Virksomheder skal i forbindelse med etablering, udvidelse eller omdannelse af et produktionsanlæg indhente en lang række forskellige tilladelser, dispensationer eller anmeldelser hos statslige myndigheder og kommuner, f.eks. miljøgodkendelse i miljøbeskyttelsesloven, udlednings- og tilslutningstilladelse i medfør af spildevandsbekendtgørelsen, vandindvindingstilladelse i medfør af lov om vandforsyning, byggetilladelse i medfør af byggeloven m.v.
Det foreslås i stk. 1, at loven skal have til formål at sikre et hurtigt og smidigt godkendelsesforløb for produktionsvirksomheders etablering, udvidelse eller omdannelse af produktionsanlæg på tværs af kommunale og statslige myndigheder samt at tilvejebringe attraktive arealer til industriparker forbeholdt produktionsvirksomheder.
Den foreslåede bestemmelse vil fastlægge lovens formål om at tilgodese produktionsvirksomheder ved at skabe rammevilkår, der er attraktive og konkurrencedygtige, og dermed gøre hele Danmark til et attraktivt sted at placere og udvide sin virksomhed.
Efter det foreslåede stk. 2, har loven endvidere til formål at supplere Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1735 af 13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for fremstilling af nettonulteknologiprodukter med senere ændringer og om ændring af forordning (EU) 2018/1724, herefter »NZIA-forordningen«, samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1252 af 11. april 2024 om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020, herefter »CRMA-forordningen«.
Artikel 3 i NZIA-forordningen og CRMA-forordningen, indeholder definitioner af en række begreber, herunder nettonulteknologier, strategiske nettonulprojekter og godkendelsesprocedurer.
Den foreslåede stk. 1, gengiver forordningsdefinitioner og fastsætter supplerende definitioner, som er nødvendige for den nationale efterlevelse af forordningen samt for at udvide indgangsordningen til også at omfatte andre produktionsvirksomheder.
Det foreslås i nr. 1, at definere »indgangsordningen« som en samlet, koordinerende myndighedsindgang for de af loven omfattede virksomheder til de kompetente myndigheders behandling af alle relevante tilladelser, dispensationer eller anmeldelser i forbindelse med at etablering, udvidelse eller omdannelse af produktionsanlæg.
NZIA-forordningen og CRMA-forordningen pålægger medlemsstaterne at oprette et eller flere centrale kontaktpunkter til styrkelse af Europas økosystem for fremstilling af nettonulteknologiprodukter samt for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer. Den foreslåede bestemmelse danner hjemmel for etableringen af et sådant kontaktpunkt i Erhvervsstyrelsen under navnet »indgangsordningen«.
Det foreslås i nr. 2, at definere »produktionsvirksomhed«, som virksomheder, der er omfattet af krav om miljøgodkendelse eller krav om regelmæssige tilsyn, jf. dog stk. 2.
Der er tale om en supplerende definition, som foreslås indsat, af hensyn til de virksomheder, som skal have adgang til at benytte indgangsordningen, uden at være omfattet af enten NZIA-forordningen eller CRMA-forordningen.
Den foreslåede definition skal forstås i overensstemmelse med definitionen af produktionsvirksomheder i § 11 a, stk. 12, i planloven. Det følger af denne bestemmelse, at begrebet skal forstås som virksomheder omfattet af bekendtgørelse nr. 1458 af 12. december 2017 om godkendelse af listevirksomhed, bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg, som har hjemmel i lov om miljøbeskyttelse, bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller, som har hjemmel i lov om miljøbeskyttelse, eller virksomheder anført på bilag 1 til bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., som har hjemmel i lov om miljøbeskyttelse og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
Definitionen vil således omfatte virksomheder, der har egen produktion og udvikler, producerer og fremstiller varer eller tjenesteydelser, som virksomheden videresælger til enten andre virksomheder eller til private forbrugere. Eksempler på produktionsvirksomheder er virksomheder inden for fødevare-, medicinal-, foder-, fiske-, metal-, plast-, papir-, råstofudvinding- og energiindustrien. Definitionen vil derimod ikke omfatte forsyningsvirksomheder, herunder virksomheder på el-, gas-, vand-, PtX- og fjernvarmeområdet, uanset, om de delvist måtte falde under de oven for nævnte bekendtgørelser, primærerhverv, herunder husdyrbrug, dambrug og landbrug, fiskerivirksomheder, krematorier, samt detail- og dagligvarehandel, caféer, restauranter, mindre værksteder m.v.
Det foreslås i nr. 3, at definere »kompetent myndighed« som det organ inden for den offentlige forvaltning, hvortil afgørelseskompetencen i et trin af godkendelsesforløbet, helt eller delvist er henlagt.
Den foreslåede definition skal forstås i overensstemmelse med NZIA-forordningens anvendelse af begrebet »kompetent myndighed«.
Det foreslås i nr. 4, at definere »godkendelsesprocedure« som en proces omfattet af artikel 3, nr. 19, i NZIA-forordningen.
Da definitionen allerede følger udtrykkeligt af NZIA-forordningen, er den foreslåede bestemmelse indsat med henblik på at tydeliggøre forskellen i forhold til »godkendelsesforløb«, jf. den følgende bestemmelse, som falder uden for NZIA-forordningens anvendelsesområde.
Det foreslås i nr. 5, at definere »godkendelsesforløb« som en proces, der omfatter alle relevante tilladelser, dispensationer eller anmeldelser til at bygge, udbygge og omdanne produktionsanlæg og produktionsvirksomheder, som opfylder betingelserne for at benytte indgangsordningen.
Der er tale om en supplerende definition som foreslås indsat af hensyn til de produktionsvirksomheder, som skal have adgang til at benytte indgangsordningen, uden at være omfattet af enten NZIA-forordningen eller CRMA-forordningen.
Efter den foreslåede bestemmelse vil definitionen af et godkendelsesforløb omfattealle ansøgninger og procedurer fra anerkendelse af, at ansøgningen er fuldstændig til indgangsordningens meddelelse om den samlede afgørelse. Den foreslåede definition svarer indholdsmæssigt til NZIA-forordningens artikel 3, nr. 19, og er indsat i loven af hensyn til de projekter, som falder uden for forordningens anvendelsesområde.
Det foreslås i nr. 6, at definere »produktionsanlæg« som bygninger, faciliteter og maskiner, der benyttes ved produktionen i en produktionsvirksomhed.
Efter den foreslåede bestemmelse vil en virksomhed, der er omfattet af NZIA-forordningen, CRMA-forordningen eller loven kunne benytte indgangsordningen ved ansøgning om tilladelse til etableringen, udvidelsen eller omdannelsen af en ny produktionsvirksomhed eller etableringen, udvidelse eller omdannelse af faciliteter, maskiner eller øvrige produktionsanlæg, der benyttes til produktionen.
Det foreslås i nr. 7, at definere »nettonulprojekt« som et projekt omfattet af artikel 3, nr. 16, i NZIA-forordningen.
Definitionen henviser alene til gældende ret, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for fremstilling af nettonulteknologiprodukter og om ændring af forordning (EU) 2018/1724.
Det foreslås i nr. 8, at definere »strategisk nettonulprojekt«, som et projekt omfattet af artikel 3, nr. 18, i NZIA-forordningen.
Strategiske nettonulprojekter bidrager særligt til EU´s teknologiske og industrielle modstandsdygtighed og kan, sammenlignet med almindelige nettonulprojekter, blandt andet opnå kortere lofter for sagsbehandlingstiden på mellem 9 og 12 måneder.
Definitionen henviser alene til gældende ret, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for fremstilling af nettonulteknologiprodukter og om ændring af forordning (EU) 2018/1724 om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for fremstilling af nettonulteknologiprodukter.
Det foreslås i nr. 9, at definere »investeringssum« som direkte omkostninger forbundet med etablering, udvidelse eller omdannelse af en produktionsvirksomhed eller en produktionsvirksomheds eksisterende produktionsanlæg, der er omfattet af indgangsordningen.
Den foreslåede bestemmelse indeholder en supplerende definition af hensyn til de produktionsvirksomheder, som skal have adgang til at benytte indgangsordningen, uden at være omfattet af enten NZIA-forordningen eller CRMA-forordningen. Den foreslåede definition af investeringssum skal ses i sammenhæng med kriteriet i den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 1, nr. 3 om produktionsvirksomheders adgang til at benytte indgangsordningen uden for de forordningsbestemte tilfælde, såfremt de har anlægsudgifter på over 100 mio. kr.
Det foreslås i nr. 10, at definere »industripark« som et geografisk sammenhængende areal, hvor der kan realiseres projekter til etablering, udvidelse eller omdannelse af produktionsanlæg.
Den foreslåede definition af industripark skal ses i sammenhæng med § 13 om udpegning af industriparker. Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges erhvervsministeren til efter forhandling med ministeren for byer og landdistrikter og efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse at udpege geografisk sammenhængende arealer til etablering af industriparker.
Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om afgrænsningen af produktionsvirksomheder efter forhandling med miljøministeren.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med definitionen i stk. 1, nr. 2. Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om definitionen af produktionsvirksomheder i lovens forstand, og dermed hvilke virksomheder, der skal have mulighed for at gøre brug af indgangsordningen. Det bemærkes, at regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse ikke vil ændre definitionen af produktionsvirksomheder ift. kommunernes planlægning efter planloven, idet produktionsvirksomheder i denne forbindelse fortsat er defineret i planloven. Det foreslås, at reglerne om afgrænsningen af produktionsvirksomheder i forhold til indgangsordningen vil skulle fastsættes efter forhandling med miljøministeren.
Et godkendelsesforløb kræver ofte flere godkendelser fra en række myndigheder, hvilket kan være både tids- og ressourcekrævende, ligesom det forudsætter kendskab til forløbet, herunder krav og frister. Indgangsordningen får en koordinerende rolle i forhold til produktionsvirksomheders ansøgninger til de kompetente myndigheder. Indgangsordningen kan således varetage kontakten med de kompetente myndigheder på vegne af produktionsvirksomheder. Dette kan indebære besvarelse af opfølgende spørgsmål fra de kompetente myndigheder, opfølgning på sagens fremdrift hos de kompetente myndigheder og andre relevante myndighedsopgaver.
Der er ikke efter gældende ret, hjemmel til oprettelse af et fælles myndighedskontaktpunkt for etablering, udvidelse eller omdannelse af produktionsanlæg.
Efter det foreslåede stk. 1, etableres indgangsordningen som en del af Erhvervsstyrelsen.
Indgangsordningen vil således være en del af Erhvervsstyrelsen og ikke en selvstændig myndighed.
Med det foreslåede stk. 2, fastslås det, at indgangsordningen har til opgave at sikre hurtige og smidige godkendelsesforløb for virksomheder, der ønsker at etablere, udvide eller omdanne et produktionsanlæg, som opfylder betingelserne i §§ 8 eller 10.
De foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 2 vil således muliggøre, at der under Erhvervsstyrelsen kan etableres en fælles myndighedsindgang, som kan varetage den koordinerende opgave i forhold at muliggøre hurtig og smidig myndighedsgodkendelsesproces ved virksomheders ansøgning om de nødvendige tilladelser til etablering og udvidelse af produktionsfaciliteter. Indgangsordningen vil ikke overtage partsbeføjelser, og vil følgelig ikke kunne træffe beslutninger på vegne af ansøgervirksomheder. Indgangsordningen vil ligeledes ikke sende ansøgninger om de forskellige tilladelser på vegne af virksomheden eller yde konkret indholdsmæssig rådgivning til virksomheden om ansøgninger.
