STU-loven

Lovens titel er lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 28. maj 2019. Titlen afspejler det ønske, der ligger bag loven om at sikre, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der på grund af deres funktionsnedsættelse ikke kan gennemgå det traditionelle ungdomsuddannelsessystem, har et lovfæstet krav på en treårig ungdomsuddannelse efter endt grundskole, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 6926 og 6929.

I kommuner, interesseorganisationer på lovens område og blandt lovens målgruppe anvendes stort set konsekvent forkortelserne STU for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse og STU-loven og ikke (lov om) ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Det foreslås, at lovens titel ændres til lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse og forsynes med populærtitlen (STU-loven), således at titlen bringes i overensstemmelse med den i praksis anvendte sprogbrug.

Med den foreslåede ændring af lovens titel vil der ske en harmonisering med titlerne på lovene om andre ungdomsuddannelser, der indeholder uddannelsens navn og ikke angiver målgruppen for den pågældende uddannelse, som f.eks. lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 957 af 22. juni 2022 med senere ændringer, og lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 21. juni 2022.

Den foreslåede ændring indebærer ingen ændring af lovens målgruppe, som således fortsat, jf. lovens § 1, stk. 1, jf. stk. 2, vil være unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om den unge modtager specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne dertil. Unge udviklingshæmmede foreslås dog at udgå, jf. de foreslåede ændringer i lovens § 1, stk. 1 og 3, lovforslagets § 1, nr. 3 og 8, og bemærkningerne hertil.

I overskriften til kapitel 2 i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår betegnelsen ungdomsuddannelse.

Det foreslås, at denne betegnelse erstattes af betegnelsen den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af titlen på lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne dertil.

I overskriften til kapitel 3 i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår betegnelsen Ungdomsuddannelsens.

Det foreslås, at denne betegnelse erstattes af betegnelsen Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af titlen på lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne dertil.

I overskriften til kapitel 3 i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår betegnelsen Ungdomsuddannelsens.

Det foreslås, at denne betegnelse erstattes af betegnelsen Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af titlen på lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne dertil.

Lovens titel er lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 28. maj 2019. Titlen afspejler det ønske, der ligger bag loven om at sikre, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der på grund af deres funktionsnedsættelse ikke kan gennemgå det traditionelle ungdomsuddannelsessystem, har et lovfæstet krav på en treårig ungdomsuddannelse efter endt grundskole, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 6926 og 6929.

I kommuner, interesseorganisationer på lovens område og blandt lovens målgruppe anvendes stort set konsekvent forkortelserne STU for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse og STU-loven og ikke (lov om) ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Det foreslås, at lovens titel ændres til lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse og forsynes med populærtitlen (STU-loven), således at titlen bringes i overensstemmelse med den i praksis anvendte sprogbrug.

Med den foreslåede ændring af lovens titel vil der ske en harmonisering med titlerne på lovene om andre ungdomsuddannelser, der indeholder uddannelsens navn og ikke angiver målgruppen for den pågældende uddannelse, som f.eks. lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 957 af 22. juni 2022 med senere ændringer, og lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 21. juni 2022.

Den foreslåede ændring indebærer ingen ændring af lovens målgruppe, som således fortsat, jf. lovens § 1, stk. 1, jf. stk. 2, vil være unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om den unge modtager specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne dertil. Unge udviklingshæmmede foreslås dog at udgå, jf. de foreslåede ændringer i lovens § 1, stk. 1 og 3, lovforslagets § 1, nr. 3 og 8, og bemærkningerne hertil.

I overskriften til kapitel 2 i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår betegnelsen ungdomsuddannelse.

Det foreslås, at denne betegnelse erstattes af betegnelsen den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af titlen på lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne dertil.

I § 1, stk. 1, § 2, stk. 4, § 3, stk. 2, 1. pkt., § 7, stk. 1, 1. pkt., § 8, stk. 1, og § 12, stk. 2, 2. pkt., to steder i § 5 a, stk. 2, 1. pkt., og i § 5 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov anvendes betegnelsen ungdomsuddannelsen.

Det foreslås, at denne betegnelse i disse regler erstattes af betegnelsen den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af titlen på lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne dertil.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, at formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse eller beskæftigelse.

Det foreslås, at ordene eventuelt til i relation til videre uddannelse og beskæftigelse ændres til at give unge med potentiale herfor forudsætninger for videre uddannelse og beskæftigelse. Med den foreslåede formulering skærpes fokus på efterfølgende uddannelse og beskæftigelse for de af de unge, der har potentiale herfor, med henblik på at de i videst muligt omfang kan indgå på arbejdsmarkedet.

Med den foreslåede ændring af § 1, stk. 1 , ændres ikke ved, at det skal tilstræbes for hele spektret af unge i den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, både dem med potentiale for efterfølgende uddannelse og beskæftigelse og dem med sværere funktionsnedsættelser, at de opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I § 1, stk. 1 og 3, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov beskrives målgruppen for ungdomsuddannelsen som unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov. Disse regler har været uændret videreført siden lov nr. 564 af 6. juni 2007 om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov og anvendes også i de almindelige og specielle bemærkninger i det bagvedliggende lovforslag jf. henholdsvis Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 6925-27 og side 6930.

Betegnelsen udviklingshæmmede afspejler ikke FN’s handicapkonventions definition af handicap, hvor et handicap ikke er en (medicinsk) lidelse for den enkelte, men i stedet opstår i mødet med forskellige barrierer i samfundet (det sociale handicapbegreb), jf. konventionens artikel 1, 2. afsnit. Det er heller ikke en tidssvarende måde at omtale mennesker med handicap på.

Af disse grunde finder Børne- og Undervisningsministeriet det rettest, at betegnelsen udviklingshæmmede udgår af § 1, stk. 1 og 3, således at målgruppen for den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse fremover foreslås at være unge med særlige behov, respektive Unge med særlige behov.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne dertil.

Af § 1, stk. 2, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov fremgår, at ungdomsuddannelsen retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Efter lovens § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen vurdere og træffe afgørelse om, hvorvidt en ung er i målgruppen for ungdomsuddannelsen.

Det fremgår af bemærkningerne til § 3 i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 6930, at det kun er unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en traditionel ungdomsuddannelse med specialpædagogisk støtte, som er omfattet af loven. Det er desuden anført i kapitel 2 i vejledning nr. 9534 af 3. juni 2016 om lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, som ændret ved vejledning nr. 10199 af 29. november 2016, at ungdomsuddannelsens målgruppe udelukkende er unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om der ydes den unge specialpædagogisk støtte eller anden støtte.

Med den foreslåede ændring af § 1, stk. 2, præciseres det, at ungdomsuddannelsen retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om den unge modtager specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Dette har ikke tidligere fundet udtryk i reglen, selv om det i forvejen er en betingelse for, at unge er omfattet af målgruppen for ungdomsuddannelsen. Børne- og Undervisningsministeriet har fundet det hensigtsmæssigt, at det får sprogligt klarere udtryk i lovteksten.

I § 1, stk. 2, § 4, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 4, stk. 2, 1. pkt., og § 6, stk. 1 og 2, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov anvendes betegnelsen Ungdomsuddannelsen.

Det foreslås, at denne betegnelse i disse regler erstattes af betegnelsen Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af titlen på lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne dertil.

I lovens § 2, stk. 1, 1. pkt., beskrives målgruppen som Unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov. Denne regel har været uændret videreført siden lov nr. 564 af 6. juni 2007 om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov og anvendes også i de almindelige og specielle bemærkninger i det bagvedliggende lovforslag jf. henholdsvis Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 6925-27 og side 6930.

Betegnelsen udviklingshæmmede afspejler ikke FN’s handicapkonventions definition af handicap, hvor et handicap ikke er en (medicinsk) lidelse for den enkelte, men i stedet opstår i mødet med forskellige barrierer i samfundet (det sociale handicapbegreb), jf. konventionens artikel 1, 2. afsnit. Det er heller ikke en tidssvarende måde at omtale mennesker med handicap på.

Af disse grunde finder Børne- og Undervisningsministeriet det rettest, at betegnelsen udviklingshæmmede udgår af § 2, stk. 1, 1. pkt., således at målgruppen for den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse fremover foreslås at være unge med særlige behov, respektive Unge med særlige behov. Der er hermed tale om en præcisering, og målgruppen er uændret.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

I § 2, stk. 1, 2. pkt., i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov bruges betegnelsen en 3-årig ungdomsuddannelse efter denne lov.

Det foreslås, at betegnelsen i denne regel erstattes af betegnelsen den 3-årige særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af titlen på lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne dertil.

Efter ordlyden af § 2, stk. 2, 1. pkt., i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov skal tilbuddet gives i forbindelse med undervisningspligtens ophør. Der henvises her til tilbuddet efter lovens § 2, stk. 1, 2. pkt., hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge omfattet af reglens stk. 1, der er tilmeldt kommunens folkeregister, en 3-årig ungdomsuddannelse efter denne lov.

Det foreslås, at det indføjes, at tilbuddet skal indeholde valgmuligheder for den unge.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede indførelse af den unges mulighed for at vælge mellem flere uddannelsessteder, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, og bemærkningerne dertil.

Det fremgår af § 2, stk. 5, 1. pkt., i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at oprette halvårlige eller helårlige optag af unge på en ungdomsuddannelse.

Det foreslås, at betegnelsen en ungdomsuddannelse erstattes af betegnelsen den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af titlen på lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne dertil.

I lovens § 2, stk. 1, 1. pkt., beskrives målgruppen som Unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov. Denne regel har været uændret videreført siden lov nr. 564 af 6. juni 2007 om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov og anvendes også i de almindelige og specielle bemærkninger i det bagvedliggende lovforslag jf. henholdsvis Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 6925-27 og side 6930.

Betegnelsen udviklingshæmmede afspejler ikke FN’s handicapkonventions definition af handicap, hvor et handicap ikke er en (medicinsk) lidelse for den enkelte, men i stedet opstår i mødet med forskellige barrierer i samfundet (det sociale handicapbegreb), jf. konventionens artikel 1, 2. afsnit. Det er heller ikke en tidssvarende måde at omtale mennesker med handicap på.

Af disse grunde finder Børne- og Undervisningsministeriet det rettest, at betegnelsen udviklingshæmmede udgår af § 2, stk. 1, 1. pkt., således at målgruppen for den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse fremover foreslås at være unge med særlige behov, respektive Unge med særlige behov. Der er hermed tale om en præcisering, og målgruppen er uændret.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

I § 2, stk. 1, 2. pkt., i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov bruges betegnelsen en 3-årig ungdomsuddannelse efter denne lov.

Det foreslås, at betegnelsen i denne regel erstattes af betegnelsen den 3-årige særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af titlen på lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne dertil.

Efter ordlyden af § 2, stk. 2, 1. pkt., i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov skal tilbuddet gives i forbindelse med undervisningspligtens ophør. Der henvises her til tilbuddet efter lovens § 2, stk. 1, 2. pkt., hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge omfattet af reglens stk. 1, der er tilmeldt kommunens folkeregister, en 3-årig ungdomsuddannelse efter denne lov.

Det foreslås, at det indføjes, at tilbuddet skal indeholde valgmuligheder for den unge.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede indførelse af den unges mulighed for at vælge mellem flere uddannelsessteder, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, og bemærkningerne dertil.

Det fremgår af § 2, stk. 5, 1. pkt., i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at oprette halvårlige eller helårlige optag af unge på en ungdomsuddannelse.

Det foreslås, at betegnelsen en ungdomsuddannelse erstattes af betegnelsen den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af titlen på lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne dertil.

