Search for a command to run...
Til stk. 1
Med bestemmelsen fastsættes der overordnede mål for den del af uddannelses- og erhvervsvejledningen, som omfatter vejledning om valg af ungdomsuddannelse og videregående uddannelse samt erhverv. Målene skal bidrage til at skabe en fælles forståelsesramme for planlægning og gennemførelse af vejledningsaktiviteter og til at opstille resultatmål for vejledningsindsatsen.
Målene indeholder såvel hensynet til den enkeltes ønsker om uddannelse og fremtidigt erhverv som hensynet til samfundets behov for uddannet arbejdskraft. Vejledningsmålene vil i denne sammenhæng skulle bidrage til, at den enkelte får et godt grundlag for at udnytte sine kompetencer bedst muligt både i uddannelsessystemet og i forhold til at kunne være i varig beskæftigelse.
Målbeskrivelsen omfatter både valg af uddannelse og de erhverv, det enkelte uddannelsesvalg kan føre frem til.
Til stk. 2
Vejledningen skal sikre, at børn og unge med svage personlige forudsætninger og/eller med utilfredsstillende skolebaggrund modtager uddannelses- og erhvervsvejledning, der er særligt tilpasset denne gruppe. Med bestemmelsen udtrykkes vigtigheden af en målrettet og prioriteret indsats over for den gruppe unge, som har vanskeligt ved at fastholde og gennemføre en uddannelse.
Til stk. 3
Den konkrete uddannelses- og erhvervsvejledning skal tage udgangspunkt i den enkeltes formelle uddannelses- eller skolebaggrund, dels i uformelle kompetencer opnået gennem beskæftigelse og/eller undervisning dels i personlige forudsætninger. Vejledningen skal inddrage det forventede fremtidige behov for uddannet arbejdskraft. Hermed vil vejledningen kunne bidrage til, at den enkelte kan udvikle og udfolde sine muligheder og potentialer og se disse i et samfundsmæssigt perspektiv. Ved at inddrage såvel formelle som uformelle uddannelser og kompetencer understreges det, at vejledningen beror på et helhedssyn.
Til stk. 4
Vejledningen skal være med til at kvalificere den enkeltes uddannelses- og erhvervsvalg på en måde, så frafald begrænses og uhensigtsmæssige omvalg og dobbeltuddannelser mindskes.
Til stk. 5
Der foreslås oprettet en virtuel vejledningsportal på internettet, hvor der kan søges informationer om uddannelser, uddannelsesinstitutioner og erhverv. Herudover vil en række uddannelsesinstitutioner, offentlige myndigheder og virksomheders hjemmesider på internettet også kunne bruges af eleven i vejledningsprocessen. Det er derfor vigtigt, at den enkelte opbygger kompetence til selvstændigt at kunne søge og anvende tilgængelige informationer og vejledningstilbud og således bliver bedre rustet til at udnytte de mange valgmuligheder og udfordringer, som uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet tilbyder den enkelte.
Den foreslåede bestemmelse præciserer, at uddannelses- og erhvervsvejledning i henhold til lovens bestemmelser skal være uafhængig af sektor- og institutionsinteresser. Vejledningen må derfor ikke være båret af særlige hensyn til et uddannelsesområde, herunder uddannelsesområdets institutioner, faggrupper, foreninger mv.
Til stk. 1
Kommunalbestyrelsen får ansvaret for den vejledning, der efter kapitel 1 og 2 skal gives i relation til valg af ungdomsuddannelse og erhverv. Ungdommens Uddannelsesvejledning vil have pligt til at vejlede eleverne om ungdomsuddannelserne og andre relevante uddannelsestilbud i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelserne. Konkret vil Ungdommens Uddannelsesvejledning skulle vejlede om 10. klasse og 10. skoleår, ophold på ungdomsskoler, produktionsskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler samt efterskoler, brobygningsforløb, produktionsskolernes undervisningstilbud, erhvervsgrunduddannelse, erhvervsuddannelser, relevante AMU-uddannelser, grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, uddannelsen til faglært landmand, erhvervsgymnasiale uddannelser, gymnasiet og HF.
Herudover skal Ungdommens Uddannelsesvejledning kunne vejlede om andre relevante uddannelsestilbud, som elever, der har opfyldt undervisningspligten, har adgang til.
Den pligt, som kommunalbestyrelsen efter lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. (Lov nr. 532 af 25. juni 1999) har til at tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse for unge, som er i en utilfredsstillende uddannelses- eller beskæftigelsesmæssig situation, ændres ikke med dette lovforslag. Kommunalbestyrelsen vil fortsat have frihed til at organisere arbejdet med erhvervsgrunduddannelsen. Dog må det formodes, at flere kommuner vil placere arbejdet med erhvervsgrunduddannelsen i Ungdommens Uddannelsesvejledning. Det vil svare til, at opgaven i mange kommuner i dag løses i de kommunale ungdomsvejledninger.
Ungdommens Uddannelsesvejledning vil endvidere være forpligtet til at vejlede unge om betingelserne og mulighederne for at følge et undervisningsforløb på en produktionsskole. Det vil dog fortsat være produktionsskolen, som har ansvaret for, at der udarbejdes en plan for den unges uddannelsesforløb på skolen, men det vil være naturligt, at der etableres et tæt samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og en eller flere produktionsskoler i det geografiske område, Ungdommens Uddannelsesvejledning dækker.
Rammerne for undervisningsforløbenes indhold bliver ikke direkte påvirket af dette lovforslag. Baggrunden herfor er, at produktionsskoleforløbene er kendetegnet ved at være kombinerede undervisnings- og vejledningsforløb, som skal at styrke den enkeltes forudsætninger for at komme i beskæftigelse eller påbegynde en uddannelse og afklare den enkeltes ønsker, potentialer og valgmuligheder gennem praktisk afprøvning. Dette særlige tilbud ønskes opretholdt, og produktionsskoleforløbene vil derfor fortsat skulle indeholde uddannelses- og erhvervsvejledning som en integreret del af undervisningen.
Til stk. 2
Bestemmelsens 1. punktum omfatter unge fra folkeskolens 6. klasse til og med 9. klasse samt elever, der følger folkeskolens 10. klasse. Kommunalbestyrelsen skal efter bestemmelsens 2. punktum gennem opsøgende aktiviteter tilbyde vejledning til unge under 19 år, som ikke er i en tilfredsstillende vejlednings-, uddannelses- eller beskæftigelsesmæssig situation. Kommunalbestyrelsens opsøgende vejledningsforpligtigelse er aktuel i relation til unge, der ikke modtager en uddannelses- og erhvervsvejledning, der svarer til den vejledning, der skal gives efter kapitel 1 i denne lov, såfremt den unge ikke er i et kompetencegivende uddannelsesforløb eller i beskæftigelse. For unge i aldersgruppen fra 19 til 25 år skal kommunen efter bestemmelsens 3. punktum alene give vejledning ved den unges henvendelse til Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Ved bestemmelsens bopælskrav forstås det sted (bolig), hvor den unge regelmæssigt sover, når denne ikke er midlertidigt fraværende på grund af ferie, rejse, sygdom eller lignende, og hvor den unge har sine ejendele. Har den unge ikke fast bopæl, påhviler vejledningspligten kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den unge har fast opholdssted, uanset opholdsstedets karakter. For at opholdsstedet kan anses for fast, skal opholdet have en vis varighed.
Til stk. 3
Bestemmelsen fastsætter samme krav til den vejledning, der skal gives til elever, der følger heltidsundervisning i ungdomsskolen, som til den vejledning der i øvrigt efter loven skal gives til elever i den undervisningspligtige alder. Bestemmelsen giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan henlægge vejledningsopgaven i ungdomsskolens regi.
Til stk. 1
Med forslaget får kommunalbestyrelsen pligt til at give vejledning til elever fra og med 6. klasse eller tilsvarende på en friskole eller privat grundskole, hvis skolen anmoder herom, og hvis skolen er beliggende i kommunen. Det er således frivilligt for den enkelte skole, om den vil gøre brug af denne mulighed. Udgiften i forbindelse med kommunes vejledning på en friskole eller en privat grundskole afholdes af kommunen, jf. dog det til § 16, stk. 3 anførte.
Til nr. 2
Med forslaget får kommunalbestyrelsen pligt til at søge at indgå aftale om vejledning til elever på en efterskole, en husholdningsskole eller en håndarbejdsskole beliggende i kommunen, hvis skolen anmoder herom. Det er således frivilligt for skolen, om den vil gøre brug af denne mulighed. Udgiften i forbindelse med kommunens vejledning af skolens elever afholdes af skolen. Prisen for vejledningen aftales mellem skolen og kommunen.
Til stk. 3
Folkehøjskolernes kurser bidrager til at afklare især de yngre elever med hensyn til deres fremtid. I den forbindelse kan der være behov for at kunne vejlede om såvel valg af ungdomsuddannelse og erhverv som om valg af videregående uddannelse. Lovforslaget indebærer, at det er frivilligt for folkehøjskolen, om den vil købe vejledningsydelser hos en kommune, ligesom det er frivilligt for kommunen, om den vil give vejledningsydelser til folkehøjskolen.
