Search for a command to run...
Det præciseres i bestemmelsen, at formålet er at give unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse, der er i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyntagen til den unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Målet er, at den unge ud over faglige kompetencer også opnår personlige og sociale kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt. Ungdomsuddannelsen skal også give de unge kompetencer til eventuel videre uddannelse og til beskæftigelse.
Det foreslås, at ungdomsuddannelsen forbeholdes de unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Hensigten is at præcisere, at ungdomsuddannelsen kun retter sig mod unge, der ikke har denne mulighed, selv om der ydes specialpædagogisk støtte.
Efter de gældende regler i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv skal Ungdommens Uddannelsesvejledning sørge for, at den unge og forældrene orienteres om ungdomsuddannelsen, medens den unge går i folkeskolen, herunder i specialklasser og specialskoler. Det er derfor forudsat, at den unge og forældrene allerede på forhånd er orienteret om ungdomsuddannelsen.
I stk. 3 præciseres det, at kommunalbestyrelsen i fortsættelse af den orientering, der er givet i folkeskolen, har en særlig oplysningsforpligtelse over for de unge, der kan falde inden for målgruppen af denne lov. Det er ikke hensigten, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med orienteringen konkret skal vurdere, om den enkelte unge falder inden for målgruppen. Orienteringen skal gives i forbindelse med, at den unge afslutter undervisningen i folkeskolen, en fri grundskole eller en efterskole m.v.
Med bestemmelsen får unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov et retskrav på en ungdomsuddannelse. Det er kommunalbestyrelsen, der skal sørge for, at de omhandlede unge efter undervisningspligtens ophør får et tilbud om en ungdomsuddannelse.
Tilbuddet skal gives i forbindelse med, at den unge afslutter folkeskolen, en fri grundskole eller en efterskole m.v. Unge, der går i 10. klasse, skal således først have tilbuddet i forbindelse med afslutningen af 10. klasse. Tilbuddet skal afgives i så god tid, at den unge kan påbegynde ungdomsuddannelsen i fortsættelse af undervisningen i folkeskolen m.v. Den unge kan modtage tilbuddet om en ungdomsuddannelse indtil det fyldte 25. år. Efter forslagets § 7 er der mulighed for, at unge, der afbryder uddannelsen efter eget ønske eller på grund af sygdom m.v., kan genoptage ungdomsuddannelsen. I så fald kan kommunalbestyrelsen forlange, at der skal ske en ny henvisning efter § 3, stk. 1 og 2.
Ungdomsuddannelsen kan finde sted på kommunale uddannelsesinstitutioner, der drives efter lov om specialundervisning for voksne. Kommunalbestyrelsen kan også efter aftale overlade tilrettelæggelsen af ungdomsuddannelsen til en anden kommunalbestyrelse. Desuden kan kommunalbestyrelsen efter aftale overlade tilrettelæggelsen af ungdomsuddannelsen til andre skoleformer, herunder daghøjskoler, efterskoler, erhvervsskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler, højskoler, produktionsskoler og andre institutioner, jf. § 1, stk. 7, i lov om specialundervisning for voksne.
Efter lovforslaget har regionsrådet ikke mulighed for at tilbyde unge en ungdomsuddannelse efter denne lov. Kommunalbestyrelsen kan dog efter aftale med regionsrådet overlade tilrettelæggelsen af ungdomsuddannelsen til regionsrådet under forudsætning af, at regionsrådet har oprettet et ungdomsuddannelsestilbud i henhold til lov om specialundervisning for voksne. Efter denne lov skal regionsrådets pladser ved ungdomsuddannelsen fremgå af den årlige rammeaftale mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen, jf. § 6 h i lov om specialundervisning for voksne.
Efter lovforslaget kan den unge modtage kommunalbestyrelsens tilbud om en ungdomsuddannelse indtil det fyldte 25. år. Ungdomsuddannelsen skal være færdiggjort senest 5 år efter påbegyndelsen.