Indgangsordningen får til opgave at lette og koordinere godkendelsesforløb for produktionsvirksomheder, der opfylder de i loven fastsatte betingelser. Indgangsordningens opgaver med at lette og koordinere godkendelsesforløb i medfør af bestemmelsen må ikke forveksles med indgangsordningens opgaver i forhold til godkendelsesprocedurer, jf. lovforslagets kapitel 5, og som følger af henholdsvis NZIA-forordningen og CRMA-forordningen.
Efter det foreslåede stk. 3, får indgangsordningen endvidere til opgave at informere og formidle vejledning om ansøgning om tilladelse til etablering, udvidelse eller omdannelse af produktionsanlæg.
Indgangsordningen vil gennem bl.a. formidling af vejledning, hvor det er muligt, skulle lette godkendelsesforløb for produktionsvirksomheder, eksempelvis ved at henvise til, hvor produktionsvirksomheder kan få oplysninger om forløbet, vejlede ansøgerne til at indsende fuldt oplyste ansøgninger eller på anden måde lette forløbet.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at indgangsordningen skal formidle vejledning fra de kompetente myndigheder, herunder om relevant EU-regulering inden for disse myndigheders områder, til produktionsvirksomheder om tilladelse til etablering, udvidelse eller omdannelse af produktionsvirksomheder. Produktionsvirksomheder kan således anmode indgangsordningen om vejledning inden for de kompetente myndigheders ressortområder, hvorefter indgangsordningen vejleder virksomhederne produktionsvirksomheder. Indgangsordningen yder vejledning inden for de kompetente myndigheders ressortområde i regi af disse myndigheders deltagelse i indgangsordningen. Vejledningen vil eksempelvis kunne vedrøre, hvilke krav produktionsvirksomheder skal opfylde i forbindelse med et godkendelsesforløb. Indgangsordningen vil endvidere kunne informere produktionsvirksomheder om forhold af betydning for deres igangværende eller potentielle godkendelsesforløb. Dette kunne eksempelvis være forventede sagsbehandlingstider.
Indgangsordningen kan formidle vejledning om ansøgning om tilladelse til etablering, udvidelse og omdannelse af produktionsvirksomheder, selvom der ikke formelt set er påbegyndt et godkendelsesforløb jf. § 2, nr. 5.
Efter gældende ret er der ikke særskilt hjemmel til indgangsordningens udveksling af oplysninger med andre myndigheder.
Efter det foreslåede stk. 1 kan indgangsordningen, til brug for varetagelsen af sine opgaver, udveksle oplysninger med de kompetente myndigheder.
Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at indgangsordningen har et klart grundlag til at indsamle, behandle og videregive oplysninger på tværs af indgangsordningen og de kompetente myndigheder. Det omfatter bl.a. oplysninger om ansøgervirksomheder, herunder ansøgningsmateriale fra disse samt andet materiale, som de kompetente myndigheder måtte have af relevans for godkendelsesforløbet. Det kunne også være almindelige personoplysninger, eksempelvis i form af kontaktoplysninger på medarbejdere hos ansøgervirksomheden.
Efter det foreslåede stk. 2, kan indgangsordningen på ansøgervirksomhedens vegne pålægge de kompetente myndigheder at udlevere oplysninger af betydning for godkendelsesproceduren eller godkendelsesforløbet.
Når der er tale om en udenlandsk investor, indgår Udenrigsministeriet i indgangen. Hermed sikres sammenhæng med det samlede forløb om en potentiel investering i Danmark, som Udenrigsministeriet varetager over for den udenlandske investor.
Den foreslåede bestemmelse skal give indgangsordningen bedre forudsætninger for at bistå ansøgervirksomheden i forbindelse med virksomhedens godkendelsesprocedure eller godkendelsesforløb, herunder varetage sine opgaver som samlet, koordinerende myndighedsindgang til de kompetente myndigheders behandling af alle relevante tilladelser, dispensationer eller anmeldelser i forbindelse med at etablering, udvidelse eller omdannelse af produktionsanlæg.
Da indgangsordningen etableres med denne lov, er der ikke efter gældende ret særskilt hjemmel til, at indgangsordningen kan sætte frister for de kompetente myndigheders sagsbehandlingstid og besvarelse af spørgsmål samt for produktionsvirksomheders besvarelse af spørgsmål eller indsendelse af supplerende oplysninger.
Efter det foreslåede stk. 1, kan indgangsordningen, i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver, fastsætte frister for de kompetente myndigheders sagsbehandlingstid og besvarelse af spørgsmål.
Den foreslåede bestemmelse vil give indgangsordningen mulighed for at pålægge de kompetente myndigheder at gennemføre deres sagsbehandling, herunder træffe afgørelse, og besvare spørgsmål inden for de af indgangsordningen fastsatte frister. Indgangsordningen vil i forbindelse med fastsættelsen af fristerne skulle tage højde for sagens forhold, herunder dens kompleksitet. Indgangsordningen vil derfor som udgangspunkt skulle høre den kompetente myndighed, inden indgangsordningen fastsætter en frist for den kompetente myndigheds sagsbehandlingstid.
Efter det foreslåede stk. 2, kan indgangsordningen fastsætte frister for ansøgervirksomhedens besvarelse af spørgsmål eller indsendelse af supplerende oplysninger i forbindelse med de kompetente myndigheders sagsbehandling.
Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at et godkendelsesforløb ikke trækker ud som følge af ansøgervirksomhedens manglende medvirken til sagens oplysning. Indgangsordningen vurderer selv, efter inddragelse af de kompetente myndigheder, om dette er tilfældet. Overholdes en fastsat frist ikke, kan det have betydning for beregningen af godkendelsesforløbets varighed, jf. den foreslåede bestemmelse i § 12.
Efter det foreslåede stk. 3, kan indgangsordningen forelægge de kompetente myndigheder virksomheders ansøgninger om anerkendelse som strategisk nettonulprojekt. Indgangsordningen kan i den forbindelse pålægge de kompetente myndigheder at afgive udtalelse herom inden for en frist.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de kompetente myndigheder bliver forpligtet til at komme med en udtalelse til brug for indgangsordningens vurdering i sager, hvor en virksomhed har ansøgt om anerkendelse som strategisk nettonulprojekt, jf. NZIA-forordningens artikel 13. Indgangsordningen kan i den forbindelse pålægge de kompetente myndigheder en frist for udtalelsen. I forbindelse med fastsættelsen af fristen, tager indgangsordningen højde for projektets karakter, og fastsætter en rimelig frist.
Efter det foreslåede stk. 4, fastsætter erhvervsministeren nærmere regler om processen for udpegningen af projekter som strategiske nettonulprojekter.
Den foreslåede bestemmelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at ansøgning om udvælgelse som strategisk nettonulprojekt skal foregå gennem Europa-Kommissionens digitale ansøgningsmodul og at Erhvervsstyrelsen kan dele ansøgningen med andre statslige myndigheder i forbindelse med sagsbehandlingen for at indhente en faglig udtalelse om, hvorvidt projektet omhandler en nettonulteknologi, og en vurdering af, hvorvidt og i hvilket omfang projektet lever op til kriterierne for udvælgelse, jf. artikel 13 i NZIA-forordningen.
Bestemmelsen vil endvidere indebære, at ansøgninger, der opfylder kriterierne i NZIA-forordningen vil blive forelagt erhvervsministeren med henblik på endelig udvælgelse som strategiske nettonul-projekter.
Da indgangsordningen etableres med denne lov, er der ikke efter gældende ret en pligt for andre myndigheder til at orientere indgangsordningen om sagsbehandlingsskridt og ekspeditioner i godkendelsesprocedurer som følge af NZIA-forordningen og CRMA-forordningen eller i godkendelsesforløb som defineret i denne lov.
Efter det foreslåede stk. 1, skal de kompetente myndigheder uden ugrundet ophold orientere indgangsordningen om alle væsentlige sagsbehandlingsskridt og ekspeditioner i godkendelsesproceduren eller godkendelsesforløbet.
Den foreslåede underretningspligt er en afgørende forudsætning for, at indgangsordningen kan varetage sin koordinerende opgave. En løbende orientering om væsentlige sagsbehandlingsskridt og oplysninger af betydning for godkendelsesproceduren eller godkendelsesforløbet skal sikre, at indgangsordningen til hver en tid har et overblik over status for sagsbehandlingen ved de involverede kompetente myndigheder.
»Væsentlige sagsbehandlingsskridt« vil skulle forstås i overensstemmelse med begrebet i offentlighedslovens § 13, stk. 2. Orienteringen skal foregå parallelt med, at det væsentlige sagsbehandlingsskridt foretages.
Ved »ekspeditioner« forstås øvrige, mindre skridt som skønnes relevante for indgangsordningen at være orienteret om. Forpligtelsen gælder både i forhold til godkendelsesprocedurer, jf. det foreslåede kapitel 5 og for godkendelsesforløb, jf. det foreslåede kapitel 6.
Efter det foreslåede stk. 2, skal de kompetente myndigheder udlevere oplysninger på indgangsordningens forespørgsel og inden for en frist, som indgangsordningen har fastsat.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at indgangsordningen kan pålægge de kompetente myndigheder at udlevere oplysninger, som indgangsordningen vurderer, er af relevans for godkendelsesproceduren eller godkendelsesforløbet. Ved fastsættelse af fristen vil indgangsordningen skulle tage højde for karakteren af de oplysninger, der anmodes om, ligesom indgangsordningen vil skulle lægge vægt på, at fristen er rimelig. Indgangsordningen foretager en høring af de kompetente myndigheder, inden indgangsordningen fastsætter en frist.
De kompetente myndigheders udlevering af oplysninger af betydning for godkendelsesforløbet sker forudsætningsvis med virksomhedens samtykke, idet virksomheden selv har valgt at bruge indgangsordningen.
Efter gældende ret har miljøministeren og ministeren for grøn trepart særskilte call-in beføjelser efter miljøbeskyttelsesloven § 82.
Det foreslås i stk. 1, at erhvervsministeren, miljøministeren og ministeren for grøn trepart kan bemyndige en myndighed under hvert af de pågældende ministerier til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt den pågældende minister.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at vedkommende ressortminister kan bemyndige myndigheder under sit ressort til at udøve de call-in beføjelser, som følger af bestemmelsen.
Miljøministeren og ministeren for grøn trepart kan derudover fortsat vælge at overtage sager efter eksisterende praksis efter miljøbeskyttelsesloven § 82. Det foreslåede ændrer ikke de gældende betingelser for de pågældende ministres adgang til at gøre brug af call-in beføjelserne i øvrigt.
Det foreslås i stk. 2, at miljøministeren, for produktionsvirksomheder omfattet af denne lov, som benytter indgangsordningen efter §§ 8 eller 10 og efter anmodning fra kommunalbestyrelsen samt i øvrigt i særlige tilfælde, kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser vedrørende miljøgodkendelse efter lov om miljøbeskyttelse § 33 og lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.
Udgangspunktet er, at en miljøgodkendelsessag behandles af den myndighed, der har godkendelseskompetencen efter bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Den foreslåede call-in ordning skal kun finde anvendelse i særlige tilfælde. Ved call-in efter denne lov vil der således blive lagt vægt på hensynet til national økonomisk vækst, derudover skal der sandsynliggøres en væsentlig optimering af processen ved kompetenceovergangen. Overtagelse vil som udgangspunkt ske efter kommunalbestyrelsens anmodning. Kommunalbestyrelsen kan udelukkende anmode om overtagelse, og det kan altså ikke forlanges, at miljøministeren skal overtage en sag.