Til stk. 1
Vejledningen skal efter bestemmelsen tilrettelægges som sammenhængende forløb, der gradvist sikrer, at den unge opnår kompetence til at træffe valg af ungdomsuddannelse og erhverv på et kvalificeret grundlag. Det er væsentligt, at der i vejledningsprocessen er progression afstemt i forhold til den enkelte elevs muligheder og potentialer. Arbejdet med uddannelsesplanlægning begynder i folkeskolens 6. klasse og løber frem til 9. 10. klasse, hvor eleven udarbejder en uddannelsesplan. Uddannelsesplanlægningen er et samarbejde mellem elev, forældre og skole. Uddannelsesplanlægningen skal medvirke til at synliggøre uddannelses- og erhvervsvejledningen og derved understøtte, at valg af uddannelse og erhverv træffes på et sikkert grundlag. Ungdommens Uddannelsesvejledning forestår dette arbejde, herunder de individuelle samtaler i forbindelse med elevens uddannelsesplanlægning. Uddannelsesplanen skal dokumentere de enkelte valg, der er truffet i vejledningsforløbet, eksempelvis valg af tilbudsfag og valgfag i folkeskolen, praktikophold, deltagelse i præsentationskurser, brobygningsforløb og andre uddannelses- og erhvervsafklarende forløb.
Uddannelsesplanen forudsættes tillagt samme funktion som hidtil i forbindelse med reglerne for optagelse til gymnasiet, jf. Lov ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Ændringer som følge af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv). Ungdommens Uddannelsesvejledning får dog efter det nævnte forslag samme kompetence som skolen til at indstille ansøgere til optagelsesprøve.
For unge, som ikke er i en tilfredsstillende vejlednings-, uddannelses- eller beskæftigelsesmæssig situation, forsætter arbejdet med uddannelsesplanlægning, indtil den unge fylder 19 år.
Til stk. 2
Vejledningsopgaverne skal løses i samarbejte med uddannelsesinstitutionerne i området og med inddragelse af lokalområdets organisationer og virksomheder. Samarbejdet forventes at omfatte konkrete vejledningsaktiviteter samt udvikling og tilrettelæggelse af den samlede vejledningsindsats på et mere overordnet niveau. For at give beskæftigelsessigtet en høj prioritet i vejledningen vil Ungdommens Uddannelsesvejledning og arbejdsformidlingen skulle indgå i et tæt samarbejde, jf. de regionale arbejdsmarkedsråds koordination af vejledningsindsatsen efter lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Tilrettelæggelse og gennemførelse af konkrete vejledningsaktiviteter som f.eks. brobygningsforløb, præsentationskurser, åbent hus arrangementer, virksomhedsbesøg og praktikforløb nødvendiggør et tæt samspil mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og de uddannelsesinstitutioner og virksomheder, som står for gennemførelsen af arrangementerne. Samspillet skal blandt andet fokusere på vejledningsarrangementernes indhold, varighed og tidsmæssige placering på året. Samarbejdet skal også give grundlag for, at uddannelsesinstitutionerne og organisationerne på arbejdsmarkedet påtager sig et medansvar for løsningen af vejledningsopgaverne gennem medvirken i konkrete vejledningsarrangementer, f.eks. ved at lokale arbejdsmarkedsorganisationer og virksomheder stiller deres viden om job og arbejdsmarked til rådighed for Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Det er i øvrigt væsentligt, at der ved tilrettelæggelsen af vejledningsindsatsen lokalt gøres brug af de frivillige kræfter, der måtte kunne bidrage til at øge kvaliteten af uddannelses- og erhvervsvejledningen. Her tænkes på virksomheder, der stiller praktikpladser til rådighed for de unge, på unge som vejleder hinanden i "ung til ung vejledning", på forældre, som i undervisning fortæller om og på anden måde øger kendskabet til deres erhverv, på arbejdspladser, som åbner dørene for skoleklassers virksomhedsbesøg, og i øvrigt på andre aktiviteter, som fremmer kendskabet til arbejdsmarkedet og bestemte erhverv.
Det har betydning for den løbende udvikling af vejledningen, at Ungdommens Uddannelsesvejledning sikres mulighed for at få regelmæssige og konkrete tilbagemeldinger på effekterne af vejledningsaktiviteterne samt ideer til den løbende videreudvikling af den samlede vejledning til gavn for eleverne samt de uddannelsesinstitutioner og det arbejdsmarked, som eleverne orienterer sig mod. Det forudsættes bl.a., at det skal være ansatte, der har indgående kendskab til og nøje følge udviklingen i ungdomsuddannelsernes opbygning og indhold samt udviklingen i de skolekulturer, som er er del af uddannelsesmiljøet.
Til stk. 1
Uddannelses- og erhvervsvejledning skal i lighed med den gældende ordning fortsat gives på den enkelte elevs skole. Vejledningsindsatsen skal tilrettelægges i et samarbejde mellem skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Ungdommens Uddannelsesvejledning rådgiver i forbindelse med tilrettelæggelsen af det obligatoriske emne i folkeskolens uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, herunder om de uddannelsesmæssige konsekvenser for elevens valg af tilbudsfag.
Til stk. 2
Hvor det ud fra særlige praktiske eller økonomiske betragtninger ikke findes hensigtsmæssigt at give vejledningen på den enkeltes uddannelsessted, gives vejledningen på Ungdommens Uddannelsesvejledning. For unge, der ikke er tilknyttet et uddannelsessted, gives vejledningen på Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Bemyndigelsen tænkes anvendt til at fastsætte regler om den vejledning, som Ungdommens Uddannelsesvejledning giver elever i folkeskolens 6.-9. klasse samt 10. klasse, herunder den uddannelsesplanlægning, som elever i folkeskolen på de nævnte klassetrin fortsat skal arbejde med som led i opbygningen af valgkompetence og afklaring af uddannelses- og erhvervsvalget. Bemyndigelsen vil ogtså kunne anvendes til at fastsætte regler om den vejledning, som skal tilbydes unge under 19 år, som ikke er i en tilfredsstillende vejlednings-, uddannelses- eller beskæftigelsessituation, samt regler om den vejledning, som i øvrigt skal tilbydes unge i alderen fra 19 til 25 år.
Endvidere vil der kunne fastsættes regler, der pålægger Ungdommens Uddannelsesvejledning at iværksætte en række konkrete vejledningsaktiviteter i samarbejde med folkeskoler, ungdomsuddannelsesinstitutioner, organisationer og virksomheder, samt nærmere regler om kvalitetssystem til løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering af vejledningsaktiviteterne. Endelig kan der tænkes fastsat nærmere regler om offentliggørelse af vejledningsindsatsens mål, rammer og resultater med udgangspunkt i de nationale mål for vejledningen, som foreslås fastsat i medfør af lovens § 1.
Til stk. 1
Ungdommens Uddannelsesvejledning skal i henhold til bestemmelsen etableres på et kvalitetsmæssigt og geografisk bæredygtigt grundlag. Kravet vil være opfyldt, hvis den enkelte vejledningsenhed dækker et geografisk område, der er hjemsted for uddannelsesinstitutioner, som tilsammen har et bredt udbud af ungdomsuddannelser, dvs. almengymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser og grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Derudover forventes det, at det geografiske område tillige dækker uddannelsesinstitutioner, der kan indgå i brobygningsforløb, dvs. landbrugsskoler, efterskoler, produktionsskoler og husholdnings- eller håndarbejdsskoler.
Etableringen af kommunale fællesskaber efter den kommunale styrelseslovs § 60 om varetagelsen af opgaver, der indeholder myndighedsudøvelse, kræver udtrykkelig lovhjemmel. Bestemmelsen fastsætter således den nødvendige lovhjemmel for, at vejledningsopgaven kan etableres som et kommunalt fællesskab i henhold til § 60 i den kommunale styrelseslov. Dette indebærer, at opgaven vil kunne overføres til et selvstændigt styrelsesorgan med selvstændig kompetence til at varetage de deltagende kommuners anliggender. Et sådant samarbejde vil kræve tilsynsmyndighedens godkendelse. Et kommunalt fællesskab vil være omfattet af begrebet den offentlige forvaltning og dermed omfattet af den almindelige regulering i forvaltningsloven, offentlighedsloven, ombudsmandsloven mv. og undergivet det almindelige kommunale tilsyn.
Bestemmelsen fremhæver desuden, at andre samarbejdsformer kan etableres i henhold til lovgivningen i øvrigt. Således kan en kommunal samarbejdsaftale, der ikke indebærer oprettelse af et selvstændigt styrelsesorgan og heller ikke i øvrigt indskrænker de deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser, være en mulighed. Kommunalbestyrelsens vejledningsforpligtelse efter loven vil endvidere kunne varetages ved indgåelse af en såkaldt betjeningsoverenskomst, hvor én kommune køber vejledningsydelsen af en anden kommune. Uanset hvilken samarbejdsform der etableres, forventes det, at Ungdommens Uddannelsesvejledning kommer til at omfatte et geografisk sammenhængende område.