Lovens § 3, stk. 4, indeholder en bemyndigelse til børne- og undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved fremsættelse af tilbud om ungdomsuddannelsen, herunder om inddragelse af den unge og forældrene, skriftlighed ved fremsættelsen af tilbuddet og tidsforløbet for fremsættelse af tilbuddet. Af bemærkningerne til reglen, der efter lovforslaget var stk. 3, fremgår det af Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 6930, at bestemmelsen indeholder en bemyndigelse for undervisningsministeren til at fastsætte regler om fremgangsmåden ved fremsættelse af tilbud om ungdomsuddannelsen m.v., hvis der skulle vise sig et behov herfor, og at der desuden vil kunne fastsættes retningslinjer for inddragelse af den unge og forældrene eller værgen i forbindelse med tilbuddet, skriftlighed ved fremsættelsen af tilbuddet og tidsforløbet for fremsættelsen af tilbuddet.

Bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte regler om fremgangsmåden ved fremsættelse af tilbuddet til den unge og inddragelse af forældrene i § 3, § 4, § 6, stk. 2 og 3, samt § 9, stk. 2, i bekendtgørelse om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov.

Det foreslås, at lovens § 3, stk. stk. 4, ophæves.

Den foreslåede ophævelse af § 3, stk. 4, er en konsekvens af den foreslåede § 2 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, og bemærkningerne til dertil.

Efter § 3, stk. 2, 1. pkt., i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov træffer kommunalbestyrelsen efter samråd med den unge og forældrene afgørelse om, hvorvidt den unge kan optages på ungdomsuddannelsen.

Efter lovens § 7, stk. 2, træffer kommunalbestyrelsen efter samråd med den unge og forældrene afgørelse om, hvor stor en andel af det årlige timetal, der for den enkelte unge skal anvendes til praktiske aktiviteter, herunder praktik.

Det foreslås, at samråd ændres til det mere nutidige dialog i § 3, stk. 2, 1. pkt., og i § 7, stk. 2. Der er dermed tale om en rent sproglig ændring.

Det foreslås desuden, at kravet om, at forældrene skal inddrages, udgår. Der henvises herved til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12.

Efter § 3, stk. 3, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov skal kommunalbestyrelsen efter samråd med den unge og forældrene udarbejde en individuel uddannelsesplan, herunder om uddannelsen eventuelt skal indledes med et afklaringsforløb efter 4, stk. 2.

Efter § 4, stk. 2, 2. pkt., i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med et eventuelt afklaringsforløb sammen med den unge og forældrene udarbejde en individuel uddannelsesplan, som indeholder en oversigt over de aktiviteter, herunder vejledningssamtaler og praktikophold, som den unge skal tilbydes.

Efter § 4, stk. 3, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov skal kommunalbestyrelsen i de tilfælde, hvor der ikke indgår et afklaringsforløb i uddannelsen, i samarbejde med den unge og forældrene efter kommunalbestyrelsens afgørelse efter lovens § 3, stk. 1, dvs. kommunalbestyrelsens afgørelse om, hvorvidt den unge er i målgruppen for loven, udarbejde den endelige uddannelsesplan.

Det fremgår af lovens § 4, stk. 4, at kommunalbestyrelsen efter behov og mindst én gang årligt skal justere uddannelsesplanen, mens børne- og undervisningsministeren med § 4, stk. 5, bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om uddannelsesplanen, herunder en plan for undervisningen.

Den foreslåede ophævelse af § 3, stk. 3, § 4, stk. 2, 2. pkt., og § 4, stk. 3-5, er en konsekvens af den foreslåede § 4 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne dertil.

Efter § 3, stk. 2, 1. pkt., i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov træffer kommunalbestyrelsen efter samråd med den unge og forældrene afgørelse om, hvorvidt den unge kan optages på ungdomsuddannelsen.

Efter lovens § 7, stk. 2, træffer kommunalbestyrelsen efter samråd med den unge og forældrene afgørelse om, hvor stor en andel af det årlige timetal, der for den enkelte unge skal anvendes til praktiske aktiviteter, herunder praktik.

Det foreslås, at samråd ændres til det mere nutidige dialog i § 3, stk. 2, 1. pkt., og i § 7, stk. 2. Der er dermed tale om en rent sproglig ændring.

Det foreslås desuden, at kravet om, at forældrene skal inddrages, udgår. Der henvises herved til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12.

Efter § 3, stk. 3, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov skal kommunalbestyrelsen efter samråd med den unge og forældrene udarbejde en individuel uddannelsesplan, herunder om uddannelsen eventuelt skal indledes med et afklaringsforløb efter 4, stk. 2.

Efter § 4, stk. 2, 2. pkt., i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med et eventuelt afklaringsforløb sammen med den unge og forældrene udarbejde en individuel uddannelsesplan, som indeholder en oversigt over de aktiviteter, herunder vejledningssamtaler og praktikophold, som den unge skal tilbydes.

Efter § 4, stk. 3, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov skal kommunalbestyrelsen i de tilfælde, hvor der ikke indgår et afklaringsforløb i uddannelsen, i samarbejde med den unge og forældrene efter kommunalbestyrelsens afgørelse efter lovens § 3, stk. 1, dvs. kommunalbestyrelsens afgørelse om, hvorvidt den unge er i målgruppen for loven, udarbejde den endelige uddannelsesplan.

Det fremgår af lovens § 4, stk. 4, at kommunalbestyrelsen efter behov og mindst én gang årligt skal justere uddannelsesplanen, mens børne- og undervisningsministeren med § 4, stk. 5, bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om uddannelsesplanen, herunder en plan for undervisningen.

Den foreslåede ophævelse af § 3, stk. 3, § 4, stk. 2, 2. pkt., og § 4, stk. 3-5, er en konsekvens af den foreslåede § 4 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne dertil.

Lovens § 3, stk. 4, indeholder en bemyndigelse til børne- og undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved fremsættelse af tilbud om ungdomsuddannelsen, herunder om inddragelse af den unge og forældrene, skriftlighed ved fremsættelsen af tilbuddet og tidsforløbet for fremsættelse af tilbuddet. Af bemærkningerne til reglen, der efter lovforslaget var stk. 3, fremgår det af Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 6930, at bestemmelsen indeholder en bemyndigelse for undervisningsministeren til at fastsætte regler om fremgangsmåden ved fremsættelse af tilbud om ungdomsuddannelsen m.v., hvis der skulle vise sig et behov herfor, og at der desuden vil kunne fastsættes retningslinjer for inddragelse af den unge og forældrene eller værgen i forbindelse med tilbuddet, skriftlighed ved fremsættelsen af tilbuddet og tidsforløbet for fremsættelsen af tilbuddet.

Bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte regler om fremgangsmåden ved fremsættelse af tilbuddet til den unge og inddragelse af forældrene i § 3, § 4, § 6, stk. 2 og 3, samt § 9, stk. 2, i bekendtgørelse om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov.

Det foreslås, at lovens § 3, stk. stk. 4, ophæves.

Den foreslåede ophævelse af § 3, stk. 4, er en konsekvens af den foreslåede § 2 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, og bemærkningerne til dertil.

Ophævelse af § 3 a

Det fremgår af § 3 a i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, at kommunalbestyrelsen kan bemyndige en offentlig institution eller efter udbud en selvejende institution eller en privat virksomhed til at varetage en eller flere opgaver, der påhviler kommunalbestyrelsen, idet bemyndigelse til at træffe forvaltningsafgørelser i enkeltsager dog ikke kan gives til en selvejende institution eller en privat virksomhed.

Reglen i § 3 a blev indsat ved lov nr. 612 af 20. juni 2013. Det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 4, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 213 som fremsat, side 17, at bestemmelsen er indsat for at give kommunalbestyrelsen mulighed for at bemyndige en offentlig institution eller efter udbud en selvejende institution eller privat virksomhed til at varetage vejledningsopgaver, der efter den dagældende lov om en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov påhvilede Ungdommens Uddannelsesvejledning. Derved kom loven til at følge vejledningsloven, jf. § 9, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 671 af 21. juni 2010 af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. En regel svarende til vejledningslovens § 9, stk. 2, findes i dag i § 13, stk. 3, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 1393 af 5. oktober 2022.

Ved lov nr. 746 af 8. juni 2018 om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år) blev denne lovs titel ændret til Lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Betegnelsen Ungdommens Uddannelsesvejledning udgik overalt i loven og blev erstattet af betegnelsen kommunalbestyrelsen eller Kommunalbestyrelsen, fordi det hidtil gældende krav om, at kommunalbestyrelsen skulle organisere den kommunale ungeindsats i form af Ungdommens Uddannelsesvejledning, udgik, og reglen i § 9, stk. 2, blev ophævet. Der henvises herved til de specielle bemærkninger til denne ændringslovs § 1, nr. 3, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 201 som fremsat, side 15.

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indeholder i dag ikke vejledningsopgaver af den art, som tidligere påhvilede Ungdommens Uddannelsesvejledning, og som i dag varetages af kommunalbestyrelsen i medfør af lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Begrundelsen for at have § 3 a i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, svarende til reglen i § 13, stk. 3, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 1393 af 5. oktober 2022, er således ikke længere aktuel og har ikke været det siden 1. august 2019, hvor lov nr. 746 af 8. juni 2018 trådte i kraft, jf. dennes § 2, stk. 1.

Det foreslås på denne baggrund, at § 3 a ophæves.

Affattelse af ny § 3 a

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indeholder ikke nogen forpligtelse for kommunalbestyrelsen til at orientere om ungdomsuddannelsen på kommunens hjemmeside, herunder ikke til at orientere om processen for visitation til ungdomsuddannelsen, sammensætningen af et eventuelt visitationsudvalg eller proces for opfølgning på uddannelsesforløbene.

Efter § 1, stk. 1, i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 20. juni 2018, skal oplysninger om undervisning, uddannelser, skoler og uddannelsesinstitutioner være offentligt tilgængelige på internettet. Det fremgår desuden af pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. Folketingstidende 2001-02, 2. samling, tillæg A, side 4490, at det for alle skoler og uddannelsesinstitutioner skal være obligatorisk at udarbejde hjemmesider, hvor alle relevante informationer til belysning af uddannelserne og undervisningens kvalitet indgår. Denne lov gælder, jf. dens § 1, stk. 2, for undervisning, der er reguleret ved eller i henhold til lov. Det angives i bemærkningerne til § 1, stk. 2, at loven skal omfatte alle uddannelsesområder og niveauer, hvor der er fastsat regler om undervisningens mål, indhold eller bedømmelsesmåde ved eller i henhold til lov, og at loven for Undervisningsministeriets vedkommende vil omfatte undervisning i folkeskolen og alle lovregulerede uddannelser, jf. Folketingstidende 2001, 2. samling, tillæg A, L side 4492-4493.

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov trådte i kraft den 1. august 2007, og ungdomsuddannelsen er derfor ikke nævnt i opremsningen af det daværende undervisningsministeriums uddannelser i bemærkningerne til lovforslagets § 1, stk. 2, men ungdomsuddannelsen er reguleret ved og i henhold til lov, og oplysninger om uddannelsen skal være offentligt tilgængelige på internettet, jf. § 1, stk. 1, i lov om gennemsigtighed og åbenhed m.v.

Opgaver, som efter lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. påhviler skoler og uddannelsesinstitutioner, påhviler i henhold til lovens § 3 kommunalbestyrelsen for de uddannelser og den undervisning, som udbydes på og varetages af kommunernes skoler og uddannelsesinstitutioner. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger til denne regel, jf. Folketingstidende 2001-02, 2. samling, tillæg A, L side 4495-4496, at det er ”skoleejerne”, der har pligten til at lægge oplysninger på internettet, og at det f.eks. betyder, at pligten påhviler kommunalbestyrelsen for folkeskolens vedkommende og bestyrelsen, såfremt der er tale om en selvejende institution. Videre fremgår det, at det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, om den enkelte skole eller institution skal lægge sine oplysninger på kommunens hjemmeside eller internetportal som en fælles indgang til alle kommunens skoler og institutioner.

Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov er kendetegnet ved, at det ikke som normalt på Børne- og Undervisningsministeriets område er afgrænset ved lov, hvilke uddannelsessteder der kan udbyde og varetage ungdomsuddannelsen, og ungdomsuddannelsen udbydes derfor ikke alene på en kommunes egne institutioner eller skoler. Det er Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse, at kommunalbestyrelsen som ansvarlig for ungdomsuddannelsen har ansvaret for at sikre, at de oplysninger, der i henhold til § 2 i lov om gennemsigtighed og åbenhed m.v. skal ligge på kommunens eller institutionens hjemmeside, også lægges på en af disse hjemmesider i de tilfælde, hvor ungdomsuddannelsen udbydes på en institution eller et uddannelsessted, der ikke er kommunens egen eller eget. Dette gælder dog ikke, hvor institutionen eller uddannelsesstedet hører under en anden kommunalbestyrelse eller er en selvejende institution med egen bestyrelse, idet forpligtelsen til at lægge de i § 2, stk. 1, i lov om gennemsigtighed og åbenhed m.v. nævnte oplysninger på hjemmesiden da påhviler den anden kommunalbestyrelse eller bestyrelsen for den selvejende institution.

En kommunalbestyrelse eller en selvejede institutions bestyrelse er efter § 2 i lov om gennemsigtighed og åbenhed m.v. blandt andet forpligtet til på hjemmesiden at oplyse om ungdomsuddannelsen, uddannelsesstedets værdigrundlag, pædagogiske praksis og indsatsområder samt om elevers fuldførelse og frafald, overgangsfrekvens til anden uddannelse og overgangsfrekvens til beskæftigelse.

Det foreslås med § 3 a, stk. 1 , at kommunalbestyrelsen herudover forpligtes til på kommunens hjemmeside at oplyse om processen for en ungs overgang fra ungdomsuddannelsen til videre uddannelse, beskæftigelse, fritidsaktiviteter eller sociale aktiviteter, jf. herved den foreslåede regel i § 9 om ressourcepapir, møde og uddannelsesbevis. Endvidere foreslås det, at kommunalbestyrelsen får pligt til at oplyse om, hvordan visitationsprocessen er tilrettelagt i kommunen, herunder hvorvidt kommunalbestyrelsen har nedsat et visitationsudvalg, og hvordan dette udvalg i givet fald er sammensat. Kommunalbestyrelsen vil med det foreslåede desuden blive forpligtet til på hjemmesiden at oplyse, hvordan kommunalbestyrelsen sikrer sig, at et uddannelsessted lever op til lovgivningens og kvalitetsaftalens krav til varetagelse af opgaven.

Yderligere vil kommunalbestyrelsen med den foreslåede regel blive forpligtet til at orientere om processen for at blive optaget på ungdomsuddannelsen, hvilket indebærer pligt til at oplyse om målgruppevurdering og muligheden for at vælge mellem flere uddannelsessteder samt for at fremsætte ønske om et alternativt uddannelsessted. For så vidt angår det alternative uddannelsessted vil den foreslåede ikrafttrædelsesregel i lovforslagets § 2, stk. 2, hvorefter den unges ret til at fremsætte et alternativt forslag først træder i kraft den 1. januar 2025, medføre, at kommunalbestyrelsens pligt til at informere herom først træder i kraft samtidig.

Efter den foreslåede bemyndigelse i § 3 b, stk. 2 , kan børne- og undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens forpligtelse til på hjemmesiden at orientere om visitationsprocessen og opfølgningsprocessen samt om, hvordan kommunalbestyrelsen sikrer sig, at et uddannelsessted lever op til lovgivningens og kvalitetsaftalens krav til varetagelse af opgaven.

Det bemærkes i øvrigt, at ungdomsuddannelsen er en kommunal opgave, og kommunalbestyrelsen har derfor ansvaret for, hvordan opgaven varetages, herunder for at sikre sig at andre aktørers udførelse af opgaven lever op til lovens og kvalitetsaftalens krav. Dette betegnes i praksis ofte, men ikke retvisende, som kommunalbestyrelsens pligt til at føre tilsyn med et uddannelsessted, som kommunalbestyrelsen har indgået aftale med. Det er ikke hensigten, at kommunalbestyrelsens opgave med at sikre sig, at uddannelsesstedet lever op til lovgivningens og kvalitetsaftalens krav til varetagelse af opgaven, skal udvides i forhold til den forpligtelse, kommunalbestyrelsen har i dag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget samt til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

Ophævelse af § 3 a

Det fremgår af § 3 a i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, at kommunalbestyrelsen kan bemyndige en offentlig institution eller efter udbud en selvejende institution eller en privat virksomhed til at varetage en eller flere opgaver, der påhviler kommunalbestyrelsen, idet bemyndigelse til at træffe forvaltningsafgørelser i enkeltsager dog ikke kan gives til en selvejende institution eller en privat virksomhed.

Reglen i § 3 a blev indsat ved lov nr. 612 af 20. juni 2013. Det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 4, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 213 som fremsat, side 17, at bestemmelsen er indsat for at give kommunalbestyrelsen mulighed for at bemyndige en offentlig institution eller efter udbud en selvejende institution eller privat virksomhed til at varetage vejledningsopgaver, der efter den dagældende lov om en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov påhvilede Ungdommens Uddannelsesvejledning. Derved kom loven til at følge vejledningsloven, jf. § 9, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 671 af 21. juni 2010 af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. En regel svarende til vejledningslovens § 9, stk. 2, findes i dag i § 13, stk. 3, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 1393 af 5. oktober 2022.

Ved lov nr. 746 af 8. juni 2018 om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år) blev denne lovs titel ændret til Lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Betegnelsen Ungdommens Uddannelsesvejledning udgik overalt i loven og blev erstattet af betegnelsen kommunalbestyrelsen eller Kommunalbestyrelsen, fordi det hidtil gældende krav om, at kommunalbestyrelsen skulle organisere den kommunale ungeindsats i form af Ungdommens Uddannelsesvejledning, udgik, og reglen i § 9, stk. 2, blev ophævet. Der henvises herved til de specielle bemærkninger til denne ændringslovs § 1, nr. 3, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 201 som fremsat, side 15.

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indeholder i dag ikke vejledningsopgaver af den art, som tidligere påhvilede Ungdommens Uddannelsesvejledning, og som i dag varetages af kommunalbestyrelsen i medfør af lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Begrundelsen for at have § 3 a i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, svarende til reglen i § 13, stk. 3, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 1393 af 5. oktober 2022, er således ikke længere aktuel og har ikke været det siden 1. august 2019, hvor lov nr. 746 af 8. juni 2018 trådte i kraft, jf. dennes § 2, stk. 1.

Det foreslås på denne baggrund, at § 3 a ophæves.

Affattelse af ny § 3 a

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indeholder ikke nogen forpligtelse for kommunalbestyrelsen til at orientere om ungdomsuddannelsen på kommunens hjemmeside, herunder ikke til at orientere om processen for visitation til ungdomsuddannelsen, sammensætningen af et eventuelt visitationsudvalg eller proces for opfølgning på uddannelsesforløbene.

Efter § 1, stk. 1, i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 20. juni 2018, skal oplysninger om undervisning, uddannelser, skoler og uddannelsesinstitutioner være offentligt tilgængelige på internettet. Det fremgår desuden af pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. Folketingstidende 2001-02, 2. samling, tillæg A, side 4490, at det for alle skoler og uddannelsesinstitutioner skal være obligatorisk at udarbejde hjemmesider, hvor alle relevante informationer til belysning af uddannelserne og undervisningens kvalitet indgår. Denne lov gælder, jf. dens § 1, stk. 2, for undervisning, der er reguleret ved eller i henhold til lov. Det angives i bemærkningerne til § 1, stk. 2, at loven skal omfatte alle uddannelsesområder og niveauer, hvor der er fastsat regler om undervisningens mål, indhold eller bedømmelsesmåde ved eller i henhold til lov, og at loven for Undervisningsministeriets vedkommende vil omfatte undervisning i folkeskolen og alle lovregulerede uddannelser, jf. Folketingstidende 2001, 2. samling, tillæg A, L side 4492-4493.

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov trådte i kraft den 1. august 2007, og ungdomsuddannelsen er derfor ikke nævnt i opremsningen af det daværende undervisningsministeriums uddannelser i bemærkningerne til lovforslagets § 1, stk. 2, men ungdomsuddannelsen er reguleret ved og i henhold til lov, og oplysninger om uddannelsen skal være offentligt tilgængelige på internettet, jf. § 1, stk. 1, i lov om gennemsigtighed og åbenhed m.v.

Opgaver, som efter lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. påhviler skoler og uddannelsesinstitutioner, påhviler i henhold til lovens § 3 kommunalbestyrelsen for de uddannelser og den undervisning, som udbydes på og varetages af kommunernes skoler og uddannelsesinstitutioner. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger til denne regel, jf. Folketingstidende 2001-02, 2. samling, tillæg A, L side 4495-4496, at det er ”skoleejerne”, der har pligten til at lægge oplysninger på internettet, og at det f.eks. betyder, at pligten påhviler kommunalbestyrelsen for folkeskolens vedkommende og bestyrelsen, såfremt der er tale om en selvejende institution. Videre fremgår det, at det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, om den enkelte skole eller institution skal lægge sine oplysninger på kommunens hjemmeside eller internetportal som en fælles indgang til alle kommunens skoler og institutioner.

Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov er kendetegnet ved, at det ikke som normalt på Børne- og Undervisningsministeriets område er afgrænset ved lov, hvilke uddannelsessteder der kan udbyde og varetage ungdomsuddannelsen, og ungdomsuddannelsen udbydes derfor ikke alene på en kommunes egne institutioner eller skoler. Det er Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse, at kommunalbestyrelsen som ansvarlig for ungdomsuddannelsen har ansvaret for at sikre, at de oplysninger, der i henhold til § 2 i lov om gennemsigtighed og åbenhed m.v. skal ligge på kommunens eller institutionens hjemmeside, også lægges på en af disse hjemmesider i de tilfælde, hvor ungdomsuddannelsen udbydes på en institution eller et uddannelsessted, der ikke er kommunens egen eller eget. Dette gælder dog ikke, hvor institutionen eller uddannelsesstedet hører under en anden kommunalbestyrelse eller er en selvejende institution med egen bestyrelse, idet forpligtelsen til at lægge de i § 2, stk. 1, i lov om gennemsigtighed og åbenhed m.v. nævnte oplysninger på hjemmesiden da påhviler den anden kommunalbestyrelse eller bestyrelsen for den selvejende institution.

En kommunalbestyrelse eller en selvejede institutions bestyrelse er efter § 2 i lov om gennemsigtighed og åbenhed m.v. blandt andet forpligtet til på hjemmesiden at oplyse om ungdomsuddannelsen, uddannelsesstedets værdigrundlag, pædagogiske praksis og indsatsområder samt om elevers fuldførelse og frafald, overgangsfrekvens til anden uddannelse og overgangsfrekvens til beskæftigelse.

