forudsætter, at der findes regler herom.
Stk. 1 fastslår, at loven gælder for voldgift, herunder international voldgift, der finder sted her i landet. Loven gælder således uden forskel for national voldgift (dvs. voldgift uden tilknytning til udlandet) og international voldgift (dvs. voldgift med tilknytning til udlandet). Loven gælder endvidere både for handelsvoldgift og anden voldgift.
Om en voldgift finder sted her i landet, er som udgangspunkt et retligt spørgsmål. Voldgift anses således som udgangspunkt at finde sted her i landet, hvis parterne har aftalt, at voldgiften skal finde sted her i landet, eller at voldgiftsstedet (»the place of arbitration«) er her i landet. Det samme gælder, hvis sådan bestemmelse er truffet af en tredjemand, herunder en voldgiftsinstitution eller af voldgiftsretten. Aftale eller bestemmelse om, at voldgiften skal finde sted her i landet, kan indgås eller træffes, uanset om parterne og sagen i øvrigt ikke har nogen tilknytning til Danmark, men Danmark f.eks. blot er valgt som et for begge parter neutralt forum.
Som udgangspunkt skal der således ved vurderingen af, om en voldgift finder sted her i landet, ikke tages hensyn til voldgiftssagens faktiske forløb. Dette gælder også, selv om voldgiftssagens møder mv. i større eller mindre omfang holdes uden for Danmark. Det vil kun være i helt ekstraordinære tilfælde, hvor en voldgiftssag – ud over en rent formel angivelse af, at voldgiftsstedet er i Danmark – ingen tilknytning har til Danmark, at parternes aftale mv. om, at voldgiften finder sted her i landet, ikke kan lægges til grund.
Stk. 2 fastslår, at lovens bestemmelser om forholdet til domstolene finder anvendelse på al voldgift, dvs. ud over voldgift, der finder sted i Danmark, også voldgift, der finder sted i udlandet, og voldgift, hvor det endnu ikke er fastlagt, hvor voldgiften skal finde sted. Det drejer sig om lovens § 4, §§ 8 og 9 i kapitel 2 samt § 27, stk. 1. Lovens § 4 fastslår som et generelt princip, at en kompetence for domstolene i tvister, der skal behandles ved voldgift, skal have hjemmel i loven. Lovens § 8 angår forholdet mellem retssager ved domstolene og voldgift, lovens § 9 angår foreløbige retsmidler ved domstolene, og lovens § 27, stk. 1, angår bevisoptagelse ved domstolene.
Lovens § 27, stk. 2, om domstolenes forelæggelse af præjudicielle spørgsmål for EF-domstolen til brug for en voldgiftssag foreslås dog på grund af bestemmelsens særlige karakter begrænset til voldgift, der finder sted i Danmark. Der er derfor ikke i stk. 2 nogen henvisning til § 27, stk. 2.
Stk. 2 fastslår endvidere, at lovens bestemmelser om, hvilke tvister der efter deres art kan afgøres ved voldgift, og om, at voldgiftsaftaler skal angå et bestemt retsforhold, og at forudgående voldgiftsaftaler i forbrugerforhold ikke er bindende for forbrugeren, ligeledes finder anvendelse på al voldgift. Det drejer sig om lovens §§ 6 og 7 i kapitel 2 samt § 16, stk. 4, 2. pkt.
Stk. 3 fastslår, at hvis mindst én af parterne har hjemting her i landet, finder lovens bestemmelser om voldgiftsrettens sammensætning også anvendelse på voldgift, hvor det endnu ikke er fastlagt, hvor voldgiften skal finde sted. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at voldgiftsretten kan etableres, selv om det endnu ikke er fastlagt, hvor voldgiften skal finde sted. Der vil typisk være tale om tilfælde, hvor voldgiftsstedet skal fastlægges af voldgiftsretten, hvilket i sagens natur først kan ske, når voldgiftsretten er etableret. Stk. 3 finder kun anvendelse, så længe det ikke er fastlagt, hvor voldgiften skal finde sted. Når voldgiftsstedet er fastlagt, finder loven i sin helhed anvendelse, hvis voldgiften finder sted i Danmark, jf. stk. 1. Finder voldgiften derimod sted i udlandet, må parterne henvende sig til domstolene i det land, hvor voldgiften finder sted, hvis de har behov for bistand til etablering af voldgiftsretten.
Stk. 3 henviser til kapitel 3 om voldgiftsrettens sammensætning. Kapitlet indeholder regler om antallet af voldgiftsdommere (§ 10), fremgangsmåden for udpegningen af voldgiftsdommerne (§ 11), indsigelser mod en voldgiftsdommer (§ 12), fremgangsmåden for behandlingen af indsigelser mod en voldgiftsdommer (§ 13), ophør af en voldgiftsdommers hverv i øvrigt (§ 14) og udpegning af en ny voldgiftsdommer, når en voldgiftsdommers hverv ophører (§ 15).
Stk. 4 fastslår, at lovens kapitel 9 om anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelser også finder anvendelse på anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelser, der er afsagt i udlandet, og hvor voldgiften således ikke har fundet sted her i landet. Lovens kapitel 9 gælder således for anerkendelse og fuldbyrdelse af alle voldgiftskendelser, uanset i hvilket land de er afsagt.
Stk. 5 fastslår, at loven ikke finder anvendelse på faglig voldgift eller på voldgiftsretter, der er oprettet ved lov til afgørelse af tvister på særlige områder. Stk. 5 viderefører § 11 i den gældende voldgiftslov alene med konsekvensrettelser som følger af ny lovgivning siden 1972 (afskaffelse af husdyr- og lærlingevoldgiftsretter og gennemførelse af en ny arbejdsretslov).
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.1 og 5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen indeholder regler om, at voldgiftslovens regler i vidt omfang kan fraviges ved aftale. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt i vidt omfang til modelloven, men modelloven indeholder ikke en samlet angivelse af, i hvilket omfang reglerne i modelloven kan fraviges ved aftale, idet dette i stedet fremgår af modellovens enkelte bestemmelser.
Stk. 1 fastslår, at lovens kapitel 3-7 som udgangspunkt kun finder anvendelse, hvis ikke andet er aftalt. Det drejer sig om lovens bestemmelser om voldgiftsrettens sammensætning (kapitel 3), kompetence (kapitel 4) og sagsbehandling (kapitel 5), voldgiftskendelsen og afslutning af voldgiftssagen (kapitel 6) og sagsomkostninger og sikkerhedsstillelse (kapitel 7). Visse af disse bestemmelser kan dog ikke fraviges ved aftale, jf. nedenfor om stk. 2.
Med forbehold af stk. 2, jf. nedenfor, kan lovens kapitel 3-6 fraviges ved en aftale mellem voldgiftssagens parter. Det samme gælder lovens kapitel 7 for så vidt angår parternes indbyrdes forhold, dvs. § 35 om omkostningernes fordeling mellem parterne og § 36, stk. 2, om en parts mulighed for at stille hele sikkerheden, hvis den anden part ikke stiller sin del.
De bestemmelser i kapitel 7, der også berører voldgiftsrettens (dvs. voldgiftsdommernes) retsstilling, kan derimod kun fraviges ved en aftale, som både parterne og voldgiftsretten (voldgiftsdommerne) deltager i. Det drejer sig om § 34, stk. 1, om voldgiftsrettens fastsættelse af sit vederlag og godtgørelse for udlæg og om forfaldstiden herfor, § 34, stk. 2, om parternes solidariske hæftelse, og § 36, stk. 1, om sikkerhedsstillelse for voldgiftsrettens vederlag og godtgørelse og voldgiftsrettens mulighed for at afslutte voldgiftssagen, hvis sikkerheden ikke stilles.
Når lovens regler kan fraviges ved en aftale mellem parterne, kan fravigelsen ske både ved en konkret udformet individuel aftale, ved vedtagelse af voldgiftsregler i et standardregelsæt og ved vedtagelse af institutionel voldgift.
Stk. 2 opregner de bestemmelser i lovens kapitel 3-7, som ikke kan fraviges ved aftale.
Det drejer sig først og fremmest om reglerne om anmodninger til domstolene om bistand til voldgiftssagens gennemførelse mv.: udpegning af voldgiftsdommere (§ 11, stk. 3), afgørelse om en indsigelse mod en voldgiftsdommer, der ikke er imødekommet (§ 13, stk. 3, 1. pkt.), afgørelse om ophør i øvrigt af en voldgiftsdommers hverv (§ 14, stk. 1, 2. pkt.), særskilt prøvelse af en særskilt afgørelse om, at voldgiftsretten har kompetence (§ 16, stk. 3, 2. pkt.), bevisoptagelse ved domstolene og forelæggelse af præjudicielle spørgsmål for EF-domstolen (§ 27) og særskilt prøvelse af voldgiftsrettens vederlag og godtgørelse for udlæg (§ 34, stk. 3).
Det drejer sig dernæst om nogle helt grundlæggende retsplejemæssige principper: voldgiftsdommernes uafhængighed og upartiskhed (§ 12) og ligebehandling af parterne og parternes adgang til at fremføre deres sag (§ 18).
Det drejer sig endelig om en særlig regel om beskyttelse af forbrugere, jf. § 16, stk. 4, 2. pkt., og bemærkningerne hertil, og om nogle grundlæggende krav til voldgiftskendelsens udformning, jf. § 31, stk. 1 og 3, og bemærkningerne hertil.
Det følger modsætningsvis af § 2, at lovens kapitel 2 om voldgiftsaftalen, lovens kapitel 8 om tilsidesættelse af voldgiftskendelsen og lovens kapitel 9 om anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelser ikke kan fraviges ved aftale. Bestemmelserne i lovens kapitel 1 kan heller ikke fraviges ved aftale.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen indeholder regler om tab af indsigelser om, at voldgiftslovens deklaratoriske regler (regler, som kan fraviges ved aftale) eller voldgiftsaftalen ikke har været overholdt. Bestemmelsen er identisk med modellovens art. 4.
Bestemmelsen angår tilfælde, hvor en part er bekendt med, at voldgiftslovens deklaratoriske regler eller voldgiftsaftalen ikke er blevet overholdt. Hvis parten trods dette deltager i voldgiftssagen uden at gøre indsigelse mod den manglende overholdelse af voldgiftsloven eller voldgiftsaftalen, kan parten ikke senere gøre indsigelsen gældende, eksempelvis i forbindelse med en retssag om tilsidesættelse af voldgiftskendelsen eller i forbindelse med anerkendelse eller fuldbyrdelse af voldgiftskendelsen.
For at bevare indsigelsen skal den fremsættes uden ugrundet ophold eller inden for den frist, der måtte være fastsat herfor. Da voldgiftsloven ikke indeholder frister for fremsættelse af indsigelser om overtrædelser af lovens deklaratoriske regler eller af voldgiftsaftalen, vil der i givet fald være tale om en frist, som fremgår af voldgiftsaftalen, eller som er fastsat af voldgiftsretten eller eventuelt af en voldgiftsinstitution.
Indsigelsen fortabes kun efter den foreslåede § 3, hvis parten deltager i voldgiftssagen efter at være blevet bekendt med den manglende overholdelse af voldgiftsloven eller voldgiftsaftalen. En part, der slet ikke har deltaget i voldgiftssagen, eller som trækker sig ud af voldgiftssagen efter at være blevet bekendt med den manglende overholdelse af voldgiftsloven eller voldgiftsaftalen, afskæres ikke ved den foreslåede § 3 fra senere at gøre indsigelsen gældende. Indsigelsen kan dog eventuelt fortabes efter andre regler, jf. nedenfor.
Kun indsigelser om overtrædelse af voldgiftslovens deklaratoriske regler og af voldgiftsaftalen kan fortabes efter den foreslåede § 3. En indsigelse om, at voldgiftslovens præceptive regler (regler, som ikke kan fraviges ved aftale) ikke er blevet overholdt, kan ikke fortabes efter den foreslåede § 3. En sådan indsigelse kan dog eventuelt fortabes efter andre regler, jf. nedenfor.
Indsigelsen fortabes kun efter den foreslåede § 3, hvis parten ikke rettidigt (dvs. ikke uden ugrundet ophold eller inden en fastsat frist) gør den gældende. Fremsætter parten rettidigt indsigelse, typisk over for voldgiftsretten, kan parten også senere gøre indsigelsen gældende, og dette gælder, selv om voldgiftsretten ikke tager indsigelsen til følge. Indsigelsen kan dog eventuelt fortabes efter andre regler, jf. nedenfor.
Lovforslaget indeholder to andre udtrykkelige regler om fortabelse af indsigelser, jf. § 13, stk. 4 (indsigelser mod en voldgiftsdommer), og § 16, stk. 4 (indsigelser mod voldgiftsrettens kompetence), og bemærkningerne hertil. Lovforslaget indeholder endvidere yderligere en regel, som kan medføre, at indsigelser fortabes, jf. § 34, stk. 3 (indsigelser mod voldgiftsrettens honorar og godtgørelse for udlæg), og bemærkningerne hertil.
Herudover finder almindelige principper om fortabelse af indsigelser ved passivitet anvendelse også på voldgiftslovens område. Selv om en indsigelse ikke er fortabt efter den foreslåede § 3, kan en part, der har forholdt sig passiv og ikke fulgt op på en indsigelse, således efter omstændighederne efter almindelige principper om fortabelse af indsigelser ved passivitet være afskåret fra senere at gøre indsigelsen gældende.
Bestemmelsen fastslår det generelle princip, at domstolene kun har kompetence i tvister, som skal afgøres ved voldgift, i det omfang det udtrykkeligt fremgår af voldgiftsloven. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til modellovens art. 5. I forhold til modelloven er det dog præciseret, at bestemmelsen gælder for al voldgift, dvs. også for voldgift, der finder sted i udlandet, eller hvor det endnu ikke er fastlagt, hvor voldgiften skal finde sted, jf. herved § 1, stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Bestemmelsen signalerer klart over for brugerne, herunder udenlandske brugere, at voldgiftslovens regler om domstolenes kompetence i voldgiftssager er udtømmende.
Med hensyn til voldgiftslovens regler om domstolenes kompetence henvises til § 5 (processuelle regler om visse anmodninger), § 8 (forholdet mellem voldgift og retssager), § 9 (foreløbige retsmidler ved domstolene), § 11, stk. 3 (udpegning af voldgifsdommere), § 13, stk. 3, 1. pkt. (indsigelser mod en voldgiftsdommer), § 14, stk. 1, 2. pkt. (ophør i øvrigt af en voldgiftsdommers hverv), § 16, stk. 3, 2. pkt. (indsigelser mod voldgiftsrettens kompetence), § 27 (bevisoptagelse ved domstolene og forelæggelse af præjudicielle spørgsmål for EF-domstolen), § 34, stk. 3 (indsigelser mod voldgiftsrettens honorar og godtgørelse for udlæg), § 37 (tilsidesættelse af voldgiftskendelsen) og §§ 38 og 39 (anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelser) og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen indeholder processuelle regler om anmodninger til domstolene i forbindelse med gennemførelsen af en voldgiftssag. Bestemmelsen har et modstykke i modellovens art. 6, der dog blot lægger op til at angive, hvilken eller hvilke domstole der skal have kompetence til at behandle de pågældende anmodninger. Bestemmelsen adskiller sig endvidere fra modelloven ved at give mulighed for appel af domstolenes afgørelser om en indsigelse mod en voldgiftsdommer, der ikke er imødekommet, om ophør i øvrigt af en voldgiftsdommers hverv samt i forbindelse med en særskilt prøvelse af en særskilt afgørelse om, at voldgiftsretten har kompetence. Bestemmelsen omfatter også anmodninger om forelæggelse af præjudicielle spørgsmål for EF-domstolen og om særskilt prøvelse af voldgiftsrettens vederlag og godtgørelse for udlæg. Disse spørgsmål er ikke reguleret i modelloven.
Stk. 1 indeholder kompetenceregler, stk. 2 indeholder regler om anmodningens indgivelse, stk. 3 angår sagens behandling ved retten og stk. 4 sagens afgørelse.
Stk. 1 fastslår, at anmodninger om udpegning af voldgiftsdommere (§ 11, stk. 3), om afgørelse om en indsigelse mod en voldgiftsdommer, der ikke er imødekommet (§ 13, stk. 3, 1. pkt.), om afgørelse om ophør i øvrigt af en voldgiftsdommers hverv (§ 14, stk. 1, 2. pkt.), om særskilt prøvelse af en særskilt afgørelse om, at voldgiftsretten har kompetence (§ 16, stk. 3, 2. pkt.), om forelæggelse af præjudicielle spørgsmål for EF-domstolen (§ 27, stk. 2) og om særskilt prøvelse af voldgiftsrettens vederlag og godtgørelse for udlæg (§ 34, stk. 3) skal indgives til den ret, ved hvilken sagen skulle være anlagt, såfremt voldgift ikke var aftalt.
Det fremgår af 2. pkt., at hvis der efter dansk lovgivning ikke er værneting her i landet for en retssag om den tvist, voldgiftsaftalen angår, skal anmodningen indgives på det sted, hvor den, der indgiver anmodningen (rekvirenten), har hjemting, eller, såfremt rekvirenten ikke har hjemting her i landet, i København.
Stk. 2 indeholder regler om anmodningens indgivelse. Anmodningen skal indgives skriftligt, og kopi skal fremsendes til modparten og voldgiftsretten. Hvis voldgiftsretten endnu ikke er trådt sammen eller er ophævet, skal kopi af anmodningen fremsendes til de voldgiftsdommere, som måtte være udpeget. Anvendelse af digital kommunikation i forbindelse med indleveringen af anmodningen til retten reguleres af retsplejelovens almindelige regler, jf. lov nr. 447 af 9. juni 2004 om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om skifte af dødsboer og lov om skifte af fællesbo m.v. (Digital kommunikation i retsplejen, kendelser med begrænset sagsfremstilling, regler om vidneforvarede m.v.), der dog endnu ikke er trådt i kraft.
Det fremgår af 2. pkt., at når der er tale om en anmodning om afgørelse om en indsigelse mod en voldgiftsdommer, der ikke er imødekommet (§ 13, stk. 3, 1. pkt.), skal kopi af anmodningen endvidere – i givet fald – sendes til den tredjemand eller institution, som har udpeget den voldgiftsdommer, mod hvem der gøres indsigelse.
Stk. 3 angår sagens behandling og giver retten mulighed for at behandle anmodningen på den måde, retten finder mest hensigtsmæssig. Udgangspunktet er, at sagen afgøres på skriftligt grundlag, og modparten og i givet fald andre, som har retlig interesse i anmodningen, skal som minimum have lejlighed til at fremkomme med et skriftligt svar. Retten fastsætter fristen for skriftlige svar og kan bestemme, at yderligere processkrifter skal udveksles. Retten kan endvidere anordne mundtlig forhandling. Anvendelse af digital kommunikation i forbindelse med en skriftlig behandling reguleres af retsplejelovens almindelige regler, jf. den nævnte lov nr. 447 af 9. juni 2004 om ændring af retsplejeloven mv.
Efter stk. 4 træffer retten afgørelse ved kendelse, der kan kæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37. Behandles anmodningen af landsretten eller Sø- og Handelsretten, kan kendelsen således kun kæres med Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. retsplejelovens § 392, stk. 2.
Det fremgår af 2. pkt., at afgørelser om udpegning af voldgiftsdommere efter voldgiftslovens § 11, stk. 3, dog ikke kan kæres.
For anmodninger efter § 5 betales en retsafgift på 400 kr., jf. retsafgiftslovens § 14, stk. 1, 2. pkt., og lovforslagets § 42.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.14 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til kapitel 2
Kapitel 2 om voldgiftsaftalen indeholder regler om, hvilke tvister der efter deres art kan afgøres ved voldgift (§ 6), og om, at en voldgiftsaftale skal angå et bestemt retsforhold, og at i sager om forbrugeraftaler er en forudgående voldgiftsaftale ikke er bindende for forbrugeren (§ 7). Kapitlet indeholder endvidere regler om forholdet mellem voldgiftsaftaler og voldgiftssager og retssager (§ 8) og om foreløbige retsmidler og tvangsfuldbyrdelse ved domstolene (§ 9).
Kapitlets regler kan ikke fraviges ved aftale. Kapitlets regler finder anvendelse på al voldgift, dvs. både voldgift, der finder sted i Danmark, voldgift, der finder sted i udlandet, og voldgift, hvor det endnu ikke er fastlagt, hvor voldgiften skal finde sted.
Bestemmelsen angiver, hvilke tvister der efter deres art kan afgøres ved voldgift. Modelloven regulerer ikke direkte dette spørgsmål, men forudsætter i flere bestemmelser, at der findes regler herom.
Bestemmelsen gælder, hvad enten voldgiften finder sted her i landet eller i udlandet, eller det endnu ikke er fastlagt, hvor voldgiften skal finde sted, jf. § 1, stk. 2, og bemærkningerne hertil. Bestemmelsen kan ikke fraviges ved aftale, heller ikke ved en aftale om anvendelse af fremmed ret (dvs. bestemmelsen er internationalt præceptiv).
Bestemmelsen går ud på, at voldgift kan aftales i retsforhold, som parterne har fri rådighed over, medmindre andet er bestemt.
Forbeholdet om, at andet kan være bestemt, tager sigte på, at det i anden lovgivning kan være fastsat, at bestemte tvister ikke kan afgøres ved voldgift. Som eksempel kan nævnes, at lejelovens § 112 a udelukker voldgift for tvister om beboelseslejemål.
Den foreslåede § 6 er i overensstemmelse med gældende ret. Udgangspunkter er således fortsat, at parterne kan aftale voldgift vedrørende alle civilretlige forhold, som parterne har fri rådighed over (dispositive sager).
Hvad parterne ikke kan indgå aftale om (indispositive sager), kan de heller ikke indgå voldgiftsaftale om. Særligt inden for familierettens område vil adgangen til at indgå aftale om voldgift derfor ofte være udelukket, f.eks. om afgørelse af spørgsmål vedrørende faderskab, adoption, forældremyndighed, samvær eller ægteskabs ophævelse.
Voldgift kan endvidere fortsat ikke aftales i tvister reguleret af offentligretlige regler, som varetager almene interesser, jf. Højesterets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1999 side 829.
Voldgift er derimod ikke i sig selv udelukket, blot fordi tvisten er helt eller delvis reguleret af regler, der ikke kan fraviges ved forudgående aftale (præceptive regler). Det gælder bl.a. meget forbrugerbeskyttende lovgivning, hvor voldgift således ikke efter sagens art vil være udelukket. Derimod foreslås der en særskilt regel om, at forudgående voldgiftsaftaler i sager om forbrugeraftaler ikke er bindende for forbrugeren, jf. § 7, stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bestemmelsens stk. 1 angår parternes adgang til at aftale voldgift for allerede opståede tvister eller fremtidige tvister i anledning af et bestemt retsforhold i eller uden for kontraktforhold. Denne regel er i overensstemmelse med modellovens art. 7, stk. 1. Modellovens art. 7, stk. 2, kræver, at voldgiftsaftaler indgås skriftligt. Justistministeriet har ikke fundet grundlag at medtage et sådant formkrav i voldgiftsloven.
Bestemmelsens stk. 2 angår forudgående voldgiftsaftaler i sager om forbrugeraftaler. Denne regel har ikke noget modstykke i modelloven, der kun omfatter handelsvoldgift.
Bestemmelsen gælder, hvad enten voldgiften finder sted her i landet eller i udlandet, eller det endnu ikke er fastlagt, hvor voldgiften skal finde sted, jf. § 1, stk. 2, og bemærkningerne hertil. Bestemmelsen kan ikke fraviges ved aftale, heller ikke ved en aftale om anvendelse af fremmed ret (dvs. bestemmelsen er internationalt præceptiv).
Stk. 1 fastslår, at parterne kan aftale voldgift for allerede opståede tvister eller fremtidige tvister i anledning af et bestemt retsforhold i eller uden for kontraktforhold. For at være gyldig skal en voldgiftsaftalen således være begrænset til et bestemt retsforhold. Et tilsvarende krav stilles til værnetingsaftaler, jf. EF-domskonventionens art. 17.
Det fremgår af 2. pkt., at en voldgiftsaftale kan være en voldgiftsklausul i en kontrakt eller en separat aftale.
Medtagelsen i 1. pkt. af ordene »i eller uden for kontraktforhold« og af 2. pkt. skyldes navnlig hensynet til udenlandske brugere af voldgiftsloven.
Stk. 2 fastslår, at i sager om forbrugeraftaler er en voldgiftsaftale, der er indgået, før tvisten opstod, ikke bindende for forbrugeren. En tilsvarende regel findes for værnetingsaftaler, jf. retsplejelovens § 245, stk. 2.
Stk. 2 omfatter sager om forbrugeraftaler. Efter § 3 i lov om visse forbrugeraftaler er en forbrugeraftale en aftale, som en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, når den anden part (forbrugeren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Den erhvervsdrivende har bevisbyrden for, at en aftale, den pågældende har indgået, ikke er en forbrugeraftale.
Lov om visse forbrugeraftaler finder tillige anvendelse på aftaler om varer og tjenesteydelser fra en ikkeerhvervsdrivende, hvis aftalen er indgået eller formidlet for sælgeren eller tjenesteyderen af en erhvervsdrivende, og den anden part (forbrugeren) (køberen eller tjenesteydelsesmodtageren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv. I modsætning til den generelle regel om forbrugeraftaler omfatter den særlige regel om en erhvervsdrivendes formidling af en aftale kun aftaler om levering af varer og tjenesteydelser, og det er i givet fald modtageren af varerne eller tjenesteydelserne, der anses som forbruger.
Stk. 2 indebærer, at forudgående voldgiftsaftaler i sager om aftaler af denne karakter ikke er bindende for forbrugeren. Det følger modsætningsvis, at forbrugeren, hvis forbrugeren ønsker det, godt kan påberåbe sig en eventuel forudgående voldgiftsaftale over for den anden part, dvs. den erhvervsdrivende eller – i formidlingstilfældene – den ikkeerhvervsdrivende sælger eller tjenesteyder.
Bortset fra de nævnte formidlingstilfælde omfatter stk. 2 ikke sager om aftaler mellem parter, der begge hovedsagelig handler uden for deres erhverv.
Når tvisten er opstået, kan der frit indgås voldgiftsaftaler også i sager om forbrugeraftaler. En voldgiftsaftale afskærer imidlertid ikke forbrugeren fra at klage til Forbrugerklagenævnet eller et godkendt privat klage- eller ankenævn, jf. forbrugerklagelovens § 2, stk. 2, og indledes der voldgiftssag, skal voldgiftssagen efter forbrugerens anmodning udsættes, indtil Forbrugerklagenævnet eller det godkendte private klage- eller ankenævn har behandlet klagen, jf. forbrugerklagelovens § 3, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen angår forholdet mellem voldgift og en retssag om den materielle tvist mellem parterne og svarer indholdsmæssigt til modellovens art. 8, idet det dog i forslaget til § 8, stk. 1, 2. pkt., er præciseret, at domstolene under en retssag om den materielle tvist mellem parterne, der er anlagt efter, at voldgiftssag er indledt, ikke kan tage stilling til, om tvisten helt eller delvis hører under voldgiftsrettens kompetence. Endvidere er der ikke i den foreslåede § 8 medtaget en frist for at påstå en retssag afvist under henvisning til, at tvisten skal afgøres ved voldgift. Fristen herfor følger i stedet af retsplejelovens almindelige regler, jf. nedenfor.
Bestemmelsen gælder, hvad enten voldgiften finder sted her i landet eller i udlandet, eller det endnu ikke er fastlagt, hvor voldgiften skal finde sted, jf. § 1, stk. 2, og bemærkningerne hertil. Bestemmelsen kan ikke fraviges ved aftale.
Stk. 1, 1. pkt., fastslår, at retssag om tvister, der efter aftale mellem parterne skal afgøres ved voldgift, efter påstand skal afvises fra domstolene, medmindre voldgiftsaftalen er ugyldig eller voldgiftssagen af andre grunde ikke kan gennemføres. Afvisning sker således kun efter påstand. Det følger af retsplejelovens § 357, stk. 2, at påstand om afvisning som udgangspunkt skal nedlægges i svarskriftet eller, hvis sagen ikke forberedes skriftligt, i det første retsmøde under forberedelsen.
Nedlægges der påstand om afvisning, skal domstolene som udgangspunkt tage stilling til, om der foreligger en gyldig voldgiftsaftale, der omfatter den pågældende tvist. Der er dog ikke noget til hinder for, at domstolene afviser en retssag, som der ikke er værneting for i Danmark, uden at tage stilling til en påberåbt voldgiftsaftale. Endvidere kan der under en retssag, der er anlagt efter, at der er indledt voldgiftssag, for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt tvisten hører under voldgiftsrettens kompetence, dog kun tages stilling til, om tvisten efter sin art kan afgøres ved voldgift, jf. 2. pkt.
Er retssagen anlagt, før der blev indledt voldgiftssag, kan retten under denne retssag prøve, om der foreligger en gyldig voldgiftsaftale, der omfatter den pågældende tvist. Finder retten, at der ikke foreligger en gyldig voldgiftsaftale, eller at voldgiftsaftalen ikke omfatter den tvist, der er anlagt retssag om, behandles retssagen på sædvanlig vis.
Finder retten derimod, at der foreligger en gyldig voldgiftsaftale, som omfatter den pågældende tvist, skal sagen som udgangspunkt afvises, hvis sagsøgte rettidigt har nedlagt påstand herom. Dette gælder dog ikke, hvis voldgiftssagen af andre grunde ikke kan gennemføres. Det kan f.eks. være bestemmelser om voldgiftsrettens sammensætning, som ikke lader sig gennemføre. Det kan således være, at voldgiftsaftalen angiver bestemte personer som voldgiftsdommere, og at en eller flere af disse ikke vil påtage sig hvervet eller er inhabile. Hvis ikke voldgiftsaftalen i et sådant tilfælde må forstås på den måde, at der i stedet skal udpeges andre, vil voldgift ikke kunne gennemføres.
Finder retten, at voldgiftssagen af andre grunde ikke kan gennemføres, behandles retssagen på sædvanlig vis.
Er retssagen anlagt efter, at der blev indledt voldgiftssag, følger det af 2. pkt., at domstolene under denne retssag for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt tvisten hører under voldgiftsrettens kompetence, kun kan tage stilling til, om tvisten efter sin art kan afgøres ved voldgift. Domstolene kan og skal endvidere tage stilling til, om det er den samme tvist, der er indbragt for voldgiftsretten og domstolene.
Medmindre domstolene fortsætter behandlingen af retssagen på sædvanlig vis, fordi tvisten efter sin art ikke kan afgøres ved voldgift, eller fordi voldgiftssagen efter domstolenes vurdering af andre grunde ikke kan gennemføres, jf. ovenfor, må domstolene derfor i denne situation udsætte retssagen, indtil der foreligger en bindende (retskraftig) afgørelse af, om voldgiftsretten har kompetence til at behandle tvisten. I praksis vil navnlig følgende situationer kunne opstå:
(1) Det kan tænkes, at der i voldgiftsregi træffes afgørelse om, at voldgiftsretten ikke har kompetence. En sådan afgørelse om, at voldgiftsretten ikke har kompetence, kan tænkes truffet af voldgiftsretten selv eller efter en anden fremgangsmåde, som parterne har aftalt, eller af domstolene efter regler om særskilt prøvelse af særskilte afgørelser om, at voldgiftsretten har kompetence. Sidstnævnte – særskilt domstolsprøvelse af særskilte afgørelser om, at voldgiftsretten har kompetence – er for så vidt angår voldgift, der finder sted i Danmark, reguleret i lovforslagets § 16, stk. 3, 2. pkt. Da den foreslåede § 8 også gælder for voldgift, der finder sted i udlandet, eller hvor det endnu ikke er fastlagt, hvor voldgiften skal finde sted, kan der også være tale om domstolsprøvelse i udlandet efter regler svarende til lovforslagets § 16, stk. 3, 2. pkt., der ganske svarer til modellovens art. 16, st k. 3, 2. pkt.
Fastslås det i voldgiftsregi, at voldgiftsretten ikke har kompetence til at behandle den pågældende tvist, fortsætter domstolene behandlingen af retssagen på sædvanlig vis.