Efter forslaget skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har forudsætninger for at følge ungdomsuddannelsen med udbytte. Afgørelsen træffes efter indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning. Ungdommen Uddannelsesvejledning kan i nødvendigt omfang inddrage andre sagkyndige fra kommunen eller andre kommuner, herunder pædagogisk-psykologisk rådgivning og skoler, hvor den unge har været optaget. Indstillingen skal blandt andet indeholde en vurdering af den unges mulighed for at gennemføre en traditionel ungdomsuddannelse med specialpædagogisk støtte. Det er kun unge, der ikke har denne mulighed, som er omfattet af loven, jf. lovforslaget § 1, stk. 2. Alle udviklingshæmmede unge og andre unge med særlige behov har hermed mulighed for at deltage i en ungdomsuddannelse. Desuden skal indstillingen indeholde en foreløbig uddannelsesplan.
Det skal i denne forbindelse bemærkes, at optagelsen på de amtskommunale ungdomsuddannelsesforløb også skete efter en vurdering af, om den pågældende havde forudsætninger for at følge uddannelsen med udbytte.
Efter forslaget sørger Ungdommens Uddannelsesvejledning for at inddrage den unge og forældrene i forbindelse med indstillingen til kommunalbestyrelsen. Hvis den unge har en værge, sørger Ungdommens Uddannelsesvejledning for at inddrage værgen.
Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse for undervisningsministeren til at fastsætte regler om fremgangsmåden ved fremsættelse af tilbud om ungdomsuddannelsen m.v., hvis der skulle vise sig et behov herfor. Der vil i medfør af bemyndigelsen kunne fastsættes retningslinjer for, hvornår der ud over ved skoleårets begyndelse kan optages unge på ungdomsuddannelsen. Desuden vil der kunne fastsættes retningslinjer for inddragelse af den unge og forældrene eller værgen i forbindelse med tilbuddet, skriftlighed ved fremsættelsen af tilbuddet og tidsforløbet for fremsættelsen af tilbuddet.
Efter forslaget skal ungdomsuddannelsen i videst muligt omfang tilrettelægges individuelt. Uddannelsen skal udgøre et planlagt og koordineret forløb.
Uddannelsen indeholder et afklaringsforløb på indtil 12 uger, der skal afdække den unges ønsker og muligheder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse. Varigheden af afklaringsforløbet fastsættes efter en konkret vurdering af, i hvilket omfang den unge har behov herfor. I forbindelse med afklaringsforløbet udarbejder Ungdommens Uddannelsesvejledning en individuel uddannelsesplan, der indeholder de aktiviteter, som den unge skal tilbydes.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at det planlagte uddannelsesforløb for den enkelte unge følges af uddannelsesinstitutionerne.
Det fremgår af forslaget, at der i uddannelsesplanen kan indgå elementer, der leveres af daghøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler, højskoler, produktionsskoler, erhvervsskoler, værksteder og andre institutioner. Hvis uddannelsesplanen indeholder sådanne elementer, er det kommunalbestyrelsen, der afholder undervisningsudgifterne for den unge.
Ved henvisning til tilbud på statsligt finansierede uddannelser vil kommunnalbestyrelsen således skulle afholde udgifter til særlig tilrettelagte forløb, supplerende undervisningstilbud m.v., som ikke finansieres af de ordinære statslige taxametertilskud og eventuelt særlige tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk støtte m.v.
For så vidt angår efterskolerne kan henvisningen af den unge kun ske til kurser og lignende, der er på ungdomsuddannelsesniveau. Henvisningen kan således ikke ske til kurser og lignende, der svarer til folkeskolens 8., 9. og 10. klassetrin. Det samme gælder henvisning af unge til husholdningsskoler og håndarbejdsskoler for så vidt angår 10. klassetrin.
Der vil i en bekendtgørelse blive fastsat regler om uddannelsesplanen.
Det vil blandt andet komme til at fremgå af bekendtgørelsen, at uddannelsesplanen skal indeholde en almendannende del, en specifikt målrettet del og en praktisk del. Den almendannende del skal især rette sig mod den sociale og personlige udvikling kombineret med samfundsfag. Den specifikt målrettede del skal støtte udviklingen af den unges interesser og evner og særlige færdigheder. Den praktiske del skal give den unge lejlighed til at udvikle og afprøve sine muligheder og kompetencer uden for det undervisningsmæssige miljø. Uddannelsesforløbet sikrer således, at den unges muligheder for beskæftigelse og fortsat uddannelse afklares og udvikles med henblik på et så selvstændigt voksenliv som muligt.
