Herved bekendtgøres lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 26. januar 2017, med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 427 af 18. maj 2016, § 7 i lov nr. 720 af 8. juni 2018, § 9 i lov nr. 126 af 30. januar 2021, § 5 i lov nr. 900 af 21. juni 2022, § 9 i lov nr. 322 af 2. april 2024 og § 21 i lov nr. 614 af 11. juni 2024.
Lovens formål er at sikre:
at udnyttelsen af råstofforekomsterne på land og hav sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet vurdering af de samfundsmæssige hensyn, der er nævnt i § 3,
at indvinding og efterbehandling tilrettelægges således, at det efterbehandlede areal kan indgå som led i anden arealanvendelse,
en råstofforsyning på længere sigt,
at råstofferne anvendes i forhold til deres kvalitet, og
at naturbundne råstoffer i videst muligt omfang erstattes af affaldsprodukter.
Loven omfatter sten, grus, sand, ler, kalk, kridt, tørv, muld og lignende forekomster. Loven gælder ikke for råstoffer, der er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund.
Ved lovens anvendelse skal der på den ene side lægges vægt på råstofressourcernes omfang og kvalitet og en sikring af råstofressourcernes udnyttelse samt tages erhvervsmæssige hensyn. På den anden side skal der lægges vægt på miljøbeskyttelse og vandforsyningsinteresser, beskyttelse af arkæologiske og geologiske interesser, naturbeskyttelse, herunder bevarelsen af landskabelige værdier og videnskabelige interesser, rekreative interesser, en hensigtsmæssig byudvikling, infrastrukturanlæg, herunder energiproducerende anlæg, jord- og skovbrugsmæssige interesser, sandflugtsbekæmpelse og risiko for oversvømmelse eller erosion af kysten, fiskerimæssige interesser, ulemper for skibs- og luftfarten samt ændringer i strøm- og bundforhold.
Miljøministeren kan med henblik på at sikre en ressourceøkonomisk anvendelse af råstofforekomsterne fastsætte regler om:
mængden og kvaliteten af de råstoffer, der må anvendes ved udførelsen af bygge- og anlægsarbejder,
at der ved udførelsen af bygge- og anlægsarbejder skal anvendes affalds- eller erstatningsprodukter eller ske genanvendelse,
mængden og kvaliteten af de råstoffer, der må anvendes ved fremstilling af industriprodukter,
oparbejdning af visse råstofkvaliteter i forbindelse med indvindingen, og
at affalds- eller erstatningsprodukter samt oprensnings- og uddybningsmaterialer (klapmaterialer) fra det danske havområde skal nyttiggøres eller genanvendes som råstoffer.
Regionsrådet udfører en kortlægning af råstofforekomsterne på landjorden.
Regionsrådet udarbejder en plan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Råstofplanen udarbejdes på grundlag af kortlægningen og skal omfatte en periode på mindst 12 år.
Stk. 2. På baggrund af en samlet vurdering af udviklingen i regionen og de hensyn, der er nævnt i § 3, fastlægger regionsrådet overordnede retningslinjer for råstofindvindingen, herunder udlæg af graveområder og råstofinteresseområder i råstofplanen.
Stk. 3. Råstofplanen må ikke stride mod regler eller beslutninger efter § 3 i lov om planlægning, regler fastsat i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt udpegede energiparker, Natura 2000-planer efter miljømålsloven eller regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning.
Stk. 4. Kommunalbestyrelserne er bundet af råstofplanen i deres planlægning og administration.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for regionsrådets kortlægning og planlægning efter §§ 5 og 5 a.
Før udarbejdelsen af et forslag til råstofplan eller ændringer hertil indkalder regionsrådet ideer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse. Offentlig bekendtgørelse kan ske udelukkende digitalt.
Stk. 2. Indkaldelsen skal indeholde en beskrivelse af status på området og beskrivelse af hovedspørgsmål for den kommende planlægning. Indkaldelsen sker med en svarfrist på 8 uger.
Stk. 3. Regionsrådets forslag til råstofplan udsendes i offentlig høring med en frist på 8 uger til at fremsætte indsigelser. Offentlig høring kan ske udelukkende digitalt.
Stk. 4. En råstofplan kan ikke vedtages endeligt, hvis miljøministeren til varetagelse af statslige interesser har modsat sig dette skriftligt over for regionsrådet inden udløbet af indsigelsesfristen. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer.
Stk. 5. I forbindelse med den endelige vedtagelse af råstofplanen kan der foretages ændring af det offentliggjorte planforslag. Berører ændringen på væsentlig måde andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan vedtagelsen af planen ikke ske, før de pågældende har fået lejlighed til at udtale sig. Ved væsentlige ændringer i et forslag til råstofplan skal miljøministeren have lejlighed til at udtale sig. Regionsrådet fastsætter en frist herfor. Hvis ændringen er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt planforslag, skal dette offentliggøres efter reglerne i stk. 3.
Stk. 6. Regionsrådet sørger for offentlig annoncering af den endeligt vedtagne råstofplan. Offentlig annoncering kan ske udelukkende digitalt. Ved annonceringen skal der gives klagevejledning og oplysning om klagefrist. Råstofplanen sendes samtidig til miljøministeren samt til øvrige myndigheder, hvis interesser berøres. Råstofplanen skal være offentligt tilgængelig.
Stk. 7. Regionsrådet gennemgår råstofplanen hvert fjerde år for at vurdere, om der er behov for justeringer eller revision. Til brug for vurderingen udarbejdes en redegørelse, som udsendes i offentlig høring i mindst 8 uger. Offentlig høring kan ske udelukkende digitalt. På dette grundlag beslutter regionsrådet, om der er behov for at udarbejde en ny råstofplan.
Stk. 8. Proceduren for udarbejdelse af tillæg til en råstofplan følger bestemmelserne i stk. 1-7.
Stk. 9. Miljøministeren kan i særlige tilfælde pålægge regionsrådet at tilvejebringe en råstofplan med et nærmere bestemt indhold.
Erhvervsmæssig indvinding af råstoffer og etablering af anlæg på indvindingsstedet til brug for indvindingen må kun ske efter tilladelse fra regionsrådet. Tilladelse til indvinding på strandbredder og andre kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende landvegetation, kan kun meddeles med tilslutning fra Kystinspektoratet.
Stk. 2. Ikke-erhvervsmæssige indvindinger på mere end 200 m3 årligt og prøvegravninger på mere end 200 m3 skal anmeldes til regionsrådet, inden indvindingen eller prøvegravningen påbegyndes. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om indvindingsområdet samt arten, mængden og anvendelsen af råstoffet. Regionsrådet kan inden 4 uger efter, at anmeldelsen er modtaget, stille vilkår for indvindingen eller prøvegravningen. På strandbredder og andre kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende landvegetation, kan regionsrådet til enhver tid forbyde yderligere indvinding eller stille særlige vilkår for indvindingen.
Stk. 3. Der skal foretages efterbehandling enten løbende eller efter afslutningen af ikke-erhvervsmæssige indvindinger og prøvegravninger som nævnt i stk. 2.
Stk. 4. Indvinding af råstoffer, der er blevet givet tilladelse til efter § 16 b, stk. 1, nr. 1, i lov om kystbeskyttelse, er ikke omfattet af stk. 1-3.
En ansøgning om tilladelse efter § 7 gælder også som ansøgning om tilladelse efter anden lovgivning til råstofindvinding i jorden.
Tilladelse til indvinding af råstoffer kan gives for indtil 10 år. I særlige tilfælde kan en tilladelse gives for en længere periode.
Stk. 2. Inden for det område, som tilladelsen omfatter, kan der indvindes andre råstoffer eller større mængder end angivet i tilladelsen, såfremt der sker anmeldelse til regionsrådet inden 4 uger efter, at den pågældende indvinding er påbegyndt. Regionsrådet kan, inden 4 uger efter at anmeldelsen er modtaget, forbyde videre indvinding, der strider mod den meddelte tilladelse eller stille særlige vilkår for indvindingen.
En tilladelse efter § 7, stk. 1, skal indeholde vilkår om
virksomhedens drift og om efterbehandling af arealet med henblik på at begrænse miljømæssige gener og forebygge forurening af grundvandet og jorden,
at der stilles sikkerhed for, at indvindingsområdet bliver efterbehandlet, og
at indvindingen og efterbehandlingen sker efter en plan, der er godkendt af regionsrådet, og som indeholder hovedelementerne for indvindingen og efterbehandlingen.
Stk. 2. En tilladelse kan indeholde vilkår om, at råstofferne skal oparbejdes bedst muligt i forhold til deres kvalitet eller skal anvendes til bestemte formål.
Stk. 3. Regionsrådet kan fastsætte yderligere vilkår for at varetage de hensyn, der er nævnt i § 3.