(2) Det kan tænkes, at der under voldgiftssagen træffes afgørelse om, at voldgiftsretten har kompetence. Afgørelsen herom kan tænkes truffet på tilsvarende vis som anført under (1) om afgørelser om, at voldgiftsretten ikke har kompetence. Finder voldgiften sted i Danmark, vil retssagen skulle afvises på det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig afgørelse fra domstolene efter § 16, stk. 3, 2. pkt., om, at voldgiftsretten har kompetence. Finder voldgiften sted i udlandet, bør retssagen derimod fortsat udsættes, indtil der foreligger en voldgiftskendelse om sagens realitet, idet der ikke er fastsat regler om anerkendelse i Danmark af udenlandske domstolsafgørelser om, at en voldgiftsret har kompetence.
(3) Når der foreligger en voldgiftskendelse om sagens realitet, finder lovforslagets §§ 38 og 39 anvendelse. Udgangspunktet er, at voldgiftskendelsen har bindende virkning (retskraft), og at retssagen derfor skal afvises. Retssagen skal dog ikke afvises, hvis anerkendelse af voldgiftskendelsen kan nægtes efter § 38, herunder bl.a. stk. 1, nr. 1, litra a og c, om en ugyldig voldgiftsaftale og om voldgiftsrettens overskridelse af sin kompetence. Den domstol, hvor retssagen verserer, dvs. den domstol, hvor retssagen i sin tid blev anlagt og nu er udsat, har kompetence til at afgøre, om voldgiftskendelsen skal anerkendes. Anerkendes voldgiftskendelsen, afvises retssagen. Anerkendes voldgiftskendelsen ikke, fortsætter domstolene behandlingen af retssagen på sædvanlig vis.
(4) Herudover kan det tænkes, at voldgiftssagen af andre grunde end voldgiftsrettens manglende kompetence afsluttes uden nogen afgørelse af sagens realitet, eksempelvis hvis klageren hæver voldgiftssagen, eller voldgiftsretten af andre grunde end manglende kompetence afviser voldgiftssagen, f.eks. ved klagerens udeblivelse eller på grund af manglende sikkerhedsstillelse for voldgiftsrettens vederlag og omkostninger. I så fald fortsætter domstolene behandlingen af retssagen på sædvanlig vis. Det samme gælder, hvis det på et tidspunkt, mens sagen er udsat, viser sig, at voldgiftssagen af andre grunde end voldgiftsrettens manglende kompetence ikke kan gennemføres. Det er domstolene, der i givet fald tager stilling til, om voldgiftssagen af andre grunde end voldgiftsrettens manglende kompetence ikke kan gennemføres.
Stk. 3 fastslår, at når der er anlagt retssag om tvisten, kan voldgiftssag indledes og fortsættes, og der kan afsiges voldgiftskendelse, mens spørgsmålet om sagens afvisning fra domstolene er under behandling. Såfremt domstolene ved endelig dom fastslår, at voldgiftsaftalen er ugyldig, eller at tvisten ikke er omfattet af voldgiftsaftalen, ophører voldgiftsrettens kompetence imidlertid.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen angår foreløbige retsmidler og tvangsfuldbyrdelse ved domstolene. For så vidt angår foreløbige retsmidler svarer bestemmelsen indholdsmæssigt til modellovens art. 9, hvorimod forholdet mellem en voldgiftsaftale og tvangsfuldbyrdelse ved domstolene ikke er reguleret i modelloven.
Bestemmelsen gælder, hvad enten voldgiften finder sted her i landet eller i udlandet, eller det endnu ikke er fastlagt, hvor voldgiften skal finde sted, jf. § 1, stk. 2, og bemærkningerne hertil. Bestemmelsen kan ikke fraviges ved aftale.
Bestemmelsen fastslår, at det forhold, at en tvist skal afgøres ved voldgift, ikke afskærer en part fra at anmode om, at domstolene iværksætter foreløbige retsmidler eller tvangsfuldbyrdelse efter retsplejelovens regler herom. Dette gælder, hvad enten voldgiftssagen er indledt eller ej. Uanset at en tvist skal afgøres ved voldgift, kan en part således få foretaget arrest eller nedlagt forbud eller foretaget bevissikring efter retsplejelovens regler herom, når betingelserne efter retsplejeloven for at få foretaget disse retsskridt er opfyldt. En part kan endvidere få gennemført tvangsfuldbyrdelse efter retsplejelovens regler herom, når betingelserne efter retsplejeloven herfor er opfyldt. Dette gælder, hvad enten der er tale om udlæg, tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav, overtagelse til brugeligt pant eller gennemtvingelse ved umiddelbar fogedforretning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til kapitel 3
Kapitel 3 om voldgiftsrettens sammensætning indeholder regler om antallet af voldgiftsdommere (§ 10) og fremgangsmåden ved deres udpegning (§ 11). Kapitlet indeholder endvidere regler om indsigelser mod en voldgiftsdommer (§ 12) og fremgangsmåden ved behandling af indsigelser (§ 13). Kapitlet indeholder endelig regler om ophør i øvrigt af en voldgiftsdommers hverv (§ 14) og om udpegning af en ny voldgiftsdommer (§ 15).
Kapitlets regler finder anvendelse på voldgift, der finder sted i Danmark, eller hvor det endnu ikke er fastlagt, hvor voldgiften skal finde sted.
Kapitlets regler kan som udgangspunkt fraviges ved aftale. Reglerne om anmodninger til domstolene (§ 11, stk. 3, § 13, stk. 3, 1. pkt., og § 14, stk. 1, 2. pkt.) kan dog ikke fraviges ved aftale, og § 12 om indsigelser mod en voldgiftsdommer kan heller ikke fraviges ved aftale.
Bestemmelsen angår antallet af voldgiftsdommere og er identisk med modellovens art. 10. I modsætning til modellovens art. 10 gælder den foreslåede § 10 imidlertid også, når det endnu ikke er fastlagt, hvor voldgiften skal finde sted.
Bestemmelsen gælder for voldgift, der finder sted her i landet, eller hvor det endnu ikke er fastlagt, hvor voldgiften skal finde sted, jf. § 1, stk. 1 og 3, og bemærkningerne hertil. Bestemmelsen kan fraviges ved aftale.
Stk. 1 fastslår, at parterne kan aftale antallet af voldgiftsdommere. Dette følger for så vidt allerede af den foreslåede § 2, hvorefter bl.a. kapitel 3 som udgangspunkt kun finder anvendelse, hvis andet ikke er aftalt. Når parternes aftalefrihed med hensyn til antallet af voldgiftsdommere gentages i den foreslåede § 10, stk. 1, skyldes det hensynet til overskueligheden for navnlig udenlandske brugere af voldgiftsloven.
Stk. 2 fastslår, at voldgiftsretten i mangel af anden aftale består af tre voldgiftsdommere.
Da den foreslåede § 10 i sin helhed kan fraviges ved aftale, kan parterne også f.eks. overlade det til en tredjemand, herunder en voldgiftsinstitution, at bestemme antallet af voldgiftsdommere. Dette gælder også efter modelloven, jf. den generelle regel i modellovens art. 2, litra d, om, at en frihed for parterne til at træffe bestemmelse om et vist spørgsmål også giver parterne mulighed for at overlade bestemmelsen til en tredjemand, herunder en institution.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen angår fremgangsmåden for udpegningen af voldgiftsdommeren eller voldgiftsdommerne og stemmer i det væsentlige overens med modellovens art. 11. Modellovens art. 11, stk. 1, og stk. 5, sidste led, om en voldgiftsdommers nationalitet er dog ikke medtaget i lovforslaget. Endvidere gælder den foreslåede § 11 – i modsætning til modellovens art. 11 – også, når det endnu ikke er fastlagt, hvor voldgiften skal finde sted.
Bestemmelsen gælder for voldgift, der finder sted her i landet, eller hvor det endnu ikke er fastlagt, hvor voldgiften skal finde sted, jf. § 1, stk. 1 og 3, og bemærkningerne hertil. Bestemmelsens stk. 1 og 2 kan fraviges ved aftale, hvorimod stk. 3 ikke kan fraviges ved aftale.
Stk. 1 fastslår, at parterne kan aftale, hvordan voldgiftsdommeren eller voldgiftsdommerne skal udpeges. Dette følger for så vidt allerede af den foreslåede § 2, hvorefter bl.a. kapitel 3 som udgangspunkt kun finder anvendelse, hvis andet ikke er aftalt. Når parternes aftalefrihed med hensyn til fremgangsmåden for udpegning af voldgiftsdommeren eller voldgiftsdommerne gentages i den foreslåede § 11, stk. 1, skyldes det hensynet til overskueligheden for navnlig udenlandske brugere af voldgiftsloven.
Parterne kan bl.a. overlade det til en tredjemand, herunder en voldgiftsinstitution, at udpege voldgiftdommeren eller voldgiftsdommerne. Parterne kan også aftale f.eks., at de som udgangspunkt hver skal udpege én voldgiftsdommer, og at disse to voldgiftsdommere i fællesskab skal udpege den tredje voldgiftsdommer, men at en tredjemand, eksempelvis en voldgiftsinstitution skal foretage udpegningerne, hvis disse ikke foretages inden for visse frister.
Sådanne aftaler kan også indgås i form af en vedtagelse af et standardregelsæt for voldgift, herunder gennem vedtagelse af institutionel voldgift.
Stk. 2 gælder, hvis parterne ikke har aftalt noget om fremgangsmåden for udpegning af voldgiftsdommeren eller voldgiftsdommerne. 1. pkt. fastslår, at hvis voldgiftsretten består af tre voldgiftsdommere, jf. herom § 10, skal hver part udpege én voldgiftsdommer inden 30 dage efter at have modtaget anmodning herom fra den anden part. Disse voldgiftsdommere skal herefter efter 2. pkt. udpege den tredje voldgiftsdommer (voldgiftsrettens formand) inden 30 dage efter, at de selv blev udpeget.
Stk. 3, der som nævnt ikke kan fraviges ved aftale, gælder, hvis voldgiftsretten hverken lader sig etablere efter en fremgangsmåde, som er aftalt mellem parterne, eller i mangel af en sådan aftale efter de udfyldende regler i stk. 2. I så fald kan hver af parterne anmode domstolene om at udpege den eller de voldgiftsdommere, som mangler at blive udpeget.
Hvis en af de voldgiftsdommere, som mangler at blive udpeget, efter parternes aftale eller – i mangel af en aftale om fremgangsmåden for udpegningen – efter de udfyldende regler i stk. 2 skal deltage i udpegningen af en eller flere yderligere voldgiftsdommere, vil domstolene i givet fald i første omgang kun skulle udpege den voldgiftsdommer, som umiddelbart mangler at blive udpeget. Hvis det senere – dvs. efter udløbet af en aftalt frist eller i mangel heraf efter udløbet af 30-dages fristen i stk. 2 – viser sig, at den eller de yderligere voldgiftsdommere heller ikke lader sig udpege, kan hver af parterne indgive ny anmodning til domstolene om udpegning af den eller de yderligere manglende voldgiftsdommere.
Det fremgår af 2. pkt., at der ved domstolenes udpegning af en voldgiftsdommer skal tages behørigt hensyn til kvalifikationer, som parterne måtte have aftalt, at voldgiftsdommeren skal have, og til forhold, som kan sikre udpegningen af en uafhængig og upartisk voldgiftsdommer. Det forhold, at domstolene ved udpegningen skal bestræbe sig på at udpege en voldgiftsdommer, der har de fornødne kvalifikationer, og som er uafhængig og upartisk, hindrer ikke, at en part senere kan gøre indsigelse mod den pågældende voldgiftsdommer efter §§ 12 og 13.
De nærmere regler om behandlingen af en anmodning til domstolene om at udpege en manglende voldgiftsdommer fremgår af § 5, jf. nærmere denne bestemmelse og bemærkningerne hertil. I overensstemmelse med modellovens art. 11, stk. 5, 1. pkt., kan domstolenes afgørelse om udpegning af en voldgiftsdommer ikke appelleres, jf. § 5, stk. 4, 2. pkt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen angår indsigelser mod en voldgiftsdommer og er identisk med modellovens art. 12. I modsætning til modellovens art. 12 gælder den foreslåede § 12 imidlertid også, når det endnu ikke er fastlagt, hvor voldgiften skal finde sted.
Bestemmelsen gælder for voldgift, der finder sted her i landet, eller hvor det endnu ikke er fastlagt, hvor voldgiften skal finde sted, jf. § 1, stk. 1 og 3, og bemærkningerne hertil. Bestemmelsen kan ikke fraviges ved aftale.
Stk. 1 fastslår, at en person, som bliver kontaktet i forbindelse med en mulig udpegning som voldgiftsdommer, skal oplyse om forhold, der kan give anledning til berettiget tvivl om vedkommendes upartiskhed eller uafhængighed. Oplysningen skal gives til den, som kontakter den person, der er på tale som en mulig voldgiftsdommer. Det kan f.eks. være en part eller allerede udpegede voldgiftsdommere, som skal udpege en tredje voldgiftsdommer, eller en tredjemand, herunder en voldgiftsinstitution, som skal udpege en voldgiftsdommer. Det kan også være domstolene, når domstolene i medfør af § 11, stk. 3, skal udpege en voldgiftsdommer.
2. pkt. fastslår, at en udpeget voldgiftsdommer fra udpegningen og indtil voldgiftssagens afslutning straks skal oplyse parterne om forhold, der kan give anledning til berettiget tvivl om vedkommendes upartiskhed eller uafhængighed, medmindre voldgiftsdommeren allerede har oplyst dem herom.
En voldgiftsdommer, der før sin udpegning har meddelt oplysninger efter 1. pkt. til andre end parterne (eller kun til den ene part), har således efter sin udpegning pligt til straks at meddele oplysningerne direkte til begge (alle) parter, medmindre de pågældende forhold ikke længere kan give anledning til berettiget tvivl om vedkommendes upartiskhed eller uafhængighed.
Såfremt voldgiftsdommeren senere under voldgiftssagen bliver opmærksom på forhold, der kan give anledning til berettiget tvivl om vedkommendes upartiskhed eller uafhængighed, skal voldgiftsdommeren endvidere straks oplyse begge (alle) parter om de pågældende forhold.
Lovforslaget indeholder ikke regler om konsekvenserne af en eventuel overtrædelse af stk. 1, og dette må derfor afgøres efter almindelige formueretlige regler. Der kan efter omstændighederne blive tale om, at voldgiftsdommeren helt eller delvis mister retten til vederlag, eller eventuelt om erstatningsansvar for tab, som den manglende oplysning har forårsaget.
Stk. 2 fastslår, at der kun kan gøres indsigelse mod en voldgiftsdommer, hvis der foreligger forhold, som giver anledning til berettiget tvivl om voldgiftsdommerens upartiskhed eller uafhængighed, eller hvis voldgiftsdommeren ikke har de kvalifikationer, som parterne har aftalt.
Det beror på et skøn, om der foreligger forhold, som giver anledning til berettiget tvivl om voldgiftsdommerens upartiskhed eller uafhængighed. Forhold, som ville gøre en dommer inhabil efter retsplejelovens § 60, stk. 1, eller § 61, vil normalt altid give anledning til berettiget tvivl om en voldgiftsdommers upartiskhed eller uafhængighed.
Det fremgår af 2. pkt., at en part kun kan gøre indsigelse mod en voldgiftsdommer, som parten har udpeget, eller i hvis udpegning parten har deltaget, af grunde, som parten bliver bekendt med efter udpegningen. Selv om der foreligger forhold, som giver anledning til berettiget tvivl om en voldgiftsdommers upartiskhed eller uafhængighed, kan en part, som har deltaget i udpegningen af den pågældende voldgiftsdommer, og som på det tidspunkt var bekendt med de pågældende forhold, således ikke gøre indsigelse mod voldgiftsdommeren.
Ud over tilfælde, hvor parten direkte har udpeget voldgiftsdommeren, omfatter 2. pkt. bl.a. tilfælde, hvor parten i fællesskab med en eller flere andre har udpeget voldgiftsdommeren, og tilfælde, hvor parten har indstillet voldgiftsdommeren til udpegning, selv om selve udpegningen er foretaget af en anden, eksempelvis en voldgiftsinstitution.
Stk. 2 fastsætter de indholdsmæssige betingelser for at gøre indsigelse mod en voldgiftsdommer. Fremgangsmåden for behandling af sådanne indsigelser reguleres af § 13, jf. nærmere denne bestemmelse og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen angår fremgangsmåden for behandlingen af indsigelser mod en voldgiftsdommer og svarer indholdsmæssigt til modellovens art. 13. I modsætning til modellovens art. 13 gælder den foreslåede § 13 imidlertid også, når det endnu ikke er fastlagt, hvor voldgiften skal finde sted. Bestemmelsen adskiller sig endvidere fra modelloven ved at give mulighed for appel af domstolenes afgørelser om, hvorvidt en indsigelse mod en voldgiftsdommer skal tages til følge. Endelig angives det udtrykkeligt i den foreslåede § 13, at en indsigelse mod en voldgiftsdommer, der ikke fremsættes rettidigt efter reglerne i § 13, ikke senere kan påberåbes som ugyldighedsgrund eller som grundlag for at nægte anerkendelse eller fuldbyrdelse af voldgiftskendelsen, jf. stk. 4.
Bestemmelsen gælder for voldgift, der finder sted her i landet, eller hvor det endnu ikke er fastlagt, hvor voldgiften skal finde sted, jf. § 1, stk. 1 og 3, og bemærkningerne hertil. Bestemmelsen kan fraviges ved aftale, idet stk. 3, 1. pkt., om indbringelse for domstolene dog ikke kan fraviges ved aftale.
Bestemmelsen angår fremgangsmåden for behandlingen af indsigelser mod en voldgiftsdommer. De indholdsmæssige betingelser for at gøre indsigelse mod en voldgiftsdommer fremgår af § 12, stk. 2, jf. nærmere denne bestemmelse og bemærkningerne hertil.
Stk. 1 fastslår, at parterne kan aftale fremgangsmåden for behandlingen af indsigelser mod en voldgiftsdommer. Dette følger for så vidt allerede af den foreslåede § 2, hvorefter bl.a. kapitel 3 som udgangspunkt kun finder anvendelse, hvis andet ikke er aftalt. Når parternes aftalefrihed med hensyn til fremgangsmåden for behandlingen af indsigelser mod en voldgiftsdommer gentages i den foreslåede § 13, stk. 1, skyldes det hensynet til overskueligheden for navnlig udenlandske brugere af voldgiftsloven.
Parterne kan bl.a. overlade det til en tredjemand, herunder en voldgiftsinstitution, at behandle indsigelser mod en voldgiftdommer. Parterne kan også aftale frister for fremsættelse af indsigelser og for behandlingen heraf. Sådanne aftaler kan også indgås i form af en vedtagelse af et standardregelsæt for voldgift, herunder gennem vedtagelse af institutionel voldgift.
Stk. 2 gælder, hvis parterne ikke har aftalt noget om fremgangsmåden for behandlingen af indsigelser mod en voldgiftsdommer. 1. pkt. fastslår, at begrundet indsigelse skal fremsættes skriftligt over for voldgiftsretten inden 15 dage efter, at parten blev bekendt med udpegningen af voldgiftsdommeren og de forhold, som indsigelsen bygger. Har parterne ikke aftalt andet, kan skriftlighedskravet opfyldes ved digital kommunikation, hvis voldgiftsretten finder, at der er tilstrækkelig sikkerhed for, at indsigelsen hidrører fra parten. Efter 2. pkt. er der tre muligheder, når der er fremsat indsigelse mod en voldgiftsdommer.
For det første kan voldgiftsdommeren selv trække sig, og for det andet kan den anden part tilslutte sig, at voldgiftsdommerens hverv skal ophøre. Dette indebærer ikke en godkendelse af grundlaget for indsigelsen, jf. § 14, stk. 2, og bemærkningerne hertil. Voldgiftsdommeren kan således trække sig, eller den anden part kan tilslutte sig, at voldgiftsdommerens hverv skal ophøre, selv om de finder indsigelsen ubegrundet, men f.eks. ikke ønsker at bruge tid og kræfter på en særskilt tvist om voldgiftsdommerens habilitet og foretrækker i stedet blot at udskifte denne.
Den tredje mulighed er, at voldgiftsretten afgør, om indsigelsen skal tages til følge. Afgørelsen træffes af den samlede voldgiftsret, om nødvendigt ved en flertalsafstemning, jf. § 29. Den eller de voldgiftsdommere, mod hvem der er rejst indsigelse, deltager i afgørelsen. Dette gælder også, når der rejses indsigelse mod en enevoldgiftsdommer, hvor afgørelsen således træffes af den pågældende selv.
Stk. 3 finder anvendelse i de tilfælde, hvor en indsigelse mod en voldgiftsdommer ikke imødekommes, og giver mulighed for at indbringe spørgsmålet for domstolene. Er indsigelsen imødekommet, kan spørgsmålet derimod ikke indbringes for domstolene.
Stk. 3 finder anvendelse, hvad enten afvisningen af at imødekomme en indsigelse mod en voldgiftsdommer sker under en fremgangsmåde, som parterne har aftalt, eller i mangel af en aftale om fremgangsmåden for behandlingen af indsigelser efter de udfyldende regler i stk. 2, hvorefter spørgsmålet afgøres af voldgiftsretten.
Efter 1. pkt., der som nævnt ikke kan fraviges ved aftale, kan den part, der har gjort indsigelse, inden 30 dage efter at have modtaget meddelelse om afgørelsen om, at indsigelsen ikke er blevet imødekommet, anmode domstolene om at afgøre, om indsigelsen skal tages til følge.
De nærmere regler om behandlingen af en anmodning til domstolene om at afgøre, om en indsigelse mod en voldgiftsdommer skal tages til følge, fremgår af § 5, jf. nærmere denne bestemmelse og bemærkningerne hertil. I modsætning til, hvad der gælder efter modellovens art. 13, stk. 3, kan domstolenes afgørelser om, hvorvidt en indsigelse mod en voldgiftsdommer skal tages til følge, appelleres i det omfang, retsplejelovens almindelige regler giver mulighed herfor, jf. § 5, stk. 4.
Det fremgår af 2. pkt., at voldgiftsretten, herunder den voldgiftsdommer, mod hvem der er gjort indsigelse, kan fortsætte behandlingen af voldgiftssagen og afsige voldgiftskendelse, mens indsigelsen behandles af domstolene. Såfremt domstolene ved endelig afgørelse fastslår, at indsigelsen mod voldgiftsdommeren skal tages til følge, ophører voldgiftsdommerens hverv imidlertid, og voldgiftsdommeren kan fra dette tidspunkt ikke længere deltage i behandlingen af voldgiftssagen.
Stk. 4 fastslår udtrykkeligt, at en indsigelse mod en voldgiftsdommer ikke senere kan påberåbes som ugyldighedsgrund eller som grundlag for at nægte anerkendelse eller fuldbyrdelse af voldgiftskendelsen. Bestemmelsen omfatter kun tilfælde, hvor en part under behandlingen af voldgiftssagen er bekendt med de forhold, som indsigelsen bygger på. En part, der først efter afsigelsen af en voldgiftskendelse bliver bekendt med sådanne forhold, er ikke afskåret fra at påberåbe sig indsigelsen som ugyldighedsgrund, forudsat at retssag om tilsidesættelse af voldgiftskendelsen anlægges inden 3 måneder efter modtagelsen af voldgiftskendelsen, jf. § 37, stk. 4, eller som grundlag for at nægte anerkendelse eller fuldbyrdelse af voldgiftskendelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen angår ophør af en voldgiftsdommers hverv af andre grunde end manglende upartiskhed eller uafhængighed eller mangel på kvalifikationer, som parterne har aftalt, at voldgiftsdommeren skal have. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til modellovens art. 14. I modsætning til modellovens art. 14 gælder den foreslåede § 14 imidlertid også, når det endnu ikke er fastlagt, hvor voldgiften skal finde sted. Bestemmelsen adskiller sig endvidere fra modelloven ved at give mulighed for appel af domstolenes afgørelser om, hvorvidt en voldgiftsdommers hverv skal ophøre.
Bestemmelsen gælder for voldgift, der finder sted her i landet, eller hvor det endnu ikke er fastlagt, hvor voldgiften skal finde sted, jf. § 1, stk. 1 og 3, og bemærkningerne hertil. Bestemmelsen kan fraviges ved aftale, idet stk. 1, 2. pkt., om indbringelse for domstolene dog ikke kan fraviges ved aftale.
Formålet med §§ 12 og 13 er at sikre, at voldgiftsdommerne besidder de kvalifikationer, som parterne har aftalt, og at de er upartiske og uafhængige.
I modsætning hertil er formålet med § 14 alene at sikre, at voldgiftssagen ikke går i stå eller trækker urimeligt længe ud, fordi en voldgiftsdommer ikke kan eller vil deltage i behandlingen af voldgiftssagen. Bestemmelsen angår tilfælde, hvor det af retlige eller faktiske grunde bliver umuligt for en voldgiftsdommer at udføre hvervet, eller hvor en voldgiftsdommer af andre grunde undlader at handle uden ugrundet ophold, jf. stk. 1, 1. pkt. Opstår denne situation, er der tre muligheder.
For det første kan voldgiftsdommeren selv trække sig, og for det andet kan den anden part tilslutte sig, at voldgiftsdommerens hverv skal ophøre. Dette indebærer ikke en godkendelse af grundlaget for indsigelsen, jf. nedenfor om stk. 2.
Den tredje mulighed er, at en part anmoder domstolene om at afgøre, om hvervet skal ophøre, fordi det af retlige eller faktiske grunde er blevet umuligt for en voldgiftsdommer at udføre hvervet, eller fordi en voldgiftsdommer af andre grunde har undladt at handle uden ugrundet ophold, jf. stk. 1, 2. pkt.
Der gælder ingen frist for at indbringe spørgsmålet for domstolene, men der vil kun være grundlag for at imødekomme en anmodning om, at voldgiftsdommerens hverv skal ophøre, hvis der på tidspunktet for indbringelsen for domstolene foreligger umulighed eller undladelse af at handle uden ugrundet ophold fra voldgiftsdommerens side. Hvis umuligheden i mellemtiden er overvundet, eller hvis voldgiftsdommeren ikke længere undlader at handle, er der ikke længere grundlag for at bringe hvervet til ophør.
De nærmere regler om behandlingen af en anmodning til domstolene om at afgøre, om en voldgiftsdommers hverv skal ophøre, fremgår af § 5, jf. nærmere denne bestemmelse og bemærkningerne hertil. I modsætning til, hvad der gælder efter modellovens art. 14, stk. 1, 2. pkt., kan domstolenes afgørelser om, hvorvidt en voldgiftsdommers hverv skal ophøre, appelleres i det omfang, retsplejelovens almindelige regler giver mulighed herfor, jf. § 5, stk. 4.
Stk. 2 fastslår, at hvis en voldgiftsdommer trækker sig, eller en part tilslutter sig, at en voldgiftsdommers hverv skal ophøre, indebærer dette ikke en godkendelse af grundlaget for indsigelsen.
Stk. 2 omfatter tilfælde, hvor der er rejst spørgsmål om, hvorvidt det af retlige eller faktiske grunde er blevet umuligt for en voldgiftsdommer at udføre hvervet, eller om, hvorvidt en voldgiftsdommer har undladt at handle uden ugrundet ophold, jf. stk. 1. Stk. 2 omfatter endvidere tilfælde, hvor der er rejst spørgsmål om, hvorvidt der foreligger forhold, som giver anledning til berettiget tvivl om voldgiftsdommerens upartiskhed eller uafhængighed, eller om, hvorvidt voldgiftsdommeren har de kvalifikationer, som parterne har aftalt, jf. § 12, stk. 2.
Det foreslåede § 14, stk. 2, giver mulighed for, at en voldgiftsdommeren selv kan trække sig uden derved at godkende grundlaget for indsigelsen, hvilket efter omstændighederne kunne få betydning for den pågældendes vederlag eller eventuelle erstatningsansvar. Envidere gives en part mulighed for at tilslutte sig, at voldgiftsdommerens hverv skal ophøre uden derved at godkende grundlaget for indsigelsen, hvilket ligeledes eventuelt kunne få betydning i anden sammenhæng. Herved fremmes voldgiftens effektivitet, da det bliver lettere at opnå en pragmatisk løsning, hvor en voldgiftsdommer udskiftes og erstattes af en ny, således at voldgiftssagen umiddelbart kan fortsætte, frem for at spørgsmålet først skal indbringes for domstolene til afgørelse.
Bestemmelsen angår udpegning af en ny voldgiftsdommer, når en voldgiftsdommers hverv er ophørt, og er identisk med modellovens art. 15. I modsætning til modellovens art. 15 gælder den foreslåede § 15 imidlertid også, når det endnu ikke er fastlagt, hvor voldgiften skal finde sted.
Bestemmelsen gælder for voldgift, der finder sted her i landet, eller hvor det endnu ikke er fastlagt, hvor voldgiften skal finde sted, jf. § 1, stk. 1 og 3, og bemærkningerne hertil. Bestemmelsen kan fraviges ved aftale.
Bestemmelsen omfatter tilfælde, hvor en voldgiftsdommers hverv er ophørt, uanset årsagen hertil. Bestemmelsen nævner særskilt hvervets ophør efter §§ 13 eller 14, dvs. i forbindelse med en indsigelse mod voldgiftsdommeren eller umulighed eller undladelse af at handle fra voldgiftsdommerens side. Bestemmelsen nævner endvidere situationen, hvor voldgiftsdommeren trækker sig af andre grunde, eller hvor parterne aftaler at tilbagekalde hvervet. Endelig nævner bestemmelsen som en opsamlingskategori, at hvervet ophører af andre grunde. Som eksempel kan nævnes en voldgiftsdommers død.
Bestemmelsen går ud på, at når en voldgiftsdommers hverv uanset årsag er ophørt, skal der udpeges en ny voldgiftsdommer efter de regler, som var anvendelige på udpegningen af den voldgiftsdommer, hvis hverv er ophørt, jf. herom § 11 og bemærkningerne hertil.
Til kapitel 4
Kapitel 4 om voldgiftsrettens kompetence indeholder regler om fremgangsmåden for behandlingen af indsigelser mod voldgiftsrettens kompetence (§ 16) og om voldgiftsrettens kompetence til at træffe afgørelse om foreløbige retsmidler (§ 17). Reglerne gælder for voldgift, der finder sted i Danmark og kan som udgangspunkt fraviges ved aftale. Reglerne i § 16, stk. 3, 2. pkt., om anmodninger til domstolene og § 16, stk. 4, 2. pkt., om betingelserne for, at en forbruger kan miste en indsigelse om, at voldgiftsaftalen ikke er bindende for forbrugeren, kan dog ikke fraviges ved aftale. Endvidere finder § 16, stk. 4, 2. pkt., også anvendelse på voldgift, der finder sted i udlandet, eller hvor det endnu ikke er fastlagt, hvor voldgiften skal finde sted.
Bestemmelsen indeholder regler om fremgangsmåden ved afgørelse af spørgsmål om voldgiftsrettens kompetence og svarer indholdsmæssigt til modellovens art. 16. Bestemmelsen adskiller sig dog fra modelloven ved at give mulighed for appel af domstolenes afgørelser om en særskilt afgørelse om, at voldgiftsretten har kompetence. Endvidere angives det udtrykkeligt i den foreslåede § 16, at en indsigelse mod voldgiftsrettens kompetence, der ikke fremsættes rettidigt efter reglerne i § 16, ikke senere kan påberåbes som ugyldighedsgrund eller som grundlag for at nægte anerkendelse eller fuldbyrdelse af voldgiftskendelsen, medmindre tvisten efter sin art ikke kan afgøres ved voldgift, jf. stk. 4, 1. pkt. Endelig foreslås det, at en forbruger dog kun mister retten til at påberåbe sig, at voldgiftsaftalen ikke er bindende for forbrugeren, hvis forbrugeren deltager i voldgiftssagen efter at have modtaget oplysning om, at voldgiftsaftalen ikke er bindende, jf. stk. 4, 2. pkt.