Efter forslaget består ungdomsuddannelsen af elementer af undervisning og praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner.
Uddannelsen gives inden for følgende områder:
Aktiviteter der fremmer den unges personlige udvikling og mulighed for at deltage selvstændigt og aktivt i samfundslivet. Der kan fx indgå undervisning i dansk, matematik, edb og samfundsorientering.
Aktiviteter der fremmer den unges evne til at indgå i sociale sammenhænge og til at få et selvstændigt og aktivt fritidsliv samt fag og aktiviteter, der er rettet mod udvikling af kompetencer til brug i bo-, uddannelses- og/eller beskæftigelsessituationer. Der kan fx indgå undervisning i madlavning, husholdning, økonomi, idræt, musik, kommunikation samt orientering om anvendelse af offentlige tilbud, herunder biblioteker.
De praktiske aktiviteter, herunder praktik, skal bidrage til at opfylde målene i uddannelsesplanen ved at bibringe den unge viden om og færdigheder i forskellige arbejdsfunktioner og lignende, der sikrer kvalifikationer, der er relevante på arbejdsmarkedet eller for udviklingen af de personlige kompetencer.
Forslaget indeholder desuden en hjemmel for undervisningsministeren til at fastsætte regler om undervisningen og de praktiske aktiviteter, herunder praktik, hvis der skulle blive et behov herfor. Der vil i givet fald kunne fastsættes regler om fag og aktiviteter, herunder bo-undervisning, der fremmer den unges evne til at indgå i sociale sammenhænge. Der vil desuden kunne fastsættes regler om den unges uddannelses- og beskæftigelsesaktiviteter. Der vil også kunne fastsættes regler om tilrettelæggelsen af de praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner, og sammenhængen mellem undervisningen og de praktiske aktiviteter.
For at sikre et ensartet tilbud foreslås det, at undervisningstimetallet for ungdomsuddannelsen fastsættes til at udgøre mindst 840 timer a 60 minutter årligt, svarende til 28 lektioner a 45 minutter i 40 uger.
Desuden foreslås det fastsat, at de praktiske aktiviteter, herunder praktik, højst kan udgøre 280 timer årligt. Grunden hertil er et ønske om, at praktikdelen ikke må udgøre en for stor andel af det samlede uddannelsesforløb. Der er dog mulighed for, at kommunalbestyrelsen efter anmodning fra den unge og forældrene eller eventuelt værgen kan fravige bestemmelsen, når særlige grunde taler for, at det er til elevens bedste.
Efter § 4, stk. 4, kan der i ungdomsuddannelsen indgå elementer, der leveres af daghøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler, højskoler, produktionsskoler, erhvervsskoler, værksteder og andre institutioner. Disse elementer af uddannelsen foreslås at indgå i det årlige undervisningstimetal med 4,2 timer pr. dag. Det samme gælder for praktik i virksomheder og institutioner.
Efter forslaget kan den unge efter eget ønske eller på grund af sygdom m.v. afbryde ungdomsuddannelsen. Ved genoptagelsen kan kommunalstyrelsen stille krav om, at der foretages en ny henvisning efter § 3, stk. 1 og 2. I forbindelse med genoptagelsen kan det desuden blive aktuelt, at Ungdommens Uddannelsesvejledning justerer uddannelsesplanen.
Ved afslutningen af uddannelsen skal der udstedes et kompetencepapir (afgangsbevis), der indeholder en beskrivelse af de opnåede kompetencer og i hvilket omfang, den unge har opfyldt målene for uddannelsen og for de enkelte uddannelsesdele. For unge, der afbryder ungdomsuddannelsen, skal der ligeledes udstedes et kompetencepapir for de dele af uddannelsen, som den unge har færdiggjort.
