Folkeoplysningsloven

Bestemmelsen indfører som noget nyt en overordnet formålsbeskrivelse for hele det frie folkeoplysende område. Bestemmelsen tager udgangspunkt i de værdier, der i generationer har været udgangspunktet for denne virksomhed, nemlig respekt for initiativtagernes egenart og idégrundlag, der i mangfoldigheden har det karakteristikum, at fællesskabet er i centrum og skal udgøre rammen for al fri folkeoplysende virksomhed. Bestemmelsen i § 1 kan ikke stå alene, men skal ses i sammenhæng med formålsbeskrivelserne for folkeoplysende voksenundervisning (§ 7) og det frivillige foreningsarbejde (§ 14) samt med det foreningsbegreb, der foreslås i §§ 4 og 5.

Tilsammen danner formålsbeskrivelserne i kombination med foreningsbegrebet de retningslinier, som har været efterspurgt i den gældende lov. Formålene og foreningsbegrebet skal styrke det lokale folkeoplysningsarbejde ved at give initiativtagerne, foreningerne, kommunalbestyrelsen, folkeoplysningsudvalget m.fl. et arbejdsredskab, der gør dem i stand til at debattere og sætte rammer for, hvad der kan godkendes som støtteberettigende virksomhed efter loven.

Formålsbestemmelserne sætter folkeoplysningen ind i en overordnet samfundsmæssig, historisk, kulturel og social sammenhæng, hvor grundelementerne i det folkeoplysende trækkes frem. Her tænkes f.eks på demokratiforståelse og aktivt medborgerskab, hvor den enkelte føler sig forpligtet over for andre borgere og over for fællesskabet og forholder sig aktivt til andre.

Det er som nævnt ikke tanken at begrænse det frie initiativ, den frie deltagelse eller det frie emne- og lærervalg, som denne virksomhed har bygget på i mere end 100 år, men at give nogle pejlemærker, hvor grundelementerne i det folkeoplysende trækkes frem, og hvoraf det fremgår, at ikke al mellemmenneskelig aktivitet nødvendigvis er støtteberettigende som folkeoplysning efter denne lov.

Til § 2

Til stk. 1.

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 2, stk. 1. Kommunalbestyrelsen har som i gældende lov ansvaret for, at enhver aldersgruppe kan etablere og deltage i den folkeoplysende virksomhed.

Til stk. 2.

Bestemmelsen opregner, som i gældende lovs § 2, stk. 2, kommunalbestyrelsens forpligtelser, som præciseres senere i lovforslaget. Bestemmelsen fastholder muligheden for undervisning af børn og voksne sammen, men giver fortsat ikke hjemmel for kommunalbestyrelsen til at yde tilskud til undervisning, jf. kapitel 4, udelukkende af børn. Ved børn og voksne sammen forstås en særlig tilrettelæggelsesform, hvor børn og voksne tilmeldes og deltager sammen.

Til stk. 3.

Bestemmelsen angiver lokaleanvisningspligten, som præciseres nærmere i kapitel 6.

Til stk. 4.

Bestemmelsen angiver lokaletilskudspligten, som præciseres nærmere i kapitel 7.

Kapitel 2

Folkeoplysende foreninger som grundlag for tilskud

Til stk. 1.

    Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 2, stk. 1. Kommunalbestyrelsen har som i gældende lov ansvaret for, at enhver aldersgruppe kan etablere og deltage i den folkeoplysende virksomhed.

Til stk. 2.

    Bestemmelsen opregner, som i gældende lovs § 2, stk. 2, kommunalbestyrelsens forpligtelser, som præciseres senere i lovforslaget. Bestemmelsen fastholder muligheden for undervisning af børn og voksne sammen, men giver fortsat ikke hjemmel for kommunalbestyrelsen til at yde tilskud til undervisning, jf. kapitel 4, udelukkende af børn. Ved børn og voksne sammen forstås en særlig tilrettelæggelsesform, hvor børn og voksne tilmeldes og deltager sammen.

Til stk. 3.

    Bestemmelsen angiver lokaleanvisningspligten, som præciseres nærmere i kapitel 6.

Til stk. 4.

    Bestemmelsen angiver lokaletilskudspligten, som præciseres nærmere i kapitel 7.

Kapitel 2

Folkeoplysende foreninger som grundlag for tilskud

Bestemmelsen er ny og afløser gældende lovs kredsbegreb med et foreningsbegreb, se bemærkningerne til §§ 4 og 5.

Til stk. 1.

Bestemmelsen indebærer, at der indføres en overordnet betingelse for at få tilskud til folkeoplysende virksomhed, nemlig et krav om at folkeoplysende virksomhed skal tilbydes af en forening, der opfylder betingelserne i §§ 4 og 5; se bemærkningerne til disse.

Til stk. 2 og 3.

Forslaget giver folkeoplysningsudvalget mulighed for at fravige kravet om foreningsdannelse som tilskudsgrundlag. Det gælder de tilfælde, hvor der gives tilskud efter § 6, stk. 2, (mindst 5 pct. puljen til start og udvikling). Der er her typisk tale om tilskud til virksomhed, der ikke kan indpasses i de almindelige krav til foreningsdannelse. Se bemærkningerne til § 6, stk. 2, 4, 5 og 6. Ved en ansvarlig tilskudsmodtager forstås en person, der er fyldt 18 år, og til hvem kommunalbestyrelsen kan henvende sig.

Til § 4

Bestemmelsen indfører i overensstemmelse med de anbefalinger, der er givet i rapporten fra arbejdsgruppen om revision af loven, et krav om foreningsdannelse som grundlag for at få tilskud efter loven. Foreningsbegrebet afløser den gældende lovs »kredsbegreb« (gældende lovs § 3 a).

Da de to foreningsformer, henholdsvis foreninger der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning, og frivillige folkeoplysende foreninger der bygger på aktiviteter for børn og unge, imidlertid bygger på forskellige traditioner, er bestemmelsen delt i to, så kravene til foreningsdannelsen i et vist omfang er forskellige. Den altovervejende forskel består i, at en forening der tilbyder undervisning, typisk aftenskoler, tilbyder undervisning for alle, men deltagerne vil typisk ikke være medlemmer af foreningen, mens frivillige folkeoplysende foreninger for børn og unge tilbyder aktiviteter for medlemmerne. Dertil kommer, at foreningerne inden for undervisningsområdet i flere tilfælde dannes af organisationer.

Formålet med at udskifte kredsbegrebet med foreningsbegrebet er at styrke foreningen som den organisatoriske ramme, hvor folkeoplysningens formål og værdier fremmes. Med foreningsbegrebet udsendes et signal om, at foreningsformen og et fællesskab betragtes som et særligt værdifuldt udgangspunkt for det folkeoplysende arbejde. Der peges således fra flere sider på, at foreningsbegrebet er tættere forbundet med de værdier, der ligger i folkeoplysningsbegrebet end kredsbegrebet.

Foreningsbegrebet skal samtidig give folkeoplysningsudvalget et bedre arbejdsredskab, end der i dag er med kredsbegrebet. Med foreningsbegrebet bliver der stillet en række krav for at opnå tilskud, som i kombination med formålsbestemmelserne vil give folkeoplysningsudvalget bedre pejlemærker for, hvad der skal omfattes af loven som støtteberettigende folkeoplysning. Der er peget på, at kredsbegrebet med sin løse formulering har gjort det muligt for stort set alle at opfylde de krav, der stilles. Det har medvirket til, at det med den gældende lov opleves som vanskeligt at afvise at yde tilskud til kommerciel virksomhed. Foreningsbegrebet og formålsbestemmelserne tilsigter bl.a. at afhjælpe dette.

Det er lige som med kredsbegrebet i den gældende lov folkeoplysningsudvalget, der afgør, om lovens krav til foreningsdannelse som tilskudsbetingelse er opfyldt.

Til stk. 1.

Bestemmelsen fastslår som noget nyt, hvad der er en folkeoplysende forening.

Til stk. 2.

Bestemmelsen oplister de krav, der stilles til en folkeoplysende forening, der tilbyder voksenundervisning.

Til stk. 2, nr. 1 og 2.

Bestemmelserne udbygger det hidtidige krav i gældende lovs § 3a, stk. 2, nr. 1, med krav om, at foreningen skal have formuleret et formål med foreningsdannelsen.

Formålet skal ligge inden for lovens § 1, og derudover skal foreningens virksomhed opfylde formålsbestemmelsen i § 7 om folkeoplysende voksenundervisning.

Til stk. 2, nr. 3.

Bestemmelsen er ny og fastsætter, at en folkeoplysende forening, der tilbyder voksenundervisning, skal have en bestyrelse på mindst 5 personer. Bestyrelsen skal vælges eller udpeges af de medlemmer eller medlemsorganisationer, der står bag foreningen. Inden for voksenundervisningsområdet kan foreningen således bestå af medlemmer såvel som af medlemsorganisationer. Flere oplysningsforbund har således en lang tradition for, at det er medlemsorganisationer - politisk valgte - der er medlemmer af forbundet.

Til stk. 2, nr. 4.

Bestemmelsen er en opstramning af den gældende lov. For at give deltagerne en mulighed for at få indflydelse i foreningen foreslås det, at der skal være mulighed for, at deltagerne kan få én plads i bestyrelsen for den folkeoplysende voksenundervisningsforening. Hvis deltagerne ikke ønsker dette, får det dog ingen indflydelse på tilskudsbetingelserne.

Til stk. 2, nr. 5.

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 5, stk. 3.

Den virksomhed, som udbydes af den folkeoplysende forening, skal som udgangspunkt være åben for alle. D.v.s., der må ikke ske diskrimination på grund af etnisk baggrund, religion, politisk tilhørsforhold eller andre lignende forhold, se i øvrigt bemærkningerne til § 8, stk. 4.

Til stk. 2, nr. 6.

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 3 a, stk. 2, nr. 2.

Til stk. 2, nr. 7.

Bestemmelsen er ny. Foreningens formål skal være almennyttigt. Der ligger heri et krav om, at foreningens formål skal have en værdi, som kommer fællesskabet til gode, uden at der er involveret kommercielle interesser heri.

Bestemmelsens krav om, at foreningens virksomhed skal være kontinuerlig, har som baggrund, at det ikke er tanken med loven, at der skal kunne gives støtte til foreninger, der etableres alene med det formål at afholde ét enkeltstående eller ét årligt folkeoplysende arrangement. Der skal være tale om faste, planlagte aktiviteter, som primært forventes at forløbe over hele året.

Til stk. 3.

Bestemmelsen oplister de krav, der stilles til en frivillig folkeoplysende forening.

Til stk. 3, nr. 1 og 2.

Bestemmelserne svarer til kravene til en forening, der udbyder folkeoplysende voksenundervisning, bortset fra at foreningen skal opfylde formålsbestemmelsen i § 14; der henvises derfor til bemærkningerne til stk. 2, nr. 1 og 2.

Til stk. 3, nr. 3 , 4 og 5.

Foreningen skal være demokratisk opbygget. Det medfører, at der skal være demokratiske valg til foreningens bestyrelse, hvilket typisk vil ske ved afholdelse af en årlig generalforsamling. Foreningen skal bygge på aktive medlemmer, hvor foreningens primære medlemsform er aktive og ikke passive medlemskaber. Derudover ligger der i bestemmelsen, at medlemmerne skal have indflydelse på foreningens ledelse. Det sker primært ved, at der afholdes valg til bestyrelsen, afholdes medlemsmøder eller lignende. Børn, der er medlemmer af en forening, kan være repræsenteret ved deres forældre i foreningens demokratiske strukturer, da loven også omfatter aktiviteter for børn og unge. Den demokratiske sammenhæng skal forstås sådan, at bestyrelsen for klubbers vedkommende kan være sammensat af forældrerepræsentanter, repræsentanter for initiativtagerne, eventuelt en kommunal repræsentant samt repræsentanter valgt af og blandt klubbens medlemmer.

Bestemmelsen skal også ses i sammenhæng med udelukkelse af kommerciel virksomhed fra lovens område.

Til stk. 3, nr. 6.

Det skal som hovedregel være muligt for alle personer, der tilslutter sig en forenings formål, at blive medlem. D.v.s., der må ikke ske diskrimination på grund af etnisk baggrund, religion, politisk tilhørsforhold eller andre lignende forhold. Det vil derimod være muligt at afvise medlemmer i en periode på grund af almindeligt stop for tilgang af medlemmer i foreningen. Foreninger, hvor medlemskabet er betinget af køn, vil opfylde åbenhedskriteriet, lige som en firmaidrætsklub fortsat kan begrænse medlemsskaren til medlemmer, der rent faktisk arbejder i det pågældende firma. Ligeledes kan en politisk ungdomsforening kræve, at medlemmerne ikke kan være tilsluttet andre partier end foreningens moderparti. Tilsvarende gør sig gældende for kirkelige børne- og ungdomsorganisationer m.v.

Til stk. 3, nr. 7 og 8.

Bestemmelserne svarer til de krav der stilles til en forening, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning. Se derfor bemærkningerne til stk. 2, nr. 6 og 7.

Til § 5

Til stk. 1.

Bestemmelsen er ny. En forening vil primært tilbyde enten voksenundervisning, jf. kapitel 4, eller frivilligt foreningsarbejde for børn og unge, jf. kapitel 5, men det er også muligt at tilbyde virksomhed inden for begge områder. I sådanne tilfælde skal foreningen kun opfylde de krav, der stilles enten til en folkeoplysende forening, der tilbyder voksenundervisning, eller til en forening, der tilbyder frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde for børn og unge. Det er folkeoplysningsudvalget, der afgør, hvilke sæt af foreningskrav der stilles. Det sker ud fra en vurdering af, inden for hvilket område foreningen har sin hovedvirksomhed.

Til stk. 2.

Bestemmelsen er ny og beskriver bestyrelsens ansvar over for kommunalbestyrelsen, se i øvrigt bemærkningerne til kapitel 8.

Til stk. 3.

Bestemmelsen svarer for første dels vedkommende til gældende lovs § 3 a, stk. 2, nr. 4, og tydeliggør, at kommerciel forretningsmæssig virksomhed, herunder folkeoplysende undervisning eller andre aktiviteter, der drives som forretningsmæssig virksomhed, er udelukket fra tilskud efter loven.

Bestemmelsen hindrer som hidtil ikke, at de frivillige folkeoplysende foreninger kan afholde traditionelle foreningsarrangementer el. lign. som en mindre del af deres finansiering af den folkeoplysende virksomhed.

En aftenskole kan fortsat have såvel indtægtsdækket virksomhed som anden virksomhed i form af voksenundervisning f.eks. et sprogcenter, kompenserende specialundervisning m.v., men et eventuelt overskud, der er oparbejdet ved deltagerbetalingen efter denne lov, må ikke tilgå den indtægtsdækkede virksomhed, anden virksomhed i form af voksenundervisning m.v.

Ved vurderingen af, om foreningen er en kommerciel virksomhed, kan bl.a. indgå overvejelser om, hvordan foreningen anvender et eventuelt opstået overskud ved den folkeoplysende virksomhed. Et sådant overskud skal i givet fald tilfalde den folkeoplysende forening.

Til stk. 4.

Bestemmelsen er ny og skal sikre, at de offentlige tilskud forvaltes efter hensigten med loven. For at sikre at uvedkommende interesser ikke påvirker beslutningsprocessen i foreningerne, fremgår det direkte af loven, at der ikke må udpeges personer til bestyrelsen, som samtidigt via bestyrelsespost, ansættelsesforhold eller på anden måde må antages ikke med sikkerhed at være i stand til at fungere uafhængig af udlejer af lokaler m.m. Begrebet udleje i loven omfatter også udleje i form af leasing. Med ordet kontrollerer tænkes på en egentlig økonomisk eller styringsmæssig kontrol med udlejer. Bestemmelsen gælder, uanset på hvilken måde udlejer er organiseret, det være sig i en forening, en privatejet virksomhed, et selskab eller anden erhvervsmæssig virksomhed.

Til stk. 5.

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 3 a, stk. 3, der tilsigter at tilskynde til samarbejde imellem kommunerne. Kommunalbestyrelsen kan f.eks. på områder, hvor deltagergrundlaget er spinkelt og ved folkeoplysende virksomhed for handicappede, yde tilskud og anvise ledige offentlige lokaler til foreninger, som er hjemmehørende i en anden kommune, for at kommunens borgere kan få et folkeoplysende tilbud i egen kommune.

Til stk. 6.

Folkeoplysningsudvalget skal som hidtil godkende, at tilskudsbetingelserne er opfyldt. Det medfører, at folkeoplysningsudvalget, når der søges om tilskud efter loven, skal afgøre, om betingelserne om foreningsdannelse er opfyldt, og om der udøves folkeoplysende virksomhed efter loven. Den enkelte forening skal én gang årligt - typisk i forbindelse med afregningen af tilskuddet - redegøre for sin virksomhed gennem en beretning, som skal tilgå folkeoplysningsudvalget. Der er ikke formkrav til beretningen, men det forudsættes, at den afgives i en form og på en måde, der er umiddelbart tilgængelig for folkeoplysningsudvalget, og at beretningen på fyldestgørende måde beskriver foreningens virksomhed. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ikke skal indsendes en beretning.

Det er folkeoplysningudvalget, der har den endelige afgørelse af, om den gennemførte undervisning og de gennemførte aktiviteter er i overensstemmelse med lovens krav og de regler og rammer, som kommunalbestyrelsen og folkeoplysningsudvalget har afstukket for den virksomhed, der kan godkendes efter loven. Vurderingen vil typisk foregå i forbindelse med den endelige afregning af tilskuddet. Det er derfor vigtigt, at foreningen nøje vurderer, når den planlægger og tilbyder sin virksomhed, om den planlagte virksomhed opfylder lovens krav til folkeoplysende virksomhed.

Til stk. 7.

Bestemmelsen giver undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om en folkeoplysende forenings vedtægt, for at foreningen kan modtage tilskud efter loven. Der vil blive fastsat regler om, at vedtægten for den folkeoplysende forening skal indeholde foreningens formål, hvordan bestyrelsen sammensættes, antallet af bestyrelsesmedlemmer, valg til bestyrelsen m.v.

Kapitel 3

Bestemmelsen indfører i overensstemmelse med de anbefalinger, der er givet i rapporten fra arbejdsgruppen om revision af loven, et krav om foreningsdannelse som grundlag for at få tilskud efter loven. Foreningsbegrebet afløser den gældende lovs »kredsbegreb« (gældende lovs § 3 a).

    Da de to foreningsformer, henholdsvis foreninger der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning, og frivillige folkeoplysende foreninger der bygger på aktiviteter for børn og unge, imidlertid bygger på forskellige traditioner, er bestemmelsen delt i to, så kravene til foreningsdannelsen i et vist omfang er forskellige. Den altovervejende forskel består i, at en forening der tilbyder undervisning, typisk aftenskoler, tilbyder undervisning for alle, men deltagerne vil typisk ikke være medlemmer af foreningen, mens frivillige folkeoplysende foreninger for børn og unge tilbyder aktiviteter for medlemmerne. Dertil kommer, at foreningerne inden for undervisningsområdet i flere tilfælde dannes af organisationer.

    Formålet med at udskifte kredsbegrebet med foreningsbegrebet er at styrke foreningen som den organisatoriske ramme, hvor folkeoplysningens formål og værdier fremmes. Med foreningsbegrebet udsendes et signal om, at foreningsformen og et fællesskab betragtes som et særligt værdifuldt udgangspunkt for det folkeoplysende arbejde. Der peges således fra flere sider på, at foreningsbegrebet er tættere forbundet med de værdier, der ligger i folkeoplysningsbegrebet end kredsbegrebet.

    Foreningsbegrebet skal samtidig give folkeoplysningsudvalget et bedre arbejdsredskab, end der i dag er med kredsbegrebet. Med foreningsbegrebet bliver der stillet en række krav for at opnå tilskud, som i kombination med formålsbestemmelserne vil give folkeoplysningsudvalget bedre pejlemærker for, hvad der skal omfattes af loven som støtteberettigende folkeoplysning. Der er peget på, at kredsbegrebet med sin løse formulering har gjort det muligt for stort set alle at opfylde de krav, der stilles. Det har medvirket til, at det med den gældende lov opleves som vanskeligt at afvise at yde tilskud til kommerciel virksomhed. Foreningsbegrebet og formålsbestemmelserne tilsigter bl.a. at afhjælpe dette.

    Det er lige som med kredsbegrebet i den gældende lov folkeoplysningsudvalget, der afgør, om lovens krav til foreningsdannelse som tilskudsbetingelse er opfyldt.

Til stk. 1.

    Bestemmelsen fastslår som noget nyt, hvad der er en folkeoplysende forening.

Til stk. 2.

    Bestemmelsen oplister de krav, der stilles til en folkeoplysende forening, der tilbyder voksenundervisning.

Til stk. 2, nr. 1 og 2.

    Bestemmelserne udbygger det hidtidige krav i gældende lovs § 3a, stk. 2, nr. 1, med krav om, at foreningen skal have formuleret et formål med foreningsdannelsen.

    Formålet skal ligge inden for lovens § 1, og derudover skal foreningens virksomhed opfylde formålsbestemmelsen i § 7 om folkeoplysende voksenundervisning.

Til stk. 2, nr. 3.

    Bestemmelsen er ny og fastsætter, at en folkeoplysende forening, der tilbyder voksenundervisning, skal have en bestyrelse på mindst 5 personer. Bestyrelsen skal vælges eller udpeges af de medlemmer eller medlemsorganisationer, der står bag foreningen. Inden for voksenundervisningsområdet kan foreningen således bestå af medlemmer såvel som af medlemsorganisationer. Flere oplysningsforbund har således en lang tradition for, at det er medlemsorganisationer - politisk valgte - der er medlemmer af forbundet.

Til stk. 2, nr. 4.

    Bestemmelsen er en opstramning af den gældende lov. For at give deltagerne en mulighed for at få indflydelse i foreningen foreslås det, at der skal være mulighed for, at deltagerne kan få én plads i bestyrelsen for den folkeoplysende voksenundervisningsforening. Hvis deltagerne ikke ønsker dette, får det dog ingen indflydelse på tilskudsbetingelserne.

Til stk. 2, nr. 5.

    Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 5, stk. 3.

    Den virksomhed, som udbydes af den folkeoplysende forening, skal som udgangspunkt være åben for alle. D.v.s., der må ikke ske diskrimination på grund af etnisk baggrund, religion, politisk tilhørsforhold eller andre lignende forhold, se i øvrigt bemærkningerne til § 8, stk. 4.

Til stk. 2, nr. 6.

    Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 3 a, stk. 2, nr. 2.

Til stk. 2, nr. 7.

    Bestemmelsen er ny. Foreningens formål skal være almennyttigt. Der ligger heri et krav om, at foreningens formål skal have en værdi, som kommer fællesskabet til gode, uden at der er involveret kommercielle interesser heri.

    Bestemmelsens krav om, at foreningens virksomhed skal være kontinuerlig, har som baggrund, at det ikke er tanken med loven, at der skal kunne gives støtte til foreninger, der etableres alene med det formål at afholde ét enkeltstående eller ét årligt folkeoplysende arrangement. Der skal være tale om faste, planlagte aktiviteter, som primært forventes at forløbe over hele året.

Til stk. 3.

    Bestemmelsen oplister de krav, der stilles til en frivillig folkeoplysende forening.

Til stk. 3, nr. 1 og 2.

    Bestemmelserne svarer til kravene til en forening, der udbyder folkeoplysende voksenundervisning, bortset fra at foreningen skal opfylde formålsbestemmelsen i § 14; der henvises derfor til bemærkningerne til stk. 2, nr. 1 og 2.

Til stk. 3, nr. 3 , 4 og 5.

    Foreningen skal være demokratisk opbygget. Det medfører, at der skal være demokratiske valg til foreningens bestyrelse, hvilket typisk vil ske ved afholdelse af en årlig generalforsamling. Foreningen skal bygge på aktive medlemmer, hvor foreningens primære medlemsform er aktive og ikke passive medlemskaber. Derudover ligger der i bestemmelsen, at medlemmerne skal have indflydelse på foreningens ledelse. Det sker primært ved, at der afholdes valg til bestyrelsen, afholdes medlemsmøder eller lignende. Børn, der er medlemmer af en forening, kan være repræsenteret ved deres forældre i foreningens demokratiske strukturer, da loven også omfatter aktiviteter for børn og unge. Den demokratiske sammenhæng skal forstås sådan, at bestyrelsen for klubbers vedkommende kan være sammensat af forældrerepræsentanter, repræsentanter for initiativtagerne, eventuelt en kommunal repræsentant samt repræsentanter valgt af og blandt klubbens medlemmer.

    Bestemmelsen skal også ses i sammenhæng med udelukkelse af kommerciel virksomhed fra lovens område.

Til stk. 3, nr. 6.