Til stk. 2
Et pålæg om samarbejde vil kunne meddeles, hvis undervisningsministeren skønner, at en kommune ikke i eget regi vil kunne løfte vejledningsopgaven i henhold til kravene i bestemmelsens stk. 1. I vurderingen vil indgå, om det geografiske område for den enkelte vejledningsenhed omfatter et bredt udbud af ungdomsuddannelsesinstitutioner. En evt. frist vil blive fastsat således, at kommunalbestyrelsen eller det kommunale fællesskab får rimelig tid til at opfylde påbudet. Den samarbejdsform, kommunalbestyrelsen vælger for at opfylde pålægget, skal etableres i henhold til lovgivningen i øvrigt.
Til nr. 3
Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsens pligt efter stk. 1 til at sikre, at vejledning gives på et kvalitetsmæssigt og geografisk bæredygtigt grundlag, udstrækkes til også at omfatte en pligt til at sikre, at kommunalbestyrelsens øvrige opgaver efter kapitel 2 det vil især sige ledelsesmæssige opgaver efter § 10 og samarbejdsopgaver efter § 5, stk. 2 varetages på et kvalitetsmæssigt og geografisk bæredygtigt grundlag. En fælleskommunal varetagelse af vejledningsopgaven, eventuelt på grundlag af et påbud efter stk. 2, vil således også omfatte disse øvrige opgaver.
Ungdommens Uddannelsesvejledning bliver i henhold til bestemmelsen en pligtmæssig betegnelse for den institution, der skal varetage kommunens forpligtelse til at give uddannelses- og erhvervsvejledning i henhold til forslagets kapitel 2. Sammen med benævnelsen skal følge en angivelse af det geografiske område, som uddannelsesvejledningen dækker. Derved sikres klar information til borgerne om Ungdommens Uddannelsesvejlednings vejledningsområde. Det geografiske område vil eksempelvis kunne angives ved kommunens navn eller, hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning drives fælleskommunalt, navnene på de tilsluttede kommuner. En henvisning til områdets geografiske navn vil ligeledes opfylde kravet til benævnelse.
Til stk. 1
Med bestemmelsen tillægges ledelsen af Ungdommens Uddannelsesvejledning det samlede administrative og økonomiske ansvar for Ungdommens Uddannelsesvejledning inden for de rammer, som fastsættes af kommunalbestyrelsen. Der er ikke fastsat nærmere bestemmelser om den administrative ordning af Ungdommens Uddannelsesvejledning, idet dette i overensstemmelse med det kommunale selvstyre er overladt til den enkelte kommunalbestyrelses nærmere beslutninger. Bestemmelsen giver således mulighed for at henlægge ledelsen af Ungdommens Uddannelsesvejledning til eksisterende kommunale forvaltningsenheder eller institutioner eller til at etablere en ny selvstændig ledelsesenhed.
Til stk. 2
Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte mål og rammer enten på baggrund af et forslag fra ledelsen eller på eget initiativ, herunder på baggrund af et forslag fra et eller flere medlemmer af kommunalbestyrelsen, men efter indhentet udtalelse fra ledelsen. Fastsættelse af mål og rammer for vejledningen, herunder valg af vejledningsaktiviteter og -metoder for kvalitetsudvikling, resultatmåling og dokumentation, kan alene ske inden for rammerne af loven og af de regler , som er fastsat i medfør af § 7.
Til stk. 3
Der henvises til pkt. 4 i forslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af mål og rammer for vejledningen, herunder kvalitetsudvikling og dokumentation.
Til stk. 4
Kommunalbestyrelsen kan i henhold til bestemmelsen uddelegere den samlede vejledningsopgave eller dele deraf til en anden offentlig institution eller til en selvejende eller privat virksomhed. I overensstemmelse med de almindelige regler om delegation forbliver ansvaret for, at opgaverne løses efter loven, hos kommunalbestyrelsen eller det kommunale fællesskab, jf. kommunestyrelseslovens § 60.
Til stk. 1
Ansvaret for vejledningen om valg af videregående uddannelse og erhverv samt valg af fortsat videreuddannelse på videregående niveau påhviler med bestemmelsen som hidtil undervisningsministeren, men i en ny ramme, som efter forslaget samlet indebærer, at opgaven varetages af en samlet ansvarlig enhed benævnt Landscenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, jf. forslagets § 15. Tilbuddet om vejledning omfatter både unge og voksne, der er i gang med en ungdomsuddannelse, og unge og voksne, der ikke længere er tilknyttet en uddannelsesinstitution, uanset om disse er i erhverv eller ej.
Til stk. 2
Vejledningen skal tilbydes regionalt. Forslaget indebærer en samling af vejledningen om valg af videregående uddannelse for unge og voksne, uanset om disse er i gang med ungdomsuddannelse eller ikke længere har tilknytning til en uddannelsesinstitution. Den regionale vejledning skal ske i samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne og med de videregående uddannelsesinstitutioner.
Det præciseres i bestemmelsen, at vejledningen i sit indhold skal være landsdækkende. Dette indebærer, at vejledningen i den enkelte region skal omfatte samtlige videregående uddannelser m.v., og således ikke alene de videregående uddannelser, der udbydes inden for det enkelte centers geografiske dækningsområde. Landscenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, jf. § 14, stk. 1, varetager den fælles ledelse af vejledningen i de enkelte regioner.
For at give beskæftigelsessigtet en høj prioritet i vejledningen, vil Landscentret og de regionale enheder skulle indgå i et tæt samarbejde med arbejdsformidlingen, jf. de regionale arbejdsmarkedsråds koordination af vejledningsindsatsen i henhold til lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik § 60, stk. 2.
Til stk. 1 og 2
Vejledningen om valg af videregående uddannelse og om valg af fortsat uddannelse inden for videreuddannelsessystemet for voksne skal efter bestemmelsen tilrettelægges med henblik på, at de overordnede mål for vejledningen efter forslagets § 1 inddrages. Vejledningen skal omfatte orientering om både de korte, de mellemlange og de lange videregående uddannelser. Vejledning om arbejdsmarkedets krav til kvalifikationer omfatter vejledning om såvel faglige som personlige kvalifikationskrav.
Til stk. 3
Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler om, at vejledningscentrene tilvejebringer et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering af den samlede vejledningsindsats. Et sådant kvalitetssystem kunne f.eks. belyse aktiviteternes art og omfang, de tilrettelagte samarbejdsrelationer med ungdomsuddannelsesinstitutioner, de videregående uddannelsesinstitutioner og erhvervsvirksomheder. Reglerne vil i givet fald blive fastsat efter forhandling med beskæftigelsesministeren, ministeren for videnskab, teknologi og udvikling og kulturministeren.
Undervisningsministeren tillægges med bestemmelsen pligt til at sørge for oprettelse og drift af en virtuel vejledningsportal på internettet. For at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af de offentlige ressourcer vil udvikling af den virtuelle vejledningsportal ske i et samspil med udviklingen af tilsvarende IT-baserede tjenester i arbejdsformidlingen med henblik på at skabe grundlag for et optimalt samspil. Der tænkes i første omgang på beskæftigelsesmuligheder nationalt og internationalt.
Varetagelse af portalens oprettelse og drift tildeles efter udbud i overensstemmelse med reglerne herom. Der henvises nærmere til pkt. 6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til stk. 1
Der henvises til pkt. 6 i forslagets almindelige bemærkninger.
Til stk. 2
Bemyndigelsen tænkes anvendt til at fastsætte nærmere regler om den administrative procedure, herunder om tilrettelæggelsen af den elektroniske koordinering med skoler og uddannelsesinstitutioner, udformning af ansøgningsmateriale, ansøgningsfrister, statistik mv.
Til stk. 1
Ledelse og ansvar for opgaverne i henhold til lovforslagets kapitel 3 og 4, jf. dog forslagets § 13, stk. 3, hvorefter oprettelse og drift af en vejledningsportal på internettet bringes i udbud, samles i Undervisningsministeriet under betegnelsen Landcentret for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, jf. også forslagets § 10 og bemærkningerne hertil.
Til stk. 2
Undervisningsministeriet kan efter bestemmelsen bemyndige andre til at varetage en eller flere af landscentrets opgaver. Ansvaret for, at opgaverne udføres efter loven, vil påhvile ministeren, også hvis bemyndigelsen anvendes.
Til stk. 1
Loven træder i kraft den 1. august 2004. Lov om uddannelses- og erhvervsvejledning foreslås ophævet som konsekvens af vejledningsreformen. I den forbindelse vil Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning blive nedlagt. Undervisningsministeriet og det nye Landscenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning vil herefter i vejledningsspørgsmål rådføre sig gennem det påtænkte dialogforum og med relevante uddannelsesråd inden for ministeriets eget område. Undervisningsministeriet og Landscentret vil endvidere rådføre sig med Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Kulturministeriet samt andre relevante ministerier og organer.
Bestemmelsen giver i øvrigt undervisningsministeren bemyndigelse til at ophæve lov om uddannelses- og erhvervsvejledning og nedlægge Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning inden den 1. august 2004. Denne bemyndigelse påtænkes anvendt, hvis etableringen af Landscentret for Uddannelses og Erhvervsvejledning og iværksættelsen af dets opgaver, herunder indførelse af kontrakter, bl.a. efter udbud, når at ske på en sådan måde inden den 1. august 2004, at det må anses for rigtigst at ophæve lov om uddannelses- og erhvervsvejledning og dermed nedlægge RUE inden den 1. august 2004. Dermed undgås dobbeltvaretagelse af opgaverne og samtidig undgås det, at RUE fortsat skal fungere og sekretariatsbetjenes i nogle måneder uden at have opgaver tilbage at varetage.