Der vil ved bekendtgørelse blive fastsat regler om kompetencepapirernes udformning og indhold, herunder hvilke elementer der skal indgå i kompetencepapirerne. Det vil blive fastsat, at kompetencepapiret skal indeholde oplysning om, hvilke fag og aktiviteter den unge har modtaget undervisning i, og hvilke praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner, den unge har deltaget i under uddannelsen. Der vil også blive fastsat regler om vurderingen af den unges opfyldelse af målene for hele uddannelsen og for de enkelte uddannelsesdele, herunder for de praktiske aktiviteter. Der vil desuden blive fastsat regler for kompetencepapirets udformning i de tilfælde, hvor den unge afbryder ungdomsuddannelsen.
Efter forslaget skal kommunalbestyrelsen sørge for eller afholde udgifterne til fornøden befordring mellem hjem eller fast aflastningshjem og uddannelsesinstitution eller praktiksted. Det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om art og omfang af befordringsbehovet på grundlag af en lægeerklæring eller anden sagkyndig udtalelse.
Kommunalbestyrelsen kan efter forslaget også henvise den unge til at benytte offentlige befordringsmidler i det omfang, den unges handicap tillader det, og det ikke medfører urimelig lang befordrings- og ventetid.
Forslaget indeholder desuden en bemyndigelse for undervisningsministeren til at fastsætte regler om befordring, herunder om befordring i tilfælde af forbigående sygdom.
Det vil blandt andet komme til at fremgår af reglerne, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om art og omfang af befordringsbehovet på grundlag af en lægeerklæring eller anden sagkyndig udtalelse om den pågældendes egen befordringsevne. Der vil også blive fastsat regler om befordring af ledsager i de tilfælde, hvor det er nødvendigt, at den unge ledsages under befordringen.
Der vil endvidere blive fastsat regler om, hvornår unge, der ikke har et særligt befordringsbehov, kan få befordringsgodtgørelse.
Efter forslaget skal alle nødvendige undervisningsmidler vederlagsfrit stilles til rådighed for deltagerne.
Det er kommunalbestyrelsen, der har det endelige ansvar for uddannelsestilbuddet. Uanset om uddannelsen foregår på en af kommunens egne uddannelsesinstitutioner eller på en anden institution, vil det derfor altid være muligt at indbringe ethvert spørgsmål for den ansvarlige kommunalbestyrelse om gennemførelsen af uddannelsen. De kommunale tilsynsmyndigheder påser, at kommunalbestyrelsen overholder lovgivningen.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsens afgørelser om tilbud eller afslag på tilbud om en ungdomsuddannelse skal kunne indbringes af den unge for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf. § 51 a i lov om folkeskolen. Den unge kan også indbringe kommunalbestyrelsens afgørelser om indholdet af ungdomsuddannelsen for nævnet.
Med bestemmelsen sigtes der navnlig på oplysninger, som er nødvendige i forbindelse med påtænkte ændringer af loven. Der skal herved henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 16, hvorefter ungdomsuddannelsen løbende skal evalueres. Evalueringen vil blive afsluttet endeligt efter 4 års forløb, således at der foreligger et resultat af evalueringen til brug for udarbejdelsen af et lovforslag i folketingsåret 2011-2012.
Der er desuden i stk. 2 indsat en hjemmel for undervisningsministeren til at kræve oplysninger indberettet elektronisk og hjemmel til at fastsætte regler herom. Desuden foreslås det, at undervisningsministeren får hjemmel til at fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem myndigheder samt om anvendelse af digital signatur i forbindelse med aflevering af oplysningerne.
Det er fundet hensigtsmæssigt, at der indsættes en særlig bestemmelse om forsøgsvirksomhed m.v., hvorefter undervisningsministeren kan godkende, at lovens bestemmelser bortset fra formålsbestemmelsen kan fraviges for at fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde.
Forslaget indeholder desuden en hjemmel for undervisningsministeren til at yde tilskud til forsøgsvirksomhed m.v.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. august 2007.
Efter forslaget er unge, der inden den 1. august 2007 har gennemført et ungdomsuddannelsesforløb efter lov om specialundervisning, ikke omfattet af loven. Dette gælder også, selv om ungdomsuddannelsesforløbet har haft en kortere varighed end tre år.