Det foreslås i stk. 3, at ministeren for grøn trepart for produktionsvirksomheder omfattet af denne lov, som benytter indgangsordningen efter §§ 8 eller 10 og efter anmodning fra kommunalbestyrelsen samt i øvrigt i særlige tilfælde, kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter lov om naturbeskyttelse og lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Udgangspunktet er, at en sådan sag behandles af den myndighed, der har godkendelseskompetencen. Call-in skal kun finde anvendelse i særlige tilfælde. Ved call-in efter denne lov vil der således blive lagt vægt på hensynet til national vækst, derudover skal der sandsynliggøres en væsentlig optimering af processen ved kompetenceovergangen. Overtagelse vil som udgangspunkt ske efter kommunalbestyrelsens anmodning. Kommunalbestyrelsen kan udelukkende anmode om overtagelse, og det kan altså ikke forlanges, at ministeren for grøn trepart skal overtage en sag.
Ministeren for grøn trepart kan derudover fortsat vælge at overtage sager efter eksisterende praksis efter miljøbeskyttelsesloven § 82.
NZIA-forordningens artikel 6 og CRMA-forordningens artikel 9 pålægger medlemsstaterne at udpege ét eller flere centrale kontaktpunkter.
Efter det foreslåede stk. 1, kan virksomheder omfattet af reglerne i NZIA-forordningen benytte indgangsordningen ved ansøgning om tilladelse til etablering, udvidelse eller omdannelse af anlæg til nettonulprojekter.
Den foreslåede bestemmelse er en supplerende bestemmelse til opfyldelse af artikel 6 i NZIA-forordningen.
Efter det foreslåede stk. 2, kan også virksomheder omfattet af reglerne i CRMA-forordningen benytte indgangsordningen ved ansøgning om tilladelse til projekter der vedrører udvinding-, forarbejdning- eller genanvendelse vedrørende kritiske råstoffer.
Den foreslåede bestemmelse er en supplerende bestemmelse til opfyldelse af artikel 9 i CRMA-forordningen.
Efter det foreslåede stk. 3, fastsætter erhvervsministeren regler om henvendelse til indgangsordningen, herunder krav om digital kommunikation.
Der vil blive fastlagt regler for digital ansøgning, hvor virksomheder, der ønsker at benytte indgangsordningen skal udfylde en anmodningsblanket på hjemmesiden Virk.dk.
Hverken NZIA-forordningen eller CRMA-forordningen giver ansøgevirksomheder en egentlig ret til en fast kontaktperson ved medlemsstatens centrale kontaktpunkt.
Det foreslås i stk. 1, at ansøgervirksomheder, der opfylder betingelserne, i § 8, tildeles en kontaktperson hos indgangsordningen. Indgangsordningen er ansvarlig for at bistå ansøgervirksomheden gennem godkendelsesproceduren, herunder udarbejde en procesplan for virksomhedens samlede godkendelsesprocedure.
Formålet med det foreslåede er, at ansøgervirksomheden så vidt muligt vil skulle korrespondere med den samme person hos indgangsordningen, der kender virksomhedens sag og status herpå, så det bl.a. undgås, at virksomheden skal forklare sig forfra igen og igen. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at virksomheden vil kunne rette henvendelse til den tildelte kontaktperson, der herefter vil bistå virksomheden gennem den pågældende godkendelsesproces. En samlet procesplan med milepæle for de enkelte tilladelser, dispensationer eller anmeldelser skal bidrage til at skabe gennemsigtighed i den samlede myndighedsbehandling.
Efter det foreslåede stk. 2, vil indgangsordningen kunne afvise ansøgninger fra virksomheder, som ikke opfylder betingelserne, jf. § 8.
Den foreslåede bestemmelse tydeliggør indgangsordningens mulighed for at træffe afgørelse om afvisning af ansøgninger fra virksomheder, som ikke opfylder de forordningsbestemte betingelser for adgang til det centrale kontaktpunkt.
Da indgangsordningen etableres med denne lov, har produktionsvirksomheder ikke efter gældende ret adgang til at benytte indgangsordningen
Det foreslås i stk. 1, at produktionsvirksomheder kan benytte indgangsordningen ved ansøgning om tilladelse, dispensation eller anmeldelse til etablering, udvidelse eller omdannelse af produktionsanlæg, hvis produktionsanlægget opfylder en af betingelserne i det foreslåede nr. 1-3.
Den foreslåede bestemmelse vil fastsætte i hvilke tilfælde, produktionsvirksomheder, som defineret i lovforslagets § 2 vil have mulighed for at benytte indgangsordningen. De pågældende virksomheder vil således ikke have pligt til at anvende ordningen og kan frit vælge, om de vil undlade at anvende ordningen, eller henvende sig på et senere tidspunkt i godkendelsesforløbet. Det vil dog være en forudsætning for at anvende indgangsordningen, at virksomhederne opfylder mindst én af de tre oplistede betingelser.
Efter det foreslåede nr. 1, vil ansøgervirksomheden kunne anvende indgangsordningen, hvis virksomheden ønsker at etablere, udvide eller omdanne et produktionsanlæg i en industripark udpeget efter denne lov.
Efter det foreslåede nr. 2, vil ansøgervirksomheden kunne anvende indgangsordningen, hvis etableringen eller udvidelsen af produktionsanlægget kræver anmeldelse til, dispensation eller tilladelse fra både statslige og kommunale myndigheder.
Det foreslåede vil gælde uanset hvilke former for tilladelser, dispensationer eller anmeldelser, der er tale om. Det afgørende er, at både statslige og kommunale myndigheder er involveret i processen.
Efter det foreslåede nr. 3, vil ansøgervirksomheden kunne anvende indgangsordningen, hvis den projekterede investeringssum til etablering, udvidelse eller omdannelse af produktionsanlægget udgør mindst 100 mio. kr.
Virksomheden vil skulle være i stand til at sandsynliggøre, at den projekterede investeringssum til etablering eller udvidelse af virksomheden andrager mindst 100 mio. kr. Dokumentationen kan eksempelvis bestå af forberedelser til planer, herunder, men ikke begrænset til, indgåelse af aftaler med underleverandører eller gennem en tro- og love erklæring. Den projekterede investeringssum kan desuden sandsynliggøres gennem mere detaljeret redegørelse for de forventede udgiftsposter. Indgangsordningen kan afvise ansøgninger, hvis disse ikke opfylder kriterierne ovenfor.
Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om yderligere krav for at benytte indgangsordningen og om henvendelse til indgangsordningen, herunder krav om digital kommunikation.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at erhvervsministeren forudsættes at fastsætte supplerende kriterier, som ansøgervirksomhederne skal opfylde for at kunne benytte indgangsordningen. Den foreslåede bestemmelse vil eksempelvis gøre det muligt for erhvervsministeren at stille krav om, at produktionsvirksomheder, som ønsker at benytte indgangsordningen skal benytte sig af en særlig digital ansøgningsblanket.
Den foreslåede bestemmelse vil dog ikke være til hinder for, at en virksomhed kan kontakte indgangsordningen med henblik på at modtage vejledning inden indgangsordningen modtager ansøgningen. Bestemmelsen vil desuden ikke være til hinder for, at kontakt med indgangsordningen, der ligger efter den indledende henvendelse sker på anden vis, herunder gennem telefon og e-mail.
Da indgangsordningen etableres med denne lov, har produktionsvirksomheder ikke efter gældende ret krav på en kontaktperson, som kan at bistå virksomheden gennem hele godkendelsesforløbet.
Det foreslås i stk. 1, at ansøgervirksomheder, der opfylder kriterierne i § 10, tildeles en kontaktperson hos indgangsordningen. Indgangsordningen er ansvarlig for at bistå virksomheden gennem godkendelsesforløbet, herunder ved at udarbejde en procesplan for virksomhedens samlede godkendelsesforløb.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at virksomheder, der opfylder adgangskriterierne efter § 11 tildeles en kontaktperson hos indgangsordningen. Det vil således være den pågældende kontaktperson, der varetager al korrespondancen mellem indgangsordningen og den pågældende virksomhed. Dermed sikres det, at virksomheden ved hvilken person, der skal bistå den i godkendelsesforløbet og således, hvem den skal kontakte med spørgsmål. Desuden undgås det, at der går viden eller fremdrift tabt ved, at der er flere involverede i korrespondancen. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at flere medarbejdere hos indgangsordningen kan bistå ved behandling af sagen, herunder kontakten til kompetente virksomheder, så længe det er den samme kontaktperson, der varetager kontakten til virksomheden. Bestemmelsen er endvidere ikke til hinder for, at indgangsordningen kan udpege en ny kontaktperson ved dennes forfald, eksempelvis som følge af sygdom eller jobskifte eller i andre særlige tilfælde, eksempelvis hvis samarbejdet med virksomheden ikke fungerer optimalt. Endeligt er bestemmelsen ikke til hinder for, at en virksomhed har kontakt til indgangsordningen i de indledende faser, herunder inden der er udpeget en kontaktperson.
Indgangsordningen vil udelukkende bistå ansøgervirksomhederne, herunder formidle vejledning.
Indgangsordningen forudsættes at inddrage relevante myndigheder. Eksempelvis inddrages Udenrigsministeriet, når ansøgervirksomheden er en udenlandsk virksomhed.
Endelig skal den foreslåede samlede procesplan med milepæle for de enkelte tilladelser, dispensationer eller anmeldelser, bidrage til at skabe gennemsigtighed i den samlede myndighedsbehandling.
Efter det foreslåede stk. 2, kan indgangsordningen afvise ansøgninger fra virksomheder, som ikke opfylder betingelserne, jf. § 10.
Den foreslåede bestemmelse tydeliggør indgangsordningens mulighed for at træffe afgørelse om afvisning af ansøgninger fra produktionsvirksomheder, som ikke opfylder de i loven fastsatte betingelser for adgang til det centrale kontaktpunkt.
Der findes ikke i gældende ret hjemmel til at fastsætte en bindende frist for godkendelsesforløb som omfattet af dette lovforslag.
Efter det foreslåede stk. 1, må et godkendelsesforløb ikke overskride 18 måneder fra sagen er fuldt oplyst, til alle afgørelser er truffet, jf. dog stk. 2-7.
Fristen vil skulle regnes fra ansøgningssagen er fuldt oplyst af ansøgervirksomheden.
Fristen gælder udelukkende i forbindelse med godkendelsesforløb, hvor indgangsordningen er blevet benyttet.
Fristen svarer til den, der gælder for godkendelsesprocedurer for projekter til fremstilling af nettonulteknologi, for hvilke den årlige fremstillingskapacitet ikke opgøres i GW, efter artikel 9, stk. 2. i NZIA-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der sættes et loft for, hvor lang tid et godkendelsesforløb maksimalt må vare. Ansøgervirksomheden vil dog ikke have et retskrav efter bestemmelsen, og vil således hverken have krav på godkendelse af sin ansøgning eller kunne få erstatning for direkte eller indirekte tab som følge af, at godkendelsesforløbets varighed overstiger 18 måneder fra indledning til afslutning.
Efter det foreslåede stk. 2, kan indgangsordningen for simple godkendelsesforløb, jf. stk. 8, fastsætte en frist på 12 måneder.
Den foreslåede vil indebære, at der for simple godkendelsesforløb kan fastsættes en kortere frist på 12 måneder end den almindelige frist på 18 måneder efter stk. 1. Bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i stk. 8 om adgangen til at fastsætte regler om, hvad der skal anses for simple godkendelsesforløb i lovens forstand.
Fristen regnes fra ansøgningssagen er fuldt oplyst af ansøgervirksomheden.
Fristen gælder udelukkende i forbindelse med godkendelsesforløb, hvor indgangsordningen er blevet benyttet. Indgangen foretager en høring af kompetente myndigheder, inden indgangen fastsætter en frist.
Det foreslås i stk. 3, at hvis en miljøkonsekvensvurdering kræves i henhold til § 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), medtages de trin i vurderingen, der er omhandlet i § 20, stk. 1, i den nævnte lov, ikke i godkendelsesforløbets varighed.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at visse sagsbehandlingstrin ikke medregnes ved beregningen af godkendelsesforløbets varighed. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til NZIA-forordningens artikel 9, stk. 4.
