Search for a command to run...
LBK nr 1077 af 11/08/2023
Børne- og Undervisningsministeriet
For en ung, der er optaget på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, udarbejder kommunalbestyrelsen efter dialog med den unge en individuel forløbsplan. Kommunalbestyrelsen tager på baggrund af dialogen stilling til, om den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse skal indledes med et afklaringsforløb.
Stk. 2. I forløbsplanen skal indholdet i og tilrettelæggelsen af den unges uddannelsesforløb fastlægges. Forløbsplanen skal indeholde følgende:
En oversigt over de aktiviteter, herunder praktikophold, jf. § 6, som skal indgå i den unges uddannelsesforløb.
Progressionsmål for den unge, således at forløbsplanen leder frem mod ressourcepapiret, jf. § 9.
Løbende dokumentation af aktiviteter, der har til formål at afklare den unges overgang til videre uddannelse, beskæftigelse, fritidstilbud eller sociale aktiviteter.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen justerer efter behov forløbsplanen efter et eventuelt afklaringsforløb, jf. § 4, stk. 2. Kommunalbestyrelsen justerer i øvrigt forløbsplanen efter behov og mindst en gang årligt.
Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af forløbsplanen, herunder om den løbende sammenkobling med ressourcepapiret. Børne- og undervisningsministeren udsteder en skabelon for forløbsplanen.
Efter forslaget skal ungdomsuddannelsen i videst muligt omfang tilrettelægges individuelt. Uddannelsen skal udgøre et planlagt og koordineret forløb.
Uddannelsen indeholder et afklaringsforløb på indtil 12 uger, der skal afdække den unges ønsker og muligheder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse. Varigheden af afklaringsforløbet fastsættes efter en konkret vurdering af, i hvilket omfang den unge har behov herfor. I forbindelse med afklaringsforløbet udarbejder Ungdommens Uddannelsesvejledning en individuel uddannelsesplan, der indeholder de aktiviteter, som den unge skal tilbydes.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at det planlagte uddannelsesforløb for den enkelte unge følges af uddannelsesinstitutionerne.
Det fremgår af forslaget, at der i uddannelsesplanen kan indgå elementer, der leveres af daghøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler, højskoler, produktionsskoler, erhvervsskoler, værksteder og andre institutioner. Hvis uddannelsesplanen indeholder sådanne elementer, er det kommunalbestyrelsen, der afholder undervisningsudgifterne for den unge.
Ved henvisning til tilbud på statsligt finansierede uddannelser vil kommunnalbestyrelsen således skulle afholde udgifter til særlig tilrettelagte forløb, supplerende undervisningstilbud m.v., som ikke finansieres af de ordinære statslige taxametertilskud og eventuelt særlige tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk støtte m.v.
For så vidt angår efterskolerne kan henvisningen af den unge kun ske til kurser og lignende, der er på ungdomsuddannelsesniveau. Henvisningen kan således ikke ske til kurser og lignende, der svarer til folkeskolens 8., 9. og 10. klassetrin. Det samme gælder henvisning af unge til husholdningsskoler og håndarbejdsskoler for så vidt angår 10. klassetrin.
Der vil i en bekendtgørelse blive fastsat regler om uddannelsesplanen.
Det vil blandt andet komme til at fremgå af bekendtgørelsen, at uddannelsesplanen skal indeholde en almendannende del, en specifikt målrettet del og en praktisk del. Den almendannende del skal især rette sig mod den sociale og personlige udvikling kombineret med samfundsfag. Den specifikt målrettede del skal støtte udviklingen af den unges interesser og evner og særlige færdigheder. Den praktiske del skal give den unge lejlighed til at udvikle og afprøve sine muligheder og kompetencer uden for det undervisningsmæssige miljø. Uddannelsesforløbet sikrer således, at den unges muligheder for beskæftigelse og fortsat uddannelse afklares og udvikles med henblik på et så selvstændigt voksenliv som muligt.