Unge, der har påbegyndt et ungdomsuddannelsesforløb i henhold til lov om specialundervisning for voksne, men ikke afsluttet uddannelsen inden den 31. juli 2006, foreslås derimod omfattet af denne lov. Dette indebærer, at der blandt andet skal udarbejdes en uddannelsesplan for disse unge i henhold § 4, stk. 2. Ved udarbejdelsen skal der tages hensyn til, at ungdomsuddannelsestilbuddet afkortes med den periode, hvor den pågældende har deltaget i et ungdomsuddannelsesforløb efter lov om specialundervisning for voksne.
Loven om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er en nyskabelse, og det kan derfor blive nødvendigt med senere justeringer. Ungdomsuddannelsen foreslås derfor løbende evalueret. Evalueringen vil blive afsluttet endeligt efter 4 års forløb, således at der foreligger et resultat af evalueringen til brug for udarbejdelsen af et lovforslag i folketingsåret 2011-2012.
Efter forslaget gælder loven ikke for Færøerne og Grønland.
Herved bekendtgøres lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 28. maj 2019, med de ændringer, der følger af lov nr. 731 af 13. juni 2023.
Den ændring vedrørende § 2 b, som er affattet ved § 1, nr. 12, i lov nr. 731 af 13. juni 2023 om ændring af lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu-loven), den ændring vedrørende § 3 a, stk. 1, nr. 5, som er affattet ved § 1, nr. 16, i lov nr. 731 af 13. juni 2023, og den ændring, der følger af § 1, nr. 17, i lov nr. 731 af 13. juni 2023, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringerne træder i kraft den 1. januar 2025, jf. § 2, stk. 2-4, i lov nr. 731 af 13. juni 2023.
Den ændring, der følger af § 19 i lov nr. 754 af 13. juni 2023 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om social service og forskellige andre love (Handlekommune for børn, der hjælpes tilbage til Danmark af danske myndigheder, og for børn, hvis forældre er i udlandet, ensretning af begrebsbrug, nødvendige ændringer i handlekommunereglerne som følge af barnets lov m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringen træder i kraft den 1. januar 2024, jf. § 24, stk. 1, i lov nr. 754 af 13. juni 2023.
Formålet med den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse er, at unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og at give unge med potentiale herfor forudsætninger for videre uddannelse og beskæftigelse.
Stk. 2. Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om den unge modtager specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen sikrer, at unge med særlige behov orienteres om uddannelsestilbuddet efter denne lov.
Denne ændring er tilføjet fra: Lov om ændring af en række love på børne- og undervisningsområdet, socialområdet, det familieretlige område, skatteområdet, beskæftigelsesområdet, udlændinge- og integrationsområdet og ældreområdet (Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke m.v.) d. 15/05/2025
Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.
Unge med særlige behov har et retskrav på en ungdomsuddannelse. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge omfattet af 1. pkt., der er tilmeldt kommunens folkeregister, den 3-årige særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, jf. dog § 8, stk. 4.
Stk. 2. Tilbuddet skal indeholde valgmuligheder for den unge, jf. § 2 a, og gives i forbindelse med undervisningspligtens ophør. Hvis den unge fortsætter undervisningen i folkeskolen, en fri grundskole eller en efterskole m.v., efter undervisningspligtens ophør, gives tilbuddet dog først i forbindelse med denne undervisnings ophør.
Stk. 3. Den unge kan modtage kommunalbestyrelsens tilbud indtil det fyldte 25. år.
Stk. 4. Den unge skal færdiggøre den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse senest 5 år efter, at den er påbegyndt.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at oprette halvårlige eller helårlige optag af unge på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Træffer kommunalbestyrelsen beslutning herom, skal beslutningen offentliggøres.
Kommunalbestyrelsen skal give den unge mulighed for at vælge mellem flere forskellige uddannelsessteder, jf. dog stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal indgå i dialog med den unge om, hvilken valgmulighed der er den bedste for den unge.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at give den unge valgmuligheder, hvis kommunalbestyrelsen efter dialogen med den unge, jf. stk. 1, vurderer, at den unge har behov for et ekstraordinært specialiseret tilbud, og at kun ét uddannelsessted matcher den unges behov uden at indebære en urimelig lang befordrings- eller ventetid for den unge.