Til stk. 2
Det er af afgørende betydning for reformens iværksættelse, at de ansvarlige myndigheder (Undervisningsministeriet og andre ministerier og kommunalbestyrelser) betids inden lovens ikrafttræden træffer de nødvendige forberedelsesforanstaltninger, at der straks fra lovens ikrafttræden gives vejledning efter de nye regler. Det betyder bl.a., at kommunalbestyrelserne skal sikre, at der pr. 1. august 2004 er etableret de fælleskommunale Ungdommens Uddannelsesvejledning, som er nødvendige for at opfylde kravet i lovens § 8 om et kvalitetsmæssigt og geografisk bæredygtigt grundlag for vejledningen og kommunernes øvrige opgaver efter loven. Undervisningsministeriet vil i tiden frem til lovens ikrafttræden nøje overvåge kommunernes etablering af fælleskommunale enheder. Hvis det mod forventning skønnes påkrævet for at sikre, at lovens bæredygtighedsforpligtelse er opfyldt inden 1. august 2004, vil ministeren gøre brug af påbudsbestemmelsen i lovens § 8, stk. 2 med opfyldelsesfrist pr. 1.august 2004.
Til stk. 3
Lovforslaget indebærer, at Ungdommens Uddannelsesvejledning skal varetage opgaver, der i dag varetages af folkeskolerne. Det betyder, at udgifterne til folkeskolen vil blive mindre. Såvel statens tilskud til frie grundskoler som kommunernes bidragspligt hertil beregnes på grundlag af udgiften til folkeskolen. Den foreslåede ordning vil derfor medføre en reduktion af statstilskuddet og det kommunale bidrag.
Da de regnskaber, der ligger til grund for beregningen af tilskud og bidrag, vedrører en periode, der ligger 3 år forud for tilskudsåret, vil kommunernes bidrag først blive påvirket 3 år efter vejledningsreformens ikrafttræden, og i samme periode vil skolerne tilsvarende modtage tilskud, der svarer til, at de selv afholder udgifterne til vejledning. For at sikre overensstemmelse mellem finansieringen og opgavevaretagelsen foreslås, at § 4, stk. 1, først træder i kraft den 1. august 2007. I perioden fra den 1. august 2004 til den 31. juli 2007 foreslås en overgangsordning, der svarer til den almindelige ordning for efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler. Det betyder, at kommunen skal give elever fra og med 6. klasse eller tilsvarende på en fri grundskole tilbud om vejledning, hvis den frie grundskole anmoder derom. Kommunen skal opkræve betaling fra skolen for vejledningen af eleverne. Først fra den 1. august 2007 vil vejledningen være uden udgift for skolen.
Til stk. 4
Undervisningsministeriet sørger for, at der foretages en undersøgelse af, om de forudsætninger og mål, der ligger til grund for loven, er blevet indfriet.
Lovforslaget omfatter ikke Færøerne og Grønland.
Fortegnelse over hørte myndigheder og organisationer m.v.
Skoleejere, skoleforeninger og bestyrelsesforeninger:
Dansk Friskoleforening Efterskolernes Lærerforening Folkehøjskoleforeningen i Danmark Foreningen af Daghøjskoler Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler Foreningen af private, selvejende gymnasier, studenter- og hf-kurser Foreningen af produktionsskoler og produktionshøjskoler Foreningen for Danske Landbrugsskoler Frie Grundskolers Fællesråd Frie Kostskolers Fællesråd Handelsskolernes Bestyrelsesforening Husholdnings- og håndarbejdsskolerne Lærerseminariernes Bestyrelsesforening Pædagogseminariernes Bestyrelsesforening Teknisk Skoleforening
Rektorforsamlinger og ledersammenslutninger: Børne- og kulturchefforeningen CVU-rektorkollegiet Danmarks Skolelederforening Ergoterapeutskolernes Skolelederforsamling Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler Forstanderforeningen (VUC) Forstanderkredsen for Produktionsskoler Gymnasieskolernes Rektorforening Handelsskolernes Forstander- og inspektørforening Landsforeningen af Ungdomsskoleledere Lærerseminariernes Rektorforsamling Pædagogseminariernes Rektorforsamling Rektorforeningen for Fysioterapeutskolerne Rektorforeningen ved Håndarbejdsseminarierne Rektorforsamlingen for de Sociale Højskoler Rektorforsamlingen for Ingeniørhøjskolerne de danske teknika Rektorforsamlingen for Sygeplejerskeuddannelsen Rektorkollegiet Sammenslutningen af ledere ved skolerne for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser
Arbejdsmarkedets parter: Akademikernes Centralorganisation Dansk Arbejgsgiverforening Finanssektorens Arbejdsgiverforening Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Landsorganisationen i Danmark Ledernes Hovedorganisation Lærernes Centralorganisation Sammenslutningen Af Landbrugets Arbejdsgivere Statsansattes kartel Statstjenestemændenes centralorganisation II
Faglige organisationer: Danmarks Jurist- og Økonomforbund Danmarks Lærerforening Dansk Magisterforening Dansk Sygeplejeråd Dansk Teknisk Lærerforbund Danske Bioanlytikere Danske Fysioterapeuter Danske Produktionshøjskolers Lærerforening De danske Landboforeninger De Frie Samarbejdende MVU-institutioner Efterskolernes Lærerforening Ergoterapeutforeningen Ernærings- og Husholdningsøkonomforeningen Frie Grundskolers Lærerforening Gymnasieskolernes Lærerforening Handelsskolernes Lærerforening Ingeniørforbundet i Danmark Jordbrugsakademikernes Forbund Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere Speciallærerforeningen af 1981 Teknisk Landsforbund
Studenter-/elevsammenslutning: Danmarks Elevorganisation Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Danske Studerendes Fællesråd Elevorganisationen for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Erhvervsskolernes Elev-Organisation Folkeskoleelevernes Elevorganisation Gymnasieelevernes Landsorganisation Landssammenslutningen af Handelsskoleelever Landssammenslutningen af Højskolernes Elevforeninger Landssammenslutningen af Kursusstuderende Lærerstuderendes Landskreds Pædagogstuderendes Landssammenslutning Studierådet for ingeniørstuderende i Danmark
Vejlederforeninger: Danmarks Vejlederforening Foreningen af Uddannelses- og Erhvervsvejledere ved Tekniske Skoler Fællesrådet FUE Kuratorernes Landsforening
Kommuner og amter: Amtsrådsforeningen Frederiksberg Kommune Kommunernes Landsforening Københavns Kommune
Råd, nævn og udvalg: Erhvervsuddannelsesrådet Kvinderådet KVU-rådet Landbrugsuddannelsesrådet MVU-rådet Produktionsskolerådet Rådet for etniske minoriteter Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning
Øvrige interesseorganisationer mv.: Børnesagens Fællesråd Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation Danmarks Journalisthøjskole Dansk Ungdoms Fællesråd De Samvirkende Invalideorganisationer Den frie lærerskole i Ollerup Den Grafiske Højskole Den sociale Højskole i Århus Det Centrale Handicapråd Det Kriminalpræventive Råd Forvaltningshøjskolen Forældreorganisationen Skole og Samfund Skovskolen Suhr´s Seminarium.
Herved bekendtgøres lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 1393 af 5. oktober 2022, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 174 af 27. februar 2024.
De ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 635 af 11. juni 2024, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da de træder i kraft den 1. januar 2025, jf. § 8, stk. 2, i lov nr. 635 af 11. juni 2024.
Vejledningen efter denne lovs kapitel 1 og 2 skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet, herunder at alle unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Stk. 2. Vejledningen skal sikre, at den enkelte elev opnår en realistisk forståelse af forudsætninger og krav i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Vejledningen skal bl.a. bygge på den viden og de færdigheder, som eleverne har tilegnet sig i folkeskolens obligatoriske emne uddannelse og job, jf. § 7, stk. 1, nr. 3, i lov om folkeskolen.
Stk. 3. Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv.
Stk. 4. Vejledningen skal inddrage såvel den enkeltes interesser og personlige forudsætninger, herunder uformelle kompetencer og hidtidige uddannelses- og beskæftigelsesforløb, som det forventede behov for uddannet arbejdskraft og selvstændige erhvervsdrivende.
Stk. 5. Vejledningen skal bidrage til, at frafald fra og omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt, og at den enkelte elev fuldfører den valgte uddannelse med størst muligt fagligt og personligt udbytte.
Stk. 6. Vejledningen skal endvidere bidrage til, at den enkelte selv kan søge og anvende informationer, herunder it-baserede informations- og vejledningstilbud, om uddannelse, uddannelsesinstitutioner og fremtidig beskæftigelse.
Stk. 7. Vejledningen skal gives således, at der for den enkelte sikres sammenhæng og progression i vejledningsindsatsen.
Kommunalbestyrelsen fastsætter en gang årligt måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne for kommunens 9. og 10.-klasseelever. Måltallene fordeles på erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser.