Det foreslås i stk. 4, at hvis høringen i henhold til § 35, stk. 3, i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) viser, at der er behov for at supplere miljøkonsekvensvurderingsrapporten med yderligere oplysninger, kan indgangsordningen give ansøgervirksomheden mulighed for at fremlægge yderligere oplysninger. I så fald meddeler indgangsordningen ansøgervirksomheden den dato, hvor de yderligere oplysninger skal foreligge, hvilket tidligst skal ske 30 dage fra datoen for meddelelsen. Perioden mellem fristen for tilvejebringelsen af yderligere oplysninger og forelæggelsen af disse oplysninger medregnes ikke i godkendelsesforløbets varighed.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at godkendelsesforløbets varighed ligeledes kan forlængelses i tilfælde, hvor der er behov for at supplere miljøkonsekvensvurderingsrapporten. Såfremt ansøgervirksomheden således ikke forelægger oplysningerne inden for den tidsfrist, som indgangsordningen har fastsat, tæller fristoverskridelse ikke med i godkendelsesforløbets varighed. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til NZIA-forordningens artikel 9, stk. 5.
Det foreslås i stk. 5, at hvis godkendelse af ansøgningen kræver supplerende kommunal planlægning for områdets anvendelse, skal de trin, der følger af planloven, ikke medtages i godkendelsesforløbets varighed.
Den foreslåede bestemmelse fastslår, at i de tilfælde, hvor godkendelse af produktionsvirksomhedens ansøgning kræver supplerende kommunal planlægning for anvendelsen af det ønskede område, vil den kommunale planlægningsproces ikke skulle indgå i beregningen af godkendelsesforløbets samlede varighed. Der er tale om en særregel om fristberegning, som alene vil gælde for produktionsvirksomheder, hvis projekter ikke er omfattet af NZIA-forordningen eller CRMA-forordningen.
Det foreslås i stk. 6, at hvis godkendelse af ansøgningen kræver supplerende nettilslutning, skal de trin, der følger af planloven, ikke medtages i beregningen af godkendelsesforløbets varighed.
Den foreslåede bestemmelse fastslår, at i de tilfælde, hvor godkendelse af produktionsvirksomhedens ansøgning kræver supplerende nettilslutning, skal denne ikke skulle indgå i beregningen af godkendelsesforløbets samlede varighed. Der er tale om en særregel om fristberegning, som alene vil gælde for produktionsvirksomheder, hvis projekter ikke er omfattet af NZIA-forordningen eller CRMA-forordningen.
Det foreslås i stk. 7, at hvis en ansøgervirksomhed ikke besvarer indgangsordningens spørgsmål eller indsender supplerende oplysninger, inden for den frist der er fastsat i medfør af § 5, stk. 2, kan godkendelsesforløbets varighed forlænges svarende til fristoverskridelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at indgangsordningen vil kunne forlænge godkendelsesforløbets varighed, hvis forsinkelsen skyldes ansøgervirksomhedens egne forhold. Bestemmelsen vil pålægge ansøgervirksomheden et medansvar for godkendelsesforløbets samlede varighed i tilfælde, hvor det ikke er muligt at overholde de lovbestemte frister grundet ansøgervirksomhedens egne forhold, og disse ikke kan tilskrives indgangsordningen eller de kompetente myndigheder, som er involveret i godkendelsesforløbet.
Godkendelsesforløbets varighed efter stk. 1 og 2, vil således kunne forlænges med den tid, der går fra, at virksomheden skulle have svaret indgangsordningen, og til det tidspunkt, hvor virksomheden rent faktisk svarer indgangsordningen på dets spørgsmål eller sender de supplerende oplysninger. Indgangsordningen oplyser virksomheden, når indgangsordningen mener, at spørgsmålene er besvaret fyldestgørende eller det relevante supplerende materiale er indsendt.
Det foreslås i stk. 8, at erhvervsministeren fastsætter regler om kriterier for simple godkendelsesforløb.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at erhvervsministeren kan fastlægge nærmere kriterier for, hvornår et godkendelsesforløb efter loven vil kunne anses for simpelt, herunder at virksomhedens projekt ikke er omfattet af miljøvurderingspligt.
Det er ikke efter gældende ret muligt for erhvervsministeren at udpege geografisk sammenhængende arealer til etablering af industriparker.
Det foreslås i stk. 1, at erhvervsministeren, efter forhandling med ministeren for byer og landdistrikter og efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse, kan udpege geografisk sammenhængende arealer til etablering af industriparker, hvis de kumulative betingelser i nr. 1-5 er opfyldt.
Efter det foreslåede nr. 1, skal der være et kommunalt ønske, herunder skal der være et kommunalt engagement i at understøtte udviklingen af de indmeldte arealer.
Det er således en central forudsætning, at etableringen af industriparken hviler på et kommunalt ønske herom, hvilket blandt andet vil forudsætte, at der er opbakning i kommunalbestyrelsen.
Efter det forslåede nr. 2, skal der være en betydelig erhvervsinteresse i udpegningen af arealet.
Det forudsættes således, at der i forbindelse med det kommunale ønske om udpegningen af industriparken kan peges på et konkret behov for arealer til produktionsvirksomheder.
Efter det foreslåede nr. 3, er muligheden for udpegningen til industripark betinget af, at der enten allerede er den nødvendige erhvervsmæssige infrastruktur, herunder elnet, vand-, varme- og gasforsyning, eller hvor der planlægges herfor.
Specifikt i forhold til elnettet og gassystemet bemærkes det, at industriparker placeres, hvor der allerede er den nødvendige infrastruktur eller hvor der er planer for udbygning i henhold til Energinet og netvirksomhedernes udviklingsplaner. Alle aktører har ret til adgang til nettet på lige og gennemsigtige vilkår. De samme hensyn gør sig gældende for gassystemet.
Efter det foreslåede nr. 4 er muligheden for udpegning til industripark betinget af, at den nødvendige transportinfrastruktur allerede eksisterer, eller hvor der planlægges herfor.
Eksempler på transportinfrastruktur kan være veje, jernbaner mv.
Efter det foreslåede nr. 5, er muligheden for udpegning af industriparker, betinget af, at industriparken placeres i nærhed til arbejdskraft, herunder uddannelsesinstitutioner og internationale skoler og eksisterende erhvervsklynger.
Industriparkens placering i nærhed til arbejdskraft, herunder uddannelsesinstitutioner og internationale skoler og eksisterende erhvervsklynger er væsentligt for at sikre, at industriparken er attraktiv for både danske og udenlandske produktionsvirksomheder og kan tiltrække relevant arbejdskraft.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1-4, at der ikke kan ske udpegning efter stk. 1, hvis arealet er beskyttet efter § 3 i lov om naturbeskyttelse, hvis arealet er fredet efter kapitel 6 i lov om naturbeskyttelse og lever op til kriterierne for beskyttet natur, hvis arealet er omfattet af reglerne om naturnationalparker i lov om naturbeskyttelse eller, hvis arealet er udpeget som et Natura 2000-område efter lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder.
Efter det foreslåede, vil industriparker ikke kunne udpeges, hvor der er beskyttet natur eller naturnationalparker. Et mindre område med beskyttet natur, f.eks. en beskyttet sø (iht. lov om naturbeskyttelse § 3), vil ikke være til hinder for, at der kan udpeges en industripark rundt om det mindre område, således at det mindre område med beskyttet natur ikke udpeges som del af industriparken. Dette med henblik på, at relevante eksisterende erhvervsområder eller andre relevante områder ikke udelukkes fra at kunne blive udpeget som industripark, hvis der ligger et mindre område med beskyttet natur i disse områder. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede naturtyper.
Den fysiske planlægning af parkerne forestås af kommunalbestyrelserne efter planlovens regler. Der ændres ikke på de regler, der i dag gælder for produktionsvirksomheder, herunder miljøregulering og mulighederne for at kunne planlægge for arealer til produktionsvirksomheder.
Det foreslåede vil indebære, at industriparker skal udpeges, hvor der ikke er beskyttet natur, udpegede naturnationalparker eller fremtidige naturnationalparker, som drøftes politisk. Den statslige screening af de indmeldte arealer til industriparker vil derfor undersøge disse forhold. Det bemærkes, at der i undersøgelsen skal tages hensyn til eksisterende og fremtidige elnet- og gassystemer, herunder også fremtidig udbygning af energiinfrastrukturen. Hensynet skal også varetages ifm. den konkrete udpegning af statslige industriparker, eksempelvis ved at der friholdes arealer, også inden for industriparkerne, til det kollektive net, herunder arealer til fremtidig udvidelse og udbygning af transmissionsnettet allerede i forbindelse med udpegningen af arealer til industriparker.
I forbindelse med den politiske beslutning om udpegning af industriparker vil de øvrige nationale interesser efter planloven, inden for de konkrete arealer blive vurderet på baggrund af den statslige screening med inddragelse af relevante ressortområder. Det forventes derfor, at der som udgangspunkt ikke vil blive fremsat indsigelser fsva. nationale interesser efter udpegningen af industriparkerne.
Efter det foreslåede stk. 3 kan erhvervsministeren ved udpegning efter stk. 1 lægge særlig vægt på arealets geografiske sammenhæng med arealer udpeget som energipark efter § 3 i 1ov om statsligt udpegede energiparker.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at erhvervsministeren i forbindelse med udpegning af en industripark kan lægge særlig vægt på et areal som ligger i geografisk tilknytning eller sammenhæng med en energipark. Virksomhederne i den pågældende industripark vil f.eks. kunne udnytte de specifikke muligheder og infrastruktur, der eksisterer i energiparken, herunder muligheden for at koble sig op på strøm fra et VE-anlæg eller udnytte overskudsprodukter fra et PtX-anlæg og på den måde indgå i en forsynings- eller proceskæde sammen med vindmøller eller solcelleanlæg i en energipark.
Efter det foreslåede stk. 4, kan erhvervsministeren efter forhandling med ministeren for byer og landdistrikter fastsætte regler om ansøgning, offentliggørelse af kommunernes ansøgning, evaluering og udpegning af industriparker omfattet af stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der kan fastlægges rammer for kommuners indmelding af forslag til arealer til industriparker, som kan udpeges som industripark, herunder ved offentlig annoncering på en hjemmeside under Erhvervsministeriets ressortområde, forventeligt på Virk.dk.
Forslag, der indgives, vil blive vurderet i forhold til de betingelser, der følger af lovforslaget og regler udstedt med hjemmel heri.
Efter det foreslåede stk. 5, kan erhvervsministeren fastsætte regler om, at et areal skal ophøre med at være udpeget som industripark.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at erhvervsministeren for eventuelle statslige arealreservationer til industriparker kan fastsætte regler om, at et areal skal ophøre med at være udpeget som industripark fem år efter, at det er blevet udpeget hertil, hvis den statslige arealreservation, som er fastsat i et landsplandirektiv, der er udstedt af ministeren for byer og landdistrikter, ikke er udnyttet. Den nærmere tidsafgrænsning skal afklares endeligt i dialog med kommunerne.
Hvis der er ønske om at få udpeget et areal til industripark, der ikke ligger i umiddelbar tilknytning til eksisterende udbygget byzone, kan kommunalbestyrelsen først gennemføre kommune- og lokalplanlægning, når ministeren for byer og landdistrikter har givet tilladelse hertil eller har udstedt et landsplandirektiv, der åbner mulighed for kommunalbestyrelsens lokalplanlægning. Uudnyttede statslige arealreservationer bortfalder efter fem år, medmindre andet aftales konkret. Bestemmelser herom fastsættes i et landsplandirektiv, der udstedes af ministeren for byer og landdistrikter.