Stk. 3. I kommunalbestyrelsens vurdering af, hvilke uddannelsessteder den unge skal tilbydes, jf. stk. 1, indgår både faglige og økonomiske hensyn. Kommunalbestyrelsen skal foretage en konkret og individuel vurdering af den unges behov og uddannelsesstedernes tilbud og må ikke give tilbud om uddannelsessted alene ud fra økonomiske overvejelser. Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at oprette et nyt uddannelsessted blot for at kunne give den unge valgmuligheder. Kommunalbestyrelsen har heller ikke pligt til at give den unge mulighed for at vælge et uddannelsessted, der er uforholdsmæssig dyrere end et andet uddannelsessted, der matcher den unges behov, herunder hvis kommunalbestyrelsen efter dialog med den unge vurderer, at dette indebærer en urimelig lang befordrings- eller ventetid for den unge.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt den unge er omfattet af § 2, stk. 1.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer efter dialog med den unge afgørelse efter stk. 1 om, hvorvidt den unge kan optages på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Kommunalbestyrelsen inddrager i fornødent omfang udtalelser fra sagkyndige, herunder pædagogisk-psykologisk vurdering, og skoler, hvor den unge har været optaget, i kommunen eller i andre kommuner.
Kommunalbestyrelsen skal på kommunens hjemmeside orientere om følgende:
Processen for den unges overgang fra den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse til videre uddannelse, beskæftigelse, fritidsaktiviteter eller sociale aktiviteter, jf. § 9.
Hvorvidt kommunalbestyrelsen har nedsat et visitationsudvalg, og om sammensætningen af et eventuelt visitationsudvalg.
Hvordan kommunalbestyrelsen sikrer sig, at et uddannelsessted lever op til lovgivningens og kvalitetsaftalens krav til varetagelse af opgaven.
Processen for den unges visitation til den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, herunder målgruppevurdering og den unges mulighed for at vælge mellem flere uddannelsessteder.
Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens forpligtelse til på hjemmesiden at orientere om visitationsprocessen, opfølgningsprocessen og sikringen af, at et uddannelsessted lever op til lovgivningen og kvalitetsaftalen.
Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse skal i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyn til den enkelte unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse skal udgøre et planlagt og koordineret forløb.
Stk. 2. Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse kan indledes med et afklaringsforløb på indtil 12 uger, der skal afdække den unges ønsker og muligheder, herunder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse.
For en ung, der er optaget på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, udarbejder kommunalbestyrelsen efter dialog med den unge en individuel forløbsplan. Kommunalbestyrelsen tager på baggrund af dialogen stilling til, om den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse skal indledes med et afklaringsforløb.
Stk. 2. I forløbsplanen skal indholdet i og tilrettelæggelsen af den unges uddannelsesforløb fastlægges. Forløbsplanen skal indeholde følgende:
En oversigt over de aktiviteter, herunder praktikophold, jf. § 6, som skal indgå i den unges uddannelsesforløb.
Progressionsmål for den unge, således at forløbsplanen leder frem mod ressourcepapiret, jf. § 9.
Løbende dokumentation af aktiviteter, der har til formål at afklare den unges overgang til videre uddannelse, beskæftigelse, fritidstilbud eller sociale aktiviteter.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen justerer efter behov forløbsplanen efter et eventuelt afklaringsforløb, jf. § 4, stk. 2. Kommunalbestyrelsen justerer i øvrigt forløbsplanen efter behov og mindst en gang årligt.
I forløbsplanen, jf. § 4, stk. 2, kan indgå elementer, der leveres af
efterskoler i form af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter § 4, stk. 2, og supplerende undervisningstilbud for unge, jf. lov om efterskoler og frie fagskoler,
frie fagskoler og folkehøjskoler, jf. lov om folkehøjskoler og lov om efterskoler og frie fagskoler,
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
daghøjskoler, jf. folkeoplysningsloven,
værksteder og andre institutioner, herunder voksenuddannelsescentre og disses driftsoverenskomstparter, og
institutioner for forberedende grunduddannelse i form af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter § 4, stk. 2.