Det foreslås med § 3 a, stk. 1 , at kommunalbestyrelsen herudover forpligtes til på kommunens hjemmeside at oplyse om processen for en ungs overgang fra ungdomsuddannelsen til videre uddannelse, beskæftigelse, fritidsaktiviteter eller sociale aktiviteter, jf. herved den foreslåede regel i § 9 om ressourcepapir, møde og uddannelsesbevis. Endvidere foreslås det, at kommunalbestyrelsen får pligt til at oplyse om, hvordan visitationsprocessen er tilrettelagt i kommunen, herunder hvorvidt kommunalbestyrelsen har nedsat et visitationsudvalg, og hvordan dette udvalg i givet fald er sammensat. Kommunalbestyrelsen vil med det foreslåede desuden blive forpligtet til på hjemmesiden at oplyse, hvordan kommunalbestyrelsen sikrer sig, at et uddannelsessted lever op til lovgivningens og kvalitetsaftalens krav til varetagelse af opgaven.

Yderligere vil kommunalbestyrelsen med den foreslåede regel blive forpligtet til at orientere om processen for at blive optaget på ungdomsuddannelsen, hvilket indebærer pligt til at oplyse om målgruppevurdering og muligheden for at vælge mellem flere uddannelsessteder samt for at fremsætte ønske om et alternativt uddannelsessted. For så vidt angår det alternative uddannelsessted vil den foreslåede ikrafttrædelsesregel i lovforslagets § 2, stk. 2, hvorefter den unges ret til at fremsætte et alternativt forslag først træder i kraft den 1. januar 2025, medføre, at kommunalbestyrelsens pligt til at informere herom først træder i kraft samtidig.

Efter den foreslåede bemyndigelse i § 3 b, stk. 2 , kan børne- og undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens forpligtelse til på hjemmesiden at orientere om visitationsprocessen og opfølgningsprocessen samt om, hvordan kommunalbestyrelsen sikrer sig, at et uddannelsessted lever op til lovgivningens og kvalitetsaftalens krav til varetagelse af opgaven.

Det bemærkes i øvrigt, at ungdomsuddannelsen er en kommunal opgave, og kommunalbestyrelsen har derfor ansvaret for, hvordan opgaven varetages, herunder for at sikre sig at andre aktørers udførelse af opgaven lever op til lovens og kvalitetsaftalens krav. Dette betegnes i praksis ofte, men ikke retvisende, som kommunalbestyrelsens pligt til at føre tilsyn med et uddannelsessted, som kommunalbestyrelsen har indgået aftale med. Det er ikke hensigten, at kommunalbestyrelsens opgave med at sikre sig, at uddannelsesstedet lever op til lovgivningens og kvalitetsaftalens krav til varetagelse af opgaven, skal udvides i forhold til den forpligtelse, kommunalbestyrelsen har i dag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget samt til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

I § 1, stk. 2, § 4, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 4, stk. 2, 1. pkt., og § 6, stk. 1 og 2, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov anvendes betegnelsen Ungdomsuddannelsen.

Det foreslås, at denne betegnelse i disse regler erstattes af betegnelsen Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af titlen på lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne dertil.

Efter § 3, stk. 3, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov skal kommunalbestyrelsen efter samråd med den unge og forældrene udarbejde en individuel uddannelsesplan, herunder om uddannelsen eventuelt skal indledes med et afklaringsforløb efter 4, stk. 2.

Efter § 4, stk. 2, 2. pkt., i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med et eventuelt afklaringsforløb sammen med den unge og forældrene udarbejde en individuel uddannelsesplan, som indeholder en oversigt over de aktiviteter, herunder vejledningssamtaler og praktikophold, som den unge skal tilbydes.

Efter § 4, stk. 3, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov skal kommunalbestyrelsen i de tilfælde, hvor der ikke indgår et afklaringsforløb i uddannelsen, i samarbejde med den unge og forældrene efter kommunalbestyrelsens afgørelse efter lovens § 3, stk. 1, dvs. kommunalbestyrelsens afgørelse om, hvorvidt den unge er i målgruppen for loven, udarbejde den endelige uddannelsesplan.

Det fremgår af lovens § 4, stk. 4, at kommunalbestyrelsen efter behov og mindst én gang årligt skal justere uddannelsesplanen, mens børne- og undervisningsministeren med § 4, stk. 5, bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om uddannelsesplanen, herunder en plan for undervisningen.

Den foreslåede ophævelse af § 3, stk. 3, § 4, stk. 2, 2. pkt., og § 4, stk. 3-5, er en konsekvens af den foreslåede § 4 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne dertil.

Efter § 3, stk. 3, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov skal kommunalbestyrelsen efter samråd med den unge og forældrene udarbejde en individuel uddannelsesplan, herunder om uddannelsen eventuelt skal indledes med et afklaringsforløb efter 4, stk. 2.

Efter § 4, stk. 2, 2. pkt., i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med et eventuelt afklaringsforløb sammen med den unge og forældrene udarbejde en individuel uddannelsesplan, som indeholder en oversigt over de aktiviteter, herunder vejledningssamtaler og praktikophold, som den unge skal tilbydes.

Efter § 4, stk. 3, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov skal kommunalbestyrelsen i de tilfælde, hvor der ikke indgår et afklaringsforløb i uddannelsen, i samarbejde med den unge og forældrene efter kommunalbestyrelsens afgørelse efter lovens § 3, stk. 1, dvs. kommunalbestyrelsens afgørelse om, hvorvidt den unge er i målgruppen for loven, udarbejde den endelige uddannelsesplan.

Det fremgår af lovens § 4, stk. 4, at kommunalbestyrelsen efter behov og mindst én gang årligt skal justere uddannelsesplanen, mens børne- og undervisningsministeren med § 4, stk. 5, bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om uddannelsesplanen, herunder en plan for undervisningen.

Den foreslåede ophævelse af § 3, stk. 3, § 4, stk. 2, 2. pkt., og § 4, stk. 3-5, er en konsekvens af den foreslåede § 4 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne dertil.

I § 1, stk. 2, § 4, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 4, stk. 2, 1. pkt., og § 6, stk. 1 og 2, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov anvendes betegnelsen Ungdomsuddannelsen.

Det foreslås, at denne betegnelse i disse regler erstattes af betegnelsen Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af titlen på lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne dertil.

I § 5, stk. 1, 1. pkt., og i § 6, stk. 3, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov anvendes betegnelsen uddannelsesplanen.

Det foreslås, at denne betegnelse erstattes af betegnelsen forløbsplanen.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede § 4 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne dertil.

Efter lovens § 5, stk. 1, nr. 4, kan der i uddannelsesplanen indgå elementer, der leveres af daghøjskoler, jf. lov om støtte til folkeoplysende undervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), og.

Det foreslås af lovtekniske hensyn, at reglen i § 5, stk. 1, nr. 4, om daghøjskoler, jf. lov om støtte til folkeoplysende undervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) ændres til denne lovs populærtitel, samt i konsekvens af den foreslåede § 5, stk. 1, nr. 6, at, og ikke videreføres.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 23, og bemærkningerne dertil.

Af § 5, stk. 1, nr. 5, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov fremgår det blandt andet, at andre institutioner kan levere elementer af uddannelsen. Det er hverken i det oprindeligt fremsatte lovforslag, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 6923 og 6930-31, eller i det senere ændringsforslag, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg B, side 1175-1177 angivet, hvad der forstås ved andre institutioner. I praksis bruges reglen blandt andet således, at der i en uddannelse efter loven indgår elementer, f.eks. forløb i dansk eller matematik, hos voksenuddannelsescentre og disses driftsoverenskomstparter.

Af ordensmæssige hensyn foreslås det, at reglen præciseres således, at voksenuddannelsescentre og disses driftsoverenskomstparter indsættes i denne.

Institutioner for forberedende grunduddannelse er ikke udtrykkeligt medtaget i opregningen af uddannelsesinstitutioner, fra hvilke der kan indgå elementer i den unges uddannelsesplan, efter forslaget forløbsplan, i § 5, stk. 1, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Det fremgår af § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 836 af 14. juni 2022, at institutioner for forberedende grunduddannelse kan gennemføre særlige forløb efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov som indtægtsdækket virksomhed.

Ifølge de specielle bemærkninger, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 200 som fremsat, side 29, er hensigten, at institutioner for forberedende grunduddannelse alene skal kunne udbyde særlige forløb efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov som særligt tilrettelagte forløb og efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed. Det er således ikke hensigten, at institutionerne for forberedende grunduddannelse skal udbyde særlige forløb efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov som en del af et forløb på forberedende grunduddannelse, men alene som særligt tilrettelagte forløb.

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 6 i § 5, stk. 1, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, hvorefter institutioner for forberedende grunduddannelse som særligt tilrettelagte forløb kan levere elementer, der indgår i den unges forløbsplan. Dermed vil muligheden for, at institutioner for forberedende grunduddannelse kan gennemføre særlige forløb efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov fremgå af den materielt relevante lov.

Til nr. 24 og 25

Efter § 5, stk. 1, nr. 1-5, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov kan der i ungdomsuddannelsen indgå elementer, der leveres af andre uddannelsesinstitutioner og institutioner end kommunens egne. Efter lovens § 5, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen indgå aftale med de institutioner, der er omfattet af stk. 1, nr. 1-5, om tilrettelæggelse af uddannelsen, jf. § 1, stk. 7, i lov om specialundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1653 af 9. august 2021.

Efter sidstnævnte regel kan kommunalbestyrelsen efter overenskomst med staten, private skoler, institutioner eller initiativtagere eller andre kommunalbestyrelser henvise personer til specialundervisning for voksne i statslige, private eller andre kommunale skoler eller institutioner. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler herom, hvilket er sket i § 11 i bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006 om specialundervisning for voksne. Det fremgår heraf, at overenskomsten skal indeholde de nærmere vilkår for varetagelse af opgaverne efter lovens § 1, herunder rammerne for undervisningens indhold, tilrettelæggelse og omfang, økonomiske vilkår, herunder budget og regnskab, lokaleanvisning og eventuelle tilskud til lokaler, der benyttes til undervisningen, fornødne leder- og lærerkvalifikationer og forpligtelsen til at give kommunalbestyrelsen oplysninger om varetagelsen af opgaverne.

Den foreslåede § 5, stk. 2 , vil indebære, at de aftaler, kommunalbestyrelsen indgår med de institutioner, der er nævnt i § 5, stk. 1, nr. 1-5, der efter lovforslaget bliver nr. 1-6, eller med andre uddannelsessteder, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, skal indgås i form af kvalitetsaftaler. Det foreslåede indebærer, at pligten til at indgå en kvalitetsaftale med uddannelsesstedet også gælder en kommunalbestyrelse, der giver en ung et tilbud om ungdomsuddannelsen på et uddannelsessted, der i forvejen har indgået en kvalitetsaftale med en anden kommunalbestyrelse, f.eks. kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen.

I det foreslåede ligger ikke, at en kommunalbestyrelse skal indgå kvalitetsaftaler med kommunens egne uddannelsessteder.

Hensigten med indførelsen af kvalitetsaftaler er at tydeliggøre de eksisterende krav til den aftale, en kommunalbestyrelse indgår med et uddannelsessted om gennemførelse af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, og at tydeliggøre det ansvar, kommunalbestyrelsen har for det tilbud, den giver om ungdomsuddannelsen. Med det foreslåede samles reglerne om aftaler om den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse i lovgivningen herom. Det er ikke hensigten, at en kvalitetsaftale skal være mere omfattende end den hidtidige overenskomst, ligesom det ikke er hensigten at ændre på kommunalbestyrelsernes muligheder for, hvilke institutioner og uddannelsessteder der kan indgås aftale med.

En kvalitetsaftale skal efter den foreslåede § 5, stk. 3 , indeholde en beskrivelse af opgavefordelingen mellem kommunalbestyrelsen og uddannelsesstedet, samt eventuelle kvalitetsparametre for institutionens udførelse af opgaven, såfremt kommunalbestyrelsen har valgt at gøre brug af (nogle af) de anbefalinger til kvalitetsparametre, der forventes udarbejdet.