    Det skal som hovedregel være muligt for alle personer, der tilslutter sig en forenings formål, at blive medlem. D.v.s., der må ikke ske diskrimination på grund af etnisk baggrund, religion, politisk tilhørsforhold eller andre lignende forhold. Det vil derimod være muligt at afvise medlemmer i en periode på grund af almindeligt stop for tilgang af medlemmer i foreningen. Foreninger, hvor medlemskabet er betinget af køn, vil opfylde åbenhedskriteriet, lige som en firmaidrætsklub fortsat kan begrænse medlemsskaren til medlemmer, der rent faktisk arbejder i det pågældende firma. Ligeledes kan en politisk ungdomsforening kræve, at medlemmerne ikke kan være tilsluttet andre partier end foreningens moderparti. Tilsvarende gør sig gældende for kirkelige børne- og ungdomsorganisationer m.v.

Til stk. 3, nr. 7 og 8.

    Bestemmelserne svarer til de krav der stilles til en forening, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning. Se derfor bemærkningerne til stk. 2, nr. 6 og 7.

Til stk. 1.

    Bestemmelsen er ny. En forening vil primært tilbyde enten voksenundervisning, jf. kapitel 4, eller frivilligt foreningsarbejde for børn og unge, jf. kapitel 5, men det er også muligt at tilbyde virksomhed inden for begge områder. I sådanne tilfælde skal foreningen kun opfylde de krav, der stilles enten til en folkeoplysende forening, der tilbyder voksenundervisning, eller til en forening, der tilbyder frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde for børn og unge. Det er folkeoplysningsudvalget, der afgør, hvilke sæt af foreningskrav der stilles. Det sker ud fra en vurdering af, inden for hvilket område foreningen har sin hovedvirksomhed.

Til stk. 2.

    Bestemmelsen er ny og beskriver bestyrelsens ansvar over for kommunalbestyrelsen, se i øvrigt bemærkningerne til kapitel 8.

Til stk. 3.

    Bestemmelsen svarer for første dels vedkommende til gældende lovs § 3 a, stk. 2, nr. 4, og tydeliggør, at kommerciel forretningsmæssig virksomhed, herunder folkeoplysende undervisning eller andre aktiviteter, der drives som forretningsmæssig virksomhed, er udelukket fra tilskud efter loven.

    Bestemmelsen hindrer som hidtil ikke, at de frivillige folkeoplysende foreninger kan afholde traditionelle foreningsarrangementer el. lign. som en mindre del af deres finansiering af den folkeoplysende virksomhed.

    En aftenskole kan fortsat have såvel indtægtsdækket virksomhed som anden virksomhed i form af voksenundervisning f.eks. et sprogcenter, kompenserende specialundervisning m.v., men et eventuelt overskud, der er oparbejdet ved deltagerbetalingen efter denne lov, må ikke tilgå den indtægtsdækkede virksomhed, anden virksomhed i form af voksenundervisning m.v.

    Ved vurderingen af, om foreningen er en kommerciel virksomhed, kan bl.a. indgå overvejelser om, hvordan foreningen anvender et eventuelt opstået overskud ved den folkeoplysende virksomhed. Et sådant overskud skal i givet fald tilfalde den folkeoplysende forening.

Til stk. 4.

    Bestemmelsen er ny og skal sikre, at de offentlige tilskud forvaltes efter hensigten med loven. For at sikre at uvedkommende interesser ikke påvirker beslutningsprocessen i foreningerne, fremgår det direkte af loven, at der ikke må udpeges personer til bestyrelsen, som samtidigt via bestyrelsespost, ansættelsesforhold eller på anden måde må antages ikke med sikkerhed at være i stand til at fungere uafhængig af udlejer af lokaler m.m. Begrebet udleje i loven omfatter også udleje i form af leasing. Med ordet kontrollerer tænkes på en egentlig økonomisk eller styringsmæssig kontrol med udlejer. Bestemmelsen gælder, uanset på hvilken måde udlejer er organiseret, det være sig i en forening, en privatejet virksomhed, et selskab eller anden erhvervsmæssig virksomhed.

Til stk. 5.

    Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 3 a, stk. 3, der tilsigter at tilskynde til samarbejde imellem kommunerne. Kommunalbestyrelsen kan f.eks. på områder, hvor deltagergrundlaget er spinkelt og ved folkeoplysende virksomhed for handicappede, yde tilskud og anvise ledige offentlige lokaler til foreninger, som er hjemmehørende i en anden kommune, for at kommunens borgere kan få et folkeoplysende tilbud i egen kommune.

Til stk. 6.

    Folkeoplysningsudvalget skal som hidtil godkende, at tilskudsbetingelserne er opfyldt. Det medfører, at folkeoplysningsudvalget, når der søges om tilskud efter loven, skal afgøre, om betingelserne om foreningsdannelse er opfyldt, og om der udøves folkeoplysende virksomhed efter loven. Den enkelte forening skal én gang årligt - typisk i forbindelse med afregningen af tilskuddet - redegøre for sin virksomhed gennem en beretning, som skal tilgå folkeoplysningsudvalget. Der er ikke formkrav til beretningen, men det forudsættes, at den afgives i en form og på en måde, der er umiddelbart tilgængelig for folkeoplysningsudvalget, og at beretningen på fyldestgørende måde beskriver foreningens virksomhed. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ikke skal indsendes en beretning.

    Det er folkeoplysningudvalget, der har den endelige afgørelse af, om den gennemførte undervisning og de gennemførte aktiviteter er i overensstemmelse med lovens krav og de regler og rammer, som kommunalbestyrelsen og folkeoplysningsudvalget har afstukket for den virksomhed, der kan godkendes efter loven. Vurderingen vil typisk foregå i forbindelse med den endelige afregning af tilskuddet. Det er derfor vigtigt, at foreningen nøje vurderer, når den planlægger og tilbyder sin virksomhed, om den planlagte virksomhed opfylder lovens krav til folkeoplysende virksomhed.

Til stk. 7.

    Bestemmelsen giver undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om en folkeoplysende forenings vedtægt, for at foreningen kan modtage tilskud efter loven. Der vil blive fastsat regler om, at vedtægten for den folkeoplysende forening skal indeholde foreningens formål, hvordan bestyrelsen sammensættes, antallet af bestyrelsesmedlemmer, valg til bestyrelsen m.v.

Kapitel 3

Til § 

6

Til stk. 1 og 2.

    Bestemmelserne svarer til gældende lovs § 4. Forsøgs- og udviklingspuljen er dog ændret til en start- og udviklingspulje.

    Kommunalbestyrelsen har rådighed over bevillingens størrelse, dog således at lovens § 2 til enhver tid skal være tilgodeset.

    Rammen fordeles på to områder, den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde. Af den samlede ramme, bortset fra forventede tilskud til lokaler, afsætter kommunalbestyrelsen dog først mindst 5 pct., som skal anvendes til en start- og udviklingspulje.

Til stk. 3.

    De to områder svarer til gældende lovs hovedområder. Områderne betegner som hidtil en økonomisk opdeling mellem forskellige foreninger. En forening kan søge tilskud efter begge områder. Folkeoplysningsudvalget afgør, jf. § 37, hvilket område en ansøgning sorterer under, og efter hvilket regelsæt der skal gives tilskud og ske afregning af tilskuddet. I den overordnede ramme indgår alle former for tilskud, herunder f.eks. forventet tilskud til lokaler.

Til stk. 4.

    Bestemmelsen omdanner den nugældende lovs pulje til forsøgs- og udviklingsarbejde til en start- og udviklingspulje. Formålet med puljen er som hidtil at sikre en rummelighed, der giver mulighed for, at forskellige organisationsformer kan påvirke og udfordre hinanden og forandre sig i dynamisk samspil.

    Fornyelsen sikres i den gældende lov gennem tilskud til nye initiativer, til udviklingsarbejde, til folkeoplysende tilbud til børn og unge, som ikke tiltrækkes af øvrige tilbud, til samlingssteder med folkeoplysning som hovedformål og til virksomhed af tværgående karakter. Tværgående kan være samarbejde på tværs af de forskellige foreninger, herunder fritids- og ungdomsklubber. Puljen er fælles for folkeoplysningsområdet, og folkeoplysningudvalget fordeler den. Folkeoplysningens mange initiativer mødes hermed i et fælles forum, hvor erfaringer m.v. bliver delt og diskuteret, og hvor fornyelsen ligeledes kan diskuteres i forhold til den lokale fritidspolitik.

    Med bestemmelsen fastholdes dette fælles forum for den lokale folkeoplysningsvirksomhed, samtidig med at bestemmelsen udvides til også at omfatte en startdel til helt nye initiativer, og det præciseres, at de amatørkulturelle aktiviteter også er omfattet. Som påpeget af arbejdsgruppen om revision af loven vil udviklingsdelen også kunne rumme forsøg med fleksible teknologistøttede undervisningsformer, herunder IT-fjernundervisning. Arbejdsgruppen påpeger dog samtidig, at udgangspunktet for den folkeoplysende virksomhed fortsat skal være det direkte møde mellem mennesker.

    Folkeoplysningsudvalget afgør som hidtil, hvilke initiativer der kan opnå tilskud, herunder om nye initiativer skal have tilskud gennem denne pulje eller gennem området for folkeoplysende voksenundervisning eller området for frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Puljen vil typisk blive anvendt til initiativtagere, der endnu ikke er etableret som en forening. Der er derfor mulighed for, jf. § 3, stk. 2, at folkeoplysningsudvalget kan fravige foreningskravet.

Til stk. 5.

    Folkeoplysningsudvalget kan for tilskud, der gives af start- og udviklingspuljen, fravige kravet om foreningsdannelse som tilskudsgrundlag, se bemærkningerne til § 3, stk. 2. Det er derimod en betingelse for tilskud, at virksomheden opfylder de formål, der er opstillet i loven.

    Som noget nyt præciseres det i loven, at det er overladt til kommunalbestyrelsen at beslutte de nærmere regler for tilskud efter 5 pct. puljen, herunder prioritere temaer, tage stilling til hvor længe tilskudsmodtagere/foreninger kan modtage tilskud af puljen m.v.

Til stk. 6.

    Bestemmelsen giver hjemmel til, at folkeoplysningsudvalget kan fastsætte frister for, hvornår der kan søges om tilskud efter puljen, og at folkeoplysningsudvalget, under hensyntagen til de regler som kommunalbestyrelsen fastsætter, kan stille krav til de oplysninger, der skal gives i ansøgningen.

    Da der er tale om en start- og udviklingspulje, forudsættes det, at der vil være flere ansøgningsmuligheder over året.

Til stk. 7.

    Bestemmelsen viderefører den gældende lovs mulighed for, at kommunalbestyrelsen i sine regler for administration kan fastsætte, at dele af den samlede ramme til folkeoplysningsområdet skal afsættes til særlige indsatsområder m.v., f.eks. til mellemkommunal refusion af undervisningsudgifter, virksomhed der retter sig mod særlige målgrupper gennem klubbernes arbejde, og til handicappede, herunder tilskud til befordring m.v. af handicappede.

Kapitel 4

Den folkeoplysende voksenundervisning

Til stk. 1 og 2.

Bestemmelserne svarer til gældende lovs § 4. Forsøgs- og udviklingspuljen er dog ændret til en start- og udviklingspulje.

Kommunalbestyrelsen har rådighed over bevillingens størrelse, dog således at lovens § 2 til enhver tid skal være tilgodeset.

Rammen fordeles på to områder, den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde. Af den samlede ramme, bortset fra forventede tilskud til lokaler, afsætter kommunalbestyrelsen dog først mindst 5 pct., som skal anvendes til en start- og udviklingspulje.

Til stk. 3.

De to områder svarer til gældende lovs hovedområder. Områderne betegner som hidtil en økonomisk opdeling mellem forskellige foreninger. En forening kan søge tilskud efter begge områder. Folkeoplysningsudvalget afgør, jf. § 37, hvilket område en ansøgning sorterer under, og efter hvilket regelsæt der skal gives tilskud og ske afregning af tilskuddet. I den overordnede ramme indgår alle former for tilskud, herunder f.eks. forventet tilskud til lokaler.

Til stk. 4.

Bestemmelsen omdanner den nugældende lovs pulje til forsøgs- og udviklingsarbejde til en start- og udviklingspulje. Formålet med puljen er som hidtil at sikre en rummelighed, der giver mulighed for, at forskellige organisationsformer kan påvirke og udfordre hinanden og forandre sig i dynamisk samspil.

Fornyelsen sikres i den gældende lov gennem tilskud til nye initiativer, til udviklingsarbejde, til folkeoplysende tilbud til børn og unge, som ikke tiltrækkes af øvrige tilbud, til samlingssteder med folkeoplysning som hovedformål og til virksomhed af tværgående karakter. Tværgående kan være samarbejde på tværs af de forskellige foreninger, herunder fritids- og ungdomsklubber. Puljen er fælles for folkeoplysningsområdet, og folkeoplysningudvalget fordeler den. Folkeoplysningens mange initiativer mødes hermed i et fælles forum, hvor erfaringer m.v. bliver delt og diskuteret, og hvor fornyelsen ligeledes kan diskuteres i forhold til den lokale fritidspolitik.

Med bestemmelsen fastholdes dette fælles forum for den lokale folkeoplysningsvirksomhed, samtidig med at bestemmelsen udvides til også at omfatte en startdel til helt nye initiativer, og det præciseres, at de amatørkulturelle aktiviteter også er omfattet. Som påpeget af arbejdsgruppen om revision af loven vil udviklingsdelen også kunne rumme forsøg med fleksible teknologistøttede undervisningsformer, herunder IT-fjernundervisning. Arbejdsgruppen påpeger dog samtidig, at udgangspunktet for den folkeoplysende virksomhed fortsat skal være det direkte møde mellem mennesker.

Folkeoplysningsudvalget afgør som hidtil, hvilke initiativer der kan opnå tilskud, herunder om nye initiativer skal have tilskud gennem denne pulje eller gennem området for folkeoplysende voksenundervisning eller området for frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Puljen vil typisk blive anvendt til initiativtagere, der endnu ikke er etableret som en forening. Der er derfor mulighed for, jf. § 3, stk. 2, at folkeoplysningsudvalget kan fravige foreningskravet.

Til stk. 5.

Folkeoplysningsudvalget kan for tilskud, der gives af start- og udviklingspuljen, fravige kravet om foreningsdannelse som tilskudsgrundlag, se bemærkningerne til § 3, stk. 2. Det er derimod en betingelse for tilskud, at virksomheden opfylder de formål, der er opstillet i loven.

Som noget nyt præciseres det i loven, at det er overladt til kommunalbestyrelsen at beslutte de nærmere regler for tilskud efter 5 pct. puljen, herunder prioritere temaer, tage stilling til hvor længe tilskudsmodtagere/foreninger kan modtage tilskud af puljen m.v.

Til stk. 6.

Bestemmelsen giver hjemmel til, at folkeoplysningsudvalget kan fastsætte frister for, hvornår der kan søges om tilskud efter puljen, og at folkeoplysningsudvalget, under hensyntagen til de regler som kommunalbestyrelsen fastsætter, kan stille krav til de oplysninger, der skal gives i ansøgningen.

Da der er tale om en start- og udviklingspulje, forudsættes det, at der vil være flere ansøgningsmuligheder over året.

Til stk. 7.

Bestemmelsen viderefører den gældende lovs mulighed for, at kommunalbestyrelsen i sine regler for administration kan fastsætte, at dele af den samlede ramme til folkeoplysningsområdet skal afsættes til særlige indsatsområder m.v., f.eks. til mellemkommunal refusion af undervisningsudgifter, virksomhed der retter sig mod særlige målgrupper gennem klubbernes arbejde, og til handicappede, herunder tilskud til befordring m.v. af handicappede.

Kapitel 4

Den folkeoplysende voksenundervisning

Til stk. 1.

Bestemmelsen indfører som noget nyt en formålsbeskrivelse for den folkeoplysende voksenundervisning. Formålet skal ses i sammenhæng med det overordnede formål i § 1, der understreger betydningen af fællesskabet i al folkeoplysende virksomhed. Den folkeoplysende virksomhed opererer ud fra en forudsætning om, at det er vigtigt, at deltagerne tager stilling til det liv og samfund, de er en del af. Folkeoplysning har således sin forankring i det danske demokrati og det heraf udsprungne »krav« til medborgerskab. Folkeoplysningen skal således bl.a. styrke lysten og evnen til at deltage i samfunds-, kultur-, familie- og arbejdslivet.

Folkeoplysende virksomhed bygger på en historisk tradition, der bl.a. indebærer respekt for den enkelte forenings idépolitiske grundlag og frie emnevalg. Det indebærer, at foreningen selv lægger rammerne for sit emnevalg og virksomhed. Hertil skal formålsbestemmelsen i kombination med lovens overordnede formål, og de krav der stilles til foreningsdannelse, give pejlemærker for, hvad der er folkeoplysende voksenundervisning efter loven. I den forbindelse kan det nævnes, at flere oplysningsforbund nu er begyndt at fastsætte etiske krav til deres afdelinger.

Intentionen med en formålsbeskrivelse er således, at brugere af loven, initiativtagere, foreninger, folkeoplysningsudvalg og kommunalbestyrelser i de konkrete tilfælde får bedre mulighed for at definere og afgrænse den støtteberettigende virksomhed.

Til stk. 2.

Bestemmelsen oplister som i gældende lovs § 5, stk. 1, hvad der er folkeoplysende voksenundervisning, og at der bortset fra tilskud efter § 8, stk. 2, er knyttet deltagerbetaling til denne som en tilskudsbetingelse. Som noget nyt nævnes debatskabende aktiviteter, se nærmere herom i bemærkningerne til § 8, stk. 2 og 3. Aktiviteter i tilknytning til undervisning er derimod ikke længere en del af kapitlet, men man kan fortsat få anvist lokaler og modtage lokaletilskud hertil, jf. kapitel 6 og 7.

Til stk. 3.

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 5, stk. 4. Kompetencegivende undervisning hører under anden lovgivning og karakteriseres ved, at undervisningsforløb m.v. er fastsat i regler.

Til § 8

Til stk. 1.

Bestemmelsen rummer gældende lovs § 5, stk. 2. Derudover præciseres det, at tilskuddet bliver givet til foreningen som en årlig beløbsramme. Rammen vil kunne udvides over året, hvis der er flere ansøgningsmuligheder. Tilskuddet til undervisning er bundet til nedbringelse af udgifterne til leder- og lærerløn og er således betinget af, at sådanne udgifter er afholdt til de fastlagte satser. Der kan f.eks. ikke gennem forøget deltagerbetaling ydes løn m.v. ud over de fastsatte satser herfor.

Til stk. 2 og 3.

Bestemmelserne er nye og medfører, at den enkelte forening skal afsætte 10 pct. af den samlede beløbsramme til aktiviteter, der kan afregnes på andre udgiftstyper end lærer- og lederløn. De nuværende regler giver primært tilskud til undervisning og opleves som begrænsende i forhold til at udvikle folkeoplysningen, så den kan nå nye målgrupper. Bestemmelserne skal give mulighed for at igangsætte oplysningsaktiviteter, hvor økonomien ikke er bundet til lærerløn og deltagerbetaling. De overordnede retningslinier vil blive fastsat af undervisningsministeren i en bekendtgørelse, men kommunalbestyrelsen får inden for de i loven og bekendtgørelsen fastsatte rammer mulighed for at fastsætte nærmere retningslinier efter indstilling fra folkeoplysningsudvalget.

Aktiviteter efter stk. 2 skal opfylde formålet i § 7, stk. 1, og det vil blive fastsat i bekendtgørelse, at aktiviteterne supplerende skal foregå, så emnerne ses i en bredere samfundsbetonet og helhedsorienteret ramme. De emner, der kan få tilskud efter stk. 2, skal således være væsentlige emner, der har interesse for fællesskabet og derfor kan gøres til samtalestof mellem mennesker. Derudover vil der i reglerne blive lagt vægt på det debatskabende element, og at puljen bruges til aktiviteter, der retter sig mod brede målgrupper.

Emnerne kan f.eks. være af lokal, global, musisk, politisk, håndværksmæssig eller religiøs karakter og skal være debatskabende.

Der er ikke fastsat rammer for, hvordan aktiviteterne gennemføres, men det kan f.eks. være som debatmøder og foredrag m.v.

Det er desuden hensigten at fastsætte regler om, at ikke alle typer af aktiviteter er støtteberettigende. Det vil blive fastsat hvilke typer af udgifter, der ikke kan dækkes af tilskuddet, såsom udlandsrejser og fortæring. Der vil herudover blive fastsat regler for afregningen af tilskuddet i relation til næste års tilskud, og regler om at eventuelle uforbrugte midler fra puljen skal tilbagebetales til kommunen. Hvis en forening ikke bruger sin pulje eller kun dele af den, vil der ikke ske reduktion i næste års tilskud. Men der vil også af næste års tilskud skulle afsættes de 10 pct.

Der er i stk. 3 som nævnt givet mulighed for, at kommunalbestyrelsen inden for de af ministeren fastsatte rammer og efter indstilling fra folkeoplysningsudvalget kan fastsætte nærmere lokale retningslinier for anvendelsen af puljen. Også her gælder, at der kun kan bestemmes forhold, der gælder generelt. Der må ikke diskrimineres på grund af køn, farve, religion m.v., ligesom retningslinierne skal fastsættes ud fra objektive kriterier, der henvises til § 33, stk, 2.

Til stk. 4.

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 5, stk. 3. Undervisning må efter bestemmelsen ikke være forbeholdt en bestemt forenings medlemmer. Der vil, hvor særlige forhold gør sig gældende, fortsat kunne etableres folkeoplysende voksenundervisning for en bestemt afgrænset deltagerkreds, f.eks. på plejehjem, institutioner, virksomheder og lign. Det må dog ikke være som led i institutionens arbejde eller behandling eller i øvrigt træde i stedet for undervisning m.v, der hører under anden lovgivning. Kurser tilrettelagt alene for kvinder eller mænd anses som hidtil for at opfylde åbenhedskriteriet.

Til § 9

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 8, men medtager andre aktiviteter som en konsekvens af § 8, stk. 2, - indførelse af 10 pct. puljen.

Denne egenforvaltning indebærer, så længe foreningen holder sig inden for de i loven eller i medfør af loven fastsatte betingelser, frihed til at tilrettelægge sin virksomhed, frihed for deltagerne til at ændre virksomheden undervejs samt ansvar for ansættelsesforhold og andre økonomiske dispositioner inden for tilsagnsrammen, herunder fastsættelse af forskellige holdstørrelser og deltagerbetalingen.

Til § 10

Bestemmelsen rummer gældende lovs § 6 om folkeoplysningsudvalgets mulighed for at bestemme frister for ansøgninger om tilskud, og kommunalbestyrelsens hjemmel til at fastsætte nærmere formkrav hertil. Som konsekvens af at undervisningsministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler for grundlaget for beregningen af tilskud, herunder grundlaget for tilskudstilsagnet, fastsættes det ikke i loven, hvilke oplysninger der skal fremgå af ansøgningen.

Til § 11

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 7, stk. 1, dog med de justeringer der følger af, at tilskudsmodellen først fastsættes i en bekendtgørelse.

Til § 12

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 37.

Til § 13

Til stk.1.

Bestemmelsen rummer gældende lovs § 14, men som konsekvens af, at aktiviteter i tilknytning til undervisning og lofter på holdstørrelser ikke længere indgår i kapitlet, er bemyndigelsen til ministeren fjernet på disse områder. Bestemmelsen giver hjemmel til at fastsætte en tilskudsmodel i en bekendtgørelse.

Systemet vil som i den gældende lov bygge på to led, et tilskudstilsagn med en ramme og en efterfølgende endelig beregning af tilskuddet.

I det nuværende tilskudssystem til folkeoplysende voksenundervisning ansøges på baggrund af budgetterede deltagertimer og afregnes i forhold til lønudgifter.

Det fremgår af rapporten fra arbejdsgruppen om revision af loven, at man har undersøgt, om det er muligt at konstruere et tilskudssystem, der er betydeligt lettere at arbejde med rent administrativt for kommuner og foreninger, herunder om der kan udvikles et tilskuds- og afregningssystem, hvori samme parametre indgår. Arbejdsgruppen foreslår, at der arbejdes videre med problemstillingen, således at der i en ny lovgivning på området vil blive mulighed for at gennemføre forsøg med henblik på at finde et hensigtsmæssigt tilskuds- og afregningssystem, der bygger på én type oplysninger. Arbejdsgruppen har især peget på en model, hvor ansøgning og afregning sker på baggrund af deltagertimer.

Reglerne vil i overensstemmelse med anbefalingerne i rapporten fra arbejdsgruppen blive udmøntet i, at tilskudssystemet forenkles, således at fordelingen af tilskud som noget nyt vil ske på grundlag af faktisk afviklede deltagertimer, men med mulighed for i ganske særlige tilfælde og efter en konkret vurdering at fravige dette, herunder at der f.eks. kan tages hensyn til aftenskoler i kraftig vækst og aftenskoler, hvor atypiske forhold gør sig gældende.

Herudover vil bl.a. de gældende lofter over holdstørrelser på handicaphold og blandede hold blive fjernet. Til gengæld vil et hold maksimalt kunne udløse 25 deltagertimer pr. undervisningstime. Loftet på 25 deltagertimer vil blive sat i forhold til omregnede deltagertimer. Det vil medføre, at instrumentalhold vil kunne udløse tilskud for maksimalt 8 deltagere og handicaphold for maksimalt 7 deltagere. Det nuværende loft på 150 deltagertimer ved et foredrag fastholdes.

