Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.)

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. omfatter loven institutioner der er godkendt af ministeren for børn, undervisning og ligestilling til at udbyde og varetage uddannelsen til studentereksamen, uddannelsen til studentereksamen tilrettelagt som studenterkursus eller enkeltfag, uddannelsen til højere forberedelseseksamen, uddannelsen til højere forberedelseseksamen tilrettelagt som enkeltfag samt almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Med den foreslåede ændring af uddannelsesbetegnelserne i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbetegnelserne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. er private gymnasieskoler og private studenter- og hf-kurser ikke omfattet af loven.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen af navnet på de private gymnasieskoler m.v. til private institutioner for gymnasiale uddannelser er der tale om en konsekvensændring som følge af, at titlen på lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) ændres til lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, hvorfor betegnelsen på institutioner foreslås ændret i overensstemmelse hermed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Bestemmelsen er ny.

Der er i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. ikke et eksplicit lovgrundlag, der forpligter institutionerne til at bidrage til opfyldelse af de nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål.

Med forslaget vil institutionerne tydeligt blive forpligtet til i deres samlede virke (dvs. under ét) at medvirke til et nationalt sammenhængende og effektivt uddannelsessystem. Det samlede virke indebærer, at en vurdering af en institutions forhold skal ske på grundlag af den samlede balance i institutionens aktiviteter. Det er således kun, hvor den samlede effekt af en institutions beslutninger gør, at det bliver kontraproduktivt i forhold til de nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål, at beslutningerne kan vurderes at være i modstrid med bestemmelsen. Det kan for eksempel være, hvis en institution, der udbyder to uddannelser, ensidigt tilrettelægger sine aktiviteter med henblik på at få flere elever på den ene uddannelse fremfor den anden, selvom de nationale uddannelsesmålsætninger tilsiger det omvendte. Eller hvis en institution ensidigt prioriterer at højne visse elevers faglige niveau og trivsel og ikke fremme alle elevers faglige niveau og trivsel.

Den foreslåede bestemmelse tydeliggør, at institutionerne har et ansvar og en forpligtelse til at samarbejde om og i fællesskab løfte de uddannelses- og institutionspolitiske opgaver og udfordringer i et nationalt sammenhængende og effektivt uddannelsessystem. Dette ansvar er normeret i lovgivningen om de institutionelle forhold og om de enkelte uddannelser som institutionen udbyder, men bestemmelsen fremhæver, at institutionen også forventes at gå ind og bidrage til løsningen af den samlede uddannelsesopgave med udgangspunkt i sit udbud, herunder i samarbejde med andre institutioner.

Bestyrelsen på den enkelte institution vil herefter, udover at være forpligtet på de konkrete uddannelsesformål for de enkelte uddannelser, som institutionen udbyder, også skulle inddrage hensyn til, hvordan opfyldelsen af de konkrete uddannelsesformål sker henset til de nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål, der er opstillet for de pågældende områder. Bestyrelsen vil således f.eks. ikke særligt kunne fremme en enkelt uddannelse blandt flere institutionen udbyder, hvis de nationale uddannelsespolitiske målsætninger er anderledes, selvom det isoleret set for den enkelte institution kan være det mest hensigtsmæssige. Med forslaget fremgår det tydeligt af lovgivningen, at bestyrelserne kan og skal inddrage de målsætninger, som opstilles for de enkelte uddannelser i lovgivningen.

Som eksempel på mål, der falder inden for nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål, henvises for så vidt angår det gymnasiale område til aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser, herunder særligt afsnittet om retningsgivende mål og styrket kvalitetsudvikling.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 og 5

Efter de gældende bestemmelser i § 2, stk. 1, og § 3, stk. 3, 1. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan private gymnasieskoler og private studenter- og hf-kurser hhv. indgå i administrative fællesskaber og godkendes til at overgå til at være en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne af navnet på de private gymnasieskoler m.v. til private institutioner for gymnasiale uddannelser er der tale om konsekvensændringer som følge af, at titlen på lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) ændres til lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, hvorfor betegnelsen på institutioner foreslås ændret i overensstemmelse hermed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

I de gældende bestemmelser i § 4, stk. 1, 1. og 3. pkt., § 8, stk. 1 og 2, § 12, stk. 1, § 13, stk. 1 og 2, nr. 1, tre steder i § 14, stk. 1, og § 46, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår uddannelsen til studentereksamen.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne af navnet på uddannelsen er der tale om konsekvensændringer som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt, at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én lov, samt at betegnelsen for uddannelsen til studentereksamen skulle ændres til uddannelsen til almen studentereksamen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter den gældende bestemmelse i § 8 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. sikrer ministeren for børn, undervisning og ligestilling gymnasiekapaciteten og kursuskapaciteten til det 2-årige hf og hf-enkeltfag i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne efter kapitel 2 i gymnasieloven og §§ 6 og 7 i hf-loven, kan optages, og at alle, der har påbegyndt uddannelse til studentereksamen eller en uddannelse til højere forberedelseseksamen, kan fuldføre denne.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelsen af henvisning og uddannelsesbetegnelse er der tale om konsekvensændringer som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én lov, samt at uddannelsesbetegnelserne skulle ændres, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser. Idet betegnelsen for deltagerne på uddannelsen til hf-eksamen er elever og alle deltagere på hf dermed ikke længere betegnes kursister, foreslås det endvidere, at gymnasiekapaciteten og kursuskapaciteten ændres til kapaciteten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8-9

I de gældende bestemmelser i § 8, stk. 2, § 12, stk. 1, § 13, stk. 1 og 2, nr. 2, tre steder i § 14, stk. 1, og i § 9, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår uddannelsen til højere forberedelseseksamen og uddannelsen til studentereksamen.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne af navnene på uddannelserne til hhv. uddannelsen til hf-eksamen, uddannelsen til almen studentereksamen m.v. er der tale om konsekvensændringer som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbetegnelserne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

I de gældende bestemmelser i § 9, stk. 2 og § 25, stk. 1, i institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår uddannelsen til højere forberedelseseksamen og uddannelsen til studentereksamen.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne af navnene på uddannelserne til henholdsvis uddannelsen til hf-eksamen, uddannelsen til almen studentereksamen m.v. er der tale om konsekvensændringer som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbetegnelserne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Efter den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, 2. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. sker regionsrådets koordinering i samarbejde med alle selvejende instituitoner, der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen, bortset fra private gymnasieskoler, private studenterkurser og private hf-kurser.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen af navnet på de private gymnasieskoler m.v. til private institutioner for gymnasiale uddannelser er der tale om en konsekvensændring som følge af, at titlen på lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) ændres til lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, hvorfor betegnelsen på institutioner foreslås ændret i overensstemmelse hermed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Det følger af den gældende bestemmelse i § 11 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at regionerne har en indstillingsret til ministeren for børn, undervisning og ligestilling i forhold til stedlig placering af nye udbud af uddannelsen til studentereksamen og uddannelsen til højere forberedelseseksamen.

Med forslaget foreslås regionernes indstillingsret til ministeren for børn, undervisning og ligestilling i forhold til stedlig placering af nye udbud udvidet til at omfatte International Baccalaureate (IB). Der er tale om en ændring baseret på et ordenshensyn, således at regionsrådenes indstillingsret fremadrettet omfatter hele viften af ungdomsuddannelser på det gymnasiale område.

Det bemærkes, at aftale af 20. november 2014 om ny udbudsmodel for International Baccalaureate (IB) som led i reform af international rekruttering ikke for indeværende åbner for godkendelse af nye offentlige udbud af international baccalaureate (IB).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Efter den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. har regionsrådet til opgave i samarbejde med de i § 14, nævnte samarbejdende institutioner at koordinere fordelingen af elever og kursister på uddannelsen til studentereksamen henholdsvis højere forberedelseseksamen. Og efter den gældende bestemmelse i § 46, stk. 2, 1. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan elever og kursister, der har tilmeldt sig en særlig ordning efter § 17, stk. 1, i gymnasieloven og § 13 i hf-loven afkræves betaling for egen rejse, eget ophold og egen forplejning i forbindelse med dette udlandsophold.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen, hvorefter kursister udgår, er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere betegnelsen for deltagerne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser, hvis foreslåede § 67 alene vedrører elever, dvs. ikke kursister på uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-enkeltfag). Det er fremover kun deltagere på uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-enkeltfag), der betegnes kursister.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 14 og 15

I de gældende bestemmelser i § 12, stk. 2, 2. pkt., og § 12, stk. 5, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. nævnes respektivt private gymnasieskoler og hf-kurser samt gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser).

Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne af navnet på de private gymnasieskoler m.v. til private institutioner for gymnasiale uddannelser er der tale om konsekvensændringer som følge af, at titlen på lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) ændres til lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, hvorfor betegnelsen på institutioner foreslås ændret i overensstemmelse hermed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 16 og 17

I de gældende bestemmelser i § 13, stk. 2, nr. 3 og § 13, stk. 2, nr. 4, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., fremgår det, at koordineringen af uddannelserne omfatter uddannelsen til højere handelseksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne på uddannelsernes navn til hhv. uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen er der tale om konsekvensændringer som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbetegnelserne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Efter den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. skal institutioner forpligtende samarbejde med andre institutioner, der er godkendt til de af bestemmelsen omfattede uddannelsesudbud, om at sikre et tilstrækkeligt og varieret tilbud af studieretninger og valgfag, herunder mere specialiserede studieretninger, til de unge i overensstemmelse med bestemmelser herom i gymnasieloven og hf-loven.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen fra gymnasieloven og hf-loven til lov om de gymnasiale uddannelser er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt, at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én lov.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

Efter den gældende bestemmelse i § 14, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. omfatter koordineringen i et forpligtende samarbejde blandt andet elev- og kursistfordeling.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen fra elev- og kursistfordeling til elevfordeling er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere betegnelsen for deltagerne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser. Det er fremover kun deltagere på uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-enkeltfag), der betegnes kursister. De forpligtende samarbejder omfatter institutioner, der er godkendt til udbud af uddannelsen til studentereksamen eller højere forberedelseseksamen (udbudt som den 2-årige hf), dvs. med de nye betegnelser uddannelsen til almen studentereksamen og uddannelsen til hf-eksamen, hvor deltagerne fremover benævnes elever. Det foreslås derfor, at § 14, stk. 2, alene vedrører elevfordeling.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

I den gældende bestemmelse § 16, stk. 3, 4. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår det, at der i bestyrelserne for institutioner for uddannelsen til studentereksamen og institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen skal være udefrakommende medlemmer, der har erfaring fra erhvervsliv, grundskolesektor og den videregående uddannelsessektor.

Med den foreslåede ændring af uddannelsesbetegnelserne i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbetegnelserne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

I de gældende bestemmelser i § 25, stk. 2, i institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår uddannelsen til højere forberedelseseksamen og uddannelsen til studentereksamen.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne af navnene på uddannelserne til henholdsvis uddannelsen til hf-eksamen, uddannelsen til almen studentereksamen m.v. er der tale om konsekvensændringer som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbetegnelserne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 22

Efter den gældende bestemmelse i § 25, stk. 3, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. er ledere af voksenuddannelsescentre, der udbyder uddannelsen til højere forberedelseseksamen tilrettelagt som et 2-årigt forløb, uddannelsen til studentereksamen tilrettelagt som studenterkursus samt studieforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen (hf) og til studentereksamen (stx), og som er ansat før den 1. august 2004, ikke omfattet af kravene i stk. 1 og 2 om undervisningskompetence.

Med den foreslåede ændring af uddannelsesbetegnelserne i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbetegnelserne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 23

Efter den gældende bestemmelse i § 27, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. har eleverne ved hver institution for uddannelsen til studentereksamen ret til at danne et elevråd, og på institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen og uddannelsen til almen voksenuddannelse har kursisterne ret til at danne et kursistråd.

Med den foreslåede ændring af uddannelsesbetegnelserne i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbetegnelserne og betegnelse for deltagerne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser. Fremover betegnes deltagerne på almen studentereksamen og uddannelsen til hf-eksamen elever, mens deltagerne på uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-enkeltfag) betegnes kursister.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 24

Efter den gældende bestemmelse i § 30, stk. 4, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. indgår kursister med en videregående uddannelse ikke i beregningen af taxametertilskud efter stk. 1-3 til almen voksenuddannelse, uddannelsen til højere forberedelseseksamen tilrettelagt som enkeltfag og uddannelsen til studentereksamen tilrettelagt som enkeltfag.