Bestemmelsen gælder for voldgift, der finder sted her i landet, idet stk. 4, 2. pkt., om betingelserne for, at en forbruger kan miste en indsigelse om, at voldgiftsaftalen ikke er bindende for forbrugeren, dog også finder anvendelse på voldgift, der finder sted i udlandet, eller hvor det endnu ikke er fastlagt, hvor voldgiften skal finde sted. Bestemmelsen kan fraviges ved aftale, idet stk. 3, 2. pkt., om indbringelse for domstolene samt stk. 4, 2. pkt., dog ikke kan fraviges ved aftale.
Stk. 1 lovfæster princippet om voldgiftsrettens kompetence til at træffe afgørelse om sin kompetence med hensyn til den materielle tvist mellem parterne og princippet om adskillelighed mellem voldgiftsaftalen og parternes samlede aftale.
Efter 1. pkt. afgør voldgiftsretten spørgsmål om sin egen kompetence, herunder indsigelser mod voldgiftsaftalens eksistens eller gyldighed. Voldgiftsretten afgør således bl.a., om der er indgået en gyldig voldgiftsaftale om et bestemt retsforhold, som parterne har fri rådighed over, og om tvisten er omfattet af den pågældende voldgiftsaftale. Voldgiftsrettens afgørelse om sin kompetence kan imidlertid senere prøves af domstolene, jf. nedenfor.
Efter 2. pkt. anses en voldgiftsklausul, der udgør en del af en kontrakt, i denne sammenhæng for en selvstændig aftale uafhængig af kontraktens øvrige dele. Heraf følger bl.a., at en afgørelse fra voldgiftsretten om, at kontrakten er ugyldig, ikke i sig selv medfører, at voldgiftsklausulen er ugyldig, jf. udtrykkeligt 3. pkt.
Stk. 2 indeholder regler om fremsættelse af indsigelser mod voldgiftsrettens kompetence, herunder indsigelser mod voldgiftsaftalens eksistens eller gyldighed. En indsigelse mod, at voldgiftsretten overhovedet har kompetence til at behandle tvisten, skal fremsættes senest i indklagedes første indlæg for voldgiftsretten om sagens realitet, jf. 1. pkt. En part afskæres ikke fra at gøre indsigelse mod voldgiftsrettens kompetence ved at udpege eller deltage i udpegningen af en voldgiftsdommer, jf. 2. pkt. En indsigelse mod voldgiftsrettens kompetence, der opstår under voldgiftssagen i forbindelse med, at nye spørgsmål søges inddraget i heri, skal fremsættes, så snart de nye spørgsmål er blevet rejst, jf. 3. pkt. Efter 4. pkt. kan voldgiftsretten dog tillade, at en indsigelse fremsættes senere, hvis voldgiftsretten finder forsinkelsen undskyldelig. Dette gælder både i relation til indsigelser mod, at voldgiftsretten overhovedet har kompetence, som efter 1. pkt. normalt skal fremsættes senest i indklagedes første indlæg for voldgiftsretten om realiteten, og indsigelser mod inddragelse af nye spørgsmål, som efter 3. pkt. normalt skal fremsættes, så snart de nye spørgsmål er blevet rejst.
Stk. 3, 1. pkt., overlader det til voldgiftsretten, om spørgsmål om voldgiftsrettens kompetence skal afgøres særskilt, eller om det først skal afgøres i voldgiftskendelsen om sagens realitet.
Stk. 3, 2. pkt., der som nævnt ikke kan fraviges ved aftale, giver mulighed for at indbringe en særskilt afgørelse om, at voldgiftsretten har kompetence, for domstolene. En særskilt afgørelse om, at voldgiftsretten ikke har kompetence, kan derimod ikke indbringes for domstolene. Stk. 3, 2. pkt., gælder heller ikke, hvis voldgiftsretten først i voldgiftskendelsen om sagens realitet afgør, at voldgiftsretten har kompetence. En part, der ønsker domstolenes afgørelse i relation til voldgiftsrettens afgørelse om, at den har kompetence, som er indeholdt i voldgiftskendelsen om sagens realitet, må anlægge retssag om tilsidesættelse af voldgiftskendelsen, jf. § 37.
Stk. 3, 2. pkt., omfatter voldgiftsrettens særskilte afgørelse om, at den har kompetence, jf. de deklaratoriske regler i stk. 1 og 2. Stk. 3, 2. pkt., omfatter endvidere en særskilt afgørelse om, at voldgiftsretten har kompetence, som er truffet på anden måde, eksempelvis af en voldgiftsinstitution, hvis parterne har aftalt dette.
Indbringelse for domstolene efter stk. 3, 2. pkt., skal ske inden 30 dage efter, at parten har modtaget meddelelse om afgørelsen om, at voldgiftsretten har kompetence.
De nærmere regler om behandlingen af en anmodning til domstolene om prøvelse af en særskilt afgørelse om, at voldgiftsretten har kompetence, fremgår af § 5, jf. nærmere denne bestemmelse og bemærkningerne hertil. I modsætning til, hvad der gælder efter modellovens art. 16, stk. 3, 2. pkt., kan domstolenes afgørelser om en særskilt afgørelse om, at voldgiftsretten har kompetence, appelleres i det omfang, retsplejelovens almindelige regler giver mulighed herfor, jf. § 5, stk. 4.
Det fremgår af stk. 3, 3. pkt., at voldgiftsretten kan fortsætte behandlingen af voldgiftssagen og afsige voldgiftskendelse, mens spørgsmålet om voldgiftsrettens kompetence behandles af domstolene. Såfremt domstolene ved endelig afgørelse fastslår, at voldgiftsretten ikke har kompetence, ophører voldgiftsrettens kompetence imidlertid.
Stk. 3, 2. og 3. pkt., angår tilfælde, hvor der er truffet særskilt afgørelse om, at voldgiftsretten har kompetence, og hvor denne afgørelse indbringes særskilt for domstolene.
Uafhængigt heraf kan parallel behandling af spørgsmålet om voldgiftsrettens kompetence ved domstolene og i voldgiftsregi opstå på den måde, at en af parterne anlægger retssag om den materielle tvist mellem parterne. Denne situation reguleres af § 8, som i korthed indebærer følgende, jf. i øvrigt bemærkningerne til § 8:
(1) Hvis voldgiftssagen er anlagt først, kan domstolene under en retssag om den materielle tvist mellem parterne kun tage stilling til, om tvisten hører under voldgiftsrettens kompetence, for så vidt angår, om tvisten efter sin art kan afgøres ved voldgift. Retssagen må derfor som udgangspunkt udsættes, indtil der foreligger en bindende (retskraftig) afgørelse om, hvorvidt tvisten hører under voldgiftsrettens kompetence, eksempelvis en endelig afgørelse fra domstolene efter § 16, stk. 3, 2. pkt. Domstolene kan dog fortsætte retssagen, hvis domstolene finder, at voldgiftssagen af andre grunde ikke kan gennemføres. Domstolene kan endvidere altid fortsætte retssagen, hvis tvisten efter sin art ikke kan afgøres ved voldgift.
(2) Hvis retssagen er anlagt først, kan domstolene tage stilling til, om der foreligger en gyldig voldgiftsaftale, der omfatter den konkrete tvist. Domstolene træffer altså afgørelse herom uafhængigt af den verserende voldgiftssag. Såfremt domstolene ved en endelig afgørelse fastslår, at voldgiftsretten ikke har kompetence, ophører voldgiftsrettens kompetence imidlertid.
Stk. 4, 1. pkt., fastslår udtrykkeligt, at en indsigelse mod voldgiftsrettens kompetence ikke senere kan påberåbes som ugyldighedsgrund eller som grundlag for at nægte anerkendelse eller fuldbyrdelse af voldgiftskendelsen, medmindre tvisten efter sin art ikke kan afgøres ved voldgift. Bestemmelsen omfatter kun tilfælde, hvor en part deltager i voldgiftssagen uden at gøre indsigelse mod voldgiftsrettens kompetence eller uden i givet fald at følge indsigelsen op gennem en særskilt indbringelse for domstolene efter stk. 3, 2. pkt. En part, der ikke deltager i voldgiftssagen ud over eventuelt at udpege eller deltage i udpegningen af en voldgiftsdommer, er ikke afskåret fra at påberåbe sig indsigelsen som ugyldighedsgrund, forudsat at retssag om tilsidesættelse af voldgiftskendelsen anlægges inden 3 måneder efter modtagelsen af voldgiftskendelsen, jf. § 37, stk. 4, eller som grundlag for at nægte anerkendelse eller fuldbyrdelse af voldgiftskendelsen.
Stk. 4, 1. pkt., indebærer, at en part, der har deltaget i voldgiftssagen, skal fremsætte eventuelle indsigelser mod voldgiftsrettens kompetence, herunder mod voldgiftsaftalens eksistens og gyldighed, under voldgiftssagen. Bestemmelsen indebærer endvidere, at hvis der træffes særskilt afgørelse om, at voldgiftsretten har kompetence, skal en part, der ønsker afgørelsen heraf prøvet af domstolene, særskilt indbringe spørgsmålet for domstolene efter stk. 3, 2. pkt. I modsat fald mistes indsigelsen og kan ikke påberåbes som ugyldighedsgrund eller som grundlag for at nægte anerkendelse eller fuldbyrdelse af voldgiftskendelsen. En indsigelse om, at tvisten efter sin art ikke kan afgøres ved voldgift, mistes dog ikke.
Stk. 4, 2. pkt., indeholder en særlig regel om indsigelser fra en forbruger om, at voldgiftsaftalen ikke er bindende. For at en sådan indsigelse skal kunne mistes, kræves det, at forbrugeren deltager i voldgiftssagen efter at have modtaget oplysning om, at voldgiftsaftalen ikke er bindende. Det er uden betydning, hvem der oplyser forbrugeren herom, og det kan således f.eks. både være voldgiftsretten, modparten eller forbrugerens egen advokat. Når forbrugeren deltager i voldgiftssagen med viden om, at voldgiftsaftalen ikke er bindende, anses forbrugeren for at have godkendt (ratihaberet) voldgiftsaftalen, der dermed bliver gyldig, da det kun er forudgående voldgiftsaftaler i sager om forbrugeraftaler, der ikke er bindende for forbrugeren, jf. § 7, stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Stk. 4, 2. pkt., kan ikke fraviges ved aftale.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.5 og 5.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen angår voldgiftsrettens kompetence til at anordne foreløbige retsmidler. Bestemmelsen er identisk med modellovens art. 17, idet dog muligheden for ved aftale at fravige bestemmelsen fremgår af den foreslåede generelle regel i § 2 om lovens fravigelighed.
Bestemmelsen gælder for voldgift, der finder sted her i landet. Bestemmelsen kan fraviges ved aftale.
Bestemmelsen giver voldgiftsretten mulighed for efter anmodning fra en part pålægge en anden part at foretage sådanne foreløbige skridt, som voldgiftsretten efter tvistens art finder nødvendige. Det er overladt til voldgiftsrettens skøn at vurdere, om det er nødvendigt at pålægge en part at foretage foreløbige skridt, og i givet fald hvilke. Bestemmelsen indeholder ikke særlige begrænsninger i, hvilke foreløbige skridt en part kan pålægges at tage. En part kan imidlertid kun pålægges at foretage skridt, der både formelt og reelt er foreløbige.
I forbindelse med en beslutning om foreløbige retsskridt kan voldgiftsretten pålægge en part at stille passende sikkerhed, jf. 2. pkt. Voldgiftsretten fastsætter sikkerhedens art og størrelse. Voldgiftsretten kan betinge iværksættelsen af et foreløbigt retsskridt af, at sikkerheden er stillet.
Voldgiftsrettens afgørelser om foreløbige retsskridt kan ikke tvangsfuldbyrdes, jf. herved pkt. 5.13 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Hvilke retsvirkninger der i øvrigt er forbundet med en eventuel manglende efterlevelse af voldgiftsrettens afgørelser om foreløbige retsskridt, beror på parternes aftale. Der kan eventuelt blive tale om erstatningsansvar.
Den part, der har anmodet om foreløbige retsskridt, kan omvendt blive erstatningsansvarlig for tab, som foretagelsen af det foreløbge retsskridt har medført, hvis parten ikke får medhold i sit krav ved sagens endelige afgørelse.
Til kapitel 5
Kapitel 5 indeholder regler om voldgiftsrettens sagsbehandling. Bortset fra § 18, der fastslår de grundlæggende retsplejeprincipper om ligebehandling af parter og lejlighed til at fremføre sin sag, og § 27 om bevisoptagelse ved domstolene og om domstolenes forelæggelse af præjudicielle spørgsmål for EF-domstolen til brug for en voldgiftssag kan kapitlets regler fraviges ved aftale. Kapitlets regler finder anvendelse på voldgift, der finder sted her i landet. § 27, stk. 1, om bevisoptagelse ved domstolene finder dog også anvendelse på voldgift, der finder sted i udlandet, eller hvor det endnu ikke er fastlagt, hvor voldgiften skal finde sted.
Kapitlet indeholder regler om ligebehandling af parterne og lejlighed til at fremføre sin sag (§ 18), fremgangsmåden generelt under behandlingen af voldgiftssagen (§ 19), voldgiftsstedet (§ 20), voldgiftssagens indledning (§ 21), voldgiftssproget (§ 22), klageskrift og svarskrift (§ 23), mundtlig og skriftlig behandling (§ 24), undladelse af at indgive klageskrift eller svarskrift samt en parts udeblivelse fra mundtlig forhandling eller undladelse af at fremlægge bevisdokumenter (§ 25), sagkyndige udpeget af voldgiftsretten (§ 26), bevisoptagelse ved domstolene og domstolenes forelæggelse af præjudicielle spørgsmål for EF-domstolen til brug for en voldgiftssag (§ 27).
Bestemmelsen fastslår de grundlæggende krav til voldgiftsrettens sagsbehandling, at parterne skal behandles lige og have fuld lejlighed til at fremføre deres sag. Bestemmelsen er identisk med modellovens art. 18.
Bestemmelsen gælder for voldgift, der finder sted i Danmark. Bestemmelsen kan ikke fraviges ved aftale.
Bestemmelsen som sådan ikke gælder for voldgift, der finder sted i udlandet. En overtrædelse af de grundlæggende retsplejeprincipper om ligebehandling af parterne og om adgang til at fremføre sin sag under en udenlandsk voldgiftssag vil imidlertid have den konsekvens, at voldgiftskendelsen ikke vil blive anerkendt eller fuldbyrdet i Danmark, jf. § 39, stk. 1, litra b, og stk. 2, litra b, og bemærkningerne hertil.
Bestemmelsen fastslår, dels at parterne skal behandles lige, dels at hver af parterne skal have fuld lejlighed til at fremføre sin sag. Der er tale om fundamentale retsplejeprincipper om ligebehandling og adgang til at gøre sig bekendt med processtoffet i sagen (partsoffentlighed) og til at svare på de påstande og anbringender, som modparten fremfører (kontradiktion).
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen indeholder de overordnede regler om voldgiftsrettens sagsbehandling. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til modellovens art. 19, idet dog begrænsningerne i parternes aftalefrihed med hensyn til voldgiftsrettens sagsbehandling fremgår af den foreslåede generelle regel i § 2 om lovens fravigelighed.
Bestemmelsen gælder for voldgift, der finder sted i Danmark. Bestemmelsen kan fraviges ved aftale.
Stk. 1 fastslår, at parterne kan aftale, hvilken fremgangsmåde voldgiftsretten skal følge under behandlingen af voldgiftssagen. Dette følger for så vidt allerede af den foreslåede § 2, hvorefter bl.a. kapitel 5 som udgangspunkt kun finder anvendelse, hvis andet ikke er aftalt. Når parternes aftalefrihed med hensyn til, hvilken fremgangsmåde voldgiftsretten skal følge under behandlingen af voldgiftssagen, gentages i den foreslåede § 19, stk. 1, skyldes det hensynet til overskueligheden for navnlig udenlandske brugere af voldgiftsloven.
Stk. 2 fastslår, at voldgiftsretten i mangel af en sådan aftale kan behandle voldgiftssagen på den måde, som voldgiftsretten finder hensigtsmæssig.
Det fremgår af 2. pkt., at voldgiftsretten bl.a. kan bestemme, hvilke beviser der kan føres, og hvilke faktiske omstændigheder der skal lægges til grund for sagens pådømmelse. Sidste led udtrykker princippet om bevisbedømmelsens frihed, hvorefter voldgiftsretten på grundlag af det, der er passeret under forhandlingerne og bevisførelsen afgør, hvilke faktiske omstændigheder der skal lægges til grund for sagens pådømmelse. Bestemmelsen kan som nævnt fraviges ved aftale, og parterne kan derfor, hvis de ønsker det, bl.a. fastsætte særlige beviskrav, f.eks. krav om skriftligt bevis, med hensyn til nærmere angivne spørgsmål.
Hverken parterne eller voldgiftsretten kan fravige de grundlæggende retsplejeprincipper, som fremgår af § 18. Parterne skal altid behandles lige og have fuld mulighed for at fremføre deres sag.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.9 og 5.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen angår voldgiftsstedet. Bestemmelsen er identisk med modellovens art. 20, idet dog muligheden for ved aftale at fravige bestemmelsens stk. 2 fremgår af den foreslåede generelle regel i § 2 om lovens fravigelighed.
Bestemmelsen gælder for voldgift, der finder sted i Danmark. Bestemmelsen kan fraviges ved aftale.
Stk. 1, 1. pkt., fastslår, at parterne kan aftale, hvor voldgiften skal finde sted. Dette følger for så vidt allerede af den foreslåede § 2, hvorefter bl.a. kapitel 5 som udgangspunkt kun finder anvendelse, hvis andet ikke er aftalt. Når parternes aftalefrihed med hensyn til voldgiftsstedet gentages i den foreslåede § 20, stk. 1, 1. pkt., skyldes det hensynet til overskueligheden for navnlig udenlandske brugere af voldgiftsloven.
Det fremgår af 2. pkt., at voldgiftsretten i mangel af anden aftale mellem parterne bestemmer, hvor voldgiften skal finde sted, under hensyntagen til sagens omstændigheder, herunder hvad der er praktisk for parterne.
Da det foreslåede stk. 1 i sin helhed kan fraviges ved aftale, kan parterne også f.eks. overlade det til en tredjemand, herunder en voldgiftsinstitution, at bestemme voldgiftsstedet. Dette gælder også efter modelloven, jf. den generelle regel i modellovens art. 2, litra d, om, at en frihed for parterne til at træffe bestemmelse om et vist spørgsmål også giver parterne mulighed for at overlade bestemmelsen til en tredjemand, herunder en institution.
I de tilfælde, hvor parterne ikke har aftalt, hvor voldgiften skal finde sted, og hvor voldgiftsstedet derfor skal bestemmes af voldgiftsretten eller efter en anden fremgangsmåde, som parterne har aftalt, har det foreslåede § 20, stk. 1, alene karakter af en vejledende model for, hvordan voldgiftsstedet i givet fald kan fastlægges. Så længe det ikke er bestemt, at voldgiften skal finde sted i Danmark, gælder § 20, stk. 1, nemlig ikke som en bindende lovregel, jf. § 1, stk. 1, og bemærkningerne hertil, og når det er bestemt, at voldgiften skal finde sted i Danmark, er § 20, stk. 1, ikke længere relevant.
Stk. 2 fastslår, at uafhængigt af, hvor voldgiften finder sted, kan voldgiftsretten mødes på ethvert sted, som voldgiftsretten finder hensigtsmæssigt for rådslagning mellem voldgiftsdommerne, afhøring af vidner, sagkyndige eller parter eller besigtigelse. Stk. 2 kan ligesom stk. 1 fraviges ved aftale.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen angår voldgiftssagens indledning og er identisk med modellovens art. 21.
Bestemmelsen gælder for voldgift, der finder sted i Danmark. Bestemmelsen kan fraviges ved aftale.
Bestemmelsen fastslår, at hvis parterne ikke har aftalt andet, indledes en voldgiftssag om en bestemt tvist den dag, hvor indklagede modtager skriftlig anmodning om, at tvisten skal behandles ved voldgift. Har parterne ikke aftalt andet, kan skriftlighedskravet opfyldes ved digital kommunikation, hvis voldgiftsretten finder, at der er tilstrækkelig sikkerhed for, at anmodningen hidrører fra parten.
Tidspunktet for voldgiftssagens indledning kan bl.a. have betydning, hvis der også anlægges retssag om tvisten, idet der gælder forskellige regler alt efter, om retssagen eller voldgiftssagen er indledt først, jf. § 8 og bemærkningerne hertil. Tidspunktet for voldgiftssagens indledning kan også have betydning i relation til afbrydelse af forældelse eller andre tidsfrister.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen angår voldgiftssproget. Bestemmelsen er identisk med modellovens art. 22.
Bestemmelsen gælder for voldgift, der finder sted i Danmark. Bestemmelsen kan fraviges ved aftale.
Stk. 1, 1. pkt., fastslår, at parterne kan aftale, hvilket eller hvilke sprog der skal anvendes under voldgiftssagen. Dette følger for så vidt allerede af den foreslåede § 2, hvorefter bl.a. kapitel 5 som udgangspunkt kun finder anvendelse, hvis andet ikke er aftalt. Når parternes aftalefrihed med hensyn til voldgiftssproget gentages i den foreslåede § 22, stk. 1, 1. pkt., skyldes det hensynet til overskueligheden for navnlig udenlandske brugere af voldgiftsloven.
Det fremgår af 2. pkt., at voldgiftsretten i mangel af anden aftale mellem parterne bestemmer, hvilket eller hvilke sprog der skal anvendes under voldgiftssagen.
Da det foreslåede stk. 1 i sin helhed kan fraviges ved aftale, kan parterne også f.eks. overlade det til en tredjemand, herunder en voldgiftsinstitution, at bestemme voldgiftssproget. Dette gælder også efter modelloven, jf. den generelle regel i modellovens art. 2, litra d, om, at en frihed for parterne til at træffe bestemmelse om et vist spørgsmål også giver parterne mulighed for at overlade bestemmelsen til en tredjemand, herunder en institution.
Det fremgår af 3. pkt., at medmindre andet fremgår af en aftale eller afgørelse om voldgiftssproget, anvendes aftalen eller afgørelsen på skriftlige indlæg fra parterne, på m undtlige forhandlinger for voldgiftsretten og på kendelser, afgørelser og andre meddelelser fra voldgiftsretten. Hvis en person, der skal afgive mundtlig forklaring for voldgiftsretten, ikke behersker voldgiftssproget, kan der medvirke tolk.
Stk. 2 fastslår, at voldgiftsretten kan bestemme, at skriftlige beviser skal være ledsaget af en oversættelse til voldgiftssproget. Stk. 2 kan ligesom stk. 1 fraviges ved aftale.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen angår indlevering af klageskrift og svarskrift. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt i det væsentlige til modellovens art. 23, men er bygget lidt anderledes op.
Bestemmelsen gælder for voldgift, der finder sted i Danmark. Bestemmelsen kan fraviges ved aftale.
Stk. 1 angår klageskriftet, svarende til stævningen i en retssag. Klageskriftet skal indeholde klagerens påstand, en fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden støttes, og angivelse af de dokumenter og andre beviser, som klageren agter at påberåbe sig. Klageskriftet skal indleveres inden den frist, som parterne har aftalt, eller i mangel heraf inden den frist, som voldgiftsretten har fastsat. Det følger af § 25, stk. 1, at en overskridelse af fristen uden rimelig grund medfører, at voldgiftssagen afvises.
Stk. 2 angår svarskriftet. Svarskriftet skal indeholde indklagedes påstand, angivelse af eventuelle modkrav, en fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden og modkravene støttes, og angivelse af de dokumenter og andre beviser, som indklagede agter at påberåbe sig. Svarskriftet skal indleveres inden den frist, som parterne har aftalt, eller i mangel heraf inden den frist, som voldgiftsretten har fastsat. Det følger af § 25, stk. 2, at en overskridelse af fristen uden rimelig grund medfører, at voldgiftsretten fortsætter behandlingen af sagen uden at afvente svarskriftet, men at undladelse af at indgive svarskrift ikke i sig selv anses som en anerkendelse af klagerens krav.
Det ligger i begreberne klageskrift og svarskrift, at disse skal være skriftlige. Har parterne ikke aftalt andet, kan skriftlighedskravet opfyldes ved digital kommunikation, hvis voldgiftsretten finder, at der er tilstrækkelig sikkerhed for, at klageskriftet henholdsvis svarskriftet hidrører fra parten.
Efter stk. 3 kan parterne som udgangspunkt senere – dvs. efter indlevering af henholdsvis klageskrift og svarskrift – udvide deres påstande, fremsætte nye anbringender og angive nye beviser. Voldgiftsretten kan dog afskære nyt processtof under henvisning til den forsinkelse, en udvidelse af processtoffet kan medføre.
Det vil i den forbindelse have stor betydning, hvor langt fremskreden voldgiftssagen er, på det tidspunkt, hvor spørgsmålet om at udvide processtoffet opstår. Endvidere vil udvidelsens karakter have betydning.
Hvis der er tale om en udvidelse af påstande eller fremsættelse af nye anbringender, som ikke giver anledning til ny bevisførelse, og som modparten har tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til, eventuelt med en kortere udsættelse, taler det for ikke at afskære udvidelsen af processtoffet. Hvis anmodningen om udvidelse først fremsættes under den afsluttende mundtlige forhandling for voldgiftsretten, og modparten ikke har tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til det nye processtof uden en udsættelse, taler det imidertid for at afskære udvidelsen af processtoffet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen angår mundtlig og skriftlig behandling. Bestemmelsen er identisk med modellovens art. 24, idet dog muligheden for ved aftale at fravige bestemmelsens stk. 1 fremgår af den foreslåede generelle regel i § 2 om lovens fravigelighed.
Bestemmelsen gælder for voldgift, der finder sted i Danmark. Bestemmelsen kan fraviges ved aftale. Muligheden for at fravige bestemmelsen ved aftale omfatter i princippet også stk. 2, der angår varsling af parterne om mundtlig forhandling og besigtigelse, og stk. 3, der handler om parternes modtagelse af dokumenter. Det følger imidlertid af den ufravigelige regel i § 18, at parterne skal have fuld lejlighed til at fremføre deres sag, og reelt er retsstillingen derfor, at nok kan stk. 2 og 3 fraviges ved aftale på det mere tekniske plan, men de indholdsmæssige krav om varsling af parterne om mundtlig forhandling og besigtigelse og om meddelelse af dokumenter til parterne, som fremgår af stk. 2 og 3, skal under alle omstændigheder være opfyldt.
Efter stk. 1, 1. pkt., afgør voldgiftsretten, om der skal holdes mundtlig forhandling, eller om sagen skal afgøres på grundlag af skriftlig behandling. Efter 2. pkt. kan en part dog forlange, at der på et passende tidspunkt under sagen afholdes mundtlig forhandling. Voldgiftsretten afgør i givet fald, hvornår det er passende at afholde mundtlig forhandling.
Stk. 1 kan fraviges ved aftale. Det står således parterne frit for at aftale, at der altid skal holdes mundtlig forhandling. Det står omvendt også parterne frit for at aftale, at der ikke skal afholdes mundtlig forhandling.
Har parterne ikke aftalt andet, har kun personer, der har med sagen at gøre, adgang til at overvære en mundtlig forhandling for voldgiftsretten.
Stk. 2 fastslår, at p arterne skal have et rimeligt forudgående varsel om mundtlig forhandling og om voldgiftsrettens besigtigelse af beviser. Som nævnt kan stk. 2 fraviges ved aftale på det mere tekniske plan, men det følger af den ufravigelige regel i § 18, at parterne skal have adgang til alle mundtlige forhandlinger for voldgiftsretten, og i konsekvens heraf må det også kræves, at parterne er underrettet om tid og sted for mundtlige forhandlinger.
Stk. 3, 1. pkt., fastslår, at alle indlæg, dokumenter og andre oplysninger, som en part indgiver til voldgiftsretten, skal meddeles den anden part. 2. pkt. fastslår tilsvarende, at sagkyndige erklæringer og bevisdokumenter, som kan indgå i grundlaget for voldgiftsrettens afgørelse, skal meddeles parterne. 2. pkt. tager sigte på materiale, som voldgiftsretten modtager direkte fra tredjemand. Som nævnt kan stk. 3 fraviges ved aftale på det mere tekniske plan, men det følger af den ufravigelige regel i § 18, at parterne skal have adgang til alt materiale, som kan indgå i grundlaget for voldgiftsrettens afgørelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen angår manglende indlevering af klageskrift eller svarskrift og en part udeblivelse fra en mundtlig forhandling eller undladelse af at fremlægge bevisdokumenter. Bestemmelsen er identisk med modellovens art. 25, idet dog muligheden for ved aftale at fravige bestemmelsens stk. 1 fremgår af den foreslåede generelle regel i § 2 om lovens fravigelighed.
Bestemmelsen gælder for voldgift, der finder sted i Danmark. Bestemmelsen kan fraviges ved aftale.
Stk. 1 angår manglende indlevering af klageskrift. Hvis klageskriftet uden rimelig grund ikke indleveres rettidigt, jf. § 23, stk. 1, afviser voldgiftsretten sagen. Afvisningen sker af egen drift og kræver ikke, at indklagede nedlægger påstand om afvisning.
Stk. 2 angår manglende indlevering af svarskrift. Hvis svarskriftet uden rimelig grund ikke indleveres rettidigt, jf. § 23, stk. 2, fortsætter voldgiftsretten behandlingen af sagen uden at afvente svarskriftet, men uden at undladelsen af at indlevere svarskrift i sig selv anses som en anerkendelse af klagerens krav.
Stk. 2 anvendes også på klagerens manglende svar på indklagedes eventuelle modkrav. Undlader klageren at svare på et modkrav, fortsætter voldgiftsretten således behandlingen af sagen uden at afvente svaret, men uden at undladelsen af at svare i sig selv anses som en anerkendelse af indklagedes modkrav.
Stk. 3 angår en parts udeblivelse fra en mundtlig forhandling eller undladelse af at fremlægge bevisdokumenter. Er udeblivelsen eller undladelsen sket uden rimelig grund, kan voldgiftsretten fortsætte behandlingen af voldgiftssagen og afsige voldgiftskendelse på det foreliggende grundlag.
Udeblivelsen og undladelsen af at fremlægge bevisdokumenter har således den virkning, at parten vil være afskåret fra at varetage sine interesser under den mundtlige forhandling eller fra at påberåbe sig de pågældende bevisdokumenter (såkaldt faktisk præklusion).
Klagerens udeblivelse eller undladelse af at fremlægge bevisdokumenter kan derimod ikke føre til afvisning af sagen, og indklagedes udeblivelse eller undladelse af at fremlægge bevisdokumenter anses ikke som en anerkendelse af klagerens krav.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen angår voldgiftsrettens udpegning af sagkyndige til at afgive erklæring til voldgiftsretten. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til modellovens art. 26, idet dog muligheden for ved aftale at fravige bestemmelsen fremgår af den foreslåede generelle regel i § 2 om lovens fravigelighed.
Bestemmelsen gælder for voldgift, der finder sted i Danmark. Bestemmelsen kan fraviges ved aftale.
Efter stk. 1, 1. pkt., kan voldgiftsretten udpege en eller flere sagkyndige til at afgive erklæring til voldgiftsretten om bestemte spørgsmål, som voldgiftsretten skal afgøre. Voldgiftsretten kan udpege en sagkyndig efter anmodning fra en part eller af egen drift. Den nærmere fremgangsmåde i forbindelse med udpegningen, herunder en eventuel høring af parterne, fastslægges i mangel af anden aftale af voldgiftsretten. I mangel af anden aftale er det endvidere voldgiftsretten, der afgør, om en sagkyndig har de fornødne kvalifikationer og er upartisk og uafhængig. Er andet ikke aftalt, afgør voldgiftsretten også, om erklæringen skal afgives skriftligt eller mundtligt.
Det fremgår af 2. pkt., at voldgiftsretten kan pålægge en part at meddele den sagkyndige alle relevante oplysninger og at give den sagkyndige adgang til at besigtige dokumenter og andre beviser. Efterkommer en part uden rimelig grund ikke et sådant pålæg, kan voldgiftsretten lade dette komme parten til skade i forbindelse med bevisdømmelsen (såkaldt fakultativ processuel skadevirkning).