Det foreslås desuden at indføje kravene fra § 11, nr. 1, 2 og 5, i bekendtgørelse om specialundervisning for voksne om, at kvalitetsaftalen skal indeholde oplysninger om undervisningens indhold, tilrettelæggelse og omfang, de økonomiske vilkår for uddannelsesstedets varetagelse af opgaven, herunder budget og regnskab, samt en pligt til at give kommunalbestyrelsen oplysninger om uddannelsesstedets varetagelse af opgaven.

Derimod foreslås det ikke at indføje kravet fra bekendtgørelsens § 11, nr. 3, om lokaleanvisning og eventuelle tilskud til lokaler, der benyttes til undervisningen, eller kravet fra bekendtgørelsens §§ 11, nr. 4, om fornødne leder- og lærerkvalifikationer. Det skyldes, at de uddannelsessteder, der udbyder den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, i almindelighed selv har de nødvendige lokaliteter til undervisningen og derfor ikke har behov for anvisning af lokaler efter lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 31. august 2018, som ændret ved lov nr. 1052 af 30. juni 2020 og lov nr. 375 af 28. marts 2022, og at lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ikke indeholder krav om leder- eller lærerkvalifikationer.

Der forventes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 5, stk. 4 , fastsat nærmere regler om kvalitetsaftalen, herunder om indholdet af denne. Det er ikke hermed hensigten, at der skal fastsættes mere omfattende krav til kvalitetsaftaler end de gældende krav til overenskomster. Det foreslås, at børne- og undervisningsministeren udsender en vejledende skabelon til kvalitetsaftalen, som kommunalbestyrelsen kan vælge at bruge eller tage udgangspunkt i som model for en kvalitetsaftale.

For så vidt angår affattelsen af § 5, stk. 1, nr. 1-5, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 22, og § 1, nr. 23. Det foreslås, at henvisningen til § 1, stk. 7, i lov om specialundervisning for voksne udgår af § 5, stk. 2, i lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU-loven), og at kravene i § 1, stk. 7, i lov om specialundervisning for voksne, jf. § 11 i bekendtgørelse om specialundervisning for voksne, i relevant omfang indføjes i loven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 26 og 27

Det fremgår af § 5, stk. 4, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, at de i stk. 1, nr. 1-3, nævnte institutioners udbud af særligt tilrettelagte forløb skal ske som indtægtsdækket virksomhed.

Endvidere fremgår det af lovens § 5, stk. 5, at udgifter til elementer af ordinær undervisning, der leveres af de i stk. 1, nr. 2 og 3 nævnte institutioner, finansieres efter reglerne i den lovgivning, der gælder for den pågældende aktivitet. Udgifter til eventuel elevbetaling el. lign. for deltagelse i ordinær undervisning afholdes af kommunen.

De nævnte institutioner finansieres primært af statstilskud til den eller de uddannelser, de er godkendt til at udbyde. Udbud af særligt tilrettelagte forløb efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er af accessorisk virksomhed for disse institutioner og skal derfor finansieres af den rekvirerende kommune som indtægtsdækket virksomhed for de nævnte institutioner. Der henvises herved til Folketingstidende, 2006-07, tillæg B, side 1175-1177.

Udbud af særligt tilrettelagte forløb efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov vil være accessorisk virksomhed for voksenuddannelsescentre og for institutioner for forberedende grunduddannelse i forhold til de uddannelser, som institutionerne er godkendt til at udbyde. Institutionerne finansieres ligesom de i § 5, stk. 1, nr. 1-3, institutioner primært af statstilskud.

Det foreslås, at der i § 5, stk. 4 , der bliver stk. 6, indsættes en henvisning til de institutioner, der nævnes i den foreslåede § 5, stk. 1, nr. 6, og at der i § 5, stk. 5, der bliver stk. 7, indsættes en henvisning til voksenuddannelsescentrene og disses driftsoverenskomstparter.

De foreslåede vil medføre, at der skal gælde de samme regler for finansiering af ordinære forløb på voksenuddannelsescentre og disse driftsoverenskomstparter som for de institutioner, der er nævnt i § 5, stk. 1, nr. 2 og 3, og de samme regler for finansiering af særligt tilrettelagte forløb på voksenuddannelsescentre og institutioner for forberedende grunduddannelse som for institutionerne i § 5, stk. 1, nr. 1- 3.

I § 5, stk. 1, 1. pkt., og i § 6, stk. 3, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov anvendes betegnelsen uddannelsesplanen.

Det foreslås, at denne betegnelse erstattes af betegnelsen forløbsplanen.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede § 4 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne dertil.

Efter lovens § 5, stk. 1, nr. 4, kan der i uddannelsesplanen indgå elementer, der leveres af daghøjskoler, jf. lov om støtte til folkeoplysende undervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), og.

Det foreslås af lovtekniske hensyn, at reglen i § 5, stk. 1, nr. 4, om daghøjskoler, jf. lov om støtte til folkeoplysende undervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) ændres til denne lovs populærtitel, samt i konsekvens af den foreslåede § 5, stk. 1, nr. 6, at, og ikke videreføres.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 23, og bemærkningerne dertil.

Af § 5, stk. 1, nr. 5, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov fremgår det blandt andet, at andre institutioner kan levere elementer af uddannelsen. Det er hverken i det oprindeligt fremsatte lovforslag, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 6923 og 6930-31, eller i det senere ændringsforslag, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg B, side 1175-1177 angivet, hvad der forstås ved andre institutioner. I praksis bruges reglen blandt andet således, at der i en uddannelse efter loven indgår elementer, f.eks. forløb i dansk eller matematik, hos voksenuddannelsescentre og disses driftsoverenskomstparter.

Af ordensmæssige hensyn foreslås det, at reglen præciseres således, at voksenuddannelsescentre og disses driftsoverenskomstparter indsættes i denne.

Institutioner for forberedende grunduddannelse er ikke udtrykkeligt medtaget i opregningen af uddannelsesinstitutioner, fra hvilke der kan indgå elementer i den unges uddannelsesplan, efter forslaget forløbsplan, i § 5, stk. 1, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Det fremgår af § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 836 af 14. juni 2022, at institutioner for forberedende grunduddannelse kan gennemføre særlige forløb efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov som indtægtsdækket virksomhed.

Ifølge de specielle bemærkninger, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 200 som fremsat, side 29, er hensigten, at institutioner for forberedende grunduddannelse alene skal kunne udbyde særlige forløb efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov som særligt tilrettelagte forløb og efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed. Det er således ikke hensigten, at institutionerne for forberedende grunduddannelse skal udbyde særlige forløb efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov som en del af et forløb på forberedende grunduddannelse, men alene som særligt tilrettelagte forløb.

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 6 i § 5, stk. 1, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, hvorefter institutioner for forberedende grunduddannelse som særligt tilrettelagte forløb kan levere elementer, der indgår i den unges forløbsplan. Dermed vil muligheden for, at institutioner for forberedende grunduddannelse kan gennemføre særlige forløb efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov fremgå af den materielt relevante lov.

Til nr. 24 og 25

Efter § 5, stk. 1, nr. 1-5, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov kan der i ungdomsuddannelsen indgå elementer, der leveres af andre uddannelsesinstitutioner og institutioner end kommunens egne. Efter lovens § 5, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen indgå aftale med de institutioner, der er omfattet af stk. 1, nr. 1-5, om tilrettelæggelse af uddannelsen, jf. § 1, stk. 7, i lov om specialundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1653 af 9. august 2021.

Efter sidstnævnte regel kan kommunalbestyrelsen efter overenskomst med staten, private skoler, institutioner eller initiativtagere eller andre kommunalbestyrelser henvise personer til specialundervisning for voksne i statslige, private eller andre kommunale skoler eller institutioner. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler herom, hvilket er sket i § 11 i bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006 om specialundervisning for voksne. Det fremgår heraf, at overenskomsten skal indeholde de nærmere vilkår for varetagelse af opgaverne efter lovens § 1, herunder rammerne for undervisningens indhold, tilrettelæggelse og omfang, økonomiske vilkår, herunder budget og regnskab, lokaleanvisning og eventuelle tilskud til lokaler, der benyttes til undervisningen, fornødne leder- og lærerkvalifikationer og forpligtelsen til at give kommunalbestyrelsen oplysninger om varetagelsen af opgaverne.

Den foreslåede § 5, stk. 2 , vil indebære, at de aftaler, kommunalbestyrelsen indgår med de institutioner, der er nævnt i § 5, stk. 1, nr. 1-5, der efter lovforslaget bliver nr. 1-6, eller med andre uddannelsessteder, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, skal indgås i form af kvalitetsaftaler. Det foreslåede indebærer, at pligten til at indgå en kvalitetsaftale med uddannelsesstedet også gælder en kommunalbestyrelse, der giver en ung et tilbud om ungdomsuddannelsen på et uddannelsessted, der i forvejen har indgået en kvalitetsaftale med en anden kommunalbestyrelse, f.eks. kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen.

I det foreslåede ligger ikke, at en kommunalbestyrelse skal indgå kvalitetsaftaler med kommunens egne uddannelsessteder.

Hensigten med indførelsen af kvalitetsaftaler er at tydeliggøre de eksisterende krav til den aftale, en kommunalbestyrelse indgår med et uddannelsessted om gennemførelse af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, og at tydeliggøre det ansvar, kommunalbestyrelsen har for det tilbud, den giver om ungdomsuddannelsen. Med det foreslåede samles reglerne om aftaler om den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse i lovgivningen herom. Det er ikke hensigten, at en kvalitetsaftale skal være mere omfattende end den hidtidige overenskomst, ligesom det ikke er hensigten at ændre på kommunalbestyrelsernes muligheder for, hvilke institutioner og uddannelsessteder der kan indgås aftale med.

En kvalitetsaftale skal efter den foreslåede § 5, stk. 3 , indeholde en beskrivelse af opgavefordelingen mellem kommunalbestyrelsen og uddannelsesstedet, samt eventuelle kvalitetsparametre for institutionens udførelse af opgaven, såfremt kommunalbestyrelsen har valgt at gøre brug af (nogle af) de anbefalinger til kvalitetsparametre, der forventes udarbejdet.

Det foreslås desuden at indføje kravene fra § 11, nr. 1, 2 og 5, i bekendtgørelse om specialundervisning for voksne om, at kvalitetsaftalen skal indeholde oplysninger om undervisningens indhold, tilrettelæggelse og omfang, de økonomiske vilkår for uddannelsesstedets varetagelse af opgaven, herunder budget og regnskab, samt en pligt til at give kommunalbestyrelsen oplysninger om uddannelsesstedets varetagelse af opgaven.

Derimod foreslås det ikke at indføje kravet fra bekendtgørelsens § 11, nr. 3, om lokaleanvisning og eventuelle tilskud til lokaler, der benyttes til undervisningen, eller kravet fra bekendtgørelsens §§ 11, nr. 4, om fornødne leder- og lærerkvalifikationer. Det skyldes, at de uddannelsessteder, der udbyder den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, i almindelighed selv har de nødvendige lokaliteter til undervisningen og derfor ikke har behov for anvisning af lokaler efter lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 31. august 2018, som ændret ved lov nr. 1052 af 30. juni 2020 og lov nr. 375 af 28. marts 2022, og at lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ikke indeholder krav om leder- eller lærerkvalifikationer.

Der forventes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 5, stk. 4 , fastsat nærmere regler om kvalitetsaftalen, herunder om indholdet af denne. Det er ikke hermed hensigten, at der skal fastsættes mere omfattende krav til kvalitetsaftaler end de gældende krav til overenskomster. Det foreslås, at børne- og undervisningsministeren udsender en vejledende skabelon til kvalitetsaftalen, som kommunalbestyrelsen kan vælge at bruge eller tage udgangspunkt i som model for en kvalitetsaftale.