Med den foreslåede ændring af uddannelsesbetegnelserne i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbetegnelserne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 25

I den gældende bestemmelse i § 30, stk. 11, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., fremgår det, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter regler om tilskud efter stk. 1-3 og, 5-8 og 10, herunder om aktivitetsindberetninger og udbetaling af tilskud m.v.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale om en lovteknisk ændring af henvisningen, hvorved et unødvendigt »og« udgår.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 26

Efter den gældende bestemmelse i § 30 b, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. modtager en institution uanset tilskudsbestemmelserne i denne lov ikke tilskud fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling til uddannelser af elever eller kursister, der er optaget ud over den gennemsnitlige klassekvotient på 28,0 på hvert klassetrin på de gymnasiale fuldtidsuddannelser.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen, hvorved »eller kursister« udgår, er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere betegnelsen for deltagerne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser. Det er fremover kun deltagere på uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-enkeltfag), der betegnes kursister. Klasseloftet gælder, jf. § 30 b, stk. 1, i de gymnasiale fuldtidsuddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 27

Efter den gældende bestemmelse i § 33 b, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling yde tilskud til institutioner, der udbyder særligt tilrettelagte stx- og hf-forløb for elever og kursister med nedsat psykisk funktionsevne.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbetegnelserne og betegnelse for deltagerne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser. Fremover betegnes deltagerne på almen studentereksamen og uddannelsen til hf-eksamen elever.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 28

Efter den gældende bestemmelse i § 34 a, stk. 1, i institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling yde tilskud til dækning af udgiften til individuel kompetencevurdering efter § 11, stk. 1, i lov om almen voksenuddannelse.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen i 2009, jf. lov nr. 311 af 30. april 2008, af den dagældende lov om almen voksenuddannelse og ikrafttrædelsen af den gældende avu-lov. Ved ændringen henvises til den korrekte bestemmelse og lovtitel.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 29

Efter den gældende bestemmelse i § 44, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til elever og kursister, der efter gymnasieloven, hf-loven, lov om erhvervsuddannelser og lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) skal have tilbud om specialpædagogisk bistand.

Med den foreslåede ændring af lovhenvisninger i bestemmelsen til lov om de gymnasiale uddannelser er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt, at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én lov og at uddannelsesbetegnelserne skulle justeres, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 30

Efter den gældende bestemmelse i § 45, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling til gymnasielever med bopæl i Danmark, der har gennemført 1. år af uddannelsen til studentereksamen ved en dansk uddannelsesinstitution, give tilskud til dækning af betaling for undervisning i udlandet, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark. Tilskuddet udgør det gennemsnitlige tilskud pr. årselev til private gymnasieskoler, dog højst den faktiske betaling for undervisningen, jf. § 8, stk. 3, og § 30 i lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser). Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan bestemme, at tilskud administreres af en styrelse under ministeriet, og at klager over styrelsens afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Den foreslåede nyaffattelse af § 45, stk. 1, er med 1. pkt. udtryk for et ønske om at ligestille de gymnasiale uddannelser, således at ikke kun elever, der følger uddannelsen til almen studentereksamen, vil kunne komme i betragtning til et tilskud til at betale for en international eksamen i udlandet, men så også elever, der følger uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen, får den mulighed.

Den foreslåede nyaffattelse af § 45, stk. 1, er med 2. pkt. udtryk for en konsekvensændring som følge af ændringer i lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser).

Konsekvensændringen foreslås som følge af, at henvisningerne i den gældende § 45, stk. 1, 2. pkt., til lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), er blevet misvisende ved en lovændring i 2008 (lov nr. 1409 af 27. december 2008). Der blev ved akt 89 af 26. februar 2009 optaget en tekstanmærkning på finansloven, hvorefter tilskuddet til dækning af betaling for undervisning i udlandet udgør 70.000 kr. (2009-pris- og lønniveau), dog højest den faktiske betaling for undervisningen. Den ordning er videreført ved tekstanmærkninger på de efterfølgende finanslove, senest tekstanmærkning nr. 197 til § 20 ad § 20.48.02.35. på finansloven for 2016.

Det foreslås at indarbejde tekstanmærkningen i § 45, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det årlig beløb for tilskuddets maksimale størrelse vil blive fastsat på de årlige finanslove i anmærkninger, men der vil som i dag højest kunne ydes tilskud svarende til den faktiske betaling for undervisningen. Beløbet for tilskuddets maksimale størrelse vil blive indarbejdet i en bekendtgørelse med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 45, stk. 3, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., hvorefter der bl.a. kan fastsættes regler om tilskuddets størrelse.

Den gældende lov § 45, stk. 1, 3. pkt., foreslås ikke videreført, men dette er ikke udtryk for en realitetsændring. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling vil uden lovhjemmel kunne bestemme, at en styrelse under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling skal varetage administrationen af området. Den nuværende adgang til at bestemme, at en styrelses afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed vil blive videreført med den foreslåede § 57 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 43.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 31

Efter den gældende bestemmelse i § 46, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. er undervisningen på selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning, der udbyder uddannelsen til studentereksamen, herunder 2-årigt studenterkursus, og den 2-årige uddannelse til højere forberedelseseksamen, vederlagsfri.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen af uddannelsesbetegnelserne til den toårige uddannelse til almen studentereksamen og uddannelsen til hf-eksamen er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbetegnelserne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 32 og 33

I de gældende bestemmelser i § 46, stk. 1, 1. pkt., og § 46, stk. 3, 1. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. henvises til bestemmelser i gymnasieloven og hf-loven.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne af lovhenvisningerne til bestemmelser i lov om de gymnasiale uddannelser er der tale om konsekvensændringer som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt, at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én lov, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 34

Efter den gældende bestemmelse i § 47, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. skal kursister ved enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen og studentereksamen for alle fag betale for at deltage i undervisning og prøver, og selvstuderende skal betale for at gå til prøve. Af 2. pkt. fremgår det, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter regler om deltagerbetalingen, herunder om deltagerbetalingens størrelse, og om oplysninger, der skal gives i forbindelse med tilmelding.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af forslag om indarbejdelsen af § 47 a i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. § 1, nr. 36, hvortil der henvises.

Der blev senest taget stilling til § 47, stk. 1, 2. pkt. i forbindelse med lovforslag nr. L 33, jf. Folketingstidende 2010, A, L 33, som fremsat den 14. oktober 2010, vedr. ændring af deltagerbetalingen på almene og erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser m.v. Heraf fremgik det, at det som led i udmøntningen af lovforslaget var forventningen, at deltagerbetalingen blev fastsat til 450 kr. for fagene biologi, dansk, engelsk, fransk, fysik, geografi, historie, kemi, matematik, psykologi, religion, samfundsfag og tysk samt den naturvidenskabelige faggruppe og kultur- og samfundsfaggruppe og for de øvrige fag til 1.100 kr. Denne udmøntning fremgår af bekendtgørelse om den almindelige og forhøjede deltagerbetaling ved almen voksenuddannelse og almengymnasiale uddannelser. Som led i udmøntningen af lov om de gymnasiale uddannelser vil der kunne ske justering af deltagerbetalingen i forhold til obligatoriske fag til højere forberedelseseksamen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 35

Bestemmelsen er ny.

Der er tale om indarbejdelse i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. af tekstanmærkning nr. 216 ad § 20.74.02.50 på finansloven for 2016, hvorefter der kan fastsættes regler om tilbagebetaling af deltagerbetaling for hf-enkeltfagskursister for hf-enkeltfag på c-niveau, hvis kursisten er optaget til skoleundervisning i en erhvervsuddannelses hovedforløb med eux.

Tekstanmærkningen blev ved akt 126 af 13. maj 2015 optaget på finansloven som en bemyndigelse for ministeren for børn, undervisning og ligestilling til at fastsætte regler om tilbagebetaling af deltagerbetaling til kursister på hf-enkeltfag på C-niveau, der opfylder betingelser om at være optaget til skoleundervisning i en erhvervsuddannelses hovedforløb med eux, og hvor tilbagebetalingen vedrører hf-enkeltfag på C-niveau, der indgår i adgangsgrundlaget, og som er færdiggjort efter den 1. juli 2014. Tilbagebetalingen sker med fradrag for tilskud til deltagerbetaling, der er ydet i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Tilbagebetalingsordningen for hf-kursister, der optages i skoleundervisning i en erhvervsuddannelses hovedforløb med eux, indarbejdes med forslaget i en ny § 47, stk. 4. Der vil kunne fastsættes regler om tilbagebetalingen, herunder om krav til dokumentationen som betingelse for tilbagebetaling, i medfør af bemyndigelsen i den gældende § 47, stk. 4, der bliver stk. 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 36

Bestemmelsen er ny.

Der er tale om indarbejdelse i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. af tekstanmærkning nr. 191 ad § 20.74.02 på finansloven for 2016, hvorefter § 47, stk. 5 (der bliver stk. 6), og § 48, stk. 3, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan fraviges, således at indbetaling af deltagerbetaling for kursister ved enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen og studentereksamen og på almen voksenuddannelse kan ske efter, at kursisten er begyndt på uddannelsen, hvis kursisten er omfattet af § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

Det betyder, at betaling af deltagerbetaling efter lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. ikke skal ske før uddannelsen påbegyndes, men kan vente til kommunen eller anden aktør i øvrigt skal betale for undervisningen i henhold til lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 37

Der er i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. ingen bestemmelser, hvorefter enkeltfagskursister kan undtages fra deltagerbetaling.

I § 47 a, stk. 1, foreslås det, at undervisningen for kursister på gymnasial supplering og enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen som led i et supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen, jf. § 65, stk. 2-3, i lov om de gymnasiale uddannelser, skal være vederlagsfri, såfremt undervisningen er påbegyndt senest den 1. oktober i det kalenderår, der er to år efter det kalenderår, hvor uddannelsen til højere forberedelseseksamen er afsluttet. Det foreslås, at undervisningen med tilhørende prøver skal være afsluttet senest et år efter, at undervisningen er påbegyndt. Bestemmelsen er ny for så vidt angår hf-enkeltfag og indebærer, at personkredsen inden for en tidsramme kan udvide deres højere forberedelseseksamen med flere hf-fag, så de f.eks. kan søge ind på en akademisk bacheloruddannelse uden at skulle erlægge deltagerbetaling. Den af bestemmelsen omfattede personkreds afgrænses ved en henvisning til § 65 i lov om de gymnasiale uddannelser. For så vidt angår supplering via GSK og undtagelse for betaling herfor, videreføres gældende ret uændret.

Deltagerbetaling for hf-enkeltfagskursister, for hvem undervisningen ikke er vederlagsfri, skal erlægges efter § 47 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

I stk. 2 foreslås det, at undervisningen for kursister på gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF) er vederlagsfri. Dette er en lovfæstelse af den hidtidige regel i § 11, stk. 2, 2. pkt., i bekendtgørelse om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen), hvorefter undervisningen er gratis for kursister på GIF.

I stk. 3 foreslås det, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler for betaling for GSK for kursister på gymnasial supplering, for hvem undervisningen ikke er vederlagsfri. Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret (§ 43, stk. 2, i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)), der er brugt til udstedelse af bekendtgørelse nr. 914 af 7. juli 2010 om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen).

Det henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 38

Efter den gældende bestemmelse i § 48, stk. 1, 3. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. udgør deltagerbetalingen 110 kr. pr. fag for kernefagene, jf. § 5, stk. 1, i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelse og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven).

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen af lovhenvisningen til »avu-loven« er der tale om en konsekvensændring som følge af § 10, nr. 1, hvorved titlen på lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven) som følge af den nye betegnelse for almen studentereksamen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 39

Bestemmelsen er ny.