Stk. 2. Indgår kommunalbestyrelsen aftale om tilrettelæggelse af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse eller elementer af denne med en af de institutioner, der er nævnt i stk. 1, eller med et andet uddannelsessted, skal dette ske i form af en kvalitetsaftale, jf. stk. 3. Kravet om indgåelse af en kvalitetsaftale gælder ikke for et kommunalt uddannelsessted i forhold til den kommunalbestyrelse, som uddannelsesstedet hører under.1)
Stk. 3. Kvalitetsaftalen skal indeholde
en beskrivelse af opgavefordelingen mellem kommunalbestyrelsen og uddannelsesstedet,
en beskrivelse af undervisningens indhold, tilrettelæggelse og omfang,
en beskrivelse af de økonomiske vilkår for uddannelsesstedets varetagelse af opgaven, herunder budget og regnskab,
en angivelse af eventuelle kvalitetsparametre for institutionens udførelse af opgaven og
Afholder kommunalbestyrelsen udgifter til undervisning og befordring af unge, der bor i en anden kommune, kan kommunalbestyrelsen kræve udgifterne refunderet fra kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori den unge har bopæl.
Stk. 2. Flytter den unge fra den kommune, der har tilbudt den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, og afbryder den unge i den forbindelse den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, kan den unge anmode om at fortsætte den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse i tilflytterkommunen. I forbindelse med anmodning om fortsættelse af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse kan kommunalbestyrelsen i tilflytterkommunen beslutte, at der skal træffes ny afgørelse efter § 3.
Stk. 3. Visiteres en ung til et botilbud efter § 9, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller anbringes den unge uden for hjemmet, og visiteres den unge til en 3-årig særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, finder reglerne i kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område anvendelse.
Stk. 4. Krav om refusion for udgifter til undervisning m.v. skal være fremsat senest 12 måneder efter, at undervisningen er afholdt.
Kommunalbestyrelsens udgifter til den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, der gives som et tilbud efter § 91 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er ikke omfattet af statslig refusion efter reglerne om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse består af elementer af undervisning og praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner.
Stk. 2. Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse skal indeholde fag og aktiviteter, herunder boundervisning, der
fremmer den unges personlige udvikling og mulighed for at deltage selvstændigt og aktivt i samfundslivet,
fremmer den unges evne til at indgå i sociale sammenhænge og til at få et selvstændigt og aktivt fritidsliv og
er rettet mod udvikling af kompetencer til brug i uddannelses- eller beskæftigelsessituationer.
Stk. 3. Praktik i virksomheder og institutioner skal bidrage til at opfylde målene i forløbsplanen ved at bibringe den unge
arbejdserfaring og anden erfaring, der sikrer kvalifikationer, som er relevante på arbejdsmarkedet eller for udviklingen af de personlige kompetencer,
erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendige for at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet og for at deltage i et aktivt voksenliv, og
indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejdsplads.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om indholdet af undervisningen og de praktiske aktiviteter.
Undervisningstimetallet, der skal være til rådighed for deltagere i den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, skal mindst udgøre 840 timer årligt. Ved fastlæggelse af undervisningstiden regnes 60 minutters undervisning lig med en undervisningstime.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer efter dialog med den unge afgørelse om, hvor stor en andel af det årlige timetal efter stk. 1 der for den enkelte unge skal anvendes til praktiske aktiviteter, herunder praktik.
Stk. 3. Praktiske aktiviteter, herunder praktik, og undervisning på andre uddannelsesinstitutioner indgår i det årlige undervisningstimetal med 4,2 timer pr. dag.
Kommunalbestyrelsen kan godkende den unges anmodning om at afbryde den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse midlertidigt på grund af sygdom eller af andre grunde.
Stk. 2. Den unge kan anmode om at genoptage den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse efter midlertidigt at have afbrudt den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse på grund af sygdom m.v. Anmodning om genoptagelse af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse skal ske, inden den unge fylder 25 år. I forbindelse med anmodningen om genoptagelse af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der skal træffes en ny afgørelse efter § 3.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fravige alderskravet i stk. 2, 2. pkt.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan afbryde den unges særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, hvis den unge ikke deltager aktivt i uddannelsesforløbet.
Kommunalbestyrelsen påbegynder senest 12 måneder før den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelses afslutning et ressourcepapir, der danner grundlag for en eventuel revision af den unges uddannelsesplan, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Ressourcepapiret skal understøtte planlægning og koordinering af, hvad den unge skal overgå til efter den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.