Den gældende lovs bestemmelser om et loft for tilskud målt i relation til foreningens udgifter til aflønning af lærere og ledere, og om at kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde særlige tilskud til nedsættelse af deltagerbetalingen for særlige grupper og at yde forhøjet tilskud til folkeoplysende voksenundervisning, der forudsætter små hold, forudsættes udmøntet i en bekendtgørelse.

Til stk. 2.

Undervisningsministerens bemyndigelse til at afgrænse emner og aktiviteter, hvortil der ydes tilskud, bevares. Men det er i første omgang ikke tanken at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte en egentlig negativliste som i dag. Vanskelighederne ved at fastsætte en negativliste på dette lovområde er bl.a. at sikre, at listen bliver så udtømmende og afklarende som muligt for at undgå fortolkningstvivl. Lovens formålsbestemmelser og krav om foreningsdannelse giver initiativtagerne, foreningerne, kommunalbestyrelsen og folkeoplysningsudvalget et arbejdsredskab, der tilsigter at skabe en afgrænsning af de tilskudsberettigende folkeoplysende aktiviteter, som forventes at kunne administereres uden en centralt fastsat negativliste.

Der vil dog blive fastsat en overordnet regel om, at der ikke kan ydes tilskud til undervisning i spil, sports- og konkurrencepræget virksomhed, hverken i teori eller praksis. Det vil betyde, at det lokalt vil være muligt at fortsætte den nuværende retstilstand. Kommunalbestyrelsen vil som nu få mulighed for at fravige de nævnte begrænsninger.

Kapitel 5

Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde

Til stk. 1.

    Bestemmelsen rummer gældende lovs § 5, stk.  2. Derudover præciseres det, at tilskuddet bliver givet til foreningen som en årlig beløbsramme. Rammen vil kunne udvides over året, hvis der er flere ansøgningsmuligheder. Tilskuddet til undervisning er bundet til nedbringelse af udgifterne til leder- og lærerløn og er således betinget af, at sådanne udgifter er afholdt til de fastlagte satser. Der kan f.eks. ikke gennem forøget deltagerbetaling ydes løn m.v. ud over de fastsatte satser herfor.

Til stk. 2 og 3.

    Bestemmelserne er nye og medfører, at den enkelte forening skal afsætte 10 pct. af den samlede beløbsramme til aktiviteter, der kan afregnes på andre udgiftstyper end lærer- og lederløn. De nuværende regler giver primært tilskud til undervisning og opleves som begrænsende i forhold til at udvikle folkeoplysningen, så den kan nå nye målgrupper. Bestemmelserne skal give mulighed for at igangsætte oplysningsaktiviteter, hvor økonomien ikke er bundet til lærerløn og deltagerbetaling. De overordnede retningslinier vil blive fastsat af undervisningsministeren i en bekendtgørelse, men kommunalbestyrelsen får inden for de i loven og bekendtgørelsen fastsatte rammer mulighed for at fastsætte nærmere retningslinier efter indstilling fra folkeoplysningsudvalget.

    Aktiviteter efter stk. 2 skal opfylde formålet i § 7, stk. 1, og det vil blive fastsat i bekendtgørelse, at aktiviteterne supplerende skal foregå, så emnerne ses i en bredere samfundsbetonet og helhedsorienteret ramme. De emner, der kan få tilskud efter stk. 2, skal således være væsentlige emner, der har interesse for fællesskabet og derfor kan gøres til samtalestof mellem mennesker. Derudover vil der i reglerne blive lagt vægt på det debatskabende element, og at puljen bruges til aktiviteter, der retter sig mod brede målgrupper.

    Emnerne kan f.eks. være af lokal, global, musisk, politisk, håndværksmæssig eller religiøs karakter og skal være debatskabende.

    Der er ikke fastsat rammer for, hvordan aktiviteterne gennemføres, men det kan f.eks. være som debatmøder og foredrag m.v.

    Det er desuden hensigten at fastsætte regler om, at ikke alle typer af aktiviteter er støtteberettigende. Det vil blive fastsat hvilke typer af udgifter, der ikke kan dækkes af tilskuddet, såsom udlandsrejser og fortæring. Der vil herudover blive fastsat regler for afregningen af tilskuddet i relation til næste års tilskud, og regler om at eventuelle uforbrugte midler fra puljen skal tilbagebetales til kommunen. Hvis en forening ikke bruger sin pulje eller kun dele af den, vil der ikke ske reduktion i næste års tilskud. Men der vil også af næste års tilskud skulle afsættes de 10 pct.

    Der er i stk. 3 som nævnt givet mulighed for, at kommunalbestyrelsen inden for de af ministeren fastsatte rammer og efter indstilling fra folkeoplysningsudvalget kan fastsætte nærmere lokale retningslinier for anvendelsen af puljen. Også her gælder, at der kun kan bestemmes forhold, der gælder generelt. Der må ikke diskrimineres på grund af køn, farve, religion m.v., ligesom retningslinierne skal fastsættes ud fra objektive kriterier, der henvises til § 33, stk, 2.

Til stk. 4.

    Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 5, stk. 3. Undervisning må efter bestemmelsen ikke være forbeholdt en bestemt forenings medlemmer. Der vil, hvor særlige forhold gør sig gældende, fortsat kunne etableres folkeoplysende voksenundervisning for en bestemt afgrænset deltagerkreds, f.eks. på plejehjem, institutioner, virksomheder og lign. Det må dog ikke være som led i institutionens arbejde eller behandling eller i øvrigt træde i stedet for undervisning m.v, der hører under anden lovgivning. Kurser tilrettelagt alene for kvinder eller mænd anses som hidtil for at opfylde åbenhedskriteriet.

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 8, men medtager andre aktiviteter som en konsekvens af § 8, stk. 2, - indførelse af 10 pct. puljen.

    Denne egenforvaltning indebærer, så længe foreningen holder sig inden for de i loven eller i medfør af loven fastsatte betingelser, frihed til at tilrettelægge sin virksomhed, frihed for deltagerne til at ændre virksomheden undervejs samt ansvar for ansættelsesforhold og andre økonomiske dispositioner inden for tilsagnsrammen, herunder fastsættelse af forskellige holdstørrelser og deltagerbetalingen.

Bestemmelsen rummer gældende lovs § 6 om folkeoplysningsudvalgets mulighed for at bestemme frister for ansøgninger om tilskud, og kommunalbestyrelsens hjemmel til at fastsætte nærmere formkrav hertil. Som konsekvens af at undervisningsministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler for grundlaget for beregningen af tilskud, herunder grundlaget for tilskudstilsagnet, fastsættes det ikke i loven, hvilke oplysninger der skal fremgå af ansøgningen.

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 7, stk. 1, dog med de justeringer der følger af, at tilskudsmodellen først fastsættes i en bekendtgørelse.

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 37.

Til stk.1.

    Bestemmelsen rummer gældende lovs § 14, men som konsekvens af, at aktiviteter i tilknytning til undervisning og lofter på holdstørrelser ikke længere indgår i kapitlet, er bemyndigelsen til ministeren fjernet på disse områder. Bestemmelsen giver hjemmel til at fastsætte en tilskudsmodel i en bekendtgørelse.

    Systemet vil som i den gældende lov bygge på to led, et tilskudstilsagn med en ramme og en efterfølgende endelig beregning af tilskuddet.

    I det nuværende tilskudssystem til folkeoplysende voksenundervisning ansøges på baggrund af budgetterede deltagertimer og afregnes i forhold til lønudgifter.

    Det fremgår af rapporten fra arbejdsgruppen om revision af loven, at man har undersøgt, om det er muligt at konstruere et tilskudssystem, der er betydeligt lettere at arbejde med rent administrativt for kommuner og foreninger, herunder om der kan udvikles et tilskuds- og afregningssystem, hvori samme parametre indgår. Arbejdsgruppen foreslår, at der arbejdes videre med problemstillingen, således at der i en ny lovgivning på området vil blive mulighed for at gennemføre forsøg med henblik på at finde et hensigtsmæssigt tilskuds- og afregningssystem, der bygger på én type oplysninger. Arbejdsgruppen har især peget på en model, hvor ansøgning og afregning sker på baggrund af deltagertimer.

    Reglerne vil i overensstemmelse med anbefalingerne i rapporten fra arbejdsgruppen blive udmøntet i, at tilskudssystemet forenkles, således at fordelingen af tilskud som noget nyt vil ske på grundlag af faktisk afviklede deltagertimer, men med mulighed for i ganske særlige tilfælde og efter en konkret vurdering at fravige dette, herunder at der f.eks. kan tages hensyn til aftenskoler i kraftig vækst og aftenskoler, hvor atypiske forhold gør sig gældende.

    Herudover vil bl.a. de gældende lofter over holdstørrelser på handicaphold og blandede hold blive fjernet. Til gengæld vil et hold maksimalt kunne udløse 25 deltagertimer pr. undervisningstime. Loftet på 25 deltagertimer vil blive sat i forhold til omregnede deltagertimer. Det vil medføre, at instrumentalhold vil kunne udløse tilskud for maksimalt 8 deltagere og handicaphold for maksimalt 7 deltagere. Det nuværende loft på 150 deltagertimer ved et foredrag fastholdes.

    Den gældende lovs bestemmelser om et loft for tilskud målt i relation til foreningens udgifter til aflønning af lærere og ledere, og om at kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde særlige tilskud til nedsættelse af deltagerbetalingen for særlige grupper og at yde forhøjet tilskud til folkeoplysende voksenundervisning, der forudsætter små hold, forudsættes udmøntet i en bekendtgørelse.

Til stk. 2.

    Undervisningsministerens bemyndigelse til at afgrænse emner og aktiviteter, hvortil der ydes tilskud, bevares. Men det er i første omgang ikke tanken at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte en egentlig negativliste som i dag. Vanskelighederne ved at fastsætte en negativliste på dette lovområde er bl.a. at sikre, at listen bliver så udtømmende og afklarende som muligt for at undgå fortolkningstvivl. Lovens formålsbestemmelser og krav om foreningsdannelse giver initiativtagerne, foreningerne, kommunalbestyrelsen og folkeoplysningsudvalget et arbejdsredskab, der tilsigter at skabe en afgrænsning af de tilskudsberettigende folkeoplysende aktiviteter, som forventes at kunne administereres uden en centralt fastsat negativliste.

    Der vil dog blive fastsat en overordnet regel om, at der ikke kan ydes tilskud til undervisning i spil, sports- og konkurrencepræget virksomhed, hverken i teori eller praksis. Det vil betyde, at det lokalt vil være muligt at fortsætte den nuværende retstilstand. Kommunalbestyrelsen vil som nu få mulighed for at fravige de nævnte begrænsninger.

Kapitel 5

Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde

Til stk. 1

Der indføres som noget nyt en formålsbestemmelse, der skal ses i sammenhæng med lovens overordnede formål i § 1. Det i lovens § 1 nævnte fællesskab er i formålsbestemmelsen for det frivillige foreningsarbejde gjort forpligtende. Medlemskab af en frivillig folkeoplysende forening indebærer således en aktiv deltagelse, hvor hvert enkelt medlem er forpligtet over for fællesskabet. Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde bygger på en tradition, hvor børn og unge får mulighed for at tage stilling til det liv og samfund, de er en del af. Det sker bl.a. gennem foreningslivet ved at styrke evnen og lysten til at deltage aktivt i samfundslivet og herunder kunne medvirke til mellemfolkelig forståelse og tolerance.

Folkeoplysende virksomhed bygger derudover på en historisk tradition, der bl.a. indebærer respekt af den enkelte forenings idépolitiske grundlag og frie emnevalg. Når foreningen lægger rammerne for sine aktiviteter, skal formålsbestemmelsen, og de krav der stilles til foreningsdannelse, give pejlemærker for, hvad der er frit folkeoplysende foreningsarbejde efter loven.

Til stk. 2.

Bestemmelsen angiver, hvad der er omfattet af frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, og at der er knyttet deltagerbetaling til dette som en tilskudsbetingelse.

Til § 15

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 15. Der påhviler efter bestemmelsen kommunalbestyrelsen en pligt til at yde tilskud til aktiviteter for børn og unge under 25 år. Bestemmelsen har fulgt op på de før folkeoplysningsloven såkaldte frivillige kommunale støtteordninger.

Der ligger ikke i bestemmelsen, hvad ordet »aktiviteter« egentligt dækker. Der fastsættes som hidtil ikke en bestemt sats for tilskuddene. Der kan således fortsat fastlægges forskellige satser for denne støtte alt efter aktivitetens indhold og funktion.

Følgende vil eksempelvis falde ind under aktivitetstilskuddet efter loven:

Medlems-/deltagertilskud, grundtilskud, administrationstilskud el. lign., tilskud til uddannelse, tilskud til instruktør-/trænerløn, tilskud til materiel, tilskud til lejrophold, transporttilskud samt tilskud til ungdomsklubber i henhold til folkeoplysningsloven og til interessegruppelignende virksomhed. (Der er tale om eksempler fra praksis - listen er ikke udtømmende).

Til § 16

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 19. Kommunalbestyrelsen får fortsat mulighed for at yde tilskud til aktiviteter for voksne. Kommunalbestyrelsen skal, jf. § 33, stk. 4, fastsætte om og i givet fald efter hvilke regler, der ydes tilskud til voksne. Kommunalbestyrelsen kan herunder fastsætte, at visse former for aktiviteter ikke kan få tilskud, men eventuelt få adgang til et lokale.

Til § 17

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 17. Bestemmelsen pointerer retten til egen forvaltning af tilskud og af tilrettelæggelsen af den folkeoplysende virksomhed, så længe denne holder sig inden for de rammer, der er fastsat i eller i medfør af loven.

Til § 18

Til stk. 1 og 2.

Bestemmelserne svarer til gældende lovs § 16, stk. 1.

Til § 19

Til stk. 1.

Bestemmelsen er ny og giver i overensstemmelse med anbefalingerne i rapporten fra arbejdsgruppen om revision af loven kommunalbestyrelsen bemyndigelse til at fastsætte en tilskudsmodel, der passer til de enkelte lokale forhold. Det vil sige, at forslaget ikke peger på én bestemt måde at beregne og afregne tilskuddet.

Tilskud vil således fortsat kunne beregnes på grundlag af ansøgningen sammenholdt med de seneste regnskabstal eller anden form for dokumentation for hidtidig virksomhed, men det vil f.eks. også være muligt at give tilskud efter det foregående års aktivitetsniveau eller medlemstal.

Det forudsættes, at der skal gives et generelt tilskud til foreningens egen disposition, og at tilskuddet skal beregnes efter objektive kriterier. Derudover vil det være muligt at afsætte puljer til specifikke formål. Disse midler vil naturligvis skulle anvendes til disse formål.

Kommunalbestyrelsen vil også have mulighed for at sætte tilskuddet i forhold til den samlede kontingentbetaling og/eller bidrag, som foreningens medlemmer skaber ved deres arbejdsindsats.

Til stk. 2.

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 16, stk. 3, og giver kommunalbestyrelsen mulighed for at fastsætte regler om, jf. § 33, stk. 4, hvordan man skal tilgodese f.eks. ungdoms- og fritidsklubber eller særlige grupper af unge. Det bliver således fortsat muligt for kommunalbestyrelsen at yde tilskud til særlige aktiviteter, herunder klubvirksomhed, der kræver lønnet arbejdskraft. Kommunalbestyrelsen vil i den sammenhæng kunne knytte særlige vilkår til et sådant forhøjet tilskud, f.eks. særlige målgrupper for indsatsen, om åbningstider, aldersgrupper m.v.

Til stk. 3.

Afhængig af hvordan den enkelte kommunes tilskudsordning er sammensat, jf. bemærkningerne til § 15 og § 19, stk. 1, forudsættes af hensyn til foreningernes likviditet eventuelle generelle tilskud som f.eks medlems-/deltagertilskud, grundtilskud, administrationstilskud eller lign. udbetalt som nu ratevis forud, evt. som a conto beløb forud, mens eventuelle øremærkede tilskud til f.eks. uddannelse, lejrophold, befordring eller lign. kan udbetales efter regning, når aktiviteten har været afholdt.

Til § 20

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 21. Bemyndigelsen har ikke været udnyttet i den gældende lov, men giver ministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler for tilskud til aktiviteter og afgrænsning af, hvilke aktiviteter der kan gives tilskud til. En udnyttelse af bemyndigelsen forventes kun at ske i det omfang, det viser sig nødvendigt at definere nærmere, hvad der ligger inden for lovens formålsbestemmelser.

Kapitel 6

Anvisning af offentlige lokaler og udendørsanlæg

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 15. Der påhviler efter bestemmelsen kommunalbestyrelsen en pligt til at yde tilskud til aktiviteter for børn og unge under 25 år. Bestemmelsen har fulgt op på de før folkeoplysningsloven såkaldte frivillige kommunale støtteordninger.

    Der ligger ikke i bestemmelsen, hvad ordet »aktiviteter« egentligt dækker. Der fastsættes som hidtil ikke en bestemt sats for tilskuddene. Der kan således fortsat fastlægges forskellige satser for denne støtte alt efter aktivitetens indhold og funktion.

    Følgende vil eksempelvis falde ind under aktivitetstilskuddet efter loven:

    Medlems-/deltagertilskud, grundtilskud, administrationstilskud el. lign., tilskud til uddannelse, tilskud til instruktør-/trænerløn, tilskud til materiel, tilskud til lejrophold, transporttilskud samt tilskud til ungdomsklubber i henhold til folkeoplysningsloven og til interessegruppelignende virksomhed. (Der er tale om eksempler fra praksis - listen er ikke udtømmende).

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 19. Kommunalbestyrelsen får fortsat mulighed for at yde tilskud til aktiviteter for voksne. Kommunalbestyrelsen skal, jf. § 33, stk. 4, fastsætte om og i givet fald efter hvilke regler, der ydes tilskud til voksne. Kommunalbestyrelsen kan herunder fastsætte, at visse former for aktiviteter ikke kan få tilskud, men eventuelt få adgang til et lokale.

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 17. Bestemmelsen pointerer retten til egen forvaltning af tilskud og af tilrettelæggelsen af den folkeoplysende virksomhed, så længe denne holder sig inden for de rammer, der er fastsat i eller i medfør af loven.

Til stk. 1 og 2.

    Bestemmelserne svarer til gældende lovs § 16, stk. 1.

Til stk. 1.

    Bestemmelsen er ny og giver i overensstemmelse med anbefalingerne i rapporten fra arbejdsgruppen om revision af loven kommunalbestyrelsen bemyndigelse til at fastsætte en tilskudsmodel, der passer til de enkelte lokale forhold. Det vil sige, at forslaget ikke peger på én bestemt måde at beregne og afregne tilskuddet.

    Tilskud vil således fortsat kunne beregnes på grundlag af ansøgningen sammenholdt med de seneste regnskabstal eller anden form for dokumentation for hidtidig virksomhed, men det vil f.eks. også være muligt at give tilskud efter det foregående års aktivitetsniveau eller medlemstal.

    Det forudsættes, at der skal gives et generelt tilskud til foreningens egen disposition, og at tilskuddet skal beregnes efter objektive kriterier. Derudover vil det være muligt at afsætte puljer til specifikke formål. Disse midler vil naturligvis skulle anvendes til disse formål.

    Kommunalbestyrelsen vil også have mulighed for at sætte tilskuddet i forhold til den samlede kontingentbetaling og/eller bidrag, som foreningens medlemmer skaber ved deres arbejdsindsats.

Til stk. 2.

    Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 16, stk. 3, og giver kommunalbestyrelsen mulighed for at fastsætte regler om, jf. § 33, stk. 4, hvordan man skal tilgodese f.eks. ungdoms- og fritidsklubber eller særlige grupper af unge. Det bliver således fortsat muligt for kommunalbestyrelsen at yde tilskud til særlige aktiviteter, herunder klubvirksomhed, der kræver lønnet arbejdskraft. Kommunalbestyrelsen vil i den sammenhæng kunne knytte særlige vilkår til et sådant forhøjet tilskud, f.eks. særlige målgrupper for indsatsen, om åbningstider, aldersgrupper m.v.

Til stk. 3.

    Afhængig af hvordan den enkelte kommunes tilskudsordning er sammensat, jf. bemærkningerne til § 15 og § 19, stk. 1, forudsættes af hensyn til foreningernes likviditet eventuelle generelle tilskud som f.eks medlems-/deltagertilskud, grundtilskud, administrationstilskud eller lign. udbetalt som nu ratevis forud, evt. som a conto beløb forud, mens eventuelle øremærkede tilskud til f.eks. uddannelse, lejrophold, befordring eller lign. kan udbetales efter regning, når aktiviteten har været afholdt.

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 21. Bemyndigelsen har ikke været udnyttet i den gældende lov, men giver ministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler for tilskud til aktiviteter og afgrænsning af, hvilke aktiviteter der kan gives tilskud til. En udnyttelse af bemyndigelsen forventes kun at ske i det omfang, det viser sig nødvendigt at definere nærmere, hvad der ligger inden for lovens formålsbestemmelser.

Kapitel 6

Anvisning af offentlige lokaler og udendørsanlæg

Til stk. 1.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til gældende lovs § 22, stk. 1, bortset fra at aktiviteter for personer over 60 år ikke er omfattet af forslaget.

Kommunalbestyrelsen og amtsrådet, jf. kapitel 12, har fortsat pligt til at anvise ledige offentlige lokaler til virksomhed, der opfylder lovens betingelser.

Lokaler og udendørsanlæg skal kun anvises, når de er ledige, det vil sige, når kommunen, amtskommunen eller staten ikke selv bruger dem eller har disponeret til anden side. Pligten til at anvise ledige offentlige lokaler indebærer, at kommunen, amtskommunen og staten ikke kan disponere i form af udlejning af lokaler og udendørsanlæg til virksomhed inden for lovens område. Den kommunale anvisningsforpligtelse ophører derimod, når et lokale udlejes eller bortforpagtes, eller når den fulde brugsret overgår til anden side uden for denne lovs område.

Ved anvisning af lokaler må der også tages hensyn til, om lokalerne er egnede, det vil f.eks. sige, om de ligger i rimelig nærhed i forhold til deltagerne, og om de er anvendelige i forhold til den aktivitet/undervisning, der skal finde sted.

Anvisningsforpligtelsen omfatter kun offentlige lokaler og udendørsanlæg, som tilhører kommunen, amtskommunen eller staten. Amtskommunale og statslige lokaler skal være beliggende i kommunen.

Anvisningsforpligtelsen omfatter kun eksisterende lokaler og udendørsanlæg. Kommunale lokaler og udendørsanlæg skal anvises før henholdsvis amtskommunale og statslige.

Til stk. 2

Bestemmelsen viderefører prioriteringsprincipperne i gældende lovs § 22, stk. 3, og § 7 i bekendtgørelse om støtte til folkeoplysning om, at anvisning til børn og unge har fortrinsstilling ved anvisning af lokaler. Som konsekvens af, at aktiviteter for personer over 60 år ikke indgår i lovforslaget, udgår disse af prioriteringen.

Til stk. 3.

Bestemmelsen svarer til en regel, der i medfør af gældende lov er fastsat i bekendtgørelse.

Til stk. 4.

Kun virksomhed, der opfylder betingelserne i kapitel 4, 5 eller § 6, stk. 2, er omfattet af anvisningsbestemmelsen, men det er ikke en betingelse for at få anvist et lokale, at der faktisk ydes tilskud til virksomheden. Anvisningsbestemmelserne gælder analogt for kapitel 12 og 13, se bemærkningerne hertil. Lige som det er muligt at anvise et lokale til aktiviteter i tilknytning til undervisning.

Til § 22

Til stk. 1.

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 23, stk. 1. Den vederlagsfri anvisning af lokaler og udendørsanlæg omfatter som hidtil også de fornødne birum samt el, varme og rengøring, inventar og undervisningsmateriel. Skolebetjentbistand stilles som i den gældende lov ikke til rådighed. Kræver ejeren af lokalerne, at skolebetjenten eller andet opsyn medvirker, kan der ikke kræves betaling herfor af foreningerne/brugerne.

Til stk. 2.

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 23, stk. 2.

Til stk. 3.

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 23, stk. 3. Lokaler og udendørsanlæg, der stilles til rådighed, skal kunne fungere på samme måde, som når de i øvrigt anvendes. Dette gælder også det udstyr, herunder inventar og undervisningsmateriel, som de er forsynet med. Der kan på den anden side ikke stilles krav om særlig indretning eller særligt udstyr til lokaler og udendørsanlæg, fordi de er blevet anvist til folkeoplysende virksomhed.

Til stk. 4.

Bestemmelsen viderefører gældende lovs mulighed for at opkræve et gebyr for brug af offentlige lokaler, herunder haller samt udendørsanlæg, med det formål at kunne nedbringe driftsudgifterne ved brug af private lokaler. Udligningsordningen fungerer i et lukket kredsløb inden for hvert af foreningsområderne (foreningerne i lovens kapitel 4 og 5) og medvirker til at stille brugere af offentlige lokaler m.v. og af private lokaler mere lige i økonomisk henseende. Offentlige lokaler stilles således normalt gratis til rådighed. Med gebyret tilstræbes en vis udligning til de foreninger, der må betale driftsudgifter til eget eller lejet lokale. Ordningen blev indført med loven i 1990 og omfattede i 1997 - 68 kommuner med en samlet betaling fra kredsene på ca. 19 mill.kr.