Der er tale om indarbejdelse i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. af tekstanmærkning nr. 191 ad § 20.74.02 på finansloven for 2016, hvorefter § 47, stk. 5 (der bliver stk. 6), og § 48, stk. 3, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan fraviges, således at indbetaling af deltagerbetaling for kursister ved enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen og studentereksamen og på almen voksenuddannelse kan ske efter, at kursisten er begyndt på uddannelsen, hvis kursisten er omfattet af § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

Det betyder, at betaling af deltagerbetaling efter lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. ikke skal ske før uddannelsen påbegyndes, men kan vente til kommunen eller anden aktør i øvrigt skal betale for undervisningen i henhold til lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 40

Efter den gældende bestemmelse i § 49 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fastsætter ministeren for børn, undervisning og ligestilling regler om, at kursister, der modtager efterløn eller en aldersbetinget pension, og som ikke eller kun i mindre omfang har arbejdsmarkedstilknytning, og som deltager i almen voksenuddannelse eller enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen eller studentereksamen, og som ikke er omfattet af § 30, stk. 4, skal betale en deltagerbetaling, der er højere end den andre kursister skal betale efter regler fastsat i henhold til § 47, stk. 1, eller efter § 48, stk. 1.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen af uddannelsesbetegnelsen hf-enkeltfag er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbetegnelserne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 41

Efter den gældende bestemmelse i § 52, stk. 1, 2. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. følger det, at ministeren kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvist, for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i gymnasieloven, hf-loven eller lov om almen voksenuddannelse samt regler fastsat i medfør af disse love eller ministeren for børn, undervisning og ligestillings pålæg efter § 36, stk. 2, i gymnasieloven og § 32, stk. 2, i hf-loven.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelsen er der dels tale om konsekvensændringer som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og lovforslagets § 10, nr. 1, dels en udvidelse af sanktionsbestemmelsens anvendelsesområde, så det svarer til de uddannelser, som institutionerne kan udbyde og varetage efter lovens § 1, stk. 1.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at gymnasieloven og hf-loven ved det samtidig fremsatte forslag til lov om uddannelserne til de gymnasiale uddannelser ophæves, hvorefter de almene gymnasiale uddannelser reguleres af lov om de gymnasiale uddannelser, samt at lov om almen voksenuddannelse ved lovforslagets § 10, nr. 1, får en ny titel.

Endelig foreslås det, at forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne omfattes af bestemmelsens anvendelsesområde tilsvarende de almene gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse. Ændringen indebærer ikke andre ændringer i forhold til bestemmelsens anvendelse. Ændringen betyder, at hvor institutioner ikke følger bestemmelse i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, så vil ministeren for børn, undervisning og ligestilling kunne iværksætte tilskudsmæssige sanktioner i lighed med, hvis institutionerne ikke følger lov om de gymnasiale uddannelser og avu-loven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.16 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 42

Efter den gældende bestemmelse i § 54, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling indhente alle oplysninger fra institutioner om uddannelserne, elever, kursister, personale, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler, institutionernes drift i øvrigt og om bestyrelsens medlemmer, jf. § 17, til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen, hvorefter »herunder ved institutionsbesøg« indsættes, præciseres det, at ministeren kan foranstalte besøg på institutionerne i forbindelse med indhentelse af oplysninger og gennemførelse af tilsyn. Der indarbejdes tilsvarende ændring i tilsvarende bestemmelse i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser).

Ønsket om præcisering i institutionslovgivningen er en konsekvens af ophævelsen af de tre uddannelseslove, hvori institutionsbesøg fremgik af tilsynsbestemmelserne.

Der er ikke tale om en udvidelse af bestemmelsen. Institutionsbesøg kan aflægges på institutionens adresser, og hvor institutionen i øvrigt måtte have aktivitet. Institutionsbesøg kan bl.a. benyttes i forbindelse med oplysning af en sag eller for at følge udviklingen på et område som led i det generelle tilsyn. Indhentelse af oplysninger ved institutionsbesøg vil især være relevant i tilfælde, hvor oplysningerne ikke kan tilvejebringes på anden vis, f.eks. tilfælde, hvor det tilsynsmæssigt er fornødent at overvære undervisning, eller tilfælde, hvor det tilsynsmæssigt vurderes at være mest hensigtsmæssigt eller nødvendigt at tilvejebringe oplysninger ved dialog, observation eller besigtigelse på stedet. Det vil bero på de konkrete omstændigheder, hvilke konsekvenser en skoles manglende afgivelse af oplysninger i forbindelse med tilsynsbesøg vil medføre i henhold til lovens sanktionsbestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 43

Der er for så vidt angår tilskud til gymnasial undervisning i udlandet en bestemmelse i § 45, stk. 1, 3, pkt., hvorefter ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan bestemme, at tilskud administreres af en styrelse under ministeriet, og at klager over styrelsens afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Der findes ikke herudover særskilte bestemmelser i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. om den interne organisering og fordeling af opgaver på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, herunder i forhold til afskæring af klage, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt behandling af klagesager til en styrelse.

Efter den foreslåede bestemmelse, der er delvis ny i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt opgaver efter loven til en styrelse under ministerens instruktion. F.eks. er opgaver vedrørende tilsyn og administration af tilskud i dag henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Særligt med hensyn til ordningen med tilskud til dækning af betaling for undervisning i udlandet er der i den gældende § 45, stk. 1, 3. pkt., adgang til at bestemme, at en styrelses afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Ved forslagets § 1, nr. 28, nyaffattes § 45, stk. 1, men uden 3. pkt., idet hjemlen videreføres med den her foreslåede § 57 a.

Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres, eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om, at afgørelser truffet af styrelser under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Bestemmelsen indføres for at bringe lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. i overensstemmelse med den nyere lovgivningspraksis på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, jf. § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om produktionsskoler, § 40 b i lov om friskoler og private grundskoler mv., § 49 a lov om efterskoler og frie fagskoler, § 7 i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet og § 18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. En tilsvarende bestemmelse er i § 73 i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 og pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 44

Efter den gældende bestemmelse i § 58, stk. 3, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. finder § 24 i gymnasieloven anvendelse for europaskolens sidste klassetrin.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen, hvorefter der henvises til bestemmelse i lov om de gymnasiale uddannelser, er der tale om en konsekvensændring som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 45

I de gældende bestemmelser i § 59, stk. 2-5, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår regulering af de kommunale bidrag til grundskolen på Sorø Akademis Skole.

Som følge af, at Sorø Akademis Skole ikke længere har udbud af 10. klasse, foreslås det, at bestemmelserne om kommunale bidrag til grundskolen på Sorø Akademis Skole ophæves.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er institutionerne selvejende og godkendt af ministeren for børn, undervisning og ligestilling til at give erhvervsrettet grund- og efteruddannelse, jf. dog § 4, stk. 1, 1. pkt., og kan efter aftale med et erhvervsakademi eller en professionshøjskole, der er sammenlagt med et erhvervsakademi, gennemføre erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil, jf. kapitel 4 og 4 a i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og kapitel 3 a og 3 b i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen, hvorefter erhvervsrettet grunduddannelse udgår, er der tale om en lovteknisk ændring, da lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har ændret titel til lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 38 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), kan institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller andre institutioner, der gennemfører grundforløb i henhold til lov om erhvervsuddannelser, godkendes af ministeren for børn, undervisning og ligestilling til at udbyde uddannelserne efter lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx).

Det foreslåede nye stk. 2 i § 1 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er en videreførelse af de tilsvarende bestemmelser i § 38 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), som fastsætter at uddannelserne udbydes af institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller andre institutioner, der gennemfører grundforløb i henhold til lov om erhvervsuddannelser.

Uddannelserne til merkantil studentereksamen og teknisk studentereksamen er tilrettelagt på baggrund af de særlige ressourcer og erfaringer, der findes på disse institutioner. Herunder bygger undervisningens erhvervsrelaterede indhold på, at skolen løbende har samarbejde med lokale virksomheder og med organisationer på arbejdsmarkedet. En del af lærerne på de anførte uddannelser underviser også i erhvervsuddannelser, hvilket bidrager til sammenhæng mellem institutionens uddannelser samt til fælles skolekultur.

Forudsætningen for, at en institution kan gennemføre en merkantil studentereksamen og teknisk studentereksamen, er, at en institution har en vis volumen og en vis faglig bredde. Samtidig skal institutionen kunne gennemføre uddannelsen med den nødvendige kvalitet. Som en videreførelse af den hidtidige ordning er det derfor forudsat, at ministeren godkender skolens udbud af uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen. Når regionale forhold taler for det, kan ministeren pålægge en institution at oprette og gennemføre uddannelsen til merkantil studentereksamen eller uddannelsen til teknisk studentereksamen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslåede nye stk. 3 i § 1 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er en ny bestemmelse.

Der er i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse ikke et eksplicit lovgrundlag, der forpligter institutionerne til at bidrage til opfyldelse af de nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål.

Med forslaget vil institutionerne tydeligt blive forpligtet til i deres samlede virke (dvs. under ét) at medvirke til et nationalt sammenhængende og effektivt uddannelsessystem. Det samlede virke indebærer, at en vurdering af en institutions forhold skal ske på grundlag af den samlede balance i institutionens aktiviteter. Det er således kun, hvor den samlede effekt af en institutions beslutninger gør, at det bliver kontraproduktivt i forhold til de nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål, at beslutningerne kan vurderes at være i modstrid med bestemmelsen. Det kan for eksempel være, hvis en institution, der udbyder to uddannelser, ensidigt tilrettelægger sine aktiviteter med henblik på at få flere elever på den ene uddannelse fremfor den anden, selvom de nationale uddannelsesmålsætninger tilsiger det omvendte. Eller hvis en institution ensidigt prioriterer at højne visse elevers faglige niveau og trivsel og ikke fremme alle elevers faglige niveau og trivsel.

Den foreslåede bestemmelse tydeliggør, at institutionerne har et ansvar og en forpligtelse til at samarbejde om og i fællesskab løfte de uddannelses- og institutionspolitiske opgaver og udfordringer i et nationalt sammenhængende og effektivt uddannelsessystem. Dette ansvar er normeret i lovgivningen om de institutionelle forhold og om de enkelte uddannelser, som institutionen udbyder, men bestemmelsen fremhæver, at institutionen også forventes at gå ind og bidrage til løsningen af den samlede uddannelsesopgave med udgangspunkt i sit udbud, herunder i samarbejde med andre institutioner.

Bestyrelsen på den enkelte institution vil herefter, udover at være forpligtet på de konkrete uddannelsesformål for de enkelte uddannelser, som institutionen udbyder, også skulle inddrage hensyn til, hvordan opfyldelsen af de konkrete uddannelsesformål sker henset til de nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål, der er opstillet for de pågældende områder. Bestyrelsen vil således f.eks. ikke særligt kunne fremme en enkelt uddannelse blandt flere, institutionen udbyder, hvis de nationale uddannelsespolitiske målsætninger er anderledes, selvom det isoleret set for den enkelte institution kan være det mest hensigtsmæssige. Med forslaget fremgår det tydeligt af lovgivningen, at bestyrelserne kan og skal inddrage de målsætninger, som opstilles for de enkelte uddannelser i lovgivningen.

Som eksempel på mål, der falder inden for nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål, henvises for så vidt angår det gymnasiale område til aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser, herunder særligt afsnittet om retningsgivende mål og styrket kvalitetsudvikling.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

I den gældende bestemmelse i § 1, stk. 3, der bliver nr. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår det, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling ved fastsættelse af regler i medfør af stk. 2, nr. 1, kan bestemme, at uddannelsesaktiviteten ikke godkendes som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring af en henvisning som følge af indsættelsen af de nye stk. 2 og 3 i § 1 i lov om institutioner erhvervsrettet uddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 og 2.6 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4-6

I de gældende bestemmelser i § 4, stk. 1, 1. og 4. pkt. og § 34 a, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår det blandt andet, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling efter indstilling fra bestyrelsen for en eller flere institutioner, bestyrelsen for en eller flere institutioner for uddannelsen til studentereksamen, bestyrelsen for en eller flere institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen samt bestyrelsen for en eller flere institutioner for almen voksenuddannelse m.v. kan godkende, at to eller flere af institutionerne sammenlægges til én instituion, som godkendes til at udbyde uddannelser efter en eller flere love.

Med de foreslåede ændringer af uddannelsesbetegnelserne i bestemmelserne, er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbetegnelserne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Bestemmelsen er ny.

Det foreslås med den ny bestemmelse, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling efter konkret ansøgning fra en institution kan yde tilskud til særligt tilrettelagte forløb på uddannelsen til merkantil studentereksamen og og uddannelsen til teknisk studentereksamen for unge med nedsat psykisk funktionsevne.

Bestemmelsen om godkendelse til tilskud tænkes i første omgang anvendt til et tilbud om særligt tilrettelagte forløb for elever og kursister med Aspergers syndrom. Begrebet »nedsat psykisk funktionsevne« omfatter flere diagnoser. Bestemmelsen vil derfor kunne omfatte særligt tilrettelagte forløb for en anden målgruppe end elever og kursister med Aspergers syndrom.