Stk. 2. Senest 3 måneder før afslutningen af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse afholder kommunalbestyrelsen et møde med den unge om den unges overgang fra den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse til videre uddannelse, beskæftigelse, fritidsaktiviteter eller sociale aktiviteter. Ønsker den unge det, kan den unge under mødet bistås af forældrene eller andre personer, som den unge har tillid til.
Stk. 3. Når den unge afslutter den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, udsteder kommunalbestyrelsen et uddannelsesbevis. Uddannelsesbeviset skal indeholde en kortfattet beskrivelse af uddannelsens indhold og de kompetencer, som den unge har opnået, og en vurdering af den unges opfyldelse af målene for hele uddannelsen og for de enkelte uddannelsesdele.
Stk. 4. Afbrydes den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse permanent efter § 8, stk. 4, eller af andre årsager, udsteder kommunalbestyrelsen et uddannelsesbevis for de færdiggjorte uddannelsesdele. Afbrydes den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse midlertidigt, jf. § 8, stk. 1, udsteder kommunalbestyrelsen et uddannelsesbevis for de færdiggjorte uddannelsesdele, hvis den unge anmoder om et sådant.
Kommunalbestyrelsen sørger for eller afholder udgifterne til fornøden befordring mellem hjem eller fast aflastningshjem og uddannelsesinstitution eller praktiksted for unge, der deltager i den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om befordring.
Kommunalbestyrelsen sørger for, at de nødvendige undervisningsmidler stilles vederlagsfrit til rådighed for deltagerne.
Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 3, § 7, stk. 2, og § 8, stk. 1, 3 og 4, kan af den unge indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning. Det samme gælder kommunalbestyrelsens afgørelser om indholdet af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.
Har børne- og undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan styrelsens afgørelser ikke indbringes for ministeren.
Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at visse typer af afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, dog i et nærmere bestemt omfang kan indbringes for ministeren. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om adgangen til at klage og om fremgangsmåden herved.
Undervisningsministeren kan til varetagelse af bl. a. lovgivnings- og vejledningsfunktioner forlange enhver oplysning, som ministeren skønner nødvendig til udførelse af disse opgaver, meddelt af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at oplysninger, jf. stk. 1, skal leveres i elektronisk form, og kan herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem myndigheder, herunder uddannelsesinstitutioner, og om anvendelsen af digital signatur i forbindelse med aflevering af oplysninger efter stk. 1 og 2.
For at fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde kan undervisningsministeren fravige lovens bestemmelser bortset fra kapitel 1.
Stk. 2. Efter undervisningsministerens bestemmelse kan staten yde tilskud til forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde.
Loven træder i kraft den 1. august 2007.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af forløbsplanen, herunder om den løbende sammenkobling med ressourcepapiret. Børne- og undervisningsministeren udsteder en skabelon for forløbsplanen.
et krav om, at institutionen giver kommunalbestyrelsen de oplysninger, som kommunalbestyrelsen skønner nødvendige, om varetagelsen af opgaven.2)
Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af kvalitetsaftalen. Børne- og undervisningsministeren udsender en vejledende skabelon til kvalitetsaftalen.
Stk. 5. Kommunen afholder udgiften til særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter § 4, stk. 2, og supplerende undervisningstilbud samt til den i stk. 2 nævnte tilrettelæggelse.
Stk. 6. De i stk. 1, nr. 1-3 nævnte institutioners og de i stk. 1, nr. 5, nævnte voksenuddannelsescentres udbud af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter § 4, stk. 2, supplerende undervisningstilbud og den i stk. 2 nævnte tilrettelæggelse skal ske som indtægtsdækket virksomhed.
Stk. 7. Udgifter til elementer af ordinær undervisning, der leveres af de i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte institutioner og de i stk. 1, nr. 5, nævnte voksenuddannelsescentre, finansieres efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende aktivitet. Udgifter til eventuel elevbetaling el. lign. for deltagelse i ordinær undervisning afholdes af kommunen.
Stk. 5. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om udformning og indhold af ressourcepapiret og uddannelsesbeviset.
