Det er anklagemyndigheden, der, efter politiets forelæggelse af sagen, vurderer, om der er grundlag for at fremstille en sigtet i grundlovsforhør. Der henvises til pkt. 4.3.1. om betingelserne for varetægtsfængsling.
Hvis anklageren vurderer, at der ikke er grundlag for at fremstille en sigtet i grundlovsforhør, skal den sigtede løslades. Anklageren skal dog så vidt muligt forinden drøfte spørgsmålet med efterforskningslederen og i den forbindelse sikre sig, at der ikke er oplysninger af betydning for vurderingen, anklageren ikke er opmærksom på. Er det ikke muligt at drøfte sagen med efterforskningslederen, kan sagen drøftes med den pågældende efterforsker. Der henvises i øvrigt til Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om anklagerens rolle under efterforskningen, pkt. 3.
Hvis anklageren vurderer, at der er grundlag for at fremstille en sigtet i grundlovsforhør, dvs. at betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt, skal der udfærdiges en begæring om afholdelse af grundlovsforhør (fremstillingsbegæring), jf. retsplejelovens § 747, stk. 1. I samme forbindelse bør anklageren overveje, om der allerede på dette tidspunkt er behov for at foretage ændringer i den rejste sigtelse.
Anklageren skal samtidig sikre, at fremstillingsbegæringen fremsættes på et så tidligt tidspunkt, at retten har praktisk mulighed for at kunne påbegynde afholdelsen af retsmødet inden for 24 timer efter anholdelsestidspunktet, jf. nærmere under pkt. 4.1.1. om 24-timers fristen.
Forud for grundlovsforhøret skal anklageren endvidere overveje, om der vil være behov for dørlukning i medfør af retsplejelovens §§ 29-29 c, referatforbud i medfør af retsplejelovens §§ 30-30 a og/eller navneforbud i medfør af retsplejelovens §§ 31-31 a, som er beskrevet nærmere under pkt. 4.1.3. Vurderingen heraf skal så vidt muligt foregå i samarbejde med efterforskningslederen eller den pågældende efterforsker. Der henvises til pkt. 4.1.3., om dørlukning, referatforbud og navneforbud.
I sager med flere anholdte skal anklageren endvidere overveje den praktiske afvikling af grundlovsforhøret, herunder f.eks. om de sigtede bør afhøres hver for sig.
Hvis der er modstridende interesser mellem de sigtede, skal anklageren om nødvendigt gøre retten opmærksom herpå, idet forsvaret kun kan udføres af den samme person, når de sigtedes interesser under sagen ikke er modstridende, jf. retsplejelovens § 734, stk. 2. Se nærmere herom under pkt. 4.1.2.
Samtidig skal anklageren overveje, om særlige hensyn gør sig gældende i forhold til den sigtede, f.eks. fordi den sigtede er under 18 år, psykisk afvigende mv.
Endelig skal anklageren inden grundlovsforhøret sikre sig, at sagens bilag er udleveret til retten og til forsvareren, ligesom anklageren i samarbejde med politiet skal sikre sig, at der er taget stilling til placeringen af sigtede i tilfælde af varetægtsfængsling. Anklageren bør herudover medbringe en følgeseddel til arresten, som skal udfyldes efter grundlovsforhøret, hvis sigtede varetægtsfængsles, ligesom anklageren bør sikre sig, at der indgår en opdateret straffeattest i sagens bilag, herunder særligt hvis der er mulighed for at afgøre sagen ved en såkaldt straksdom, jf. nærmere herom under pkt. 4.1.5.
Grundlovsforhøret indledes med, at retten sikrer sig den sigtedes identitet og påser, at den sigtede fremstilles i en sådan tilstand, at den sigtede har mulighed for fysisk at gennemføre retsmødet, jf. retsplejelovens § 764, stk. 2, 1. pkt., hvorefter fremstilling af den sigtede kan undlades, hvis retten finder, at fremstilling af særlige grunde må anses for nytteløs eller skadelig for sigtede. Den sigtede skal i så fald fremstilles i retten inden 24 timer efter, at hindringen for fremstillingen er ophørt, jf. retsplejelovens § 764, stk. 2, 2. pkt.
Anklageren oplyser herefter tidspunktet for anholdelsen og oplæser sigtelsen, hvorefter den sigtedes stillingtagen til sigtelsen tilkendegives.