Stk. 4. Sikkerhedsstillelsen som nævnt i stk. 1, nr. 2, skal dække regionsrådets udgifter til efterbehandling ved en selvhjælpshandling, jf. § 33, stk. 3. Regionsrådet kan regulere sikkerhedsstillelsens størrelse, hvis grundlaget for beregningen ændres væsentligt.
Stk. 5. Vilkår, der knyttes til en tilladelse efter stk. 1, er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet.
Stk. 6. Regionsrådet foranlediger, at vilkår om efterbehandling tinglyses på ejendommen for ejerens regning. Reviderede vilkår som følge af forbud efter § 52 i lov om forurenet jord tinglyses dog for regionsrådets regning.
Stk. 7. En tilladelse efter § 7, stk. 1, bortfalder, medmindre andet fremgår af tilladelsens vilkår, hvis den ikke udnyttes inden 3 år efter, at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.
Regionsrådet skal ved fastsættelsen af vilkår om efterbehandling, jf. § 10, stk. 1, høre kommunalbestyrelsen. Høringsfristen er mindst 4 uger.
En tilladelse kan i tilfælde af grov eller gentagen overtrædelse af vilkår eller af lovgivningen i øvrigt tilbagekaldes af regionsrådet.
Stk. 2. En tilladelse til råstofindvinding på strandbredder og andre kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende landvegetation, kan til enhver tid begrænses eller tilbagekaldes af regionsrådet.
Regionsrådet skal skriftligt underrette de klageberettigede, jf. § 15, om afgørelser, der kan påklages efter § 13. Underretning til dem, der er nævnt i § 15, nr. 4-7, kan dog finde sted ved offentlig annoncering, medmindre de klageberettigede har anmodet om skriftlig underretning. Offentlig annoncering kan ske udelukkende digitalt.
Regionsrådets afgørelser efter loven eller regler fastsat i medfør af loven kan, for så vidt angår forekomster på landjorden, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet efter §§ 15 og 16. Regionsrådets afgørelse efter § 5 a kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Regionsrådets afgørelser efter kapitel 7 a kan dog påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Regionsrådets afgørelser efter § 7, stk. 2, § 9, stk. 2, og § 11 kan dog ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Miljøministerens afgørelser efter regler fastsat i medfør af § 36 kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet efter §§ 15 og 16. Øvrige afgørelser, som miljøministeren træffer efter loven eller efter regler fastsat i medfør af loven vedrørende forekomster på landjorden, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
(Ophævet)
Klageberettiget er
adressaten for afgørelsen,
offentlige myndigheder,
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
enhver med individuel væsentlig interesse i afgørelsen.
Stk. 2. Afgørelser efter kapitel 7 a kan påklages af de personer, organisationer m.v., der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 4-7.
Stk. 3. Ved klage efter stk. 1, nr. 5 og 6, jf. stk. 2, kan Miljø- og Fødevareklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter eller på anden måde.
Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Endvidere skal efterfølgende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter.
Stk. 3. Når myndigheden videresender klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen.
Stk. 4. Myndigheden skal straks underrette Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvis den, efter at klagen er videresendt til nævnet, inddrages i forhandlinger med adressaten for afgørelsen og klageren om tilpasninger af det ansøgte projekt, der er af betydning for klagen. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan sætte behandlingen af sagen i bero, indtil forhandlingerne er afsluttet. Myndigheden underretter nævnet om resultatet af forhandlingerne, når de er afsluttet.
Stk. 5. Myndighedens videresendelse af klage til og efterfølgende kommunikation om klagesagen med Miljø- og Fødevareklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Det samme gælder sager, hvor klage ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises.
Stk. 6. Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk. 2, 4. og 5. pkt., og stk. 3 ikke anvendelse.
Stk. 7. En tilladelse må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.
Stk. 8. Rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet. Rettidig klage efter § 13, stk. 1, 2. pkt., har dog ikke opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at efterforskning af råstoffer i særlige tilfælde kun må ske efter tilladelse fra regionsrådet.
Miljøministeren udfører kortlægning af råstoffer på søterritoriet og kontinentalsoklen.
Stk. 2. Miljøministeren kan på grundlag af kortlægningen efter stk. 1 udarbejde planer for råstofindvindingen.
(Ophævet)
De af loven omfattede råstoffer på søterritoriet og kontinentalsoklen tilhører den danske stat. Efterforskning og indvinding af råstoffer på søterritoriet og kontinentalsoklen må kun ske efter tilladelse meddelt af miljøministeren efter denne lov, jf. dog stk. 6 og § 20 b, stk. 3.
Stk. 2. Miljøministeren kan på nærmere fastsatte vilkår, jf. § 21, meddele tilladelse til efterforskning eller indvinding af et eller flere råstoffer på følgende måder:
Tilladelse med eneret til efterforskning eller indvinding kan efter offentlig indkaldelse af ansøgninger på baggrund af nærmere fastsatte kriterier, herunder et minimumsprogram for efterforskning og miljøvurdering, meddeles på grundlag af størrelsen af det vederlag, ansøgerne tilbyder at betale pr. kubikmeter ved udstedelsen af indvindingstilladelsen. Tilbyder flere ansøgere at betale samme vederlag pr. kubikmeter, meddeles tilladelsen på grundlag af størst budte mængde. Tilbyder flere ansøgere at betale samme vederlag pr. kubikmeter for den samme mængde, indkaldes supplerende tilbud fra disse ansøgere.
Tilladelse til efterforskning eller indvinding i fællesområder til råstofindvinding, kan meddeles efter ansøgning.
Tilladelse med eneret til efterforskning eller indvinding til større opfyldningsopgaver og andre større anlægsarbejder samt til kystbeskyttelse kan efter ansøgning meddeles bygherren.
Tilladelse til efterforskning uden efterfølgende indvindingsret kan meddeles efter ansøgning.
Stk. 3. Der kan kun meddeles tilladelse til indvinding, herunder prøvesugninger og produktionsforsøg, i geografisk afgrænsede og miljøvurderede områder. Tilladelse til efterforskning kan kun meddeles i geografisk afgrænsede områder.
Stk. 4. Der kan ikke gives tilladelse til opfiskning af søsten med grab el.lign.
Stk. 5. Ved meddelelse af tilladelse skal der lægges vægt på en vurdering efter § 1 og § 3.
Stk. 6. ministeren kan fastsætte regler om, at efterforskning ikke er omfattet af kravet i stk. 1 om tilladelse til efterforskning af råstoffer. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte, at undersøgelser, der ikke kræver tilladelse, skal anmeldes, og fastsætte regler om høring af offentligheden, herunder at offentlig høring kan ske udelukkende digitalt, og om, at resultaterne af undersøgelserne skal indberettes.
Stk. 7. Miljøministeren kan nedlægge forbud mod og meddele påbud vedrørende efterforskning, der ikke kræver tilladelse, jf. stk. 6.
Tilladelse efter § 20 meddeles for en tidsbegrænset periode, og tilladelse til indvinding meddeles desuden til en begrænset mængde. Tilladelse til henholdsvis efterforskning og indvinding meddeles hver for sig. I en tilladelse til efterforskning efter § 20, stk. 2, nr. 1 og 3, kan der gives ansøgeren fortrinsret til indvindingstilladelse. I en efterforskningstilladelse med fortrinsret kan det bestemmes, at efterforsknings- og undersøgelsesdata skal behandles fortroligt i et nærmere fastsat tidsrum, jf. stk. 5.
Stk. 2. Tilladelse til indvinding efter § 20 kan ikke gives i områder med en vanddybde på mindre end 6 m.
Stk. 3. Miljøministeren kan, for så vidt angår indvinding i områder med en vanddybde på mindre end 6 m, gøre undtagelse fra bestemmelsen i stk. 2, når en værdifuld råstofforekomst kan indvindes, uden at indvindingen er i konflikt med væsentlige kulturarvs- og naturmæssige værdier.
Stk. 4. Det påhviler ansøgeren til en tilladelse efter § 20 at foretage de fornødne undersøgelser og miljømæssige vurderinger.
Stk. 5. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om tilladelsesordningen efter § 20, herunder
om behandling af ansøgninger og meddelelse af tilladelse efter stk. 1, om høring af offentligheden, herunder at offentlig høring kan ske udelukkende digitalt, om inddragelse af andre myndigheder og om vilkår efter § 21, stk. 3,
om krav til anmodning om afholdelse af auktion over bestemte områder, om offentlig indkaldelse af ansøgninger efter § 20, stk. 2, nr. 1, herunder at indkaldelse kan ske udelukkende ved digital annoncering, om betingelser for og afholdelse af auktion og overbud og om kriterier i forbindelse med auktion,
om tidsbegrænsning, eneretsperiode og fortrolig behandling af efterforsknings- og undersøgelsesdata og
om tilladelse til efterforskning og indvinding i et fællesområde efter § 20, stk. 2, nr. 2, herunder om, i hvilke områder der kan gives tilladelse til fælles råstofindvinding.