Der findes ikke i gældende ret hjemmel til, at erhvervsministeren ved digital annoncering kan indkalde ansøgninger fra kommunalbestyrelser til arealer, der kan udpeges som en industripark.
Det foreslås i stk. 1, at erhvervsministeren ved digital annoncering kan indkalde ansøgninger fra kommunalbestyrelser til arealer, der kan udpeges som industripark, jf. § 13, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil danne ramme for erhvervsministerens gennemførelse af annonceringer, i de tilfælde hvor erhvervsministeren vælger, at der skal foretages annoncering. Annonceringen vil forventeligt ske på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.
De foreslåede regler vil ikke kunne medføre et retskrav på at få udpeget det foreslåede areal som industripark. Det gælder uanset, at de fastsatte nødvendige betingelser er opfyldte.
Det foreslås i stk. 2, at ansøgninger efter stk. 1 skal indeholde en klar geografisk afgrænsning af det foreslåede areal og tilkendegivelse af, at kommunalbestyrelsen vil tilvejebringe det nødvendige plangrundlag med henblik på, at arealet kan anvendes til produktionsvirksomheder.
Afgrænsningen vil skulle angives med henvisning til kortmateriale i ansøgningen, og det vil således ikke være tilstrækkeligt, at der inden for et større område ønskes udpeget en industripark på et ubestemt areal.
Kravet vil dog ikke være til hinder for, at der under behandlingen af en ansøgning kan foretages justeringer af afgrænsningen. Det vil være muligt for erhvervsministeren i dialog med kommunalbestyrelsen både at indskrænke og udvide afgrænsningen af arealet set i forhold til det foreslåede areal. F.eks. vil det kunne vise sig nødvendigt at indskrænke arealet for at sikre, at nationale interesser ikke forhindrer arealets anvendelse til produktionsvirksomheder. Det kan endvidere vise sig hensigtsmæssigt at udvide arealet i dialog med kommunalbestyrelsen under hensyn til nærmere undersøgelser af de lokale forhold.
Ansøgningen bør i relevant omfang indeholde følgende oplysninger:
Arealets størrelse, zonestatus og eventuelle beskyttelseskrav.
Arealernes ejerforhold.
Arealernes tiltænkte anvendelse og baggrund herfor, herunder om arealet forbeholdes sektorspecifik produktion, samt om der er tale om nyetablering af produktionsfaciliteter eller anlæg i tilknytning til eksisterende produktionserhverv.
Redegørelse for de gældende miljøforhold, herunder miljøscreening, miljøvurdering samt oplysninger om andre særlige miljøforhold af betydning for vurdering af ansøgningen.
Redegørelse for særlige interesser i anvendelsen af arealet, herunder i forhold til nationale planlægningsmæssige interesser.
Redegørelse for den tiltænkte kommunale proces, herunder tidsplan for tilvejebringelse af det fornødne planlægningsmæssige grundlag, planer for modning af arealerne, samt dialog med lodsejere om arealernes anvendelse.
Et krav om, at ansøgningen skal indsendes ved digital kommunikation, vil indebære, at indmeldelse af ansøgninger som det klare udgangspunkt ikke vil kunne anses for behørigt modtaget, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.
Det foreslås i stk. 3, at før udpegning af et areal som industripark i medfør af § 13, stk. 1, skal et forslag om udpegning offentliggøres digitalt.
Det foreslåede vil betyde, at der gælder en pligt til forudgående at offentliggøre et forslag om udpegning af en industripark i form af et udkast til bekendtgørelse.
Offentliggørelse forventes at ske gennem Høringsportalen. Som supplement til den påkrævede offentliggørelse kan forslaget offentliggøres andre steder, f.eks. på Erhvervsministeriets hjemmeside.
Det foreslås i stk. 4, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om indsendelse af ansøgninger efter stk. 1, herunder om frist for indsendelse af ansøgninger, om krav til ansøgningens indhold og form og om, at ansøgninger skal indsendes digitalt.
Efter dansk ret kræver enhver delegation af myndighedsbeføjelser og -opgaver udtrykkelig lovhjemmel. Efter gældende ret er det ikke muligt for en kommunalbestyrelse at delegere sin afgørelseskompetence i sager som omhandlet i denne lov til en anden kommunalbestyrelse.
Det følger af det foreslåede stk. 1, at en kommunalbestyrelse i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om tilladelser efter denne lovs §§ 8 og 10, efter aftale med en anden kommunalbestyrelse, kan bemyndige denne til på sine vegne at udøve myndighedsopgaver og hertil knyttede opgaver efter byggeloven, lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) samt beredskabsloven og regler udstedt i medfør heraf.
Den foreslåede bestemmelse gælder for de myndighedsopgaver, som kommunalbestyrelsen, i henhold til de anførte love og regler udstedt med hjemmel i disse, varetager i forhold til projekter omfattet af dette lovforslag.
Bestemmelsen vil således give kommunalbestyrelser hjemmel til at indgå frivillige aftaler om delegation af afgørelseskompetence og varetagelse af de dermed forbundne nævnte myndighedsopgaver i de anførte sagstyper. Bestemmelsen omhandler alene de myndighedsopgaver, som kommunalbestyrelsen varetager i forhold til ansøgninger om tilladelser til projekter, som er omfattet af lovens §§ 8 og 10.
Adgangen til delegation efter den foreslåede bestemmelse er frivillig, og det vil være op til de samarbejdende kommunalbestyrelser at aftale, hvilke af de opgaver nævnt i stk. 1, delegationen skal omfatte. Samarbejdet vil også kunne omfatte dele af en opgave, herunder det sagsforberedende arbejde forud for afgørelsen i de omfattede sagstyper. Det vil i den forbindelse være den delegerende kommunalbestyrelses ansvar at sikre, at den samlede opgaveudførelse, uanset at en del af opgaven udføres i en anden kommune, overholder lovgivningens krav og sker på en forsvarlig måde, jf. nærmere nedenfor om den delegerende kommunalbestyrelses ansvar.
Der må i alle tilfælde foreligge en delegation af udførelsen af opgaverne fra én kommunalbestyrelse til en anden. Det foreslås, at der ikke fastsættes en grænse for antallet af sådanne delegationsaftaler den delegerende eller bemyndigede kommune kan indgå i. Det foreslås ligeledes, at der ikke fastsættes grænser for, hvor mange andre kommunalbestyrelser, der kan indgås sådanne delegationsaftaler med. Der er eksempelvis ikke noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen i én kommune kan indgå aftaler med flere kommunalbestyrelser om at varetage udøvelsen af de samme eller af forskellige myndighedsopgaver på deres vegne. Der er heller ikke noget til hinder for, at en kommunalbestyrelse aftaler at delegere udøvelsen af forskellige af sine myndighedsopgaver til forskellige kommunalbestyrelser.
Den bemyndigede kommunalbestyrelse vil således skulle varetage udøvelsen af opgaverne på vegne af den delegerende kommunalbestyrelse, der bevarer kompetencen til at udføre de opgaver, hvis udførelse delegeres. Dette betyder bl.a., at den delegerende kommunalbestyrelse uanset samarbejdet vil være ansvarlig for afgørelser og anden udførelse af opgaver, som er omfattet af samarbejdet. Den delegerende kommunalbestyrelse bevarer såvel det politiske som det økonomiske ansvar for de afgørelser, der træffes. Dette ansvar kan den delegerende kommunalbestyrelse ikke ved aftalen om samarbejdet frigøre sig fra.
Som følge af, at den delegerende kommunalbestyrelse bevarer ansvaret for varetagelsen af opgaverne, har den delegerende kommunalbestyrelse adgang til at fastsætte retningslinjer for udførelsen af opgaverne, som den bemyndigede kommunalbestyrelse er forpligtet til at følge. Det er således den delegerende kommunalbestyrelse, der har rådighed over, hvordan opgaver, der udføres for denne kommune, skal varetages. Den delegerende kommune vil ikke ved aftalen om samarbejdet kunne fraskrive sig retten til at fastsætte retningslinjer om udførelsen af opgaverne.
Som følge af sit ansvar for varetagelsen af de opgaver, der er omfattet af en aftale om delegation, har den delegerende kommunalbestyrelse endvidere efter forvaltningsmæssige grundsætninger en pligt – og dermed også ret – til at føre tilsyn med, hvorledes opgaverne varetages i den bemyndigede kommune. Tilsynspligten svarer til den tilsynspligt, der gælder i forhold til kommunens egen opgavevaretagelse. Tilsynspligten omfatter såvel overholdelsen af lovgivning, der gælder for opgavevaretagelsen, som overholdelsen af de retningslinjer, som kommunalbestyrelsen har fastsat for udøvelsen af opgaverne. Den delegerende kommunalbestyrelse vurderer selv, hvorledes tilsynet skal føres, herunder hvilke foranstaltninger der skal indgå i tilsynet. Tilsynet kan bl.a. gennemføres ved aftaler med den bemyndigede kommune om, at den delegerende kommunalbestyrelse løbende skal modtage på forhånd fastlagte typer af oplysninger om den bemyndigede kommunes udøvelse af opgaverne.
Se om udveksling af oplysninger den foreslåede § 17.
Tilsynet kan den delegerende kommunalbestyrelse efter almindelige principper om delegation i kommunestyret overlade til det kommunale udvalg eller den kommunale forvaltning af udøve. Den delegerende kommunalbestyrelse kan ikke ved aftalen om samarbejdet fraskrive sig pligten eller retten til at føre tilsyn med udførelsen af opgaverne i den bemyndigede kommune.
Den delegerende kommunalbestyrelse har også mulighed for af egen drift at behandle en sag, som ellers skulle være behandlet af den bemyndigede kommunalbestyrelse (call-in) med den virkning, at en sag, der er omfattet af en aftale om samarbejde, desuagtet afgøres af kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget, et stående udvalg eller af administrationen i den delegerende kommune. Heller ikke denne mulighed kan den delegerende kommunalbestyrelse fraskrive sig ved aftalen om samarbejdet.
Det forhold, at den delegerende kommune ikke ved aftale kan fraskrive sig ovennævnte beføjelser, som følger af, at denne kommune har ansvaret for varetagelsen af opgaverne, indebærer, at den efter aftalen bemyndigede kommune, så længe samarbejdet løber, må følge de delegerende kommunalbestyrelsers retningslinjer for opgavevaretagelsen samt tåle dennes tilsyn og dens anvendelse af call-in-beføjelsen. Den bemyndigede kommune er imidlertid ikke forpligtet til at indgå i et samarbejde på de betingelser, som den delegerende kommune ønsker, og er et samarbejde påbegyndt, vil den bemyndigede kommune under overholdelse af opsigelsesvilkårene i aftalen kunne opsige samarbejdet, hvis den ikke ønsker at følge retningslinjer, som den delegerende kommune fastsætter, at acceptere den delegerende kommunes tilsyn, eller at acceptere dennes anvendelse af call-in-beføjelsen.
Det anførte udelukker ikke, at den aftale, som regulerer samarbejdet, kan omfatte vilkår om den delegerende kommunes fastsættelse af retningslinjer, udførelse af tilsyn og anvendelse af call-in-beføjelsen, men den delegerende kommune vil kunne tilsidesætte sådanne vilkår – med risiko for, at den bemyndigede kommune opsiger aftalen.
At ansvaret for varetagelsen af de delegerede opgaver, uanset at samarbejdet forbliver hos den delegerende kommunalbestyrelse, indebærer, at den bemyndigede kommunalbestyrelse udfører opgaverne og handler på vegne af den delegerende kommune. Dette gælder uanset på hvilket niveau i den bemyndigede kommunale organisation, at sagen behandles.