For at en institution skal kunne komme i betragtning til tilskud til et særligt tilrettelagt stx- og/eller hf-forløb for en anden målgruppen end elever og kursister med Asperger syndrom, vil der skulle foreligge gennemførte forsøg og evalueringer til at underbygge og dokumentere behov og efterspørgsel herfor.

Institutioner, der ønsker at komme i betragtning til tilskud til et særligt tilrettelagt med Aspergers syndrom, skal søge Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling om godkendelse til tilskud.

Ministeren gives med stk. 2 bemyndigelse til at fastsætte regler for tilskud. Bemyndigelsen forventes bl.a. anvendt til at fastsætte regler om krav til aktivitetsindberetning, opgørelse af årselever, udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis udbetaling, tilbagebetaling af tilskud og kontrol med udbetalte tilskud.

Tilskuddet påtænkes ydet som et såkaldt skyggetaxameter i lighed med de tilsvarende tilskud efter § 33 b i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almenvoksenuddannelse m.v. Da elevtaksten for skyggetaxameter op til 16 skyggeelever ikke påtænkes at udløse fællesudgiftstaxameter og bygningstaxametertilskud, forventes bemyndigelsen udmøntet sådan, at de godkendte institutioner skal indberette denne elevgruppe på samme måde, som de indberetter deres øvrige aktivitet til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Den godkendte institution vil således få tilskud ud fra denne indberetning, og disse elever vil også medgå i beregningen af det årselevgrundlag, der udløser fællesudgiftstaxameter og bygningstaxametertilskud. Efterfølgende skal den godkendte institution indsende en opgørelse over antallet af skyggeelever, som så udbetales som en enkeltpostering, således at disse skyggeelever ikke medtages i det årselevgrundlag, der udløser fællesudgiftstaxameter og bygningstaxametertilskud.

Med hensyn til det fleksible klasseloft på 28 elever på de gymnasiale fuldtidsuddannelser, jf. § 15 b i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, er det hensigten at fastsætte regler om de særligt tilrettelagte forløb på uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen skal opgøres for sig selv, så en lavere kvotient i disse klasser ikke kan muliggøre en højere kvotient i de ordinære klassedannelser. Regler herom fastsættes i medfør af § 15 b, stk. 3, i i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter den gældende bestemmelse i § 18 a, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til elever, kursister og studerende ,der efter lov om erhvervsuddannelser, lov om uddannelsen til studentereksamen, lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og efter lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen skal have tilbud om specialpædagogisk bistand.

Med den foreslåede ændring af lovhenvisninger i bestemmelsen til lov om de gymnasiale uddannelser er der tale om en konsekvensændring som følge af, at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én lov og at uddannelsesbetegnelserne skulle justeres, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Efter de gældende bestemmelser i § 39, stk. 1, 5-8 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) kan staten bl.a. yde tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved uddannelserne, uddannelsesforsøg for elever i enkeltfagsundervisning, færdiggørelse af uddannelse, på baggrund af andelen af frafaldstruede elever og fastsætte en særlig takst for fjernundervisning på de årlige finanslove.

Bestemmelsen er en justeret videreførelse af den hidtidige bestemmelse om tilskud i § 39, stk. 1, 5-8, i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), der ophæves ved det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser. Bestemmelser vedrørende momskompensation videreføres ikke, da sådanne bestemmelser allerede findes i § 21 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Det bemærkes, at bestemmelse i § 39 a, i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) vedrørende 28-klasseloftet ligeledes allerede fremgår af tilsvarende bestemmelse i § 15 b i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Efter det foreslåede stk. 1, der omfatter uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen, yder staten tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved uddannelserne. Tilskuddet til undervisningsudgifter bestemmes ud fra antallet af årselever ved uddannelserne og et gennemsnitligt tilskud pr. årselev (takst) fastlagt i de årlige finanslove. Tilskuddet til de direkte undervisningsudgifter anvendes som et hele sammen med de øvrige tilskud, institutionen modtager efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Institutionernes taxameterbevillingssystem sikrer, at bevillingerne følger elevstrømmen, og systemet giver hensigtsmæssig fleksibilitet for institutioner. Efter det foreslåede kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling endvidere fastsætte særskilte takster for fjernundervisning på de årlige finanslove. Bestemmelsen indebærer, at der på de årlige finanslove kan fastsættes takster for tilskud for fjernundervisning, der vil skabe balance mellem indtægter for og udgifterne til fjernundervisning, jf. også den foreslåede bestemmelses stk. 5.

Efter det foreslåede stk. 2 yder kan staten særligt tilskud for færdiggørelse af uddannelse. Færdiggørelsestaxametrene udløses af elevers færdiggørelse af uddannelsen. Tilskuddenes størrelse kan variere fra uddannelse til uddannelse efter takster, der fastsættes på de årlige finanslove, og tilskuddene udbetales efter de gældende regler for tilskudsudbetaling. Ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling fastsætter regler om betingelser for udbetaling af færdiggørelsestaxametre, herunder om institutionernes indberetning af elevers færdiggørelse af uddannelserne, jf. den foreslåede bestemmelses stk. 5 .

Efter det foreslåede stk. 3 yder staten et særligt tilskud på baggrund af andelen af frafaldstruede elever. Taksten fastsættes på de årlige finanslove. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan med den foreslåede bestemmelses stk. 5 fastsætte regler om betingelser for og beregning af tilskud på baggrund af andelen af frafaldstruede elever.

Efter det foreslåede stk. 4 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling yde særlige tilskud i forbindelse med uddannelsesforsøg for elever i enkeltfagsundervisning og for institutioner med lille elevtilgang, hvis det ud fra regionale hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen det pågældende sted. Der er også mulighed for særlige tilskud ud fra regionale hensyn til institutioner med lille elevtilgang. Ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling kan, jf. den foreslåede bestemmelses stk. 5 , fastsætte regler herom. De særlige tilskudsregler for enkeltfag forudsættes at sikre, at der for den enkelte institution bliver foretaget en omregning til årselever, således at der etableres et forholdsmæssigt beregningsgrundlag, også når elever fordeler uddannelsen på flere institutioner og institutionstyper.

Efter det foreslåede stk. 5 bemyndiges ministeren for børn, undervisning og ligestilling til at fastsætte regler efter stk. 1-4, herunder om betingelser for beregning af det særlige tilskud efter stk. 2, om betingelser for og beregning af andelen af frafaldstruede elever efter stk. 3, og om særlige tilskud i forbindelse med uddannelsesforsøg og for skoler med lille elevtilgang, jf. også ovenfor. Som nævnt ovenfor er der tale om en justeret videreførelse af den hidtidige bestemmelse om tilskud i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx). Der bliver ikke som følge heraf tale om ændring af det administrative regelsæt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Efter den gældende bestemmelse i § 19, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om tilskud til de direkte undervisningsudgifter til uddannelse ved institutionerne i tilfælde, hvor der ikke ydes tilskud til undervisningsudgifterne efter lovgivningen om uddannelserne, jf. dog § 15, stk. 10.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen, hvorved »eller § 18 c« tilføjes, er der tale om en lovteknisk konsekvensændring så det fremgår, at uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen, hvortil der ydes tilskud efter den foreslåede § 18 c (lovforslagets § 2, nr. 9), ikke er omfattet af bestemmelsen i § 19 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse om tilskud til de direkte undervisningsudgifter til uddannelserne i tilfælde, hvor der ikke ydes tilskud til undervisningsudgifterne efter lovgivningen om uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Efter den gældende bestemmelse i § 31, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling indhente alle oplysninger fra institutioner om uddannelserne, deltagere i uddannelse, personalet, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler, institutionernes drift i øvrigt og om bestyrelsens medlemmer, jf. § 5, stk. 7 og 9, til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen, hvorefter »herunder ved institutionsbesøg« indsættes, præciseres det, at ministeren kan foranstalte besøg på institutionerne i forbindelse med indhentelse af oplysninger og gennemførelse af tilsyn. Der indarbejdes tilsvarende ændring i tilsvarende bestemmelse i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse og lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser).

Ønsket om præcisering i institutionslovgivningen er en konsekvens af ophævelsen af de tre uddannelseslove, hvori institutionsbesøg fremgik af tilsynsbestemmelserne.

Der er ikke tale om en udvidelse af bestemmelsen. Institutionsbesøg kan aflægges på institutionens adresser, og hvor institutionen i øvrigt måtte have aktivitet. Institutionsbesøg kan bl.a. benyttes i forbindelse med oplysning af en sag eller for at følge udviklingen på et område som led i det generelle tilsyn. Indhentelse af oplysninger ved institutionsbesøg vil især være relevant i tilfælde, hvor oplysningerne ikke kan tilvejebringes på anden vis, f.eks. tilfælde, hvor det tilsynsmæssigt er fornødent at overvære undervisning, eller tilfælde, hvor det tilsynsmæssigt vurderes at være mest hensigtsmæssigt eller nødvendigt at tilvejebringe oplysninger ved dialog, observation eller besigtigelse på stedet. Det vil bero på de konkrete omstændigheder, hvilke konsekvenser en skoles manglende afgivelse af oplysninger i forbindelse med tilsynsbesøg vil medføre i henhold til lovens sanktionsbestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Efter den gældende bestemmelse i § 33 a, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, kan en institution for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 1, stk. 1, efter aftale med andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse, eller en eller flere statslige selvejende uddannelsesinstitutioner, erhvervsakademier samt private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen af navnet på de private gymnasieskoler m.v. til private institutioner for gymnasiale uddannelser er der tale om en konsekvensændring som følge af, at titlen på lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) ændres til lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, hvorfor betegnelsen på institutioner foreslås ændret i overensstemmelse hermed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

I den gældende bestemmelse i § 34 a, stk. 4, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse henvises der til § 7 c, stk. 1, i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen og § 18 c, stk. 1, i lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen.

Med den foreslåede ændring af henvisningen i bestemmelsen er der tale om en lovteknisk konsekvensændring, som følge af, at lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen og lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen i forbindelse med vedtagelsen af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv. er ophævet tilbage i 2006. Henvisningen blev ved en fejl ikke konsekvensrettet i forbindelse med den nævnte lov. Ministeriet er ikke bekendt med, at den forkerte henvisning skulle have haft konsekvenser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 14-16

Af de gældende bestemmelser i § 34 a, stk. 5, nr. 2-4, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår det, at koordineringen af uddannelserne omfatter uddannelsen til højere forberedelseseksamen, uddannelsen til højere handelseksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne på uddannelsernes navn til hhv. uddannelsen til hf-eksamen, uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbetegnelserne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Det følger af den gældende bestemmelse i § 34 b i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at regionerne har en indstillingsret til ministeren for børn, undervisning og ligestilling i forhold til stedlig placering af nye udbud af uddannelsen til studentereksamen og uddannelsen til højere forberedelseseksamen.

Med forslaget foreslås regionernes indstillingsret til ministeren for børn, undervisning og ligestilling i forhold til stedlig placering af nye udbud udvidet til at omfatte International Baccalaureate (IB). Der er tale om en ændring baseret på et ordenshensyn, således at regionsrådenes indstillingsret fremadrettet omfatter hele viften af ungdomsuddannelser på det gymnasiale område.

Det bemærkes, at aftale af 20. november 2014 om ny udbudsmodel for International Baccalaureate (IB) som led i reform af international rekruttering ikke for indeværende åbner for godkendelse af nye offentlige udbud af International Baccalaureate (IB).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 18 og 19

I de gældende bestemmelser i § 37 a, stk. 1, og 37 c, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er der henvisning til uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx).

Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne af hhv. lovhenvisninger og uddannelsesbetegnelser er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt, at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én lov, samt at uddannelsesbetegnelserne skulle justeres, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Der findes ikke særskilte bestemmelser i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse om den interne organisering og fordeling af opgaver på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, herunder i forhold til afskæring af klage, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt behandling af klagesager til en styrelse.

Efter den foreslåede bestemmelse, der er ny i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt opgaver efter loven til en styrelse under ministerens instruktion. F.eks. er opgaver vedrørende tilsyn og administration af tilskud i dag henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres, eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om, at afgørelser truffet af styrelser under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Bestemmelsen indføres for at bringe lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse i overensstemmelse med den nyere lovgivningspraksis på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, jf. § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om produktionsskoler, § 40 b i lov om friskoler og private grundskoler mv., § 49 a lov om efterskoler og frie fagskoler, § 7 i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet og § 18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. En tilsvarende bestemmelse er i § 73 i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 og pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Efter den gældende lov er lovens titel lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser).