Miljøministeren kan på nærmere fastsatte vilkår, jf. § 21, stk. 2, meddele tilladelse til nyttiggørelse af oprensnings- og uddybningsmaterialer, jf. § 20 c.
Stk. 2. Det påhviler ansøger til en tilladelse efter stk. 1 at foretage de fornødne undersøgelser og miljømæssige vurderinger.
Stk. 3. Der kræves ikke tilladelse efter stk. 1 i tilfælde, der er omfattet af en tilladelse til videreførelse eller nyttiggørelse efter § 16 b i lov om kystbeskyttelse.
Stk. 4. Tilladelse efter stk. 1 kan afslås, hvis det vurderes, at de pågældende sedimenter bør videreføres ved bypass, jf. § 16 b, stk. 1, nr. 1, i lov om kystbeskyttelse.
Stk. 5. Ansøgning om tilladelse til dumpning i henhold til § 26 i lov om beskyttelse af havmiljøet kan, hvis materialet er egnet til nyttiggørelse, anses som ansøgning om tilladelse til nyttiggørelse i henhold til stk. 1.
Stk. 6. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om behandling af ansøgninger og meddelelse af tilladelse efter stk. 1, om høring af offentligheden, herunder at offentlig høring kan ske udelukkende digitalt, om inddragelse af andre myndigheder og om vilkår efter § 21, stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om kravet i stk. 4.
Ved oprensnings- og uddybningsmaterialer forstås havbundsmateriale, der fremkommer ved oprensning eller uddybning af havne og sejlrender, eller når der i andre tilfælde er brug for oprensning eller uddybning på søterritoriet.
En tilladelse efter § 20 til efterforskning kan indeholde
vilkår om størrelsen af det årlige vederlag til staten, som på baggrund af det afgivne tilbud vil blive fastsat i den efterfølgende indvindingstilladelse,
vilkår om gennemførelse og indhold af efterforskning af området, herunder om efterforskningens omfang, plan for efterforskningens faser, tidsplan og fremdrift,
planlægningsmæssige og ressourceøkonomiske vilkår, herunder vilkår om, at råstofferne skal anvendes til bestemte formål,
vilkår til begrænsning af de miljø-, kulturarvs- og naturmæssige virkninger af efterforskningen,
vilkår om rapportering af efterforskningens forløb og resultater, herunder frist for rapportering og frist for ansøgning om tilladelse til indvinding,
vilkår om, at tilladelsen skal udnyttes, og om bortfald af tilladelsen, hvis den ikke udnyttes inden for et fastsat tidsrum,
vilkår om anmeldelse af det efterforskningsmateriel, der anvendes, og vilkår om indretningen heraf, herunder at efterforskningsmateriellet skal være udstyret med og anvende bestemt elektronisk kontroludstyr til registrering af fartøjets position og arbejde m.v. og om egenkontrol i øvrigt, og
yderligere vilkår til varetagelse af de hensyn, der er nævnt i § 3.
Stk. 2. En tilladelse efter § 20 til indvinding eller efter § 20 b til nyttiggørelse kan indeholde
vilkår om gennemførelse af indvindingen eller nyttiggørelsen, herunder om begrænsning af miljø-, kulturarvs- og naturmæssige virkninger, og om overvågning og egenkontrol i øvrigt,
planlægningsmæssige og ressourceøkonomiske vilkår, herunder vilkår om, at råstofferne skal anvendes til bestemte formål,
vilkår om opmåling efter endt indvinding til kontrol af overholdelse af vilkår om områdets tilstand, eventuel efterbehandling som følge af kontrolmålingens resultater, søopmåling og efterfølgende miljøovervågning,
vilkår om, at der stilles fornøden sikkerhed til gennemførelse af de foranstaltninger, der er nævnt i nr. 3,
vilkår om overdragelse af tilladelsen,
vilkår om, at tilladelsen skal udnyttes, herunder om årlig indvindingsmængde, og om bortfald af tilladelsen, hvis den ikke udnyttes inden for et fastsat tidsrum,
Miljøministeren kan fastsætte regler, hvorved der udlægges områder, som forbeholdes råstofforsyning, herunder særlige råstofforsyningsbehov.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler, hvorved der udlægges områder, hvor der ikke kan gives tilladelse til råstofindvinding, eller hvor adgang til at give tilladelse til råstofindvinding begrænses.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvordan efterforskning og indvinding af råstoffer skal udføres, herunder om efterforsknings- og indvindingsmetoder, anmeldelse af og krav til efterforsknings- og indvindingsmateriel, overvågning og egenkontrol i øvrigt samt indberetning.
Som vederlag for en tilladelse efter § 20, stk. 2, nr. 1, betales et arealvederlag på 25.000 kr. årligt pr. kvadratkilometer tilladt indvindingsareal og et produktionsvederlag på mindst 2,50 kr. pr. kubikmeter indvundne råstoffer.
Stk. 2. Som vederlag for en tilladelse efter § 20, stk. 2, nr. 2, betales 8 kr. pr. kubikmeter indvundne råstoffer. Såfremt indvinderen har afholdt udgiften til efterforskning og miljøvurdering i det pågældende område, betales 6 kr. pr. kubikmeter indvundne råstoffer.
Stk. 3. Som vederlag for en tilladelse efter § 20, stk. 2, nr. 3, betales et arealvederlag på 25.000 kr. årligt pr. kvadratkilometer og et produktionsvederlag på et beløb pr. kubikmeter indvundne råstoffer svarende til et gennemsnit af opnåede auktionspriser fra sammenlignelige områder. Er det ikke muligt at beregne en gennemsnitspris, udgør produktionsvederlaget 2,50 kr. pr. kubikmeter.
Stk. 4. Der betales ikke vederlag for
råstoffer, der benyttes til kystbeskyttelse i henhold til en tilladelse fra kommunalbestyrelsen eller miljøministeren,
råstoffer, der indvindes i henhold til en tilladelse efter § 20, stk. 2, nr. 1 eller 3, og som benyttes til anlægsarbejder på søterritoriet og kontinentalsoklen vedtaget ved lov,
råstoffer, der indvindes i henhold til en tilladelse efter § 20, stk. 2, nr. 1 eller 3, og som benyttes af en offentlig bygherre til udbygning eller nyanlæg af veje, broer og jernbaner, og
oprensnings- og uddybningsmaterialer, der nyttiggøres, jf. § 20 b.
Stk. 5. Ved anmodning om afholdelse af auktion over et område efter § 20, stk. 2, nr. 1, stilles sikkerhed for gennemførelse af efterforskningen af området. Hvis auktionen over et område er blevet vundet af en anden end den, der har anmodet om afholdelse af auktionen, skal auktionsvinderen stille tilsvarende sikkerhed før udstedelse af efterforskningstilladelse. Før udstedelse af efterforskningstilladelse efter § 20, stk. 2, nr. 3, stilles tilsvarende sikkerhed. Kravet om sikkerhedsstillelse bortfalder, når miljøministeren har konstateret, at der foreligger en fyldestgørende efterforskningsrapport. Sikkerhed, der er stillet ved anmodning om afholdelse af auktion over et område, bortfalder, hvis auktionen er blevet vundet af en anden. Sikkerhedsstillelse bortfalder endvidere, hvis den pågældende lovligt opgiver området uden at foretage efterforskning. Opfylder den, der har anmodet om afholdelse af auktion, har vundet en auktion eller er meddelt efterforskningstilladelse efter § 20, stk. 2, nr. 3, ikke inden for de fastsatte frister betingelserne for bortfald af sikkerhedsstillelsen, skal den pågældende betale et beløb svarende til sikkerhedsstillelsen som bod til miljøministeren for den manglende efterforskning af området.
(Ophævet)
Miljøministeren træffer foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i internationale naturbeskyttelsesområder samt forstyrrelser af de arter, som områderne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for målsætningerne i direktivet om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Ministeren kan herunder meddele påbud eller forbud, fastsætte nye vilkår og ændre eller tilbagekalde tilladelser og godkendelser.
Stk. 2. Miljøministeren kan til enhver tid ændre, begrænse eller tilbagekalde en tilladelse efter §§ 20 og 20 b, hvis det er nødvendigt for at beskytte væsentlige miljø-, natur-, kulturarvs- eller fiskerimæssige interesser, af hensyn til væsentlig risiko for oversvømmelse eller erosion af kysten eller af hensyn til væsentlige interesser for skibsfarten. Ministeren kan endvidere tilbagekalde en tilladelse efter §§ 20 og 20 b i tilfælde af grov eller gentagen overtrædelse af vilkår eller af lovgivningen i øvrigt.