Når den bemyndigede kommunalbestyrelse udøver opgaverne på vegne af den delegerende kommunalbestyrelse, er den ud over retningslinjer fastsat af den delegerende kommune forpligtet til at overholde den lovgivning, der gælder for opgavevaretagelsen. Dette omfatter både materielle regler for indholdet af opgavevaretagelsen og processuelle regler for sagsbehandlingen inden for det pågældende opgaveområde, herunder eksempelvis sagsbehandlingsregler. Det gælder også generel materiel lovgivning, herunder eksempelvis almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglighed, og generelle sagsbehandlingsregler i f.eks. forvaltningsloven og offentlighedsloven.
Den nævnte bestemmelse indebærer et delegationsforbud internt i kommunen, således at selve beslutningen om at indgå eller opsige en aftale om samarbejde skal behandles i kommunalbestyrelsen og ikke kan overlades til et udvalg eller til den kommunale forvaltning.
Delegationsforbuddet gælder både for den delegerende og for den bemyndigede kommunalbestyrelse i et samarbejde og foreslås med henvisning til den betydning for kommunernes forvaltning af deres opgaver, som en sådan aftale har.
Delegationsforbuddet gælder selve beslutningen om at indgå eller opsige en aftale om samarbejde, men ikke alle vilkår for samarbejdet. Det vil således være tilstrækkeligt, at kommunalbestyrelsen godkender de overordnede vilkår for aftalen eller for dens opsigelse. Bestemmelsen indebærer dermed ikke et krav om, at alle vilkår for et samarbejde skal godkendes af de deltagende kommunalbestyrelser i et møde og dermed heller ikke, at den aftale, som skal regulere samarbejdet, i sin helhed skal godkendes af kommunalbestyrelserne i et møde, eller at alle ændringer af vilkår i en sådan aftale skal godkendes på denne måde.
Specifikt i forhold til det foreslåede nr. 1, bemærkes, at de myndighedsopgaver i henhold til byggeloven, som vil kunne omfattes af en aftale om frivillig delegation er fastsat i byggelovens § 16, stk. 1 og stk. 9 om byggetilladelse og deltilladelser, samt i § 16 A om ibrugtagningstilladelse. Endvidere kan bestemmelserne i byggeloven 16 C, stk. 1-3, samt § 22, stk. 1 og stk. 5 om mulighed for lovliggørelse af ulovligt byggeri og om dispensation delegeres.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at kapitlet ligeledes finder anvendelse i forhold til afgørelser efter stk. 1, nr. 5 som træffes af samordnede redningsberedskaber, som kommunalbestyrelser har henlagt myndighedsopgaver til i henhold til beredskabslovens § 10.
I beredskabsloven er der givet to eller flere kommunalbestyrelser mulighed for at samordne deres redningsberedskaber, herunder kan kommuner henlægge myndighedsopgaver til de samordnede redningsbered-skaber/fælles beredskabskommissioner, jf. beredskabslovens § 10. Samordningen er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse.
Der er i dag 85 kommuner, der benytter sig af denne mulighed, hvilket betyder, at der er etableret 19 samordnede redningsberedskaber. De resterende 13 kommuner har hver sit kommunale redningsberedskab eller beredskabskommission.
Det følger af det foreslåede stk. 3, at beslutningen om at indgå eller opsige en aftale om bemyndigelse efter stk. 1 træffes af kommunalbestyrelsen i et møde. Dette gælder for både den kommune, som ønsker at delegere, samt den bemyndigede kommune.
Der stilles ikke formkrav til en sådan aftale, men selve beslutningen om at indgå og opsige en sådan aftale skal træffes af de pågældende kommunalbestyrelser i et møde, jf. det foreslåede stk. 3 og bemærkningerne til denne bestemmelse nedenfor.
Der foreslås heller ikke med lovforslaget bestemte krav til indholdet af en sådan aftale, men det vil være naturligt, at aftalen indeholder de nærmere vilkår for samarbejdet. Se også nedenfor om de beføjelser, som den delegerende kommunalbestyrelse ikke kan fraskrive sig som ansvarlig for varetagelsen af de delegerede opgaver.
Aftalen må også omfatte vilkår for opsigelse af aftalen.
Det følger af det foreslåede stk. 4, at den delegerende kommunalbestyrelse skal offentliggøre oplysninger om indgåelse og opsigelse af en bemyndigelse efter stk. 1.
Det foreslåede vil ikke stille formkrav til offentliggørelsen, men offentliggørelsen skal indebære, at de borgere og virksomheder i kommunen, for hvem samarbejdet henholdsvis dets ophør kan få betydning, får mulighed for at gøre sig bekendt med oplysningerne. Offentliggørelse på kommunens hjemmeside vil opfylde kravet om offentliggørelse, men kommunen vil også kunne anvende flere og andre offentliggørelsesmåder.
Delegation indebærer, at den delegerende kommunalbestyrelse bevarer ansvaret for opgavevaretagelsen for de opgaver, hvis udøvelse er delegeret. I tilfælde, hvor det følger af lovgivningen, at en beslutning skal træffes af kommunalbestyrelsen i et møde og således ikke kan delegeres til et udvalg eller til den kommunale administration, er det for at fastholde ansvaret for opgavevaretagelsen i den delegerende kommune nødvendigt at fastsætte, at beslutningen skal træffes af den delegerende kommunalbestyrelse.
Det forhold, at en kompetence i lovgivningen er tillagt kommunalbestyrelsen, er som udgangspunkt alene udtryk for, at opgaverne skal løses i kommunalt regi. Kommunalbestyrelsen har således som udgangspunkt mulighed for at delegere udøvelsen af sin kompetence til udvalg og til den kommunale administration. Kommunalbestyrelsen er dog afskåret fra at overlade udøvelsen af sin kompetence til udvalg og den kommunale administration, hvis andet følger af lovgivningen. Et sådant forbud mod delegation til udvalg og til den kommunale administration kan følge af lovgivningen, fordi det er fastsat eller forudsat i den skrevne lovgivning på de enkelte opgaveområder, at beslutning skal træffes af kommunalbestyrelsen i et møde. Det kan endvidere som følge af en sags beskaffenhed følge af uskreven lovgivning, dvs. af forvaltningsretlige grundsætninger, at behandlingen af sagen skal ske i kommunalbestyrelsen i et møde og altså ikke kan overlades til et udvalg eller til forvaltningen. Det kan f.eks. være tilfældet i sager, der på grund af deres betydning eller karakter i særlig grad forudsætter politisk behandling, bl.a. med den deraf følgende mulighed for eventuelle mindretal for at tilkendegive en afvigende opfattelse.
Det følger af det foreslåede stk. 1, at hvor en beslutning, der er omfattet af en bemyndigelse efter § 15, stk. 1, efter lovgivningen skal træffes af kommunalbestyrelsen i et møde, skal beslutningen træffes af den delegerende kommunalbestyrelse i et møde.
Den foreslåede bestemmelse vil begrænse adgangen til delegation efter § 15, stk. 1, i særlige tilfælde, hvor det enten følger af den skrevne lovgivning, eller tilfælde, hvor det som følge af sagens beskaffenhed følger af forvaltningsretlige grundsætninger, at beslutning skal træffes af kommunalbestyrelsen. Hvis det i øvrigt følger af den aftalte bemyndigelse, at opgaverne på det pågældende område generelt udøves af den bemyndigede kommune, skal denne som udgangspunkt medvirke ved forberedelsen af kommunalbestyrelsesbeslutninger omfattet af den foreslåede bestemmelse. Noget andet kan dog følge af den indgåede aftale eller af retningslinjer eller call-in-beslutninger fra den delegerende kommunalbestyrelse.
For beslutninger efter den foreslåede bestemmelse, gælder de sædvanlige regler om forberedelse af kommunalbestyrelsesbeslutninger, som følger af lov om kommunernes styrelse og forvaltningsretlige grundsætninger. Dette indebærer bl.a., at beslutningerne som udgangspunkt skal forberedes gennem udvalgsbehandling i den delegerende kommune.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at klager over afgørelser, der er truffet efter en bemyndigelse efter § 15, stk. 1, ikke kan indbringes for den delegerende kommunalbestyrelse.
Den foreslåede bestemmelse præciserer, at der ved delegation mellem sideordnede myndigheder ikke er rekursadgang til den delegerende myndighed. For de berørte borgere og virksomheder, vil dette ikke medføre en ringere retsstilling end, hvis den delegerende kommune selv havde behandlet sagen, idet en borger normalt ikke har krav på, at kommunalbestyrelsen behandler en klage over forvaltningens afgørelse.
Bestemmelsen vil indebære, at klage over afgørelser, der er truffet efter en bemyndigelse efter det foreslåede § 15, stk. 1, skal indbringes for den myndighed, der er klageinstans i forhold til den delegerende kommunalbestyrelses afgørelser i den pågældende sagstype.
Efter det forvaltningsretlige sagsoplysningsprincip, har den myndighed, der skal træffe afgørelse i en konkret sag, som det klare udgangspunkt ansvaret for, at den pågældende sag bliver tilstrækkeligt oplyst til, at myndigheden kan træffe en korrekt afgørelse.
Det følger af det foreslåede stk. 1, at en kommunalbestyrelse, der er bemyndiget efter lovforslagets § 15, stk. 1, til brug for udøvelsen af en opgave omfattet af bemyndigelsen kan afkræve den delegerende kommunalbestyrelse enhver oplysning, der er nødvendig for udøvelsen af opgaven.
Det foreslåede vil fastsætte visse særlige regler om udveksling af oplysninger mellem den delegerende og den bemyndigede kommunalbestyrelse. Oplysningerne, der vil kunne udveksles i medfør af bestemmelsen, vil være oplysninger, der relaterer sig til og er nødvendige for stillingtagen til de tilladelser, dispensationer eller anmeldelser m.v., der behandles i medfør af denne lov. Typisk vil der således være tale om oplysninger om fysiske forhold, arten af den påtænkte produktion, byggetekniske oplysninger og andre konkrete oplysninger relateret til projekter om produktionsanlæg. Bestemmelsen skal sikre, at den bemyndigede kommunalbestyrelse forsynes med alle relevante oplysninger af betydning for sagens afgørelse, som den delegerende kommunalbestyrelse er i besiddelse af.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at den bemyndigede kommunalbestyrelse, der har fået delegeret en opgave efter § 15, stk. 1, kan afkræve den delegerende kommunalbestyrelse enhver oplysning der er nødvendig til brug for den bemyndigede kommunalbestyrelses varetagelse af en opgave, når oplysningen er tilgået den bemyndigede kommunalbestyrelse som følge af bemyndigelsen.
Den delegerende kommunalbestyrelse kan efter stk. 2, alene afkræve den bemyndigede kommunalbestyrelse de oplysninger, der er nødvendige for at varetage andre opgaver, som efter lovgivningen påhviler den. Disse opgaver omfatter bl.a. den delegerende kommunes løbende tilsyn med den bemyndigede kommunes udøvelse af opgaverne. Stk. 2 omfatter således også den delegerende kommunes eventuelle løbende indhentelse af oplysninger fra den bemyndigede kommune som led i dette tilsyn.
Det følger af det foreslåede stk. 3, at den bemyndigede og den delegerende kommunalbestyrelse kan udveksle almindelige oplysninger efter stk. 1 og 2 om ansøgerens rent private forhold uden ansøgerens samtykke i sager, som behandles efter en bemyndigelse efter § 15, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der i sager angående etablering og udvidelse af produktionsanlæg, der rejses ved ansøgning og som behandles efter en bemyndigelse efter den foreslåede § 15, stk. 1, kan udveksles almindelige oplysninger efter stk. 1 og 2, om ansøgerens rent private forhold mellem den bemyndigede og den delegerende kommunalbestyrelse uden ansøgerens samtykke.