For så vidt angår affattelsen af § 5, stk. 1, nr. 1-5, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 22, og § 1, nr. 23. Det foreslås, at henvisningen til § 1, stk. 7, i lov om specialundervisning for voksne udgår af § 5, stk. 2, i lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU-loven), og at kravene i § 1, stk. 7, i lov om specialundervisning for voksne, jf. § 11 i bekendtgørelse om specialundervisning for voksne, i relevant omfang indføjes i loven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 26 og 27

Det fremgår af § 5, stk. 4, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, at de i stk. 1, nr. 1-3, nævnte institutioners udbud af særligt tilrettelagte forløb skal ske som indtægtsdækket virksomhed.

Endvidere fremgår det af lovens § 5, stk. 5, at udgifter til elementer af ordinær undervisning, der leveres af de i stk. 1, nr. 2 og 3 nævnte institutioner, finansieres efter reglerne i den lovgivning, der gælder for den pågældende aktivitet. Udgifter til eventuel elevbetaling el. lign. for deltagelse i ordinær undervisning afholdes af kommunen.

De nævnte institutioner finansieres primært af statstilskud til den eller de uddannelser, de er godkendt til at udbyde. Udbud af særligt tilrettelagte forløb efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er af accessorisk virksomhed for disse institutioner og skal derfor finansieres af den rekvirerende kommune som indtægtsdækket virksomhed for de nævnte institutioner. Der henvises herved til Folketingstidende, 2006-07, tillæg B, side 1175-1177.

Udbud af særligt tilrettelagte forløb efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov vil være accessorisk virksomhed for voksenuddannelsescentre og for institutioner for forberedende grunduddannelse i forhold til de uddannelser, som institutionerne er godkendt til at udbyde. Institutionerne finansieres ligesom de i § 5, stk. 1, nr. 1-3, institutioner primært af statstilskud.

Det foreslås, at der i § 5, stk. 4 , der bliver stk. 6, indsættes en henvisning til de institutioner, der nævnes i den foreslåede § 5, stk. 1, nr. 6, og at der i § 5, stk. 5, der bliver stk. 7, indsættes en henvisning til voksenuddannelsescentrene og disses driftsoverenskomstparter.

De foreslåede vil medføre, at der skal gælde de samme regler for finansiering af ordinære forløb på voksenuddannelsescentre og disse driftsoverenskomstparter som for de institutioner, der er nævnt i § 5, stk. 1, nr. 2 og 3, og de samme regler for finansiering af særligt tilrettelagte forløb på voksenuddannelsescentre og institutioner for forberedende grunduddannelse som for institutionerne i § 5, stk. 1, nr. 1- 3.

I § 5 a, stk. 2, to steder i § 8, stk. 2, 1. pkt., i § 8, stk. 2, 2. pk., i § 8, stk. 2, 3. pkt., og i § 10, stk. 1, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov anvendes betegnelsen uddannelsen.

Det foreslås, at betegnelsen i disse regler erstattes af betegnelsen den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af titlen på lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne dertil.

I § 5 a, stk. 3, i lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov anvendes betegnelsen en 3-årig ungdomsuddannelse.

Det foreslås, at betegnelsen i denne regel ændres til en 3-årig særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af titlen på lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne dertil.

I § 5 b i lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov anvendes betegnelsen ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov.

Det foreslås, at betegnelsen i denne regel ændres til den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, og at med særlige behov udgår.

De foreslåede ændringer er konsekvenser af den foreslåede ændring af titlen på lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne dertil.

I § 5 a, stk. 2, to steder i § 8, stk. 2, 1. pkt., i § 8, stk. 2, 2. pk., i § 8, stk. 2, 3. pkt., og i § 10, stk. 1, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov anvendes betegnelsen uddannelsen.

Det foreslås, at betegnelsen i disse regler erstattes af betegnelsen den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af titlen på lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne dertil.

I § 5 a, stk. 3, i lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov anvendes betegnelsen en 3-årig ungdomsuddannelse.

Det foreslås, at betegnelsen i denne regel ændres til en 3-årig særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af titlen på lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne dertil.

I § 5 b i lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov anvendes betegnelsen ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov.

Det foreslås, at betegnelsen i denne regel ændres til den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, og at med særlige behov udgår.

De foreslåede ændringer er konsekvenser af den foreslåede ændring af titlen på lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne dertil.

Kapitel 6 i lov om friskoler og private grundskoler m.v. omhandler kommunale bidrag. Det fremgår af § 30, at elevens bopælskommune kan kræve refusion af bidraget i henhold til §§ 26 og 28 fra en anden kommune for elever, for hvilke den anden kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i retssikkerhedsloven har den generelle betalingsforpligtelse.

Det foreslås, at henvisningen i § 30 i lov om friskoler og private grundskoler m.v. til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., i retssikkerhedssikkerhedsloven ændres til § 9 a, stk. 1, 2, 4 og 6, og at ”har den generelle betalingsforpligtelse” ændres til ”er handlekommune eller refusionspligtig”.

De foreslåede ændringer vil medføre, at elevens bopælskommune vil kunne kræve refusion af bidrag i henhold til §§ 26 og 28 i lov om friskoler og private grundskoler m.v. fra en anden kommune, der i henhold til § 9 a, stk. 1, 2, 4 og 6, og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i retssikkerhedsloven er handlekommune eller refusionspligtig for eleven.

Den foreslåede ændring af henvisningen til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., i retssikkerhedsloven til § 9 a, stk. 1, 2, 4 og 6, er begrundet i, at § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., med lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås videreført som § 9 a, stk. 1, 4 og 6. Det findes herudover, at der bør henvises til den i lovforslagets § 1, nr. 11, foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, i retssikkerhedsloven, der regulerer de tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaverne til et barn ikke bor sammen.

Den foreslåede ændring af generel betalingsforpligtelse til handlekommune eller refusionspligtig er et led i den ensretning af begrebsbrugen vedrørende handlekommuneforholdet, som kommer til udtryk i de i lovforslagets § 1, nr. 2, 3, 5-7, 9-13, 15 og 17, foreslåede ændringer af §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven, hvorved begrebet handlekommune anvendes konsekvent. Begrebet generel betalingsforpligtelse anvendes således ikke i retssikkerhedsloven. I stedet foreslås med lovforslagets § 1 konsekvent henvist til handlekommuneansvar, som bl.a. rummer betalingsforpligtelsen. En undtagelse herfra er bestemmelserne i § 9 c i retssikkerhedsloven om refusionspligt. Ensretningen af begrebsbrugen til handlekommune og refusionspligtig bør også afspejles i § 30 i lov om friskoler og private grundskoler m.v. Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2. og 2.1.3.

Kapitel 6 i lov om friskoler og private grundskoler m.v. omhandler kommunale bidrag. Det fremgår af § 30, at elevens bopælskommune kan kræve refusion af bidraget i henhold til §§ 26 og 28 fra en anden kommune for elever, for hvilke den anden kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i retssikkerhedsloven har den generelle betalingsforpligtelse.

Det foreslås, at henvisningen i § 30 i lov om friskoler og private grundskoler m.v. til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., i retssikkerhedssikkerhedsloven ændres til § 9 a, stk. 1, 2, 4 og 6, og at ”har den generelle betalingsforpligtelse” ændres til ”er handlekommune eller refusionspligtig”.

De foreslåede ændringer vil medføre, at elevens bopælskommune vil kunne kræve refusion af bidrag i henhold til §§ 26 og 28 i lov om friskoler og private grundskoler m.v. fra en anden kommune, der i henhold til § 9 a, stk. 1, 2, 4 og 6, og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i retssikkerhedsloven er handlekommune eller refusionspligtig for eleven.

Den foreslåede ændring af henvisningen til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., i retssikkerhedsloven til § 9 a, stk. 1, 2, 4 og 6, er begrundet i, at § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., med lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås videreført som § 9 a, stk. 1, 4 og 6. Det findes herudover, at der bør henvises til den i lovforslagets § 1, nr. 11, foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, i retssikkerhedsloven, der regulerer de tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaverne til et barn ikke bor sammen.

Den foreslåede ændring af generel betalingsforpligtelse til handlekommune eller refusionspligtig er et led i den ensretning af begrebsbrugen vedrørende handlekommuneforholdet, som kommer til udtryk i de i lovforslagets § 1, nr. 2, 3, 5-7, 9-13, 15 og 17, foreslåede ændringer af §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven, hvorved begrebet handlekommune anvendes konsekvent. Begrebet generel betalingsforpligtelse anvendes således ikke i retssikkerhedsloven. I stedet foreslås med lovforslagets § 1 konsekvent henvist til handlekommuneansvar, som bl.a. rummer betalingsforpligtelsen. En undtagelse herfra er bestemmelserne i § 9 c i retssikkerhedsloven om refusionspligt. Ensretningen af begrebsbrugen til handlekommune og refusionspligtig bør også afspejles i § 30 i lov om friskoler og private grundskoler m.v. Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2. og 2.1.3.

I § 8, stk. 4, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov anvendes betegnelsen ungdomsuddannelse.

Det foreslås, at betegnelsen i denne regel ændres til særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af titlen på lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne dertil.

I § 8, stk. 4, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov anvendes betegnelsen ungdomsuddannelse.

Det foreslås, at betegnelsen i denne regel ændres til særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af titlen på lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne dertil.

I § 1, stk. 2, § 4, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 4, stk. 2, 1. pkt., og § 6, stk. 1 og 2, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov anvendes betegnelsen Ungdomsuddannelsen.

Det foreslås, at denne betegnelse i disse regler erstattes af betegnelsen Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af titlen på lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne dertil.

I § 5, stk. 1, 1. pkt., og i § 6, stk. 3, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov anvendes betegnelsen uddannelsesplanen.

Det foreslås, at denne betegnelse erstattes af betegnelsen forløbsplanen.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede § 4 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne dertil.

I § 5, stk. 1, 1. pkt., og i § 6, stk. 3, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov anvendes betegnelsen uddannelsesplanen.

Det foreslås, at denne betegnelse erstattes af betegnelsen forløbsplanen.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede § 4 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne dertil.

I § 1, stk. 2, § 4, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 4, stk. 2, 1. pkt., og § 6, stk. 1 og 2, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov anvendes betegnelsen Ungdomsuddannelsen.

Det foreslås, at denne betegnelse i disse regler erstattes af betegnelsen Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af titlen på lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne dertil.

I § 1, stk. 1, § 2, stk. 4, § 3, stk. 2, 1. pkt., § 7, stk. 1, 1. pkt., § 8, stk. 1, og § 12, stk. 2, 2. pkt., to steder i § 5 a, stk. 2, 1. pkt., og i § 5 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov anvendes betegnelsen ungdomsuddannelsen.

Det foreslås, at denne betegnelse i disse regler erstattes af betegnelsen den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af titlen på lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne dertil.

Efter § 3, stk. 2, 1. pkt., i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov træffer kommunalbestyrelsen efter samråd med den unge og forældrene afgørelse om, hvorvidt den unge kan optages på ungdomsuddannelsen.

Efter lovens § 7, stk. 2, træffer kommunalbestyrelsen efter samråd med den unge og forældrene afgørelse om, hvor stor en andel af det årlige timetal, der for den enkelte unge skal anvendes til praktiske aktiviteter, herunder praktik.

Det foreslås, at samråd ændres til det mere nutidige dialog i § 3, stk. 2, 1. pkt., og i § 7, stk. 2. Der er dermed tale om en rent sproglig ændring.