Dansk ret gælder for anlæg, som med henblik på indvinding på kontinentalsoklen befinder sig på sokkelområdet. Ved bestemmelse af danske domstoles og administrerende myndigheders stedlige myndighedsområde henregnes anlægget til det område, der ligger nærmest, medmindre andet fastsættes af miljøministeren.
Afgørelser truffet af miljøministeren efter kapitel 7 a kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk. 2. Afgørelser truffet af miljøministeren efter §§ 20, 20 b og 24 eller afgørelser truffet efter regler fastsat i medfør af § 20 a, stk. 5, kan, for så vidt angår vilkår til beskyttelse af kulturarv, natur og miljø, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 4)
Stk. 3. Afgørelser efter § 20 b om enkeltstående indvinding af op til 50.000 m3 oprensnings- og uddybningsmaterialer til nyttiggørelse kan dog ikke påklages til anden administrativ myndighed. Tilsvarende gælder for afgørelser efter § 20, stk. 2, nr. 2, der indeholder samme vilkår som en allerede meddelt tilladelse bortset fra vilkår om vederlag.
Klageberettiget er
adressaten for afgørelsen,
offentlige myndigheder,
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser,
Dansk Industri,
Danmarks Rederiforening,
Danske Råstoffer,
Danmarks Fiskeriforening og
enhver med individuel væsentlig interesse i afgørelsen.
Stk. 2. Afgørelse om tilladelse i henhold til § 20 til projekter, der er omfattet af § 15 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), kan tillige påklages af lokale foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.
Stk. 3. Afgørelser efter kapitel 7 a kan påklages af den kreds af klageberettigede, som er nævnt i stk. 1, nr. 1, 4-6, og enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade.
Stk. 4. Ved klage efter stk. 1, nr. 5 og 6, jf. stk. 3, kan Miljø- og Fødevareklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter eller på anden måde.
Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Endvidere skal efterfølgende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter.
Stk. 3. Når myndigheden videresender klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen.
Stk. 4. Myndigheden skal straks underrette Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvis den, efter at klagen er videresendt til nævnet, inddrages i forhandlinger med adressaten for afgørelsen og klageren om tilpasninger af det ansøgte projekt, der er af betydning for klagen. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan sætte behandlingen af sagen i bero, indtil forhandlingerne er afsluttet. Myndigheden underretter nævnet om resultatet af forhandlingerne, når de er afsluttet.
Stk. 5. Myndighedens videresendelse af klage til og efterfølgende kommunikation om klagesagen med Miljø- og Fødevareklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Det samme gælder sager, hvor klage ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises.
Stk. 6. Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk. 2, 4. og 5. pkt., og stk. 3 ikke anvendelse.
Stk. 7. En tilladelse må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.
Stk. 8. Rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede afgørelse, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet. Klage over forbud og påbud efter § 20, stk. 7, har dog ikke opsættende virkning for den påklagede afgørelse, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet.
Regionsrådet kan ekspropriere fast ejendom, der ikke tilhører staten, og rettigheder over sådan ejendom, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for at realisere en planlægning til fremme af de formål, der er nævnt i § 1.
Stk. 2. Ved ekspropriation til erhvervelse af ejendomsret bortfalder alle rettigheder over det eksproprierede, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.
Stk. 3. Ved ekspropriationens gennemførelse finder bestemmelserne i lov om offentlige veje §§ 100-102 tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje fastsætter erstatning for ekspropriation efter stk. 1.
Stk. 5. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne og om erstatningens fastsættelse og udbetaling finder bestemmelserne i lov om offentlige veje §§ 103, 104 og 108-122 tilsvarende anvendelse.
Den, der udfører en råstofboring eller en prøvegravning i jorden, på søterritoriet eller kontinentalsoklen, skal inden 3 måneder efter udførelsen underrette De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og miljøministeren om boringens beliggenhed, de forefundne jordlag og vandstanden samt indsende prøver af de gennemborede lag. Inden for samme frist skal resultater af geofysiske undersøgelser og andre råstofundersøgelser, herunder om råstoffernes kvalitet, indberettes til De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og miljøministeren.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om udførelse af boringer efter råstoffer. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, der skal indsendes til De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og miljøministeren, og om, at oplysninger i særlige tilfælde ikke skal indberettes.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at den, der foretager råstofindvinding, skal give oplysninger om indvindingen, blandt andet om beliggenhed, art og mængde af de forekomster, der indvindes, om anvendelsen heraf, og at oplysningerne skal gives elektronisk.
Miljøministeren og et regionsråd kan på en fremmed grund lade foretage boringer, geofysiske undersøgelser og andre tekniske forarbejder og undersøgelser, som skønnes nødvendige i forbindelse med opgaver efter denne lov.
Stk. 2. Mindst 2 uger forud skal der gives skriftlig meddelelse til ejere og brugere af vedkommende ejendom eller, hvis dette ikke er muligt, ske offentliggørelse i et eller flere lokale blade.
Stk. 3. Skader, der forvoldes i forbindelse med undersøgelserne, skal erstattes.
Stk. 4. I mangel af enighed påhviler det den, der har ladet foranstaltningen udføre, at indbringe erstatningsspørgsmålet for Taksationskommissionen. Lov om offentlige veje §§ 103-106 og 112-118 finder tilsvarende anvendelse.
Regionsrådet påser for så vidt angår råstofindvinding på landjorden, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes, at påbud eller forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser overholdes.
Stk. 2. Miljøministeren påser, for så vidt angår indvinding og efterforskning af råstoffer på søterritoriet og kontinentalsoklen, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes, at påbud eller forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser overholdes.
Stk. 3. Tilsynsmyndigheden, jf. stk. 1 og 2, skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.
Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for udøvelsen af regionsrådets tilsynsvirksomhed.
Stk. 5. Miljøministeren kan bestemme, at tilsyn skal udøves af andre myndigheder.
Miljøministeren og regionsrådet eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget hertil, har uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter samt skibe eller andet indvindingsmateriel for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør af denne lov, herunder for at foretage undersøgelser af betydning for lovens formål. Legitimation skal forevises efter anmodning.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på bygninger eller dele af bygninger, der udelukkende anvendes til privat beboelse. Stk. 1 finder tilsvarende ikke anvendelse på rum på skibe, som udelukkende anvendes til privat beboelse.
Stk. 3. Politiet yder nødvendig bistand til at udnytte adgangsretten efter stk. 1.
Stk. 4. Ved eftersyn af erhvervsvirksomheder skal indehaveren og beskæftigede personer yde de i stk. 1 nævnte myndigheder fornøden vejledning og hjælp.
Den, der er ansvarlig for efterforskning efter eller indvinding af råstoffer eller for nyttiggørelse af oprensnings- og uddybningsmaterialer, skal efter anmodning fra regionsrådet eller miljøministeren give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for vurderingen af efterforskningens, indvindingens eller nyttiggørelsens indvirkning på miljøet eller andre af de forhold, der er nævnt i § 3, for eventuelle afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger og for andre forhold, der er reguleret i loven eller regler udstedt i medfør af loven. Oplysninger skal også gives efter anmodning fra andre myndigheder, der har fået tillagt opgaver eller beføjelser efter loven eller regler udstedt i medfør af loven. Myndighederne nævnt i 1. og 2. pkt., kan herunder påbyde den pågældende for egen regning
at foretage prøveudtagning, analyser og målinger af råstoffer, der indvindes eller nyttiggøres, af stoffer, der udsendes til omgivelserne, og af støj og rystelser,
at foretage prøveudtagning og analyser af materialer og produkter, der anvendes eller behandles, og af eventuelle affaldsstoffer,
at klarlægge årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden indvinding eller forurening og
at klarlægge, hvordan følgerne af indvindingen, nyttiggørelsen eller forureningen afhjælpes eller forebygges.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan revidere vilkårene i en tilladelse for at forbedre tilladelsesindehaverens egenkontrol eller opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn.
I tilfælde, hvor § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter finder anvendelse, kan regionsrådet eller miljøministeren udføre nødvendi- ge undersøgelser for den ansvarliges regning til belysning af forhold, som denne ellers er eller kunne være pålagt at afgive oplysninger om.
I tilfælde, hvor § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter finder anvendelse, eller hvor det af håndhævelsesmæssige eller miljømæssige årsager i øvrigt skønnes nødvendigt, kan regionsrådet eller miljøministeren for en afgrænset periode træffe beslutning om at udføre den kontrol, som en virksomhed ellers skulle udføre som egenkontrol, for virksomhedens regning. I afgørelsen om at overtage egenkontrollen kan myndigheden fastsætte de krav, der er nødvendige for myndighedens gennemførelse af kontrollen.
Det påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger af en ejendom eller indvindingsmateriel at berigtige et ulovligt forhold, medmindre andet følger af kapitel 7 a.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden, jf. § 31, stk. 1 og 2, kan for ejerens regning lade et påbud om at berigtige et ulovligt forhold tinglyse på ejendommen. Når forholdet er berigtiget, skal vedkommende myndighed lade påbudet aflyse fra tingbogen.