Som følge af de nye betegnelser for de gymnasiale uddannelser foreslås en ny titel for lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), således at loven fremover kommer til at hedde lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2-5

I de gældende bestemmelser i § 1, stk. 1 og 2, § 2, stk. 4, 4. pkt. § 8, stk. 4 og § 17, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er der henvisning til gældende uddannelsesbetegnelser og uddannelseslove.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne er der tale om konsekvensændringer som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt, at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én lov, og at uddannelsesbetegnelserne skulle justeres, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter den gældende bestemmelse i § 14 a, 1. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse yder staten tilskud til introduktionskurser og brobygning, jf. lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, ud fra antallet af årselever og et tilskud pr. årselev, der fastsættes på de årlige finanslove.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale om en lovteknisk ændring, da lov om vejledning om uddannelse og erhverv har ændret titel til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter den gældende bestemmelse i § 17, stk. 1, nr. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse skal skolens eller kursets bestyrelse opfylde habilitetskravene i § 5.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen af paragrafhenvisning til § 4, stk. 3 og 4, er der tale om en lovteknisk ændring, hvor en forkert paragrafhenvisning rettes, så den bliver korrekt. Henvisningen er ved en fejl ikke blevet rettet ved tidligere lejlighed. Ministeriet er ikke bekendt med, at den forkerte paragrafhenvisning skulle have haft konsekvenser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8 og 9

I de gældende bestemmelser i § 17, stk. 1, nr. 4, og § 25, stk. 1., 2. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er der henvisning til gældende uddannelsesbetegnelser og uddannelseslove.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne af henholdsvis lovhenvisninger og uddannelsesbetegnelser er der tale om konsekvensændringer som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt, at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én lov, og at uddannelsesbetegnelserne skulle justeres, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Efter den gældende bestemmelse i § 26, stk. 1, 1. pkt., i lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) børn, undervisning og ligestilling indhente alle oplysninger fra skolerne og kurserne om uddannelserne, elever, kursister, personalet, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler samt om skolernes og kursernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen, hvorefter »herunder ved besøg på skolerne og kurserne« indsættes, præciseres det, at ministeren kan foranstalte besøg på institutionerne i forbindelse med indhentelse af oplysninger og gennemførelse af tilsyn. Der indarbejdes tilsvarende ændring i tilsvarende bestemmelse i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Ønsket om præcisering i institutionslovgivningen er en konsekvens af ophævelsen af de tre uddannelseslove, hvori institutionsbesøg fremgik af tilsynsbestemmelserne.

Der er ikke tale om en udvidelse af bestemmelsen. Institutionsbesøg kan aflægges på institutionens adresser, og hvor institutionen i øvrigt måtte have aktivitet. Institutionsbesøg kan bl.a. benyttes i forbindelse med oplysning af en sag eller for at følge udviklingen på et område som led i det generelle tilsyn. Indhentelse af oplysninger ved institutionsbesøg vil især være relevant i tilfælde, hvor oplysningerne ikke kan tilvejebringes på anden vis, f.eks. tilfælde, hvor det tilsynsmæssigt er fornødent at overvære undervisning, eller tilfælde, hvor det tilsynsmæssigt vurderes at være mest hensigtsmæssigt eller nødvendigt at tilvejebringe oplysninger ved dialog, observation eller besigtigelse på stedet. Det vil bero på de konkrete omstændigheder, hvilke konsekvenser en skoles manglende afgivelse af oplysninger i forbindelse med tilsynsbesøg vil medføre i henhold til lovens sanktionsbestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Bestemmelsen er ny i lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), hvis titel foreslås ændret til lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, men tilsvarende bestemmelser findes i § 31, stk. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 54, stk. 3, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almenvoksenuddannelse m.v.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte myndighedskrav i tilfælde, hvor der ikke er pligt til at anvende fælles systemer i medfør af den gældende § 26, stk. 2. De tilsvarende bestemmelser i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almenvoksenuddannelse m.v. er brugt til at fastsætte krav til studieadministrative it-systemer i form af en systemrevisionserklæring. Idet de private institutioner for gymnasiale uddannelser udbyder de samme almengymnasiale uddannelser som institutioner for almengymnasiale uddannelser og almenvoksenuddannelse findes det hensigtsmæssigt, at institutionerne er omfattet af de samme krav til de studieadministrative systemer. Det forventes, at de private institutioner for gymnasiale uddannelser fremadrettet vil blive omfattet af de samme regler om krav til studieadministrative it-systemer, som gælder for institutioner almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv. og institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. bekendtgørelse nr. 790 af 23. juni 2016 om krav til studieadministrative it-systemer for almene voksenuddannelser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser m.fl.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Der findes ikke særskilte bestemmelser i lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) om den interne organisering og fordeling af opgaver på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, herunder i forhold til afskæring af klage, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt behandling af klagesager til en styrelse.

Efter den foreslåede bestemmelse, der er ny i lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), hvis titel foreslås ændret til lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt opgaver efter loven til en styrelse under ministerens instruktion. F.eks. er opgaver vedrørende tilsyn og administration af tilskud i dag henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres, eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om, at afgørelser truffet af styrelser under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Bestemmelsen indføres for at bringe lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser i overensstemmelse med den nyere lovgivningspraksis på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, jf. § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om produktionsskoler, § 40 b i lov om friskoler og private grundskoler mv., § 49 a lov om efterskoler og frie fagskoler, § 7 i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet og § 18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. En tilsvarende bestemmelse er i § 73 i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 og pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 2, i lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser forstås i denne lov ved gymnasiale uddannelser uddannelsen til studentereksamen (stx), uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf), uddannelsen til højere handelseksamen (hhx) og uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx).

Med den foreslåede ændring af uddannelsesbetegnelserne i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbetegnelserne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Der findes ikke særskilte bestemmelser i lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser om den interne organisering og fordeling af opgaver på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, herunder i forhold til afskæring af klage, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt behandling af klagesager til en styrelse.

Efter den foreslåede bestemmelse, der er ny i lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser, reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt opgaver efter loven til en styrelse under ministerens instruktion. F.eks. er opgaver vedrørende tilsyn i dag henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres, eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om, at afgørelser truffet af styrelser under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Bestemmelsen indføres for at bringe lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser i overensstemmelse med den nyere lovgivningspraksis på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, jf. § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om produktionsskoler, § 40 b i lov om friskoler og private grundskoler mv., § 49 a lov om efterskoler og frie fagskoler, § 7 i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet og § 18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. En tilsvarende bestemmelse er i § 73 i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 og pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut gennemføres evalueringer af undervisning på grundskoleniveau på friskoler og private grundskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler efter aftale med skolen.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale om en lovteknisk ændring, hvor betegnelsen for husholdningsskoler og håndarbejdsskoler ændres til frie fagskoler, hvorved der bruges samme betegnelse for disse skoler som i lov om efterskoler og frie fagskoler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

I den gældende bestemmelse i § 12 a, stk. 1, 1. og 2. pkt. og i bilag 1, nr. 7, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut henvises til lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelser (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen og bilaget er der tale om en lovteknisk ændring, da lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har ændret titel til lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Der findes ikke særskilte bestemmelser i lov om Danmarks Evalueringsinstitut om den interne organisering og fordeling af opgaver på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, herunder i forhold til afskæring af klage, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt behandling af klagesager til en styrelse.

Efter den foreslåede bestemmelse, der er ny i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt opgaver efter loven til en styrelse under ministerens instruktion. F.eks. er opgaver vedrørende tilsyn i dag henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres, eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om, at afgørelser truffet af styrelser under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Bestemmelsen indføres for at bringe lov om Danmarks Evalueringsinstitut i overensstemmelse med den nyere lovgivningspraksis på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, jf. § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om produktionsskoler, § 40 b i lov om friskoler og private grundskoler mv., § 49 a lov om efterskoler og frie fagskoler, § 7 i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet og § 18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. En tilsvarende bestemmelse er i § 73 i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 og pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4-6

I det gældende bilag 1, nr. 10, 11 og 13, hvor sidstnævnte bliver nr. 12, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut fremgår hhv. til lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven) og lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx).

Med de foreslåede ændringer i bilaget er der tale om konsekvensændringer som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt, at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én lov, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

I det gældende bilag 1, nr. 17, der bliver nr. 15, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut fremgår lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv.

Med den foreslåede ændring er der tale om en lovteknisk ændring, da lov om vejledning om uddannelse og erhverv har ændret titel til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

I det gældende bilag 1, nr. 19, der bliver nr. 17, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut fremgår lov om almen voksenuddannelse.

Med den foreslåede ændring er der tale om en lovteknisk ændring, da lov om almen voksenuddannelse har ændret titel i 2008 og ved dette lovforslag får følgende titel lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkomptence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven). Ændringen indebærer, at det er den nye titel, der foreslås indsat. Den nye titel følger af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt, at de gymnasiale uddannelsers betegnelser skal ændres, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

I det gældende bilag 1, nr. 26, der bliver nr. 24, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut fremgår lov om folkehøjskoler.

Med den foreslåede ændring er der tale om en lovteknisk ændring, da dagtilbudsområdet ikke længere er reguleret i lov om social service, men i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1-3

I de gældende bestemmelser i § 2, stk. 1, nr. 1, § 2, stk. 1, nr. 2-3 og § 1, stk. 1, nr. 8, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. fremgår de gældende uddannelseslove.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelsen er der tale om konsekvensændringer som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt, at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én lov, og at uddannelsesbetegnelserne skulle justeres, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

I den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 1-4, i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet fremgår, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan godkende, at en uddannelsesinstitution, som er omfattet af lov om institutioner for almen gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. eller lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, kan udbyde de af bestemmelsen omfattede uddannelser eller uddannelsesforløb i udlandet.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelsen af uddannelsesbetegnelserne er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbetegnelserne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1-3

Efter den gældende lov om studieforberedende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux), jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af

1. september 2014, har den gymnasiale eksamen, som man kan opnå i forbindelse med erhvervsuddannelse, ikke en særlig betegnelse. Det er dog fastsat, at eksamenen forkortes med eux.

Den foreslåede ændring af lovens titel og de foreslåede ændringer af overskriften til kapitel 1 og §§ 1-2 indebærer, at den eksamen, der kan opnås efter et gennemført eux-forløb, får betegnelsen erhvervsfaglig studentereksamen. Forslaget skal ses i sammenhæng med udbredelsen af betegnelsen studentereksamen til eksamen fra alle de tre treårige gymnasiale uddannelser.

Erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse, der fortsat forkortes eux, giver i lighed med almen, merkantil og teknisk studentereksamen generel studiekompetence, jf. lovens § 1. Der gives således giver adgang til alle videregående uddannelser, idet muligheden for optagelse på en bestemt videregående uddannelse dog på samme måde som i dag er afhængig såvel af den enkelte elevs valg af fag og niveauer som af den pågældende videregående uddannelses specifikke adgangskrav.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Den gældende lov om studieforberedende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) indeholder i § 3 bestemmelser om de overordnede krav til et eux-forløb. Det fremgår af stk. 1, at et eux-forløb skal omfatte undervisning i dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau og matematik og samfundsfag på C-niveau samt i yderligere et antal fag på A-, B- eller C-niveau, herunder løft af ovennævnte fag til et højere niveau. Det fremgår videre, at forløbet ud over de obligatoriske fag skal omfatte mindst to fag på mindst B-niveau, og at den enkelte elev selv skal kunne vælge mindst et af fagene i forløbet. Endelig fremgår det, at forløbet skal omfatte en større skriftlig opgave og et skriftligt eksamensprojekt, der udarbejdes i to eller tre fag. Af stk. 2 fremgår det, at den samlede uddannelsestid for de fag m.v., der fremgår af stk. 1, skal svare til uddannelsestiden for uddannelse til højere forberedelseseksamen, jf. dog stk. 4, hvoraf det fremgår, at uddannelsestiden, jf. stk. 2, for et eux-forløb kan afkortes på baggrund af de kompetencer, som eleven kan opnå fra undervisning i erhvervsuddannelsen.

Af den gældende stk. 3 fremgår det, at et eux-forløb udformes i forhold til den enkelte erhvervsuddannelse, så de fag m.v. på gymnasialt niveau, der skal indgå i forløbet, sammen med den obligatoriske undervisning i erhvervsuddannelsen indgår i en hensigtsmæssig helhed i forhold til elevernes opnåelse af generel studiekompetence. Nærmere regler om det konkrete eux-forløb fastsættes i reglerne om den enkelte erhvervsuddannelse.