Det er en betingelse, at det gebyr, der bliver opkrævet, indgår i den pulje, som kommunalbestyrelsen anvender til de frivillige lokaletilskud. Den gældende bekendtgørelses regel om, at gebyr kun kan opkræves, hvis der ydes frivillige supplerende lokaletilskud af kommunalbestyrelsen, er indsat i lovbestemmelsen.

Til stk. 5.

Bestemmelsens første punktum er nyt og angiver, at det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter størrelsen af gebyret. Andet punktum fremgår af den gældende bekendtgørelse og fastsætter, at det samlede gebyr, der opkræves fra et foreningsområde (kapitel 4 og 5), ikke kan være større end det frivillige supplerende lokaletilskud, der gives inden for området, men det kan være mindre.

Til stk. 6.

Bestemmelsen giver som i gældende lov undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om anvisning af offentlige lokaler og om opkrævning af et gebyr for brug af de anviste lokaler, jf. stk. 4. Der vil som hidtil bl.a. blive fastsat regler om muligheden for at samle anvisning af lokaler geografisk i ferieperioder og på særlige tidspunkter af døgnet. Der vil kunne fastsættes regler om, hvad der forstås ved et egnet lokale. Ministeren er som hidtil bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om gebyr og vil herunder kunne fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen kan graduere gebyrets størrelse, således at børn og unge kan sikres bedre vilkår end andre aldersgrupper.

Kapitel 7

Tilskud til lokaler

Til stk. 1.

    Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 23, stk. 1. Den vederlagsfri anvisning af lokaler og udendørsanlæg omfatter som hidtil også de fornødne birum samt el, varme og rengøring, inventar og undervisningsmateriel. Skolebetjentbistand stilles som i den gældende lov ikke til rådighed. Kræver ejeren af lokalerne, at skolebetjenten eller andet opsyn medvirker, kan der ikke kræves betaling herfor af foreningerne/brugerne.

Til stk. 2.

    Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 23, stk. 2.

Til stk. 3.

    Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 23, stk. 3. Lokaler og udendørsanlæg, der stilles til rådighed, skal kunne fungere på samme måde, som når de i øvrigt anvendes. Dette gælder også det udstyr, herunder inventar og undervisningsmateriel, som de er forsynet med. Der kan på den anden side ikke stilles krav om særlig indretning eller særligt udstyr til lokaler og udendørsanlæg, fordi de er blevet anvist til folkeoplysende virksomhed.

Til stk. 4.

    Bestemmelsen viderefører gældende lovs mulighed for at opkræve et gebyr for brug af offentlige lokaler, herunder haller samt udendørsanlæg, med det formål at kunne nedbringe driftsudgifterne ved brug af private lokaler. Udligningsordningen fungerer i et lukket kredsløb inden for hvert af foreningsområderne (foreningerne i lovens kapitel 4 og 5) og medvirker til at stille brugere af offentlige lokaler m.v. og af private lokaler mere lige i økonomisk henseende. Offentlige lokaler stilles således normalt gratis til rådighed. Med gebyret tilstræbes en vis udligning til de foreninger, der må betale driftsudgifter til eget eller lejet lokale. Ordningen blev indført med loven i 1990 og omfattede i 1997 - 68 kommuner med en samlet betaling fra kredsene på ca. 19 mill.kr.

    Det er en betingelse, at det gebyr, der bliver opkrævet, indgår i den pulje, som kommunalbestyrelsen anvender til de frivillige lokaletilskud. Den gældende bekendtgørelses regel om, at gebyr kun kan opkræves, hvis der ydes frivillige supplerende lokaletilskud af kommunalbestyrelsen, er indsat i lovbestemmelsen.

Til stk. 5.

    Bestemmelsens første punktum er nyt og angiver, at det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter størrelsen af gebyret. Andet punktum fremgår af den gældende bekendtgørelse og fastsætter, at det samlede gebyr, der opkræves fra et foreningsområde (kapitel 4 og 5), ikke kan være større end det frivillige supplerende lokaletilskud, der gives inden for området, men det kan være mindre.

Til stk. 6.

    Bestemmelsen giver som i gældende lov undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om anvisning af offentlige lokaler og om opkrævning af et gebyr for brug af de anviste lokaler, jf. stk. 4. Der vil som hidtil bl.a. blive fastsat regler om muligheden for at samle anvisning af lokaler geografisk i ferieperioder og på særlige tidspunkter af døgnet. Der vil kunne fastsættes regler om, hvad der forstås ved et egnet lokale. Ministeren er som hidtil bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om gebyr og vil herunder kunne fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen kan graduere gebyrets størrelse, således at børn og unge kan sikres bedre vilkår end andre aldersgrupper.

Kapitel 7

Tilskud til lokaler

Som konsekvens af den indgåede aftale mellem Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd og Kommunernes Landsforening, jf. de almindelige bemærkninger, er kapitlet opdelt i et afsnit, der vedrører tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning, og et der vedrører det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde samt et afsnit med fællesbestemmelser.

Lokaletilskud til den folkeoplysende voksenundervisning, jf. kapitel 4

Til stk. 1.

Bestemmelsen svarer i hovedtræk til gældende lovs § 24, stk. 1, nr. 2.

Der er fortsat kun pligt til at yde lokaletilskud, hvis det ikke har været muligt at anvise egnede offentlige lokaler. Ved egnede lokaler tænkes især på, at der er tale om lokaler, der kan dække den pågældende undervisnings formål, og at det skal ligge i foreningens lokalområde. Ved almindelige lokaler forstås lokaler uden særligt udstyr. Typisk vil der være tale om lokaler, der svarer til almindelige klasselokaler i folkeskolen eller mødelokaler. Faglokaler samt lokaler med særligt udstyr eller lignende vil således ikke være omfattet af tilskudsforpligtelsen. Det vil være muligt at yde tilskud til private lokaler for aktiviteter i tilknytning til undervisning, selvom der ikke længere kan fås tilskud til en sådan aktivitet efter kapitel 4.

Til stk. 2.

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 24, stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal i sine regler fastsætte tilskuddets størrelse. Der er ingen øvre eller nedre grænse for tilskuddets størrelse, men kommunalbestyrelsen skal fastsætte dette ud fra objektive kriterier. Der henvises til § 33, stk. 2. Det vil være muligt at yde lokaletilskud til aktiviteter i tilknytning til undervisning.

Til stk. 3.

Bemyndigelsen vil bl.a. fortsat blive benyttet til at fastsætte tidsintervaller for anvisning af egnede offentlige lokaler.

Til § 24

Der henvises til bemærkningerne til § 26, stk. 1 og 2.

Lokaletilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde, jf. kapitel 5

Der henvises til bemærkningerne til § 26, stk. 1 og 2.

Lokaletilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde, jf. kapitel 5

Til stk. 1.

Udgangspunktet for ydelse af tilskud er efter lovforslaget som hidtil driftsudgifterne i forbindelse med anvendelse af private lokaler, herunder haller samt lejrpladser. Bestemmelsen svarer til den hidtil gældende, for så vidt angår børn og unge under 25 år, idet tilskudsprocenten dog er nedsat fra 75 til 65. Den hidtidige pligt til at yde lokaletilskud til egne eller lejede almindelige lokaler til aktiviteter for personer over 60 år opretholdes derimod ikke.

Kommunalbestyrelsen skal i sine regler tage stilling til lokaletilskuddets størrelse, hvis den ønsker at yde tilskud ud over det obligatoriske. Frivillige tilskud ydes også efter lovens princip om lige tilskudsvilkår for virksomhed med samme funktion og indhold.

Det påhviler foreningen at dokumentere udgifterne ved henholdsvis at eje eller leje lokaler m.v. Lokaletilskud forudsætter endvidere, at den pågældende forening kan dokumentere aktivitetstimetallet i lokalet, idet tilskud kun ydes for hvert lokale for de timer, hvor der er aktivitet i lokalet.

Til stk. 2.

Bestemmelsen er ny. Ved nye ansøgninger om lokaletilskud forstås f.eks ansøgninger:

Fra nye foreninger

Om nye lokaler

Om udvidelse af timetal

Om ændring (ombygning, udvidelse m.v.) af et eksisterende lokale.

Derimod vil f.eks. lokaletilskudsansøgninger, hvor der er tale om indskrænkelse af lokaler eller aktivitet samt kontinuerlige ansøgninger om tilskud til eksisterende lokaler, ikke kunne betragtes som nye ansøgninger. Det vil heller ikke kunne betragtes som en ny ansøgning, når forholdene ændrer sig på grund af merudgifter til foreningernes lokaleudgifter, som skyldes udefra kommende krav, som en forening ikke selv er skyld i, her tænkes f.eks. på krav om kloakering, krav til køkkenstandard m.v.

I folkeoplysningsudvalgets vurdering af, om et offentligt lokale kan anses for egnet, skal bl.a. indgå, at lokalet skal ligge i foreningens lokalområde og rumme mulighed for et socialt liv ud over aktiviteten. Der skal endvidere være plads til rekvisitter og udstyr, og der skal være mulighed for særpræg og udsmykning i forhold til foreningens aktivitet. Endvidere skal lokalets størrelse og standard svare til aktivitetens indhold. I øvrigt forudsættes, at de lokaler, der anvendes til foreningernes virksomhed, ikke strider mod bestemmelser i anden lovgivning som f.eks. arbejdsmiljø-, brand-, sundheds- og boliglovgivningen.

Til stk. 3.

Med lovforslaget foreslås den gældende lovs grænse, hvorefter tilskuddet nedsættes forholdsmæssigt, hvis der er flere end 10 pct. deltagere, der er fyldt 25 år, ophævet. Kommunalbestyrelsen foreslås nu tillagt kompetencen til at fastsætte nærmere regler om fradrag for over 25-årige. Ledere og instruktører over 25 år vil dog som hidtil ikke blive anset for deltagere i aktiviteterne i denne beregning. Fradraget i lokaletilskud kan f.eks. som nu ske i forhold til deltagersammensætningen i hver aktivitetstime eller i forhold til foreningens samlede timetal.

Som konsekvens af, at bestemmelsen om tilskud til aktiviteter for personer over 60 år ikke videreføres i forslaget, er bestemmelsen om nedsættelse for denne gruppe ikke videreført.

Til stk. 4.

Bestemmelsen viderefører kommunalbestyrelsens kompetence til at beslutte, om den vil yde tilskud til driftsudgifter i forbindelse med foreningens egne eller lejede private lokaler til personer over 25 år. Kommunalbestyrelsen fastsætter selv reglerne for tilskudsordningen.

Til stk. 5 og 6.

Bestemmelserne indebærer som hidtil en mulighed for begrænsning af tilskudsforpligtelsen, idet kommunalbestyrelsen helt kan undlade at yde lokaletilskud til nye haller, det vil sige haller, til hvilke foreningen ikke tidligere har modtaget lokaletilskud. Hvis en forening én gang er godkendt til lokaletilskud til haller, og foreningen kontinuerligt søger om tilskud til den samme hal, kan foreningen ikke udelukkes fra tilskud efter denne bestemmelse.

Kommunalbestyrelsen kan ligeledes helt undlade at yde lokaletilskud til nye lejemål og ændring af lejemål om haller, hvis lejemålet i forhold til udgifterne ved eksisterende lejemål medfører merudgifter for kommunalbestyrelsen i forhold til det lejebeløb, der er aftalt af foreningen, og til afholdte udgifter til almindelig vedligeholdelse ifølge lejekontrakten samt til opvarmning, el, rengøring og eventuelt fornødent tilsyn.

Til væsentlige udvidelser af aktivitetsgrundlaget i haller, som indebærer merudgifter for kommunalbestyrelsen, kan tilskud ligeledes helt undlades.

Kommunalbestyrelsen kan som noget nyt undlade at yde lokaletilskud til nye lokaler og lejrpladser samt til nye lejemål, hvis de nye lokaler eller nye lejemål medfører væsentlige merudgifter for kommunalbestyrelsen. Omfattet af bestemmelsen vil være både de foreninger, som ikke tidligere har fået lokaletilskud, og de foreninger, som får lokaletilskud, men som ændrer på de forhold, som ligger til grund herfor. Dette gælder dog ikke, hvis forholdene ændrer sig på grund af merudgifter til foreningernes lokaleudgifter, som skyldes udefra kommende krav, som en forening ikke selv er skyld i, her tænkes f.eks. på krav om kloakering, krav til køkkenstandard m.v.

Kommunalbestyrelsen skal høre folkeoplysningsudvalget, før der træffes afgørelse.

Til stk. 7.

Bestemmelsen viderefører gældende lovs mulighed for undervisningsministeren til at kunne fastsætte et maksimum for det lovbundne lokaletilskud. Hidtil har der været fastsat et maksimum pr. aktivitetstime for haller m.v. (i 1999 167,10 kr.) og et andet maksimum ( 83,55 kr.) for andre lokaler. Beløbene pristalsreguleres. Endvidere bemyndiges undervisningsministeren til fortsat at kunne fastsætte nærmere regler om, hvilke driftsudgifter der vil være tilskudsberettigende. Gældende lovs § 24, stk. 4, om definition af en hal vil blive videreført i bekendtgørelse, mens der samtidig gives ministeren mulighed for at fastsætte, hvad der forstås ved lokaler og lejrpladser. Det er dog ikke tanken at udnytte bemyndigelsen, medmindre der opstår behov herfor. Eventuelle regler herom vil forinden udstedelse blive sendt til høring. Det vil herudover blive fastsat, hvad der forstås ved et egnet lokale jf. stk. 2, og ordlyden af den aftale, der er indgået på området.

Til § 26

Til stk. 1.

Kommunalbestyrelsen foreslås som hidtil tillagt kompetencen til at kunne nedsætte tilskuddet efter en konkret vurdering, hvis udgifterne ikke står i rimeligt forhold til antallet af deltagere eller til lokalets, herunder hallens eller lejrpladsens anvendelse i øvrigt. Nedsættelsen skal ske efter objektive kriterier, men vil kunne medføre en nedgang i tilskuddet i forhold til tidligere. Bestemmelsen giver således ikke hjemmel til en generel nedsættelse/maksimering af tilskuddet i form af en rammebevilling. Kommunalbestyrelsen kan selv tage initiativet og høre folkeoplysningsudvalget om en sag, hvorefter der træffes afgørelse, eller initiativet kan komme fra folkeoplysningsudvalget via en indstilling til kommunalbestyrelsen.

Til stk. 2.

Kommunalbestyrelsen foreslås som i gældende lov ligeledes tillagt kompetencen til at kunne nedsætte driftsudgifterne til et anslået beløb, der svarer til det normale niveau for et til formålet passende lokale, herunder hal samt lejrplads på egnen. Ved »på egnen« forstås et større geografisk område, som ikke kun er kommunen. Kommunalbestyrelsens mulighed for at nedsætte lokaletilskuddet går på udgiften og ikke på omfanget, f.eks. antal gange foreningen bruger lokalet. Tilskuddet kan ikke nedsættes ud fra en generel rimelighedsbetragtning, det vil sige, at kommunalbestyrelsen skal gå ind i en konkret vurdering af den pågældende ansøgning. Tilskuddet vil kunne nedsættes i forhold til det tidligere tildelte. Kommunalbestyrelsen kan selv tage initiativet og høre folkeoplysningsudvalget om en sag, hvorefter der træffes afgørelse, eller initiativet kan komme fra folkeoplysningsudvalget via en indstilling til kommunalbestyrelsen.

Til stk. 3.

Bestemmelsen, der er ny i forhold til den eksisterende lovgivning, foreslås indsat for at give kommunalbestyrelsen mulighed for efter en konkret vurdering at kunne nedsætte tilskuddet til lejede lokaler m.v., hvis der i lejebeløbet er indeholdt udgiftstyper, som ikke kunne have udløst tilskud, hvis der havde været tale om foreningens eget lokale. Det drejer sig f.eks. om afdrag i forbindelse med prioritetsgæld og udgifter til rekvisitter og udstyr. Nedsættelsen skal ske ud fra objektive kriterier, men kan udløse et mindre tilskud end tidligere.

Fælles bestemmelser for tilskud til private lokaler m.v.

Til stk. 1.

    Kommunalbestyrelsen foreslås som hidtil tillagt kompetencen til at kunne nedsætte tilskuddet efter en konkret vurdering, hvis udgifterne ikke står i rimeligt forhold til antallet af deltagere eller til lokalets, herunder hallens eller lejrpladsens anvendelse i øvrigt. Nedsættelsen skal ske efter objektive kriterier, men vil kunne medføre en nedgang i tilskuddet i forhold til tidligere. Bestemmelsen giver således ikke hjemmel til en generel nedsættelse/maksimering af tilskuddet i form af en rammebevilling. Kommunalbestyrelsen kan selv tage initiativet og høre folkeoplysningsudvalget om en sag, hvorefter der træffes afgørelse, eller initiativet kan komme fra folkeoplysningsudvalget via en indstilling til kommunalbestyrelsen.

Til stk. 2.

    Kommunalbestyrelsen foreslås som i gældende lov ligeledes tillagt kompetencen til at kunne nedsætte driftsudgifterne til et anslået beløb, der svarer til det normale niveau for et til formålet passende lokale, herunder hal samt lejrplads på egnen. Ved »på egnen« forstås et større geografisk område, som ikke kun er kommunen. Kommunalbestyrelsens mulighed for at nedsætte lokaletilskuddet går på udgiften og ikke på omfanget, f.eks. antal gange foreningen bruger lokalet. Tilskuddet kan ikke nedsættes ud fra en generel rimelighedsbetragtning, det vil sige, at kommunalbestyrelsen skal gå ind i en konkret vurdering af den pågældende ansøgning. Tilskuddet vil kunne nedsættes i forhold til det tidligere tildelte. Kommunalbestyrelsen kan selv tage initiativet og høre folkeoplysningsudvalget om en sag, hvorefter der træffes afgørelse, eller initiativet kan komme fra folkeoplysningsudvalget via en indstilling til kommunalbestyrelsen.

Til stk. 3.

    Bestemmelsen, der er ny i forhold til den eksisterende lovgivning, foreslås indsat for at give kommunalbestyrelsen mulighed for efter en konkret vurdering at kunne nedsætte tilskuddet til lejede lokaler m.v., hvis der i lejebeløbet er indeholdt udgiftstyper, som ikke kunne have udløst tilskud, hvis der havde været tale om foreningens eget lokale. Det drejer sig f.eks. om afdrag i forbindelse med prioritetsgæld og udgifter til rekvisitter og udstyr. Nedsættelsen skal ske ud fra objektive kriterier, men kan udløse et mindre tilskud end tidligere.

Fælles bestemmelser for tilskud til private lokaler m.v.

Til stk. 1.

Bestemmelsen fastslår, at der kun kan ydes tilskud til driftsudgifterne ved brug af private lokaler m.v., hvis foreningen/tilskudsmodtagerne opfylder de almindelige tilskudsbetingelser i loven.

Til stk. 2.

Bestemmelsen, der svarer til de gældende regler, medfører, at der skal ydes tilskud, selv om de private lokaler m.v. ikke ligger i kommunen. Den forening, der søger om tilskud, skal være hjemmehørende i den pågældende kommune.

Til § 28

Bestemmelsen foreslås videreført af hensyn til den kommunale budgetlægning. Bestemmelsen indebærer i øvrigt, at for sent indkomne ansøgninger kan afvises. Fristen kan endvidere tillægges den betydning, at foreningen ikke efterfølgende kan kræve tilskud til et højere timetal eller til større udgifter til f.eks. almindelig vedligeholdelse og energiudgifter end det ansøgte.

Kapitel 8

Regnskab, revision og tilbagebetaling

Bestemmelsen foreslås videreført af hensyn til den kommunale budgetlægning. Bestemmelsen indebærer i øvrigt, at for sent indkomne ansøgninger kan afvises. Fristen kan endvidere tillægges den betydning, at foreningen ikke efterfølgende kan kræve tilskud til et højere timetal eller til større udgifter til f.eks. almindelig vedligeholdelse og energiudgifter end det ansøgte.

Kapitel 8

Regnskab, revision og tilbagebetaling

Til stk. 1 - 3.

Bestemmelserne svarer til gældende lovs § 30 a, stk. 1, 2 og 3. Foreningerne/tilskudsmodtagerne har pligt til at aflægge regnskab for det modtagne tilskud samt dokumentation for, at virksomheden gennemføres i overensstemmelse med reglerne, herunder lovens formålsbestemmelser. Dokumentation, der vedrører foreningsmedlemmer omfattet af kapitel 5, vil ikke kunne afkræves i en form, der oplyser medlemmets identitet, det vil sige navn, adresse og personnummer, da det vil betyde en registrering af foreningsmedlemmet. Det vil derimod fortsat være muligt at føre stikprøvekontrol af medlemslister ved en uvildig person.

Til stk. 4

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 30 a, stk. 7, og giver kommunalbestyrelsen mulighed for at fastsætte nærmere regler om formkrav til regnskabet og revisionen.

Til stk. 5.

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 30 a, stk. 8, og giver undervisningsministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om indholdskrav til regnskabet og revisionen. De detaljerede bestemmelser om kravene til revision foreslås ikke videreført i lovforslaget, men reglerne vil blive videreført i en bekendtgørelse. Det drejer sig om regler om regnskabsperioden, frister, revisionsformer, herunder eventuelt brug af registreret/statsautoriseret revisor ved modtagelse af større tilskud. Det vil ligeledes blive videreført, at der kun kan stilles krav om ekstern revision ved større tilskud, og at kommunalbestyrelsen kan tilbyde gratis revision ved det af kommunen anvendte revisionsfirma.

Til § 30

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 30 b. Bestemmelsen giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan rejse krav mod en forening eller tilskudsmodtagere, hvis tilskud ikke er brugt i overensstemmelse med loven eller de i medfør heraf fastsatte regler, herunder hvis der er afgivet urigtige oplysninger.

Til § 31

Bestemmelsen er præciseret i forhold til gældende lovs § 3 b.

Foreningen ved bestyrelsen og den for tilskudsmodtagere efter § 6, stk. 2, ansvarlige person pålægges en personlig hæftelse for tilskuddet efter denne lov, hvis tilbagebetalingskravet er opstået ved en retsstridig handling eller undladelse, der kan tilregnes pågældende som forsætlig eller uagtsom.

Til § 32

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 3 c. Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at udelukke foreninger eller tilskudsmodtagere fra tilskud m.v. i en periode på grund af overtrædelse af lovens bestemmelser, forudsættes det, at udelukkelsesperioden er proportional med forseelsen.

Kapitel 9

Administration

Administrationen af loven er delt mellem kommunalbestyrelsen og et af kommunalbestyrelsen nedsat folkeoplysningsudvalg. Kapitlet om administration er derfor i forslaget opdelt i underafsnit om kommunalbestyrelsen, folkeoplysningsudvalgets sammensætning og valgprocedure, folkeoplysningsudvalgets kompetencer, udgifter til folkeoplysningsudvalgets virksomhed og klagebestemmelser og pligter.

Kommunalbestyrelsen

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 30 b. Bestemmelsen giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan rejse krav mod en forening eller tilskudsmodtagere, hvis tilskud ikke er brugt i overensstemmelse med loven eller de i medfør heraf fastsatte regler, herunder hvis der er afgivet urigtige oplysninger.

Bestemmelsen er præciseret i forhold til gældende lovs § 3 b.

    Foreningen ved bestyrelsen og den for tilskudsmodtagere efter § 6, stk. 2, ansvarlige person pålægges en personlig hæftelse for tilskuddet efter denne lov, hvis tilbagebetalingskravet er opstået ved en retsstridig handling eller undladelse, der kan tilregnes pågældende som forsætlig eller uagtsom.

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 3 c. Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at udelukke foreninger eller tilskudsmodtagere fra tilskud m.v. i en periode på grund af overtrædelse af lovens bestemmelser, forudsættes det, at udelukkelsesperioden er proportional med forseelsen.

Kapitel 9

Administration

    Administrationen af loven er delt mellem kommunalbestyrelsen og et af kommunalbestyrelsen nedsat folkeoplysningsudvalg. Kapitlet om administration er derfor i forslaget opdelt i underafsnit om kommunalbestyrelsen, folkeoplysningsudvalgets sammensætning og valgprocedure, folkeoplysningsudvalgets kompetencer, udgifter til folkeoplysningsudvalgets virksomhed og klagebestemmelser og pligter.

Kommunalbestyrelsen

Til stk. 1.

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 31, stk. 1.

Til stk. 2 og 3.

Bestemmelserne svarer til gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 2, og 3, idet det som noget nyt er præciseret, at det er kommunalbestyrelsen, der har forpligtelsen.