Stk. 3. I de i § 31, stk. 3, nævnte situationer skal tilsynsmyndigheden meddele den ansvarlige, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør. Dette kan ske ved meddelelse af påbud eller forbud. I den forbindelse kan tilsynsmyndigheden blandt andet
påbyde den ansvarlige at genoprette den hidtidige tilstand,
lade påbudte foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, når den fastsatte frist er udløbet,
forbyde fortsat drift og eventuelt forlange virksomheden fjernet.
Stk. 4. Tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 3 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
En miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade forstås i overensstemmelse med §§ 7-11 i miljøskadeloven.
Ved den ansvarlige for driften forstås den, der driver eller kontrollerer den erhvervsmæssige aktivitet.
Stk. 2. Ved den ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, der er forårsaget i forbindelse med håndtering af indvindingsaffald, forstås den ansvarlige for driften, uanset hvordan skaden eller den overhængende fare for en skade er sket.
Stk. 3. Ved den ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade på beskyttede arter eller naturtyper som fastlagt i §§ 7, 10 og 11 i miljøskadeloven, som ikke er omfattet af stk. 2, forstås den ansvarlige for driften, hvis skaden eller den overhængende fare for en skade skyldes uforsvarlig adfærd udvist af den pågældende.
Den ansvarlige for driften skal i tilfælde af en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade straks underrette tilsynsmyndigheden, jf. § 31, stk. 1 og 2, om alle relevante aspekter ved situationen.
Stk. 2. Den ansvarlige for driften skal straks iværksætte de nødvendige forebyggende foranstaltninger, der kan afværge en overhængende fare for en miljøskade. Den ansvarlige for driften skal, hvis en miljøskade er indtrådt, straks iværksætte ethvert praktisk gennemførligt tiltag, der kan begrænse skadens omfang og forhindre yderligere skade
Stk. 3. Tilsynsmyndigheden påser, at pligterne efter stk. 1 og 2 opfyldes, selv om der endnu ikke er truffet afgørelse efter § 33 g.
Tilsynsmyndigheden kan påbyde den ansvarlige for driften at give de oplysninger, som har betydning for vurderingen af, om der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade. Den ansvarlige for driften kan herunder påbydes for egen regning at foretage undersøgelser, analyser, måling af stoffer og lignende med henblik på at klarlægge årsagen til og virkningen af en stedfunden påvirkning af naturen eller miljøet.
Påbud efter § 33 d kan meddeles, uanset om den ansvarlige for driften har rådighed over den ejendom eller det indvindingsmateriel, hvor der er påvist en påvirkning af naturen eller miljøet. I påbuddet skal der fastsættes en pligt til retablering af ejendommen eller indvindingsmateriellet.
Stk. 2. Hvis den ansvarlige for driften ikke har rådighed over ejendommen eller indvindingsmateriellet, kan tilsynsmyndigheden meddele den, der har rådighed over ejendommen eller indvindingsmateriellet, påbud om at tåle, at undersøgelser m.v. gennemføres ved den ansvarlige for driften. Påbuddet er bindende over for den, der til enhver tid har rådighed over ejendommen eller indvindingsmateriellet.
(Ophævet)
Hvis der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade forårsaget af aktiviteter som nævnt i § 33 b, stk. 2 eller 3, som skal behandles efter miljøskadeloven, træffer tilsynsmyndigheden afgørelse herom.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at regionsrådet skal forelægge et udkast til afgørelse efter stk. 1 med henblik på at indhente en bindende udtalelse fra miljøministeren om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven. Miljøministeren kan desuden fastsætte regler om, at den bindende udtalelse først kan påklages som led i en klage over en afgørelse efter miljøskadelovens kapitel 2 eller 3.
Hvis der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, træffer tilsynsmyndigheden afgørelse herom, uanset at der ikke efter § 33 g kan træffes afgørelse om, hvem der er ansvarlig for miljøskaden.
I sager, hvor regionsrådet er tilsynsmyndighed, sender regionsrådet afgørelsen om, at der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, og det materiale, der er indgået i vurderingen af sagen, til miljøministeren. Fremsendelse skal ske samtidig med underretning af den ansvarlige herfor.
Stk. 2. Regionsrådet offentliggør afgørelsen. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om offentliggørelsen.
Stk. 4. Afgørelse om, at der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven, kan først påklages som led i en klage over en afgørelse efter miljøskadelovens kapitel 2 eller 3. Klagefristen løber i samme tidsrum som klagefristen for afgørelsen efter miljøskadeloven, og klagen skal indgives i overensstemmelse med miljøskadelovens § 52.
Hvis en klageberettiget efter § 15, stk. 2, og § 26 a, stk. 3, har formodning om en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, skal tilsynsmyndigheden på anmodning fra den klageberettigede træffe afgørelse efter § 33 g eller § 33 h.
Stk. 2. Anmodningen skal være ledsaget af relevante oplysninger om den formodede miljøskade eller den overhængende fare for en miljøskade.
Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan afvise at træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, hvis anmodningen ikke er ledsaget af oplysninger som nævnt i stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger en ansøgning om tilladelse til efterforskning og råstofindvinding skal indeholde, herunder at undersøgelsesprogrammer til brug for ansøgningen forud skal godkendes af ministeren. Det kan bestemmes, at en ansøgning skal indgives på et særligt skema.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for regionsrådenes administration af § 7.
Stk. 2. Miljøministeren kan efter forhandling med vedkommende ministre fastsætte regler for samarbejdet mellem regionsrådet og andre myndigheder.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at tilladelser efter § 7, stk. 1, i nærmere angivne tilfælde af mere vidtrækkende betydning meddeles af ministeren.
Stk. 2. Miljøministeren kan beslutte at overtage regionsrådets beføjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra miljøministeren, regionsrådet og øvrige myndigheder, som har fået tillagt beføjelser i medfør af § 38, om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, skemaer og digital signatur.
Stk. 3. En digital meddelelse anses efter denne lov for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end de i § 36 a nævnte myndigheder, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.
Miljøministeren kan pålægge regionsrådene og kommunalbestyrelserne at tilvejebringe oplysninger til brug for vurdering af forhold, der er omfattet af loven. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.
Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.
Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.
Miljøministeren kan nedsætte sagkyndige råd til at rådgive myndighederne i spørgsmål om råstoffer.
Miljøministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn efter loven.
Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål.
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler til opfyldelse af internationale overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1.
Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.
Stk. 4. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter § 7, stk. 1 og 2, og § 20 kan meddeles, samt regler om indholdet af planlægning efter § 5 a, jf. § 6.
De opgaver og beføjelser, som loven henlægger til regionsrådet, udføres for Bornholms Regionsommunes vedkommende af kommunalbestyrelsen.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de regler, der fastsættes i medfør af loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes søgsmålsfristen dog altid fra bekendtgørelsen.
Stk. 2. Spørgsmål, der kan prøves af Taksationskommissionen, jf. § 27, stk. 4, og § 30, stk. 4, kan ikke indbringes for domstolene, før Overtaksationskommissionens afgørelse foreligger.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
overtræder § 7, § 9, stk. 2, § 16, stk. 7, § 20, § 28, stk. 1, og § 33, stk. 1,
tilsidesætter vilkår eller begrænsninger, der er fastsat i en tilladelse eller i forbindelse med en anmeldelse efter loven eller efter regler udstedt i medfør af denne,
tilsidesætter forbud eller påbud efter § 7, stk. 2, § 9, stk. 2, § 20, stk. 7, § 24, stk. 1, 2. pkt., og § 31, stk. 3, eller undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er udstedt efter regler fastsat i medfør af loven,
modvirker myndighedernes adgang til ejendomme, lokaliteter, skibe eller indvindingsmateriel i strid med § 32, stk. 1, eller undlader at efterkomme en anmodning efter § 32, stk. 4,
undlader at meddele oplysninger eller afgive prøver efter § 32 a, stk. 1, eller
undlader at give underretning eller træffe foranstaltninger som nævnt i § 33 c.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller
opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under de i stk. 2 anførte omstændigheder.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 5. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2.
Stk. 6. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.
Stk. 7. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for overtrædelse m.v. som omhandlet i stk. 1 og for overtrædelser af bestemmelser i regler udstedt efter loven.
(Ophævet)
Loven træder i kraft den 1. januar 1992, dog træder § 46 i kraft den 1. august 1991.
Stk. 2. Lov nr. 237 af 8. juni 1977 om råstoffer ophæves. § 5, stk. 3 og 4, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet forbliver dog i kraft indtil 30. juni 2003 for så vidt angår andre råstoffer end sten, grus og sand.