Det følger af det foreslåede stk. 4, at en kommunalbestyrelse, der er bemyndiget efter 15, stk. 1, kan til brug for kommunalbestyrelsens udøvelse af en opgave omfattet af bemyndigelsen indhente de samme oplysninger fra andre offentlige myndigheder og fra private, som ifølge lovgivningen ville kunne indhentes af den delegerende kommunalbestyrelse, hvis denne havde varetaget opgaven.
Efter bestemmelsen vil den bemyndigede kommunalbestyrelse få samme adgang til at indhente oplysninger, som den delegerende kommunalbestyrelse ville have haft, hvis den selv havde varetaget udøvelsen af opgaven.
Bestemmelsen gælder alle oplysninger og uanset om oplysningerne behandles manuelt eller elektronisk.
Det forudsættes ved videregivelse af oplysninger efter stk. 1-4, at den kommunalbestyrelse, der modtager oplysningerne, har et sagligt begrundet behov herfor med henblik på udførelsen af de pågældende opgaver. Den bemyndigede kommunalbestyrelse kan således efter stk. 1, alene afkræve den delegerende kommunalbestyrelse de oplysninger, der er nødvendige for at udøve den delegerede opgave.
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Det foreslås i stk. 2, at loven ikke finder anvendelse på godkendelsesforløb eller godkendelsesprocedurer, som er iværksat før den 30. december 2024. for sådanne godkendelsesforløb eller godkendelsesprocesdurer finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse vil fastsætte, at virksomheder, der har iværksat et godkendelsesforløb inden forordningen trådte i kraft med virkning fra den 30. december 2024, ikke kan gøre brug af indgangsordningen. En virksomhed, der har iværksat et godkendelsesforløb efter forordningens ikrafttrædelse kan således gøre brug af indgangsordningen. I sådanne tilfælde tager beregningen i forhold til lofterne for sagsbehandlingstiden udgangspunkt i tidspunktet for virksomhedens henvendelse til indgangsordningen.
Det følger af det foreslåede nr. 1, at der i fodnoten til lovens titel indsættes som 2. til 4. punktum, at der i loven er medtaget en bestemmelse fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1735 af 13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for fremstilling af nettonulteknologiprodukter og om ændring af forordning (EU) 2018/1724, EU-Tidende. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af bestemmelsen i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.
Den foreslåede tilføjelse vil supplere lovens EU-note med angivelsen af, at der med lovforslaget vil blive indført en bestemmelse i undergrundsloven, som gengiver en bestemmelse fra NZIA-forordningen. Tilføjelsen vil endvidere understrege, at NZIA-forordningen gælder umiddelbart i medlemsstaterne uafhængigt af national lovgivning.
Til nr. 2
Efter forordningens artikel 21(1), litra b, skal medlemsstaterne forpligte enheder, der er eller har været indehavere af en tilladelse som defineret i artikel 1, nr. 3), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF på deres område, til uden at kunne blive gjort erstatningsansvarlig herfor at gøre alle geologiske data vedrørende nedlagte produktionsanlæg eller produktionsanlæg, hvis nedlæggelse er blevet anmeldt til den kompetente myndighed, og, hvis de foreligger, økonomiske vurderinger af de respektive omkostninger ved at muliggøre CO2-injektion offentligt tilgængelige, medmindre enheden har ansøgt om en efterforskningstilladelse i overensstemmelse med direktiv 2009/31/EF, herunder data om: i) hvorvidt lokaliteten er egnet til bæredygtig, sikker og permanent CO2-injektion og –lagring og ii) hvorvidt der forefindes eller er behov for transportinfrastruktur og –former, der egner sig til at transportere CO2 sikkert frem til lokaliteten. Der eksisterer ikke regler i undergrundsloven eller anden lovgivning om offentliggørelse af økonomiske vurderinger om lagring af CO2, for selskaber med tilladelse til indvinding af kulbrinter.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i undergrundslovens § 34 c, stk. 1 at rettighedshavere med en tilladelse efter § 5 til indvinding af kulbrinter for alle anlæg, der har fået godkendt en indvindingsplan efter § 10 om at overgå til en afviklingsfase, skal offentliggøre økonomiske vurderinger af omkostningerne ved at muliggøre CO2-injektion, herunder data om hvorvidt lokaliteten er egnet til bæredygtig, sikker og permanent CO2-injektion og -lagring, samt hvorvidt der forefindes eller er behov for transportinfrastruktur og -former, der egner sig til at transportere CO2 sikkert frem til lokaliteten, såfremt sådanne oplysninger findes.
Den foreslåede bestemmelse i nr. 2, vil medføre, at selskaber med en tilladelse til olie- og gasindvinding efter undergrundslovens § 5, vil blive forpligtet til at offentliggøre data om økonomiske vurderinger af omkostningerne ved at muliggøre CO2-injektion for så vidt angår produktionsanlæg som er anmeldt til afvikling, såfremt sådanne oplysninger måtte findes. Dette omfatter også anlæg, der er blevet anmeldt til afvikling, herunder også anlæg, der er afviklet, inden lovens ikrafttrædelse. Forpligtelsen vil omfatte data om, hvorvidt lokaliteten vil være egnet til bæredygtig, sikker og permanent CO2-injektion og –lagring, samt hvorvidt der forefindes eller er behov for transportinfrastruktur og former, der egner sig til at transportere CO2 sikkert frem til lokaliteten, såfremt disse findes.
Offentliggørelse vil som udgangspunkt skulle ske på virksomhedens hjemmeside på en måde, der er nemt tilgængelig for interesserede parter.
Formålet med offentliggørelse er at udbrede viden om vurderinger af omkostningerne ved geologisk lagring i det pågældende område.
Det fremgår af forordningens artikel 23(1), litra b, at rettighedshavere ikke kan blive gjort erstatningsansvarlig for offentliggørelsen af den omtalte data. Rettighedshaveren vil i overensstemmelse hermed ikke kunne gøres erstatningsansvarlig for overholdelse af forpligtelsen.
Bestemmelsen vil blive anvendt således, at klima-, energi- og forsyningsministeren i forbindelse med afgørelser efter § 10 i undergrundsloven om overgang til afviklingsfase for et givent felt påser, at rettighedshaveren offentliggør oplysninger, som beskrevet i bestemmelsen. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i den forbindelse anmode rettighedshaveren om at oplyse, hvorvidt rettighedshaveren ligger inde med oplysninger eller ej. Der vil kunne meddeles påbud om opfyldelse, jf. undergrundslovens § 25, stk. 1, og manglende efterlevelse af påbud vil kunne straffes, jf. undergrundslovens § 38, stk. 1, nr. 3.
Det følger desuden af den foreslåede stk. 2, at bestemmelsens stk. 1, ikke finder anvendelse, for rettighedshavere, der har ansøgt om en efterforskningstilladelse til lagring af CO2 efter kapitel 6 i undergrundsloven.
Bestemmelsen vil medføre, at forpligtelsen til at offentliggøre de data, der er angivet i § 34 c, stk. 1, ikke finder anvendelse, såfremt virksomheden har ansøgt om en efterforskningstilladelse til at lagre CO2 efter undergrundslovens kapitel 6.
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
Det bemærkes, at undergrundsloven ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 43.
Officielle noter
EU Noter
I loven er der medtaget bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1735 af 13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for fremstilling af nettonulteknologiprodukter og om ændring af forordning (EU) 2018/1724, EU-Tidende, L 2024/1735 af 28. juni 2024, samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1252 af 11. april 2024 om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020, EU-Tidende, L 2024/1252 af 3. maj 2024. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af bestemmelserne i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.
Lov om én indgang for produktionsvirksomheder og statslig ud...
Gældende
LOV nr 697 af 20/06/2025
Erhvervsministeriet
Ændringer:
0
Lov om én indgang for produktionsvirksomheder og statslig udpegning af industriparker
VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Loven har til formål at sikre et hurtigt og smidigt godkendelsesforløb for produktionsvirksomheders etablering, udvidelse eller omdannelse af produktionsanlæg på tværs af kommunale og statslige myndigheder og at tilvejebringe attraktive arealer til industriparker forbeholdt produktionsvirksomheder.
Stk. 2. Loven har endvidere til formål at supplere Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1735 af 13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for fremstilling af nettonulteknologiprodukter og om ændring af forordning (EU) 2018/1724 med senere ændringer (NZIA-forordningen) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1252 af 11. april 2024 om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020 med senere ændringer (CRMA-forordningen).
Indgangsordningen: En samlet, koordinerende myndighedsindgang for de virksomheder, der er omfattet af loven, til de kompetente myndigheders behandling af alle relevante tilladelser, dispensationer eller anmeldelser i forbindelse med etablering, udvidelse eller omdannelse af produktionsanlæg.
Produktionsvirksomhed: En virksomhed, der er omfattet af krav om miljøgodkendelse eller krav om regelmæssige tilsyn, jf. dog stk. 2.
Kompetent myndighed: Det organ inden for den offentlige forvaltning, hvortil afgørelseskompetencen i et givent trin af et godkendelsesforløb helt eller delvis er henlagt.
Godkendelsesprocedure: Proces omfattet af artikel 3, nr. 19, i NZIA-forordningen.
Godkendelsesforløb: Proces, der omfatter alle relevante tilladelser, dispensationer eller anmeldelser i forbindelse med etablering, udvidelse eller omdannelse af produktionsanlæg, som opfylder betingelserne for at benytte indgangsordningen.
Produktionsanlæg: Bygninger, faciliteter og maskiner, der benyttes ved produktionen i en produktionsvirksomhed.
Nettonulprojekt: Projekt omfattet af artikel 3, nr. 16, i NZIA-forordningen.
Strategisk nettonulprojekt: Projekt omfattet af artikel 3, nr. 18, i NZIA-forordningen.
Investeringssum: Direkte omkostninger forbundet med etablering, udvidelse eller omdannelse af en produktionsvirksomhed eller et produktionsanlæg.
Industripark: Et geografisk sammenhængende areal, hvor der kan realiseres projekter til etablering, udvidelse eller omdannelse af produktionsanlæg.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med miljøministeren nærmere regler om afgrænsningen af produktionsvirksomheder.
Kapitel 3
Indgangsordningen og kompetente myndigheders opgaver
Indgangsordningen etableres som en del af Erhvervsstyrelsen.
Stk. 2. Indgangsordningen har til opgave at sikre hurtige og smidige godkendelsesforløb for virksomheder, der ønsker at etablere, udvide eller omdanne et produktionsanlæg, som opfylder betingelserne i §§ 8 eller 10.
Stk. 3. Indgangsordningen har endvidere til opgave at informere og formidle vejledning om ansøgning om tilladelse til etablering, udvidelse eller omdannelse af produktionsanlæg.
Indgangsordningen kan til varetagelsen af sine opgaver udveksle oplysninger med de kompetente myndigheder.
Stk. 2. Indgangsordningen kan på ansøgervirksomhedens vegne pålægge de kompetente myndigheder at udlevere oplysninger af betydning for godkendelsesproceduren eller godkendelsesforløbet.
Indgangsordningen kan i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver fastsætte frister for de kompetente myndigheders sagsbehandlingstid og besvarelse af spørgsmål.
Stk. 2. Indgangsordningen kan fastsætte frister for ansøgervirksomhedens besvarelse af spørgsmål og indsendelse af supplerende oplysninger i forbindelse med de kompetente myndigheders sagsbehandling.
Stk. 3. Indgangsordningen kan forelægge de kompetente myndigheder virksomheders ansøgninger om anerkendelse som strategisk nettonulprojekt. Indgangsordningen kan i den forbindelse pålægge de kompetente myndigheder at afgive udtalelse herom inden for en frist.
Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om processen for udpegning af projekter som strategiske nettonulprojekter.