Stk. 2. Ligger kommunalbestyrelsens aktuelle søgetal til erhvervsuddannelserne på under 10 pct., udarbejder kommunen en handlingsplan for, hvilke initiativer der skal iværksættes for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne.
Stk. 3. De aktuelle søgetal offentliggøres på kommunens hjemmeside sammenholdt med måltallet, jf. stk. 1.
Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om proceduren i forbindelse med kommunalbestyrelsens fastsættelse af måltal og om offentliggørelsen af søgetal.
Denne ændring er tilføjet fra: Lov om ændring af en række love på børne- og undervisningsområdet, socialområdet, det familieretlige område, skatteområdet, beskæftigelsesområdet, udlændinge- og integrationsområdet og ældreområdet (Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke m.v.) d. 15/05/2025
Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.
Vejledningen efter denne lov skal være uafhængig af sektor- og institutionsinteresser.
Stk. 2. Vejledningen skal varetages af personer, der har en uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelse, som er godkendt af Børne- og Undervisningsministeriet, eller som kan dokumentere et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau.
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om forhold omfattet af stk. 2.
15-17-årige unge har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse. Den unges uddannelsesplan, jf. § 2 c, skal indeholde en beskrivelse af, hvordan den unge opfylder pligten efter 1. pkt.
Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at den unge på grund af handicap, sygdom eller væsentlige sociale problemer midlertidigt eller permanent ikke er i stand til at overholde pligten efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen efter inddragelse af forældremyndighedens indehaver fritage den unge herfor.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at 15-17-årige unge følger deres uddannelsesplan, og sikre, at forældremyndighedens indehaver løbende inddrages i indsatsen for, at pligten efter stk. 1 overholdes. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt 15-17-årige unge overholder pligten efter stk. 1. Såfremt pligten efter stk. 1 ikke overholdes, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at ungeydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, ikke skal udbetales.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med udarbejdelse af elevens uddannelsesplan, jf. § 2 c, oplyse den 15-17-årige unge og forældremyndighedens indehaver om, at såfremt pligten efter stk. 1 ikke overholdes, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at ungeydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, ikke skal udbetales.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at 15-17-årige, som ikke er omfattet af undervisningspligt i henhold til folkeskoleloven, og som ikke er i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse, målgruppevurderes med henblik på at tilbyde den unge det mest relevante tilbud. Målgruppevurderingen skal omfatte relevansen af den unges eventuelle påbegyndelse af forberedende grunduddannelse, jf. .
Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til befordring til unge, der deltager i tilbud efter § 2 a, stk. 5, i det omfang tilbuddet ikke allerede er omfattet af en anden befordringsordning.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af tilskud.
En elev skal ved udgangen af grundskolens 9. klasse have en plan for sin videre uddannelse, som skal indeholde:
Elevens mål for uddannelse efter grundskolen.
Elevens ønske om ungdomsuddannelse, 10. klasse, forberedende grunduddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der kan føre frem til, at eleven kan påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.
Forældremyndighedens indehavers eventuelle bemærkninger.
Stk. 2. For elever, der vælger 10. klasse, skal det af uddannelsesplanen endvidere fremgå, hvad eleven vil opnå med undervisningsforløbet i 10. klasse.
Stk. 3. Forældremyndighedens indehaver eller eleven selv, hvis eleven ikke er undergivet forældremyndighed, har ansvaret for, at der udarbejdes en uddannelsesplan, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. For elever på skoler, hvor kommunalbestyrelsen forestår vejledningen, har kommunalbestyrelsen ansvaret for uddannelsesplanen, hvis eleven modtager en særligt målrettet skole- og vejledningsindsats, jf. § 6, stk. 1.
Stk. 5. Elevens uddannelsesplan underskrives af eleven og forældremyndighedens indehaver og i tilfælde omfattet af stk. 4 tillige af kommunalbestyrelsen.
Stk. 6. I 10. klasse foretager kommunalbestyrelsen eller skolens leder, hvis kommunalbestyrelsen ikke forestår vejledningen, jf. stk. 4, den løbende revision af uddannelsesplanen for alle elever.
Stk. 7. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om proceduren ved ansøgning om optagelse til en ungdomsuddannelse, 10. klasse eller forberedende grunduddannelse, om uddannelsesplanens form og indhold og om frister m.v.
For elever i folkeskolen udarbejdes uddannelsesplanen efter § 2 c med udgangspunkt i elevens meddelelsesbog, jf. folkeskolelovens § 13 b.
Stk. 2. Uddannelsesplanen skal i 10. klasse anvendes i den løbende vejledning af eleven om fremtidige uddannelsesvalg og indeholde elevens ønsker om aflæggelse af prøver i 10. klasse samt brobygningsforløb, jf. kapitel 2 a. Det skal endvidere fremgå af uddannelsesplanen, om der i 10. klasse skal iværksættes en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats, jf. § 6, stk. 1.
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsesplanen i 10. klasse.
Elever skal ved udgangen af 10. klasse have revideret deres uddannelsesplan, jf. § 2 c, stk. 6.
Stk. 2. For 15-17-årige, der ikke går i skole eller på en kompetencegivende uddannelse, og som ikke har en uddannelsesplan, udarbejder kommunalbestyrelsen en uddannelsesplan. § 2 c finder tilsvarende anvendelse.
Uddannelsesplanen skal for elever, der ønsker forberedende grunduddannelse, indeholde aftale om et eventuelt afsøgningsforløb til forberedende grunduddannelse, jf. § 2 k, stk. 5, og om en eventuel efterfølgende begyndelse på et af de tre uddannelsesspor på forberedende grunduddannelse, varighed af afsøgningsforløbet og uddannelsens mål samt eventuel aftale om kontaktperson. Endvidere skal uddannelsesplanen, hvor det er relevant, beskrive indsatser og mål for den unges behov for social støtte eller behandling.
Stk. 2. For unge på forberedende grunduddannelse skal uddannelsesplanen justeres og godkendes af kommunalbestyrelsen, hvis institutionen for forberedende grunduddannelse foreslår ændringer i den unges forløbsplan, der forlænger eller ændrer ved det aftalte uddannelsesmål. Indebærer ændringer i den unges forløbsplan ikke ændringer af uddannelsesmålet eller forlængelse af uddannelsen, skal kommunalbestyrelsen alene orienteres om ændringen.
Stk. 3. Indtil den unge er fyldt 25 år og har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse eller har fået fast tilknytning til arbejdsmarkedet, skal uddannelsesplanen revideres, når det er påkrævet. Revision af uddannelsesplanen skal ske i samarbejde med den unge, og for unge, som er undergivet forældremyndighed, tillige i samarbejde med forældremyndighedens indehaver.
Skolens leder indberetter standpunktskarakterer for elever i 8.-10. klasse elektronisk til Styrelsen for It og Læring. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for lederen af den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning og for lederen af en skole, der er nævnt i § 4, stk. 1-3, jf. dog stk. 2. Indberetningen sker til brug for følgende:
Den kommunale ungeindsats, jf. § 2 j.
Optagelse af ansøgere til gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for skoler, der ikke bruger standpunktskarakterer.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om procedurer, tidsfrister m.v., herunder frist for indberetning af standpunktskarakterer efter § 2 g.
(Ophævet)
Kommunalbestyrelsen sørger for, at der sker en koordinering af den samlede ungeindsats i kommunen på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer en sammenhængende kommunal ungeindsats for unge under 25 år, som har til formål at gøre alle unge under 25 år parat til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen orienterer Børne- og Undervisningsministeriet om, hvordan ungeindsatsen skal organiseres i kommunen, herunder hvordan vejledningsopgaver i forhold til kommunens unge under 25 år varetages. Oplysninger herom offentliggøres tillige på kommunens hjemmeside.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der sker kontinuerlig opfølgning på, at den unge er på vej mod uddannelse eller eventuelt har opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsens funktioner og opgavevaretagelse vedrørende den kommunale ungeindsats omfatter følgende:
Udarbejdelse af uddannelsesplan i samarbejde med den unge, med henblik på at den unge bliver forankret i uddannelse eller opnår fast tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. kapitel 1 b.
Opgaver og funktioner vedrørende uddannelses- og erhvervsvejledning i grundskolen og 10. klasse, herunder introduktionskurser i 8. klasse, brobygning samt udarbejdelse af en sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen, jf. kapitel 2 og 2 a.
Vejledning om 15-17-åriges pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. kapitel 1 a.
Udarbejdelse af måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne og eventuel handlingsplan for søgningen til erhvervsuddannelserne, jf. § 1 a.
Kommunalbestyrelsen foretager målgruppevurdering med henblik på forberedende grunduddannelse og eventuelt med henblik på øvrige tilbud, jf. stk. 2, af unge under 25 år, som ikke er omfattet af undervisningspligten, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, jf. dog 2. pkt., eller som minimum er i halvtidsbeskæftigelse, og som har behov for en særlig forberedende indsats for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Uanset 1. pkt. kan unge, som har gennemført en ungdomsuddannelse efter stu-loven, efter anmodning målgruppevurderes til forberedende grunduddannelse, hvis de øvrige betingelser i 1. pkt. er opfyldt.