Stk. 2 angår en efterfølgende afhjemling af den sagkyndiges erklæring. Hvis en part anmoder om det, eller hvis voldgiftsretten finder det nødvendigt, skal den sagkyndige efter afgivelsen af sin erklæring til voldgiftsretten deltage i en mundtlig forhandling, hvor parterne har lejlighed til at stille spørgsmål til den sagkyndige og til at føre sagkyndige vidner om de pågældende spørgsmål
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen angår bevisoptagelse ved domstolene og domstolenes forelæggelse af præjudicielle spørgsmål for EF-domstolen til brug for en voldgiftssag. Bestemmelsens stk. 1 om bevisoptagelse ved domstolene til brug for en voldgiftssag svarer indholdsmæssigt til modellovens art. 27, hvorimod bestemmelsens stk. 2 om domstolenes forelæggelse af præjudicielle spørgsmål for EF-domstolen til brug for en voldgiftssag ikke har noget modstykke i modelloven.
Bestemmelsen kan ikke fraviges ved aftale. Bestemmelsens stk. 1 om bevisoptagelse ved domstolene til brug for en voldgiftssag gælder for voldgift, der finder sted i Danmark eller i udlandet, eller hvor det endnu ikke er fastslagt, hvor voldgiften skal finde sted. Bestemmelsens stk. 2 om domstolenes forelæggelse af præjudicielle spørgsmål for EF-domstolen til brug for en voldgiftssag gælder for voldgift, der finder sted i Danmark.
Stk. 1 giver mulighed for, at voldgiftsretten eller en part med voldgiftsrettens samtykke anmoder domstolene om at optage bevis efter retsplejelovens regler. Bestemmelsen har navnlig betydning i de tilfælde, hvor der er behov for at anvende tvangsmidler over for en tredjemand med henblik på, at denne afgiver vidneforklaring eller udleverer dokumenter eller andre beviser. Bestemmelsen kan dog også anvendes, selv om den pågældende tredjemand er villig til at afgive vidneforklaring over for voldgiftsretten, hvis voldgiftsretten finder det hensigtsmæssigt, at forklaringen i stedet afgives for domstolene og dermed under strafansvar efter straffelovens § 158 om falsk forklaring for retten. I dette øjemed kan bestemmelsen også anvendes i relation til partsforklaringer.
Anmodninger om bevisoptagelse efter den foreslåede § 27, stk. 1, indgives og behandles efter retsplejelovens regler. For anmodningen betales en retsafgift på 400 kr., jf. retsafgiftslovens § 14, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 2 giver mulighed for, at voldgiftsretten anmoder domstolene om at forelægge præjudicielle spørgsmål for EF-domstolen. Formålet med bestemmelsen er, at tvivlsspørgsmål vedrørende EU-retlige spørgsmål, der opstår under en voldgiftssag, kan blive forelagt EF-domstolen til afgørelse i samme omfang, som når en tilsvarende tvist behandles ved domstolene. Domstolenes imødekommelse af en anmodning efter stk. 2 beror derfor på, om domstolene ville have fundet grundlag for præjudiciel forelæggelse for EF-domstolen, hvis tvisten var under behandling ved domstolene og ikke ved en voldgiftsret. Præjudiciel forelæggelse kan således kun ske, i det omfang der ville have været grundlag for en præjudiciel forelæggelse, hvis en tilsvarende tvist verserede ved domstolene.
De nærmere regler om behandlingen af en anmodning til domstolene om at forelægge præjudicielle spørgsmål for EF-domstolen til brug for en voldgiftssag fremgår af § 5, jf. nærmere denne bestemmelse og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.9 og 5.14 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til kapitel 6
Kapitel 6 indeholder regler om voldgiftskendelsen og afslutning af voldgiftssagen. Bortset fra § 31, stk. 1 og 3, der stiller nogle grundlæggende formkrav til voldgiftskendelsen, kan kapitlets regler fraviges ved aftale. Kapitlets regler finder anvendelse på voldgift, der finder sted her i landet.
Kapitlet indeholder regler om lovvalg (dvs. udpegning af de regler, der skal anvendes ved voldgiftsrettens afgørelse af sagens realitet) (§ 28), voldgiftsrettens afstemninger (§ 29), forlig (§ 30), voldgiftskendelsens form og indhold (§ 31), voldgiftssagens afslutning (§ 32) samt rettelser af voldgiftskendelsen og tillægskendelser (§ 33).
Bestemmelsen angår lovvalg, dvs. udpegning af de regler, der skal anvendes ved voldgiftsrettens afgørelse af sagens realitet. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til modellovens art. 28. Bestemmelsen gælder for voldgift, der finder sted i Danmark. Bestemmelsen kan fraviges ved aftale.
Stk. 1 fastslår det hovedprincip, at parterne frit kan aftale, hvilke retsregler voldgiftsretten skal anvende til afgørelse af sagens realitet. De retsregler, som parterne har valgt, kan være retsreglerne i et bestemt land. Parterne kan imidlertid også vælge retsregler, som ikke er gældende i noget bestemt land. Som eksempler kan nævnes Principles of European Contract Law og UNIDROIT Principles of International Commercial Contract Law.
Det fremgår af 2. pkt., at medmindre andet fremgår af parternes aftale, forstås en henvisning til et lands lov eller retssystem som en henvisning til dette lands materielle retsregler og ikke til dets regler om international privatret. Det er således kun, hvis parterne udtrykkeligt har aftalt det, at det kommer på tale at anvende lovvalgsregler i det lands lovgivning, som parterne har valgt, med henblik på at udpege de materielle retsregler, som voldgiftsretten skal anvende ved afgørelsen af sagens realitet. 2. pkt. er udtryk for, at såkaldt renvoi forudsætter en udtrykkelig aftale herom.
Stk. 2 angår tilfælde, hvor parterne ikke har aftalt, hvilke retsregler voldgiftsretten skal anvende til afgørelse af sagens realitet. Efter stk. 2 skal voldgiftsretten i denne situation anvende de retsregler, der følger af de lovvalgsregler, som voldgiftsretten finder anvendelige. Voldgiftsretten skal således på grundlag af sagens omstændigheder, herunder parternes bopæl eller forretningssted og tvistens genstand samt voldgiftsstedet, først udpege de lovvalgsregler, som efter voldgiftsrettens opfattelse finder anvendelse. Herefter skal voldgiftsretten anvende disse lovvalgsregler til at fastsætte, hvilke materielle retsregler voldgiftsretten skal anvende til afgørelse af sagens realitet.
Bestemmelsen giver voldgiftsretten mulighed for i en international voldgiftssag at anvende de lovvalgsregler – og på grundlag heraf de materielle retsregler – som voldgiftsretten finder vil stemme bedst med parternes forventninger. Samtidig giver bestemmelsen voldgiftsretten mulighed for i en national voldgiftssag – dvs. i en rent dansk voldgiftssag, eftersom bestemmelsen kun gælder for voldgift, der finder sted i Danmark – at anvende danske lovvalgsregler.
Stk. 3 fastslår, at voldgiftsretten kun afgør tvisten efter billighed – dvs. efter et konkret rimelighedsskøn – hvis parterne udtrykkeligt har bemyndiget voldgiftsretten til det.
Endelig fastslår stk. 4 udtrykkeligt, at voldgiftsretten i alle tilfælde skal afgøre sagen i overensstemmelse med kontraktens bestemmelser og desuden skal tage hensyn til sædvaner i den branche, som retsforholdet er underlagt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen angår voldgiftsrettens afstemninger. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til modellovens art. 29, idet dog muligheden for ved aftale at fravige bestemmelsen fremgår af den foreslåede generelle regel i § 2 om lovens fravigelighed.
Bestemmelsen gælder for voldgift, der finder sted i Danmark. Bestemmelsen kan fraviges ved aftale.
Bestemmelsen fastslår, at i voldgiftssager med mere end én voldgiftsdommer træffer voldgiftsretten afgørelse ved et flertal af voldgiftsdommerne. Efter 2. pkt. kan sagsbehandlingsspørgsmål dog afgøres af voldgiftsrettens formand alene, hvis parterne eller den samlede voldgiftsret har bemyndiget formanden hertil. Sagsbehandlingsspørgsmål omfatter navnlig de forhold, som reguleres af lovens kapitel 5. Derimod er f.eks. lovvalg (dvs. udpegning af de regler, der skal anvendes ved voldgiftsrettens afgørelse af sagens realitet) eller fastsættelse eller fordeling af sagsomkostninger ikke sagsbehandlingsspørgsmål. Da bestemmelsen i sin helhed kan fraviges ved aftale, kan parterne dog naturligvis også, hvis de ønsker det, ved en udtrykkelig aftale bemyndige voldgiftsrettens formand til på egen hånd at træffe sådanne afgørelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen angår forligsmæssig afslutning af voldgiftssagen. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til modellovens art. 30. Bestemmelsen gælder for voldgift, der finder sted i Danmark. Bestemmelsen kan fraviges ved aftale.
Stk. 1, 1. pkt., fastslår, at hvis parterne under voldgiftssagen indgår forlig om tvisten, afslutter voldgiftsretten sagen. Efter 2. pkt. kan parterne i fællesskab anmode voldgiftsretten om at stadfæste forliget i form af en voldgiftskendelse på aftalte vilkår. Fordelen ved at få en voldgiftskendelse, der stadfæster forliget, er navnlig, at voldgiftskendelsen – i modsætning til et forlig, der ikke stadfæstes i en voldgiftskendelse – har bindende virkning (retskraft) og kan tvangsfuldbyrdes, jf. også nedenfor om stk. 2, 2. pkt.
Stk. 2, 1. pkt., fastslår, at en voldgiftskendelse på aftalte vilkår skal udformes i overensstemmelse med reglerne i § 31 om voldgiftskendelsens form, og at den skal angive, at den er en voldgiftskendelse. Kravet om begrundelse af voldgiftskendelsen gælder dog ikke for voldgiftskendelser på aftalte vilkår, jf. herved § 31, stk. 2.
Stk. 2, 2. pkt., fastslår, at en voldgiftskendelse på aftalte vilkår har samme status og retsvirkninger som andre voldgiftskendelser om sagens realitet. En voldgiftskendelse på aftalte vilkår kan således kun tilsidesættes som ugyldig efter de foreslåede regler i § 37, og en sådan voldgiftskendelse anerkendes og fuldbyrdes efter de foreslåede regler i §§ 38 og 39.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen indeholder regler om voldgiftskendelsens form og indhold. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til modellovens art. 31. Bestemmelsen gælder for voldgift, der finder sted i Danmark. Med undtagelse af de grundlæggende krav til voldgiftskendelsens form efter stk. 1 og 3 kan bestemmelsen fraviges ved aftale.
Stk. 1 fastslår, at voldgiftskendelsen skal være skriftlig og underskrevet af voldgiftsdommeren eller voldgiftsdommerne. Det fremgår af 2. pkt., at det i voldgiftssager med mere end én voldgiftsdommer dog er tilstrækkeligt, at et flertal af voldgiftsdommerne har underskrevet, såfremt årsagen til, at ikke alle har underskrevet, fremgår af kendelsen. Denne regel sikrer bl.a., at et mindretal af voldgiftsdommerne ikke kan blokere for afsigelsen af voldgiftskendelsen ved uberettiget at nægte at underskrive den.
Kravet om skriftlighed og underskrift kan opfyldes ved digital kommunikation, hvis der – eksempelvis ved anvendelse af digital signatur – er tilstrækkelig sikkerhed for, at voldgiftskendelsen hidrører fra voldgiftsdommeren eller voldgiftsdommerne (autencitet) og ikke er ændret (integritet). Det forudsættes dog samtidig, at en part har krav på at få en bekræftet udskrift af voldgiftskendelsen i papirform, hvis parten har behov herfor til brug for en anmodning om anerkendelse eller tvangsfuldbyrdelse af voldgiftskendelsen.
Stk. 2 angår begrundelse af voldgiftskendelsen. Udgangspunktet er, at voldgiftskendelsen skal angive de grunde, som den bygger på.
Parterne kan dog have aftalt, at kendelsen ikke skal begrundes. Dette følger for så vidt allerede af den foreslåede § 2, hvorefter bl.a. § 31, stk. 2, kun finder anvendelse, hvis andet ikke er aftalt. Når parternes aftalefrihed med hensyn til begrundelsen af voldgiftskendelsen gentages i den foreslåede § 31, stk. 2, skyldes det hensynet til overskueligheden for navnlig udenlandske brugere af voldgiftsloven.
Endvidere gælder begrundelseskravet ikke for voldgiftskendelser på aftalte vilkår efter § 30.
Der foreslås ikke regler om, hvorvidt voldgiftskendelsen skal indeholde oplysninger om eventuelle forskellige meninger blandt voldgiftsdommerne vedrørende resultatet eller begrundelsen (dissens). Medmindre parterne har aftalt andet, afgør voldgiftsretten således selv, om voldgiftskendelsen skal indeholde oplysning om en eventuel dissens, og om dissensen i givet fald skal indeholde oplysning om navnet eller navnene på den eller de dissentierende voldgiftsdommere.
Stk. 3 fastslår, at voldgiftskendelsen skal dateres og angive, hvor voldgiften har fundet sted. Det fremgår af 2. pkt., at voldgiftskendelsen skal anses for afsagt på dette sted. Formålet med stk. 3 er navnlig at undgå tvivl om voldgiftskendelsens oprindelse i forbindelse med anerkendelse og fuldbyrdelse af kendelsen i udlandet i medfør af New York-konventionens regler.
Stk. 4 fastslår, at hver af parterne, når voldgiftskendelsen er afsagt, skal have tilstillet et underskrevet eksemplar heraf. Tidspunktet for en parts modtagelse af voldgiftskendelsen har navnlig betydning i relation til fristen for at anmode om rettelse af voldgiftskendelsen eller afsigelse af tillægskendelse, jf. § 33, eller for at anlægge retssag om tilsidesættelse af voldgiftskendelsen, jf. § 37, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen indeholder regler om voldgiftssagens afslutning. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til modellovens art. 32 bortset fra, at det i stk. 1 er præciseret, at voldgiftssagen også kan afsluttes, hvis klageren ikke indleverer klageskrift, hvis parterne indgår forlig om tvisten, eller hvis der ikke stilles sikkerhed for voldgiftsrettens vederlag og udgifter i forbindelse med voldgiftssagen.
Bestemmelsen gælder for voldgift, der finder sted i Danmark. Bestemmelsen kan fraviges ved aftale.
Udgangspunktet er, at voldgiftssagen afsluttes med den endelige voldgiftskendelse, jf. stk. 1, 1. led.
Stk. 1, 2. led, opregner de andre måder, voldgiftssagen kan afsluttes på, end ved voldgiftsrettens afsigelse af en endelig voldgiftskendelse. Det drejer sig om de tilfælde, som er opregnet i stk. 2, jf. nærmere nedenfor, samt om tilfælde, hvor klageren ikke indleverer klageskrift, jf. § 25, stk. 1, og bemærkningerne hertil, hvor parterne indgår forlig om tvisten, jf. § 30, stk. 1, og bemærkningerne hertil, eller hvor der ikke stilles sikkerhed for voldgiftsrettens vederlag og udgifter i forbindelse med voldgiftssagen, jf. § 36 og bemærkningerne hertil.
Stk. 2 nævner tre yderligere grunde til afslutning af voldgiftssagen. Den første er, at klageren frafalder sit krav, jf. nr. 1. Frafalder klageren sit krav, træffer voldgiftsretten afgørelse om sagens afslutning, medmindre indklagede modsætter sig, at sagen afsluttes, og voldgiftsretten finder, at indklagede har en berettiget interesse i en endelig afgørelse af tvisten. Hvis indklagede anmoder om det, og voldgiftsretten finder, at indklagede har en berettiget interesse heri, skal der således afsiges kendelse om klagerens krav og om indklagedes eventuelle modkrav, selv om klageren har frafaldet sit krav. Dette skyldes, at en processuel frafaldelse af kravet under voldgiftssagen ikke nødvendigvis indebærer, at klageren materielt har opgivet kravet, og at indklagede kan have en interesse at opnår en bindende (retskraftig) voldgiftskendelse om kravet og om eventuelle modkrav.
Den anden grund til at afslutte voldgiftssagen er, at parterne aftaler at afslutte voldgiftssagen, jf. nr. 2.
Endelig træffer voldgiftsretten afgørelse om sagens afslutning, hvis en fortsættelse af voldgiftssagen af andre grunde er blevet unødvendig eller umulig, jf. nr. 3.
Stk. 3 fastslår, at voldgiftsrettens kompetence ophører, når voldgiftssagen afsluttes, dog med forbehold af de foreslåede regler i § 33 og § 37, stk. 5. § 33 indeholder regler om rettelse af voldgiftskendelsen og om afsigelse af tillægskendelse. § 37 angår retssager om tilsidesættelse af voldgiftskendelsen, og § 37, stk. 5, giver mulighed for at udsætte en sådan retssag med henblik på at give voldgiftsretten lejlighed til at genoptage voldgiftssagen eller tage sådanne andre skridt, som efter voldgiftsrettens opfattelse vil fjerne grundlaget for tilsidesættelse. § 37, stk. 5, og henvisningen hertil i § 32, stk. 3, indebærer, at såfremt en retssag om tilsidesættelse af voldgiftskendelsen udsættes efter § 37, stk. 5, kan voldgiftsretten genoptage voldgiftssagen eller tage sådanne andre skridt, som efter voldgiftsrettens opfattelse vil fjerne grundlaget for tilsidesættelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen angår rettelse af voldgiftskendelsen og afsigelse af tillægskendelse. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til modellovens art. 33, idet dog muligheden for ved aftale at fravige bestemmelsen fremgår af den foreslåede generelle regel i § 2 om lovens fravigelighed. Endvidere er der ikke som i modelloven medtaget udtrykkelige regler om, at parterne særskilt kan aftale, at en part skal kunne anmode om fortolkning af voldgiftskendelsen. Da den foreslåede § 33 kan fraviges ved aftale, har parterne imidlertid ligesom efter modelloven mulighed for, hvis de ønsker det, at indgå en sådan aftale om, at en part skal kunne anmode om fortolkning af voldgiftskendelsen.
Bestemmelsen gælder for voldgift, der finder sted i Danmark. Bestemmelsen kan fraviges ved aftale. Bestemmelsens stk. 5, der gør de grundlæggende formkrav til voldgiftskendelsen efter § 31, stk. 1 og 3, anvendelige på en rettelse og på en tillægskendelse, kan dog ikke fraviges ved aftale.
Stk. 1 og 2 angår rettelse af voldgiftskendelsen i relation til regnefejl, skrivefejl, trykfejl eller lignende. Der er tale om tilfælde, hvor voldgiftskendelsen har fået et andet indhold end tilsigtet af voldgiftsretten. Derimod er der ikke mulighed for at rette voldgiftskendelsen under henvisning til, at voldgiftsretten har bedømt beviserne forkert eller anvendt retsreglerne forkert.
Stk. 1 angår rettelse af voldgiftskendelsen efter anmodning fra en part, mens stk. 2 angår voldgiftsrettens rettelse af voldgiftskendelsen af egen drift. En parts anmodning om rettelse af voldgifskendelsen skal fremsættes over for voldgiftsretten inden 30 dage efter partens modtagelse af voldgiftskendelsen og skal samtidig sendes til modparten, mens voldgiftsrettens rettelse af voldgiftskendelsen af egen drift skal foretages inden 30 dage efter afsigelsen af voldgiftskendelsen. Voldgiftsretten afgør, om der er behov for at høre modparten henholdsvis parterne, før rettelsen foretages.
En rettelse, der foretages efter anmodning fra en part, skal foretages inden 30 dage efter voldgiftsrettens modtagelse af anmodningen. Voldgiftsretten kan dog om nødvendigt forlænge denne frist, jf. stk. 4. Forlængelse kan f.eks. være nødvendig, hvis der er behov for høring af modparten.
Foretager voldgiftsretten en rettelse, træder den rettede voldgiftskendelse i stedet for den oprindelige voldgiftskendelse.
Stk. 3 angår afsigelse af tillægskendelse om krav, der blev fremsat under voldgiftssagen, men som ikke er medtaget i voldgiftskendelsen. Der kan kun afsiges tillægskendelse om krav, der blev fremsat – og ikke senere frafaldet – under voldgiftssagen. Hvis en part ønsker at gennemføre nye krav, som ikke blev fremsat under voldgiftssagen, må parten indlede ny voldgiftssag. Den voldgiftsret, der nedsættes til behandling af de nye krav, må i givet fald tage stilling til, om den første voldgiftskendelses bindende virkning (retskraft) er til hinder for indledning af den nye voldgiftssag. Dette spørgsmål skal afgøres efter almindelige principper om retskraft og udstykning af krav.
En parts anmodning om afsigelse af tillægskendelse skal fremsættes inden 30 dage efter partens modtagelse af voldgiftskendelsen og skal samtidig sendes til modparten. Voldgiftsretten afgør, om der er behov for at høre modparten, før der i givet fald afsiges tillægskendelse. Dette vil navnlig afhænge af, om modparten allerede tidligere under voldgiftssagen har haft tilstrækkelig adgang til varetage sine interesser i forhold til det pågældende krav.
En tillægskendelse skal afsiges inden 60 dage efter voldgiftsrettens modtagelse af anmodningen herom. Voldgiftsretten kan dog om nødvendigt forlænge denne frist, jf. stk. 4. Forlængelse kan f.eks. være nødvendig, hvis der er behov for mundtlig forhandling, før tillægskendelsen afsiges.
En tillægskendelse har samme status og retsvirkninger som andre voldgiftskendelser. En tillægskendelse kan således kun tilsidesættes som ugyldig efter de foreslåede regler i § 37, og en sådan kendelse anerkendes og fuldbyrdes efter de foreslåede regler i §§ 38 og 39.
Stk. 5 fastslår udtrykkeligt, at reglerne i § 31 om kravene til voldgiftskendelsens form og indhold finder anvendelse på en rettelse og på en tillægskendelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til kapitel 7
Kapitlet indeholder regler om sagsomkostninger og sikkerhedsstillelse. Modelloven regulerer ikke disse spørgsmål, og kapitlets regler har derfor ikke noget modstykke i modelloven.
Bortset fra § 34, stk. 3, om domstolsprøvelse af størrelsen af voldgiftsrettens vederlag og godtgørelse for udlæg ved behandlingen af sagen kan kapitlets regler fraviges ved aftale. Kapitlets regler finder anvendelse på voldgift, der finder sted her i landet.
Kapitlet indeholder regler om størrelsen af voldgiftsrettens vederlag og godtgørelse for udlæg ved behandlingen af sagen (§ 34), om fordelingen af sagsomkostningerne mellem parterne (§ 35) og om sikkerhedsstillelse for voldgiftsrettens vederlag og godtgørelse for udlæg ved behandlingen af sagen (§ 36).
Bestemmelsen angår størrelsen af voldgiftsrettens vederlag og godtgørelse for udlæg ved behandlingen af sagen. Bestemmelsen har ikke noget modstykke i modelloven, der ikke regulerer dette spørgsmål.
Bestemmelsen finder anvendelse på voldgift, der finder sted i Danmark. Bortset fra stk. 3 om domstolsprøvelse kan bestemmelsen fraviges ved en aftale mellem parterne og voldgiftsdommerne. En sådan aftale kan også bestå i, at parterne aftaler anvendelse af en voldgiftsinstitutions voldgiftsregler, der fraviger stk. 1 og 2, og at voldgiftsdommerne derefter med kendskab til denne aftale påtager sig hvervet som voldgiftsdommere. Parterne kan imidlertid ikke uden voldgiftsdommernes tilslutning ved en efterfølgende aftale fravige stk. 1 og 2.
Stk. 1, 1. pkt., fastslår, at voldgiftsretten fastsætter voldgiftsrettens vederlag og godtgørelse for udlæg ved behandlingen af sagen. Bestemmelsen omfatter således dels selve vederlaget til voldgiftsdommerne, dvs. betalingen for deres arbejdsindsats under sagen, dels godtgørelse for voldgiftsdommernes udlæg ved behandlingen af sagen. Voldgiftsdommerne kan f.eks. have haft udgifter til rejse og ophold, lokaleleje eller sekretærbistand. Voldgiftsdommerne kan også have haft udgifter til sagkyndige, såfremt den eller de sagkyndiges vederlag og godtgørelse for udlæg ikke betales af parterne direkte til den eller de sagkyndige.
Der foreslås ikke nærmere regler om størrelsen af voldgiftsdommernes vederlag. I mangel af en aftale herom mellem parterne og voldgiftsdommerne må vederlaget fastsættes efter, hvad der er sædvanligt og rimeligt efter voldgiftssagen karakter. Ligesom efter gældende ret kan der bl.a. tages hensyn til, om der er tale om international voldgift, og til voldgiftssagens kompleksitet, omfang og tidsmæssige udstrækning.
2. pkt. fastslår, at voldgiftsdommernes vederlag og godtgørelse for udlæg forfalder til betaling 30 dage efter voldgiftssagens afslutning. Voldgiftssagen afsluttes som udgangspunkt med den endelige voldgiftskendelse, jf. § 32, stk. 1. Voldgiftssagen kan dog også afsluttes af andre grunde, herunder navnlig fordi klageren ikke indleverer klageskrift, jf. § 25, stk. 1, eller frafalder sit krav, jf. § 32, stk. 2, nr. 1, fordi parterne indgår forlig om tvisten, jf. § 30, stk. 1, eller aftaler at afslutte voldgiftssagen, jf. § 32, stk. 2, nr. 2, eller fordi der ikke stilles sikkerhed for voldgiftsrettens vederlag og udgifter i forbindelse med voldgiftssagen, jf. § 36.
Der foreslås ikke regler om acontobetalinger til voldgiftsretten, men da stk. 1 kan fraviges ved aftale, står det parterne og voldgiftsretten frit for at indgå aftale herom.
Sikkerhedsstillelse for omkostningerne til voldgiftsretten reguleres af § 36.
Stk. 2 fastslår, at parterne hæfter solidarisk for omkostningerne til voldgiftsretten, dvs. voldgiftsdommernes vederlag og godtgørelse for udlæg. Den indbyrdes fordeling mellem parterne er reguleret af § 35, stk. 1.
Stk. 3, der som nævnt ikke kan fraviges ved aftale, indeholder regler om domstolsprøvelse af størrelsen af omkostningerne til voldgiftsretten, dvs. voldgiftsdommernes vederlag og godtgørelse for udlæg. Efter stk. 3 kan fastsættelsen af omkostningerne af en part indbringes særskilt for domstolene inden 30 dage efter, at parten modtog meddelelse om omkostningerne.
Stk. 3 finder anvendelse, uanset om omkostningerne til voldgiftsretten er fastsat af voldgiftsretten selv efter den deklaratoriske regel i stk. 1, eller fastsættelsen er sket på anden måde efter aftale mellem parterne og voldgiftsdommerne. En sådan anden måde kan f.eks. være, at omkostningerne til voldgiftsretten er fastsat af en voldgiftsinstitution.
De nærmere regler om behandlingen af en anmodning til domstolene om prøvelse af størrelsen af omkostningerne til voldgiftsretten fremgår af § 5, jf. nærmere denne bestemmelse og bemærkningerne hertil. En indbringelse for domstolene har ikke opsættende virkning i forhold til forfaldstiden efter stk. 1.
Det er kun størrelsen af de samlede omkostninger til voldgiftsretten, der kan prøves af domstolene efter stk. 3, ikke fordelingen af omkostningerne mellem voldgiftsdommerne eller mellem parterne.
Det fremgår af stk. 3, 2. pkt., at hvis omkostningerne til voldgiftsretten nedsættes af domstolene, får nedsættelsen også virkning for en part, som ikke har indbragt spørgsmålet for domstolene.
Voldgiftsrettens afgørelser efter stk. 1 medtages i voldgiftskendelsen og har dermed i øvrigt samme status og retsvirkninger som voldgiftsrettens afgørelser om sagens realitet. En afgørelse efter stk. 1, der er medtaget i en voldgiftskendelse, og som ikke rettidigt indbringes særskilt for domstolene efter stk. 3, kan således herefter kun tilsidesættes som ugyldig efter de foreslåede regler i § 37, og en sådan afgørelse anerkendes og fuldbyrdes efter de foreslåede regler i §§ 38 og 39. Dette gælder også i parternes indbyrdes forhold, og hvis en part i kraft af den solidariske hæftelse har betalt en større andel af omkostningerne til voldgiftsretten, end der påhviler parten i det indbyrdes forhold, vil en afgørelse i en voldgiftskendelse om omkostningerne til voldgiftsretten og om fordelingen heraf mellem parterne således også udgøre det fornødne tvangsfuldbyrdelsesgrundlag for partens regreskrav mod den anden part.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.11 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen angår fordelingen af sagsomkostningerne mellem parterne. Bestemmelsen har ikke noget modstykke i modelloven, der ikke regulerer dette spørgsmål. Bestemmelsen finder anvendelse på voldgift, der finder sted i Danmark. Bestemmelsen kan fraviges ved aftale.
Stk. 1 angår omkostningerne til voldgiftsretten, dvs. voldgiftsdommernes vederlag og godtgørelse for udlæg, mens stk. 2 angår andre sagsomkostninger. Som eksempler kan nævnes udgifter til advokat eller anden procesfuldmægtig, udgifter til sagkyndige og udgifter til nødvendig tolkning eller oversættelse af dokumenter.
Voldgiftsretten fordeler omkostningerne til voldgiftsretten mellem parterne, jf. stk. 1. Det kræves ikke, at en part fremsætter anmodning herom. Voldgiftsrettens afgørelse om fordelingen angår alene parternes indbyrdes forhold, da parterne i forhold til voldgiftsdommerne hæfter solidarisk for de samlede omkostninger til voldgiftsretten, jf. § 34, stk. 2. Fordelingen foretages ud fra, hvad voldgiftsretten finder rimeligt. Efter omstændighederne kan en af parterne pålægges i parternes indbyrdes forhold at betale de samlede omkostninger til voldgiftsretten.
Voldgiftsretten kan pålægge en part helt eller delvis at erstatte en anden part de udgifter, voldgiftssagen har påført parten, jf. stk. 2. Det kræves ikke, at en part fremsætter anmodning herom. Voldgiftsretten tager både stilling til, om en part helt eller delvis skal erstatte en anden part dennes udgifter ved voldgiftssagen, og til udmålingen af det beløb, der i givet fald skal betales. Afgørelsen om sagsomkostninger træffes ud fra, hvad voldgiftsretten finder rimeligt, herunder under hensyn til sagens udfald.
Voldgiftsrettens afgørelser efter stk. 1 og 2 medtages i voldgiftskendelsen og har dermed samme status og retsvirkninger som voldgiftsrettens afgørelser om sagens realitet. En afgørelse efter stk. 1 eller 2, der er medtaget i en voldgiftskendelse, kan således kun tilsidesættes som ugyldig efter de foreslåede regler i § 37, og en sådan afgørelse anerkendes og fuldbyrdes efter de foreslåede regler i §§ 38 og 39.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.11 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen angår sikkerhedsstillelse for voldgiftsrettens vederlag og godtgørelse for udlæg ved behandlingen af sagen. Bestemmelsen har ikke noget modstykke i modelloven, der ikke regulerer dette spørgsmål.
Bestemmelsen finder anvendelse på voldgift, der finder sted i Danmark. Bestemmelsen kan fraviges ved aftale. Stk. 2 kan fraviges ved en aftale mellem parterne, mens stk. 1 kan fraviges ved en aftale mellem parterne og voldgiftsdommerne. En sådan aftale mellem parterne og voldgiftsdommerne kan også bestå i, at parterne aftaler anvendelse af en voldgiftsinstitutions voldgiftsregler, der fraviger stk. 1, og at voldgiftsdommerne derefter med kendskab til denne aftale påtager sig hvervet som voldgiftsdommere. Parterne kan imidlertid ikke uden voldgiftsdommernes tilslutning ved en efterfølgende aftale fravige stk. 1.