Med den foreslåede ændring af § 3, stk. 2, ændres referencen fra, at omfanget af de gymnasiale elementer i et eux-forløb, eksklusiv den i stk. 4 forudsatte afkortning med udgangspunkt i de studierettede kompetencer, som eleverne kan opnå gennem undervisning i fagene fra erhvervsuddannelsens fagrække, skal svare til indholdet i en højere forberedelseseksamen. I stedet fastsættes det, at omfanget af den erhvervsfaglige studentereksamen skal være ca. 1.625 timer (eksklusiv afkortning). Dette vil være en videreførsel af hidtidig praksis, da omfanget af fag og niveauer m.v. på gymnasialt niveau i de nuværende eux-forløb har været vurderet i forhold til dette omfang.

Med den foreslåede ændring af § 3, stk. 2, anvendes begrebet uddannelsestid fortsat i lovteksten. Dette skal ses i sammenhæng med, at reformen af de gymnasiale uddannelser omdefinerer tidsbegreberne i de gymnasiale uddannelser fra hhv. ”uddannelsestid” og ”elevtid”/”kursisttid” til ”undervisningstid” og ”fordybelsestid”. Den fortsatte anvendelse af begrebet ”uddannelsestid” er begrundet i, at eux skal evalueres i 2016, og at det vurderes, at eventuelle begrebsmæssige ændringer bør afvente evalueringsresultatet og de efterfølgende politiske drøftelser. Såfremt de nye tidsbegreber fremover ønskes indført i forhold til gymnasiale fag på eux-forløb, vil det kræve ny ændring af eux-loven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter § 3 a i den gældende lov om studieforberedende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) gælder, at der kan fastsættes regler om eux-forløb, hvor undervisning på gymnasialt niveau afsluttes i et særskilt studiekompetencegivende forløb forud for en erhvervsuddannelses hovedforløb. I sådanne forløb får eleverne et bevis for opnået generel studiekompetence, når de krævede prøver er aflagt ved afslutningen af det studiekompetencegivende forløb, og eksamen er bestået.

Den omtalte bestemmelse er i overensstemmelse med bemærkningerne til den gældende lov anvendt på det merkantile erhvervsuddannelsesområde. De merkantile eux-forløb består således af grundforløbets 1. og 2. del (i alt et år), et studiekompetencegivende forløb (et år) og et hovedforløb (to år). Når uddannelserne afsluttes, udstedes erhvervsuddannelsesbevis og eux-bevis. Efter det studiekompetencegivende forløb udstedes bevis for opnået generel studiekompetence (bevis for eux 1. del), dvs. efter de to første år af den samlede uddannelse. Det betyder, at eleverne allerede på dette tidspunkt, hvis de ønsker det, f.eks. fordi de ikke kan opnå en praktikplads, kan vælge at søge om optagelse på en videregående uddannelse med udgangspunkt i det udstedte bevis for eux 1. del.

Den foreslåede ændring i § 3 a indebærer, i sammenhæng med de i forslagets § 8, nr. 9-12, foreslåede ændringer, at bevis for eux

1. del omdefineres, nærmere bestemt således, at dette bevis fremover alene giver studiekompetence på linje med en hf-eksamen eller højere forberedelseseksamen uden overbygning og således ikke længere giver generel studiekompetence. Hensigten hermed er, at de merkantile eux-forløb ikke fremstår som en genvej til studiekompetence for unge. Det må dertil formodes, at gennemførselsgraden i de merkantile erhvervsuddannelser vil stige, da færre elever antages at ville vælge uddannelsen med planlagt afbrydelse efter to år. Ændringen underbygger, at de merkantile eux-forløb er samlede uddannelsesforløb, herunder at eux-forløb er erhvervsuddannelser.

Intentionen med de merkantile eux-forløb vil fortsat være, at eleverne efter det studiekompetencegivende forløb fortsætter i hovedforløbet. Når hovedforløbet og dermed det fulde eux-forløb er gennemført, udstedes fortsat erhvervsuddannelsesbevis samt eux-bevis, som giver generel studiekompetence. Elever, der ikke kan finde en praktikplads, kan optages i skolepraktik på de uddannelser, der udbydes med skolepraktik.

Elever, der ikke kan finde en praktikplads på uddannelser uden skolepraktik (finansuddannelsen og eventkoordinatoruddannelsen), eller elever, som ikke kan finde en praktikplads og fravælger skolepraktik, og som derfor falder fra deres merkantile eux-forløb, vil kunne benytte beviset for eux 1. del til at søge ind på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.

Derudover vil disse personer få mulighed for gennem gymnasial enkeltfagsundervisning at opnå en overbygning til beviset, således at de kan få generel studiekompetence og dermed adgang til at søge ind også på universitetsbacheloruddannelser. En overbygning vil, ligesom i forhold til de fremtidige hf-eksamener og højere forberedelseseksamener, indholdsmæssigt mindst svare til forskellen på en fagpakke uden overbygning og en udvidet fagpakke på den toårige uddannelse til hf-eksamen.

En overbygning kan opnås enten gennem egentlige supplerende overbygningsforløb, jf. § 65, stk. 3, i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser bestemmelsens stk. 1), eller ved at den pågældende uden nærmere aftale med en institution om et supplerende overbygningsforløb på eget initiativ gennemfører hf-enkeltfag i tilstrækkeligt omfang (bestemmelsens stk. 2). Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om indholdet af en overbygning for personer med bevis for eux 1. del. (bestemmelsens stk. 3).

Bemyndigelsen vil blive benyttet til at fastsætte regler, der sikrer, at overbygningen på samme måde som en overbygning på en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen uden overbygning sikrer en øget faglig tyngde i forhold til den fagrække på gymnasialt niveau, som den pågældende har haft i sit hidtidige uddannelsesforløb, og at den har et tilsvarende omfang. De gymnasiale fag vil derfor skulle repræsentere en uddannelsestid på mindst 250 timer. Minimumskravet forventes som udgangspunkt at ville være mindst to løft af niveau i fag fra beviset for eux 1. del. Der vil normalt skulle være tale om mindst ét løft til A-niveau, medmindre den pågældende i sit studiekompetencegivende forløb fra det afbrudte eux-forløb allerede har haft hævet niveauet i et andet fag end dansk til A-niveau.

Fordelene ved at efterspørge et egentligt supplerende overbygningsforløb inden for rammerne af gymnasial supplering kan være, at man på denne måde får institutionens hjælp i forhold til at sammensætte et forløb, der fagligt set er hensigtsmæssigt set i relation til den eller de specifikke universitetsbacheloruddannelser, som man påregner at søge ind på, at et supplerende overbygningsforløb kan give adgang til SU, og at et supplerende overbygningsforløb under bestemte betingelser er vederlagsfrit. Ud over minimumskravet til en overbygning kan et supplerende overbygningsforløb efter omstændighederne indeholde yderligere fag eller løft, som kan medvirke til, at den pågældende kursist kan leve op til specifikke adgangskrav på den universitetsbacheloruddannelse, som vedkommende ønsker optagelse på.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter § 5 i den gældende lov om studieforberedende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) gælder, at en eux-eksamen skal omfatte seks prøver i fag på gymnasialt niveau, en større skriftlig opgave og en mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige eksamensprojekt.

Herved adskiller bestemmelsen sig fra f.eks. den gældende gymnasielovs § 26, stk. 1, hvoraf det fremgår, at studentereksamen er en samlet eksamen, som omfatter ”mindst” ni prøver, herunder et studieretningsprojekt. Den formulering indebærer, at antallet af prøver i en studentereksamen under visse omstændigheder kan overstige ni. Det giver mulighed for at fastsætte, at elever med ekstra fag på A-niveau også skal aflægge ekstra prøver, som ligeledes tæller med ved beregning af eksamensresultatet. Dette sker for at sikre, at uforudsigeligheden i prøveudtrækket kan opretholdes, uanset at eleverne ved, at der altid udtrækkes mindst én prøve (dvs. skriftlig eller mundtlig) i fag på A-niveau. Det er med den aktuelle affattelse af § 5 i eux-loven ikke muligt at fastsætte noget tilsvarende for eux-forløb.

På den nævnte baggrund indsættes der med den foreslåede ændring på tilsvarende vis ordet ”mindst” i § 5. Forslaget har ikke nogen sammenhæng med aftalen om en gymnasiereform, men skal ses som en reaktion på en tidligere konstateret begrænsning ved den gældende eux-lov.

Den foreslåede ændring vil derudover give mulighed for at foretage en anden ændring i reglerne om eux-forløb. Det gælder således, at der i reglerne om eux-forløb i forhold til den enkelte erhvervsuddannelse, dvs. uddannelsesbekendtgørelserne for de pågældende erhvervsuddannelser, i dag fastsættes, at de seks prøver i fag på gymnasialt niveau, der skal indgå i eux-eksamenen, alle skal ligge i hovedforløbet eller – på det merkantile erhvervsuddannelsesområde – i det studiekompetencegivende forløb. Derved indgår omvendt ikke prøver i erhvervsuddannelsesgrundfag på C-niveau, som er aflagt i grundforløbet, selvom der er tale om fag, der ikke på et senere tidspunkt i eux-forløbet løftes til B- eller A-niveau. Dette står i modsætning til, at årskarakteren i et sådant fag (f.eks. faget samfundsfag C for de mange eux-elever, som alene har dette fag på C-niveau) indgår i eux-eksamen, jf. herved eux-lovens § 5, stk. 3. At dette ikke er tilfældet for prøvekarakteren, blev indført med erhvervsuddannelsesreformen, og det skal ses som et middel til at sikre uforudsigeligheden i prøveudtrækket for eux-elever.

Med den foreslåede ændring vil det blive muligt at fastsætte, at selvom der skal være (mindst) seks prøver i fag på gymnasialt niveau, som aflægges i hovedforløbet eller i det studiekompetencegivende forløb, så skal også eventuelle prøver i erhvervsuddannelsesgrundfag på C-niveau, som aflægges i grundforløbet, tælle med i eux-eksamenen, i det omfang der er tale om fag, der ikke på et senere tidspunkt i eux-forløbet løftes til B- eller A-niveau.

Til nr. 7

Efter gældende ret udstedes beviser af den enkelte institution i fysisk form.

Det fremgår af de foreslåede ændringer, at beviset for eux 1. del og eux bliver digitalt, og at prøvekarakterer og standpunktskarakterer derfor vil blive registreret elektronisk. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter i medfør af lovens § 7, stk. 3, nærmere regler om de digitale beviser, herunder om elevers ret til efter anmodning at modtage en udskrift af beviset, jf. også den foreslåede ændring i § 8, nr. 10, med tilhørende bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.13.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8 og 9

I den gældende bestemmelse i § 7, stk. 2, 1. og 2. pkt., i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) henvises der til bestemmelser om bl.a. skolens pædagogiske opgaver og ansvar og om lærerkvalifikationer i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx).

Med de foreslåede ændringer i bestemmelsen af lovhenvisningerne er der tale om konsekvensændringer som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt, at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én lov, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

I gældende bestemmelse i § 7, stk. 3, 1. pkt., i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) fremgår det, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter nærmere regler om bl.a. bevis for opnået generel studiekompetence.

Med de foreslåede ændringer af bestemmelsen, hvorved bevis for opnået studiekompetence ændres til bevis for eux 1. del, og lovhenvisningen ændres til lov om de gymnasiale uddannelser, er der tale om konsekvensændringer som følge af ændringen af eux-lovens § 3 a, jf. forslagets § 8, nr. 5, samt af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt, at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én lov, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 og 2.11 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

I overskriften til kapitel 4 i lov om studieforberedende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) benævnes kapitlet gymnasial supplering (GSK). Med forslaget foreslås kapitlet fremover benævnt gymnasial supplering. Ændringen har sammenhæng med ændringen i § 3 a i lov om studieforberedende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux), jf. forslagets § 8, nr. 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

I gældende bestemmelse i § 8, i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) fremgår det, at personer, som har opnået bevis for opnået generel studiekompetence har samme ret til optagelse på gymnasiale suppleringskurser (GSK), jf. lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), som personer med en eksamen fra en gymnasial uddannelse.

Med de foreslåede ændringer af bestemmelsen, hvorved bevis for opnået studiekompetence ændres til bevis for eux 1. del, og lovhenvisningen ændres til lov om de gymnasiale uddannelser, er der tale om konsekvensændringer som følge af ændringen af eux-lovens § 3 a, jf. forslagets § 8, nr. 5, samt af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt, at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én lov, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 og 2.11 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Den foreslåede § 8 a er ny. Ændringerne har sammenhæng med ændringen i § 3 a i lov om studieforberedende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux), jf. forslagets § 8, nr. 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i de almindelige bemærkninger.