Stk. 2. Målgruppevurderingen efter stk. 1 foretages på grundlag af en samlet afvejning af mulige tilbud og indsatser, som kan bringe den unge tættere på job og uddannelse, herunder mulige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud om uddannelse.
Stk. 3. Unge under 25 år, der er i beskæftigelse, men som mangler forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, kan efter anmodning målgruppevurderes med henblik på forberedende grunduddannelse.
Stk. 4. Målgruppevurderingen efter stk. 1-3 foretages ud fra en helhedsvurdering af faglige, sociale og personlige ressourcer og udfordringer, karakterer fra grundskolen, erfaringer fra brobygning, praktik i virksomheder og afsøgningsforløb på forberedende grunduddannelse. Til brug for vurderingen af, om den unge har sociale og personlige ressourcer og udfordringer, som har indflydelse på den unges videre uddannelse, tages udgangspunkt i følgende:
Kommunalbestyrelsen udpeger en gennemgående kontaktperson til unge, når det vurderes, at den unge af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere enheder i kommunen. Kontaktpersonen har til opgave at følge og støtte den unge frem mod fastholdelse på en ungdomsuddannelse eller i beskæftigelse.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens udpegning af kontaktpersoner kan foretages blandt de medarbejdere, der allerede er ansat i kommunen, eller der kan udpeges personer med tilknytning til f.eks. forberedende grunduddannelse eller andre personer, som opfylder de kompetencekrav, som kommunalbestyrelsen har fastsat.
Stk. 3. En kontaktperson til unge efter stk. 1 og 2 kan tildeles unge fra grundskolens 8. klassetrin.
Stk. 4. Kontaktpersonordningen ophører, når den unge er forankret i en ungdomsuddannelse eller har fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Fuldfører den unge ikke sin uddannelse, eller bliver den unge ledig inden det fyldte 25. år, kan kontaktpersonordningen genetableres.
Kommunalbestyrelsen skal efter bestemmelserne i kapitel 1, kapitel 1 b og dette kapitel sørge for, at der gives vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv.
Stk. 2. Vejledningen skal gives til elever i folkeskolens 7.-9. klasse og til elever, der følger folkeskolens 10. klasse.
Stk. 3. Vejledningen skal endvidere gives til unge under 25 år med bopæl eller længevarende ophold i kommunen, når de pågældende hverken er i fuldtidsbeskæftigelse eller i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, efter at de har forladt grundskolen, 10. klasse eller forberedende grunduddannelse. Andre unge under 25 år skal have vejledning, hvis de henvender sig herom. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra og finansieret af jobcenteret yde vejledning til unge under 30 år, der har fået et uddannelsespålæg, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at borgere i kommunen, som har forældremyndighed over unge i alderen fra 15 til 18 år, modtager almen orientering om den vejledning om valg af uddannelse og erhverv, som tilbydes de unge, herunder orientering om de unges uddannelsesmuligheder.
Stk. 5. Bestemmelserne i kapitel 1, kapitel 1 b og § 5, § 6, § 7, § 8, , gælder tilsvarende for den vejledning, der gives til elever i ungdomsskolernes heltidsundervisning. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at vejledningen kan gives af ungdomsskolen.
Kommunalbestyrelsen skal, hvis den anmodes derom af en friskole eller en privat grundskole, der ligger i kommunen, sørge for, at der gives vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv til skolens elever fra og med 7. klasse eller tilsvarende.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal, hvis den anmodes derom af en efterskole eller en fri fagskole, der ligger i kommunen, søge at indgå aftale med skolen om, at der gives vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv til skolens elever, jf. lov om efterskoler og frie fagskoler. Aftalen skal omfatte aftale om skolens betaling af kommunens omkostninger i forbindelse med vejledningen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan endvidere indgå aftale med en folkehøjskole om at yde vejledning til elever på skolen.
Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vejledningen efter denne bestemmelse.
Kommunalbestyrelsen udarbejder til brug for vejledningen i 7.-10. klasse en sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen relateret til elevernes valg af og overgang til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Det skal fremgå af planen, jf. 1. pkt., hvordan skole- og vejledningsindsatsen sker i et samarbejde med eleven, forældremyndighedens indehaver og ungdomsuddannelsesinstitutionerne.
Stk. 2. Det skal fremgå af planen, jf. stk. 1, for så vidt angår 7.-9. klasse, hvordan skole- og vejledningsindsatsen bygger på den viden og de færdigheder, som eleverne har tilegnet sig i folkeskolens obligatoriske emne uddannelse og job, jf. § 7, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, i lov om folkeskolen.
Stk. 3. Følgende skal fremgå af planen, jf. stk. 1, for så vidt angår 8. og 9. klasse:
Hvilke kollektive vejledningsaktiviteter kommunalbestyrelsen tilbyder, og hvornår disse vejledningsaktiviteter gennemføres.
Hvordan vejlednings- og undervisningsaktiviteter kædes sammen og integreres i undervisningens fag og emner.
Hvornår møderne efter § 12 d afholdes, hvilke skoler og institutioner der deltager, og hvilket indhold møderne har.
Hvordan og hvornår kommunalbestyrelsen identificerer elever med behov for en særligt målrettet skole- og vejledningsindsats, jf. § 6, stk. 1.
Hvordan den kommunale ungeindsats, jf. § 2 j, inddrages i dialogen mellem eleven, forældremyndighedens indehaver og skolen om den enkelte elevs behov for en særligt målrettet skole- og vejledningsindsats, jf. § 6, stk. 1.
På hvilken måde aftaler mellem eleven, forældremyndighedens indehaver og skolen om en særligt målrettet skole- og vejledningsindsats, jf. § 6, stk. 1, bliver skriftliggjort.
Kommunalbestyrelsen sørger for, at der for elever i 8.-10. klasse, der har behov herfor, tilrettelægges en særligt målrettet skole- og vejledningsindsats, med henblik på at eleverne kan påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. For skoler, der er nævnt i § 4, stk. 1-3, hvor kommunalbestyrelsen forestår vejledningen, tilrettelægger kommunalbestyrelsen og skolens leder i samarbejde den særligt målrettede skole- og vejledningsindsats, jf. 1. pkt.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for, at der i overgangen til en ungdomsuddannelse tilrettelægges en særlig indsats for unge, som afslutter undervisningen i folkeskolens 9. eller 10. klasse, og som har en øget risiko for i umiddelbar forlængelse heraf ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse.
Vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv skal ske i et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og med inddragelse af organisationer og virksomheder på arbejdsmarkedet.
(Ophævet)
Kommunalbestyrelsens afgørelse om overholdelse af pligter efter § 2 a, stk. 3, kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, såfremt det i samme afgørelse tillige besluttes, at ungeydelsen efter lov om en børne- og ungeydelse skal standses.
Kommunalbestyrelsen fastlægger lokale mål og rammer for vejledningen, herunder valg af vejledningsaktiviteter og -metoder, metoder til kvalitetsudvikling samt resultatmåling og dokumentation af sådan måling.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen offentliggør de aktuelle mål og rammer for vejledningen nævnt i stk. 1, den sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen, jf. § 5, stk. 1-4, og resultaterne af vejledningsindsatsen på kommunens hjemmeside på internettet.
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om resultatmål for vejledningen og om kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af vejledningen.
Introduktionskurser i 8. klasse er vejlednings- og undervisningsforløb, der skal bidrage til, at den unge bliver afklaret og motiveret for at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Kurserne skal omfatte introduktion til mindst en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse.
Stk. 2. Brobygning er vejlednings- og undervisningsforløb i overgangen til ungdomsuddannelserne. Brobygning skal give den unge bedre mulighed for og motivation til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse samt udvikle den unges faglige og personlige kompetencer.
Stk. 3. Brobygning på en ungdomsuddannelse skal afspejle undervisningen i de uddannelsesområder, der indgår i brobygningen, og gøre eleven bekendt med uddannelsens praktiske og teoretiske elementer samt et eller flere erhverv, som uddannelsen eller uddannelsesområdet retter sig mod.
Stk. 4. Der kan etableres brobygning til grundforløb i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.
Stk. 5. Der kan endvidere etableres brobygning til de indledende dele af de gymnasiale ungdomsuddannelser.
Stk. 6. Elevens uddannelsesplan, jf. § 2 c, påføres oplysning om gennemført brobygning med angivelse af formål med og varighed af de enkelte forløb.
Elever i folkeskolens 8. klasse og i den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning på tilsvarende klassetrin skal ved introduktionskurser til ungdomsuddannelser forberedes på valget af ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Introduktionskurser kan tillige tilbydes 8. klasses elever i andre skoleformer.
Stk. 2. Introduktionskurser efter stk. 1 i 8. klasse har en samlet varighed på 5 dage. For elever i 8. klasse, der deltager i undervisningsforløb i medfør af folkeskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4 og 5, eller tilsvarende forløb i andre skoleformer i medfør af folkeskolelovens § 33, stk. 2, kan varigheden af introduktionskurserne forlænges til i alt 4 uger.
Elever i folkeskolen og den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning, som har behov for afklaring af uddannelsesvalg, kan tilbydes brobygning i 9. klasse. Brobygning kan endvidere tilbydes elever i 9. klasse i andre skoleformer, når lederen af elevens skole i samråd med kommunalbestyrelsen vurderer, at det vil gavne elevers mulighed for fortsat uddannelse.