Stk. 1 fastslår, at voldgiftsretten kan pålægge parterne at stille sikkerhed for voldgiftsrettens vederlag og godtgørelse for udlæg ved behandlingen af sagen. Voldgiftsretten bestemmer sikkerhedens art og størrelse. Efter 2. pkt. kan voldgiftsretten afslutte voldgiftssagen, hvis sikkerheden ikke stilles. Det fremgår af stk. 2, at hvis en af parterne undlader at stille en pålagt sikkerhed, kan den anden part stille hele sikkerheden. Heraf følger, at før voldgiftsretten i givet fald afslutter voldgiftssagen på grund af manglende sikkerhedsstillelse, skal der efter, at det har vist sig, at en part ikke stiller en pålagt sikkherhed, være givet den anden part lejlighed til at stille hele sikkerheden.
Formålet med stk. 2 er at sikre, at en part ikke ved at undlade at stille en pålagt sikkerhed kan blokere for gennemførelsen af en voldgiftssag. Undlader en part at stille en pålagt sikkerhed, kan den anden part således, hvis denne ønsker det og har mulighed for det, stille hele sikkerheden, således at voldgiftssagen kan gennemføres. Den anden part kan imidlertid også vælge at indbringe tvisten for domstolene i stedet for under henvisning til, at voldgiftssagen ikke kan gennemføres, da den pålagte sikkerhed ikke er blevet stillet.
Den foreslåede § 36 kan anvendes af voldgiftsretten under hele voldgiftssagen. Voldgiftsretten kan således bl.a. kræve yderligere sikkerhedsstillelse, hvis voldgiftssagen viser sig at være mere omfattende og tidkrævende end forudsat ved et tidligere krav om sikkerhedsstillelse.
Sikkerhedsstillelsen kan af voldgiftsretten anvendes til dækning af vederlag og godtgørelse for udlæg, som er fastsat efter § 34, stk. 1, når beløbet er forfaldet til betaling, dvs. i mangel af anden aftale 30 dage efter voldgiftssagens afslutning.
En eventuel overskydende sikkerhed kan af en part anvendes til dækning af et eventuelt regreskrav vedrørende omkostningerne til voldgiftsretten. I mangel af anden aftale kan en eventuel overskydende sikkerhed derimod ikke anvendes til dækning af andre krav, eksempelvis et materielt hovedkrav, som en part har fået medhold i ved voldgiftskendelsen, eller tilkendte (indbyrdes) sagsomkostninger efter § 35, stk. 2. I forbindelse med en tvangsfuldbyrdelse af voldgiftskendelsen, jf. §§ 38 og 39, kan en eventuel overskydende sikkerhed dog naturligvis ligesom anden formue, der tilhører skyldneren, gøres til genstand for udlæg efter retsplejelovens almindelige regler. Er det på udlægstidpunktet uafklaret, om der bliver nogen overskydende sikkerhed, når det eller de sikrede krav er fyldestgjort, kan udlæg foretages med forbehold af tredjemands bedre ret.
Resterer der herefter yderligere sikkerhed, frigives sikkerheden til den, der har stillet den.
Der foreslås ikke regler om sikkerhedsstillelse for parternes indbyrdes sagsomkostninger efter § 35, stk. 2. I mangel af anden aftale kan der således ikke stilles krav om, at en part stiller sikkerhed herfor.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.11 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til kapitel 8
Kapitlet angår tilsidesættelse af danske voldgiftskendelser. Kapitlet indeholder én bestemmelse (§ 37), der udtømmende angiver, hvornår en dansk voldgiftskendelse kan tilsidesættes som ugyldig. Bestemmelsen kan ikke fraviges ved aftale.
Retssag om tilsidesættelse af udenlandske voldgiftskendelser kan ikke anlægges i Danmark. Derimod kan anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser i Danmark i medfør af den foreslåede § 39 nægtes af grunde, der svarer til de foreslåede ugyldighedsgrunde for danske voldgiftskendelser.
Den foreslåede bestemmelse i § 37 angår anlæg af retssag om tilsidesættelse af en voldgiftskendelse som ugyldig. Bestemmelsen hindrer ikke, at parterne aftaler, at en voldgiftskendelse skal kunne appelleres til en anden voldgiftsret.
Bestemmelsen angår tilsidesættelse af danske voldgiftskendelser som ugyldige. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til modellovens art. 34. Der er dog tilføjet et stk. 1, 2. pkt., om den stedlige kompetence for en retssag om tilsidesættelse af en voldgiftskendelse og et stk. 6 om virkningen for voldgifts aftalen af en tilsidesættelse af voldgifts kendelsen.
Det følger af § 1, stk. 1, at bestemmelsen om tilsidesættelse af voldgiftskendelser finder anvendelse, når voldgiften har fundet sted i Danmark. Bestemmelsen gælder således for danske voldgiftskendelser, dvs. voldgiftskendelser, der er afsagt i Danmark. Bestemmelsen gælder både i internationale og nationale voldgiftssager, når blot voldgiften har fundet sted i Danmark.
Det følger af § 4, hvorefter en kompetence for domstolene i relation til voldgift forudsætter en udtrykkelig lovhjemmel, at retssag om tilsidesættelse af udenlandske voldgiftskendelser ikke kan anlægges i Danmark. Derimod kan anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser i Danmark i medfør af den foreslåede § 39 nægtes af grunde, der svarer til de foreslåede ugyldighedsgrunde for danske voldgiftskendelser.
Bestemmelsen kan ikke fraviges ved aftale.
Stk. 1 fastslår, at en voldgiftskendelse kun kan tilsidesættes af domstolene som ugyldig efter reglerne i stk. 2-4. De foreslåede regler herom er således udtømmende. Det kan i den forbindelse særligt fremhæves, at domstolene ikke kan foretage en materiel revision af voldgiftskendelsen. Domstolene kan således ikke tilsidesætte en voldgiftskendelse under henvisning til, at voldgiftsretten har anvendt retsreglerne forkert eller har fejlbedømt sagens faktiske omstændigheder. Fra dette såkaldte materielle revisionsforbud må dog undtages de ekstraordinære tilfælde, hvor der foreligger så overordentlig graverende fejl fra voldgiftsrettens side, at voldgiftskendelsen er åbenbart uforenelig med landets retsorden (ordre public), jf. stk. 2, nr. 2, litra b.
Retssag om tilsidesættelse af en voldgiftskendelse anlægges mod den anden part i voldgiftssagen og behandles efter retsplejelovens almindelige regler om behandlingen af civile søgsmål. Der skal også betales retsafgift efter reglerne om retsafgift af civile søgsmål.
Stk. 1, 1. pkt., indebærer, at retssag om tilsidesættelse af en dansk voldgiftskendelse altid kan anlægges i Danmark, uanset om der ville være værneting i Danmark for en retssag om den tvist, voldgiftskendelsen har afgjort. 2. pkt. indeholder en regel om den stedlige kompetence i de tilfælde, hvor der ikke efter dansk lovgivning i øvrigt er værneting for en sag om tilsidesættelse af en voldgiftskendelse. 2. pkt. bestemmer, at sagen i denne situation anlægges ved sagsøgerens hjemting eller, hvis sagsøgeren ikke har hjemting i Danmark, i København. Den saglige kompetence for sagen afgøres altid efter retsplejelovens almindelige regler.
Stk. 2 opregner de enkelte ugyldighedsgrunde. Opregningen er som nævnt udtømmende. Opregningen er identisk med modellovens tilsvarende opregning af ugyldighedsgrunde og svarer desuden nøje til de foreslåede nægtelsesgrunde for anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelser, jf. § 39, der igen bygger på New York-konventionens art. V, jf. herom pkt. 3.1.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Nr. 1 opregner de ugyldighedsgrunde, som er undergivet parternes fri rådighed (dispositive ugyldighedsgrunde). Disse ugyldighedsgrunde kan kun bringes i anvendelse af domstolene efter anmodning fra en part, og bevisbyrden for, at en sådan ugyldighedsgrund foreligger, påhviler den part, der anmoder om, at voldgiftskendelsen tilsidesættes.
Litra a angår voldgiftsaftalens ugyldighed. Hvis voldgiftsaftalen var ugyldig, har der ikke været noget grundlag for, at voldgiftsretten overhovedet skulle behandle sagen, og voldgiftskendelsen vil derfor også være ugyldig.
Gyldighedsspørgsmålet skal for så vidt angår parternes retlige handleevne vurderes efter loven i det land, hvor parten havde domicil i internationalprivatretlig forstand ved aftalens indgåelse. Dette kriterium er i lovteksten i overensstemmelse med sædvanlig sprogbrug i lovtekster angivet ved ordet »bopæl«. Ved domicil i internationalprivatretlig forstand forstås det land eller territoriale retsområde, hvor en person har bopæl eller ophold i den hensigt varigt at forblive der eller i det mindste uden hensigt til, at opholdet kun skal være midlertidigt.
Andre spørgsmål i relation til voldgiftsaftalens indgåelse og gyldighed skal bedømmes efter den lov, som parterne har vedtaget for den. Det er en forudsætning, at parternes vedtagelse er gyldig, hvilket må afgøres efter dansk rets almindelige internationalprivatretlige regler. Parterne kan ikke ved en sådan vedtagelse sætte de foreslåede regler i §§ 6 og 7 ud af kraft. Uanset om voldgiftsaftalens indgåelse og gyldighed i øvrigt i overensstemmelse med parternes vedtagelse skal afgøres efter fremmed ret, er voldgiftsaftalen således under alle omstændigheder ugyldig, hvis den strider mod § 6 om, hvilke tvister der efter deres art kan afgøres ved voldgift, eller mod § 7 om, at en voldgiftsaftale skal angå et bestemt retsforhold, og om, at en forudgående voldgiftsaftale i forbrugerforhold ikke er bindende for forbrugeren. Med andre ord kan §§ 6 og 7 ikke fraviges ved en aftale om anvendelse af fremmed ret (dvs. bestemmelserne er internationalt præceptive).
Har parterne ikke vedtaget, hvilken lov (dvs. hvilket lands lovgivning) der skal anvendes på voldgiftsaftalen, afgøres alle spørgsmål om aftalens indgåelse og gyldighed efter dansk materiel aftaleret, herunder aftalelovens regler. Som nævnt afgøres spørgsmål om parternes retlige handleevne dog efter parternes respektive domicillove (dvs. lovgivningen i det land, hvor parten har domicil i internationalprivatretlig forstand).
Ugyldighedsgrunden efter litra a hører som nævnt til de dispositive ugyldighedsgrunde, og en part kan være afskåret fra at gøre denne ugyldighedsgrund gældende, hvis parten må anses for at have givet afkald herpå. Dette vil navnlig være tilfældet, hvis parten har deltaget i voldgiftssagen uden at gøre indsigelse mod voldgiftsrettens kompetence, jf. § 16, stk. 4, og bemærkningerne hertil. Som det fremgår heraf, kan en indsigelse om, at tvisten efter sin art ikke kan afgøres ved voldgift, dog ikke fortabes, jf. herved også den (indispositive) ugyldighedsgrund, der er nævnt i § 37, stk. 2, nr. 2, litra a. Endvidere mister en forbruger kun en indsigelse om, at voldgiftsaftalen ikke er bindende for forbrugeren, hvis forbrugeren deltager i voldgiftssagen efter at have modtaget oplysning om, at voldgiftsaftalen ikke er bindende, jf. § 16, stk. 4, 2. pkt.
Litra b angår tilfælde, hvor den part, der anmoder om tilsidesættelse af voldgiftskendelsen, ikke fik behørig meddelelse om udpegningen af en voldgiftsdommer eller om voldgiftssagens behandling eller af andre grunde var ude af stand til at fremføre sin sag.
Litra b omfatter navnlig tilsidesættelse af fundamentale retsplejeprincipper om adgang til at gøre sig bekendt med processtoffet i sagen (partsoffentlighed) og til at svare på de påstande og anbringender, som modparten fremfører (kontradiktion). Er voldgiftskendelsen afsagt uden iagttagelse af disse fundamentale retsplejeprincipper, kan den tilsidesættes som ugyldig.
Det afgørende er, om voldgiftskendelsen er afsagt, uden at den part, der anmoder om tilsidesættelse af voldgiftskendelsen, havde behøring adgang til at fremføre sin sag. Selv om der under voldgiftssagens behandling måtte være begået fejl i relation til at underrette en part om en mundtlig forhandling eller om det skriftlige materiale i sagen, kan voldgiftskendelsen ikke tilsidesættes, hvis parten efterfølgende har modtaget behøring underretning og fået adgang til at fremføre sin sag, før voldgiftskendelsen blev afsagt.
Litra c angår tilfælde, hvor voldgiftskendelsen behandler en tvist, der ikke er omfattet af voldgiftsaftalen, eller afgør spørgsmål, som falder uden for voldgiftsaftalen.
I en sådan situation har der ikke været noget grundlag for, at voldgiftsretten overhovedet skulle behandle den pågældende tvist eller det pågældende spørgsmål, og voldgiftskendelsen vil derfor også være helt eller delvis ugyldig. Såfremt voldgiftskendelsen behandler tvister eller spørgsmål både inden for og uden for, hvad voldgiftsretten ifølge voldgiftsaftalen har kompetence til at tage stilling til, er voldgiftskendelsen delvis ugyldig, nemlig for så vidt angår de dele af voldgiftskendelsen, der behandler tvister eller spørgsmål, som falder uden for voldgiftsaftalen, jf. herved også stk. 3.
Ugyldighedsgrunden efter litra c hører som nævnt til de dispositive ugyldighedsgrunde, og en part kan være afskåret fra at gøre denne ugyldighedsgrund gældende, hvis parten må anses for at have givet afkald herpå. Dette vil navnlig være tilfældet, hvis parten har deltaget i voldgiftssagen uden at gøre indsigelse mod voldgiftsrettens kompetence, jf. § 16, stk. 4, og bemærkningerne hertil. Som det fremgår heraf, kan en indsigelse om, at tvisten efter sin art ikke kan afgøres ved voldgift, dog ikke fortabes, jf. herved også den (indispositive) ugyldighedsgrund, der er nævnt i § 37, stk. 2, nr. 2, litra a.
Litra d angår voldgiftsrettens sammensætning og voldgiftssagens behandling. Litra d indebærer, at voldgiftskendelsen kan tilsidesættes, hvis voldgiftsrettens sammensætning eller voldgiftssagens behandling ikke var i overensstemmelse med parternes aftale eller med voldgiftsloven.
Ugyldighedsgrunden efter litra d hører som nævnt til de dispositive ugyldighedsgrunde, og en part kan være afskåret fra at gøre denne ugyldighedsgrund gældende, hvis parten må anses for at have givet afkald herpå. Dette vil navnlig være tilfældet, hvis parten har deltaget i voldgiftssagen uden at gøre indsigelse mod, at voldgiftsaftalen eller voldgiftslovens deklaratoriske regler ikke er blevet overholdt, jf. § 3 og bemærkningerne hertil.
Voldgiftslovens regler om voldgiftsrettens sammensætning, jf. kapitel 3, er som udgangspunkt deklaratoriske. Reglen i § 12 om indsigelser mod en voldgiftsdommer er dog præceptiv. En indsigelse mod en voldgiftsdommer efter § 12 skal imidlertid som udgangspunkt fremsættes under voldgiftssagens behandling, og sker dette ikke, kan indsigelsen ikke senere påberåbes som ugyldighedsgrund, jf. § 13, stk. 4, og bemærkningerne hertil. Hvis en indsigelse mod en voldgiftsdommer bygger på forhold, som parten først er blevet bekendt med efter voldgiftskendelsens afsigelse, kan indsigelsen imidlertid påberåbes som ugyldighedsgrund efter § 37, stk. 2, nr. 1, litra d.
Voldgiftslovens regler om voldgiftsrettens sagsbehandling, jf. kapitel 5, er som udgangspunkt deklaratoriske. Reglen i § 18 om ligebehandling af parterne og om adgang til at fremføre sin sag er dog præceptiv. Med hensyn til parternes adgang til at fremføre deres sag kan der henvises til bemærkningerne til litra b ovenfor. Med hensyn til ligebehandling gælder, at hvis parterne i strid med § 18 ikke blev behandlet lige under voldgiftssagen, kan voldgiftskendelsen tilsidesættes som ugyldig. Der må i den forbindelse anlægges en helhedsvurdering af hele voldgiftssagen. Selv om der under voldgiftssagens behandling i relation til en mundtlig forhandling eller et skriftligt indlæg måtte være sket forskelsbehandling af parterne, kan voldgiftskendelsen ikke tilsidesættes, hvis voldgiftsretten efterfølgende, før voldgiftskendelsen blev afsagt, har rettet op herpå ved at give den forfordelte part de samme muligheder som den anden part.
Nr. 2 opregner de ugyldighedsgrunde, der ikke er undergivet parternes fri rådighed (indispositive ugyldighedsgrunde), og som retten kan anvende af egen drift. En part kan aldrig gyldigt give afkald på at påberåbe sig disse ugyldighedsgrunde, men for at få tilsidesat en voldgiftskendelse som ugyldig skal søgsmålsfristen i stk. 4 overholdes. Herefter vil der kun være mulighed for at modsætte sig anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelsen af de grunde, som fremgår af nr. 2, jf. herved § 39, stk. 1, nr. 2.
Litra a angår, om tvisten efter sin art kan afgøres ved voldgift. Kan tvisten efter sin art ikke afgøres ved voldgift, jf. herved § 6 og bemærkningerne hertil, og er der anlagt retssag om tilsidesættelse af voldgiftskendelsen inden for fristen efter stk. 4, kan voldgiftskendelsen tilsidesættes som ugyldig. Dette gælder, uanset om den part, der har anlagt retssag om tilsidesættelse af voldgiftskendelsen, påberåber sig ugyldighedsgrunden efter litra a.
Litra b angår tilfælde, hvor voldgiftskendelsen er åbenbart uforenelig med landets retsorden (ordre public). Der er tale om en snæver undtagelse. Foreligger der imidlertid åbenbar modstrid med ordre public, og er der anlagt retssag om tilsidesættelse af voldgiftskendelsen inden for fristen efter stk. 4, kan voldgiftskendelsen tilsidesættes som ugyldig. Dette gælder, uanset om den part, der har anlagt retssag om tilsidesættelse af voldgiftskendelsen, påberåber sig ordre public.
Stk. 3 fastslår, at hvis en ugyldighedsgrund kun angår en del af voldgiftskendelsen, kan kun denne del tilsidesættes.
Stk. 3 har navnlig betydning i relation til ugyldighedsgrunden efter stk. 2, nr. 1, litra c, om tilfælde, hvor voldgiftskendelsen behandler en tvist, der ikke er omfattet af voldgiftsaftalen, eller afgør spørgsmål, som falder uden for voldgiftsaftalen. Det kan nemlig tænkes, at voldgiftskendelsen behandler tvister eller spørgsmål både inden for og uden for, hvad voldgiftsretten ifølge voldgiftsaftalen har kompetence til at tage stilling til, og i så fald er voldgiftskendelsen kun ugyldig for så vidt angår de dele af voldgiftskendelsen, der behandler tvister eller spørgsmål, som falder uden for voldgiftsaftalen.
Stk. 3 kan også have betydning i relation til ugyldighedsgrundene efter stk. 2, nr. 2, hvor det kan tænkes, at voldgiftskendelsen behandler både en tvist, der efter sin art kan afgøres ved voldgift, og en tvist, der efter sin art ikke kan afgøres ved voldgift, eller at kun dele af voldgiftskendelsen er åbenbart uforenelig med landets retsorden (ordre public). I givet fald vil voldgiftskendelsen være delvis ugyldig.
Derimod vil ugyldighedsgrundene efter stk. 2, nr. 1, litra a, b og d, normalt ramme hele voldgiftskendelsen.
Stk. 4 fastsætter, at retssag om tilsidesættelse af en voldgiftskendelse skal anlægges inden tre måneder efter, at den part, der anmoder om tilsidesættelse, har modtaget voldgiftskendelsen. Fristen kan ikke forlænges, heller ikke selv om anmodningen om tilsidesættelse af voldgiftskendelsen støttes på forhold, som parten først er blevet bekendt efter fristens udløb. Efter fristens udløb er parten henvist til i givet fald at modsætte sig anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelsen, jf. herved § 39.
Stk. 5 giver den domstol, hvor der verserer en retssag om tilsidesættelse af en voldgiftskendelse, mulighed for at udsætte retssagen med henblik på at give voldgiftsretten lejlighed til at genoptage voldgiftssagen eller tage sådanne andre skridt, som efter voldgiftsrettens opfattelse vil fjerne grundlaget for at tilsidesætte voldgiftskendelsen som ugyldig.
Stk. 5 er alene en regel om, at retssagen kan udsættes. Voldgiftsretten afgør selv, om den vil genoptage voldgiftssagen eller tage andre skridt. Det følger af henvisningen i § 32, stk. 3, til § 37, stk. 5, at voldgiftsretten i denne situation har kompetence til at genoptage voldgiftssagen, selv om voldgiftsrettens kompetence som udgangspunkt ophører, når den endelige voldgiftskendelse er afsagt.
Stk. 6 fastslår, at hvis en voldgiftskendelse tilsidesættes, forbliver voldgiftsaftalen virksom mellem parterne, medmindre andet er aftalt mellem parterne eller følger af dommen om tilsidesættelse. Udgangspunktet er således, at i mangel af anden aftale kan hver af parterne indlede en ny voldgiftssag om tvisten, og en eventuel retssag om samme tvist mellem samme parter skal efter påstand afvises eller udsættes, jf. § 8 og bemærkningerne hertil. Andet kan dog følge af dommen om tilsidesættelse af voldgiftskendelsen. Som eksempler kan nævnes, at tilsidesættelsen skyldes, at voldgiftsaftalen er ugyldig, eller at tvisten efter sin art ikke kan afgøres ved voldgift.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.12 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til kapitel 9
Kapitlet angår anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelser. Kapitlet indeholder en hovedregel, hvorefter voldgiftskendelser, der er afsagt her i landet eller i udlandet, anerkendes og fuldbyrdes (§ 38), og en undtagelsesbestemmelse, der udtømmende angiver, hvornår anerkendelse og fuldbyrdelse af en voldgiftskendelse kan nægtes (§ 39). Kapitlets regler kan ikke fraviges ved aftale.
Bestemmelsen angår anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelser og svarer indholdsmæssigt til modellovens art. 35. Bestemmelsen omfatter såvel voldgiftskendelser, der er afsagt i Danmark, som voldgiftskendelser, der er afsagt i udlandet. Bestemmelsen omfatter alle voldgiftskendelser, hvad enten der er tale om handelsvoldgift eller ikke. Bestemmelsen kan ikke fraviges ved aftale.
Stk. 1 fastslår, at med forbehold af § 39 har en voldgiftskendelse bindende virkning (retskraft) her i landet og kan tvangsfuldbyrdes efter retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af domme.
Stk. 2 fastsætter, at den, der påberåber sig voldgiftskendelsen, eller som anmoder om tvangsfuldbyrdelse heraf, skal fremlægge en bekræftet udskrift af voldgiftskendelsen samt af voldgiftsaftalen, såfremt denne er skriftlig. Det fremgår af 2. pkt., at disse dokumenter om nødvendigt skal være ledsaget af en bekræftet oversættelse til dansk. Det vil afhænge af de konkrete omstændigheder, om en oversættelse til dansk er nødvendig. Ved anmodning om tvangsfuldbyrdelse er det fogedretten, der afgør, om en oversættelse til dansk er nødvendig.
Rækkevidden af voldgiftskendelsens bindende virkning (retskraft), dvs. hvad der nærmere ligger i, at voldgiftskendelsen »anerkendes«, skal afgøres efter almindelige ulovbestemte principper om retskraft. Voldgiftskendelsens bindende virkning gælder umiddelbart i ethvert retsforhold, hvor den er relevant, uden at der kræves andet, end hvad der fremgår af stk. 2.
Med forbehold af § 39 sker tvangsfuldbyrdelse af en voldgiftskendelse i det hele efter retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af domme. Anmodningen om tvangsfuldbyrdelse skal således fremsættes og behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 46. I relation til retsplejelovens § 488, stk. 2, følger det af forslaget til voldgiftslovens § 38, stk 2, at der ved fremsættelse af anmodning om tvangsfuldbyrdelse af en voldgiftskendelse skal indleveres bekræftet udskrift af voldgiftskendelsen samt af voldgiftsaftalen, såfremt denne er skriftlig, til fogedretten. Fuldbyrdelsesfristen reguleres af retsplejelovens § 480, således at fuldbyrdelsesfristen er 14 dage efter dagen for voldgiftskendelsens afsigelse, medmindre andet er bestemt i voldgiftskendelsen.
Med hensyn til, hvilke indsigelser mod voldgiftskendelsen der kan fremsættes under tvangsfuldbyrdelsen, jf. herved retsplejelovens § 501, henvises til den foreslåede regel i voldgiftslovens § 39.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.13 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen angår nægtelse af anerkendelse eller fuldbyrdelse af voldgiftskendelser. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til modellovens art. 36. Bestemmelsen omfatter såvel voldgiftskendelser, der er afsagt i Danmark, som voldgiftskendelser, der er afsagt i udlandet. Bestemmelsen omfatter alle voldgiftskendelser, hvad enten der er tale om handelsvoldgift eller ikke. Bestemmelsen kan ikke fraviges ved aftale.
Stk. 1 indeholder en udtømmende opregning af de grunde, som kan begrunde, at en voldgiftskendelse nægtes anerkendt eller fuldbyrdet. Opregningen er identisk med modellovens tilsvarende opregning af nægtelsesgrunde, der igen bygger på New York-koventionens art. V, jf. herom pkt. 3.1.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Nægtelsesgrundene svarer desuden nøje til de ugyldighedsgrunde, der foreslås for voldgiftskendelser, der er afsagt i Danmark, jf. § 37.
Det kan i den forbindelse særligt fremhæves, at en voldgiftskendelse ikke kan nægtes anerkendt eller fuldbyrdet under henvisning til, at voldgiftsretten har anvendt retsreglerne forkert eller har fejlbedømt sagens faktiske omstændigheder. Fra dette såkaldte materielle revisionsforbud må dog undtages de ekstraordinære tilfælde, hvor der foreligger så overordentlig graverende fejl fra voldgiftsrettens side, at anerkendelse eller fuldbyrdelse af voldgiftskendelsen vil være åbenbart uforenelig med landets retsorden (ordre public), jf. nr. 2, litra b.
Nr. 1 opregner de nægtelsesgrunde, som er undergivet parternes fri rådighed (dispositive nægtelsesgrunde). Disse nægtelsesgrunde kan kun bringes i anvendelse efter anmodning fra en part, og bevisbyrden for, at en sådan nægtelsesgrund foreligger, påhviler den part, der anmoder om, at voldgiftskendelsen nægtes anerkendt eller fuldbyrdet.
Litra a angår voldgiftsaftalens ugyldighed. Hvis voldgiftsaftalen var ugyldig, har der ikke været noget grundlag for, at voldgiftsretten overhovedet skulle behandle sagen, og voldgiftskendelsen vil derfor ikke kunne anerkendes eller fuldbyrdes.
Gyldighedsspørgsmålet skal for så vidt angår parternes retlige handleevne vurderes efter loven i det land, hvor parten havde domicil i internationalprivatretlig forstand ved aftalens indgåelse. Dette kriterium er i lovteksten i overensstemmelse med sædvanlig sprogbrug i lovtekster angivet ved ordet »bopæl«. Ved domicil i internationalprivatretlig forstand forstås det land eller territoriale retsområde, hvor en person har bopæl eller ophold i den hensigt varigt at forblive der eller i det mindste uden hensigt til, at opholdet kun skal være midlertidigt.
Andre spørgsmål i relation til voldgiftsaftalens indgåelse og gyldighed skal bedømmes efter den lov, som parterne har vedtaget for den. Det er en forudsætning, at parternes vedtagelse er gyldig, hvilket må afgøres efter dansk rets almindelige internationalprivatretlige regler. Parterne kan ikke ved en sådan vedtagelse sætte de foreslåede regler i §§ 6 og 7 ud af kraft. Uanset om voldgiftsaftalens indgåelse og gyldighed i øvrigt i overensstemmelse med parternes vedtagelse skal afgøres efter fremmed ret, er voldgiftsaftalen således under alle omstændigheder ugyldig, hvis den strider mod § 6 om, hvilke tvister der efter deres art kan afgøres ved voldgift, eller mod § 7 om, at en voldgiftsaftale skal angå et bestemt retsforhold, og om, at en forudgående voldgiftsaftale i forbrugerforhold ikke er bindende for forbrugeren. Med andre ord kan §§ 6 og 7 ikke fraviges ved en aftale om anvendelse af fremmed ret (dvs. bestemmelserne er internationalt præceptive).
Har parterne ikke vedtaget, hvilken lov (dvs. hvilket lands lovgivning) der skal anvendes på voldgiftsaftalen, afgøres spørgsmål om aftalens indgåelse og gyldighed – bortset fra de spørgsmål, der reguleres ved §§ 6 og 7 – efter loven i det land, hvor voldgiftskendelsen er afsagt. Er voldgiftskendelsen afsagt i Danmark, således efter dansk materiel aftaleret, herunder aftalelovens regler. Som nævnt afgøres spørgsmål om parternes retlige handleevne dog efter parternes respektive domicillove (dvs. lovgivningen i det land, hvor parten har domicil i internationalprivatretlig forstand).
Nægtelsesgrunden efter litra a hører som nævnt til de dispositive nægtelsesgrunde, og en part kan være afskåret fra at gøre denne nægtelsesgrund gældende, hvis parten må anses for at have givet afkald herpå. Dette vil navnlig være tilfældet, hvis parten har deltaget i voldgiftssagen uden at gøre indsigelse mod voldgiftsrettens kompetence, jf. § 16, stk. 4, og bemærkningerne hertil. Som det fremgår heraf, kan en indsigelse om, at tvisten efter sin art ikke kan afgøres ved voldgift, dog ikke fortabes, jf. herved også den (indispositive) nægtelsesgrund, der er nævnt i § 39, stk. 1, nr. 2, litra a. Endvidere mister en forbruger kun en indsigelse om, at voldgiftsaftalen ikke er bindende for forbrugeren, hvis forbrugeren deltager i voldgiftssagen efter at have modtaget oplysning om, at voldgiftsaftalen ikke er bindende, jf. § 16, stk. 4, 2. pkt.
Litra b angår tilfælde, hvor den part, mod hvem voldgiftskendelsen påberåbes, ikke fik behørig meddelelse om udpegningen af en voldgiftsdommer eller om voldgiftssagens behandling eller af andre grunde var ude af stand til at fremføre sin sag.
Litra b omfatter navnlig tilsidesættelse af fundamentale retsplejeprincipper om adgang til at gøre sig bekendt med processtoffet i sagen (partsoffentlighed) og til at svare på de påstande og anbringender, som modparten fremfører (kontradiktion). Er voldgiftskendelsen afsagt uden iagttagelse af disse fundamentale retsplejeprincipper, kan den nægtes anerkendt eller fuldbyrdet.
Det afgørende er, om voldgiftskendelsen er afsagt, uden at den part, mod hvem voldgiftskendelsen påberåbes, havde behørig adgang til at fremføre sin sag. Selv om der under voldgiftssagens behandling måtte være begået fejl i relation til at underrette en part om en mundtlig forhandling eller om det skriftlige materiale i sagen, kan voldgiftskendelsen ikke nægtes anerkendt eller fuldbyrdet, hvis parten efterfølgende har modtaget behørig underretning og fået adgang til at fremføre sin sag, før voldgiftskendelsen blev afsagt.
Litra c angår tilfælde, hvor voldgiftskendelsen behandler en tvist, der ikke er omfattet af voldgiftsaftalen, eller afgør spørgsmål, som falder uden for voldgiftsaftalen.
I en sådan situation har der ikke været noget grundlag for, at voldgiftsretten overhovedet skulle behandle den pågældende tvist eller det pågældende spørgsmål, og voldgiftskendelsen vil derfor også helt eller delvis kunne nægtes anerkendt eller fuldbyrdet. Såfremt voldgiftskendelsen behandler tvister eller spørgsmål både inden for og uden for, hvad voldgiftsretten ifølge voldgiftsaftalen har kompetence til at tage stilling til, vil anerkendelse eller fuldbyrdelse af voldgiftskendelsen således delvis kunne nægtes, nemlig for så vidt angår de dele af voldgiftskendelsen, der behandler tvister eller spørgsmål, som falder uden for voldgiftsaftalen, jf. herved også stk. 2.