Regler, der er udstedt efter bestemmelserne i § 46, nr. 2, og § 48, stk. 2, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat i henhold til denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 2. Frikommuneforsøg, der er godkendt efter de regler, der er nævnt i § 47, forbliver i kraft.
Afgørelser efter de regler, der er nævnt i § 46, nr. 2, § 48, stk. 2, og § 49, bevarer deres gyldighed, indtil der i medfør af loven eller regler udstedt med hjemmel i loven træffes nye afgørelser. Overtrædelse af sådanne afgørelser straffes efter de hidtil gældende regler.
(Ophævet)
Retten til råstofindvinding i henhold til anmeldelse efter § 5, stk. 1, nr. 1-3, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet bortfalder for andre råstoffer end sten, grus og sand den 1. juli 2003 jf. dog § 52 a.
Indvinding af andre råstoffer end sand, grus og sten omfattet af en anmeldelse efter § 5, stk. 1, nr. 1-3, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet må efter den 1. juli 2003 kun finde sted, såfremt der er meddelt tilladelse hertil efter § 7, stk. 1.
Stk. 2. En indehaver af en hidtil uudnyttet ret til indvinding af andre råstoffer end sand, grus og sten omfattet af en anmeldelse efter § 5, stk. 1, nr. 1-3, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet skal for at bevare retten til indvinding inden den 1. juli 2003 søge amtsrådet om tilladelse til indvinding efter § 7, stk. 1, eller meddele amtsrådet, at retten til indvinding ønskes bevaret. Herved forlænges retten til indvinding til 1. juli 2028.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke oplysninger en meddelelse om forlængelse af anmeldte rettigheder skal indeholde.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Loven træder i kraft den 1. juli 1992.
_Stk. 2-3. _ (Udelades)
Lov nr. 212 af 29. marts 1995 om ændring af lov om råstoffer3) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Loven træder i kraft den 1. juli 1995.
Lov nr. 484 af 12. juni 1996 om ændring af lov om råstoffer og lov om kontinentalsoklen indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2. Sager, der inden lovens ikrafttræden er indbragt for miljøministeren efter § 25 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 217 af 21. marts 1994 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Skov- og Naturstyrelsen, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.
Stk. 3. Regler, der er udstedt efter bestemmelserne i kapitel 4 i råstofloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 165 af 10. marts 1992, som ændret ved lov nr. 212 af 29. marts 1995, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i henhold til denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 4. Afgørelser, der er truffet efter den hidtidige lovgivning, bevarer deres gyldighed, indtil der i medfør af loven eller regler udstedt med hjemmel i loven træffes nye afgørelser, jf. dog stk. 5 og 6. Overtrædelse af afgørelser straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 5. Tilladelser udstedt efter § 19 i lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 165 af 10. marts 1992, eller efter § 15 i lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 30. januar 1989, og § 2 i lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 1. maj 1979, kan dog kun udnyttes inden for geografisk afgrænsede og miljøvurderede områder, hvortil miljøministeren har meddelt tilladelse til efterforskning eller indvinding af råstoffer efter § 20 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7. Overtrædelse af vilkår i tilladelserne straffes efter de hidtil gældende regler. Bestemmelserne i § 24, stk. 2-4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, finder også anvendelse på de i 1. pkt. nævnte tilladelser efter den hidtidige lovgivning.
Stk. 6. Uanset bestemmelsen i stk. 5, 1. pkt., kan indvindingsmateriel med tilladelse efter § 19 i lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 165 af 10. marts 1992, eller efter § 15 i lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 30. januar 1989, og § 2 i lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 1. maj 1979, uden tilladelse efter § 20 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, foretage indvinding inden for de indvindingsområder, der pr. 1. januar 1997 udlægges af miljøministeren i medfør af lovens § 22 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7.
Loven træder i kraft den 1. januar 2000, jf. dog stk. 2.
_Stk. 2-4. _ (Udelades)
Lov nr. 447 af 31. maj 2000 (Implementering af Århuskonventionen m.v.)7) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. september 2000, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2-4. (Udelades)
Lov nr. 1055 af 17. december 2002 om ændring af lov om råstoffer8) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003, § 1, nr. 1, 3 og 4, dog først den 1. juli 2003.
Stk. 2. Sager om indvinding af andre råstoffer end sand, grus og sten omfattet af en anmeldelse efter § 5, stk. 1, nr. 1-3, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet, hvor indvindingen er afsluttet inden den 1. juli 2003, behandles dog efter de hidtil gældende regler, ligesom afgørelser i sådanne sager bevarer deres gyldighed og overtrædelse heraf straffes efter de hidtil gældende regler.
Lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter9) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 178 af 24. februar 2015 (Ændringer af auktionsordningen og andre regler om indvinding af råstoffer på havet som følge af regeringens konkurrencepolitiske udspil og evaluering af råstofloven, ændringer som følge af overførelse af kystbeskyttelsesloven til Miljøministeren og præcisering af gennemførelse af havstrategirammedirektivet m.v.)29) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 1. Loven finder ikke anvendelse på verserende sager om nyttiggørelse af oprensnings- og uddybningsmateriale. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 2. Regler udstedt i medfør af § 22, stk. 1, i lov om råstoffer opretholdes, indtil de afløses af regler udstedt i medfør af § 1, nr. 17, og tilladelser udstedt i medfør af § 20, stk. 2, nr. 2, i lov om råstoffer som ændret ved denne lovs § 1, nr. 10. Tilladelser, der udstedes i medfør af § 20, stk. 2, nr. 2, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 10, og som erstatter tilsvarende tilladelser udstedt i medfør af de hidtil gældende regler, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 3. (Udelades)
Lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet30) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
Lov nr. 9 af 3. januar 1992 om naturbeskyttelse2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 93. Loven træder i kraft den 1. juli 1992.
Stk. 2-3. (Udelades)
Lov nr. 212 af 29. marts 1995 om ændring af lov om råstoffer3) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Loven træder i kraft den 1. juli 1995.
Lov nr. 484 af 12. juni 1996 om ændring af lov om råstoffer og lov om kontinentalsoklen indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2. Sager, der inden lovens ikrafttræden er indbragt for miljøministeren efter § 25 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 217 af 21. marts 1994 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Skov- og Naturstyrelsen, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.
Stk. 3. Regler, der er udstedt efter bestemmelserne i kapitel 4 i råstofloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 165 af 10. marts 1992, som ændret ved lov nr. 212 af 29. marts 1995, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i henhold til denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 4. Afgørelser, der er truffet efter den hidtidige lovgivning, bevarer deres gyldighed, indtil der i medfør af loven eller regler udstedt med hjemmel i loven træffes nye afgørelser, jf. dog stk. 5 og 6. Overtrædelse af afgørelser straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 5. Tilladelser udstedt efter § 19 i lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 165 af 10. marts 1992, eller efter § 15 i lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 30. januar 1989, og § 2 i lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 1. maj 1979, kan dog kun udnyttes inden for geografisk afgrænsede og miljøvurderede områder, hvortil miljøministeren har meddelt tilladelse til efterforskning eller indvinding af råstoffer efter § 20 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7. Overtrædelse af vilkår i tilladelserne straffes efter de hidtil gældende regler. Bestemmelserne i § 24, stk. 2-4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, finder også anvendelse på de i 1. pkt. nævnte tilladelser efter den hidtidige lovgivning.
Stk. 6. Uanset bestemmelsen i stk. 5, 1. pkt., kan indvindingsmateriel med tilladelse efter § 19 i lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 165 af 10. marts 1992, eller efter § 15 i lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 30. januar 1989, og § 2 i lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 1. maj 1979, uden tilladelse efter § 20 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, foretage indvinding inden for de indvindingsområder, der pr. 1. januar 1997 udlægges af miljøministeren i medfør af lovens § 22 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7.
vilkår om anmeldelse af det indvindingsmateriel, der anvendes, og vilkår om indretningen heraf, herunder at indvindingsmateriellet skal være udstyret med og anvende bestemt elektronisk kontroludstyr til registrering af indvindingsfartøjets position og arbejde m.v., og
yderligere vilkår til varetagelse af de hensyn, der er nævnt i § 3.
Stk. 3. Miljøministeren fastsætter i en tilladelse til efterforskning eller indvinding efter § 20 vilkår om betaling af vederlag til staten, jf. § 22 a.
Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om vederlagssatserne, herunder ændre disse eller bestemme, at disse skal indeksreguleres. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om sikkerhedsstillelse og bod, herunder om størrelsen heraf.
Stk. 7. Miljøministeren fastsætter regler om opkrævning af vederlag, herunder om betaling af renter og gebyrer, når indbetaling sker for sent, og om, at opkrævningen og administrationen af vederlaget kan henlægges til en anden statslig myndighed.
Stk. 9. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at stk. 7 og 8 ikke gælder for visse arter af afgørelser.
Stk. 10. Miljøministeren kan fastsætte regler om underretning af de klageberettigede, herunder at underretning kan ske udelukkende digitalt.