Bestemmelserne nævner de lige vilkår for virksomhed med samme funktion og indhold. Det nævnes endvidere, at virksomhed for børn og unge skal sikres fortrinsstilling såvel ved anvisning af lokaler, jf. § 21, stk. 2, som ved tilskud. Aktiviteter, som giver børn og unge mulighed for aktivt at deltage i tilrettelæggelse og udvikling af aktiviteternes indhold og form, og som bygger på deres egen forvaltning, bør sikres en fortrinsstilling i denne sammenhæng. Der tænkes i denne forbindelse bl.a. på unges egne organiseringer i ungdomsforeninger, lokale grupper og lign.

Aktiviteter for børn og unge af idébestemt, politisk og religiøs art skal sidestilles med anden folkeoplysende aktivitet for børn og unge. De nævnte aktiviteter kan derfor ikke undtages fra kommunens generelle tilskudsordninger, men der kan som ved øvrige folkeoplysende aktiviteter for børn og unge fastlægges forskellige satser for denne støtte alt efter aktivitetens indhold og funktion.

Til stk. 4.

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 3, stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter de nærmere regler for, hvordan den økonomiske ramme, der er afsat til hele området, skal administreres. Denne udfyldning af lovens bestemmelser skal bl.a. afstikke rammerne for den enkelte kommunes politik for området og give de rammer, som folkeoplysningsudvalget skal administrere efter. Folkeoplysningsudvalget sørger for, at reglerne m.v. offentliggøres.

Til stk. 5.

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 31, stk. 3.

Folkeoplysningsudvalget

Bestemmelsen er i forslaget forenklet i forhold til gældende lov. Da det i visse mindre kommuner har vist sig vanskeligt og uhensigtsmæssigt at udpege mindst 9 medlemmer til udvalget, foreslås det mindste medlemstal nedsat til 7. Der sættes ikke i forslaget en øvre grænse for medlemstallet, men det overlades til den enkelte kommunalbestyrelse at afgøre, hvilket antal der er mest hensigtsmæssigt.

Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen tilstræber en balance i udvalget mellem lovens to områder. Folkeoplysningsudvalget skal dog afspejle bredden på hele folkeoplysningsområdet, således at f.eks. lokale klubber og handicapgruppers interesser også afspejles i udvalget. Det er dog op til kommunalbestyrelsen at afgøre, om de nævnte skal være repræsenteret i udvalget.

I overensstemmelse med anbefalingerne i rapporten fra arbejdsgruppen om revision af loven overlades det til kommunalbestyrelsen at afgøre, om der skal vælges tilforordnede til udvalget. Som en konsekvens heraf foreslås bestemmelsen i lov om ungdomsskoler, om at en repræsentant fra ungdomsskolebestyrelserne deltager i udvalgets møder uden stemmeret, ophævet, jf. § 55 og bemærkningerne hertil.

Til § 35

Til stk. 1 - 3.

Bestemmelserne svarer i hovedtræk til den gældende lov, men fristen for valg til folkeoplysningsudvalget foreslås ændret til den 1. april, da den nugældende dato 1. februar har vist sig at være vanskelig at overholde for kommunerne.

Til stk. 4.

Bestemmelsen er ny og opstiller rammerne for, hvem der kan vælges/indstilles som medlem af udvalget.

Til stk. 5.

Kommunalbestyrelsen fastsætter som i gældende lov nærmere regler om folkeoplysningsudvalgets sammensætning, valg m.v. Flere af den nugældende lovs bestemmelser er med forslaget ikke videreført i lovteksten, men det er tanken, at kommunalbestyrelsen fastsætter regler herom, herunder om valg af suppleanter til udvalget.

Folkeoplysningsudvalgets kompetencer og pligter

Til stk. 1 - 3.

    Bestemmelserne svarer i hovedtræk til den gældende lov, men fristen for valg til folkeoplysningsudvalget foreslås ændret til den 1. april, da den nugældende dato 1. februar har vist sig at være vanskelig at overholde for kommunerne.

Til stk. 4.

    Bestemmelsen er ny og opstiller rammerne for, hvem der kan vælges/indstilles som medlem af udvalget.

Til stk. 5.

    Kommunalbestyrelsen fastsætter som i gældende lov nærmere regler om folkeoplysningsudvalgets sammensætning, valg m.v. Flere af den nugældende lovs bestemmelser er med forslaget ikke videreført i lovteksten, men det er tanken, at kommunalbestyrelsen fastsætter regler herom, herunder om valg af suppleanter til udvalget.

Folkeoplysningsudvalgets kompetencer og pligter

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 31, stk. 2.

Til § 37

Bestemmelsen svarer i hovedtræk til den gældende lov. Det er kommunalbestyrelsen, der disponerer den samlede ramme til området for folkeoplysende virksomhed, herunder fordelingen af rammen mellem områderne og eventuelt særlige formål efter forslag fra folkeoplysningsudvalget.

Det er folkeoplysningsudvalget, der påser, at tilskud, der er ydet efter loven og regler i medfør heraf, også er anvendt i overensstemmelse hermed.

Til stk. 7.

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 33, stk. 7, men er udvidet til at gælde forslagets § 26, stk. 3.

Til stk. 8.

Bestemmelsen er ny. Det foreslås, svarende til forslagets bestemmelser på andre områder, at give folkeoplysningsudvalget udtaleret i forbindelse med forslaget om indførelse af bestemmelsen om, at kommunalbestyrelsen kan undlade at yde tilskud til nye lokaler og lejrpladser og til nye lejemål, hvis de medfører væsentlige merudgifter.

Til § 38

Til stk. 1

Bestemmelsen viderefører den gældende lovs bestemmelser, dog tilpasset de ændrede lokaleanvisnings- og tilskudsregler.

Til stk. 2

Bestemmelsen medfører, at folkeoplysningsudvalget ud over den gældende informationsforpligtelse m.v. bliver forpligtet til at offentliggøre kommunalbestyrelsens regler for at opnå tilskud og få anvist lokaler efter loven.

Til stk. 3.

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 34, stk. 3.

Til stk. 4.

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 34, stk. 4.

Til § 39

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 35, bortset fra at folkeoplysningsudvalget kun kan stille forslag til kommunalbestyrelsen om overladelse af beføjelser til underudvalg.

Udgifter til folkeoplysningsudvalgets virksomhed

Bestemmelsen svarer i hovedtræk til den gældende lov. Det er kommunalbestyrelsen, der disponerer den samlede ramme til området for folkeoplysende virksomhed, herunder fordelingen af rammen mellem områderne og eventuelt særlige formål efter forslag fra folkeoplysningsudvalget.

    Det er folkeoplysningsudvalget, der påser, at tilskud, der er ydet efter loven og regler i medfør heraf, også er anvendt i overensstemmelse hermed.

Til stk. 7.

    Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 33, stk. 7, men er udvidet til at gælde forslagets § 26, stk. 3.

Til stk. 8.

    Bestemmelsen er ny. Det foreslås, svarende til forslagets bestemmelser på andre områder, at give folkeoplysningsudvalget udtaleret i forbindelse med forslaget om indførelse af bestemmelsen om, at kommunalbestyrelsen kan undlade at yde tilskud til nye lokaler og lejrpladser og til nye lejemål, hvis de medfører væsentlige merudgifter.

Til stk. 1

    Bestemmelsen viderefører den gældende lovs bestemmelser, dog tilpasset de ændrede lokaleanvisnings- og tilskudsregler.

Til stk. 2

    Bestemmelsen medfører, at folkeoplysningsudvalget ud over den gældende informationsforpligtelse m.v. bliver forpligtet til at offentliggøre kommunalbestyrelsens regler for at opnå tilskud og få anvist lokaler efter loven.

Til stk. 3.

    Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 34, stk. 3.

Til stk. 4.

    Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 34, stk. 4.

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 35, bortset fra at folkeoplysningsudvalget kun kan stille forslag til kommunalbestyrelsen om overladelse af beføjelser til underudvalg.

Udgifter til folkeoplysningsudvalgets virksomhed

Bestemmelsen svarer til gældende lov.

Klagebestemmelser

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 38, stk. 1.

Til § 42

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 38, stk. 2. Bemyndigelsen til at fastsætte klageregler til ministeren er ikke udnyttet i gældende lov, men ønskes bevaret.

Kapitel 10

Andre bestemmelser

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 38, stk. 2. Bemyndigelsen til at fastsætte klageregler til ministeren er ikke udnyttet i gældende lov, men ønskes bevaret.

Kapitel 10

Andre bestemmelser

Undervisningsministeren er som hidtil bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om mellemkommunal udligning. Det vil bl.a. blive fastsat, at udligningen sker efter en centralt fastsat takst, hvis ikke andet er aftalt. Godtgørelse for foredrag vil ikke længere indgå i den kommunale udligning_,_ og der er derfor ikke længere krav om, at der skal oplyses personnummer for deltagelse i denne virksomhed.

Foreningen har pligt til at oplyse personnummer til kommunalbestyrelsen på deltagere, der tilmelder sig undervisning og studiekredse i andre kommuner end deres hjemstedskommune, når de pågældende indgår i tilskudsberegningen. Kommunalbestyrelsen kan som noget nyt godkende, at personer, der ikke har et dansk personnummer og som deltager i undervisning og studiekredse i andre kommuner, kan indgå i tilskudsberegningen.

Der vil blive fastsat regler om, i hvor lang en periode efter udløbet af et tilskudsår der kan ske mellemkommunal udligning, at de mellemkommunale regninger først kan udsendes efter undervisningens afholdelse og om maksimering af beløb pr. kursus m.v.

Kapitel 11

Statstilskud

Bestemmelserne svarer til gældende lov, bortset fra at der er tilføjet forsøgsarbejde, og at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om organisationernes administration af ordningen, herunder at lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og registerlovgivningen skal finde anvendelse på administrationen af disse tilskud.

Afsnit II

Amtskommunale opgaver

Kapitel 12

Til § 45

Til stk. 1.

Bestemmelsen viderefører gældende lovs forpligtelse for amtsrådene til under hensyntagen til kommunernes anvisningsforpligtelse at anvise lokaler og udendørsanlæg til foreningsarbejde for børn og unge på amtsplan efter bestemmelserne i kapitel 6.

Til stk. 2.

Om lokaletilskud til foreningsarbejde på amtsplan henvises til bemærkningerne til §§ 25-28. Bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse på amtsforeninger, dog således, at det er amtsrådet, der står for tilskuddet.

Til stk. 3.

Det fremgår af bemærkningerne til den gældende lov, at amtsrådene ud over de lovbestemte forpligtelser efter egen beslutning har indført tilskud til amtsforeningers virksomhed. Sådanne tilskud hjemles med forslaget i loven.

Til stk. 4 og 5.

Bestemmelsen giver som konsekvens af stk. 3, amtsrådet mulighed for at fastsætte regler om tilbagebetaling af tilskud. Der vil kunne kræves tilbagebetaling, hvis foreningerne ikke overholder de betingelser, som amtsrådet har fastsat for modtagelse af tilskud. Bemyndigelsen viderefører gældende lovs bemyndigelse til undervisningsministeren, der inden for lovens rammer, her især formålsbestemmelserne, kan fastsætte nærmere regler for foreningsarbejdet på amtsplan for børn og unge.

Afsnit III

Folkeuniversitetet

Kapitel 13

Til § 46

Det foreslås, at gældende lovs definition af folkeuniversitetsvirksomheden ændres til at være en egentlig formålsbestemmelse.

Til § 47

Til stk. 1.

Det foreslås, at undervisningsministeren nedsætter et Folkeuniversitetsnævn til afløsning af det nuværende Folkeuniversitetsudvalg (Landsudvalget). Folkeuniversitetsnævnet vil med forslaget blive et selvstændigt myndighedsudøvende nævn med egen lovbestemt kompetence. Der henvises til de almindelige bemærkninger om nævnets opgaver.

Det forudsættes, at funktionsperioden for de nuværende medlemmer af Folkeuniversitetsudvalget fortsætter, indtil medlemmerne af Folkeuniversitetsnævnet er beskikket.

Til stk. 2 og 3.

Med forslaget lovfæstes antallet af medlemmer af Folkeuniversitetsnævnet, beskikkelsesperiodens længde og muligheden for genbeskikkelse. Det foreslås endvidere, at repræsentationen for virksomheden i universitetsbyerne og virksomheden uden for universitetsbyerne bliver paritetisk. Med henblik på at sikre at forskningsformidlingen og forskningsrepræsentationen indgår med tilstrækkelig vægt i alle dele af folkeuniversitetsvirksomheden foreslås det, at 3 medlemmer udpeges af undervisningsministeren efter indstilling fra De Statslige Forskningsråd. For at sikre en reel paritet mellem virksomheden i og uden for universitetsbyerne forudsættes det, at disse 3 medlemmer, herunder formanden, ikke på forhånd har tilknytning til enten virksomheden i universitetsbyerne eller til virksomheden uden for universitetsbyerne. Der henvises til de almindelige bemærkninger om forslaget til sammensætningen af nævnet.

Til stk. 4.

Med forslaget indføres der hjemmel til at beslutte, at oplysninger afgivet af Folkeuniversitetsnævnet om folkeuniversitetsvirksomheden skal afgives i elektronisk form i særligt format. Det foreslås, at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om Folkeuniversitetsnævnets opgaver til afløsning af de nugældende vedtægter, idet de vedtægtsbestemte opgaver foreslås videreført, indtil den fremtidige struktur er fastlagt, jf. de almindelige bemærkninger om at nævnet skal afgive indstilling om den fremtidige struktur.

Til § 48

Til stk. 1.

Folkeuniversitetsvirksomheden er landsdækkende, og med forslaget vil virksomheden fortsat skulle udøves under ansvar over for et centralt organ, der med forslaget ændres til et Folkeuniversitetsnævn.

Det foreslås at bemyndige ministeren til nærmere at fastsætte, hvorledes virksomheden skal etableres og udøves. Folkeuniversitetsnævnet får til opgave at afgive indstilling til undervisningsministeren om den fremtidige struktur, herunder om en eventuel regionalisering af styringen af virksomheden, herunder igen særligt om repræsentation af virksomheden uden for universitetsbyerne i de styrende organer. Tidspunktet for bestemmelsens udmøntning vil bero på tidspunktet for Folkeuniversitetsnævnets afgivelse af en indstilling om den fremtidige struktur, jf. de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 54 om tidspunktet for ikrafttræden af denne bestemmelse. Det forventes, at nævnets indstilling til undervisningsministeren forligger senest sommeren 2001.

Til stk. 2.

Det foreslås, at folkeuniversitetsvirksomheden omfattes af den forvaltningsmæssige lovgivning.

Til § 49

Til stk. 1 og 2.

Forslaget tilsigter ingen realitetsændring i forhold til gældende lovs bestemmelse i § 41, stk. 1 og 2.

Til stk. 3.

Bemyndigelsen til ministeren i § 41, stk. 3, i den gældende lov til at fastsætte nærmere regler om tilskud præciserer ikke adressaten for regeludstedelsen, og bemyndigelsen har ikke været udnyttet. Med forslaget om lovfæstelse af opgaverne for Folkeuniversitetsnævnet, herunder vedrørende det overordnede økonomiske ansvar for den samlede virksomhed, henføres Folkeuniversitetsnævnet til gruppen af de nævn og råd, der har karakter af uafhængige kollegiale organer med egen lovbestemt kompetence, og bliver dermed adressat for udstedelse af regler om tilskud m.v. Der henvises til de almindelige bemærkninger om nævnets opgaver.

Til stk. 4.

Bemyndigelsen til undervisningsministeren i den nugældende lovs § 41, stk. 3, om fastsættelse af nærmere regler om regnskab og revision præciserer ikke adressaten for regeludstedelsen, og bemyndigelsen har ikke været udmøntet.

Ifølge dets vedtægter sørger Folkeuniversitetsudvalget for, at samtlige reviderede regnskaber indsendes til Undervisningsministeriet til godkendelse. Mens det af vedtægterne fremgår, at komitéernes regnskab skal revideres af en statsautoriseret revisor, er der ikke nærmere vedtægtsbestemmelser om, hvorledes afdelingernes regnskaber skal revideres.

Da revision af Folkeuniversitetsnævnets regnskaber som et selvstændigt myndighedsudøvende nævn naturligt vil være omfattet af bestemmelserne i rigsrevisorloven, er der ikke behov for en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere regler om Folkeuniversitetsnævnets regnskabsaflæggelse og revision.

Derimod foreslås det, at undervisningsministeren fastsætter regler om regnskabsaflæggelse for folkeuniversitetsvirksomheden både i og uden for universitetsbyerne.

Til § 50

Til stk. 1.

Forslaget tilsigter ingen realitetsændring. Men som noget nyt foreslås indsat en hjemmel til at fastsætte nærmere regler. Som konsekvens af ressortomlægning hører dette område under forskningsministeren.

Til stk. 2.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsens anvisning af lokaler til folkeuniversitetsvirksomheden følger bestemmelserne i § 21 og § 22, stk. 1-3, og stk. 6, om anvisning af lokaler.

Til § 51

Til stk. 1.

Forslaget er nyt. Hidtil har klager over folkeuniversitetsvirksomheden været indbragt for Landsudvalget og/eller for Undervisningsministeriet.

Med forslaget kan klager over lokale afgørelser vedrørende folkeuniversitetsvirksomheden indbringes for Folkeuniversitetsnævnet. Det foreslås, at undervisningsministeren, herunder forskningsministeren for så vidt angår lokaler på universiteterne m.fl., bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om klagetemaer vedrørende virksomhedens udøvelse lokalt, herunder f.eks.om anvendelse af den tildelte bevilling til folkeuniversitetsvirksomheden samt om klageberettigede.

Til stk. 2.

Det foreslås, at Folkeuniversitetsnævnets afgørelser både i klagesager og i afgørelser, som Folkeuniversitetsnævnet i øvrigt træffer, ikke kan indbringes for Undervisningsministeriet.

Afsnit VI

Fælles bestemmelser

Kapitel 14

Løn og forsøg

Til stk. 1.

    Bestemmelsen viderefører gældende lovs forpligtelse for amtsrådene til under hensyntagen til kommunernes anvisningsforpligtelse at anvise lokaler og udendørsanlæg til foreningsarbejde for børn og unge på amtsplan efter bestemmelserne i kapitel 6.

Til stk. 2.

    Om lokaletilskud til foreningsarbejde på amtsplan henvises til bemærkningerne til §§ 25-28. Bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse på amtsforeninger, dog således, at det er amtsrådet, der står for tilskuddet.

Til stk. 3.

    Det fremgår af bemærkningerne til den gældende lov, at amtsrådene ud over de lovbestemte forpligtelser efter egen beslutning har indført tilskud til amtsforeningers virksomhed. Sådanne tilskud hjemles med forslaget i loven.

Til stk. 4 og 5.

    Bestemmelsen giver som konsekvens af stk. 3, amtsrådet mulighed for at fastsætte regler om tilbagebetaling af tilskud. Der vil kunne kræves tilbagebetaling, hvis foreningerne ikke overholder de betingelser, som amtsrådet har fastsat for modtagelse af tilskud. Bemyndigelsen viderefører gældende lovs bemyndigelse til undervisningsministeren, der inden for lovens rammer, her især formålsbestemmelserne, kan fastsætte nærmere regler for foreningsarbejdet på amtsplan for børn og unge.

Afsnit III

Folkeuniversitetet

Kapitel 13

Det foreslås, at gældende lovs definition af folkeuniversitetsvirksomheden ændres til at være en egentlig formålsbestemmelse.

Til stk. 1.

    Det foreslås, at undervisningsministeren nedsætter et Folkeuniversitetsnævn til afløsning af det nuværende Folkeuniversitetsudvalg (Landsudvalget). Folkeuniversitetsnævnet vil med forslaget blive et selvstændigt myndighedsudøvende nævn med egen lovbestemt kompetence. Der henvises til de almindelige bemærkninger om nævnets opgaver.

    Det forudsættes, at funktionsperioden for de nuværende medlemmer af Folkeuniversitetsudvalget fortsætter, indtil medlemmerne af Folkeuniversitetsnævnet er beskikket.

Til stk. 2 og 3.

    Med forslaget lovfæstes antallet af medlemmer af Folkeuniversitetsnævnet, beskikkelsesperiodens længde og muligheden for genbeskikkelse. Det foreslås endvidere, at repræsentationen for virksomheden i universitetsbyerne og virksomheden uden for universitetsbyerne bliver paritetisk. Med henblik på at sikre at forskningsformidlingen og forskningsrepræsentationen indgår med tilstrækkelig vægt i alle dele af folkeuniversitetsvirksomheden foreslås det, at 3 medlemmer udpeges af undervisningsministeren efter indstilling fra De Statslige Forskningsråd. For at sikre en reel paritet mellem virksomheden i og uden for universitetsbyerne forudsættes det, at disse 3 medlemmer, herunder formanden, ikke på forhånd har tilknytning til enten virksomheden i universitetsbyerne eller til virksomheden uden for universitetsbyerne. Der henvises til de almindelige bemærkninger om forslaget til sammensætningen af nævnet.

Til stk. 4.

    Med forslaget indføres der hjemmel til at beslutte, at oplysninger afgivet af Folkeuniversitetsnævnet om folkeuniversitetsvirksomheden skal afgives i elektronisk form i særligt format. Det foreslås, at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om Folkeuniversitetsnævnets opgaver til afløsning af de nugældende vedtægter, idet de vedtægtsbestemte opgaver foreslås videreført, indtil den fremtidige struktur er fastlagt, jf. de almindelige bemærkninger om at nævnet skal afgive indstilling om den fremtidige struktur.

Til stk. 1.

    Folkeuniversitetsvirksomheden er landsdækkende, og med forslaget vil virksomheden fortsat skulle udøves under ansvar over for et centralt organ, der med forslaget ændres til et Folkeuniversitetsnævn.

    Det foreslås at bemyndige ministeren til nærmere at fastsætte, hvorledes virksomheden skal etableres og udøves. Folkeuniversitetsnævnet får til opgave at afgive indstilling til undervisningsministeren om den fremtidige struktur, herunder om en eventuel regionalisering af styringen af virksomheden, herunder igen særligt om repræsentation af virksomheden uden for universitetsbyerne i de styrende organer. Tidspunktet for bestemmelsens udmøntning vil bero på tidspunktet for Folkeuniversitetsnævnets afgivelse af en indstilling om den fremtidige struktur, jf. de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 54 om tidspunktet for ikrafttræden af denne bestemmelse. Det forventes, at nævnets indstilling til undervisningsministeren forligger senest sommeren 2001.

Til stk. 2.

    Det foreslås, at folkeuniversitetsvirksomheden omfattes af den forvaltningsmæssige lovgivning.

Til stk. 1 og 2.

    Forslaget tilsigter ingen realitetsændring i forhold til gældende lovs bestemmelse i § 41, stk. 1 og 2.

Til stk. 3.

    Bemyndigelsen til ministeren i § 41, stk. 3, i den gældende lov til at fastsætte nærmere regler om tilskud præciserer ikke adressaten for regeludstedelsen, og bemyndigelsen har ikke været udnyttet. Med forslaget om lovfæstelse af opgaverne for Folkeuniversitetsnævnet, herunder vedrørende det overordnede økonomiske ansvar for den samlede virksomhed, henføres Folkeuniversitetsnævnet til gruppen af de nævn og råd, der har karakter af uafhængige kollegiale organer med egen lovbestemt kompetence, og bliver dermed adressat for udstedelse af regler om tilskud m.v. Der henvises til de almindelige bemærkninger om nævnets opgaver.

Til stk. 4.

    Bemyndigelsen til undervisningsministeren i den nugældende lovs § 41, stk. 3, om fastsættelse af nærmere regler om regnskab og revision præciserer ikke adressaten for regeludstedelsen, og bemyndigelsen har ikke været udmøntet.

    Ifølge dets vedtægter sørger Folkeuniversitetsudvalget for, at samtlige reviderede regnskaber indsendes til Undervisningsministeriet til godkendelse. Mens det af vedtægterne fremgår, at komitéernes regnskab skal revideres af en statsautoriseret revisor, er der ikke nærmere vedtægtsbestemmelser om, hvorledes afdelingernes regnskaber skal revideres.

    Da revision af Folkeuniversitetsnævnets regnskaber som et selvstændigt myndighedsudøvende nævn naturligt vil være omfattet af bestemmelserne i rigsrevisorloven, er der ikke behov for en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere regler om Folkeuniversitetsnævnets regnskabsaflæggelse og revision.

    Derimod foreslås det, at undervisningsministeren fastsætter regler om regnskabsaflæggelse for folkeuniversitetsvirksomheden både i og uden for universitetsbyerne.

Til stk. 1.

    Forslaget tilsigter ingen realitetsændring. Men som noget nyt foreslås indsat en hjemmel til at fastsætte nærmere regler. Som konsekvens af ressortomlægning hører dette område under forskningsministeren.

Til stk. 2.

    Det foreslås, at kommunalbestyrelsens anvisning af lokaler til folkeuniversitetsvirksomheden følger bestemmelserne i § 21 og § 22, stk. 1-3, og stk. 6, om anvisning af lokaler.

Til stk. 1.

    Forslaget er nyt. Hidtil har klager over folkeuniversitetsvirksomheden været indbragt for Landsudvalget og/eller for Undervisningsministeriet.