Der findes ikke særskilte bestemmelser i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) om den interne organisering og fordeling af opgaver på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, herunder i forhold til afskæring af klage, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt behandling af klagesager til en styrelse.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 8 b, der er ny i eux-loven, reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt opgaver efter loven til en styrelse under ministerens instruktion. F.eks. er opgaver vedrørende tilsyn og administration af tilskud i dag henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres, eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om, at afgørelser truffet af styrelser under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Bestemmelsen indføres for at bringe eux-loven i overensstemmelse med den nyere lovgivningspraksis på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, jf. § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om produktionsskoler, § 40 b i lov om friskoler og private grundskoler mv., § 49 a lov om efterskoler og frie fagskoler, § 7 i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet og § 18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. En tilsvarende bestemmelse er i § 73 i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 og pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser har en ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse til grundforløbets 1. del til påbegyndelse senest i august måned året efter, at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, adgang hertil, hvis ansøgeren 1) har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved 9. - eller 10.-klasseprøver eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve og 2) er vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt, at der skal stilles større krav til elever ved optagelse til gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannelser ved at indføre en afgangseksamen i folkeskolen, som skal være bestået, for at en ansøger kan optages til en ungdomsuddannelse.

Efter forslaget skal ansøgere have bestået folkeskolens afgangseksamen og ved denne eller ved 10.-klasseprøver have opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve for at kunne optages direkte i en erhvervsuddannelse. Hertil kommer fortsat, at de pågældende skal være vurderet uddannelsesparate.

Dette er en ændring i forhold til gældende ret, idet der i dag ikke er krav om, at ansøgerne skal have bestået folkeskolens afgangsprøve, som efter aftalen af 3. juni 2016 bliver til en afgangseksamen. Efter gældende ret kan ansøgere optages direkte i en erhvervsuddannelse, hvis de ved folkeskolens afgangsprøver eller 10.-klasseprøver have opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve. Dermed får den nye folkeskolens adgangseksamen betydning for alle, som ikke har en uddannelsesaftale, og som ønsker en erhvervsuddannelse. Der henvises dog til bemærkningerne til forslagets § 9, nr. 3, om mulighederne for at blive optaget på en erhvervsuddannelse uden folkeskolens afgangseksamen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser har en ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse til grundforløbets 1. del til påbegyndelse senest i august måned året efter, at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, adgang hertil, hvis ansøgeren 1) har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved 9. - eller 10.-klasseprøver eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve og 2) er vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale om, at ansøgere ud over deres uddannelsesparathedsvurdering skal indsende et nyt element i elevplanen: En studievalgportfolio. Studievalgportfolien skal anvendes til at dokumentere, at eleverne i udskolingen har arbejdet systematisk med sammenhængen mellem skole, uddannelse og arbejdsmarked. Der henvises herom til forslaget i § 12, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i § 5, stk. 2, og § 5 a, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser har en ansøger, som ikke opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 1, dog adgang, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

Det foreslåede nye 2. pkt. indebærer, at ansøgere, som ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen, men som opfylder de hidtil gældende karakterkrav for optagelse (dvs. kravet om at have opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, som fremover bliver folkeskolens afgangsprøve, ved 10.-klasseprøver eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve) alligevel kan optages af den ansøgte uddannelsesinstitution ud fra en helhedsvurdering.

Det foreslås i relation til disse ansøgere, at helhedsvurderingen som hidtil foretages på baggrund af de opnåede resultater i dansk og matematik og en samtale. Disse ansøgere skal således fortsat ikke aflægge den centralt stillede prøve i fagene, men dog vurderes i forhold til ansøgerens muligheder for at gennemføre en erhvervsuddannelse på baggrund af en samtale.

For ansøgere, som hverken opfylder kravet om bestået folkeskolens afgangseksamen eller kravet til karaktergennemsnit, vil det som hidtil gælde, at de vil kunne optages, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering, som omfatter både den centralt stillede prøve og en samtale med ansøgeren, vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

Der lægges endvidere med det foreslåede nye 3. pkt. – som noget nyt og uden reference til gymnasieaftalen – op til, at den centralt stillede prøve endvidere udelades for ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, dvs. kravet om bestået folkeskolens afgangseksamen eller kravet til karaktergennemsnit ved denne eller en tilsvarende prøve, men som gennem anden undervisning på et niveau, som mindst svarer til undervisningen frem mod folkeskolens 9. klasseprøver, kan dokumentere faglige kvalifikationer, der i niveau og resultat svarer hertil. Det foreslås samtidig, at denne mulighed dog alene gælder, for så vidt der ikke har været mulighed for at afslutte den pågældende undervisning med en prøve, dvs tilfælde, hvor der er tale om prøvefri undervisning, eller fordi det pågældende fag ikke blev udtrukket til prøve.

Forslaget er begrundet i ønsket om at undgå den uheldige konsekvens, der kan ligge i, at elever, som ikke har aflagt prøve i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve, men som efterfølgende har modtaget undervisning i dansk og matematik på samme eller højere niveau, ikke vil kunne optages i en erhvervsuddannelse, fordi det ikke har været muligt at afslutte den pågældende undervisning med en prøve.

Der lægges således med bestemmelsen op til, at de pågældende ansøgere – som i øvrigt antages at være begrænset i antal – på anden vis skal dokumentere tilstrækkelige kompetencer og faglige kvalifikationer i et fag, hvor der ikke aflægges prøve, fx almen voksenuddannelse (avu), eller anden ungdomsuddannelse, fx helt eller delvist gennemført gymnasial uddannelse, der i niveau varer hertil disse resultater. I det omfang der evt. foreligger årskarakter, fx fra et gymnasialt forløb, vil dette kunne indgå i dokumentationen af, hvorvidt ansøgeren har tilstrækkelige kompetencer til at blive optaget.

Der lægges i alle tilfælde op til, at der også for disse ansøgere foretages en helhedsvurdering, som tillige omfatter en samtale.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

I den gældende bestemmelse i § 5 a, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser fremgår det, at den ansøgte skole på baggrund af en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

Det præciseres med forslaget om at ændre »en erhvervsuddannelse« til »erhvervsuddannelsen«, at skolen ved optagelse af en elev til grundforløbets 2. del skal vurdere elevens muligheder for at gennemføre den erhvervsuddannelse, som eleven har søgt. Det har sammenhæng med, at grundforløbets 2. del omfatter uddannelsesspecifik undervisning rettet mod elevens opfyldelse af de adgangskrav, der stilles ved overgangen til skoleundervisning i en bestemt uddannelses hovedforløb, og ikke alene består af introducerende, bred og almen erhvervsfaglig undervisning, som grundforløbets 1. del omfatter.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, 4. pkt., i lov om erhvervsuddannelser fremgår det, at grundforløbet for den enkelte elev helt eller delvis kan erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale, jf. dog § 38, stk. 1, nr. 7.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen af paragrafhenvisningen er der tale om en lovteknisk ændring, hvorved en forkert henvisning rettes. Henvisningen er ved en fejl ikke blevet rettet ved tidligere lejlighed. Ministeriet er ikke bekendt med, at den forkerte paragrafhenvisning skulle have haft konsekvenser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6-8

I overskriften til kapitel 4 a og i de gældende bestemmelser i § 33 a, stk. 1, 2 og 4, samt § 33 b i lov om erhvervsuddannelser fremgår betegnelsen studiekompetencegivende eksamen, og der henvises til lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med en erhvervsuddannelse (eux).

Med de foreslåede ændringer i kapiteloverskriften og bestemmelserne er der tale om konsekvensændringer som følge af ændringerne i lovforslagets § 8.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9 og 10

Efter den gældende bestemmelse i § 34 i lov om erhvervsuddannelser fremgår det, at 8 medlemmer udpeges til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening. Det fremgår endvidere, at 1 medlem udpeges efter indstilling fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelsen ophæves retten for Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) til at udpege 1 medlem til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, da Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger ikke længere eksisterer.

Det foreslås, at Dansk Arbejdsgiverforening overtager denne udpegningsret af 1 medlem til rådet, således at Dansk Arbejdsgiverforening udpeger 9 medlemmer til rådet mod i dag 8 medlemmer.

Forslaget indebærer ikke ændringer i fordelingen af antal udpegningsberettigede arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer til rådet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Efter den gældende bestemmelse i § 66, stk. 1 og 2, i lov om erhvervsuddannelser fremgår det, at elever under skoleophold, der er omfattet af en uddannelsesaftale, er omfattet af den ordning vedrørende arbejdsskadeforsikring, som efter loven om arbejdsskadeforsikring gælder for praktiktiden. Det fremgår endvidere, at elevers skader under skolepraktik eller andre skoleophold end dem, der er nævnt i stk. 1, finder loven om arbejdsskadeforsikring tilsvarende anvendelse, for så vidt skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelsen er der tale om en lovteknisk ændring, da lov om arbejdsskadeforsikring har ændret titel til lov om arbejdsskadesikring.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Der findes ikke særskilte bestemmelser i lov om erhvervsuddannelser om den interne organisering og fordeling af opgaver på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, herunder i forhold til afskæring af klage, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt behandling af klagesager til en styrelse.

Efter den foreslåede bestemmelse, der er ny i lov om erhvervsuddannelser, reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt opgaver efter loven til en styrelse under ministerens instruktion. F.eks. er opgaver vedrørende tilsyn og administration af tilskud i dag henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om at afgørelser truffet af styrelser under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Bestemmelsen indføres for at bringe eud-loven i overensstemmelse med den nyere lovgivningspraksis på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, jf. § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om produktionsskoler, § 40 b i lov om friskoler og private grundskoler, § 49 a lov om efterskoler og frie fagskoler, § 7 i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet og § 18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. En tilsvarende bestemmelse er i § 73 i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 og pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Efter den gældende lov er lovens titel lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven).

Som følge af de nye betegnelser for de gymnasiale uddannelser foreslås en ny titel for lov om almenvoksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven), således at loven fremover kommer til at hedde lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 15 i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven) fastsætter ministeren for børn, undervisning og ligestilling regler om prøver og eksamen og om selvstuderendes adgang til at aflægge prøve.

Det fremgår af den foreslåede ændring, at eksamens- og prøvebeviset bliver digitalt, og at både eksamens- og prøveresultater derfor vil registreres elektronisk. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter regler om de digitale beviser.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 13, nr. 1 og 4, hvorefter at eksamens- og prøvebeviset i folkeskolen bliver digitale. Alle oplysninger om elevens karakterer, som er nødvendige for henholdsvis uddannelsesparathedsvurdering og optagelse på ungdomsuddannelser, indberettes til den omtalte Karakterdatabase.

Karakterdatabasen skal også omfatte karakteroplysninger for forberedende voksenuddannelse (FVU) og almen voksenuddannelse (AVU), da disse har samme funktion som grundskoleelevernes karakterer i optaget på ungdomsuddannelserne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.13 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Der findes ikke særskilte bestemmelser i avu-loven om den interne organisering og fordeling af opgaver på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, herunder i forhold til afskæring af klage, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt behandling af klagesager til en styrelse.

Efter den foreslåede bestemmelse, der er ny i avu-loven, reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt opgaver efter loven til en styrelse under ministerens instruktion. F.eks. er opgaver vedrørende tilsyn og administration af tilskud i dag henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres, eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om, at afgørelser truffet af styrelser under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Bestemmelsen indføres for at bringe avu-loven i overensstemmelse med den nyere lovgivningspraksis på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, jf. § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om produktionsskoler, § 40 b i lov om friskoler og private grundskoler, § 49 a lov om efterskoler og frie fagskoler, § 7 i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet og § 18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. En tilsvarende bestemmelse er i § 73 i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 og pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter den gældende bestemmelse i § 27 i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven) har et voksenuddannelsescenter og anden uddannelsesinstitution, der udbyder almen voksenuddannelse, jf. lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., pligt til at tilbyde alle, der har adgang til uddannelse efter denne lov, efter hf-loven, gymnasieloven og lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) en individuel kompetencevurdering i forhold til målene for et eller flere af de fag, der indgår i de nævnte uddannelser, og som udbydes af den pågældende institution som led i en almengymnasial uddannelse.