Lov nr. 19 af 13. januar 1997 (Ændring af klageregler)4) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1997.
Stk. 2. Afgørelser, der er påklaget inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende klageregler.
Lov nr. 426 af 10. juni 1997 (Regulering af fyldjord i råstofgrave)5) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1997, jf. dog stk. 2.
_Stk. 2-3. _ (Udelades)
Lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord6) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Lov nr. 19 af 13. januar 1997 (Ændring af klageregler)4) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1997.
Stk. 2. Afgørelser, der er påklaget inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende klageregler.
Lov nr. 426 af 10. juni 1997 (Regulering af fyldjord i råstofgrave)5) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1997, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-3. (Udelades)
Lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord6) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 94. Loven træder i kraft den 1. januar 2000, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-4. (Udelades)
Lov nr. 447 af 31. maj 2000 (Implementering af Århuskonventionen m.v.)7) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. september 2000, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2-4. (Udelades)
Lov nr. 1055 af 17. december 2002 om ændring af lov om råstoffer8) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003, § 1, nr. 1, 3 og 4, dog først den 1. juli 2003.
Stk. 2. Sager om indvinding af andre råstoffer end sand, grus og sten omfattet af en anmeldelse efter § 5, stk. 1, nr. 1-3, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet, hvor indvindingen er afsluttet inden den 1. juli 2003, behandles dog efter de hidtil gældende regler, ligesom afgørelser i sådanne sager bevarer deres gyldighed og overtrædelse heraf straffes efter de hidtil gældende regler.
Lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter9) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 24. Loven træder i kraft den 1. januar 2005.
Lov nr. 566 af 24. juni 2005 (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår råstofplanlægning og -indvinding på land)10) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2. Sager, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af amtsrådet, færdigbehandles af kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Forslag til den første råstofplan, der udarbejdes efter råstoflovens §§ 5 a og 6 a som affattet ved denne lov, skal offentliggøres senest den 1. januar 2008.
Stk. 4. Indtil en råstofplan efter § 5 a træder i kraft, er kommunalbestyrelsen bundet af regionplanretningslinjer for anvendelsen af arealer til udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden i en regionplan, der midlertidigt helt eller delvis er opretholdt i medfør af § 3, stk. 1 eller 2, eller § 4 i lov om ændring af lov om planlægning. (Udmøntning af kommunalreformen). Tilladelser må ikke stride mod planlægning efter lov om planlægning eller miljømålsloven.
Lov nr. 538 af 8. juni 2006 (Politi- og domstolsreform)11) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2-22 og § 106.
Stk. 2. Reglerne om retternes saglige og stedlige kompetence og om rettens sammensætning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, 55, 58-60, 77, 79, 113, 115, 122 og 123, og §§ 4-6, 8, 29, 32-40, 46, 47, 75-77, 83, 84, 87-96, 98 og 102 finder anvendelse i borgerlige sager, der anlægges efter lovens ikrafttræden, eller som henvises til behandling ved byretten i medfør af stk. 8, og i straffesager, hvor der ved lovens ikrafttræden ikke er rejst tiltale i 1. instans, jf. dog stk. 6, 2. pkt.
Stk. 3-22. (Udelades)
Lov nr. 1571 af 20. december 2006 (Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber og ændring af delegationsbestemmelser m.v. i en række love på natur- og miljøområdet)12) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 533 af 6. juni 2007 om nationalparker13) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 37. Loven træder i kraft den 1. juli 2007.
Lov nr. 507 af 17. juni 2008 (implementering af miljøansvarsdirektivet)14) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Skt. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2008, jf. dog stk. 3.
Stk. 2-4. (Udelades)
Lov nr. 508 af 17. juni 2008 (Gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse)15) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Loven træder i kraft den 1. juli 2008.
Lov nr. 1336 af 19. december 2008 (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige)16) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2. § 11 finder alene anvendelse på afgørelser om lønindeholdelse, der træffes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 515 af 12. juni 2009 (Ophævelse af fartøjsgodkendelse og modernisering af efterforsknings- og indvindingstilladelser på havet m.v.)17) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2010, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 6-11, 18 og 19, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.18)
Stk. 3. (Udelades)
Stk. 4. Indvindingstilladelser på baggrund af efterforskningstilladelser, som er givet før den 13. marts 2009, meddeles tidsbegrænset indtil den 31. december 2011 og uden krav om betaling af vederlag. Hvis særlige forhold gør sig gældende, kan tilladelserne forlænges med 1 år ad gangen i op til 2 år.
Stk. 5. Indvindingstilladelser, der udløber den 31. december 2009, kan forlænges i op til 1 år med krav om betaling af vederlag efter § 22 a. Dette gælder ikke indvindingstilladelser med fælles adgang til indvinding.
Stk. 6. Ansøgninger om efterforsknings- og indvindingstilladelse, der er modtaget efter den 13. marts 2009, behandles efter reglerne i denne lov.
Stk. 7. Til råstofindvinding efter indvindingstilladelser i områder med fælles adgang til indvinding af fælles råstofressourcer må der indtil den 31. december 2009 alene anvendes indvindingsmateriel med lastekapacitet på op til 2.000 m3.
Lov nr. 484 af 11. maj 2010 (Ændringer som følge af lov om Natur- og Miljøklagenævnet mv.)19) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-4. (Udelades)
Stk. 5. Verserende sager i Naturklagenævnet, der ikke er færdigbehandlet ved lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter lov om Natur- og Miljøklagenævnet af Natur- og Miljøklagenævnet med den i § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet nævnte sammensætning. I sager, hvor Naturklagenævnet har afholdt besigtigelse i en sag om fredning efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6, sammensættes Natur- og Miljøklagenævnet med deltagelse af de nævnsmedlemmer, der deltog i besigtigelsen.
Stk. 6. (Udelades)
Stk. 7. Miljøministeren kan i øvrigt fastsætte overgangsregler.
Lov nr. 1273 af 21. december 2011 (Digital annoncering, obligatorisk digital kommunikation, afskæring af klageadgang)20) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Loven træder i kraft den 1. januar 2012.
Lov nr. 580 af 18. juni 2012 (Reform af klagesystemet på natur- og miljøområdet m.v.)21) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2012, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. Loven finder anvendelse på afgørelser truffet i 1. instans efter lovens ikrafttræden.
Stk. 4. (Udelades)
Lov nr. 1631 af 26. december 2013 (Konsekvensændringer som følge af lov om vandplanlægning)22) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Stk. 1. (Udelades)
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 2 og 3, § 4, nr. 2, §§ 5-11, § 12, nr. 1, 3, 4 og 6, § 13, § 14, nr. 1 og 2 og 4-8, og §§ 15 og 16. Ministeren kan herunder bestemme, at ændringerne træder i kraft på forskellige tidspunkter.23)
Stk. 3. (Udelades)
Lov nr. 86 af 28. januar 2014 (Obligatorisk digital selvbetjening ved indgivelse af klage samt obligatorisk videresendelse af klage over lokalplan til Natur- og Miljøklagenævnet m.v.)24) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Stk. 1. (Udelades)
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 1-6, § 7, nr. 2 og 3, og §§ 8-25.25)
Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse for klager over afgørelser, der træffes, før loven træder i kraft. For sådanne klager finder de hidtidige regler anvendelse.
Lov nr. 80 af 28. januar 2014 (Ny regional vækst- og udviklingsstrategi, udvidelse af Danmarks Vækstråds opgaver m.v.)26) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2014.
Stk. 2-9. (Udelades)
Stk. 10. Loven finder ikke anvendelse på råstofplaner efter lov om råstoffer indtil regionsrådets vedtagelse af en regional vækst- og udviklingsstrategi i henhold til § 8 a, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10. For sådanne råstofplaner finder de hidtil gældende regler anvendelse indtil regionsrådets vedtagelse af en regional vækst- og udviklingsstrategi i henhold til § 8 a, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10.
Stk. 11. (Udelades)
Lov nr. 380 af 23. april 2014 (Flytning af myndighedskompetence fra kommunalbestyrelsen til henholdsvis staten og regionsrådet som opfølgning på evaluering af kommunalreformen)27) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Loven træder i kraft den 1. juli 2014.
Lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v.28) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 139. Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 178 af 24. februar 2015 (Ændringer af auktionsordningen og andre regler om indvinding af råstoffer på havet som følge af regeringens konkurrencepolitiske udspil og evaluering af råstofloven, ændringer som følge af overførelse af kystbeskyttelsesloven til Miljøministeren og præcisering af gennemførelse af havstrategirammedirektivet m.v.)29) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 1. Loven finder ikke anvendelse på verserende sager om nyttiggørelse af oprensnings- og uddybningsmateriale. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 2. Regler udstedt i medfør af § 22, stk. 1, i lov om råstoffer opretholdes, indtil de afløses af regler udstedt i medfør af § 1, nr. 17, og tilladelser udstedt i medfør af § 20, stk. 2, nr. 2, i lov om råstoffer som ændret ved denne lovs § 1, nr. 10. Tilladelser, der udstedes i medfør af § 20, stk. 2, nr. 2, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 10, og som erstatter tilsvarende tilladelser udstedt i medfør af de hidtil gældende regler, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 3. (Udelades)
Lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet30) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 24. Loven træder i kraft den 1. februar 2017.