    Med forslaget kan klager over lokale afgørelser vedrørende folkeuniversitetsvirksomheden indbringes for Folkeuniversitetsnævnet. Det foreslås, at undervisningsministeren, herunder forskningsministeren for så vidt angår lokaler på universiteterne m.fl., bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om klagetemaer vedrørende virksomhedens udøvelse lokalt, herunder f.eks.om anvendelse af den tildelte bevilling til folkeuniversitetsvirksomheden samt om klageberettigede.

Til stk. 2.

    Det foreslås, at Folkeuniversitetsnævnets afgørelser både i klagesager og i afgørelser, som Folkeuniversitetsnævnet i øvrigt træffer, ikke kan indbringes for Undervisningsministeriet.

Afsnit VI

Fælles bestemmelser

Kapitel 14

Løn og forsøg

Bestemmelsen angår undervisning inden for to områder:

1. Undervisning, foredragsvirksomhed og studiekredse for voksne (ledere og lærere).

2. Folkeuniversitetet (foredragsholdere og kursuslærere samt Folkeuniversitetets rektor).

For så vidt angår undervisningsvirksomhed m.v. (kapitel 4) skal der foruden de til området tilknyttede lærere som hidtil ansættes en eller flere ledere.

Til § 53

Som i den gældende lov er der et fortsat ønske om eksperimentering og udvikling, og der er derfor behov for at kunne fravige bestemmelserne i loven. Hvis en dispensationsansøgning vedrører kommunalbestyrelsens kompetence (lovens afsnit I og IV), skal denne høres. Godkendelse af forsøgs- og udviklingsarbejde vil ske inden for de overordnede rammer som loven har, det vil sige formålsbestemmelserne vil indgå som basis.

Der vil f.eks. kunne opstå behov for at godkende forsøg med udvidet samarbejde på tværs af kommunerne, så der bliver mere formaliseret samarbejde om folkeoplysningen. Det kan f.eks. ske ved etablering af en fælleskommunal start- og udviklingspulje i en region af mindre kommuner. Ligeledes kan der være behov for at eksperimentere med samarbejde på tværs af landegrænser, f.eks. i Øresundsregionen.

Kapitel 15

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Som i den gældende lov er der et fortsat ønske om eksperimentering og udvikling, og der er derfor behov for at kunne fravige bestemmelserne i loven. Hvis en dispensationsansøgning vedrører kommunalbestyrelsens kompetence (lovens afsnit I og IV), skal denne høres. Godkendelse af forsøgs- og udviklingsarbejde vil ske inden for de overordnede rammer som loven har, det vil sige formålsbestemmelserne vil indgå som basis.

    Der vil f.eks. kunne opstå behov for at godkende forsøg med udvidet samarbejde på tværs af kommunerne, så der bliver mere formaliseret samarbejde om folkeoplysningen. Det kan f.eks. ske ved etablering af en fælleskommunal start- og udviklingspulje i en region af mindre kommuner. Ligeledes kan der være behov for at eksperimentere med samarbejde på tværs af landegrænser, f.eks. i Øresundsregionen.

Kapitel 15

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Til stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. august 2000, men for bestemmelserne om den frie folkeoplysende virksomhed har den først virkning fra finansåret 2001. Ikrafttrædelsen gør, at ansøgninger for tilskudsåret 2001, der indkommer til folkeoplysningsudvalgene i efteråret 2000, skal behandles efter bestemmelserne i denne lov.

Bestemmelserne om Folkeuniversitetet træder i kraft og får virkning den 1. august 2000, idet dog udmøntningen af bestemmelsen i § 48, stk. 1, om bemyndigelse til undervisningsministeren om fastsættelse af regler for folkeuniversitetsvirksomhedens udøvelse beror på tidspunktet for afgivelse af en indstilling fra Folkeuniversitetsnævnet herom. Det forudsættes, at funktionsperioden for de nuværende medlemmerne af Folkeuniversitetsudvalget fortsætter, indtil medlemmerne af Folkeuniversitetsnævnet er beskikket.

De gældende vedtægter for Folkeuniversitetsudvalget vil blive ophævet og afløst af en bekendtgørelse om opgaverne for Folkeuniversitetsnævnet, hvori bl.a. de vedtægtsfastlagte opgaver vedrørende folkeuniversitetsvirksomheden vil blive videreført, indtil udmøntningen af bestemmelsen i § 48, stk. 1, om den fremtidige struktur for virksomheden sættes i kraft. Der henvises til bemærkningerne til § 48, stk. 1, og § 47, stk. 3, og de almindelige bemærkninger herom.

Til stk. 2 -5.

Den hidtil gældende lov ophæves den 1. august 2000, men anvendes fortsat på tilskudstildelingen og lokaleanvisningen for 2000.

Forslaget indebærer, at de efter den gældende lov valgte folkeoplysningsudvalg fungerer, indtil der vælges nye udvalg efter forslagets bestemmelser. Det vil ske efter kommunalvalget i 2001.

Til stk. 6.

De regler, der er udstedt i medfør af den gældende lov, herunder kommunalbestyrelsens regler, finder anvendelse, indtil de ændres eller ophæves.

Til stk. 7.

Bestemmelsen fastslår, at kredse, der modtager lokaletilskud efter gældende regler, vil kunne fortsætte med at oppebære tilskud, hvis de øvrige støttebetingelser i øvrigt er opfyldt. Det vil sige, at ansøgninger fra denne gruppe ikke er omfattet af § 25, stk. 2, så længe foreningen blot ønsker lokaletilskud til lokaler m.v., der allerede er tilskudsberettigende. Hvis der sker ændringer, jf. bemærkningerne til § 25, stk. 2, vil foreningen blive omfattet af bestemmelsen. For de amtslige foreninger i § 45 gælder tilsvarende.

Til § 55

Som konsekvens af at det i forslaget overlades til kommunalbestyrelsen at afgøre, om der skal vælges tilforordnede til folkeoplysningsudvalget, ophæves bestemmelsen i lov om ungdomsskoler om, at en repræsentant fra ungdomsskolebestyrelserne deltager i udvalgets møder uden stemmeret. Se bemærkningerne til § 34.

Bilag 1

Lov om støtte til folkeoplysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 20. juni 1996

Kapitel 1

Lovens formål

§ 1. Loven skal sikre offentlige tilskud og lokaler til den frie folkeoplysende virksomhed med respekt for initiativtagernes egenart og egen forvaltning.

Kapitel 2

Generelle regler

§ 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre rammerne for, at børn, unge og voksne kan etablere og tage del i folkeoplysende virksomhed.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens forpligtelse i henhold til stk. 1 opfyldes ved, at kommunalbestyrelsen yder tilskud til undervisning, studiekredse og foredragsvirksomhed for voksne og for børn og voksne sammen samt aktiviteter i tilknytning hertil, jf. kapitel 4, yder tilskud til aktiviteter for børn og unge og eventuelt til aktiviteter for voksne, jf. kapitel 5, samt stiller lokaler m.v. til rådighed for folkeoplysende virksomhed og yder tilskud til driftsudgifter til private lokaler m.v. til sådan virksomhed, jf. kapitel 6.

§ 3. Tilskud og lokaleanvisning efter § 2, stk. 2, skal med de begrænsninger, der følger af loven, ydes efter følgende kriterier:

1. Enhver kreds af personer, der tilbyder denne virksomhed, er med de begrænsninger, der følger af denne lov, tilskudsberettiget og har adgang til lokaler m.v. Den enkelte kreds' idepolitiske grundlag, organisatoriske struktur, frie emnevalg, frie valg af tilrettelæggelsesform og frie dispositionsret skal respekteres.

2. Støtte til virksomheden ydes efter objektive kriterier, der sikrer lige tilskudsvilkår for virksomhed med samme funktion og indhold. Der skal dog tages særlige hensyn til aktiviteter for børn og unge og til undervisning m.v. for voksne med særlige behov i relation til undervisningens tilrettelæggelse.

3. Aktiviteter for børn og unge af idebestemt, politisk og religiøs art skal sidestilles med anden folkeoplysende aktivitet for børn og unge.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere regler om tilskud til virksomhed inden for lovens område og om anvisning af offentlige lokaler og udendørsanlæg, herunder om opkrævning af gebyr for brug af anviste lokaler og udendørsanlæg.

Tilskudsberettiget kreds

§ 3 a. Ved en kreds forstås i denne lov en sammenslutning af mindst 5 personer, blandt hvilke en person med bopæl i kommunen er ansvarlig over for kommunalbestyrelsen for anvendelsen af modtagne tilskud og anviste lokaler m.v. samt for regnskab og dokumentation for virksomheden. En kreds kan endvidere udgøres af de i § 4, stk. 3, nævnte initiativtagere.

Stk. 2. En kreds er tilskudsberettiget og har adgang til lokaler m.v. under følgende betingelser:

1. Den skal tilbyde folkeoplysende virksomhed efter denne lov,

2. den skal være hjemmehørende i kommunen, jf. dog stk. 3,

3. den skal give deltagerne eller medlemmerne i den folkeoplysende virksomhed indflydel se på kredsens ledelse, og

4. eventuelt overskud ved kredsens folkeoplysende virksomhed må ikke tilfalde andre end kredsen selv, og den må ikke oprettes eller drives i kommercielt øjemed.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde yde tilskud og anvise lokaler til en kreds, der ikke er hjemmehørende i kommunen.

Stk. 4. Undervisningsministeren1) kan fastsætte nærmere regler om krav til en tilskudsberettiget kreds.

§ 3 b. Krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt tilskud rettes mod kredsen som sådan.

Stk. 2. De bag kredsen stående personer hæfter personligt for kredsens virksomhed og økonomi, hvis erstatningsansvaret er opstået ved en retsstridig handling eller undladelse, der kan tilregnes pågældende som forsætlig eller uagtsom. Pågældende hæfter i øvrigt ikke personligt for kredsens økonomiske forpligtelser.

§ 3 c. Overholder en kreds ikke de regler, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, kan kommunalbestyrelsen både undlade at yde tilskud og at anvise lokaler m.v. for en nærmere angiven periode.

Kapitel 3

Fordeling af tilskud

§ 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter årligt en beløbsramme for tilskud til det samlede område, jf. § 2.

Stk. 2. Til nye initiativer, til udviklingsarbejde, til folkeoplysende tilbud til børn og unge, som ikke tiltrækkes af øvrige tilbud, til samlingssteder med folkeoplysning som hovedformål og til virksomhed af tværgående karakter afsættes mindst 5 pct. af den i stk. 1 nævnte beløbsramme bortset fra den del, der påregnes anvendt til tilskud til private lokaler og lejrpladser.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fordeler den resterende beløbsramme på 2 hovedområder:

1. Oplysningsforbund og andre kredse, hvis virksomhed hovedsagelig omfatter undervisning, studiekreds og foredragsvirksomhed for voksne.

2. Foreninger samt fritids- og ungdomsklubber m.v.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at dele af beløbsrammerne skal anvendes til nærmere angivne formål.

Stk. 5. Tilskud efter stk. 2 kan ydes til såvel enkeltpersoner som kredse. Tilskud efter stk. 3 kan kun ydes til de i § 3 a nævnte kredse.

Kapitel 4

Tilskud til undervisning m.v.

§ 5. Der ydes tilskud til undervisning, studiekredse og foredragsvirksomhed samt aktiviteter i tilknytning hertil, hvortil er knyttet deltagerbetaling.

Stk. 2. Tilskuddet ydes til aflønning m.v. af lærere og ledere. Aflønning m.v. skal være i overensstemmelse med de regler, der udarbejdes efter § 44.

Stk. 3. Virksomheden skal stå åben for alle, jf. dog § 47, stk. 5, men hvor særlige forhold gør sig gældende, vil virksomheden af folkeoplysningsudvalget kunne godkendes for en bestemt afgrænset deltagerkreds.

Stk. 4. Der kan ikke ydes tilskud til formelt kompetencegivende undervisning.

§ 6. Ansøgning om tilskud efter § 5 indgives til folkeoplysningsudvalget inden en af udvalget fastsat frist. I forbindelse med ansøgningen gives oplysning om det budgetterede deltagertimetal ved undervisning m.v., herunder det budgetterede deltagertimetal ved undervisning af deltagere med handicap i relation til et konkret emne og deltagere i instrumentalundervisning. Endvidere gives oplysning om det seneste års deltagertimetal.Folkeoplysningsudvalget kan nedsætte det budgetterede deltagertimetal.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om formkrav til ansøgning om tilskud.

§ 7. Den beløbsramme, der er til rådighed til tilskud til undervisning m.v., fordeles som tilskudstilsagn forholdsmæssigt mellem de ansøgende kredse på grundlag af de af folkeoplysningsudvalget godkendte budgetterede deltagertimetal.

Stk. 2. Tilskud udbetales ratevis forud.

§ 7 a. Ved fordeling af tilskudstilsagn til undervisning m.v. af deltagere med handicap i relation til undervisningen i et konkret emne svarer 1 deltagertime til 3,5 deltagertimer.

Stk. 2. Ved fordeling af tilskudstilsagn for deltagere i instrumentalundervisning svarer 1 deltagertime til 3 deltagertimer.

Stk. 3. Ved fordeling af tilskudstilsagn indgår foredragsvirksomhed således, at 1 deltager i et foredrag svarer til 3 deltagertimer.

Stk. 4. Fordeling af tilskud til aktiviteter i tilknytning til undervisning m.v. sker efter de regler, der er fastsat af kommunalbestyrelsen i henhold til § 3, stk. 2.

§ 8. Den enkelte kreds træffer beslutning om deltagerbetalingen, om ansættelse og afskedigelse af ledere, lærere og andre medarbejdere, om valg af emner og tilrettelæggelsesform, om kursuslængde og om antallet af deltagere på det enkelte hold, jf. dog § 14.

§ 9. (Ophævet)

§ 10. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde særlige tilskud til nedsættelse af deltagerbetalingen for særlige grupper.

§ 11. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ydes forhøjet tilskud til undervisning m.v., der forudsætter små hold.

§ 12. (Ophævet)

§ 13. I det omfang et modtaget tilskud til undervisning m.v. efter dette kapitel anvendes til aktiviteter, der ikke er knyttet til undervisning m.v., jf. § 5, stk. 1, skal dette ske i overensstemmelse med reglerne i kapitel 5 om tilskud til aktiviteter.

§ 14. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til undervisning, studiekredse, foredragsvirksomhed samt aktiviteter i tilknytning hertil, herunder om maksimalt deltagerantal på holdene.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsning af emner, hvortil der kan ydes tilskud.

Kapitel 5

Tilskud til aktiviteter,

§ 15. For børn og unge under 25 år yder kommunalbestyrelsen tilskud til aktiviteter, hvortil er knyttet deltagerbetaling.

§ 16. Ansøgning om tilskud efter § 15 indgives til folkeoplysningsudvalget inden en af udvalget fastsat frist. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om formkrav til ansøgning om tilskud.

Stk. 2. Tilskudstilsagn beregnes på grundlag af ansøgningen sammenholdt med de seneste regnskabstal eller anden dokumentation for hidtidig virksomhed.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal ydes forhøjet tilskud til f.eks. særlige aktivitetsformer og personer med særlige behov.

Stk. 4. Tilskud udbetales ratevis forud.

§ 17. Den enkelte kreds træffer beslutning om ansættelse og afskedigelse af leder, instruktører og andre medarbejdere samt om anvendelsen af tilskuddet.

§ 18. (Ophævet)

§ 19. For personer over 25 år kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde tilskud til aktiviteter, hvortil er knyttet deltagerbetaling.

§ 20. I det omfang et modtaget tilskud til aktivitet efter dette kapitel anvendes til undervisning m.v., skal dette ske i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 om tilskud til undervisning m.v.

§ 21. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til aktiviteter, herunder om afgrænsning af de aktiviteter, hvortil der kan ydes tilskud.

Kapitel 6

Lokaler og udendørsanlæg

Anvisning

§ 22. Ledige offentlige lokaler og udendørsanlæg, der tilhører kommunen, eller som tilhører amtskommunen eller staten og er beliggende i kommunen, skal anvises til virksomhed inden for denne lovs område.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte lokaler og udendørsanlæg skal kun stilles til rådighed i det omfang, de findes egnede til det anviste formål.

Stk. 3. Ved anvisning af lokaler og udendørsanlæg har aktiviteter for børn og unge normalt fortrinsstilling. Anvisning til undervisning m.v. samt aktiviteter i tilknytning hertil, jf. kapitel 4, og anvisning af almindelige lokaler til aktiviteter for personer over 60 år skal ske før anvisning til aktiviteter for voksne i øvrigt.

§ 23. De i § 22, stk. 1, nævnte lokaler og udendørsanlæg stilles vederlagsfrit til rådighed med lys, varme, rengøring og fornødent udstyr.

Stk. 2. Kommunen afholder eventuelle udgifter til lys, varme og rengøring i forbindelse med benyttelse af lokaler m.v., der tilhører amtskommunen eller staten.

Stk. 3. Lokaler og udendørsanlæg, der stilles til rådighed, skal kunne fungere på samme måde, som når de i øvrigt anvendes.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra folkeoplysningsudvalget beslutte, at der skal opkræves gebyr for brug af de anviste lokaler og udendørsanlæg. Gebyret anvendes inden for hvert af de i § 4, stk. 3, angivne hovedområder til nedbringelse af driftsudgifterne ved brug af egne og lejede private lokaler.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvisning af lokaler og udendørsanlæg samt om opkrævning af gebyr for brug af disse.

Tilskud

§ 24. Der ydes tilskud med mindst 75 pct. af driftsudgifterne, jf. dog stk. 2 og 3, til

1) idrætshaller og andre haller samt andre lokaler og lejrpladser, der ejes eller lejes af kredse til brug for aktiviteter for børn og unge under 25 år, og

2) almindelige lokaler, der ejes eller lejes af kredse til brug for undervisning m.v. for voks ne, for børn og voksne sammen samt for aktiviteter i tilknytning hertil og for aktiviteter for personer over 60 år. Kommunalbestyrelsen kan undlade at yde lokaletilskud, hvis den kan anvise et egnet offentligt lokale.

Stk. 2. Omfatter aktiviteterne efter stk. 1, nr. 1, deltagere over 25 år, nedsættes tilskuddet forholdsmæssigt svarende til disse deltageres andel af det samlede antal deltagere. Ved beregning af tilskud til almindelige lokaler nedsættes tilskuddet forholdsmæssigt for deltagere over 60 år, hvis kredsen har afslået at anvende et anvist offentligt lokale. Nedsættelse foretages dog kun, hvis denne udgør mindst 10 pct. af tilskuddet.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 1 træffe beslutning om, at der ikke ydes tilskud til driftsudgifter til

1) egen nyopført hal,

2) nye lejemål vedrørende haller, såfremt lejemålet i forhold til udgifterne ved det eksiste rende lejemål indebærer merudgifter for kommunen til det af kredsen aftalte lejebeløb og til afholdte udgifter til almindelig vedligeholdelse ifølge lejekontrakten samt til opvarm- ning, belysning, rengøring og eventuelt fornødent tilsyn eller

3) væsentlige udvidelser af aktivitetsgrundlaget i haller, som indebærer merudgifter for kommunalbestyrelsen.

Stk. 4. Ved en hal forstås i denne lov idrætshaller, svømmehaller, skøjtehaller, ridehaller, tennishaller og squashhaller. Som haller betragtes endvidere andre tilsvarende lokaler, der er mindst 800 m2.

Stk. 5. Tilskud til driftsudgifter til private haller og andre private lokaler, der ejes eller lejes af kredse til undervisning m.v., ydes efter regler fastsat af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 1, nr. 2. Kommunalbestyrelsen kan undlade at yde lokaletilskud, såfremt den kan anvise et egnet offentligt lokale.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte regler om tilskud til driftsudgifter til private lokaler m.v. til aktiviteter for personer over 25 år, jf. dog stk. 1, nr. 2.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til driftsudgifter til haller, andre lokaler og lejrpladser og kan herunder fastsætte et maksimum for driftsudgifter, til hvilke kommunalbestyrelsen er forpligtet at yde tilskud, samt regler om tilskud ydet i form af anviste lokaler m.v., jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 5.

§ 25. De i § 24 nævnte haller, andre lokaler og lejrpladser skal være privatejede og beliggende inden for landets grænser eller i Sydslesvig.

§ 26. (Ophævet)

§ 27. Kommunalbestyrelsen kan nedsætte tilskuddet, hvis udgiften ikke står i et rimeligt forhold til antallet af deltagere eller til hallens, lokalets eller lejrpladsens anvendelse i øvrigt.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan nedsætte driftsudgifterne til et anslået beløb, der svarer til det normale niveau for en til formålet passende hal, lokale eller lejrplads på egnen.

§§ 28-29. (Ophævet)

§ 30. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte frister for ansøgning om tilskud.

Kapitel 6 a2)

Regnskab og revision m.v.

§ 30 a. Kredsen aflægger regnskab for tilskud efter lovens kapitel 4, 5 og 6, herunder dokumentation for deltagernes samlede egenbetaling ved virksomhed efter kapitel 4 og 5.

Stk. 2. Regnskabet skal dokumentere, at kredsen har anvendt tilskuddet i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i eller i henhold til loven.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastlægger regnskabsperioden og frist for regnskabsaflæggelsen.

Stk. 4. For kredse efter § 3 a, stk. 1, 1. pkt., underskrives regnskabet af kredsens ansvarlige person. For kredse efter § 3 a, stk. 1, 2. pkt., underskrives regnskabet efter bestemmelserne i kredsens vedtægt.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, om regnskabet skal revideres ved en af kredsen valgt revisor, eller om regnskab for større tilskud skal revideres ved registreret eller statsautoriseret revisor. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde, at revisionen foretages af kommunens revision.

Stk. 6. Revisor kontrollerer kredsens oplysninger, og at regnskabet er aflagt i overensstemmelse med de i loven og i henhold til denne fastsatte regler. Revisor attesterer regnskabet.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om formkrav til regnskabsaflæggelse og revision af regnskaberne.

Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om regnskabsaflæggelse og revision m.v.

§ 30 b. Kommunalbestyrelsen kan forlange, at beløb, der ikke er anvendt i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i eller i henhold til loven, eller, for så vidt angår tilskud til aktiviteter, de forudsætninger om virksomhedens omfang, der har været lagt til grund ved beregningen af tilskudstilsagnet, tilbagebetales eller modregnes i det kommende års tilskud. Kommunalbestyrelsen kan forlange de oplysninger meddelt, som er nødvendige for en vurdering af, om kredsen har opfyldt støttebetingelserne.

Afregning af tilskud til undervisning m.v.

§ 30 c. Det samlede tilskud til undervisning m.v. efter kapitel 4 må ikke overstige 2/3 af kredsens samlede udgifter til aflønning m.v. af lærere og ledere, jf. dog §§ 10, 11 og 30 d. Tilskuddet må ikke overstige det beløb, der er givet tilsagn om, jf. § 7, stk. 1, og § 7 a.

§ 30 d. Det samlede tilskud til undervisning og studiekredse for deltagere med handicap i relation til undervisningen i et konkret emne må ikke overstige 8/9 af udgifterne til aflønning m.v. af lærere og ledere i forbindelse med denne undervisning.

Stk. 2. Det samlede tilskud til instrumentalundervisning må ikke overstige 6/7 af udgifterne til aflønning m.v. af lærere og ledere i forbindelse med denne undervisning.

Stk. 3. Det samlede tilskud til foredragsvirksomhed må ikke overstige 2/3 af udgifterne til aflønning m.v., og det må højst udgøre et beløb svarende til 2/3 af lønnen for 6 undervisningstimer.

Stk. 4. Afregning af tilskud til aktiviteter i tilknytning til undervisning m.v. sker efter de regler, som er fastsat af kommunalbestyrelsen i henhold til § 3, stk. 2.

Afregning af tilskud til aktiviteter

§ 30 e. Det endelige tilskud til aktiviteter beregnes ud fra den faktiske, dokumenterede virksomhed, dog inden for tilsagnsrammen, jf. § 16.

Afregning af lokaletilskud

§ 30 f. Afregning af lokaletilskud sker efter de regler, som er fastsat af kommunalbestyrelsen i henhold til § 3, stk. 2.

Kapitel 7

Administration

§ 31. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om alle forhold vedrørende virksomhed efter denne lov, der ikke er henlagt til anden myndighed.

Stk. 2. Alle sager, der er henlagt til folkeoplysningsudvalget, skal forelægges kommunalbestyrelsen til afgørelse, såfremt de medfører forøgede udgifter for kommunen.

Stk. 3. Til brug for oplysning om virksomhed efter denne lov har kommunalbestyrelsen ret til at indhente alle nødvendige oplysninger hos den enkelte kreds.

§ 32.3) Kommunalbestyrelsen nedsætter et folkeoplysningsudvalg på 9-15 medlemmer. Medlemstallet skal være ulige. Folkeoplysningsudvalget består af

1) et mindretal valgt af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer og

2) et flertal, der består af

a) en bredt sammensat repræsentation for de i § 4, stk. 3, nævnte hovedområder, og

b) en repræsentant for de lokale handicapkredse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at eventuelle klubber, jf. § 4, stk. 3, nr. 2, sikres en rimelig repræsentation i folkeoplysningsudvalget.