Derefter fremsættes eventuelle begæringer om dørlukning, referat- og/eller navneforbud af anklageren eller forsvareren. Såfremt der er en begæring om dørlukning, før sigtelsen oplæses (såkaldt dobbeltlukkede døre), fremsættes en sådan begæring forud for oplæsning af sigtelsen og forud for forhandlingen om, hvorvidt dørene skal lukkes under retsmødet. En eventuel kendelse herom afsiges dog i et offentligt retsmøde. Se nærmere under pkt. 4.1.3.1. om dørlukning.
Hvis den sigtede ønsker at udtale sig, afhøres den sigtede først af anklageren og derefter af forsvareren.
Anklageren dokumenterer i nødvendigt omfang fra sagen og fra sigtedes personlige forhold. Anklageren skal være opmærksom på at dokumentere alle relevante akter, som ligger til grund for påstanden om, at betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt. Hvis påstanden f.eks. er varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3 (påvirkningsrisikoen), vil det bl.a. være relevant at dokumentere oplysninger om eventuelle medgerningspersoner på fri fod, kontakt til vidner eller medgerningspersoner samt andre oplysninger, som understøtter, at den anholdte kan og vil vanskeliggøre efterforskningen.
Såfremt retten ved kendelse træffer beslutning om varetægtsfængsling, skal anklageren udfylde en såkaldt følgeseddel/arrestantseddel til arresten, bl.a. med angivelse af fristen for varetægtsfængslingen samt, om den sigtede i medfør af retsplejelovens §§ 771-772 skal være undergivet brev- og besøgskontrol under varetægtsperioden, jf. nærmere herom under pkt. 4.3.2.
Det er endvidere vigtigt, at anklageren i samarbejde med politiet sikrer sig, at det opdateres i Politiets Sagsstyringssystem (POLSAS) samt i Kriminalregistret (KR), hvorvidt den eller de sigtede i forbindelse med grundlovsforhøret er blev løsladt eller fængslet.
I samråd med politiet skal anklageren endvidere vurdere, hvorvidt forsvareren i medfør af retsplejelovens § 729 a, stk. 4, skal gives pålæg om ikke at videregive visse oplysninger.
Når en sigtet er blevet varetægtsfængslet, er det herudover vigtigt, at anklagemyndigheden er med til at sikre, at der i fængslingsperioden er den fornødne fremdrift i efterforskningen, så varetægtsfængslingsperioden bliver så kort som mulig. Anklageren skal derfor løbende vurdere, om fængslingsgrundlaget fortsat er til stede.
Hvis anklageren undervejs i fængslingsperioden vurderer, at betingelserne for varetægtsfængsling ikke længere er opfyldte, f.eks. fordi der ikke længere vurderes at være det nødvendige mistankegrundlag, fordi fængslingsgrunden ikke længere er til stede, eller fordi fortsat varetægtsfængsling ikke længere vurderes at være proportionel med den forventede straf, skal den sigtede straks løslades. Dette gælder selvsagt også, selvom den af retten fastsatte frist endnu ikke er udløbet. Det er således anklagerens opgave sammen med politiet løbende at påse, at betingelserne for varetægtsfængsling fortsat er til stede. Hvis dette ikke længere er tilfældet, skal anklagemyndigheden tage skridt til at sikre, at politiet foranstalter, at den sigtede løslades.
Anklageren redegør herudover for mistankekravet, kriminalitetskravet samt for den eller de fængslingsgrunde, anklagemyndigheden påberåber sig, herunder hvilke faktiske omstændigheder anmodningen støtter sig på, og de væsentligste efterforskningsskridt, som forventes foretaget i en eventuel varetægtsperiode, jf. retsplejelovens § 764, stk. 1, 3. pkt.
Det er herefter retten, der ved kendelse afgør, om den sigtede skal varetægtsfængsles, jf. grundlovens § 71, stk. 3, 2. pkt., samt retsplejelovens § 764, stk. 1, 1. pkt., og stk. 4.
Rettens kendelse kan kæres til landsretten, jf. grundlovens § 71, stk. 4, og retsplejelovens § 968, stk. 1.
En kendelse om løsladelse kan ikke kæres med opsættende virkning, jf. retsplejelovens § 969, stk. 2. Det betyder, at den sigtede skal løslades af politiet, selvom anklagemyndigheden har kæret kendelsen til landsretten.
Har sigtede forud for grundlovsforhøret været varetægtsfængslet in absentia, og bliver sigtede herefter fremstillet ved et nyt grundlovsforhør, hvor retten beslutter, at sigtede skal løslades, kan anklagemyndighedens kæremål tillægges opsættende virkning. Baggrunden herfor er, at sigtede indtil kendelsen om løsladelse formelt har været varetægtsfængslet, jf. TfK 2014.551V.
