Det er en grundlovssikret ret, at enhver, der anholdes, skal stilles for en dommer inden for 24 timer, jf. grundlovens § 71, stk. 3.
Reglen i grundlovens § 71, stk. 3, skal ses i sammenhæng med reglerne om anholdelse i retsplejelovens kapitel 69, herunder retsplejelovens § 760, stk. 2, hvorefter en anholdt, der ikke forinden er løsladt, inden 24 timer efter anholdelsen skal fremstilles for en dommer. Tidspunktet for anholdelsen og for fremstillingen i retten anføres i retsbogen.
Hvis 24-timers fristen helt undtagelsesvis overskrides, skal anklageren gøre retten opmærksom på dette samt redegøre for baggrunden herfor.
Overskridelse af 24-timers fristen medfører ikke nødvendigvis, at frihedsberøvelsen ophæves, men retten vil i medfør af retsplejelovens § 746, stk. 3, skulle tage stilling til, hvilken betydning fristoverskridelsen skal have.
Det fremgår af retspraksis, at der ved vurderingen af dette lægges vægt på bl.a. længden af fristoverskridelsen samt årsagen hertil. Se i den forbindelse følgende eksempler fra trykt retspraksis:
U 2008.1296Ø: En anholdt, der var sigtet for overtrædelse af straffelovens § 181, stk. 1, blev fremstillet med begæring om varetægtsfængsling 18 minutter efter fristens udløb. Der udtaltes alvorlig kritik af anklagemyndigheden. Henset til overskridelsens korte varighed, og da der var tale om en sigtelse for en forbrydelse af betydelig grovhed, kunne fristoverskridelsen dog ikke føre til, at sigtede straks skulle løslades.
U 2011.897V: To anholdte, der var sigtet for overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 285, stk. 1, blev fremstillet med begæring om varetægtsfængsling 13 minutter efter fristens udløb. Byretten ophævede anholdelsen, men landsretten hjemviste sagen til stillingtagen til begæringen om varetægtsfængsling og henviste herved bl.a. til overskridelsens korte varighed og sigtelsens indhold.
U 2013.357Ø: S blev anholdt mellem kl. 9.35 og 9.40 dagen før skift fra sommertid til normaltid og fremstillet i grundlovsforhør dagen efter kl. 9.25. Han var således fremstillet 24 timer og 50 minutter efter anholdelsen og dermed efter grundlovens frist. Henset til fristoverskridelsens længde og årsagen til fristoverskridelsen, der måtte antages at være skiftet fra sommertid til normaltid, fandt landsretten, at fristoverskridelsen ikke i sig selv kunne medføre løsladelse.
I sager med flere anholdte kan det efter omstændighederne være nødvendigt at fremstille de anholdte enkeltvis, så de ikke kan overvære hinandens forklaringer. Hvor det ikke er muligt at afholde grundlovsforhørene parallelt i forskellige retsafdelinger, kan de anholdte undtagelsesvis fremstilles for retten inden for 24 timers-fristens udløb, hvor de gøres bekendt med sigtelsen, hvorefter dommeren i medfør af retsplejelovens § 760, stk. 4, kan træffe beslutning om opretholdelse af anholdelsen med henblik på at fortsætte grundlovsforhøret på et senere tidspunkt.
Der er ingen tidsgrænse for varigheden af et grundlovsforhør.