Stk. 3. I Københavns Kommune foretages valget efter stk. 1, nr. 1, blandt medlemmerne af Borgerrepræsentationen og Magistraten. (Ophævet).

Stk. 4. En repræsentant for ungdomsskolebestyrelserne deltager i udvalgets møder uden stemmeret, jf. lov om ungdomsskoler.

Stk. 5. En repræsentant for ledere, lærere og medarbejdere ved virksomhed inden for hvert af de i § 4, stk. 3, nævnte hovedområder tilbydes deltagelse uden stemmeret i folkeoplysningsudvalgets møder.

Stk. 6. En repræsentant for den kommunale forvaltning deltager uden stemmeret i folkeoplysningsudvalgets møder.

Stk. 7. For hvert medlem og tilforordnet i folkeoplysningsudvalget udpeges en eller i prioriteret rækkefølge flere stedfortrædere.

Stk. 8. I større kommuner kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om, at folkeoplysningsudvalget skal have flere end 15 medlemmer.

§ 33. Folkeoplysningsudvalget afgiver udtalelse til kommunalbestyrelsen om udkast til regler for tilskud m.v., jf. § 3.

Stk. 2. Folkeoplysningsudvalget afgiver forslag til kommunalbestyrelsen om den samlede beløbsramme til området, om rammens fordeling mellem hovedområderne samt om anvendelsen af beløbsrammer til særlige formål.

Stk. 3. Folkeoplysningsudvalget træffer afgørelse om afgrænsningen af de i § 4, stk. 3, anførte hovedområder samt om afgrænsning af de områder, hvortil der kan ydes tilskud af den i § 4, stk. 2, nævnte beløbsramme.

Stk. 4. Folkeoplysningsudvalget træffer afgørelse om tilskudsberettiget virksomhed i henhold til kapitel 4 og 5.

Stk. 5. Folkeoplysningsudvalget træffer afgørelse om godkendelse af virksomhed for en bestemt afgrænset deltagerkreds, jf. § 5, stk. 3.

Stk. 6. Folkeoplysningsudvalget afgiver udtalelse til kommunalbestyrelsen om eventuelt gebyr i henhold til § 23, stk. 4.

Stk. 7. Folkeoplysningsudvalget afgiver udtalelse til kommunalbestyrelsen om nedsættelse af lokaletilskud i henhold til § 27.

Stk. 8. Folkeoplysningsudvalget påser, at tilskud ydet efter denne lov er anvendt i overensstemmelse med de fastsatte regler.

§ 34. Folkeoplysningsudvalget anviser lokaler m.v. og fordeler tilskud til de enkelte ansøgere, jf. § 4, stk. 2 og 3, efter de af kommunalbestyrelsen fastsatte regler, jf. § 3.

Stk. 2. Folkeoplysningsudvalget har ansvaret for information om mulighederne for at opnå tilskud m.v. til folkeoplysende virksomhed i kommunen, herunder for udarbejdelse af oversigter over offentlige lokaler m.v. samt for rådgivning, vejledning og administrativ hjælp til mindre og nye initiativtagere samt til andre grupper med behov herfor.

Stk. 3. Folkeoplysningsudvalget skal støtte og fremkalde private bestræbelser på at tilrettelægge og gennemføre folkeoplysende virksomhed. Såfremt der ikke ad privat vej kan tilbydes sådan virksomhed for børn og unge i tilstrækkeligt omfang, skal udvalget indstille til kommunalbestyrelsen, at der fremsættes kommunale tilbud i fornødent omfang, eventuelt i samarbejde med andre sektorer eller kommuner.

Stk. 4. Folkeoplysningsudvalget kan afgive udtalelse og stille forslag til kommunalbestyrelsen om de spørgsmål, der vedrører virksomhed efter kapitel 1-7. Folkeoplysningsudvalget skal afgive erklæring i alle sager om de nævnte spørgsmål, der forelægges det af kommunalbestyrelsen.

§ 35. Folkeoplysningsudvalget kan stille forslag til kommunalbestyrelsen om, at der nedsættes underudvalg. Folkeoplysningsudvalget kan overlade en del af sine beføjelser til disse. Medlemmer af underudvalg kan udpeges uden for folkeoplysningsudvalgets medlemskreds.

§ 35 a. Valg til folkeoplysningsudvalget finder sted snarest muligt efter hvert kommunalvalg, dog inden 1. februar i det efterfølgende år. Udvalget fungerer indtil udgangen af den måned, i hvilken nyt valg til dette har fundet sted. De i § 32, stk. 5, nævnte tilforordnede fungerer 1 år ad gangen.

Stk. 2. Personer, der har bopæl i kommunen, har pligt til at modtage valg til folkeoplysningsudvalget. Personer, der har været medlem af folkeoplysningsudvalget i to hele sammenhængende valgperioder, har ikke pligt til at modtage valg.

Stk. 3. Om fritagelse for valg og for medlemskab i øvrigt gælder de samme bestemmelser, som er fastsat i lov om kommunale valg.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere regler om folkeoplysningsudvalgets sammensætning, jf. § 32, og om valg af udvalgets medlemmer samt om udøvelse af folkeoplysningsudvalgets virksomhed.

§ 36. Udgifterne ved folkeoplysningsudvalgets og dets underudvalgs virksomhed afholdes af kommunen, der stiller sekretariatsbistand til rådighed.

Stk. 2. For deltagelse i møder i folkeoplysningsudvalget eller dets underudvalg kan der ydes medlemmerne diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og befordringsgodtgørelse m.v. i overensstemmelse med reglerne i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter regler om vederlæggelse af folkeoplysningsudvalgenes formænd.

§ 37. Kommunen varetager administrationen i forbindelse med aflønning m.v. af ledere og lærere ved virksomhed efter kapitel 4 for de kredse, der ønsker det, og som ikke er tilknyttet en landsdækkende organisation, der gennem Oplysningsforbundenes Fællesråd modtager tilskud efter lov om visse spil, lotterier og væddemål.

§ 38. Klage over folkeoplysningsudvalgets afgørelser kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for kommunalbestyrelsen af de personer, kredse eller myndigheder, som afgørelsen angår.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at visse af kommunalbestyrelsens afgørelser kan indbringes for ministeren.

Kapitel 8

Amtskommunale opgaver

§ 39. Amtsrådet anviser lokaler og udendørsanlæg og yder lokaletilskud til foreningsarbejde på amtsplan for børn og unge efter reglerne i §§ 22-30f. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Kapitel 9

Folkeuniversitetsvirksomhed

§ 40. Ved folkeuniversitetsvirksomhed forstås den undervisnings- og foredragsvirksomhed, som udbreder kendskabet til forskningens metoder og resultater under ansvar over for Folkeuniversitetsudvalget.

§ 41. Undervisningsministeren yder inden for et beløb, der fastsættes på finansloven, tilskud til udgifter til aflønning m.v. af forelæsere og lærere, rejsegodtgørelse og administration ved folkeuniversitetsvirksomheden.

Stk. 2. Den samlede deltagerbetaling skal mindst udgøre 1/4 af udgifterne til aflønning m.v. af lærere og 1/3 af udgifterne til aflønning af forelæsere.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud, herunder om udbetaling af forskud samt om regnskab og revision m.v.

§ 42. Folkeuniversitetsudvalget har det overordnede økonomiske og faglige ansvar for den samlede folkeuniversitetsvirksomhed. Folkeuniversitetsudvalgets sammensætning og vedtægter fastsættes af undervisningsministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at der ansættes en studierektor ved den samlede folkeuniversitetsvirksomhed.

§ 43. Universiteterne og de øvrige højere læreanstalter stiller lokaler med fornødent udstyr til rådighed for folkeuniversitetsvirksomheden. Udgifterne herved afholdes af de pågældende læreanstalter.

Stk. 2. Såfremt der ikke i henhold til stk. 1, kan tilvejebringes de fornødne lokaler til folkeuniversitetsvirksomheden, skal kommunen anvise lokaler efter reglerne i § 22 og § 23, stk. 1-3.

Kapitel 10

Løn

§ 44. Finansministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, udarbejder regler om løn- og andre ansættelsesvilkår for lærere og ledere, jf. kapitel 4 og 9.

Kapitel 11

Statstilskud

§ 45. Undervisningsministeren yder tilskud til konsulentvirksomhed, medarbejderuddannelse samt udviklingsarbejde vedrørende virksomhed efter denne lov til landsdækkende folkeoplysende organisationer m.fl. Tilskud kan også ydes til kurser på voksenpædagogiske centre.

Stk. 2. Undervisningsministeren yder tilskud til handicappedes deltagelse i folkeoplysende virksomhed.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk. 1 og 2, herunder om regnskabsaflæggelse og revision m.v.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan bemyndige organisationer, der virker inden for lovens område, til at fordele og administrere tilskuddene.

§ 46. Undervisningsministeren yder tilskud til udviklingsarbejde m.m. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om regnskabsaflæggelse og revision m.v.

Kapitel 12

Andre bestemmelser

§ 47. Deltagelse i virksomhed efter denne lov er ikke betinget af bopæl i den kommune, i hvilken virksomheden finder sted.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan kræve godtgørelse for udgifter i forbindelse med undervisning m.v. efter kapitel 4 fra deltagerens hjemstedskommune. Hjemstedskommunen er den kommune, hvor den pågældende er tilmeldt folkeregistret ved begyndelsen af undervisningen m.v.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling fra en anden kommune for udgifterne til undervisning m.v. efter kapitel 4 af personer, der er tilmeldt folkeregistret i kommunen, men som ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i den anden kommune.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om godtgørelse for udgifter i forbindelse med undervisning m.v. efter kapitel 4, herunder regler om opkrævning. Undervisningsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om mellemkommunal udligning.

Stk. 5. En deltager, som tilmelder sig undervisning m.v. efter kapitel 4 i anden kommune end hjemstedskommunen, har som betingelse for deltagelse i undervisning m.v. pligt til at oplyse sit personnummer til kredsen. Kommunalbestyrelsen kan fra de tilskudsmodtagende kredse til brug for opkrævning af godtgørelse for udgifter i forbindelse med undervisning m.v. fra deltagerens hjemstedskommune forlange oplysning om navn, adresse og personnummer på deltagere i undervisning m.v.

§§ 48-49. (Ophævet)

§ 50. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige reglerne i denne lov i forbindelse med udviklingsarbejde.

Kapitel 13

Ikrafttræden m.v.

§ 51. Loven træder i kraft den 1. januar 1991. Folkeoplysningsudvalget, jf. § 32, nedsættes dog snarest muligt efter den 1. oktober 1990.

Stk. 2. (Udeladt)

§§ 52-53. (Udeladt)

§ 54. (Ophævet)

§§ 55-56. (Udeladt)

§ 57. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 385 af 6. juni 1991, hvis § 4 ændrede § 36, stk. 3, trådte i kraft den 1. juli 1991.4)

Lov nr. 445 af 14. juni 1995, hvis § 1 ændrede § 2, stk. 2, § 3, stk. 1, 1. pkt., § 3, stk. 2, § 4, stk. 2, § 4, stk. 5, § 5, stk. 3, § 14, § 22, stk. 3, § 23, stk. 5, § 24, § 27, stk. 1, § 32, §§ 36-37, § 39, §§ 44-47, indføjede §§ 3 a-c, § 6, stk. 2, § 7 a, § 16, stk. 1, 2.pkt., §§ 30 a-f, § 31, stk. 3, § 35 a, § 41, stk. 3 og ophævede § 3, stk. 3, § 4, stk. 5, hvorved stk. 6 blev stk. 5, § 7, stk. 2, § 9, § 12, § 18, § 26, §§ 28-29, §§ 48-49 og § 54, har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. § 1, nr. 255) , har virkning fra den 1. januar 1997. Tilskud til virksomhed afviklet i 1995 afregnes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3. § 1, nr. 276) , har virkning fra den 1. november 1997.

Stk. 4. Forslag til revision af loven fremsættes for Folketinget i folketingsåret 1999-2000.

Lov nr. 1130 af 20. december 1995, hvis § 1 ændrede § 5, stk. 1, § 15, § 19, § 30 a, stk. 1, § 30 d, stk. 3 og § 32, stk. 4, trådte i kraft den 1. januar 1996.

---

1) Lovbekendtgørelsens angivelse af myndigheder er ændret i overensstemmelse med sagsområdets overførsel til Undervisningsministeriet, jf. kgl. Resolutioner af 25. januar og 12. februar 1993.

2) Kapitel 6 a har virkning fra den 1. januar 1997.

3) § 32 har virkning fra den 1. november 1997.

4) Loven ændrede affattelsen af § 36, stk. 3, som senere er ændret ved lov nr. 445 af 14. juni 1995.

5) Hvorved § 30 a-f indsattes.

6) Hvorved § 32 nyaffattedes.

Bilag 2

Lovforslagets § 55 sammenholdt med gældende lov (lov om ungdomsskoler)

Gældende formulering

Lovforslaget § 8. Stk. 4. Ungdomsskolebestyrelsen udpeger blandt sine medlemmer en repræsentant til at deltage i folkeoplysningsudvalgets møder. I kommuner med flere ungdomsskolebetyrelser vælger disse i fællesskab en repræsentant.

§ 55. I lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 679 af 1. august 1995, ophæves § 8, stk. 4. Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

---

Bilag 3

Høringsliste

Udviklingscentret for Folkeoplysning og Voksenundervisning

Ungdomsskolernes Udviklingscenter

Amtsrådsforeningen

Kommunernes Landsforening

Københavns kommune

Frederiksberg kommune

Dansk Folkeoplysnings Samråd

Arbejdernes Oplysningsforbund

Liberalt Oplysningsforbund

Dansk Oplysnings Forbund

Folkeuniversitetet

Frit Oplysningsforbund

Folkeligt Oplysningsforbund

Dansk Husflidsselskab

De Voksenpædagogiske Centre i Danmark

Fritidssamrådet i Danmark

De Samvirkende Invalideorganisationers Oplysningsforbund

Dansk Ungdoms Fællesråd

Danmarks Idræts-forbund

Danske Gymnastik & Idrætsforeninger

Dansk Firmaidræt

De Danske Skytteforeninger

Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd

Landsforeningen Ungdomsringen

Slesvigsk Parti

Center for Ligebehandling af Handicappede

Landsforeningen for Ordblindesagen

Dansk Blindesamfund

De Samvirkende Invalideorganisationer

Det Centrale Handicapråd

Børne- & Ungdomspædagogernes Landsforbund

Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere

Lærernes Centralorganisation

Landsforeningen af Ungdomsskoleledere

Heltidslederforeningen for Ungdomsskolerne

Landsforbundet for Voksen- og Ungdomsundervisere

Børne- og Kulturchefforeningen

LO Faglige Seniorer

Pensionisternes Samvirke

Officielle noter

Som konsekvens af at det i forslaget overlades til kommunalbestyrelsen at afgøre, om der skal vælges tilforordnede til folkeoplysningsudvalget, ophæves bestemmelsen i lov om ungdomsskoler om, at en repræsentant fra ungdomsskolebestyrelserne deltager i udvalgets møder uden stemmeret. Se bemærkningerne til § 34.

Bilag 1

Lov om støtte til folkeoplysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 20. juni 1996

Kapitel 1

Lovens formål

§ 1.

Loven skal sikre offentlige tilskud og lokaler til den frie folkeoplysende virksomhed med respekt for initiativtagernes egenart og egen forvaltning.

Kapitel 2

Generelle regler

§ 2.

Kommunalbestyrelsen skal sikre rammerne for, at børn, unge og voksne kan etablere og tage del i folkeoplysende virksomhed.

    Stk. 2

. Kommunalbestyrelsens forpligtelse i henhold til stk. 1 opfyldes ved, at kommunalbestyrelsen yder tilskud til undervisning, studiekredse og foredragsvirksomhed for voksne og for børn og voksne sammen samt aktiviteter i tilknytning hertil, jf. kapitel 4, yder tilskud til aktiviteter for børn og unge og eventuelt til aktiviteter for voksne, jf. kapitel 5, samt stiller lokaler m.v. til rådighed for folkeoplysende virksomhed og yder tilskud til driftsudgifter til private lokaler m.v. til sådan virksomhed, jf. kapitel 6.

§ 3.

Tilskud og lokaleanvisning efter § 2, stk. 2, skal med de begrænsninger, der følger af loven, ydes efter følgende kriterier:

1. Enhver kreds af personer, der tilbyder denne virksomhed, er med de begrænsninger, der følger af denne lov, tilskudsberettiget og har adgang til lokaler m.v. Den enkelte kreds' idepolitiske grundlag, organisatoriske struktur, frie emnevalg, frie valg af tilrettelæggelsesform og frie dispositionsret skal respekteres.

2. Støtte til virksomheden ydes efter objektive kriterier, der sikrer lige tilskudsvilkår for virksomhed med samme funktion og indhold. Der skal dog tages særlige hensyn til aktiviteter for børn og unge og til undervisning m.v. for voksne med særlige behov i relation til undervisningens tilrettelæggelse.

3. Aktiviteter for børn og unge af idebestemt, politisk og religiøs art skal sidestilles med anden folkeoplysende aktivitet for børn og unge.

    Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere regler om tilskud til virksomhed inden for lovens område og om anvisning af offentlige lokaler og udendørsanlæg, herunder om opkrævning af gebyr for brug af anviste lokaler og udendørsanlæg.

Tilskudsberettiget kreds

§ 3 a.

Ved en kreds forstås i denne lov en sammenslutning af mindst 5 personer, blandt hvilke en person med bopæl i kommunen er ansvarlig over for kommunalbestyrelsen for anvendelsen af modtagne tilskud og anviste lokaler m.v. samt for regnskab og dokumentation for virksomheden. En kreds kan endvidere udgøres af de i § 4, stk. 3, nævnte initiativtagere.

    Stk. 2.

En kreds er tilskudsberettiget og har adgang til lokaler m.v. under følgende betingelser:

1. Den skal tilbyde folkeoplysende virksomhed efter denne lov,

2. den skal være hjemmehørende i kommunen, jf. dog stk. 3,

3. den skal give deltagerne eller medlemmerne i den folkeoplysende virksomhed indflydel se på kredsens ledelse, og

4. eventuelt overskud ved kredsens folkeoplysende virksomhed må ikke tilfalde andre end kredsen selv, og den må ikke oprettes eller drives i kommercielt øjemed.

    Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde yde tilskud og anvise lokaler til en kreds, der ikke er hjemmehørende i kommunen.

    Stk. 4.

Undervisningsministeren1)  kan fastsætte nærmere regler om krav til en tilskudsberettiget kreds.

§ 3 b.

Krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt tilskud rettes mod kredsen som sådan.

    Stk. 2.

De bag kredsen stående personer hæfter personligt for kredsens virksomhed og økonomi, hvis erstatningsansvaret er opstået ved en retsstridig handling eller undladelse, der kan tilregnes pågældende som forsætlig eller uagtsom. Pågældende hæfter i øvrigt ikke personligt for kredsens økonomiske forpligtelser.

§ 3 c.

Overholder en kreds ikke de regler, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, kan kommunalbestyrelsen både undlade at yde tilskud og at anvise lokaler m.v. for en nærmere angiven periode.

Kapitel 3

Fordeling af tilskud

§ 4.

Kommunalbestyrelsen fastsætter årligt en beløbsramme for tilskud til det samlede område, jf. § 2.

    Stk. 2.

Til nye initiativer, til udviklingsarbejde, til folkeoplysende tilbud til børn og unge, som ikke tiltrækkes af øvrige tilbud, til samlingssteder med folkeoplysning som hovedformål og til virksomhed af tværgående karakter afsættes mindst 5 pct. af den i stk. 1 nævnte beløbsramme bortset fra den del, der påregnes anvendt til tilskud til private lokaler og lejrpladser.

    Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen fordeler den resterende beløbsramme på 2 hovedområder:

1. Oplysningsforbund og andre kredse, hvis virksomhed hovedsagelig omfatter undervisning, studiekreds og foredragsvirksomhed for voksne.

2. Foreninger samt fritids- og ungdomsklubber m.v.

    Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at dele af beløbsrammerne skal anvendes til nærmere angivne formål.

    Stk. 5.

Tilskud efter stk. 2 kan ydes til såvel enkeltpersoner som kredse. Tilskud efter stk. 3 kan kun ydes til de i § 3 a nævnte kredse.

Kapitel 4

Tilskud til undervisning m.v.

§ 5.

Der ydes tilskud til undervisning, studiekredse og foredragsvirksomhed samt aktiviteter i tilknytning hertil, hvortil er knyttet deltagerbetaling.

    Stk. 2.

Tilskuddet ydes til aflønning m.v. af lærere og ledere. Aflønning m.v. skal være i overensstemmelse med de regler, der udarbejdes efter § 44.

    Stk. 3.

Virksomheden skal stå åben for alle, jf. dog § 47, stk. 5, men hvor særlige forhold gør sig gældende, vil virksomheden af folkeoplysningsudvalget kunne godkendes for en bestemt afgrænset deltagerkreds.

    Stk. 4.

Der kan ikke ydes tilskud til formelt kompetencegivende undervisning.

§ 6.

Ansøgning om tilskud efter § 5 indgives til folkeoplysningsudvalget inden en af udvalget fastsat frist. I forbindelse med ansøgningen gives oplysning om det budgetterede deltagertimetal ved undervisning m.v., herunder det budgetterede deltagertimetal ved undervisning af deltagere med handicap i relation til et konkret emne og deltagere i instrumentalundervisning. Endvidere gives oplysning om det seneste års deltagertimetal.Folkeoplysningsudvalget kan nedsætte det budgetterede deltagertimetal.

    Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om formkrav til ansøgning om tilskud.

§ 7.

Den beløbsramme, der er til rådighed til tilskud til undervisning m.v., fordeles som tilskudstilsagn forholdsmæssigt mellem de ansøgende kredse på grundlag af de af folkeoplysningsudvalget godkendte budgetterede deltagertimetal.

    Stk. 2.

Tilskud udbetales ratevis forud.

§ 7 a.

Ved fordeling af tilskudstilsagn til undervisning m.v. af deltagere med handicap i relation til undervisningen i et konkret emne svarer 1 deltagertime til 3,5 deltagertimer.

    Stk. 2.

Ved fordeling af tilskudstilsagn for deltagere i instrumentalundervisning svarer 1 deltagertime til 3 deltagertimer.

    Stk. 3.

Ved fordeling af tilskudstilsagn indgår foredragsvirksomhed således, at 1 deltager i et foredrag svarer til 3 deltagertimer.

    Stk. 4.

Fordeling af tilskud til aktiviteter i tilknytning til undervisning m.v. sker efter de regler, der er fastsat af kommunalbestyrelsen i henhold til § 3, stk. 2.

§ 8.

Den enkelte kreds træffer beslutning om deltagerbetalingen, om ansættelse og afskedigelse af ledere, lærere og andre medarbejdere, om valg af emner og tilrettelæggelsesform, om kursuslængde og om antallet af deltagere på det enkelte hold, jf. dog § 14.

§ 9.

(Ophævet)

§ 10.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde særlige tilskud til nedsættelse af deltagerbetalingen for særlige grupper.

§ 11.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ydes forhøjet tilskud til undervisning m.v., der forudsætter små hold.

§ 12.

(Ophævet)

§ 13.

I det omfang et modtaget tilskud til undervisning m.v. efter dette kapitel anvendes til aktiviteter, der ikke er knyttet til undervisning m.v., jf. § 5, stk. 1, skal dette ske i overensstemmelse med reglerne i kapitel 5 om tilskud til aktiviteter.

§ 14.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til undervisning, studiekredse, foredragsvirksomhed samt aktiviteter i tilknytning hertil, herunder om maksimalt deltagerantal på holdene.

    Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsning af emner, hvortil der kan ydes tilskud.

Kapitel 5

Tilskud til aktiviteter,

§ 15.

For børn og unge under 25 år yder kommunalbestyrelsen tilskud til aktiviteter, hvortil er knyttet deltagerbetaling.

§ 16.

Ansøgning om tilskud efter § 15 indgives til folkeoplysningsudvalget inden en af udvalget fastsat frist. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om formkrav til ansøgning om tilskud.

    Stk. 2.

Tilskudstilsagn beregnes på grundlag af ansøgningen sammenholdt med de seneste regnskabstal eller anden dokumentation for hidtidig virksomhed.

    Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal ydes forhøjet tilskud til f.eks. særlige aktivitetsformer og personer med særlige behov.

    Stk. 4.

Tilskud udbetales ratevis forud.

§ 17.

Den enkelte kreds træffer beslutning om ansættelse og afskedigelse af leder, instruktører og andre medarbejdere samt om anvendelsen af tilskuddet.

§ 18.

(Ophævet)

§ 19.

For personer over 25 år kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde tilskud til aktiviteter, hvortil er knyttet deltagerbetaling.

§ 20.

I det omfang et modtaget tilskud til aktivitet efter dette kapitel anvendes til undervisning m.v., skal dette ske i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 om tilskud til undervisning m.v.

§ 21.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til aktiviteter, herunder om afgrænsning af de aktiviteter, hvortil der kan ydes tilskud.

Kapitel 6

Lokaler og udendørsanlæg

Anvisning

§ 22.