Nægtelsesgrunden efter litra c hører som nævnt til de dispositive nægtelsesgrunde, og en part kan være afskåret fra at gøre denne nægtelsesgrund gældende, hvis parten må anses for at have givet afkald herpå. Dette vil navnlig være tilfældet, hvis parten har deltaget i voldgiftssagen uden at gøre indsigelse mod voldgiftsrettens kompetence, jf. § 16, stk. 4, og bemærkningerne hertil. Som det fremgår heraf, kan en indsigelse om, at tvisten efter sin art ikke kan afgøres ved voldgift, dog ikke fortabes, jf. herved også den (indispositive) nægtelsesgrund, der er nævnt i § 39, stk. 1, nr. 2, litra a.
Litra d angår voldgiftsrettens sammensætning og voldgiftssagens behandling. Litra d indebærer, at voldgiftskendelsen kan nægtes anerkendt eller fuldbyrdet, hvis voldgiftsrettens sammensætning eller voldgiftssagens behandling ikke var i overensstemmelse parternes aftale eller med loven i det land, hvor voldgiften fandt sted.
Nægtelsesgrunden efter litra d hører som nævnt til de dispositive nægtelsesgrunde, og en part kan være afskåret fra at gøre denne nægtelsesgrund gældende, hvis parten må anses for at have givet afkald herpå. Dette vil navnlig kunne være tilfældet, hvis parten har deltaget i voldgiftssagen uden at gøre indsigelse mod, at voldgiftsaftalen eller deklaratoriske regler i voldgiftsstedets voldgiftslovgivning ikke er blevet overholdt, jf. for så vidt angår voldgift, der har fundet sted i Danmark, § 3 og bemærkningerne hertil. Det bemærkes herved, at § 3, der er identisk med modellovens art. 4, er udtryk for et internationalt anerkendt princip.
For så vidt angår voldgift, der har fundet sted i Danmark, gælder, at voldgiftslovens regler om voldgiftsrettens sammensætning, jf. kapitel 3, som udgangspunkt er deklaratoriske. Reglen i § 12 om indsigelser mod en voldgiftsdommer er dog præceptiv. En indsigelse mod en voldgiftsdommer efter § 12 skal imidlertid som udgangspunkt fremsættes under voldgiftssagens behandling, og sker dette ikke, kan indsigelsen ikke senere påberåbes som grundlag for at nægte anerkendelse eller fuldbyrdelse af voldgiftskendelsen, jf. § 13, stk. 4, og bemærkningerne hertil. Hvis en indsigelse mod en voldgiftsdommer bygger på forhold, som parten først er blevet bekendt med efter voldgiftskendelsens afsigelse, kan indsigelsen imidlertid påberåbes som grundlag for at nægte anerkendelse eller fuldbyrdelse efter § 39, stk. 1, nr. 1, litra d.
For så vidt angår voldgift, der har fundet sted i Danmark, gælder endvidere, at voldgiftslovens regler om voldgiftsrettens sagsbehandling, jf. kapitel 5, som udgangspunkt er deklaratoriske. Reglen i § 18 om ligebehandling af parterne og om adgang til at fremføre sin sag er dog præceptiv. Med hensyn til parternes adgang til at fremføre deres sag kan der henvises til bemærkningerne til litra b ovenfor. Med hensyn til ligebehandling gælder, at hvis parterne i strid med § 18 ikke blev behandlet lige under voldgiftssagen, kan voldgiftskendelsen nægtes anerkendt eller fuldbyrdet. Der må i den forbindelse anlægges en helhedsvurdering af hele voldgiftssagen. Selv om der under voldgiftssagens behandling i relation til en mundtlig forhandling eller et skriftligt indlæg måtte være sket forskelsbehandling af parterne, kan voldgiftskendelsen ikke nægtes anerkendt eller fuldbyrdet, hvis voldgiftsretten efterfølgende, før voldgiftskendelsen blev afsagt, har rettet op herpå ved at give den forfordelte part de samme muligheder som den anden part.
For så vidt angår voldgift, der har fundet sted i udlandet, er det relevante spørgsmål, om voldgiftsrettens sammensætning eller voldgiftssagens behandling ikke var i overensstemmelse med voldgiftslovgivningen i det land, hvor voldgiften fandt sted. Det bemærkes i den forbindelse, at bevisbyrden for, at der foreligger en nægtelsesgrund – dvs. her at voldgiftsrettens sammensætning eller voldgiftssagens behandling ikke var i overensstemmelse med den relevante voldgiftslovgivning – som nævnt påhviler den part, der anmoder om, at voldgiftskendelsen nægtes anerkendt eller fuldbyrdet.
Litra e angår tilfælde, hvor voldgiftskendelsen endnu ikke er blevet bindende for parterne eller er blevet tilsidesat eller suspenderet af en domstol i det land, hvor den er afsagt, eller efter hvis ret den er afsagt.
Nr. 2 opregner de nægtelsesgrunde, der ikke er undergivet parternes fri rådighed (indispositive nægtelsesgrunde), og som retten kan anvende af egen drift. En part kan aldrig gyldigt give afkald på at påberåbe sig disse nægtelsesgrunde.
Litra a angår, om tvisten efter sin art kan afgøres ved voldgift. Kan tvisten efter sin art ikke afgøres ved voldgift, jf. herved § 6 og bemærkningerne hertil, kan voldgiftskendelsen nægtes anerkendt eller fuldbyrdet. Dette gælder, uanset om den part, mod hvem voldgiftskendelsen gøres gældende, påberåber sig nægtelsesgrunden efter litra a.
Litra b angår tilfælde, hvor anerkendelse eller fuldbyrdelse af voldgiftskendelsen vil være åbenbart uforenelig med landets retsorden (ordre public). Der er tale om en snæver undtagelse. Foreligger der imidlertid åbenbar modstrid med ordre public, kan voldgiftskendelsen nægtes anerkendt eller fuldbyrdet. Dette gælder, uanset om den part, mod hvem voldgiftskendelsen gøres gældende, påberåber sig ordre public.
Stk. 2 fastslår, at hvis en nægtelsesgrund kun angår en del af voldgiftskendelsen, kan kun denne del nægtes anerkendt eller fuldbyrdet.
Stk. 2 har navnlig betydning i relation til nægtelsesgrunden efter stk. 1, nr. 1, litra c, om tilfælde, hvor voldgiftskendelsen behandler en tvist, der ikke er omfattet af voldgiftsaftalen, eller afgør spørgsmål, som falder uden for voldgiftsaftalen. Det kan nemlig tænkes, at voldgiftskendelsen behandler tvister eller spørgsmål både inden for og uden for, hvad voldgiftsretten ifølge voldgiftsaftalen har kompetence til at tage stilling til, og i så fald kan voldgiftskendelsen kun nægtes anerkendt eller fuldbyrdet for så vidt angår de dele af voldgiftskendelsen, der behandler tvister eller spørgsmål, som falder uden for voldgiftsaftalen.
Stk. 2 kan også have betydning i relation til nægtelsesgrundene efter stk. 1, nr. 2, hvor det kan tænkes, at voldgiftskendelsen behandler både en tvist, der efter sin art kan afgøres ved voldgift, og en tvist, der efter sin art ikke kan afgøres ved voldgift, eller at det kun er med hensyn til dele af voldgiftskendelsen, at anerkendelse eller fuldbyrdelse vil være åbenbart uforenelig med landets retsorden (ordre public). I givet fald vil voldgiftskendelsen delvis kunne nægtes anerkendt eller fuldbyrdet.
Stk. 2 kan også have betydning i relation til nægtelsesgrunden efter stk. 1, nr. 1, litra e, hvor det kan tænkes, at kun dele af voldgiftskendelsen er blevet tilsidesat eller suspenderet af en domstol i det land, hvor den er afsagt.
Derimod vil nægtelsesgrundene efter stk. 1, nr. 1, litra a, b og d, normalt ramme hele voldgiftskendelsen.
Stk. 3 angår de tilfælde, hvor der i det land, hvor voldgiftskendelsen er afsagt, er indgivet anmodning om tilsidesættelse af suspension af voldgiftskendelsen, jf. stk. 1, nr. 1, litra e. I denne situation kan den domstol, der behandler anmodningen om anerkendelse eller fuldbyrdelse, udsætte sagen og efter anmodning fra den, der anmoder om anerkendelse eller fuldbyrdelse, pålægge den anden part at stille passende sikkerhed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.13 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til kapitel 11
Kapitlet indeholder ikrafttrædelsesbestemmelser og overgangsregler mv.
Efter stk. 1 træder loven i kraft den 1. juli 2005 og finder anvendelse på voldgift, der indledes efter lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2-5. Efter stk. 1, 2. pkt., træder straffelovens § 304 a, som affattet ved denne lovs § 43, nr. 1, dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2 fastslår, at lovens § 7, stk. 2, der indeholder et forbud mod forudgående voldgiftsaftaler i forbrugerforhold, kun finder anvendelse på voldgiftsaftaler, der er indgået efter lovens ikrafttræden. Formålet med denne overgangsregel er at sikre, at en voldgiftsaftale i forbrugerforhold, der er indgået før lovens ikrafttræden, og som er gyldig efter de hidtil gældende regler, bevarer sin gyldighed, også når voldgift indledes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3 fastslår, at lovens kapitel 8, der indeholder regler om tilsidesættelse af voldgiftskendelsen, finder anvendelse på voldgiftskendelser, der er afsagt efter lovens ikrafttræden. Formålet med denne overgangsregel er at undgå en længere overgangsperiode, hvor gyldigheden af voldgiftskendelser, der efter lovens ikrafttræden afsiges i voldgiftssager, der er indledt før lovens ikrafttræden, skulle bedømmes efter de hidtil gældende regler. Selv om der sker en opstramning af mulighederne for at tilsidesætte en voldgiftskendelse som ugyldig, skønnes det forsvarligt og hensigtsmæssigt at lade de nye regler i kapitel 8 finde anvendelse på alle voldgiftskendelser, der afsiges efter lovens ikrafttræden, uanset om voldgiftssagen er indledt før eller efter lovens ikrafttræden.
Gyldigheden af voldgiftskendelser, der er afsagt før lovens ikrafttræden, bedømmes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 4 fastslår, at lovens kapitel 9, der indeholder regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelser, finder anvendelse, når anmodning om anerkendelse eller fuldbyrdelse fremsættes efter lovens ikrafttræden. Formålet med denne overgangsregel er at undgå en længere overgangsperiode, hvor anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelser i voldgiftssager, der er indledt – og eventuelt afgjort – før lovens ikrafttræden, skulle bedømmes efter de hidtil gældende regler.
Sager om anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelser, der verserer ved lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.
Stk. 5 fastslår, at ved voldgift i handelsforhold mellem personer med bopæl i forskellige stater, der har tiltrådt Genèvekonventionen af 1961, skal loven anvendes i det omfang, lovens bestemmelser ikke strider mod reglerne i den gældende voldgiftsbekendtgørelse om sådan voldgift.
Formålet med denne regel er at give mulighed for, at loven kan træde i kraft uden at afvente en opsigelse af Genèvekonventionen fra dansk side, jf. herom pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Efter art. X, stk. 9, i Genèvekonventionen får en opsigelse af konventionen først virkning 12 måneder efter, at depositaren har modtaget meddelelse om opsigelsen.
Reglen i stk. 5 indebærer, at ved handelsvoldgift, hvor parterne har bopæl i forskellige stater, der har tiltrådt Genèvekonventionen, viger lovens bestemmelser for afvigende bestemmelser i voldgiftsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, og §§ 4-14, jf. herved pkt. 2.3.2 og 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Disse bestemmelser i voldgiftsbekendtgørelsen opretholdes ved lovens § 41, stk. 2, indtil de ophæves af justitsministeren. Som det fremgår af bemærkningerne hertil, er det hensigten at ophæve disse bestemmelser i voldgiftsbekendtgørelsen med virkning fra det tidspunkt, hvor Danmarks opsigelse af Genèvekonventionen får virkning, dvs. 12 måneder efter, at depositaren har modtaget meddelelse om Danmarks opsigelse af konventionen.
Ved stk. 1 ophæves voldgiftsloven af 24. maj 1972, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 opretholder de bestemmelser i den gældende voldgiftsbekendtgørelse, der gennemfører reglerne i Genèvekonventionen af 1961 i dansk ret, indtil de ophæves af justitsministeren. Stk. 2 har sammenhæng med lovens § 40, stk. 5, hvorefter loven ved voldgift i handelsforhold mellem personer med bopæl i forskellige stater, der har tiltrådt Genèvekonventionen af 1961, indtil videre skal anvendes med forbehold af de regler i den gældende voldgiftsbekendtgørelse, som opretholdes ved § 41, stk. 2.
Som anført i bemærkningerne til § 40, stk. 5, er formålet hermed at give mulighed for, at loven kan træde i kraft uden at afvente en opsigelse af Genèvekonventionen fra dansk side, idet der efter konventionen gælder en 12-måneders opsigelsesfrist.
Efter § 41, stk. 2, er justitsministeren bemyndiget til senere at ophæve de opretholdte bestemmelser i voldgiftsbekendtgørelsen. Det er hensigten at ophæve bestemmelserne med virkning fra det tidspunkt, hvor Danmarks opsigelse af Genèvekonventionen får virkning, dvs. 12 måneder efter, at depositaren har modtaget meddelelse om Danmarks opsigelse af konventionen.
Stk. 3 opretholder bekendtgørelse nr. 870 af 13. oktober 1994 om anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelser vedrørende kontrakter, der finansieres af Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), indtil den ophæves af justitsministeren. Bekendtgørelsen gennemfører regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelser i afgørelse nr. 3/90 truffet af AVS/EØF-Ministerrådet den 29. marts 1990, jf. De Europæiske Fælleskabers Tidende 1990 L 382.
Der er tale om en konsekvensændring af retsafgiftsloven. Efter retsafgiftslovens § 14, stk. 1, 2. pkt., betales en retsafgift på 400 kr. for visse anmodninger til domstolene i forbindelse med voldgift. Fremover drejer det sig om anmodninger efter voldgiftslovens § 5, jf. nærmere bemærkningerne hertil.
Til nr. 1 (straffelovens § 304 a)
Som anført under pkt. 6.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, følger det af tillægsprotokollens artikel 2, 3 og 4, at aktiv og passiv bestikkelse, der omfatter en dansk eller udenlandsk voldgiftsdommer, skal være strafbar. På den baggrund foreslås som § 304 a indsat en bestemmelse i straffeloven, der tager sigte på bestikkelse af voldgiftsdommere.
Stk. 1 indebærer, at der gives mulighed for med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder at straffe den, som uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, der i henhold til dansk eller udenlandsk ret virker som voldgiftsdommer, en gave eller anden fordel for at formå den pågældende til at gøre eller undlade noget under udøvelsen af dette hverv.
Efter bestemmelsen kan ikke alene bestikkelse af en voldgiftsdommer, der udøver denne funktion i Danmark, straffes. Også bestikkelse af en voldgiftsdommer, der udøver denne funktion i udlandet, vil således kunne straffes. Som anført under pkt. 6.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er gerningsindholdet det samme som ved bestikkelse af danske og udenlandske tjenestemænd, jf. straffelovens § 122 (aktiv bestikkelse).
Stk. 2 indebærer, at der gives mulighed for med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder at straffe den, som i henhold til dansk eller udenlandsk ret virker som voldgiftsdommer, og som under udøvelsen af dette hverv uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel.
Gerningsindholdet svarer til straffelovens § 144 om passiv bestikkelse, jf. pkt. 6.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Dette indebærer bl.a., at uberettiget modtagelse af en gave eller anden fordel kan være strafbar som passiv bestikkelse, selv om gaven eller fordelen ikke er givet med henblik på at få voldgiftsdommeren til at foretage eller undlade at foretage en handling, men f.eks. alene er givet som belønning for en allerede udført handling uden forudgående tilsagn herom.
Ikke enhver passiv bestikkelse af en voldgiftsdommer vil kunne strafforfølges i Danmark, uanset hvor i verden og af hvem forholdet er begået. Det vil således kun være muligt her i landet at strafforfølge voldgiftsdommere for passiv bestikkelse i det omfang, forholdet er undergivet dansk straffemyndighed efter reglerne i straffelovens §§ 6-12.
Bestemmelsen angår lovens territoriale anvendelsesområde. Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, men §§ 1-41 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger, og § 43 (ændring af straffeloven) kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Den gældende voldgiftslov er sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr. 460 af 9. september 1975 og for Grønland ved kongelig anordning nr. 461 af 9. september 1975.
Den gældende voldgiftslov og den gældende voldgiftsbekendtgørelse forbliver i kraft for Færøerne og Grønland, indtil den nye voldgiftslov måtte blive sat i kraft for disse landsdele ved kongelig anordning.
Bestemmelsen angår anmodninger om fuldbyrdelse af danske og udenlandske voldgiftskendelser og modsvarer § 45 i lovudkastet i Advokatrådets redegørelse og til § 9 i den gældende voldgiftslov, men er væsentligt forenklet i forhold hertil.
Bestemmelsen fastslår, at anmodning om fuldbyrdelse af en voldgiftskendelse indgives til fogedretten og skal være ledsaget af en udskrift af voldgiftskendelsen samt af voldgiftsaftalen, såfremt denne er skriftlig. For anmodningen gælder i øvrigt retsplejelovens regler om anmodninger om tvangsfuldbyrdelse af domme, jf. lovudkastets § 39, stk. 1, 1. pkt., og § 40, stk. 2.
Bilag 2
Criminal Law Convention Strafferetskonvention om on Corruption korruption
PREAMBLE PRÆAMBEL
The member States of the Europarådets Council of Europe and the medlemsstater og andre other States signatory stater, der undertegner hereto, denne konvention,
Considering that the aim der finder, at of the Council of Europe Europarådets mål er at is to achieve a greater opnå større enhed mellem unity between its dets medlemmer, members;
Recognising the value of der anerkender værdien af fostering co-operation at fremme samarbejde med with the other States de andre stater, der signatories to this undersøger denne Convention; konvention,
Convinced of the need to der er overbevist om pursue, as a matter of behovet for som et priority, a common prioriteret anliggende at criminal policy aimed at føre en fælles the protection of society kriminalpolitik med against corruption, henblik på beskyttelse af including the adoption of samfundet mod korruption, appropriate legislation herunder ved vedtagelse and preventive measures; af passende lovgivning og forebyggende foranstaltninger,
Emphasising that der understreger, at corruption threatens the korruption udgør en rule of law, democracy trussel mod retsordenen, and human rights, demokrati og undermines good menneskerettigheder, governance, fairness and undergraver god social justice, distorts statsledelse, competition, hinders ligebehandling og social economic development and retfærdighed, forvrider endangers the stability konkurrencen, hindre of democratic økonomisk udvikling og institutions and the bringer de demokratiske moral foundations of institutioners stabilitet society; og samfundets moralske grundlag i fare,
Believing that an der er overbevist om, at effective fight against en effektiv bekæmpelse af corruption requires korruption kræver et increased, rapid and øget, hurtigt og well-functioning velfungerende international internationalt samarbejde co-operation in criminal i straffesager, matters;
Welcoming recent der værdsætter den developments which seneste udvikling, som further advance yderligere fremmer international international forståelse understanding and og samarbejde om co-operation in combating bekæmpelse af korruption, corruption, including herunder initiativer i De actions of the United Forenede Nationer, Nations, the World Bank, Verdensbanken, Den the International Internationale Monetary Fund, the World Valutafond, Trade Organisation, the Verdenshandelsorganisationen Organisation of American WTO, Organisationen af States, the OECD and the Amerikanske Stater, OECD European Union; og Den Europæiske Union,
Having regard to the der erindrer om Programme of Action handlingsplanen mod against Corruption korruption vedtaget af adopted by the Committee Europarådets of Ministers of the Ministerkomité i november Council of Europe in 1996 på opfordring fra November 1996 following den 19. europæiske the recommendations of justitsministerkonference the 19th Conference of (Valetta, 1994), European Ministers of Justice (Valletta, 1994);
Recalling in this respect der i den forbindelse the importance of the understreger vigtigheden participation of af, at ikke-medlemsstater non-member States in the deltager i Europarådets Council of Europe’s tiltag mod korruption, og activities against værdsætter deres corruption and welcoming betydningsfulde bidrag their valuable til udmøntningen af contribution to the handelsplanen mod implementation of the korruption, Programme of Action against Corruption;
Further recalling that der endvidere minder om, Resolution No. 1 adopted at beslutning nr. 1 by the European Ministers vedtaget af de europæiske of Justice at their 21st justitsministre på deres Conference (Prague, 1997) 21. konference (Prag, recommended the speedy 1997) opfordrede til en implementation of the hurtig udmøntning af Programme of Action handlingsplanen mod against Corruption, and korruption og i called, in particular, særdeleshed en for the early adoption of fremskyndet vedtagelse af a criminal law convention en strafferetskonvention, providing for the der samordner co-ordinated kriminalisering af incrimination of korruption, styrker corruption offences, samarbejdet om enhanced co-operation for strafforfølgning heraf og the prosecution of such sikre en effektiv offences as well as an opfølgningsmekanisme, der effective follow-up kan benyttes af mechanism open to member medlemsstater og States and non-member ikke-medlemsstater på States on an equal lige fod, footing;
Bearing in mind that the der erindrer om, at Heads of State and Europarådets stats- og Government of the Council regeringschefer på deres of Europe decided, on the andet topmøde i occasion of their Second Strasbourg den 10. og 11. Summit held in Strasbourg oktober 1997 besluttede on 10 and 11 October at søge fælles løsninger 1997, to seek common på de udfordringer, som responses to the den tiltagende korruption challenges posed by the afstedkommer, og vedtog growth in corruption and en handlingsplan, der med adopted an Action Plan henblik på at fremme which, in order to samarbejdet om bekæmpelse promote co-operation in af korruption, herunder the fight against forbindelsen til corruption, including its organiseret kriminalitet links with organised og hvidvaskning af penge, crime and money bl.a. pålagde laundering, instructed Ministerkomitéen at the Committee of sikre, at der hurtigt Ministers, inter alia , udarbejdes internationale to secure the rapid retsakter i completion of overensstemmelse med international legal handlingsplanen mod instruments pursuant to korruption, the Programme of Action against Corruption;
Considering moreover that der yderligere tager i Resolution (97) 24 on the betragtning, at 20 Guiding Principles for beslutning nr. (97) 24 om the Fight against de 20 vejledende Corruption, adopted on 6 retningslinier for November 1997 by the bekæmpelse af korruption Committee of Ministers at vedtaget på its 101st Session, Ministerkomitéens 101. stresses the need rapidly møde den 6. november 1997 to complete the understreger behovet for elaboration of hurtigt at udarbejde international legal internationale retsakter instruments pursuant to i overensstemmelse med the Programme of Action handlingsplanen mod against Corruption; korruption,
In view of the adoption på baggrund af, at by the Committee of Ministerkomitéen på Ministers, at its 102nd sit102. møde den 4. maj Session on 4 May 1998, of 1998 vedtog beslutning Resolution (98) 7 nr. (98) 7 om godkendelse authorising the partial af den partielle og and enlarged agreement udvidede aftale om establishing the “Group oprettelse af of States against »Sammenslutningen af Corruption – GRECO”, Stater mod Korruption – which aims at improving GRECO«, som sigter på at the capacity of its forbedre medlemmernes members to fight mulighed for at bekæmpe corruption by following korruption ved at følge up compliance with their op på overholdelsen af de undertakings in this forpligtelser, som field, medlemmerne har påtaget sig på dette område,
Have agreed as follows: har indgået følgende aftale:
CHAPTER I KAPITEL I
USE OF TERMS ANVENDELSE AF TERMER
Article 1 Artikel 1
Use of terms Definitioner
For the purposes of this I denne konvention: Convention:
a. “public official” a. anvendes shall be understood by »tjenestemand« i den reference to the betydning, som »offentlig definition of “official”, ansat«, “public officer”, »øvrighedsperson«, “mayor”, “minister” or »borgmester«, »minister« “judge” in the national eller »dommer« har i law of the State in which national ret i den stat, the person in question hvor den pågældende performs that function person udøver sin and as applied in its tjeneste, og således som criminal law; dette udtryk anvendes i denne stats strafferet;
b. the term “judge” b. omfatter udtrykket referred to in »dommer« som nævnt i sub-paragraph a above litra a ovenfor anklagere shall include prosecutors og personer, der udøver and holders of judicial domsmyndighed; offices;
c. in the case of c. skal en stat ved proceedings involving a strafforfølgning, der public official of omfatter en tjenestemand another State, the fra en anden stat, kun prosecuting State may anvende definitionen på apply the definition of en tjenestemand såfremt public official only denne definition er insofar as that forenelig med statens definition is compatible nationale ret; with its national law;
d. “legal person” shall d. betyder »juridisk mean any entity having person« enhver enhed, der such status under the har denne status i applicable national law, henhold til den nationale except for States or lovgivning, der finder other public bodies in anvendelse, dog ikke the exercise of State stater og andre authority and for public offentlige organer under international udøvelse af organisations. offentligretlige beføjelser samt offentligretlige internationale organisationer;
CHAPTER II KAPITEL II
MEASURES TO BE TAKEN AT FORANSTALTNINGER, DER NATIONAL LEVEL TRÆFFES PÅ NATIONALT PLAN
Article 2 Artikel 2
Active bribery of Aktiv bestikkelse af domestic public officials nationale tjenestemænd
Each Party shall adopt Enhver part skal vedtage such legislative and sådanne other measures as may be lovgivningsmæssige og necessary to establish as andre foranstaltninger, criminal offences under der måtte være nødvendige its domestic law, when for at fastsætte, at det committed intentionally, er en strafbar handling i the promising, offering henhold til national ret, or giving by any person, at en person med forsæt, directly or indirectly, direkte eller gennem of any undue advantage to tredjemand, lover, any of its public tilbyder eller giver en officials, for himself or national tjenestemand en herself or for anyone utilbørlig fordel, uanset else, for him or her to dennes art, enten til act or refrain from tjenestemanden selv eller acting in the exercise of til tredjemand, for at få his or her functions. tjenestemanden til at foretage eller undlade at foretage en handling i forbindelse med udøvelsen af tjenesten.
Article 3 Artikel 3
Passive bribery of Passiv bestikkelse af domestic public officials nationale tjenestemænd
Each Party shall adopt Enhver part skal vedtage such legislative and sådanne other measures as may be lovgivningsmæssige og necessary to establish as andre foranstaltninger, criminal offences under der måtte være nødvendige its domestic law, when for at fastsætte, at det committed intentionally, er en strafbar handling i the request or receipt by henhold til national ret, any of its public at en national officials, directly or tjenestemand med fortsæt, indirectly, of any undue direkte eller gennem advantage, for himself or tredjemand, anmoder om herself or for anyone eller modtager en else, or the acceptance utilbørlig fordel, uanset of an offer or a promise dennes art, enten til of such an advantage, to tjenestemanden selv eller act or refrain from tredjemand, eller tager acting in the exercise of imod et tilbud eller his or her functions. løfte om en sådan fordel, for at foretage eller undlade at foretage en handling i forbindelse med udøvelsen af tjenesten.
Article 4 Artikel 4
Bribery of members of Bestikkelse af medlemmer domestic public af nationale, offentlige assemblies forsamlinger
Each Party shall adopt Enhver part skal vedtage such legislative and sådanne other measures as may be lovgivningsmæssige og necessary to establish as andre foranstaltninger, criminal offences under der måtte være nødvendige its domestic law the for at fastsætte, at det conduct referred to in er en strafbar handling i Articles 2 and 3, when henhold til national ret involving any person who at handle som nævnt i is a member of any artikel 2 og 3, når domestic public assembly handlingen omfatter en exercising legislative or person, der er medlem af administrative powers. en national, offentlig forsamling med lovgivende eller administrativ myndighed.
Article 5 Artikel 5
Bribery of foreign public Bestikkelse af officials udenlandske tjenestemænd
Each Party shall adopt Enhver part skal vedtage such legislative and sådanne other measures as may be lovgivningsmæssige og necessary to establish as andre foranstaltninger, criminal offences under der måtte være nødvendige its domestic law the for at fastsætte, at det conduct referred to in er en strafbar handling i Articles 2 and 3, when henhold til national ret involving a public at handle som nævnt i official of any other artikel 2 og 3, når State. handlingen omfatter en tjenestemand i en anden stat.
Article 6 Artikel 6
Bribery of members of Bestikkelse af medlemmer foreign public assemblies af udenlandske, offentlige forsamlinger
Each Party shall adopt Enhver part skal vedtage such legislative and sådanne other measures as may be lovgivningsmæssige og necessary to establish as andre foranstaltninger, criminal offences under der måtte være nødvendige its domestic law the for at fastsætte, at det conduct referred to in er en strafbar handling i Articles 2 and 3, when henhold til national ret involving any person who at handle som nævnt i is a member of any public artikel 2 og 3, når assembly exercising handlingen omfatter en legislative or person, der er medlem af administrative powers in offentlig forsamling med any other State. lovgivende eller administrativ myndighed i en anden stat.
Article 7 Artikel 7
Active bribery in the Aktiv bestikkelse i den private sector private sektor
Each Party shall adopt Enhver part skal vedtage such legislative and sådanne other measures as may be lovgivningsmæssige og necessary to establish as andre foranstaltninger, criminal offences under der måtte være nødvendige its domestic law, when for at fastsætte, at det committed intentionally er en strafbar handling i in the course of business henhold til national ret, activity, the promising, at en person som led i offering or giving, sine forretningsmæssige directly or indirectly, aktiviteter med forsæt, of any undue advantage to direkte eller gennem any persons who direct or tredjemand, lover, work for, in any tilbyder eller giver en capacity, private sector utilbørlig fordel, uanset entities, for themselves dennes art, til en or for anyone else, for person, der i en hvilken them to act, or refrain som helst egenskab leder from acting, in breach of eller arbejder for en their duties. virksomhed i den private sektor, enten til den pågældende selv eller til tredjemand, for at denne person i strid med sine pligter skal foretage eller undlade at foretage en handling.
Article 8 Artikel 8
Passive bribery in the Passiv bestikkelse i den private sector privates sektor
Each Party shall adopt Enhver part skal vedtage such legislative and sådanne other measures as may be lovgivningsmæssige og necessary to establish as andre foranstaltninger, criminal offences under der måtte være nødvendige its domestic law, when for at fastsætte, at det committed intentionally, er en strafbar handling i in the course of business henhold til national ret, activity, the request or at en person, der i en receipt, directly or hvilken som helst indirectly, by any egenskab leder eller persons who direct or arbejder for en work for, in any virksomhed i den private capacity, private sector sektor, som led i sine entities, of any undue forretingsmæssige advantage or the promise aktiviteter med fortsæt, thereof for themselves or direkte eller gennem for anyone else, or the tredjemand, anmoder om acceptance of an offer or eller modtager en a promise of such an utilbørlig fordel, uanset advantage, to act or dennes art, enten til den refrain from acting in pågældende selv eller til breach of their duties. tredjemand, eller tager imod et tilbud eller løfte om en sådan fordel, for i strid med sine pligter at foretage eller undlade at foretage handling.
Article 9 Artikel 9
Bribery of officials of Bestikkelse af international tjenestemænd i organisations internationale organisationer
Each Party shall adopt Enhver part skal vedtage such legislative and sådanne other measures as may be lovgivningsmæssige og necessary to establish as andre foranstaltninger, criminal offences under der måtte være nødvendige its domestic law the for at fastsætte, at det conduct referred to in er en strafbar handling i Articles 2 and 3, when henhold til national ret involving any official or at handle som nævnt i other contracted artikel 2 og 3, når employee, within the handlingen omfatter en meaning of the staff tjenestemand eller anden regulations, of any kontraktansat i henhold public international or til vedtægten for en supranational offentlig international organisation or body of eller overnational which the Party is a organisation eller organ, member, and any person, som den pågældende part whether seconded or not, er medlem af, og en carrying out functions person, usanset om den corresponding to those pågældende er stillet til performed by such rådighed for vedkommende officials or agents. organisation eller organ, når den pågældende udøver hverv svarende til de hverv, der udøves af den nævnte tjenestemand eller repræsentant.