Det foreslås desuden, at kravet om, at forældrene skal inddrages, udgår. Der henvises herved til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12.

Efter § 3, stk. 2, 1. pkt., i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov træffer kommunalbestyrelsen efter samråd med den unge og forældrene afgørelse om, hvorvidt den unge kan optages på ungdomsuddannelsen.

Efter lovens § 7, stk. 2, træffer kommunalbestyrelsen efter samråd med den unge og forældrene afgørelse om, hvor stor en andel af det årlige timetal, der for den enkelte unge skal anvendes til praktiske aktiviteter, herunder praktik.

Det foreslås, at samråd ændres til det mere nutidige dialog i § 3, stk. 2, 1. pkt., og i § 7, stk. 2. Der er dermed tale om en rent sproglig ændring.

Det foreslås desuden, at kravet om, at forældrene skal inddrages, udgår. Der henvises herved til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12.

I § 1, stk. 1, § 2, stk. 4, § 3, stk. 2, 1. pkt., § 7, stk. 1, 1. pkt., § 8, stk. 1, og § 12, stk. 2, 2. pkt., to steder i § 5 a, stk. 2, 1. pkt., og i § 5 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov anvendes betegnelsen ungdomsuddannelsen.

Det foreslås, at denne betegnelse i disse regler erstattes af betegnelsen den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af titlen på lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne dertil.

Efter § 9, stk. 1, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov skal kommunalbestyrelsen ved ungdomsuddannelsens afslutning udstede et kompetencepapir, der skal indeholde en beskrivelse af de kompetencer, den unge har opnået. Kompetencepapiret skal indeholde en vurdering af den unges opfyldelse af målene for hele uddannelsen og for de enkelte uddannelsesdele. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om kompetencepapirets udformning og indhold, og bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indeholder i § 17, stk. 1, 2. pkt., krav om, at et skema, der er medtaget i bilag 2 til bekendtgørelsen, skal anvendes ved udarbejdelsen af kompetencepapiret.

Afbrydes ungdomsuddannelsen, udstedes et kompetencepapir for den delvist færdiggjorte uddannelse, jf. § 9, stk. 2, jf. bekendtgørelsens § 18. Det fremgår ikke af disse regler, om dette både kan ske ved en midlertidig afbrydelse og en permanent afbrydelse.

Det følger af bekendtgørelsens § 17, stk. 2, at kommunalbestyrelsen, forinden kompetencepapiret udstedes, skal sørge for, at den unge indkaldes til en samtale om, hvordan uddannelsen er forløbet. Indkaldelsen skal normalt finde sted senest en måned, før uddannelsen forventes afsluttet. Indkaldelsen kan også finde sted tidligere, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Hvis den unge ønsker det, kan den unge under samtalen bistås af forældre eller andre personer, som den unge har tillid til.

Kommunalbestyrelsen har i henhold til § 2 j, stk. 2, i lov om kommunal ungeindsats for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 1393 af 5. oktober 2022, pligt til at etablere en sammenhængende kommunal ungeindsats for unge under 25 år, som har til formål at gøre alle unge under 25 år parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Som led i denne pligt påhviler det kommunalbestyrelsen at udarbejde en udarbejdelsesplan, der påbegyndes i 9. klasse, jf. lovens § 2 c, stk. 1. Det følger af lovens § 2 f, stk. 3, at den unges uddannelsesplan skal revideres, når det er påkrævet, indtil den unge er fyldt 25 år og har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse eller har fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

I henhold til § 7, jf. § 8, i bekendtgørelse nr. 1290 af 16. september 2022 om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv (vejledningsbekendtgørelsen), skal uddannelsesplanen indeholde klare mål for den unges uddannelse, give overblik over aftalte indsatsområder og understøttende aktiviteter, og indeholde øvrige relevante oplysninger om den unge, herunder social- og beskæftigelsesindsatser, samt oplysninger om den unges refleksion over tidligere påbegyndte forløb. Hvordan en uddannelsesplan skal se ud, og hvad den konkret skal indeholde, er op til den kommunale ungeindsats i den enkelte kommune, og indholdet er individuelt for den enkelte unge.

Den foreslåede § 9 vil medføre, at kompetencepapiret skal opsplittes i to. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde et ressourcepapir, der kan fungere i overgangen fra ungdomsuddannelsen til videre uddannelse, beskæftigelse, fritidsaktiviteter eller sociale aktiviteter samt et uddannelsesbevis. Dermed sættes større fokus på den unges overgang, men det er ikke hensigten, at de to dokumenter skal indeholde flere eller mere uddybede oplysninger end kompetencepapiret. Kravet om en samtale videreføres, dog i justeret form.

Hensigten med det foreslåede ressourcepapir og det foreslåede møde om overgangen til videre uddannelse, beskæftigelse eller andet, jf. lovforslagets § 9, stk. 1 og 2 , er, at den unges perspektiver, fremtidsmuligheder og ønsker afklares og dokumenteres i god tid inden afslutningen af ungdomsuddannelsen. Det tilsigtes dermed at sikre, at den unge kan komme videre med uddannelse, beskæftigelse som f.eks. et fleksjob eller et ressourceforløb, eller alternative muligheder som f.eks. et godt fritidsliv eller sociale aktiviteter for en ung, for hvem videre uddannelse eller beskæftigelse på grund af deres svære funktionsnedsættelser ikke er realistiske muligheder. Med det foreslåede vil ressourcepapiret kunne danne grundlag for en eventuel revision af den unges uddannelsesplan, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Som led i den tidligere afklaring af den unges muligheder efter ungdomsuddannelsen og bedre overgang end i dag foreslås i § 9, stk. 1 og 2, fastsat strammere frister for, hvornår arbejdet med ressourcepapiret skal indledes, og mødet afholdes, end fristerne for henholdsvis kompetencepapiret og samtalen. Dermed tilsigtes, at der inden ungdomsuddannelsens afslutning er en plan for, hvad den unge skal bagefter, såfremt kommunalbestyrelsen vurderer, at særlige omstændigheder omkring en ung ikke muliggør dette. Den foreslåede, tidligere afklaring vil ikke medføre ændringer i Beskæftigelsesministeriets lovgivning med hensyn til, hvilke tiltag der skal iværksættes efter ungdomsuddannelsen, herunder ikke ændringer i hvilke indsatser den unge modtager efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede § 9, stk. 1, vil det blive et krav, at kommunalbestyrelsen påbegynder udarbejdelsen af ressourcepapiret senest 12 måneder før den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelses afslutning. Heri ligger implicit en naturlig forudsætning om, at ressourcepapiret foreslås skal være færdiggjort ved uddannelsens afslutning.

Den foreslåede § 9, stk. 2, vil medføre, at kommunalbestyrelsen fremover skal indkalde den unge til møde senest 3 måneder før ungdomsuddannelsens afslutning. Med den foreslåede formulering, hvorefter mødet skal vedrøre den unges overgang fra ungdomsuddannelsen til videre uddannelse, beskæftigelse, fritidsaktiviteter eller sociale aktiviteter i stedet for som hidtil efter ordlyden af lovens § 9, stk. 1, 1. pkt., at være en bagudrettet samtale om, hvordan uddannelsen er forløbet, præciseres det, at formålet er at sikre kontinuitet mellem den unges forløb på ungdomsuddannelsen og det efterfølgende forløb.

Hvis den unge ønsker det, kan den unge under samtalen bistås af forældrene eller værge eller andre personer, som den unge har tillid til. Med det foreslåede ændres således ikke ved, at en medarbejder fra kommunens ungeindsats og f.eks. en medarbejder fra jobcenteret kan deltage i samtalen for at sikre kontinuitet i indsatsen i overgangen fra ungdomsuddannelsen til videre uddannelse, beskæftigelse, fritidsaktiviteter eller sociale aktiviteter, jf. herved bilag 1 om uddannelsesplanen i bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov og kapitel 9 i vejledning nr. 9534 af 3. juni 2016 om lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, som ændret ved vejledning nr. 10199 af 29. november 2016.

Med den foreslåede § 9, stk. 3, indføres et selvstændigt uddannelsesbevis, der skal indeholde en kortfattet beskrivelse af uddannelsens indhold og de kompetencer, den unge har opnået, samt en vurdering af den unges opfyldelse af målene for hele uddannelsen og for de enkelte uddannelsesdele. Med opdelingen mellem ressourcepapir og uddannelsesbevis tilsigtes en større parallelitet til uddannelsesbeviser på andre ungdomsuddannelser, der ikke er så detaljerede i deres beskrivelse og opbygning som det eksisterende kompetencepapir. Kommunalbestyrelse skal udstede uddannelsesbeviset, når den unge afslutter ungdomsuddannelsen.

Kommunalbestyrelsens pligt til at udstede kompetencepapir for de færdiggjorte uddannelsesdele, hvis ungdomsuddannelsen afbrydes, foreslås med § 9, stk. 4, videreført, men præciseret. Det foreslås, at kommunalbestyrelsen forpligtes til at udstede et uddannelsesbevis, både hvis kommunalbestyrelsen afbryder den unges ungdomsuddannelse, fordi den unge ikke deltager aktivt i uddannelsesforløbet, jf. lovens § 8, stk. 4, eller fordi ungdomsuddannelsen afbrydes af andre årsager, og hvis den unge anmoder om et sådant uddannelsesbevis efter en midlertidig afbrydelse på den unges eget initiativ efter lovens § 8, stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelse i § 9, stk. 5 , vil indebære, at børne- og undervisningsministeren skal fastsætte regler om udformningen af ressourcepapiret og uddannelsesbeviset samt om indholdet af ressourcepapiret, herunder om sammenkoblingen med forløbsplanen, og uddannelsesbeviset. Reglerne forventes udstedt, når den arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger herom, jf. pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er fremkommet med sine anbefalinger. Der forventes i medfør af den foreslåede bemyndigelse udstedt en skabelon for henholdsvis ressourcepapir og uddannelsesbevis, som kommunalbestyrelsen vil skulle anvende.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Efter § 9, stk. 1, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov skal kommunalbestyrelsen ved ungdomsuddannelsens afslutning udstede et kompetencepapir, der skal indeholde en beskrivelse af de kompetencer, den unge har opnået. Kompetencepapiret skal indeholde en vurdering af den unges opfyldelse af målene for hele uddannelsen og for de enkelte uddannelsesdele. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om kompetencepapirets udformning og indhold, og bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indeholder i § 17, stk. 1, 2. pkt., krav om, at et skema, der er medtaget i bilag 2 til bekendtgørelsen, skal anvendes ved udarbejdelsen af kompetencepapiret.

Afbrydes ungdomsuddannelsen, udstedes et kompetencepapir for den delvist færdiggjorte uddannelse, jf. § 9, stk. 2, jf. bekendtgørelsens § 18. Det fremgår ikke af disse regler, om dette både kan ske ved en midlertidig afbrydelse og en permanent afbrydelse.

Det følger af bekendtgørelsens § 17, stk. 2, at kommunalbestyrelsen, forinden kompetencepapiret udstedes, skal sørge for, at den unge indkaldes til en samtale om, hvordan uddannelsen er forløbet. Indkaldelsen skal normalt finde sted senest en måned, før uddannelsen forventes afsluttet. Indkaldelsen kan også finde sted tidligere, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Hvis den unge ønsker det, kan den unge under samtalen bistås af forældre eller andre personer, som den unge har tillid til.