Ledige offentlige lokaler og udendørsanlæg, der tilhører kommunen, eller som tilhører amtskommunen eller staten og er beliggende i kommunen, skal anvises til virksomhed inden for denne lovs område.

    Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte lokaler og udendørsanlæg skal kun stilles til rådighed i det omfang, de findes egnede til det anviste formål.

    Stk. 3.

Ved anvisning af lokaler og udendørsanlæg har aktiviteter for børn og unge normalt fortrinsstilling. Anvisning til undervisning m.v. samt aktiviteter i tilknytning hertil, jf. kapitel 4, og anvisning af almindelige lokaler til aktiviteter for personer over 60 år skal ske før anvisning til aktiviteter for voksne i øvrigt.

§ 23.

De i § 22, stk. 1, nævnte lokaler og udendørsanlæg stilles vederlagsfrit til rådighed med lys, varme, rengøring og fornødent udstyr.

    Stk. 2.

Kommunen afholder eventuelle udgifter til lys, varme og rengøring i forbindelse med benyttelse af lokaler m.v., der tilhører amtskommunen eller staten.

    Stk. 3.

Lokaler og udendørsanlæg, der stilles til rådighed, skal kunne fungere på samme måde, som når de i øvrigt anvendes.

    Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra folkeoplysningsudvalget beslutte, at der skal opkræves gebyr for brug af de anviste lokaler og udendørsanlæg. Gebyret anvendes inden for hvert af de i § 4, stk. 3, angivne hovedområder til nedbringelse af driftsudgifterne ved brug af egne og lejede private lokaler.

    Stk. 5.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvisning af lokaler og udendørsanlæg samt om opkrævning af gebyr for brug af disse.

Tilskud

§ 24.

Der ydes tilskud med mindst 75 pct. af driftsudgifterne, jf. dog stk. 2 og 3, til

1. idrætshaller og andre haller samt andre lokaler og lejrpladser, der ejes eller lejes af kredse til brug for aktiviteter for børn og unge under 25 år, og

2. almindelige lokaler, der ejes eller lejes af kredse til brug for undervisning m.v. for voks ne, for børn og voksne sammen samt for aktiviteter i tilknytning hertil og for aktiviteter for personer over 60 år. Kommunalbestyrelsen kan undlade at yde lokaletilskud, hvis den kan anvise et egnet offentligt lokale.

    Stk. 2.

Omfatter aktiviteterne efter stk. 1, nr. 1, deltagere over 25 år, nedsættes tilskuddet forholdsmæssigt svarende til disse deltageres andel af det samlede antal deltagere. Ved beregning af tilskud til almindelige lokaler nedsættes tilskuddet forholdsmæssigt for deltagere over 60 år, hvis kredsen har afslået at anvende et anvist offentligt lokale. Nedsættelse foretages dog kun, hvis denne udgør mindst 10 pct. af tilskuddet.

    Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 1 træffe beslutning om, at der ikke ydes tilskud til driftsudgifter til

1. egen nyopført hal,

2. nye lejemål vedrørende haller, såfremt lejemålet i forhold til udgifterne ved det eksiste rende lejemål indebærer merudgifter for kommunen til det af kredsen aftalte lejebeløb og til afholdte udgifter til almindelig vedligeholdelse ifølge lejekontrakten samt til opvarm- ning, belysning, rengøring og eventuelt fornødent tilsyn eller

3. væsentlige udvidelser af aktivitetsgrundlaget i haller, som indebærer merudgifter for kommunalbestyrelsen.

    Stk. 4.

Ved en hal forstås i denne lov idrætshaller, svømmehaller, skøjtehaller, ridehaller, tennishaller og squashhaller. Som haller betragtes endvidere andre tilsvarende lokaler, der er mindst 800 m2.

    Stk. 5.

Tilskud til driftsudgifter til private haller og andre private lokaler, der ejes eller lejes af kredse til undervisning m.v., ydes efter regler fastsat af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 1, nr. 2. Kommunalbestyrelsen kan undlade at yde lokaletilskud, såfremt den kan anvise et egnet offentligt lokale.

    Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen kan fastsætte regler om tilskud til driftsudgifter til private lokaler m.v. til aktiviteter for personer over 25 år, jf. dog stk. 1, nr. 2.

    Stk. 7.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til driftsudgifter til haller, andre lokaler og lejrpladser og kan herunder fastsætte et maksimum for driftsudgifter, til hvilke kommunalbestyrelsen er forpligtet at yde tilskud, samt regler om tilskud ydet i form af anviste lokaler m.v., jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 5.

§ 25.

De i § 24 nævnte haller, andre lokaler og lejrpladser skal være privatejede og beliggende inden for landets grænser eller i Sydslesvig.

§ 26.

(Ophævet)

§ 27.

Kommunalbestyrelsen kan nedsætte tilskuddet, hvis udgiften ikke står i et rimeligt forhold til antallet af deltagere eller til hallens, lokalets eller lejrpladsens anvendelse i øvrigt.

    Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan nedsætte driftsudgifterne til et anslået beløb, der svarer til det normale niveau for en til formålet passende hal, lokale eller lejrplads på egnen.

§§ 28-29.

(Ophævet)

§ 30.

Kommunalbestyrelsen kan fastsætte frister for ansøgning om tilskud.

Kapitel 6 a2)

Regnskab og revision m.v.

§ 30 a.

Kredsen aflægger regnskab for tilskud efter lovens kapitel 4, 5 og 6, herunder dokumentation for deltagernes samlede egenbetaling ved virksomhed efter kapitel 4 og 5.

    Stk. 2.

Regnskabet skal dokumentere, at kredsen har anvendt tilskuddet i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i eller i henhold til loven.

    Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen fastlægger regnskabsperioden og frist for regnskabsaflæggelsen.

    Stk. 4.

For kredse efter § 3 a, stk. 1, 1. pkt., underskrives regnskabet af kredsens ansvarlige person. For kredse efter § 3 a, stk. 1, 2. pkt., underskrives regnskabet efter bestemmelserne i kredsens vedtægt.

    Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, om regnskabet skal revideres ved en af kredsen valgt revisor, eller om regnskab for større tilskud skal revideres ved registreret eller statsautoriseret revisor. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde, at revisionen foretages af kommunens revision.

    Stk. 6.

Revisor kontrollerer kredsens oplysninger, og at regnskabet er aflagt i overensstemmelse med de i loven og i henhold til denne fastsatte regler. Revisor attesterer regnskabet.

    Stk. 7.

Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om formkrav til regnskabsaflæggelse og revision af regnskaberne.

    Stk. 8.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om regnskabsaflæggelse og revision m.v.

§ 30 b.

Kommunalbestyrelsen kan forlange, at beløb, der ikke er anvendt i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i eller i henhold til loven, eller, for så vidt angår tilskud til aktiviteter, de forudsætninger om virksomhedens omfang, der har været lagt til grund ved beregningen af tilskudstilsagnet, tilbagebetales eller modregnes i det kommende års tilskud. Kommunalbestyrelsen kan forlange de oplysninger meddelt, som er nødvendige for en vurdering af, om kredsen har opfyldt støttebetingelserne.

Afregning af tilskud til undervisning m.v.

§ 30 c.

Det samlede tilskud til undervisning m.v. efter kapitel 4 må ikke overstige 2/3 af kredsens samlede udgifter til aflønning m.v. af lærere og ledere, jf. dog §§ 10, 11 og 30 d. Tilskuddet må ikke overstige det beløb, der er givet tilsagn om, jf. § 7, stk. 1, og § 7 a.

§ 30 d.

Det samlede tilskud til undervisning og studiekredse for deltagere med handicap i relation til undervisningen i et konkret emne må ikke overstige 8/9 af udgifterne til aflønning m.v. af lærere og ledere i forbindelse med denne undervisning.

    Stk. 2.

Det samlede tilskud til instrumentalundervisning må ikke overstige 6/7 af udgifterne til aflønning m.v. af lærere og ledere i forbindelse med denne undervisning.

    Stk. 3.

Det samlede tilskud til foredragsvirksomhed må ikke overstige 2/3 af udgifterne til aflønning m.v., og det må højst udgøre et beløb svarende til 2/3 af lønnen for 6 undervisningstimer.

    Stk. 4.

Afregning af tilskud til aktiviteter i tilknytning til undervisning m.v. sker efter de regler, som er fastsat af kommunalbestyrelsen i henhold til § 3, stk. 2.

Afregning af tilskud til aktiviteter

§ 30 e.

Det endelige tilskud til aktiviteter beregnes ud fra den faktiske, dokumenterede virksomhed, dog inden for tilsagnsrammen, jf. § 16.

Afregning af lokaletilskud

§ 30 f.

Afregning af lokaletilskud sker efter de regler, som er fastsat af kommunalbestyrelsen i henhold til § 3, stk. 2.

Kapitel 7

Administration

§ 31.

Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om alle forhold vedrørende virksomhed efter denne lov, der ikke er henlagt til anden myndighed.

    Stk. 2.

Alle sager, der er henlagt til folkeoplysningsudvalget, skal forelægges kommunalbestyrelsen til afgørelse, såfremt de medfører forøgede udgifter for kommunen.

    Stk. 3.

Til brug for oplysning om virksomhed efter denne lov har kommunalbestyrelsen ret til at indhente alle nødvendige oplysninger hos den enkelte kreds.

§ 32.3)

 Kommunalbestyrelsen nedsætter et folkeoplysningsudvalg på 9-15 medlemmer. Medlemstallet skal være ulige. Folkeoplysningsudvalget består af

1. et mindretal valgt af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer og

2. et flertal, der består af

a) en bredt sammensat repræsentation for de i § 4, stk. 3, nævnte hovedområder, og

b) en repræsentant for de lokale handicapkredse.

    Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at eventuelle klubber, jf. § 4, stk. 3, nr. 2, sikres en rimelig repræsentation i folkeoplysningsudvalget.

    Stk. 3.

I Københavns Kommune foretages valget efter stk. 1, nr. 1, blandt medlemmerne af Borgerrepræsentationen og Magistraten. (Ophævet).

    Stk. 4.

En repræsentant for ungdomsskolebestyrelserne deltager i udvalgets møder uden stemmeret, jf. lov om ungdomsskoler.

    Stk. 5.

En repræsentant for ledere, lærere og medarbejdere ved virksomhed inden for hvert af de i § 4, stk. 3, nævnte hovedområder tilbydes deltagelse uden stemmeret i folkeoplysningsudvalgets møder.

    Stk. 6.

En repræsentant for den kommunale forvaltning deltager uden stemmeret i folkeoplysningsudvalgets møder.

    Stk. 7.

For hvert medlem og tilforordnet i folkeoplysningsudvalget udpeges en eller i prioriteret rækkefølge flere stedfortrædere.

    Stk. 8.

I større kommuner kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om, at folkeoplysningsudvalget skal have flere end 15 medlemmer.

§ 33.

Folkeoplysningsudvalget afgiver udtalelse til kommunalbestyrelsen om udkast til regler for tilskud m.v., jf. § 3.

    Stk. 2.

Folkeoplysningsudvalget afgiver forslag til kommunalbestyrelsen om den samlede beløbsramme til området, om rammens fordeling mellem hovedområderne samt om anvendelsen af beløbsrammer til særlige formål.

    Stk. 3.

Folkeoplysningsudvalget træffer afgørelse om afgrænsningen af de i § 4, stk. 3, anførte hovedområder samt om afgrænsning af de områder, hvortil der kan ydes tilskud af den i § 4, stk. 2, nævnte beløbsramme.

    Stk. 4.

Folkeoplysningsudvalget træffer afgørelse om tilskudsberettiget virksomhed i henhold til kapitel 4 og 5.

    Stk. 5.

Folkeoplysningsudvalget træffer afgørelse om godkendelse af virksomhed for en bestemt afgrænset deltagerkreds, jf. § 5, stk. 3.

    Stk. 6. Folkeoplysningsudvalget

afgiver udtalelse til kommunalbestyrelsen om eventuelt gebyr i henhold til § 23, stk. 4.

    Stk. 7.

Folkeoplysningsudvalget afgiver udtalelse til kommunalbestyrelsen om nedsættelse af lokaletilskud i henhold til § 27.

    Stk. 8.

Folkeoplysningsudvalget påser, at tilskud ydet efter denne lov er anvendt i overensstemmelse med de fastsatte regler.

§ 34.

Folkeoplysningsudvalget anviser lokaler m.v. og fordeler tilskud til de enkelte ansøgere, jf. § 4, stk. 2 og 3, efter de af kommunalbestyrelsen fastsatte regler, jf. § 3.

    Stk. 2.

Folkeoplysningsudvalget har ansvaret for information om mulighederne for at opnå tilskud m.v. til folkeoplysende virksomhed i kommunen, herunder for udarbejdelse af oversigter over offentlige lokaler m.v. samt for rådgivning, vejledning og administrativ hjælp til mindre og nye initiativtagere samt til andre grupper med behov herfor.

    Stk. 3.

Folkeoplysningsudvalget skal støtte og fremkalde private bestræbelser på at tilrettelægge og gennemføre folkeoplysende virksomhed. Såfremt der ikke ad privat vej kan tilbydes sådan virksomhed for børn og unge i tilstrækkeligt omfang, skal udvalget indstille til kommunalbestyrelsen, at der fremsættes kommunale tilbud i fornødent omfang, eventuelt i samarbejde med andre sektorer eller kommuner.

    Stk. 4.

Folkeoplysningsudvalget kan afgive udtalelse og stille forslag til kommunalbestyrelsen om de spørgsmål, der vedrører virksomhed efter kapitel 1-7. Folkeoplysningsudvalget skal afgive erklæring i alle sager om de nævnte spørgsmål, der forelægges det af kommunalbestyrelsen.

§ 35.

Folkeoplysningsudvalget kan stille forslag til kommunalbestyrelsen om, at der nedsættes underudvalg. Folkeoplysningsudvalget kan overlade en del af sine beføjelser til disse. Medlemmer af underudvalg kan udpeges uden for folkeoplysningsudvalgets medlemskreds.

§ 35 a.

Valg til folkeoplysningsudvalget finder sted snarest muligt efter hvert kommunalvalg, dog inden 1. februar i det efterfølgende år. Udvalget fungerer indtil udgangen af den måned, i hvilken nyt valg til dette har fundet sted. De i § 32, stk. 5, nævnte tilforordnede fungerer 1 år ad gangen.

    Stk. 2.

Personer, der har bopæl i kommunen, har pligt til at modtage valg til folkeoplysningsudvalget. Personer, der har været medlem af folkeoplysningsudvalget i to hele sammenhængende valgperioder, har ikke pligt til at modtage valg.

    Stk. 3.

Om fritagelse for valg og for medlemskab i øvrigt gælder de samme bestemmelser, som er fastsat i lov om kommunale valg.

    Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere regler om folkeoplysningsudvalgets sammensætning, jf. § 32, og om valg af udvalgets medlemmer samt om udøvelse af folkeoplysningsudvalgets virksomhed.

§ 36.

Udgifterne ved folkeoplysningsudvalgets og dets underudvalgs virksomhed afholdes af kommunen, der stiller sekretariatsbistand til rådighed.

    Stk. 2.

For deltagelse i møder i folkeoplysningsudvalget eller dets underudvalg kan der ydes medlemmerne diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og befordringsgodtgørelse m.v. i overensstemmelse med reglerne i lov om kommunernes styrelse.

    Stk. 3.

Indenrigsministeren fastsætter regler om vederlæggelse af folkeoplysningsudvalgenes formænd.

§ 37.

Kommunen varetager administrationen i forbindelse med aflønning m.v. af ledere og lærere ved virksomhed efter kapitel 4 for de kredse, der ønsker det, og som ikke er tilknyttet en landsdækkende organisation, der gennem Oplysningsforbundenes Fællesråd modtager tilskud efter lov om visse spil, lotterier og væddemål.

§ 38.

Klage over folkeoplysningsudvalgets afgørelser kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for kommunalbestyrelsen af de personer, kredse eller myndigheder, som afgørelsen angår.

    Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at visse af kommunalbestyrelsens afgørelser kan indbringes for ministeren.

Kapitel 8

Amtskommunale opgaver

§ 39.

Amtsrådet anviser lokaler og udendørsanlæg og yder lokaletilskud til foreningsarbejde på amtsplan for børn og unge efter reglerne i §§ 22-30f. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Kapitel 9

Folkeuniversitetsvirksomhed

§ 40.

Ved folkeuniversitetsvirksomhed forstås den undervisnings- og foredragsvirksomhed, som udbreder kendskabet til forskningens metoder og resultater under ansvar over for Folkeuniversitetsudvalget.

§ 41.

Undervisningsministeren yder inden for et beløb, der fastsættes på finansloven, tilskud til udgifter til aflønning m.v. af forelæsere og lærere, rejsegodtgørelse og administration ved folkeuniversitetsvirksomheden.

    Stk. 2.

Den samlede deltagerbetaling skal mindst udgøre 1/4 af udgifterne til aflønning m.v. af lærere og 1/3 af udgifterne til aflønning af forelæsere.

    Stk. 3.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud, herunder om udbetaling af forskud samt om regnskab og revision m.v.

§ 42.

Folkeuniversitetsudvalget har det overordnede økonomiske og faglige ansvar for den samlede folkeuniversitetsvirksomhed. Folkeuniversitetsudvalgets sammensætning og vedtægter fastsættes af undervisningsministeren.

    Stk. 2.

Undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at der ansættes en studierektor ved den samlede folkeuniversitetsvirksomhed.

§ 43.

Universiteterne og de øvrige højere læreanstalter stiller lokaler med fornødent udstyr til rådighed for folkeuniversitetsvirksomheden. Udgifterne herved afholdes af de pågældende læreanstalter.

    Stk. 2.

Såfremt der ikke i henhold til stk. 1, kan tilvejebringes de fornødne lokaler til folkeuniversitetsvirksomheden, skal kommunen anvise lokaler efter reglerne i § 22 og § 23, stk. 1-3.

Kapitel 10

Løn

§ 44.

Finansministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, udarbejder regler om løn- og andre ansættelsesvilkår for lærere og ledere, jf. kapitel 4 og 9.

Kapitel 11

Statstilskud

§ 45.

Undervisningsministeren yder tilskud til konsulentvirksomhed, medarbejderuddannelse samt udviklingsarbejde vedrørende virksomhed efter denne lov til landsdækkende folkeoplysende organisationer m.fl. Tilskud kan også ydes til kurser på voksenpædagogiske centre.

    Stk. 2.

Undervisningsministeren yder tilskud til handicappedes deltagelse i folkeoplysende virksomhed.

    Stk. 3.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk. 1 og 2, herunder om regnskabsaflæggelse og revision m.v.

    Stk. 4.

Undervisningsministeren kan bemyndige organisationer, der virker inden for lovens område, til at fordele og administrere tilskuddene.

§ 46.

Undervisningsministeren yder tilskud til udviklingsarbejde m.m. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om regnskabsaflæggelse og revision m.v.

Kapitel 12

Andre bestemmelser

§ 47.

Deltagelse i virksomhed efter denne lov er ikke betinget af bopæl i den kommune, i hvilken virksomheden finder sted.

    Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan kræve godtgørelse for udgifter i forbindelse med undervisning m.v. efter kapitel 4 fra deltagerens hjemstedskommune. Hjemstedskommunen er den kommune, hvor den pågældende er tilmeldt folkeregistret ved begyndelsen af undervisningen m.v.

    Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling fra en anden kommune for udgifterne til undervisning m.v. efter kapitel 4 af personer, der er tilmeldt folkeregistret i kommunen, men som ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i den anden kommune.

    Stk. 4.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om godtgørelse for udgifter i forbindelse med undervisning m.v. efter kapitel 4, herunder regler om opkrævning. Undervisningsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om mellemkommunal udligning.

    Stk. 5.

En deltager, som tilmelder sig undervisning m.v. efter kapitel 4 i anden kommune end hjemstedskommunen, har som betingelse for deltagelse i undervisning m.v. pligt til at oplyse sit personnummer til kredsen. Kommunalbestyrelsen kan fra de tilskudsmodtagende kredse til brug for opkrævning af godtgørelse for udgifter i forbindelse med undervisning m.v. fra deltagerens hjemstedskommune forlange oplysning om navn, adresse og personnummer på deltagere i undervisning m.v.

§§ 48-49.

(Ophævet)

§ 50.

Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige reglerne i denne lov i forbindelse med udviklingsarbejde.

Kapitel 13

Ikrafttræden m.v.

§ 51.

Loven træder i kraft den 1. januar 1991. Folkeoplysningsudvalget, jf. § 32, nedsættes dog snarest muligt efter den 1. oktober 1990.

    Stk. 2

. (Udeladt)

§§ 52-53.

(Udeladt)

§ 54.

(Ophævet)

§§ 55-56.

(Udeladt)

§ 57.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

    Lov nr. 385 af 6. juni 1991, hvis § 4 ændrede § 36, stk. 3, trådte i kraft den 1. juli 1991.4)

    Lov nr. 445 af 14. juni 1995, hvis § 1 ændrede § 2, stk. 2, § 3, stk. 1, 1. pkt., § 3, stk. 2, § 4, stk. 2, § 4, stk. 5, § 5, stk. 3, § 14, § 22, stk. 3, § 23, stk. 5, § 24, § 27, stk. 1, § 32, §§ 36-37, § 39, §§ 44-47, indføjede §§ 3 a-c, § 6, stk. 2, § 7 a, § 16, stk. 1, 2.pkt., §§ 30 a-f, § 31, stk. 3, § 35 a, § 41, stk. 3 og ophævede § 3, stk. 3, § 4, stk. 5, hvorved stk. 6 blev stk. 5, § 7, stk. 2, § 9, § 12, § 18, § 26, §§ 28-29, §§ 48-49 og § 54, har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

    Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

    Stk. 2.

§ 1, nr. 255) , har virkning fra den 1. januar 1997. Tilskud til virksomhed afviklet i 1995 afregnes efter de hidtil gældende regler.

    Stk. 3.

§ 1, nr. 276) , har virkning fra den 1. november 1997.

    Stk. 4.

Forslag til revision af loven fremsættes for Folketinget i folketingsåret 1999-2000.

    Lov nr. 1130 af 20. december 1995, hvis § 1 ændrede § 5, stk. 1, § 15, § 19, § 30 a, stk. 1, § 30 d, stk. 3 og § 32, stk. 4, trådte i kraft den 1. januar 1996.

1. Lovbekendtgørelsens angivelse af myndigheder er ændret i overensstemmelse med sagsområdets overførsel til Undervisningsministeriet, jf. kgl. Resolutioner af 25. januar og 12. februar 1993.

2. Kapitel 6 a har virkning fra den 1. januar 1997.

3. § 32 har virkning fra den 1. november 1997.

4. Loven ændrede affattelsen af § 36, stk. 3, som senere er ændret ved lov nr. 445 af 14. juni 1995.

5. Hvorved § 30 a-f indsattes.

6. Hvorved § 32 nyaffattedes.

Bilag 2

Lovforslagets § 55 sammenholdt med gældende lov (lov om ungdomsskoler)

Gældende formulering   Lovforslaget

§ 8.   § 55.

Stk. 4. I lov om ungdomsskoler, Ungdomsskolebestyrelsen jf. lovbekendtgørelse nr. udpeger blandt sine 679 af 1. august 1995, medlemmer en repræsentant ophæves § 8, stk. 4. til at deltage i Stk. 5 bliver herefter folkeoplysningsudvalgets stk. 4. møder. I kommuner med flere ungdomsskolebetyrelser vælger disse i fællesskab en repræsentant.

Bilag 3

Høringsliste

    Udviklingscentret for Folkeoplysning og Voksenundervisning

    Ungdomsskolernes Udviklingscenter

    Amtsrådsforeningen

    Kommunernes Landsforening

    Københavns kommune

    Frederiksberg kommune

    Dansk Folkeoplysnings Samråd

    Arbejdernes Oplysningsforbund

    Liberalt Oplysningsforbund

    Dansk Oplysnings Forbund

    Folkeuniversitetet

    Frit Oplysningsforbund

    Folkeligt Oplysningsforbund

    Dansk Husflidsselskab

    De Voksenpædagogiske Centre i Danmark

    Fritidssamrådet i Danmark

    De Samvirkende Invalideorganisationers Oplysningsforbund

    Dansk Ungdoms Fællesråd

    Danmarks Idræts-forbund

    Danske Gymnastik & Idrætsforeninger

    Dansk Firmaidræt

    De Danske Skytteforeninger

    Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd

    Landsforeningen Ungdomsringen

    Slesvigsk Parti

    Center for Ligebehandling af Handicappede

    Landsforeningen for Ordblindesagen

    Dansk Blindesamfund

    De Samvirkende Invalideorganisationer

    Det Centrale Handicapråd

    Børne- & Ungdomspædagogernes Landsforbund

    Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere

    Lærernes Centralorganisation

    Landsforeningen af Ungdomsskoleledere

    Heltidslederforeningen for Ungdomsskolerne

    Landsforbundet for Voksen- og Ungdomsundervisere

    Børne- og Kulturchefforeningen

    LO Faglige Seniorer

    Pensionisternes Samvirke

Officielle noter