Article 10 Artikel 10
Bribery of members of Bestikkelse af medlemmer international af internationale parliamentary assemblies parlamentariske forsamlinger
Each Party shall adopt Enhver part skal vedtage such legislative and sådanne other measures as may be lovgivningsmæssige og necessary to establish as andre foranstaltninger, criminal offences under der måtte være nødvendige its domestic law the for at fastsætte, at det conduct referred to in er en strafbar handling i Article 4 when involving henhold til national ret any members of at handle som nævnt i parliamentary assemblies artikel 4, når handlingen of international or omfatter en person, der supranational er medlem af en organisations of which parlamentarisk forsamling the Party is a member. i en national eller overnational organisation, som den pågældende part er medlem af.
Article 11 Artikel 11
Bribery of judges and Bestikkelse af dommere og officials of tjenestemænd ved international courts internationale domstole
Each Party shall adopt Enhver part skal vedtage such legislative and sådanne other measures as may be lovgivningsmæssige og necessary to establish as andre foranstaltninger, criminal offences under der måtte være nødvendige its domestic law the for at fastsætte, at det conduct referred to in er en strafbar handling i Articles 2 and 3 henhold til national ret involving any holders of at handle som nævnt i judicial office or artikel 2 og 3, når officials of any handlingen omfatter en international court whose person, der udøver jurisdiction is accepted domsmyndighed eller er by the Party. tjenestemand ved en international domstol, hvis kompetence er anerkendt af den pågældende part.
Article 12 Artikel 12
Trading in influence Handel med indflydelse
Each Party shall adopt Enhver part skal vedtage such legislative and sådanne other measures as may be lovgivningsmæssige og necessary to establish as andre foranstaltninger, criminal offences under der måtte være nødvendige its domestic law, when for at fastsætte, at det committed intentionally, er en strafbar handling i the promising, giving or henhold til national ret, offering, directly or at en person med forsæt, indirectly, of any undue direkte eller gennem advantage to anyone who tredjemand, lover, giver asserts or confirms that eller tilbyder en he or she is able to utilbørlig fordel, uanset exert an improper dennes art, til en influence over the person, der hævder eller decision-making of any bekræfter at være i stand person referred to in til at udøve upassende Articles 2, 4 to 6 and 9 indflydelse på to 11 in consideration beslutninger, der træffes thereof, whether the af en af de i artikel 2, undue advantage is for 4-6 og 9-11 nævnte himself or herself or for personer, enten til den anyone else, as well as pågældende selv eller til the request, receipt or tredjemand, som modydelse the acceptance of the for, at den pågældende offer or the promise of udøver den upassende such an advantage, in indflydelse, samt at en consideration of that sådan person anmoder om influence, whether or not eller modtager en the influence is exerted utilbørlig fordel, uanset or whether or not the dennes art, eller tager supposed influence leads imod et tilbud eller to the intended result. løfte om en sådan fordel som modydelse for at udøve den upassende indflydelse, uanset om indflydelsen udøves, og om den formodede indflydelse fører til det tilsigtede resultat.
Article 13 Artikel 13
Money laundering of Hvidvaskning af udbyttet proceeds from corruption fra bestikkelse offences
Each Party shall adopt Enhver part skal vedtage such legislative and sådanne other measures as may be lovgivningsmæssige og necessary to establish as andre foranstaltninger, criminal offences under som måtte være nødvendige its domestic law the for at fastsætte, at det conduct referred to in er en strafbar handling i the Council of Europe henhold til national ret Convention on Laundering, at handle som nævnt i Search, Seizure and artikel 6, stk. 1 og 2, i Confiscation of the Europarådets konvention Products from Crime (ETS nr. 141 under de deri No. 141), Article 6, nævnte betingelser, når paragraphs 1 and 2, under førforbrydelsen består i the conditions referred en strafbar handling i to therein, when the henhold til artikel 2-12 predicate offence i denne konvention, i det consists of any of the omfang vedkommende part criminal offences ikke har taget forbehold established in accordance eller afgivet erklæring with Articles 2 to 12 of over disse handlinger this Convention, to the eller ikke anser sådanne extent that the Party has handlinger for alvorlige not made a reservation or i forbindelse med deres a declaration with lovgivning om respect to these offences hvidvaskning af penge. or does not consider such offences as serious ones for the purpose of their money laundering legislation.
Article 14 Artikel 14
Account offences Regnskabsmæssige lovovertrædelser
Each Party shall adopt Enhver part skal vedtage such legislative and sådanne other measures as may be lovgivningsmæssige og necessary to establish as andre foranstaltninger, offences liable to som måtte være nødvendige criminal or other for at fastsætte, at der sanctions under its i henhold til national domestic law the ret kan pålægges following acts or strafferetlige eller omissions, when committed andre sanktioner, når en intentionally, in order person med forsæt to commit, conceal or foretager eller undlader disguise the offences at foretage følgende referred to in Articles 2 handlinger for at begå, to 12, to the extent the skjule eller dække over Party has not made a de i artikel 2-12 nævnte reservation or a handlinger, i det omfang declaration: vedkommende part ikke har taget forbehold eller afgivet erklæring:
a creating or using an a) at udarbejde eller invoice or any other anvende en faktura eller accounting document or et andet regnskabsmæssigt record containing false dokument eller or incomplete fortegnelse med falske information; eller ufuldstændige oplysninger;
b unlawfully omitting to b) ulovligt at undlade at make a record of a registrere en betaling. payment.
Article 15 Artikel 15
Participatory acts Meddelagtighed
Each Party shall adopt Enhver part skal vedtage such legislative and sådanne other measures as may be lovgivningsmæssige og necessary to establish as andre foranstaltninger, criminal offences under som måtte være nødvendige its domestic law aiding for at fastsætte, at det or abetting the er en strafbar handling i commission of any of the henhold til national ret criminal offences at hjælpe eller tilskynde established in accordance til udførelsen af en with this Convention. strafbar handling i henhold til denne konvention.
Article 16 Artikel 16
Immunity Immunitet
The provisions of this Bestemmelserne i denne Convention shall be konvention berører ikke without prejudice to the bestemmelser i traktater, provisions of any Treaty, protokoller eller Protocol or Statute, as statutter eller well as their gennemførelsesbestemmelser, implementing texts, as der knytter sig hertil, regards the withdrawal of vedrørende ophævelse af immunity. immunitet.
Article 17 Artikel 17
Jurisdiction Straffemyndighed
1 Each Party shall adopt 1. Enhver part skal such legislative and vedtage sådanne other measures as may be lovgivningsmæssige og necessary to establish andre foranstaltninger, jurisdiction over a som måtte være nødvendige criminal offence for at fastsætte, at den established in accordance har straffemyndighed med with Articles 2 to 14 of hensyn til de strafbare this Convention where: handlinger i henhold til artikel 2-14 i denne konvention i tilfælde, hvor
a. the offence is a) lovovertrædelsen helt committed in whole or in eller delvis er begået på part in its territory; dens område;
b. the offender is one of b) gerningsmanden er en its nationals, one of its af dens statsborgere public officials, or a eller tjenestemænd eller member of one of its medlem af en af dens domestic public offentlige forsamlinger; assemblies;
c. the offence involves c) lovovertrædelsen angår one of its public en af dens tjenestemænd officials or members of eller et medlem af en at its domestic public dens offentlige assemblies or any person forsamlinger eller en referred to in Articles 9 person som nævnt i to 11 who is at the same artikel 9-11, der også er time one of its en at dens statsborgere. nationals.
2 Each State may, at the 2. Enhver part kan – på time of signature or when tidspunktet for depositing its instrument undertegnelse eller ved of ratification, deponeringen af sit acceptance, approval or ratifikations-, accession, by a godkendelses- eller declaration addressed to tiltrædelsesinstrument – the Secretary General of ved en erklæring stilet the Council of Europe, til Europarådets declare that it reserves generalsekretær erklære, the right not to apply or at den forbeholder sig to apply only in specific ret til ikke eller kun i cases or conditions the særlige tilfælde eller på jurisdiction rules laid særlige betingelser at down in paragraphs 1 b anvende and c of this article or kompetencebestemmelserne any part thereof. i denne artikels stk. 1, litra b og c, helt eller delvis.
3 If a Party has made use 3. Såfremt en part har of the reservation benyttet muligheden for possibility provided for at tage forbehold efter in paragraph 2 of this stk. 2 i denne artikel, article, it shall adopt skal den vedtage sådanne such measures as may be foranstaltninger, som necessary to establish måtte være nødvendige for jurisdiction over a at fastsætte, at den har criminal offence straffemyndighed med established in accordance hensyn til strafbare with this Convention, in handlinger i henhold til cases where an alleged denne konvention i offender is present in tilfælde, hvor den its territory and it does påståede gerningsmand not extradite him to befinder sig inden for another Party, solely on dens territorium, og the basis of his parten ikke udleverer den nationality, after a pågældende til en anden request for extradition. part alene som følge af den pågældendes statsborgerskab efter en begæring om udlevering.
4 This Convention does 4. Denne konvention not exclude any criminal udelukker ikke jurisdiction exercised by straffemyndighed udøvet a Party in accordance af en part i henhold til with national law. national ret.
Article 18 Artikel 18
Corporate liability Juridiske personers ansvar
1 Each Party shall adopt 1. Enhver part skal such legislative and vedtage sådanne other measures as may be lovgivningsmæssige og necessary to ensure that andre foranstaltninger, legal persons can be held der måtte være nødvendige liable for the criminal for at fastsætte, at offences of active juridiske personer kan bribery, trading in kendes ansvarlige for influence and money aktiv bestikkelse, handel laundering established in med indflydelse og accordance with this hvidvaskning af penge som Convention, committed for fastsat efter denne their benefit by any konvention, der for at natural person, acting skaffe dem vinding er either individually or as begået af en person, der part of an organ of the handler enten individuelt legal person, who has a eller som medlem af et leading position within organ under den juridiske the legal person, based person, og som har en on: ledende stilling inden for den juridiske person, baseret på:
– a power of – beføjelse til at representation of the repræsentere den legal person; or juridiske person, eller
– an authority to take – beføjelse til at træffe decisions on behalf of beslutninger på den the legal person; or juridiske persons vegne, eller
– an authority to – beføjelse til at udøve exercise control within intern kontrol, the legal person;
as well as for samt sådanne personers involvement of such a medvirken til eller natural person as anstiftelse af sådanne accessory or instigator handlinger. in the above-mentioned offences.
2 Apart from the cases 2. Ud over de i stk. 1 already provided for in omhandlede tilfælde skal paragraph 1, each Party enhver part træffe de shall take the necessary nødvendige measures to ensure that a foranstaltninger for at legal person can be held sikre, at en juridisk liable where the lack of person kan kendes supervision or control by ansvarlig, når a natural person referred utilstrækkeligt tilsyn to in paragraph 1 has eller utilstrækkelig made possible the kontrol fra en af de i commission of the stk. 1 omhandlede criminal offences personers side har gjort mentioned in paragraph 1 det muligt for en person, for the benefit of that der er underlagt den legal person by a natural juridiske persons person under its myndighed, at begå en af authority. de i stk. 1 nævnte strafbare handlinger for at skaffe den juridiske person vinding.
3 Liability of a legal 3. Juridiske personers person under paragraphs 1 ansvar i henhold til and 2 shall not exclude stk. 1 og 2 udelukker criminal proceedings ikke strafferetlig against natural persons forfølgning af fysiske who are perpetrators, personer, der begår, instigators of, or anstifter eller medvirker accessories to, the til de i stk. 1 nævnte criminal offences strafbare handlinger. mentioned in paragraph 1.
Article 19 Artikel 19
Sanctions and measures Sanktioner og foranstaltninger
1 Having regard to the 1. På baggrund af alvoren serious nature of the af de strafbare criminal offences handlinger, der er established in accordance fastsat efter denne with this Convention, konvention, skal enhver each Party shall provide, part sørge for, at der in respect of those kan pålægges sanktioner criminal offences og foranstaltninger, som established in accordance er effektive, står i et with Articles 2 to 14, rimeligt forhold til effective, proportionate overtrædelsen og har en and dissuasive sanctions afskrækkende virkning for and measures, including, strafbare handlinger i when committed by natural henhold til artikel 2-14, persons, penalties herunder, når de er involving deprivation of begået af en fysisk liberty which can give person, straf i form at rise to extradition. frihedsberøvelse, som kan medføre udlevering.
2 Each Party shall ensure 2. Enhver part skal that legal persons held sikre, at juridiske liable in accordance with personer, der kendes Article 18, paragraphs 1 ansvarlige efter artikel and 2, shall be subject 18, stk. 1 og 2, kan to effective, pålægges strafferetlige proportionate and eller ikke-strafferetlige dissuasive criminal or sanktioner, herunder non-criminal sanctions, økonomiske sanktioner, including monetary der er effektive, står i sanctions. et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning.
3 Each Party shall adopt 3. Enhver part skal such legislative and vedtage sådanne other measures as may be lovgivningsmæssige og necessary to enable it to andre foranstaltninger, confiscate or otherwise der måtte være nødvendige deprive the for at muliggøre instrumentalities and konfiskation eller anden proceeds of criminal berøvelse af redskaber offences established in eller udbytte fra accordance with this strafbare handlinger Convention, or property eller af formuegoder, the value of which hvis værdi modsvarer corresponds to such sådant udbytte. proceeds.
Article 20 Artikel 20
Specialised authorities Specialiserede myndigheder
Each Party shall adopt Enhver part skal vedtage such measures as may be sådanne foranstaltninger, necessary to ensure that som måtte være nødvendige persons or entities are for at sikre, at personer specialised in the fight eller enheder er against corruption. They specialiseret i shall have the necessary bekæmpelse af korruption. independence in De skal have den accordance with the nødvendige uafhængighed i fundamental principles of overensstemmelse med den the legal system of the pågældende parts Party, in order for them grundlæggende to be able to carry out retsprincipper, så de kan their functions udføre deres hverv effectively and free from effektivt og uden any undue pressure. The utilbørligt pres. Parten Party shall ensure that skal sikre, at personalet the staff of such ved sådanne enheder har entities has adequate den fornødne uddannelse training and financial og de fornødne økonomiske resources for their ressourcer til deres tasks. opgaver.
Article 21 Artikel 21
Co-operation with and Samarbejde med og mellem between national nationale myndigheder authorities
Each Party shall adopt Enhver part skal vedtage such measures as may be sådanne foranstaltninger, necessary to ensure that som måtte være nødvendige public authorities, as for at sikre, at well as any public offentlige myndigheder official, co-operate, in samt tjenestemænd i accordance with national overensstemmelse med law, with those of its national ret samarbejder authorities responsible med de af dens for investigating and myndigheder, der er prosecuting criminal ansvarlige for offences: efterforskning og retsforfølgning af strafbare handlinger:
a by informing the latter a) ved af egen drift at authorities, on their own oplyse de sidstnævnte initiative, where there myndigheder om sager, are reasonable grounds to hvor der er rimelig grund believe that any of the til at antage, at der er criminal offences begået en strafbar established in accordance handling i henhold til with Articles 2 to 14 has artikel 2-14, eller been committed, or
b by providing, upon b) ved efter anmodning at request, to the latter give de sidstnævnte authorities all necessary myndigheder alle information. nødvendige oplysninger
Article 22 Artikel 22
Protection of Beskyttelse af personer, collaborators of justice der samarbejder med and witnesses retssystemet, og af vidner
Each Party shall adopt Enhver part skal vedtage such measures as may be sådanne foranstaltninger, necessary to provide som måtte være nødvendige effective and appropriate for at kunne yde effektiv protection for: og passende beskyttelse af:
a those who report the a) personer, der anmelder criminal offences strafbare handlinger i established in accordance henhold til artikel 2-14 with Articles 2 to 14 or eller på anden måde otherwise co-operate with samarbejder med de the investigating or efterforskende og prosecuting authorities; retsforfølgende myndigheder;
b witnesses who give b) vidner, der afgiver testimony concerning forklaring om sådanne these offences. handlinger.
Article 23 Artikel 23
Measures to facilitate Foranstaltninger til at the gathering of evidence lette indsamling af and the confiscation of bevismateriale og proceeds konfiskation af udbytte
1 Each Party shall adopt 1. Enhver part skal such legislative and vedtage sådanne other measures as may be lovgivningsmæssige og necessary, including andre foranstaltninger, those permitting the use herunder foranstaltninger of special investigative der tillader anvendelse techniques, in accordance af særlige with national law, to efterforskningsmetoder, enable it to facilitate som måtte være nødvendige the gathering of evidence i overensstemmelse med related to criminal national ret for at kunne offences established in lette indsamlingen af accordance with Article 2 bevismateriale vedrørende to 14 of this Convention strafbare handlinger i and to identify, trace, henhold til artikel 2-14 freeze and seize i denne konvention og for instrumentalities and at kunne identificere, proceeds of corruption, efterspore, fastfryse og or property the value of beslaglægge redskaber og which corresponds to such udbytte fra korruption proceeds, liable to eller formuegoder, hvis measures set out in værdi modsvarer sådant accordance with paragraph udbytte, som kan 3 of Article 19 of this underkastes de i henhold Convention. artikel 19, stk. 3, i denne konvention fastsatte foranstaltninger.
2 Each Party shall adopt 2. Enhver part skal such legislative and vedtage sådanne other measures as may be lovgivningsmæssige og necessary to empower its andre foranstaltninger, courts or other competent som måtte være nødvendige authorities to order that for at bemyndige sine bank, financial or domstole eller andre commercial records be kompetente myndigheder made available or be til at beordre, at seized in order to carry bankoplysninger, out the actions referred økonomiske oplysninger to in paragraph 1 of this eller handelsmæssige article. oplysninger gøres tilgængelige eller beslaglægges medhenblik på at udføre de handlinger, der er omhandlet i stk. 1 i denne artikel.
3 Bank secrecy shall not 3. Bankhemmeligheden må be an obstacle to ikke udgøre en hindring measures provided for in for de foranstaltninger, paragraphs 1 and 2 of der er fastsat i stk. 1 this article. og 2 i denne artikel.
CHAPTER III KAPITEL III
MONITORING OF OVERVÅGNING AF IMPLEMENTATION GENNEMFØRELSEN
Article 24 Artikel 24
Monitoring Overvågning
The Group of States Sammenslutningen af against Corruption Stater mod Korruption (GRECO) shall monitor the (GRECO) overvåger de implementation of this kontraherende parters Convention by the gennemførelse af denne Parties. konvention.
CHAPTER IV KAPITEL IV
INTERNATIONAL INTERNATIONALT SAMARBEJDE CO-OPERATION
Article 25 Artikel 25
General principles and Generelle principper og measures for foranstaltninger international vedrørende internationalt co-operation samarbejde
1 The Parties shall 1. Parterne skal i videst co-operate with each muligt omfang samarbejde other, in accordance with med hinanden i the provisions of overensstemmelse med relevant international bestemmelserne i instruments on relevante internationale international retsakter om co-operation in criminal internationalt samarbejde matters, or arrangements i straffesager eller agreed on the basis of arrangementer, der bygger uniform or reciprocal på ensartet eller legislation, and in gensidig lovgivning, og i accordance with their overensstemmelse med national law, to the national ret ved widest extent possible efterforskning og for the purposes of retsforfølgning af investigations and strafbare handlinger i proceedings concerning henhold til denne criminal offences konvention. established in accordance with this Convention.
2 Where no international 2. Såfremt der mellem instrument or arrangement parter ikke gælder en referred to in paragraph international retsakt 1 is in force between eller et arrangement som Parties, Articles 26 to nævnt i stk. 1, finder 31 of this chapter shall artikel 26-31 i dette apply. kapitel anvendelse.
3 Articles 26 to 31 of 3. Artikel 26-31 i dette this chapter shall also kapitel finder også apply where they are more anvendelse, når de er favourable than those of mere fordelagtige end the international bestemmelserne i de i instruments or stk. 1 nævnte arrangements referred to internationale retsakter in paragraph 1. eller arrangementer.
Article 26 Artikel 26
Mutual assistance Gensidig retshjælp
1 The Parties shall 1. Parterne skal i videst afford one another the muligt omfang yde widest measure of mutual hinanden gensidig assistance by promptly retshjælp ved uden processing requests from unødigt ophold at authorities that, in behandle begæringer fra conformity with their myndigheder, der efter domestic laws, have the deres nationale ret har power to investigate or kompetence til at prosecute criminal efterforske og offences established in retsforfølge strafbare accordance with this handlinger i henhold til Convention. denne konvention.
2 Mutual legal assistance 2. Retshjælp efter stk. 1 under paragraph 1 of this i denne artikel kan article may be refused if afslås, såfremt den the requested Party anmodede part finder, at believes that compliance efterkommelse af with the request would begæringen vil undergrave undermine its fundamental dens grundlæggende interests, national interesser, nationale sovereignty, national suverænitet, nationale security or ordre public. sikkerhed eller almindelige retsprincipper (ordre public).
3 Parties shall not 3. Parterne kan ikke invoke bank secrecy as a påberåbe sig ground to refuse any bankhemmeligheden som co-operation under this begrundelse for at nægte chapter. Where its samarbejde i henhold til domestic law so requires, dette kapitel. Såfremt a Party may require that det kræves i henhold til a request for national lovgivning, kan co-operation which would en part kræve, at en involve the lifting of begæring om samarbejde, bank secrecy be som medfører ophævelse af authorised by either a bankhemmeligheden, judge or another judicial godkendes af en dommer authority, including eller anden retlig public prosecutors, any myndighed, herunder of these authorities offentlige anklagere, der acting in relation to beskæftiger sig med criminal offences. lovovertrædelser.
Article 27 Artikel 27
Extradition Udlevering
1 The criminal offences 1. Enhver strafbar established in accordance handling i henhold til with this Convention denne konvention skal shall be deemed to be anses for at indgå som en included as extraditable handling, for hvilken offences in any udlevering kan finde extradition treaty sted, i enhver traktat om existing between or among udlevering, som måtte the Parties. The Parties eksistere mellem eller undertake to include such blandt parterne. Parterne offences as extraditable forpligter sig til at offences in any lade sådanne handlinger extradition treaty to be indgå som handlinger, for concluded between or hvilke udlevering kan among them. finde sted, i enhver traktat om udlejning, som indgås mellem eller blandt dem.
2 If a Party that makes 2. Såfremt en part, som extradition conditional gør udlevering betinget on the existence of a af, at der eksisterer en treaty receives a request traktat herom, modtager for extradition from en begæring om udlevering another Party with which fra en anden part, som it does not have an den pågældende part ikke extradition treaty, it har indgået nogen may consider this udleveringskontrakt med, Convention as the legal kan den betragte denne basis for extradition konvention som juridisk with respect to any grundlag for udlevering criminal offence med hensyn til strafbare established in accordance handlinger i henhold til with this Convention. denne konvention.
3 Parties that do not 3. De parter, der ikke make extradition gør udlevering betinget conditional on the af, at der eksisterer en existence of a treaty traktat herom, skal shall recognise criminal indbyrdes anerkende de offences established in strafbare handlinger i accordance with this henhold til denne Convention as konvention som extraditable offences handlinger, der kan between themselves. medføre udlevering.
4 Extradition shall be 4. Udlevering er subject to the conditions underkastet de provided for by the law betingelser, som er of the requested Party or fastsat i den anmodede by applicable extradition parts lovgivning eller i treaties, including the gældende grounds on which the udleveringstraktater, requested Party may herunder også de grunde, refuse extradition. under henvisning til hvilke de anmodede part kan nægte udlevering.
5 If extradition for a 5. Såfremt udlevering for criminal offence en strafbar handling i established in accordance henhold til denne with this Convention is konvention afslås alene refused solely on the med henvisning til den basis of the nationality berørte persons of the person sought, or statsborgerskab, eller because the requested fordi den anmodede part Party deems that it has finder, at den har jurisdiction over the straffemyndighed med offence, the requested hensyn til den pågældende Party shall submit the handling, skal den case to its competent anmodede part forelægge authorities for the sagen for sine kompetente purpose of prosecution myndigheder med henblik unless otherwise agreed på retsforfølgning, with the requesting medmindre andet aftales Party, and shall report med den begærende part, the final outcome to the og til sin tid underrette requesting Party in due den begærende part om det course. endelige udfald af sagen.
Article 28 Artikel 28
Spontaneous information Uanmodede oplysninger
Without prejudice to its Uden det berører egen own investigations or efterforskning eller proceedings, a Party may retsforfølgning, kan en without prior request part uden forudgående forward to another Party anmodning sende en anden information on facts when part faktuelle it considers that the oplysninger, når den disclosure of such finder, at afgivelse af information might assist sådanne oplysninger kan the receiving Party in bistå den modtagende part initiating or carrying med at iværksætte eller out investigations or gennemføre efterforskning proceedings concerning eller retsforfølgning criminal offences vedrørende strafbare established in accordance handlinger i henhold til with this Convention or denne konvention eller might lead to a request kan føre til en anmodning by that Party under this fra denne part i henhold chapter. til dette kapitel.
Article 29 Artikel 29
Central authority Central myndighed
1 The Parties shall 1. Parterne skal udpege designate a central en central myndighed authority or, if eller, hvis det er appropriate, several hensigtsmæssigt, flere central authorities, centrale myndigheder, der which shall be skal være ansvarlige for responsible for sending at afsende og besvare and answering requests anmodninger, der rejses i made under this chapter, henhold til dette the execution of such kapitel, efterkommelse af requests or the sådanne anmodninger eller transmission of them to videregivelse af dem til the authorities competent de myndigheder, der har for their execution. kompetence til at efterkomme dem.
2 Each Party shall, at 2. Enhver part skal på the time of signature or tidspunktet for when depositing its undertegnelse eller ved instrument of deponeringen af sit ratification, acceptance, ratifikations-, approval or accession, godkendelses- eller communicate to the tiltrædelsesinstrument Secretary General of the give Europarådets Council of Europe the generalsekretær names and addresses of meddelelse om navn og the authorities adresse på de designated in pursuance myndigheder, der udpeges of paragraph 1 of this i medfør af stk. 1 i article. denne artikel.
Article 30 Artikel 30
Direct communication Direkte kommunikation
1 The central authorities 1. De centrale shall communicate myndigheder skal directly with one kommunikere direkte med another. hinanden.
2 In the event of 2. I hastende tilfælde urgency, requests for kan anmodninger om mutual assistance or retshjælp eller communications related meddelelser med thereto may be sent tilknytning hertil sendes directly by the judicial direkte af den begærende authorities, including parts retlige public prosecutors, of myndigheder, herunder the requesting Party to offentlige anklagere, til such authorities of the den anmodede parts requested Party. In such tilsvarende myndigheder. cases a copy shall be I sådanne tilfælde skal sent at the same time to der samtidig sendes en the central authority of kopi til den anmodede the requested Party parts centrale myndighed through the central gennem den begærende authority of the parts centrale myndighed. requesting Party.
3 Any request or 3. Enhver anmodning eller communication under meddelelse i henhold til paragraphs 1 and 2 of denne artikels stk. 1 this article may be made eller 2 kan ske gennem through the International International Criminal Criminal Police Police Organisation Organisation (Interpol). (Interpol).
4 Where a request is made 4. Såfremt en anmodning pursuant to paragraph 2 afgives i medfør af denne of this article and the artikels stk. 2, og authority is not myndigheden ikke har competent to deal with kompetence til at the request, it shall behandle anmodningen, refer the request to the skal den henvise competent national anmodningen til den authority and inform kompetente nationale directly the requesting myndighed og informere Party that it has done den begærende part so. direkte om, at den har gjort dette.
5 Requests or 5. Anmodninger eller communications under meddelelser i henhold til paragraph 2 of this stk. 2 i denne artikel, article, which do not som ikke medfører involve coercive action, tvangsforanstaltninger, may be directly kan fremsendes direkte af transmitted by the den begærede parts competent authorities of kompetente myndigheder the requesting Party to til den anmodede parts the competent authorities kompetente myndigheder. of the requested Party.
6 Each State may, at the 6. Enhver stat kan på time of signature or when tidspunktet for depositing its instrument undertegnelse eller ved of ratification, deponeringen af sit acceptance, approval or ratifikations-, accession, inform the godkendelses- eller Secretary General of the tiltrædelsesinstrument Council of Europe that, give Europarådets for reasons of generalsekretær efficiency, requests made meddelelse om, at under this chapter are to anmodninger i henhold til be addressed to its dette kapitel af hensyn central authority. til effektivitet, skal stiles til den centrale myndighed.
Article 31 Artikel 31
Information Oplysning
The requested Party shall Den anmodede part skal promptly inform the straks oplyse den requesting Party of the begærende part om action taken on a request foranstaltninger, der under this chapter and iværksættes i medfør af the final result of that en begæring i henhold til action. The requested dette kapitel og om Party shall also promptly slutresultatet af sådanne inform the requesting foranstaltninger. Den Party of any anmodede part skal circumstances which ligeledes straks oplyse render impossible the den begærede part om carrying out of the omstændigheder, der gør action sought or are det umuligt at gennemføre likely to delay it den foranstaltning, der significantly. anmodes om, eller som vil kunne forsinke den væsentligt.
CHAPTER V KAPITEL V
FINAL PROVISIONS AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Article 32 Artikel 32
Signature and entry into Undertegnelse og force ikrafttræden
1 This Convention shall 1. Denne konvention skal be open for signature by være åben for the member States of the undertegnelse af alle Council of Europe and by Europarådets non-member States which medlemsstater samt have participated in its ikke-medlemsstater, der elaboration. Such States har deltaget i dens may express their consent udarbejdelse. Disse to be bound by: stater kan udtrykke deres samtykke til at være bundet af den:
a. signature without a. ved undertegnelse uden reservation as to forbehold for så vidt ratification, acceptance angår ratifikation eller or approval; or godkendelse, eller
b. signature subject to b. ved undertegnelse med ratification, acceptance forbehold for or approval, followed by ratifikation eller ratification, acceptance godkendelse efterfulgt af or approval. ratifikation eller godkendelse.
2 Instruments of 2. Ratifikations- eller ratification, acceptance godkendelsesinstrumenter or approval shall be skal deponeres hos deposited with the Europarådets Secretary General of the generalsekretær. Council of Europe.
3 This Convention shall 3. Denne konvention enter into force on the træder i kraft den første first day of the month dag i den måned, der following the expiration følger efter udløbet af of a period of three en periode på tre måneder months after the date on efter den dato, hvor 14 which fourteenth States stater har udtrykt deres have expressed their samtykke til at være consent to be bound by bundet af konventionen i the Convention in overensstemmelse med accordance with the bestemmelserne i stk. 1. provisions of paragraph Stater, der ikke er
4 In respect of any 4. For så vidt angår signatory State which enhver undertegnede stat, subsequently expresses der efterfølgende its consent to be bound udtrykker samtykke til at by it, the Convention være bundet af den, shall enter into force on træder konventionen i the first day of the kraft den første dag i month following the den måned, der følger expiration of a period of efter udløbet af en three months after the periode på tre måneder date of the expression of efter datoen for deres their consent to be bound tilkendegivelse af at by the Convention in ville være bundet af accordance with the konventionen i provisions of paragraph overensstemmelse med
Article 33 Artikel 33
Accession to the Tiltrædelse af Convention konventionen
1 After the entry into 1. Efter denne force of this Convention, konventions ikrafttræden the Committee of kan Europarådets Ministers of the Council Ministerkomité efter at of Europe, after have konsulteret de consulting the kontraherende parter Contracting States to the opfordre De Europæiske Convention, may invite Fællesskaber og enhver the European Community as stat, der ikke er medlem well as any State not a af Europarådet, og som member of the Council and ikke har deltaget i dens not having participated udarbejdelse, til at in its elaboration to tiltræde konventionen ved accede to this beslutning truffet med Convention, by a decision det flertal, der er taken by the majority fastsat i artikel 20.d. i provided for in Article Europarådets statut, og 20d of the Statute of the med enstemmighed blandt Council of Europe and by repræsentanterne for de the unanimous vote of the kontraherende stater, der representatives of the er berettiget til at Contracting States sidde i Ministerkomitéen. entitled to sit on the Committee of Ministers.