De kompetente myndigheder orienterer uden ugrundet ophold indgangsordningen om alle væsentlige sagsbehandlingsskridt og ekspeditioner i godkendelsesproceduren eller godkendelsesforløbet.
Stk. 2. De kompetente myndigheder udleverer efter anmodning fra indgangsordningen oplysninger til indgangsordningen inden for en frist, som indgangsordningen har fastsat.
Erhvervsministeren, miljøministeren og ministeren for grøn trepart kan bemyndige en myndighed under hvert af de pågældende ministerier til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt den pågældende minister.
Stk. 2. Miljøministeren kan for virksomheder omfattet af denne lov, som benytter indgangsordningen efter §§ 8 eller 10, efter anmodning fra kommunalbestyrelsen og i øvrigt i særlige tilfælde beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser vedrørende miljøgodkendelse efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Stk. 3. Ministeren for grøn trepart kan for virksomheder omfattet af denne lov, som benytter indgangsordningen efter §§ 8 eller 10, efter anmodning fra kommunalbestyrelsen og i øvrigt i særlige tilfælde beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter lov om naturbeskyttelse og lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Virksomheder omfattet af reglerne i NZIA-forordningen kan benytte indgangsordningen ved ansøgning om tilladelse vedrørende etablering, udvidelse eller omdannelse af anlæg til nettonulprojekter.
Stk. 2. Virksomheder omfattet af reglerne i CRMA-forordningen kan benytte indgangsordningen ved ansøgning om tilladelse til projekter, der vedrører udvinding, forarbejdning eller genanvendelse af kritiske råstoffer.
Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter regler om henvendelse til indgangsordningen, herunder krav om digital kommunikation.
Ansøgervirksomheder, der opfylder betingelserne i § 8, tildeles en kontaktperson hos indgangsordningen. Indgangsordningen er ansvarlig for at bistå ansøgervirksomheden gennem godkendelsesproceduren, herunder ved at udarbejde en procesplan for virksomhedens samlede godkendelsesprocedure.
Stk. 2. Indgangsordningen kan afvise ansøgninger fra virksomheder, som ikke opfylder betingelserne, jf. § 8.
Produktionsvirksomheder kan benytte indgangsordningen ved ansøgning om tilladelse, dispensation eller anmeldelse vedrørende etablering, udvidelse eller omdannelse af produktionsanlæg til både statslige og kommunale kompetente myndigheder, hvis
produktionsanlægget skal etableres, udvides eller omdannes i en industripark udpeget efter denne lov,
etableringen, udvidelsen eller omdannelsen af produktionsanlægget kræver anmeldelse til eller dispensation eller tilladelse fra både statslige og kommunale myndigheder eller
den projekterede investeringssum til etableringen, udvidelsen eller omdannelsen af produktionsanlægget udgør mindst 100 mio. kr.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om yderligere krav for at benytte indgangsordningen og om henvendelse til indgangsordningen, herunder krav om digital kommunikation.
Ansøgervirksomheder, der opfylder kriterierne i § 10, tildeles en kontaktperson hos indgangsordningen. Indgangsordningen er ansvarlig for at bistå ansøgervirksomheden gennem godkendelsesforløbet, herunder ved at udarbejde en procesplan for virksomhedens samlede godkendelsesforløb.
Stk. 2. Indgangsordningen kan afvise ansøgninger fra virksomheder, som ikke opfylder betingelserne, jf. § 10.
Et godkendelsesforløb må ikke overskride 18 måneder, fra sagen er fuldt oplyst, til alle afgørelser er truffet, jf. dog stk. 2-7.
Stk. 2. For simple godkendelsesforløb, jf. stk. 8, kan indgangsordningen fastsætte en frist på 12 måneder.
Stk. 3. Kræves en miljøkonsekvensvurdering i henhold til § 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), medtages de trin i vurderingen, der er omhandlet i § 20, stk. 1, i den nævnte lov, ikke i godkendelsesforløbets varighed.
Stk. 4. Viser høringen i henhold til § 35, stk. 3, i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), at der er behov for at supplere miljøkonsekvensvurderingsrapporten med yderligere oplysninger, kan indgangsordningen give ansøgervirksomheden mulighed for at fremlægge yderligere oplysninger. I så fald meddeler indgangsordningen ansøgervirksomheden den dato, hvor de yderligere oplysninger skal foreligge, hvilket tidligst kan være 30 dage fra datoen for meddelelsen. Perioden mellem fristen for tilvejebringelsen af yderligere oplysninger og forelæggelsen af disse oplysninger medregnes ikke i godkendelsesforløbets varighed.
Stk. 5. Kræver godkendelse af ansøgningen supplerende kommunal planlægning for områdets anvendelse, medtages de trin, der følger af lov om planlægning, ikke i godkendelsesforløbets varighed.
Stk. 6. Kræver godkendelse af ansøgningen supplerende nettilslutning, medtages de trin, der følger af lov om planlægning, ikke i godkendelsesforløbets varighed.
Stk. 7. Hvis en ansøgervirksomhed ikke besvarer indgangsordningens spørgsmål eller indsender supplerende oplysninger inden for den frist, der er fastsat i medfør af § 5, stk. 2, kan godkendelsesforløbets varighed forlænges svarende til fristoverskridelsen.
Stk. 8. Erhvervsministeren fastsætter regler om kriterier for simple godkendelsesforløb.
Erhvervsministeren kan efter forhandling med ministeren for byer og landdistrikter og efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse udpege geografisk sammenhængende arealer til etablering af industriparker, hvis
der er et kommunalt ønske om, herunder et kommunalt engagement i, at understøtte udviklingen af de foreslåede arealer,
der er en betydelig erhvervsinteresse,
der er den nødvendige erhvervsmæssige infrastruktur, herunder elnet, vand og varme- og gasnet, eller der planlægges herfor,
der er den nødvendige transportinfrastruktur eller der planlægges herfor og
der i nærheden er arbejdskraft, uddannelsesinstitutioner, internationale skoler og erhvervsklynger.
Stk. 2. Der kan ikke ske udpegning efter stk. 1, hvis arealet er
beskyttet efter § 3 i lov om naturbeskyttelse,
fredet efter kapitel 6 i lov om naturbeskyttelse og lever op til kriterierne for beskyttet natur,
omfattet af reglerne om naturnationalparker i lov om naturbeskyttelse eller
udpeget som et Natura 2000-område efter lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan ved udpegning efter stk. 1 lægge særlig vægt på arealets geografiske sammenhæng med arealer udpeget som energipark efter § 3 i lov om statsligt udpegede energiparker.
Stk. 4. Erhvervsministeren kan efter forhandling med ministeren for byer og landdistrikter fastsætte regler om kommunalbestyrelsens ansøgning, offentliggørelse af kommunalbestyrelsens ansøgning, evaluering og udpegning af arealer omfattet af stk. 1.
Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at et areal skal ophøre med at være udpeget som industripark.
Erhvervsministeren kan ved digital annoncering indkalde ansøgninger fra kommunalbestyrelser til arealer, der kan udpeges som industripark, jf. § 13, stk. 1.
Stk. 2. Ansøgninger efter stk. 1 skal indeholde en klar geografisk afgrænsning af det foreslåede areal og tilkendegivelse af, at kommunalbestyrelsen vil tilvejebringe det nødvendige plangrundlag, med henblik på at arealet kan anvendes til produktionsvirksomheder.
Stk. 3. Før udpegning af et areal som industripark i medfør af § 13, stk. 1, skal et forslag om udpegning offentliggøres digitalt.
Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om indsendelse af ansøgninger efter stk. 1, herunder om frist for indsendelse af ansøgninger, om krav til ansøgningers indhold og form og om, at ansøgninger skal indsendes digitalt.
I forbindelse med behandlingen af ansøgninger om tilladelser efter §§ 8 og 10 kan en kommunalbestyrelse efter aftale med en anden kommunalbestyrelse bemyndige denne til på sine vegne at varetage myndighedsopgaver og hertil knyttede opgaver efter følgende bestemmelser og regler udstedt i medfør af:
§ 16, stk. 1 og 9, § 16 A, § 16 C, stk. 1-3, og § 22, stk. 1 og 5, i byggeloven.
§§ 16-19, jf. § 65, stk. 1 og 2, i lov om naturbeskyttelse.
§ 19, § 28, stk. 1 og 3, og § 33, stk. 1 og 2, i lov om miljøbeskyttelse.
§ 21, stk. 1, og § 25, stk. 1, i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
§§ 34-37 i beredskabsloven.
Stk. 2. Dette kapitel finder ligeledes anvendelse for afgørelser efter stk. 1, nr. 5, som træffes af samordnede redningsberedskaber, som kommunalbestyrelser har henlagt myndighedsopgaver til i henhold til beredskabslovens § 10.
Stk. 3. Beslutningen om at indgå eller opsige en aftale om bemyndigelse efter stk. 1 træffes af kommunalbestyrelsen i et møde. Dette gælder for både den kommunalbestyrelse, som ønsker at delegere, og den bemyndigede kommunalbestyrelse.
Stk. 4. Den delegerende kommunalbestyrelse skal offentliggøre oplysninger om indgåelse og opsigelse af en aftale om bemyndigelse efter stk. 1.
Hvor en beslutning, der er omfattet af en bemyndigelse efter § 15, stk. 1, efter lovgivningen skal træffes af kommunalbestyrelsen i et møde, skal beslutningen træffes af den delegerende kommunalbestyrelse i et møde.
Stk. 2. Klage over afgørelser, der er truffet efter en bemyndigelse efter § 15, stk. 1, kan ikke indbringes for den delegerende kommunalbestyrelse.
En kommunalbestyrelse, der er bemyndiget efter § 15, stk. 1, kan til brug for sin varetagelse af en opgave omfattet af bemyndigelsen afkræve den delegerende kommunalbestyrelse enhver oplysning, der er nødvendig for varetagelsen af opgaven.
Stk. 2. En kommunalbestyrelse, der har delegeret en opgave efter § 15, stk. 1, kan afkræve den bemyndigede kommunalbestyrelse enhver oplysning, der er nødvendig til brug for den delegerende kommunalbestyrelses varetagelse af en opgave, når oplysningen er tilgået den bemyndigede kommunalbestyrelse som følge af bemyndigelsen.
Stk. 3. Den bemyndigede og den delegerende kommunalbestyrelse kan i sager, som behandles efter en bemyndigelse efter § 15, stk. 1, udveksle almindelige oplysninger efter stk. 1 og 2 om ansøgerens rent private forhold uden ansøgerens samtykke.
Stk. 4. En kommunalbestyrelse, der er bemyndiget efter 15, stk. 1, kan til brug for sin varetagelse af en opgave omfattet af bemyndigelsen indhente de samme oplysninger fra andre offentlige myndigheder og fra private, som ifølge lovgivningen ville kunne indhentes af den delegerende kommunalbestyrelse, hvis denne havde varetaget opgaven.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for godkendelsesforløb og godkendelsesprocedurer, som er iværksat før den 30. december 2024. For sådanne godkendelsesforløb og godkendelsesprocedurer finder de hidtil gældende regler anvendelse.
I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 1461 af 29. november 2023, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 560 af 27. maj 2025, foretages følgende ændringer:
I fodnoten til lovens titel indsættes som 2.-4. pkt.:
»I loven er der medtaget en bestemmelse fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1735 af 13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for fremstilling af nettonulteknologiprodukter og om ændring af forordning (EU) 2018/1724, EU-Tidende, L af 28. juni 2024. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af bestemmelsen i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.«
I loven er der medtaget bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1735 af 13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for fremstilling af nettonulteknologiprodukter og om ændring af forordning (EU) 2018/1724, EU-Tidende, L af 28. juni 2024, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1252 af 11. april 2024 om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020, EU-Tidende, L af 3. maj 2024. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af bestemmelserne i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.