Stk. 2. Brobygningen har en varighed af mindst 2 og højst 10 dage. For elever i 9. klasse, der deltager i undervisningsforløb i medfør af folkeskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4 og 5, eller tilsvarende forløb i andre skoleformer i medfør af folkeskolelovens § 33, stk. 2, kan varigheden af brobygningen forlænges til i alt 4 uger.
Elever i 10. klasse, jf. dog stk. 4, skal deltage i brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Der skal brobygges til mindst én erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller én erhvervsgymnasial uddannelse i forløb af mindst 2 dages varighed, som kan afvikles samlet eller enkeltvis. Brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv kan omfatte brobygning til en almen gymnasial uddannelse og skal samlet udgøre 1 uge svarende til 21 timer og være afviklet inden den 1. marts i skoleåret.
Stk. 2. Elever i folkeskolens 10. klasse, jf. dog stk. 4, skal tilbydes yderligere brobygning til gymnasial og erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv til erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Brobygning eller kombination af brobygning og ulønnet praktik efter 1. pkt. kan have en varighed af højst 5 uger, hvoraf brobygning til gymnasiale uddannelser højst kan udgøre 1 uge. For 10. -klasses-forløb af 20 uger eller mindre kan den nævnte brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv efter 1. pkt. dog højst vare 4 uger.
Stk. 3. Andre skoleformer, der udbyder 10. klasse, kan tilbyde deres elever brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv til erhvervsrettet ungdomsuddannelse efter stk. 2.
Stk. 4. Elever, der i henhold til lov om folkeskolen følger undervisningen i erhvervsrettet 10. klasse (eud10), skal deltage i brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse i 6 uger svarende til 126 timer.
Elever, der har opfyldt undervisningspligten, kan deltage i brobygning på de i § 10 a, stk. 4, nævnte ungdomsuddannelser i op til 6 uger i et skoleår indtil det fyldte 19. år, hvis de bortset fra 10. klasse deltager i heltidsundervisning af mindst 3 måneders varighed på
kommunale ungdomsskoler eller
frie grundskoler, efterskoler, ungdomshøjskoler og frie fagskoler, der modtager statstilskud.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan for unge, der har afsluttet 9. klasse, etablere brobygning til to af uddannelserne, der er nævnt i § 10 a, stk. 4, indtil udgangen af den måned, hvori den unge fylder 19 år. Denne brobygning kan have en varighed af op til 6 uger. Aldersgrænsen kan fraviges i særlige tilfælde efter regler fastsat i medfør af § 10 g.
Finansieringen af brobygning og introduktionskurser sker gennem aktivitetsafhængige taxametertilskud til ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Taksterne pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2. Eleven er berettiget til støtte, herunder til befordring, efter de regler, der gælder for den skoleform eller aktivitet, hvorfra elevens brobygning udgår. Ved brobygningsforløb i medfør af § 10 e sørger kommunalbestyrelsen i bopælskommunen for befordring mellem elevens bopæl og brobygningsinstitutionen, hvis afstanden herimellem er mere end 9 km. Forpligtelsen kan opfyldes ved at henvise eleven til offentlige befordringsmidler og godtgøre udgiften hertil.
Stk. 3. Institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser, skal, i det omfang, det er nødvendigt for at imødekomme et konstateret behov, udbyde introduktionskurser for elever i 8. klasse og brobygning for elever i 9. og 10. klasse og skal indgå i et lokalt samarbejde herom med kommunalbestyrelsen.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om introduktionskurser og brobygning og om de pligter for institutioner og kommunalbestyrelsen, der er nævnt i § 10 f, stk. 3.
For at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde om brobygning kan børne- og undervisningsministeren efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen godkende forsøg om fravigelse af § 10 a, stk. 3, § 10 d, stk. 1, og § 10 e, stk. 1, i op til 3 år. Forsøg efter 1. pkt. kan ud over folkeskoler omfatte friskoler, private grundskoler, efterskoler og frie fagskoler samt ungdomsskoler.
Stk. 2. Ansøgning efter stk. 1 skal være modtaget i ministeriet senest den 1. oktober 2022 vedrørende brobygning, der skal finde sted fra skoleåret 2022/23, og senest den 1. april 2023 vedrørende brobygning, der skal finde sted fra skoleåret 2023/24.
Uddannelsesinstitutioner på Børne- og Undervisningsministeriets område, der udbyder ungdomsuddannelse eller almen voksenuddannelse, tilrettelægger indsatsen for at fastholde elever og kursister under 25 år i uddannelse i samarbejde med kommunalbestyrelsen og eventuelt Studievalg Danmark.
(Ophævet)
Når en ung under 25 år, der har opfyldt undervisningspligten, men ikke gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, optages på, afbryder eller gennemfører et skole- eller uddannelsesforløb, skal uddannelsesinstitutionen underrette kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den unge er tilmeldt folkeregisteret. Underretning gives tillige, hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at der er en overhængende risiko for, at den unge afbryder et skole- eller uddannelsesforløb.
Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om underretning efter stk. 1.
Uddannelsesinstitutioner, som udbyder ungdomsuddannelser, skal underrette grundskolerne, udbydere af 10. -klasses-undervisning, institutioner for forberedende grunduddannelse og kommunalbestyrelsen om de unges generelle forudsætninger for at få udbytte af undervisningen. Underretningen skal ske på møder arrangeret af kommunalbestyrelsen for repræsentanter for alle ungdomsuddannelsesinstitutioner, grundskoler, institutioner for forberedende grunduddannelse og udbydere af undervisning i 10. klasse i kommunen.
Stk. 2. Møderne efter stk. 1 skal medvirke til, at grundskolerne, udbyderne af 10. -klasses-undervisning, institutioner for forberedende grunduddannelse og kommunalbestyrelsen får bedre muligheder for at vurdere, om deres indsats over for tidligere elever har været hensigtsmæssig, såvel fagligt som vejledningsmæssigt, i forhold til de unges valg af ungdomsuddannelse. Endvidere skal møderne medvirke til, at ungdomsuddannelsesinstitutionerne kan tilpasse deres indslusningsaktiviteter, således at de unges overgang til ungdomsuddannelserne foregår bedst muligt for den enkelte unge.
Børne- og undervisningsministeren sørger for, at der etableres og drives en national virtuel vejledningsportal. Vejledningsportalen skal være et internetbaseret informations- og vejledningsredskab for vejledningssøgende, institutioner, som varetager vejledningsopgaver, og andre, som ønsker information om uddannelse og erhverv.
Stk. 2. Portalen skal indeholde sammenlignelige informationer om ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser og andre relevante uddannelser, de erhverv, som de enkelte uddannelser kan føre til, samt aktuel arbejdsmarkedsinformation.
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren bemyndiger efter udbud en offentlig institution, en selvejende institution eller en privat virksomhed til at varetage opgaverne efter denne bestemmelse.
I tilknytning til den nationale virtuelle vejledningsportal, jf. § 13, etablerer børne- og undervisningsministeren en national vejledningsenhed, der tilbyder vejledning gennem virtuelle kommunikations- og vejledningsværktøjer til vejledningssøgende og andre, som ønsker information om uddannelse og erhverv.
Børne- og undervisningsministeren sikrer, at der sker en koordinering af uddannelsesinstitutionernes optagelse af ansøgere til ungdomsuddannelserne, med henblik på at ansøgerne optages på den højest muligt prioriterede uddannelse og uddannelsesinstitution, og således at der sker en effektiv ressourceudnyttelse af den samlede optagelseskapacitet på uddannelserne. Børne- og undervisningsministeren kan for ungdomsuddannelserne fastsætte nærmere regler om koordinering, herunder fastsætte regler om anvendelse af internetbaseret kommunikation og digital signering.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser rådgiver på overordnet niveau børne- og undervisningsministeren om vejledning efter §§ 5-7, for så vidt angår de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. Rådet afgiver indstilling til børne- og undervisningsministeren om vejledning i forhold til forberedende grunduddannelse.
Børne- og Undervisningsministeriet foretager landsdækkende videns- og erfaringsopsamling samt kvalitetsudvikling i overensstemmelse med dette kapitel, jf. dog § 13, stk. 3. Ministeriet kan tillige varetage analyse- og prognosearbejde og iværksætte tværgående forsøgs- og udviklingsarbejder.
(Ophævet)
Til brug for den kommunale ungeindsats, herunder udarbejdelse af og opfølgning på den enkelte unges uddannelsesplan eller uddannelsespålæg, og en arbejdsmarkedsrettet indsats skal kommunalbestyrelsen, uddannelsesinstitutioner og andre myndigheder, der beskæftiger sig med uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede forhold, elektronisk indberette oplysninger på individniveau om den unges uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status til et fælles datagrundlag i Styrelsen for It og Læring.
Stk. 2. Styrelsen for It og Læring kan til brug for det fælles datagrundlag indhente oplysninger om den unges beskæftigelsesforhold fra indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke myndigheder der skal indberette oplysninger på individniveau til det fælles datagrundlag, og om, hvilke oplysninger myndighederne skal indberette.