2 In respect of the 2. For så vidt angår De European Community and Europæiske Fællesskaber any State acceding to it og stater, der tiltræder under paragraph 1 above, konventionen efter stk. 1 the Convention shall ovenfor, træder enter into force on the konventionen i kraft den first day of the month første dag i den måned, following the expiration der følger efter udløbet of a period of three af en periode på tre months after the date of måneder efter deposit of the instrument deponeringen af of accession with the tiltrædelsesinstrumentet Secretary General of the hos Europarådets Council of Europe. The generalsekretær. De European Community and Europæiske Fællesskaber any State acceding to og stater, der tiltræder this Convention shall konventionen, bliver, automatically become a hvis vedkommende ikke member of GRECO, if it is allerede er medlem på not already a member at tidspunktet for the time of accession, on tiltrædelsen, automatisk the date the Convention medlem af GRECO på det enters into force in its tidspunkt, hvor respect. konventionen træder i kraft for vedkommende.
Article 34 Artikel 34
Territorial application Territorialt anvendelsesområde
1 Any State may, at the 1. Enhver stat kan på time of signature or when tidspunktet for depositing its instrument undertegnelse eller ved of ratification, deponeringen af sit acceptance, approval or ratifikations-, accession, specify the godkendelses- eller territory or territories tiltrædelsesinstrument to which this Convention angive, inden for hvilket shall apply. område eller hvilke områder denne konvention skal finde anvendelse.
2 Any Party may, at any 2. Enhver part kan på et later date, by a senere tidspunkt ved declaration addressed to erklæring til the Secretary General of Europarådets the Council of Europe, generelsekretær udvide extend the application of anvendelsen af denne this Convention to any konvention til ethvert other territory specified andet område, der er in the declaration. In angivet i erklæringen. respect of such territory For så vidt angår et the Convention shall sådant område træder enter into force on the konventionen i kraft den first day of the month første dag i den måned, following the expiration der følger efter udløbet of a period of three af en periode på tre months after the date of måneder efter datoen for receipt of such generelsekretærens declaration by the modtagelse af en sådan Secretary General. erklæring.
3 Any declaration made 3. Enhver erklæring, der under the two preceding angives i henhold til paragraphs may, in ovenstående to stykker, respect of any territory kan for så vist angår specified in such ethvert område, der er declaration, be withdrawn anført i en sådan by a notification erklæring, tilbagetrækkes addressed to the ved notifikation stilet Secretary General of the til Europarådets Council of Europe. The generalsekretær. withdrawal shall become Tilbagetrækningen træder effective on the first i kraft den første dag i day of the month den måned, der følger following the expiration efter udløbet af en of a period of three periode på tre måneder months after the date of fra datoen for receipt of such generelsekretærens notification by the modtagelse af en sådan Secretary General. notifikation.
Article 35 Artikel 35
Relationship to other Forholdet til andre conventions and konventioner og aftaler agreements
1 This Convention does 1. Denne konvention not affect the rights and berører ikke rettigheder undertakings derived from og forpligtelser, der international følger af internationale, multilateral conventions multilaterale concerning special konventioner vedrørende matters. særlige forhold.
2 The Parties to the 2. Parterne i denne Convention may conclude konvention kan indgå bilateral or multilateral bilaterale eller agreements with one multilaterale aftaler med another on the matters hinanden vedrørende de dealt with in this forhold, der er omhandlet Convention, for purposes i denne konvention, med of supplementing or henblik på at supplere strengthening its eller styrke dens provisions or bestemmelser eller fremme facilitating the gennemførelsen af de application of the principper, som den principles embodied in indeholder. it.
3 If two or more Parties 3. Såfremt to eller flere have already concluded an parter allerede har agreement or treaty in indgået en aftale eller respect of a subject traktat for så vidt angår which is dealt with in et spørgsmål, der er this Convention or omhandlet i denne otherwise have konvention, eller på established their anden måde har etableret relations in respect of indbyrdes relationer for that subject, they shall så vidt angår dette be entitled to apply that spørgsmål, er de agreement or treaty or to berettiget til at lade regulate those relations denne aftale eller accordingly, in lieu of traktat finde anvendelse the present Convention, eller til at lade det if it facilitates regulere på samme måde i international stedet for denne co-operation. konvention, såfremt det fremmer internationalt samarbejde.
Article 36 Artikel 36
Declarations Erklæringer
Any State may, at the Enhver stat kan på time of signature or when tidspunktet for depositing its instrument undertegnelse eller ved of ratification, deponeringen af sit acceptance, approval or ratifikations-, accession, declare that godkendelses- eller it will establish as tiltrædelsesinstrument criminal offences the erklære, at den vil active and passive fastsætte, at det alene bribery of foreign public er en strafbar handling officials under Article at udøve aktiv og passiv 5, of officials of bestikkelse af international udenlandske tjenestemænd organisations under efter artikel 5, af Article 9 or of judges tjenestemænd i and officials of internationale international courts organisationer efter under Article 11, only to artikel 9 eller af the extent that the dommere og tjenestemænd public official or judge ved internationale acts or refrains from domstole efter artikel acting in breach of his 11, i det omfang den duties. pågældende tjenestemand eller dommer foretager eller undlader at foretage en handling i strid med sine pligter.
Article 37 Artikel 37
Reservations Forbehold
1 Any State may, at the 1. Enhver stat kan på time of signature or when tidspunktet for depositing its instrument undertegnelse eller ved of ratification, deponeringen af sit acceptance, approval or ratifikations-, accession, reserve its godkendelses- eller right not to establish as tiltrædelsesinstrument a criminal offence under forbeholde sig ret til its domestic law, in part helt eller delvis at or in whole, the conduct undlade at fastsætte, at referred to in Articles det er en strafbar 4, 6 to 8, 10 and 12 or handling efter national the passive bribery ret at handle som nævnt i offences defined in artikel 4, 6-8, 10 og 12 Article 5. eller at begå passiv beskikkelse som nævnt i artikel 5.
2 Any State may, at the 2. Enhver stat kan på time of signature or when tidspunktet for depositing its instrument undertegnelse eller ved of ratification, deponeringen af sit acceptance, approval or ratifikations- accession declare that it godkendelses- eller avails itself of the tiltrædelsesinstrument reservation provided for erklære, at den benytter in Article 17, paragraph sig af det forbehold, der 2. er fastsat i artikel 17, stk. 2.
3 Any State may, at the 3. Enhver stat kan på time of signature or when tidspunktet for depositing its instrument undertegnelse eller ved of ratification, deponeringen af sit acceptance, approval or ratifikations-, accession declare that it godkendelses eller may refuse mutual legal tiltrædelsesinstrument assistance under Article erklære, at den kan afslå 26, paragraph 1, if the at yde gensidig retshjælp request concerns an efter artikel 26, stk. 1, offence which the såfremt begæringen requested Party considers vedrører en forbrydelse, a political offence. som den anmodede stat anser som en politisk forbrydelse.
4 No State may, by 4. En stat kan ved application of paragraphs anvendelse af stk. 1, 2 1, 2 and 3 of this og 3 i denne artikel ikke article, enter tage forbehold over for reservations to more than mere end 5 af deri nævnte five of the provisions bestemmelser. Der kan mentioned thereon. No ikke tages yderligere other reservation may be forbehold. Forbehold af made. Reservations of the samme art med hensyn til same nature with respect artikel 4, 6 og 10 anses to Articles 4, 6 and 10 som ét forbehold. shall be considered as one reservation.
Article 38 Artikel 38
Validity and review of Gyldighed og revision af declarations and erklæringer og forbehold reservations
1 Declarations referred 1. Erklæringer som nævnt to in Article 36 and i artikel 36 og forbehold reservations referred to som nævnt i artikel 37 er in Article 37 shall be gyldige i en periode på 3 valid for a period of år fra datoen for denne three years from the day konventions ikrafttræden of the entry into force for den pågældende stat. of this Convention in Sådanne erklæringer og respect of the State forbehold kan dog fornyes concerned. However, such for perioder af samme declarations and varighed. reservations may be renewed for periods of the same duration.
2 Twelve months before 2. Europarådets the date of expiry of the generalsekretær skal 12 declaration or måneder før udløbet af reservation, the erklæringen eller Secretariat General of forbeholdet give the Council of Europe meddelelse herom til den shall give notice of that pågældende stat. Senest expiry to the State tre måneder før udløbet concerned. No later than skal den pågældende stat three months before the meddele expiry, the State shall generalsekretæren, notify the Secretary hvorvidt den opretholder, General that it is ændrer eller upholding, amending or tilbagekalder erklæringen withdrawing its eller forbeholdet. declaration or Såfremt den pågældende reservation. In the stat undlader at give absence of a notification meddelelse herom, skal by the State concerned, generalsekretæren oplyse the Secretariat General staten om, at erklæringen shall inform that State eller forbeholdet anses that its declaration or for at være automatisk reservation is considered forlænget for en periode to have been extended på 6 måneder. Såfremt den automatically for a pågældende stat undlader period of six months. at give meddelelse om sin Failure by the State hensigt om at opretholde concerned to notify its eller ændre erklæringen intention to uphold or eller forbeholdet før modify its declaration or udløbet af denne periode, reservation before the bortfalder erklæringen expiry of that period eller forbeholdet. shall cause the declaration or reservation to lapse.
3 If a Party makes a 3. Hvis en part afgiver declaration or a erklæring eller tager reservation in conformity forbehold i with Articles 36 and 37, overensstemmelse med it shall provide, before artikel 36 og 37, skal its renewal or upon den før fornyelse heraf request, an explanation eller efter anmodning to GRECO, on the grounds redegøre over for GRECO justifying its for de grunde, der continuance. berettiger til at forlænge vedkommende erklæring eller forbehold.
Article 39 Artikel 39
Amendments Ændringer
1 Amendments to this 1. Ændringer til denne Convention may be konvention kan foreslås proposed by any Party, af enhver part, og and shall be communicated Europarådets by the Secretary General generalsekretær skal give of the Council of Europe underretning herom til to the member States of Europarådets the Council of Europe and medlemsstater og til to every non-member State enhver ikke-medlemsstat, which has acceded to, or som har tiltrådt eller er has been invited to blevet opfordret til at accede to, this tiltræde denne konvention Convention in accordance i overensstemmelse med with the provisions of bestemmelserne i artikel Article 33. 33.
2 Any amendment proposed 2. Der skal gives by a Party shall be underretning til European communicated to the Committee on Crime European Committee on Problems (Europarådets Crime Problems (CDPC), Straffekomité) om enhver which shall submit to the ændring, der foreslås af Committee of Ministers en part, og denne komité its opinion on that skal forlægge proposed amendment. Ministerkomitéen en udtalelse om den foreslåede ændring.
3 The Committee of 3. Ministerkomitéen skal Ministers shall consider behandle den foreslåede the proposed amendment ændring og den udtalelse and the opinion submitted der er afgivet af CDPC og by the CDPC and, kan efter at have hørt following consultation of ikke-medlemsstater, der the non-member States har tiltrådt denne Parties to this konvention, vedtage Convention, may adopt the ændringen. amendment.
4 The text of any 4. Teksten til enhver amendment adopted by the ændring, der vedtages af Committee of Ministers in Ministerkomitéen i accordance with paragraph overensstemmelse med 3 of this article shall denne artikels stk. 3, be forwarded to the skal fremsendes til Parties for acceptance. parterne til godkendelse.
5 Any amendment adopted 5. Enhver ændring, der in accordance with vedtages i paragraph 3 of this overensstemmelse med article shall come into denne artikels stk. 3, force on the thirtieth træder i kraft den day after all Parties tredivte dag efter, at have informed the alle parter har Secretary General of underrettet their acceptance thereof. generalsekretæren om deres godkendelse deraf.
Article 40 Artikel 40
Settlement of disputes Afgørelse af tvister
1 The European Committee 1. Europarådets European on Crime Problems of the Committee on Crime Council of Europe shall Problems skal holdes be kept informed underrettet om regarding the fortolkning og anvendelse interpretation and af denne konvention. application of this Convention.
2 In case of a dispute 2. I tilfælde af tvist between Parties as to the mellem parter for så vidt interpretation or angår fortolkning eller application of this anvendelse af denne Convention, they shall konvention skal de seek a settlement of the forsøge at afgøre tvisten dispute through ved forhandling eller negotiation or any other andre fredelige midler peaceful means of their efter eget valg, herunder choice, including indbringelse af tvisten submission of the dispute for European Committee on to the European Committee Crime Problems, for en on Crime Problems, to an voldgiftsindsats, hvis arbitral tribunal whose afgørelse skal være decisions shall be bindende for parterne, binding upon the Parties, eller for Den or to the International Internationale Domstol, Court of Justice, as efter aftale mellem de agreed upon by the berørte parter. Parties concerned.
Article 41 Artikel 41
Denunciation Opsigelse
1 Any Party may, at any 1 Enhver part kan på time, denounce this ethvert tidspunkt opsige Convention by means of a denne konvention ved notification addressed to notifikation stilet til the Secretary General of Europarådets the Council of Europe. generalsekretær.
2 Such denunciation shall 2 En sådan opsigelse become effective on the træder i kraft den første first day of the month dag i den måned, der following the expiration følger efter udløbet af of a period of three en periode på tre måneder months after the date of efter datoen for receipt of the generalsekretærens notification by the modtagelse af Secretary General. notifikationen.
Article 42 Artikel 42
Notification Notifikation
The Secretary General of Europarådets the Council of Europe generalsekretær skal shall notify the member notificere Europarådets States of the Council of medlemsstater og enhver Europe and any State stat eller De Europæiske which has acceded to this Fællesskaber, der har Convention of: tiltrådt denne protokol, om:
a. any signature; a. undertegnelse,
b. the deposit of any b. deponering af instrument of ratifikations-, ratification, acceptance, godkendelses- eller approval or accession; tiltrædelsesinstrumenter,
c. any date of entry into c. datoen for denne force of this Convention protokols ikrafttræden i in accordance with overensstemmelse med Articles 32 and 33; artikel 32 og 33,
d. any declaration or d. erklæringer og reservation made under forbehold i henhold til Article 36 or Article 37; artikel 36 eller 37,
e. any other act, e. enhver anden handling, notification or notifikation eller communication relating to meddelelse vedrørende this Convention. denne konvention.
In witness whereof the Til bekræftelse heraf har undersigned, being duly undertegnede efter at authorised thereto, have være behørigt bemyndiget signed this Convention. hertil undertegnet denne konvention.
Done at Strasbourg, this Udfærdiget i Strasbourg, 27th day of January 1999, den 29. januar 1999 på in English and in French, engelsk og fransk, idet both texts being equally begge tekster skal have authentic, in a single samme gyldighed, i ét copy which shall be enkelt eksemplar, der deposited in the archives deponeres i Europarådets of the Council of Europe. arkiver. Europarådets The Secretary General of generalsekretær the Council of Europe fremsender bekræftede shall transmit certified genparter heraf til copies to each member enhver part, der har State of the Council of undertegnet og tiltrådt Europe, to the non-member denne konvention. States which have participated in the elaboration of this Convention, and to any State invited to accede to it.
Bilag 3
Additional Protocol to Tillægsprotokol til the Criminal Law strafferetskonventionen Convention on Corruption om korruption
The member States of the Europarådets Council of Europe and the medlemsstater og andre other States signatory stater, der undertegner hereto, denne protokol,
Considering that it is som finder det desirable to supplement hensigtsmæssigt at the Criminal Law supplere Convention on Corruption strafferetskonventionen (ETS No. 173, hereafter om korruption (ETS nr. “the Convention”) in 173, i det følgende order to prevent and benævnt »konventionen«) fight against corruption; for at forebygge og bekæmpe korruption,
Considering also that the som også finder, at denne present Protocol will protokol vil muliggøre en allow the broader bredere implementering af implementation of the handlingsplanen mod 1996 Programme of Action korruption fra 1996, against Corruption,
Have agreed as follows: har indgået følgende aftale:
CHAPTER I KAPITEL I
USE OF TERMS ANVENDELSE AF TERMER
Artikel 1 Artikel 1
Use of terms Anvendelse af termer
For the purpose of this I denne protokol: Protocol:
1 The term “ arbitrator ” 1 anvendes udtrykket shall be understood by »voldgiftsdommer « i den reference to the national betydning, det har i law of the States Parties national ret i de to this Protocol, but kontraherende stater, men shall in any case include omfatter dog altid a person who by virtue of personer, der i medfør af an arbitration agreement en voldgiftsaftale is called upon to render anmodes om at træffe en a legally binding juridisk bindende decision in a dispute afgørelse i en tvist, som submitted to him/her by aftalens parter har the parties to the indbragt for vedkommende; agreement.
2 The term “ arbitration 2 betyder udtrykket agreement ” means an »voldgiftsaftale « en agreement recognised by efter national ret the national law whereby anerkendt aftale, the parties agree to hvorefter parterne submit a dispute for a indvilliger i at decision by an indbringe en tvist for en arbitrator. voldgiftsdommer med henblik på afgørelse;
3 The term “ juror ” 3 anvendes udtrykket shall be understood by »nævning « i den reference to the national betydning, det har i law of the States Parties national ret i de to this Protocol but kontraherende stater, men shall in any case include omfatter dog altid en a lay person acting as a lægmand, der som medlem member of a collegial af et kollegium under en body which has the straffesag skal afgøre, responsibility of om tiltalte er skyldig. deciding on the guilt of an accused person in the framework of a trial.
4 In the case of 4 skal en stat skal ved proceedings involving a retsforfølgning, der foreign arbitrator or omfatter en juror, the prosecuting voldgiftsdommer eller State may apply the nævning fra en anden definition of arbitrator stat, kun anvende or juror only in so far definitionen på as that definition is voldgiftsdommer eller compatible with its nævning, hvis denne national law. definition er forenelig med statens nationale ret.
CHAPTER II KAPITEL II
MEASURES TO BE TAKEN AT FORANSTALTNINGER, DER NATIONAL LEVEL TRÆFFES PÅ NATIONALT PLAN
Article 2 Artikel 2
Active bribery of Aktiv bestikkelse af domestic arbitrators nationale voldgiftsdommere
Each Party shall adopt Enhver part skal vedtage such legislative and sådanne other measures as may be lovgivningsmæssige og necessary to establish as andre foranstaltninger, criminal offences under der måtte være nødvendige its domestic law, when for at fastsætte, at det committed intentionally, er en strafbar handling i the promising, offering henhold til national ret, or giving by any person, at en person med forsæt, directly or indirectly, direkte eller gennem of any undue advantage to tredjemand, lover, an arbitrator exercising tilbyder eller giver en his/her functions under voldgiftsdommer, der the national law on udøver sine funktioner arbitration of the Party, efter den kontraherende for himself or herself or parts nationale for anyone else, for him voldgiftslovgivning, en or for her to act or utilbørlig fordel, uanset refrain from acting in dennes art, enten til the exercise of his or voldgiftsdommeren selv her functions. eller til tredjemand, for at få voldgiftsdommeren til at foretage eller undlade at foretage en handling i forbindelse med udøvelsen af tjenesten.
Article 3 Artikel 3
Passive bribery of Passiv bestikkelse af domestic arbitrators nationale voldgiftsdommere
Each Party shall adopt Enhver part skal vedtage such legislative and sådanne other measures as may be lovgivningsmæssige og necessary to establish as andre foranstaltninger, criminal offences under der måtte være nødvendige its domestic law, when for at fastsætte, at det committed intentionally, er en strafbar handling i the request or receipt by henhold til national ret, an arbitrator exercising at en voldgiftsdommer med his/her functions under forsæt, direkte eller the national law on gennem tredjemand, arbitration of the Party, anmoder om eller modtager directly or indirectly, en utilbørlig fordel, of any undue advantage uanset dennes art, under for himself or herself or udøvelse af sine for anyone else, or the funktioner efter den acceptance of an offer or kontraherende parts promise of such an nationale advantage, to act or voldgiftslovgivning enten refrain from acting in til voldgiftsdommeren the exercise of his or selv eller til her functions. tredjemand, eller tager imod et tilbud eller løfte om en sådan fordel for at foretage eller undlade at foretage en handling i forbindelse med udøvelsen af tjenesten.
Article 4 Artikel 4
Bribery of foreign Bestikkelse af arbitrators udenlandske voldgiftsdommere
Each Party shall adopt Enhver part skal vedtage such legislative and sådanne other measures as may be lovgivningsmæssige og necessary to establish as andre foranstaltninger, criminal offences under der måtte være nødvendige its domestic law the for at fastsætte, at det conduct referred to in er en strafbar handling i Articles 2 and 3, when henhold til national ret involving an arbitrator at handle som nævnt i exercising his/her artikel 2 og 3, når functions under the handlingen omfatter en national law on voldgiftsdommer, der arbitration of any other udøver sine funktioner State. efter en anden stats nationale voldgiftslovgivning.
Article 5 Artikel 5
Bribery of domestic Bestikkelse af nationale jurors nævninger
Each Party shall adopt Enhver part skal vedtage such legislative and sådanne other measures as may be lovgivningsmæssige og necessary to establish as andre foranstaltninger, criminal offences under der måtte være nødvendige its domestic law the for at fastsætte, at det conduct referred to in er en strafbar handling i Articles 2 and 3, when henhold til national ret involving any person at handle som nævnt i acting as a juror within artikel 2 og 3, når its judicial system. handlingen omfatter en person, der fungerer som nævning inden for partens retsvæsen.
Article 6 Artikel 6
Bribery of foreign jurors Bestikkelse af udenlandske nævninger
Each Party shall adopt Enhver part skal vedtage such legislative and sådanne other measures as may be lovgivningsmæssige og necessary to establish as andre foranstaltninger, criminal offences under der måtte være nødvendige its domestic law the for at fastsætte, at det conduct referred to in er en strafbar handling i Articles 2 and 3, when henhold til national ret involving any person at handle som nævnt i acting as a juror within artikel 2 og 3, når the judicial system of handlingen omfatter en any other State. person, der fungerer som nævning inden for en anden stats retsvæsen.
CHAPTER III KAPITEL III
MONITORING OF OVERVÅGNING AF IMPLEMENTATION AND FINAL GENNEMFØRELSEN OG PROVISIONS AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Article 7 Artikel 7
Monitoring of Overvågning af implementation gennemførelsen
The Group of States Sammenslutningen af against Corruption Stater mod Korruption (GRECO) shall monitor the (GRECO) overvåger implementation of this parternes gennemførelse Protocol by the Parties. af denne protokol.
Article 8 Artikel 8
Relationship to the Forholdet til Convention konventionen
1 As between the States 1 I forholdet mellem de Parties the provisions of kontraherende parter Articles 2 to 6 of this anses bestemmelserne i Protocol shall be protokollens artikel 2-6 regarded as additional for tillægsbestemmelser articles to the til konventionen. Convention.
2 The provisions of the 2 Konventionens Convention shall apply to bestemmelser gælder i det the extent that they are omfang, de er forenelige compatible with the med denne protokol. provisions of this Protocol.
Article 9 Artikel 9
Declarations and Erklæringer og forbehold reservations
1 If a Party has made a 1 Hvis en part har declaration in accordance afgivet en erklæring i with Article 36 of the henhold til konventionens Convention, it may make a artikel 36, kan den similar declaration afgive en lignende relating to Articles 4 erklæring vedrørende and 6 of this Protocol at denne protokols artikel 4 the time of signature or og 6 på tidspunktet for when depositing its undertegnelse eller ved instrument of deponeringen af sit ratification, acceptance, ratifikations-, approval or accession. godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.
2 If a Party has made a 2 Hvis en part har taget reservation in accordance forbehold i henhold til with Article 37, konventionens artikel 37, paragraph 1, of the stk. 1, som begrænser Convention restricting anvendelsen af de i the application of the konventionens artikel 5 passive bribery offences definerede forbrydelser i defined in Article 5 of form af passiv the Convention, it may bestikkelse, kan den tage make a similar et lignende forbehold reservation concerning vedrørende denne Articles 4 and 6 of this protokols artikel 4 og 6 Protocol at the time of på tidspunktet for signature or when undertegnelse eller ved depositing its instrument deponeringen af sit of ratification, ratifikations-, acceptance, approval or godkendelses- eller accession. Any other tiltrædelsesinstrument. reservation made by a En parts eventuelle andre Party, in accordance with forbehold i henhold til Article 37 of the konventionens artikel 37 Convention shall be finder også anvendelse på applicable also to this denne protokol, medmindre Protocol, unless that den pågældende part Party otherwise declares anfører andet på at the time of signature tidspunktet for or when depositing its undertegnelse eller ved instrument of deponeringen af sit ratification, acceptance, ratifikations-, approval or accession. godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.
3 No other reservation 3 Der kan ikke tages may be made. yderligere forbehold.
Article 10 Artikel 10
Signature and entry into Undertegnelse og force ikrafttræden
1 This Protocol shall be 1 Denne protokol skal open for signature by være åben for States which have signed undertegnelse af de the Convention. These stater, der har States may express their undertegnet konventionen. consent to be bound by: Disse stater kan udtrykke deres samtykke til at være bundet af den:
a. signature without a. ved undertegnelse uden reservation as to forbehold for så vidt ratification, acceptance angår ratifikation eller or approval; or godkendelse, eller
b. signature subject to b. ved undertegnelse med ratification, acceptance forbehold for or approval, followed by ratifikation eller ratification, acceptance godkendelse efterfulgt af or approval. ratifikation eller godkendelse.
2 Instruments of 2 Ratifikations- og ratification, acceptance godkendelsesinstrumenter or approval shall be skal deponeres hos deposited with the Europarådets Secretary General of the generalsekretær. Council of Europe.
3 This Protocol shall 3 Denne protokol træder i enter into force on the kraft den første dag i first day of the month den måned, der følger following the expiry of a efter udløbet af en period of three months periode på tre måneder after the date on which efter den dato, hvor fem five States have stater har udtrykt deres expressed their consent samtykke til at være to be bound by the bundet af protokollen i Protocol in accordance overensstemmelse med with the provisions of bestemmelserne i stk. 1 paragraphs 1 and 2, and og 2, dog kun efter at only after the Convention selve konventionen er itself has entered into trådt i kraft. force.
4 In respect of any 4 For så vidt angår signatory State which enhver undertegnende subsequently expresses stat, der efterfølgende its consent to be bound udtrykker samtykke til at by it, the Protocol shall være bundet af enter into force on the protokollen, træder den i first day of the month kraft den første dag i following the expiry of a den måned, der følger period of three months efter udløbet af en after the date of the periode på tre måneder expression of its consent efter datoen for dens to be bound by the tilkendegivelse af at Protocol in accordance ville være bundet af with the provisions of protokollen i paragraphs 1 and 2. overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 1 og 2.
5 A signatory State may 5 En undertegnende stat not ratify, accept or må ikke ratificere eller approve this Protocol godkende denne protokol, without having, medmindre den samtidig simultaneously or eller tidligere har previously, expressed its udtrykt samtykke til at consent to be bound by være bundet af the Convention. konventionen.
Article 11 Artikel 11
Accession to the Protocol Tiltrædelse af protokollen
1 Any State or the 1 Enhver stat og De European Community having Europæiske Fællesskaber, acceded to the Convention der har tiltrådt may accede to this konventionen, kan Protocol after it has tiltræde denne protokol entered into force. efter dens ikrafttræden.
2 In respect of any State 2 For så vidt angår or the European Community enhver stat eller De acceding to the Protocol, Europæiske Fællesskaber, it shall enter into force der tiltræder on the first day of the protokollen, træder den i month following the kraft den første dag i expiry of a period of den måned, der følger three months after the efter udløbet af en date of the deposit of an periode på tre måneder instrument of accession efter deponeringen af et with the Secretary tiltrædelsesinstrument General of the Council of hos Europarådets Europe. generalsekretær.
Article 12 Artikel 12
Territorial application Territorialt anvendelsesområde
1 Any State or the 1 Enhver stat eller Det European Community may, Europæiske Fællesskab kan at the time of signature på tidspunktet for or when depositing its undertegnelse eller ved instrument of deponeringen af sit ratification, acceptance, ratifikations-, approval or accession, godkendelses- eller specify the territory or tiltrædelsesinstrument territories to which this angive, inden for hvilket Protocol shall apply. område eller hvilke områder denne protokol skal finde anvendelse.
2 Any Party may, at any 2 Enhver part kan på et later date, by senere tidspunkt ved declaration addressed to erklæring til the Secretary General of Europarådets the Council of Europe, generalsekretær udvide extend the application of anvendelsen af denne this Protocol to any protokol til ethvert other territory or andet område eller territories specified in områder, der er angivet i the declaration and for erklæringen, og for hvis whose international internationale relationer relations it is den er ansvarlig, eller responsible or on whose på hvis vegne den har behalf it is authorised bemyndigelse til at give to give undertakings. In tilsagn. For så vidt respect of such territory angår et sådant område the Protocol shall enter træder protokollen i into force on the first kraft den første dag i day of the month den måned, der følger following the expiry of a efter udløbet af en period of three months periode på tre måneder after the date of receipt efter datoen for of such declaration by generalsekretærens the Secretary General. modtagelse af en sådan erklæring.
3 Any declaration made in 3 Enhver erklæring, der pursuance of the two afgives i henhold til preceding paragraphs may, ovenstående to stykker, in respect of any kan for så vidt angår territory mentioned in ethvert område, der er such declaration, be nævnt i en sådan withdrawn by means of a erklæring, tilbagetrækkes notification addressed to ved notifikation stilet the Secretary General of til Europarådets the Council of Europe. generalsekretær. En sådan Such withdrawal shall tilbagetrækning træder i become effective on the kraft den første dag i first day of the month den måned, der følger following the expiry of a efter udløbet af en period of three months periode på tre måneder after the date of receipt efter datoen for of the notification by generalsekretærens the Secretary General. modtagelse af notifikationen.
Article 13 Artikel 13
Denunciation Opsigelse
1 Any Party may, at any Enhver part kan på time, denounce this ethvert tidspunkt opsige Protocol by means of a denne protokol ved notification addressed to notifikation stilet til the Secretary General of Europarådets the Council of Europe. generalsekretær.
2 Such denunciation shall 2 En sådan opsigelse become effective on the træder i kraft den første first day of the month dag i den måned, der following the expiry of a følger efter udløbet af period of three months en periode på tre måneder after the date of receipt efter datoen for of the notification by generalsekretærens the Secretary General. modtagelse af notifikationen.
3 Denunciation of the 3 Opsigelse af Convention automatically konventionen medfører entails denunciation of automatisk opsigelse af this Protocol. denne protokol.
Article 14 Artikel 14
Notification Notifikation
The Secretary General of Europarådets the Council of Europe generalsekretær skal shall notify the member notificere Europarådets States of the Council of medlemsstater og enhver Europe and any State, or stat eller De Europæiske the European Community, Fællesskaber, der har having acceded to this tiltrådt denne protokol, Protocol of: om:
a any signature of this a. undertegnelse af denne Protocol; protokol,
b the deposit of any b. deponering af instrument of ratifikations-, ratification, acceptance, godkendelses- eller approval or accession; tiltrædelsesinstrumenter,
c any date of entry into c. datoen for denne force of this Protocol in protokols ikrafttræden i accordance with Articles overensstemmelse med 10, 11 and 12; artikel 10, 11 og 12,
d any declaration or d. erklæringer og reservation made under forbehold i henhold til Articles 9 and 12; artikel 9 og 12,
e any other act, e. enhver anden handling, notification or notifikation eller communication relating to meddelelse vedrørende this Protocol. denne protokol.
In witness whereof the Til bekræftelse heraf har undersigned, being duly undertegnede efter at authorised thereto, have være behørigt bemyndiget signed this Protocol. hertil undertegnet denne protokol.
Done at Strasbourg, this Udfærdiget i Strasbourg, 15th day of May 2003, in den 15. maj 2003 på English and in French, engelsk og fransk, idet both texts being equally begge tekster skal have authentic, in a single samme gyldighed, i ét copy which shall be enkelt eksemplar, der deposited in the archives deponeres i Europarådets of the Council of Europe. arkiver. Europarådets The Secretary General of generalsekretær the Council of Europe fremsender bekræftede shall transmit certified genparter heraf til copies to each of the enhver part, der har signatory and acceding undertegnet og tiltrådt Parties. denne protokol.