Kommunalbestyrelsen har i henhold til § 2 j, stk. 2, i lov om kommunal ungeindsats for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 1393 af 5. oktober 2022, pligt til at etablere en sammenhængende kommunal ungeindsats for unge under 25 år, som har til formål at gøre alle unge under 25 år parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Som led i denne pligt påhviler det kommunalbestyrelsen at udarbejde en udarbejdelsesplan, der påbegyndes i 9. klasse, jf. lovens § 2 c, stk. 1. Det følger af lovens § 2 f, stk. 3, at den unges uddannelsesplan skal revideres, når det er påkrævet, indtil den unge er fyldt 25 år og har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse eller har fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

I henhold til § 7, jf. § 8, i bekendtgørelse nr. 1290 af 16. september 2022 om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv (vejledningsbekendtgørelsen), skal uddannelsesplanen indeholde klare mål for den unges uddannelse, give overblik over aftalte indsatsområder og understøttende aktiviteter, og indeholde øvrige relevante oplysninger om den unge, herunder social- og beskæftigelsesindsatser, samt oplysninger om den unges refleksion over tidligere påbegyndte forløb. Hvordan en uddannelsesplan skal se ud, og hvad den konkret skal indeholde, er op til den kommunale ungeindsats i den enkelte kommune, og indholdet er individuelt for den enkelte unge.

Den foreslåede § 9 vil medføre, at kompetencepapiret skal opsplittes i to. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde et ressourcepapir, der kan fungere i overgangen fra ungdomsuddannelsen til videre uddannelse, beskæftigelse, fritidsaktiviteter eller sociale aktiviteter samt et uddannelsesbevis. Dermed sættes større fokus på den unges overgang, men det er ikke hensigten, at de to dokumenter skal indeholde flere eller mere uddybede oplysninger end kompetencepapiret. Kravet om en samtale videreføres, dog i justeret form.

Hensigten med det foreslåede ressourcepapir og det foreslåede møde om overgangen til videre uddannelse, beskæftigelse eller andet, jf. lovforslagets § 9, stk. 1 og 2 , er, at den unges perspektiver, fremtidsmuligheder og ønsker afklares og dokumenteres i god tid inden afslutningen af ungdomsuddannelsen. Det tilsigtes dermed at sikre, at den unge kan komme videre med uddannelse, beskæftigelse som f.eks. et fleksjob eller et ressourceforløb, eller alternative muligheder som f.eks. et godt fritidsliv eller sociale aktiviteter for en ung, for hvem videre uddannelse eller beskæftigelse på grund af deres svære funktionsnedsættelser ikke er realistiske muligheder. Med det foreslåede vil ressourcepapiret kunne danne grundlag for en eventuel revision af den unges uddannelsesplan, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Som led i den tidligere afklaring af den unges muligheder efter ungdomsuddannelsen og bedre overgang end i dag foreslås i § 9, stk. 1 og 2, fastsat strammere frister for, hvornår arbejdet med ressourcepapiret skal indledes, og mødet afholdes, end fristerne for henholdsvis kompetencepapiret og samtalen. Dermed tilsigtes, at der inden ungdomsuddannelsens afslutning er en plan for, hvad den unge skal bagefter, såfremt kommunalbestyrelsen vurderer, at særlige omstændigheder omkring en ung ikke muliggør dette. Den foreslåede, tidligere afklaring vil ikke medføre ændringer i Beskæftigelsesministeriets lovgivning med hensyn til, hvilke tiltag der skal iværksættes efter ungdomsuddannelsen, herunder ikke ændringer i hvilke indsatser den unge modtager efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede § 9, stk. 1, vil det blive et krav, at kommunalbestyrelsen påbegynder udarbejdelsen af ressourcepapiret senest 12 måneder før den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelses afslutning. Heri ligger implicit en naturlig forudsætning om, at ressourcepapiret foreslås skal være færdiggjort ved uddannelsens afslutning.

Den foreslåede § 9, stk. 2, vil medføre, at kommunalbestyrelsen fremover skal indkalde den unge til møde senest 3 måneder før ungdomsuddannelsens afslutning. Med den foreslåede formulering, hvorefter mødet skal vedrøre den unges overgang fra ungdomsuddannelsen til videre uddannelse, beskæftigelse, fritidsaktiviteter eller sociale aktiviteter i stedet for som hidtil efter ordlyden af lovens § 9, stk. 1, 1. pkt., at være en bagudrettet samtale om, hvordan uddannelsen er forløbet, præciseres det, at formålet er at sikre kontinuitet mellem den unges forløb på ungdomsuddannelsen og det efterfølgende forløb.

Hvis den unge ønsker det, kan den unge under samtalen bistås af forældrene eller værge eller andre personer, som den unge har tillid til. Med det foreslåede ændres således ikke ved, at en medarbejder fra kommunens ungeindsats og f.eks. en medarbejder fra jobcenteret kan deltage i samtalen for at sikre kontinuitet i indsatsen i overgangen fra ungdomsuddannelsen til videre uddannelse, beskæftigelse, fritidsaktiviteter eller sociale aktiviteter, jf. herved bilag 1 om uddannelsesplanen i bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov og kapitel 9 i vejledning nr. 9534 af 3. juni 2016 om lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, som ændret ved vejledning nr. 10199 af 29. november 2016.

Med den foreslåede § 9, stk. 3, indføres et selvstændigt uddannelsesbevis, der skal indeholde en kortfattet beskrivelse af uddannelsens indhold og de kompetencer, den unge har opnået, samt en vurdering af den unges opfyldelse af målene for hele uddannelsen og for de enkelte uddannelsesdele. Med opdelingen mellem ressourcepapir og uddannelsesbevis tilsigtes en større parallelitet til uddannelsesbeviser på andre ungdomsuddannelser, der ikke er så detaljerede i deres beskrivelse og opbygning som det eksisterende kompetencepapir. Kommunalbestyrelse skal udstede uddannelsesbeviset, når den unge afslutter ungdomsuddannelsen.

Kommunalbestyrelsens pligt til at udstede kompetencepapir for de færdiggjorte uddannelsesdele, hvis ungdomsuddannelsen afbrydes, foreslås med § 9, stk. 4, videreført, men præciseret. Det foreslås, at kommunalbestyrelsen forpligtes til at udstede et uddannelsesbevis, både hvis kommunalbestyrelsen afbryder den unges ungdomsuddannelse, fordi den unge ikke deltager aktivt i uddannelsesforløbet, jf. lovens § 8, stk. 4, eller fordi ungdomsuddannelsen afbrydes af andre årsager, og hvis den unge anmoder om et sådant uddannelsesbevis efter en midlertidig afbrydelse på den unges eget initiativ efter lovens § 8, stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelse i § 9, stk. 5 , vil indebære, at børne- og undervisningsministeren skal fastsætte regler om udformningen af ressourcepapiret og uddannelsesbeviset samt om indholdet af ressourcepapiret, herunder om sammenkoblingen med forløbsplanen, og uddannelsesbeviset. Reglerne forventes udstedt, når den arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger herom, jf. pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er fremkommet med sine anbefalinger. Der forventes i medfør af den foreslåede bemyndigelse udstedt en skabelon for henholdsvis ressourcepapir og uddannelsesbevis, som kommunalbestyrelsen vil skulle anvende.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Der findes ikke i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov særskilte bestemmelser om den interne organisering og fordeling af opgaver på Børne- og Undervisningsministeriets område, herunder i forhold til afskæring af klage, hvor børne- og undervisningsministeren har henlagt behandling af klagesager til en styrelse under ministeriets instruktion.

Det foreslås i stk. 1, at i det omfang børne- og undervisningsministeren har bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan styrelsens afgørelser ikke indbringes for ministeren.

Det foreslås i stk. 2, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at visse typer af afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, dog i et nærmere bestemt omfang kan indbringes for ministeren. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om adgangen til at klage og om fremgangsmåden herved.

Det foreslåede vil indebære og sikre, at børne- og undervisningsministeren med henblik på en effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne kan henlægge opgaver til styrelser inden for ministeriets ressort. Forslaget vil endvidere betyde, at styrelsens afgørelse i tilfælde, hvor kompetencen er delegeret fra Børne- og Undervisningsministeriet til en styrelse, vil være den endelige administrative afgørelse, ligesom ministeriets afgørelser har været det.

Det foreslås med bestemmelsen, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder f.eks. at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om at afgørelser truffet af styrelser under Børne- og Undervisningsministeriet ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen. Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Bestemmelsen foreslås indført for at bringe lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov i overensstemmelse med den nyeste lovgivningspraksis på ministeriets område, jf. § 49 i lov om forberedende grunduddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Der findes ikke i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov særskilte bestemmelser om den interne organisering og fordeling af opgaver på Børne- og Undervisningsministeriets område, herunder i forhold til afskæring af klage, hvor børne- og undervisningsministeren har henlagt behandling af klagesager til en styrelse under ministeriets instruktion.

Det foreslås i stk. 1, at i det omfang børne- og undervisningsministeren har bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan styrelsens afgørelser ikke indbringes for ministeren.

Det foreslås i stk. 2, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at visse typer af afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, dog i et nærmere bestemt omfang kan indbringes for ministeren. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om adgangen til at klage og om fremgangsmåden herved.

Det foreslåede vil indebære og sikre, at børne- og undervisningsministeren med henblik på en effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne kan henlægge opgaver til styrelser inden for ministeriets ressort. Forslaget vil endvidere betyde, at styrelsens afgørelse i tilfælde, hvor kompetencen er delegeret fra Børne- og Undervisningsministeriet til en styrelse, vil være den endelige administrative afgørelse, ligesom ministeriets afgørelser har været det.

Det foreslås med bestemmelsen, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder f.eks. at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om at afgørelser truffet af styrelser under Børne- og Undervisningsministeriet ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen. Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Bestemmelsen foreslås indført for at bringe lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov i overensstemmelse med den nyeste lovgivningspraksis på ministeriets område, jf. § 49 i lov om forberedende grunduddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

I § 5 a, stk. 2, to steder i § 8, stk. 2, 1. pkt., i § 8, stk. 2, 2. pk., i § 8, stk. 2, 3. pkt., og i § 10, stk. 1, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov anvendes betegnelsen uddannelsen.

Det foreslås, at betegnelsen i disse regler erstattes af betegnelsen den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af titlen på lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne dertil.

I § 5 a, stk. 2, to steder i § 8, stk. 2, 1. pkt., i § 8, stk. 2, 2. pk., i § 8, stk. 2, 3. pkt., og i § 10, stk. 1, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov anvendes betegnelsen uddannelsen.

Det foreslås, at betegnelsen i disse regler erstattes af betegnelsen den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af titlen på lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne dertil.

I § 5 a, stk. 3, i lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov anvendes betegnelsen en 3-årig ungdomsuddannelse.

Det foreslås, at betegnelsen i denne regel ændres til en 3-årig særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af titlen på lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne dertil.

I § 1, stk. 1, § 2, stk. 4, § 3, stk. 2, 1. pkt., § 7, stk. 1, 1. pkt., § 8, stk. 1, og § 12, stk. 2, 2. pkt., to steder i § 5 a, stk. 2, 1. pkt., og i § 5 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov anvendes betegnelsen ungdomsuddannelsen.

Det foreslås, at denne betegnelse i disse regler erstattes af betegnelsen den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af titlen på lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne dertil.

I § 5 a, stk. 3, i lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov anvendes betegnelsen en 3-årig ungdomsuddannelse.

Det foreslås, at betegnelsen i denne regel ændres til en 3-årig særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af titlen på lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne dertil.

I § 1, stk. 1, § 2, stk. 4, § 3, stk. 2, 1. pkt., § 7, stk. 1, 1. pkt., § 8, stk. 1, og § 12, stk. 2, 2. pkt., to steder i § 5 a, stk. 2, 1. pkt., og i § 5 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov anvendes betegnelsen ungdomsuddannelsen.

Det foreslås, at denne betegnelse i disse regler erstattes af betegnelsen den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af titlen på lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne dertil.