Det fælles datagrundlag må kun omfatte oplysninger på individniveau om unge op til 25 år, der er nødvendige for tilrettelæggelsen af den kommunale ungeindsats efter den uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede lovgivning. Oplysninger om den unges uddannelsesstatus, uddannelsespålæg, højeste afsluttede uddannelse og planer samt mål for indsatser, uddannelse og job kan dog indgå i det fælles datagrundlag for unge op til 30 år, når det er nødvendigt for en fortsat arbejdsmarkedsrettet indsats.
Stk. 2. Oplysninger kan kun videregives fra det fælles datagrundlag til:
Kommunerne til brug for den kommunale ungeindsats og en arbejdsmarkedsrettet indsats.
Den uddannelsesinstitution, hvor den unge er elev eller kursist, hvis den pågældende har meddelt samtykke hertil. Oplysninger om uddannelsespålæg og risiko for frafald eller afbrud og om den unges kontaktperson i forhold til den kommunale ungeindsats kan dog videregives uden samtykke til brug for institutionens opgavevaretagelse i forhold til den unge. Oplysning om den unges afslutning eller afbrydelse af en forberedende grunduddannelse kan ligeledes videregives uden samtykke til brug for institutionens dokumentation for udløsning af udslusningstaxameter. Oplysning om den unges afbrydelse af gymnasial uddannelse og indskrivning på en erhvervsuddannelse kan endvidere videregives uden samtykke til brug for institutionens dokumentation for udløsning af henvisningstaxameter.
Stk. 3. Oplysninger fra det fælles datagrundlag videregives dog, jf. databeskyttelseslovens § 10, til Styrelsen for It og Læring og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistiske og videnskabelige undersøgelser om uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede forhold.
Styrelsen for It og Læring stiller som databehandler det fælles datagrundlag til rådighed for kommunerne til brug for den kommunale ungeindsats, herunder udarbejdelse af og opfølgning på den enkelte unges uddannelsesplan eller uddannelsespålæg, og den arbejdsmarkedsrettede indsats. Kommunerne er dataansvarlige for behandlingen af de indlæste personoplysninger i det fælles datagrundlag og kan i opgaveløsningen behandle elevers personnumre med henblik på en entydig identifikation.
Stk. 2. Styrelsen for It og Læring handler som databehandler alene efter dokumenteret instruks fra kommunerne. Styrelsen for It og Læring skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, og mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og med databeskyttelsesloven. Styrelsen skal herved også sikre, at it-løsningen for det fælles datagrundlag opfylder forordningens krav til databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger.
Stk. 3. Styrelsen for It og Læring skal efter anmodning fra kommunerne give tilstrækkelige oplysninger til, at kommunerne kan påse, at der er truffet de i stk. 2 nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.
Stk. 4. Styrelsen for It og Læring fastsætter efter forhandling med KL nærmere regler om kommunernes opgaver og ansvar som dataansvarlige, jf. stk. 1, og om styrelsens opgaver og ansvar som databehandler.
Har børne- og undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.
Styrelsen for It og Læring kan som databehandler stille en digital identifikationsløsning til rådighed for statsinstitutioner, kommuner, regioner og selvejende institutioner på dagtilbudsområdet og undervisningsområdet til brug for styring af adgangsrettigheder til pædagogiske og administrative tjenester for brugere og medarbejdere. Statsinstitutioner, kommuner, regioner og selvejende institutioner, der indlæser personoplysninger i den digitale identifikationsløsning, er dataansvarlig for behandlingen af de indlæste personoplysninger. I den digitale identifikationsløsning kan brugeres og medarbejderes personnummer behandles med henblik på en entydig identifikation.
Stk. 2. Styrelsen for It og Læring handler som databehandler alene efter dokumenteret instruks fra den dataansvarlige, jf. stk. 1, 2. pkt. Styrelsen for It og Læring skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, og mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger. Styrelsen for It og Læring skal herved også sikre, at it-løsningen for den digitale identifikationsløsning, jf. stk. 1, opfylder kravene til databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.
Stk. 3. Styrelsen for It og Læring skal efter anmodning fra den dataansvarlige, jf. stk. 1, 2. pkt., give den dataansvarlige tilstrækkelige oplysninger til, at den pågældende kan påse, at der er truffet de i stk. 2 nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.
Stk. 4. Styrelsen for It og Læring fastsætter efter forhandling med KL og Danske Regioner nærmere regler om opgaver og ansvar for den dataansvarlige, jf. stk. 1, 2. pkt., og om styrelsens opgaver og ansvar som databehandler.
Loven træder i kraft den 1. august 2004, jf. dog stk. 2 og 3. Samtidig ophæves lov om uddannelses- og erhvervsvejledning, jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 4. juni 1996. Undervisningsministeren kan dog fastsætte et tidspunkt for lovens ophævelse før den 1. august 2004.
Stk. 2-3. (Udelades)
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 6. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet og om, hvilke aktiviteter der kan indgå i uddannelsesplanen. Børne- og undervisningsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om de tilbud, der er nævnt i stk. 5, 1. pkt.
Beskrivelse af kendt behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, herunder i form af specialpædagogisk støtte på baggrund af hidtidigt skoleforløb og hidtidig pædagogisk-psykologisk vurdering, socialindsats og misbrugsindsats i den unges uddannelsesplan.
Tilvejebringelse af praktikpladser til virksomhedspraktik for unge i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse på forberedende grunduddannelse.
Koordinering af opsøgende funktioner i forhold til virksomhedspraktik, herunder koordinering med virksomhedspraktik, jf. stk. 7.
Målgruppevurdering med henblik på forberedende grunduddannelse, jf. § 2 k.
Opsøgende og opfølgende indsats til unge under 25 år, som hverken er i gang med eller har fuldført mindst en ungdomsuddannelse, herunder unge, der har afsluttet forberedende grunduddannelse.
Jobcentrenes opgaver i forhold til unge under 25 år, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Vedligeholdelse og ajourføring af det fælles datagrundlag, jf. kapitel 4 b.
Etablering af kontaktpersonordning for unge, som har behov herfor, jf. § 2 l.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsens opgaver efter stk. 5, nr. 2, omfatter ud over folkeskoler tillige friskoler, private grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og folkehøjskoler, der ligger i kommunen.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsens opsøgende funktioner i forhold til virksomhedspraktik m.v., jf. stk. 5, nr. 6 og 7, koordineres med øvrige kommunale praktik- og virksomhedsopsøgende indsatser, herunder indsatser i grundskolen og på forberedende grunduddannelse, og med jobcentrenes arbejde. Kommunalbestyrelsen kan overlade opgaven med at tilvejebringe virksomhedspraktik til institutioner med forberedende grunduddannelse på baggrund af en samarbejdsaftale, der fastlægger rammerne herfor.
Stk. 8. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet i samarbejdsaftalen efter stk. 7.
Motivation for uddannelse og lyst til læring.
Generel viden om forventninger og krav til at gennemføre en uddannelse.
Selvstændighed og ansvarlighed, herunder om den unge kan tage initiativ til opgaveløsninger.
Mødestabilitet, herunder rettidighed og fravær.
Samarbejdsevner.
Respekt, herunder forståelse for andre mennesker.
Stk. 5. Som supplement til målgruppevurderingen efter stk. 1-4 kan der etableres afsøgningsforløb på op til 2 uger med henblik på at kvalificere vurderingen af, om den unge tilhører målgruppen for forberedende grunduddannelse. Viser afsøgningsforløbet, at den unge tilhører målgruppen, træffes beslutning om, hvilket af de tre uddannelsesspor på forberedende grunduddannelse den unge skal begynde på.
Stk. 6. Viser målgruppevurderingen, at den unge ikke tilhører målgruppen til forberedende grunduddannelse, kan den unge søge om at få foretaget en ny målgruppevurdering, 6 måneder efter at vurderingen er foretaget.
Stk. 7. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om proceduren og frister m.v. for målgruppevurderingen.
Stk. 6. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vejledningen efter stk. 1-4.
Stk. 4. Følgende skal fremgå af planen, jf. stk. 1, for så vidt angår 10. klasse:
Hvordan vejlednings- og undervisningsaktiviteter kædes sammen og integreres i undervisningens fag og emner.
Hvordan uddannelsesplanen skal anvendes i den løbende vejledning af eleven om fremtidige uddannelsesvalg.
Hvordan og hvornår kommunalbestyrelsen identificerer elever med behov for en særligt målrettet skole- og vejledningsindsats, jf. § 6, stk. 1.
Hvordan den kommunale ungeindsats inddrages i dialogen mellem eleven, forældremyndighedens indehaver og skolen om den enkelte elevs behov for en særligt målrettet skole- og vejledningsindsats, jf. § 6, stk. 1.
På hvilken måde aftaler mellem eleven, forældremyndighedens indehaver og skolen om en særligt målrettet skole- og vejledningsindsats, jf. § 6, stk. 1, bliver skriftliggjort.
Stk. 5. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om de vejlednings- og undervisningsaktiviteter, der er nævnt i stk. 1-4, og om sammenkædning heraf og integration i undervisningens fag og emner.
Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om videregivelse af oplysninger fra det fælles datagrundlag.
