Voldgiftsloven § 32

Bestemmelsen indeholder regler om voldgiftssagens afslutning. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til modellovens art. 32 bortset fra, at det i stk. 1 er præciseret, at voldgiftssagen også kan afsluttes, hvis klageren ikke indleverer klageskrift, hvis parterne indgår forlig om tvisten, eller hvis der ikke stilles sikkerhed for voldgiftsrettens vederlag og udgifter i forbindelse med voldgiftssagen.

Bestemmelsen gælder for voldgift, der finder sted i Danmark. Bestemmelsen kan fraviges ved aftale.

Udgangspunktet er, at voldgiftssagen afsluttes med den endelige voldgiftskendelse, jf. stk. 1, 1. led.

Stk. 1, 2. led, opregner de andre måder, voldgiftssagen kan afsluttes på, end ved voldgiftsrettens afsigelse af en endelig voldgiftskendelse. Det drejer sig om de tilfælde, som er opregnet i stk. 2, jf. nærmere nedenfor, samt om tilfælde, hvor klageren ikke indleverer klageskrift, jf. § 25, stk. 1, og bemærkningerne hertil, hvor parterne indgår forlig om tvisten, jf. § 30, stk. 1, og bemærkningerne hertil, eller hvor der ikke stilles sikkerhed for voldgiftsrettens vederlag og udgifter i forbindelse med voldgiftssagen, jf. § 36 og bemærkningerne hertil.

Stk. 2 nævner tre yderligere grunde til afslutning af voldgiftssagen. Den første er, at klageren frafalder sit krav, jf. nr. 1. Frafalder klageren sit krav, træffer voldgiftsretten afgørelse om sagens afslutning, medmindre indklagede modsætter sig, at sagen afsluttes, og voldgiftsretten finder, at indklagede har en berettiget interesse i en endelig afgørelse af tvisten. Hvis indklagede anmoder om det, og voldgiftsretten finder, at indklagede har en berettiget interesse heri, skal der således afsiges kendelse om klagerens krav og om indklagedes eventuelle modkrav, selv om klageren har frafaldet sit krav. Dette skyldes, at en processuel frafaldelse af kravet under voldgiftssagen ikke nødvendigvis indebærer, at klageren materielt har opgivet kravet, og at indklagede kan have en interesse at opnår en bindende (retskraftig) voldgiftskendelse om kravet og om eventuelle modkrav.

Den anden grund til at afslutte voldgiftssagen er, at parterne aftaler at afslutte voldgiftssagen, jf. nr. 2.

Endelig træffer voldgiftsretten afgørelse om sagens afslutning, hvis en fortsættelse af voldgiftssagen af andre grunde er blevet unødvendig eller umulig, jf. nr. 3.

Stk. 3 fastslår, at voldgiftsrettens kompetence ophører, når voldgiftssagen afsluttes, dog med forbehold af de foreslåede regler i § 33 og § 37, stk. 5. § 33 indeholder regler om rettelse af voldgiftskendelsen og om afsigelse af tillægskendelse. § 37 angår retssager om tilsidesættelse af voldgiftskendelsen, og § 37, stk. 5, giver mulighed for at udsætte en sådan retssag med henblik på at give voldgiftsretten lejlighed til at genoptage voldgiftssagen eller tage sådanne andre skridt, som efter voldgiftsrettens opfattelse vil fjerne grundlaget for tilsidesættelse. § 37, stk. 5, og henvisningen hertil i § 32, stk. 3, indebærer, at såfremt en retssag om tilsidesættelse af voldgiftskendelsen udsættes efter § 37, stk. 5, kan voldgiftsretten genoptage voldgiftssagen eller tage sådanne andre skridt, som efter voldgiftsrettens opfattelse vil fjerne grundlaget for tilsidesættelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 5.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.