Stk. 1. (Udelades)
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan efter høring af miljøministeren fastsætte overgangsregler.
Stk. 3-5. (Udelades)
Stk. 6. Verserende klagesager i Natur- og Miljøklagenævnet eller Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der ikke er færdigbehandlet ved denne lovs ikrafttræden, færdigbehandles og afgøres af Miljø- og Fødevareklagenævnet efter reglerne i denne lov. Dette gælder dog ikke verserende klagesager ved Natur- og Miljøklagenævnet, som ved lovens ikrafttræden skal færdigbehandles og afgøres af Planklagenævnet, jf. § 1 i lov om Planklagenævnet.
Stk. 7. (Udelades)
Lov nr. 1730 af 27. december 2016 (Inddragelse af kommuner og vandråd i afgrænsning af vandløb i vandområdeplaner og kvalificering af udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb samt ny organisering i Miljøministeriet)31) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende32), jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 427 af 18. december 2016 (Konsekvensændringer m.v. som følge af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM))33) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 16. maj 2017, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-9. (Udelades)
Lov nr. 720 af 8. juni 2018 (Ny kompetencefordeling og forenkling af sagsbehandling i forbindelse med kystbeskyttelse m.v.)34) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. september 2018.
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 126 af 30. januar 2021 (Ændring af handlepligten for den ansvarlige for en miljøskade, indførelse af godtgørelsesordning samt ændring af definitionen af arter og naturtyper)35) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2021.
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 900 af 21. juni 2022 (Dispensation og klagesagsbehandling m.v. på fortidsmindeomårdet)36) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2022.
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 322 af 2. april 2024 (Præcisering af kredsen af personer, der kan anmode myndighederne om at træffe foranstaltninger m.v. efter miljøskadereglerne og klage over afgørelser herom)37) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Lov nr. 614 af 11. juni 2024 om statsligt udpegede energiparker38) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 17. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Kasper Rise
/ Sidsel Bjøl
12. juni 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet), EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193.
Lovændringen, der, jf. lovens § 98, ændrer § 14 og § 16, stk. 2, i lov nr. 357 af 6. juni 1991 om råstoffer.
Lovændringen indsætter § 22 a.
Lovændringen ændrer §§ 13, 14 og 16.
Lovændringen ændrer § 10, stk. 5.
Lovændringen ændrer § 10.
Lovændringen ændrer §§ 12, 15, 26 og 26 a-b.
Lovændringen ændrer §§ 13, 20, 44, 51, 52 og 52 a.
Lovændringen ændrer §§ 32 og 44.
Lovændringen ændrer §§ 5-7, 9-13, 17, 27, 30-32, 35-37, 42 og 44 samt indsætter nye §§ 5 a og 6 a.
Lovændringen ændrer § 43.
Lovændringen ændrer § 26 og § 38.
Lovændringen ændrer § 12, § 15 og § 26 a.
Lovændringen ændrer §§ 15, 26, 26 a, 33 og 44 og indsætter nyt kapitel 7 a (§§ 33a-33j).
Lovændringen ændrer §§ 20, 24, 26 og 41.
Lovændringen ophæver § 45.
Lovændringen ophæver § 10, stk. 1, nr. 4, § 19 og § 24, stk. 2, 4 og 5, indsætter § 6 a, stk. 5 og 9, § 10, stk. 2, § 20 a, § 22 a, § 26, stk. 2, § 26 a, nr. 7 og 8, og § 34, 3. pkt., og ændrer fodnoten til lovens titel, § 6 a, stk. 5-7, § 10, stk. 1-6, § 20, § 21, § 22, § 23, stk. 1, § 24, stk. 1, 3 og 6, § 26, stk. 1-4, § 26 a, stk. 1-3, § 28, stk. 1 og 2, § 29, § 41, stk. 4 og § 44, stk. 1-3.
Bekendtgjort i Lovtidende den 14. juni 2009.
Lovændringen ophæver § 14 og § 26, stk. 4 og 5, og ændrer § 13, § 15, stk. 3, § 16, stk. 2, § 26, stk. 1 og 2, § 26 a, stk. 4, og § 26 b, stk. 2 og 4. Lov nr. 1608 af 22. december 2010 vedrører en ny affattelse af ikrafttrædelsesbestemmelsen for lov nr. 484 af 11. maj 2010, hvor det er bestemt, at lov nr. 484 af 11. maj 2010 træder i kraft den 1. januar 2011.
Lovændringen ændrer § 6 a, stk. 1, § 6 a, stk. 3, § 6 a, stk. 6, § 6 a, stk. 7, § 12, § 20 a, stk. 5, § 23, stk. 3, § 26 b, stk. 6, og § 33 i, stk. 2.
Lovændringen ændrer fodnoten til lovens titel, § 16, stk. 2, § 26 b, stk. 2, § 26 b, stk. 5, § 44, stk. 1, nr. 1, og indsætter § 16 stk. 3, § 16, stk. 4, § 26 b, stk. 3, og § 26 b, stk. 4.
Lovændringen ændrer § 5 a, stk. 3.
Bestemmelsen i § 6 i lov nr. 1631 af 26. december 2013 trådte i kraft den 1. juli 2016, jf. bekendtgørelse nr. 775 af 24. juni 2016 om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af lov om vandplanlægning).
Lovændringen ændrer § 16, stk. 2, 1. pkt., indsætter § 16, stk. 5 og 6, ændrer § 26 b, stk. 2, 1. pkt. indsætter § 26 b, stk. 5 og 6, og ændrer § 26 b, stk. 7, og § 44, stk. 1, nr. 1.
Ved bekendtgørelse nr. 57 af 23. januar 2015 om ikrafttræden af lov om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og forskellige andre love, blev det bestemt, at ændringerne trådte i kraft den 28. januar 2015.
Lovændringen ophæver § 5 a, stk. 4, og ændrer § 6 a, stk. 7.
Lovændringen ændrer § 7, stk. 1 og 2, § 9, stk. 2, § 10, stk. 1, 3, 4 og 6, § 11, stk. 1 og 2, § 12, § 13, stk. 1, § 27, stk. 1, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1, § 33 g, stk. 4, § 33 i, stk. 1 og 2, § 35, stk. 1, og § 36, stk. 2, ophæver § 13, stk. 2, og § 35, stk. 2, 2. pkt., og indsætter § 10 a.
Lovændringen ændrer § 27, stk. 3 og 5, og § 30, stk. 4.
Lovændringen ændrer fodnoten til lovens titel, § 3, 2. pkt., § 10, stk. 7, § 20, stk. 1-3, § 20 a, stk. 1, 2 og 5, § 21, stk. 1 og 2, § 22, stk. 1-3, § 22 a, stk. 4 og 5, § 23, stk. 1 og 3, § 24, stk. 2, § 26, stk. 2 og 3, § 26 a, stk. 1, nr. 9, § 28, § 44, stk. 1-3, indsætter § 7, stk. 4, § 16, stk. 8, 2. pkt., § 20, stk. 6 og 7, § 20 b, § 20 c, § 22 a, stk. 6, 2. pkt., § 26 b, stk. 8, 2. pkt., § 32 a, § 32 b, § 32 c, § 36 a, § 36 b, § 44, stk. 1, nr. 5, og ophæver § 21, stk. 3, 2. og 3. pkt., § 21, stk. 4, § 24, stk. 1, § 26, stk. 2, 2. pkt., og § 34, stk. 1, 3. pkt.
Lovændringen, hvis § 27, nr. 1, overalt i loven ændrer ”Natur- og Miljøklagenævnet” til ”Miljø- og Fødevareklagenævnet”, og som ændrer § 13, stk. 1, 1., 2. og 3. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 16, stk. 2, 1. pkt., § 26, stk. 1 og 2, og § 26 b, stk. 2, 1. pkt.
Lovændringen ændrer § 22 a, stk. 5, 7. pkt., og § 28, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2.
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 28. december 2016.
Lovændringen ændrer fodnoten til lovens titel, ophæver overskriften før § 23 og § 23 og ændrer § 26 og § 26 a.
Lovændringen ændrer § 22 a.
Lovændringen ændrer § 33 b og ophæver § 33 f og § 33 g, stk. 2 og 3.
Lovændringen ændrer § 13, stk. 1 og 2 og § 26, stk. 2.
Lovændringen ændrer § 26 a, stk. 3.