Med de foreslåede ændringer af bestemmelsen er der tale om konsekvensændringer som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt, at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én lov, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 9, stk. 1, i lov om frikommuner m.v. kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune, hvor der ikke er en institution for erhvervsrettet uddannelse med udbud af erhvervsuddannelse, kan indgå en overenskomst med en institution for almengymnasiale uddannelser beliggende i kommunen, der udbyder uddannelsen til studentereksamen om, at institutionen varetager 10.-klasses-undervisning, jf. folkeskoleloven.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen, hvorefter uddannelsen til studentereksamen ændres til uddannelsen til almen studentereksamen, er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbetegnelserne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 2 c, stk. 8, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. fastsætter ministeren for børn, undervisning og ligestilling nærmere regler om uddannelsesplanens form og indhold og om frister m.v.

Med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev det bl.a. aftalt at styrke sammenhængen i vejledningen mellem grundskolen og de gymnasiale uddannelser ved at indføre et krav om, at elever, som optages i gymnasiet, skal dokumentere at have gennemført en række afklaringsaktiviteter på såvel det erhvervsfaglige som det gymnasiale område, hvor de er blevet udfordret på deres valg af ungdomsuddannelse. Arbejdet med den åbne skole er en vigtig del af indsatsen for at integrere udskolingen i det omgivende samfund og skabe bedre sammenhæng mellem skole, uddannelse og arbejdsmarked for den enkelte elev.

Udmøntningen af aftalen på dette område foreslås at ske ved at justere den bemyndigelse i lovens § 2 c, stk. 8, hvorefter ministeren for børn, undervisning og ligestilling i dag kan fastsætte nærmere regler om den uddannelsesplan, som elever efter lovens § 2 c skal udarbejde frem mod udskolingen. Justeringen indebærer, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om den nye studievalgportfolio efter samme bemyndigelsesbestemmelser. Herved bliver studievalgportfoliens anvendelse omfattet af den gældende hjemmel til at fastsætte nærmere regler om form, indhold og frister mv. for uddannelsesplanen.

Der vil med udgangspunkt i den foreslåede nye bemyndigelse bl.a. blive fastsat regler om, at eleverne i udskolingen skal have arbejdet systematisk med sammenhængen mellem skole, uddannelse og arbejdsmarked for den enkelte elev, herunder at det som noget nyt skal dokumenteres i en studievalgportfolio, som eleven selv arbejder med løbende. Der vil i forbindelse hermed blive fastsat regler om, at eleven i studievalgportfolien skal angive faglige interessefelter og kendskab til den ansøgte institutions uddannelsesudbud. Det er hensigten, at dokumentationen vedlægges ved tilmeldingen til ungdomsuddannelsen og oversendes til den uddannelsesinstitution, som eleven optages på. Det er i overensstemmelse med gymnasieaftalen endvidere hensigten at fastsætte regler om, at studievalgportfolien skal indgå i relevante aktiviteter i grundforløbet, fx undervisning i uddannelse og job, jf. folkeskolelovens § 7, og at den skal danne baggrund for den obligatoriske evalueringssamtale i det nye gymnasiale grundforløb.

I aftalen om styrkelse af de gymnasiale uddannelser er også indeholdt, at denne nyskabelse skal anvendes i forbindelse med optagelsesproceduren til erhvervsuddannelserne, såfremt de berørte aftalekredse kan tilslutte sig en sådan ordning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 2 g, stk. 2, 2. pkt., i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. omfatter vurderingen på dette klassetrin alle elever.

Med den foreslåede ændring af punktummet vurderes til gruppen af de treårige gymnasiale uddannelser, til den toårige hf-uddannelse eller til gruppen af erhvervsuddannelser, medmindre eleven har ønske om flere kategorier, hvortil der vurderes. Forslaget er en konsekvens af, at der kommer til at gælde forskellige krav til elevers faglige forudsætninger (forskelligt karakterkrav) i forhold til de treårige gymnasiale uddannelser og den toårige hf-uddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i § 2 g, stk. 2, 3. pkt., i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. anses elever, der i 8. klasse har mindst 4,0 i gennemsnit af standpunktskarakterer, og hvor skolens leder vurderer, at de sociale og personlige forudsætninger er tilstrækkelige, for uddannelsesparate også efter 9. og 10. klasse, jf. dog stk. 5 og 6.

Med den foreslåede ændring af punktummet, justeres bestemmelsen således, at det fremgår, at gennemsnittet beregnes på baggrund af alle de afsluttende standpunktskarakterer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev det yderligere bl.a. aftalt at skærpe kravene til uddannelsesparathed til de gymnasiale uddannelser, for derved at styrke elevernes faglige forudsætninger for at gennemføre en gymnasial uddannelse.

Efter den gældende lovgivning foretages i 8. klasse en vurdering af elevens faglige forudsætninger på baggrund af elevens opnåede standpunktskarakterer. Elever, der har opnået mindst 4,0 i gennemsnit af de standpunktskarakterer, der skal afgives i 8. klasse, opfylder i dag de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparat til en ungdomsuddannelse. Dertil kommer opfyldelse af de personlige og sociale forudsætninger, der stilles for at være uddannelsesparat.

Forslaget går i overensstemmelse med aftalen ud på, at reglerne om uddannelsesparathedsvurdering (UPV) skærpes for de elever, som søger en treårig gymnasial uddannelse således, at en elev i 8., 9. og 10. klasse, der ønsker en uddannelse til almen, merkantil eller teknisk studentereksamen, opfylder de faglige forudsætninger for at blive vurderet uddannelsesparat, hvis eleven har mindst 5,0 i gennemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer.

Til uddannelsen til hf-eksamen og erhvervsuddannelserne bliver kravet efter forslaget fastholdt til mindst 4,0 i gennemsnit. Beregningerne foretages på baggrund af de afsluttende standpunktskarakterer i 8. klasse. Til uddannelsen til hf-eksamen i 9. klasse eller 10. klasse vil kravet blive fastsat til mindst 4,0. Karakterkravet for at opfylde de faglige forudsætninger for at blive erklæret uddannelsesparat til en erhvervsuddannelse i 9. eller 10. klasse er fortsat 2,0 i henholdsvis fagene dansk og matematik.

De øvrige kriterier for uddannelsesparathedsvurderingen fastsættes som hidtil administrativt med hjemmel i lovens § 2 i. Efter denne bemyndigelse er der således fastsat nærmere kriterier for, hvilke faglige, sociale og personlige kompetencer, der skal indgå i vurderingen. Der er endvidere fastsat regler om, hvornår uddannelsesparathedsvurderingen skal være foretaget, om samarbejdet mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelsesinstitutionerne, om vurderingen af uddannelsesparatheden samt om revurderinger, procedurer, optagelse, tidsfrister mv.

Elever, der opfylder de faglige krav, kan som hidtil ud fra en samlet vurdering vurderes uddannelsesparate, hvis de herudover vurderes at have tilstrækkelige personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Der ændres i øvrigt ikke med forslaget på den gældende ordning, hvorefter elever, der har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed, har direkte adgang til optagelse til en erhvervsuddannelse uanset karakterkrav og uddannelsesparathedsvurderinger.

Der ændres endvidere ikke ved de gældende regler, hvorefter lederen på skoler, som ikke giver standpunktskarakterer, har mulighed for at anføre, om eleven vurderes at opfylde karakterkravet for de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparat.

Der vil i øvrigt i forbindelse med den kommende udmøntning af bekendtgørelsesregler for uddannelsesparathed og optagelse på ungdomsuddannelserne blive udarbejdet reviderede vejledninger til UU-vejledere, skoler og forældre og elever.

Ud over disse krav til uddannelsesparathedsvurderingen, foreslås en række ændringer med hensyn til optagelsesbetingelserne i de relevante uddannelseslove i forlængelse af aftalen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Der findes ikke særskilte bestemmelser i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. om den interne organisering og fordeling af opgaver på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, herunder i forhold til afskæring af klage, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt behandling af klagesager til en styrelse.

Efter den foreslåede § 15 f , der er ny i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling eller uddannelses- og forskningsministeren har henlagt opgaver efter loven til en styrelse under ministerens instruktion.

Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling eller uddannelses- og forskningsministeren her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres, eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om, at afgørelser truffet af styrelser under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling eller Uddannelses- og Forskningsministeriet ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Bestemmelsen indføres for at bringe i vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. i overensstemmelse med den nyere lovgivningspraksis på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, jf. § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om produktionsskoler, § 40 b i lov om friskoler og private grundskoler mv., § 49 a lov om efterskoler og frie fagskoler, § 7 i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet og § 18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. En tilsvarende bestemmelse er i § 73 i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 og pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.

Bestemmelser om forpligtelse til indgåelse af databehandleraftaler mellem dataansvarlig og databehandler fremgår af persondatalovens § 42, stk. 2.

Den foreslåede § 15 g er ny.

Der foreslås med stk. 1 fastsat, at Styrelsen for It og Læring som databehandler kan stille en digital identifikationsløsning, UNI-Login, til rådighed for statsinstitutioner, kommuner, regioner og selvejende institutioner på dagtilbudsområdet og undervisningsområdet til brug for styring af brugere og medarbejderes adgangsrettigheder til pædagogiske og administrative tjeneste.

UNI-Login stilles i dag til rådighed for kommunernes folkeskoler, ungdomsskoler og andre undervisningsinstitutioner, frie grundskoler, efterskoler, frie fagskoler, produktionsskoler, gymnasier og voksenuddannelsescentre omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almenvoksenuddannelse m.v., private gymnasier m.v. omfattet af lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) og institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Dertil stilles UNI-Login til rådighed for kommunerne for dagtilbud m.v. omfattet af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) samt for private institutioner omfattet af dagtilbudsloven. UNI-Login bruges endvidere af statsinstitutionen Sorø Akademis Skole i lighed med andre almene gymnasier. Endvidere stilles UNI-Login til rådighed for en række videregående uddannelsesinstitutioner, herunder f.eks. på professionsbacheloruddannelserne som adgangssystem til digitale lærermidler.

UNI-Login bruges af elever, medarbejdere m.fl. som identifikationsløsning ved en lang række digitale tjenester på undervisningsområdet, såsom de nationale test, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings digitale prøveafviklingssystem, de nationale tvivlsmålinger m.v. Eleverne kan også bruge UNI-Login, når de tilgår Optagelse.dk i forbindelse med, at de søger optagelse på en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse i grundskolen.

Det foreslås endvidere, at det i bestemmelsen fastsættes, at der i den digitale identifikationsløsning kan behandles oplysninger om brugere og medarbejderes personnummer med henblik på en entydig identifikation. UNI-Login kan anvendes til styring af adgangsrettigheder til pædagogiske og administrative tjenester, hvorfor det er vigtigt, at der kan ske en entydig identifikation af den pågældende bruger, der vil tilgå den pågældende tjeneste. En entydig identifikation er f.eks. afgørende, hvor UNI-Login f.eks. anvendes i forbindelse med digitale prøver i forbindelse med uddannelserne.

UNI-Loginsystemet skal håndteres indenfor rammerne i persondataloven. Idet det er de enkelte kommuner, selvejende institutioner m.v., der inden for lovgivningens rammer træffer afgørelse om, hvorvidt de vil bruge systemet og til hvilke formål, er det kommunerne og de selvejende institutioner, der er dataansvarlige for brugen af systemet, mens Styrelsen for It og Læring er databehandler. Hvor det i medfør af lovgivningen er obligatorisk for statsinstitutioner, kommuner, regioner og selvejende institutioner at bruge UNI-Login, vil de stadig være dataansvarlige for brugen af systemet.

Det foreslås med stk. 2, at forpligtelsen efter persondatalovens § 42, stk. 2, til at indgå en databehandleraftale mellem den dataansvarlige og databehandleren indsættes direkte i loven. Derved sikres, at der ikke opstår tvivl om denne, og at de 98 kommuner og de berørte selvejende uddannelsesinstitutioner ikke hver især skal indgå en (enslydende) databehandleraftale med Styrelsen for It og Læring, hvorved de berørte parter undgår den administrative belastning herved.

Hvis der i forbindelse med brugen af UNI-Loginsystemet videregives identifikationsoplysninger om en elev, medarbejder etc. til et andet system vil det være den dataansvarlige for det andet system, der vil være dataansvarlig for brugen af oplysningerne i det pågældende system.

Forholdet mellem Styrelsen for It og Læring som databehandler og kommunerne og de selvejende institutioner som dataansvarlige er reguleret i den foreslåede stk. 3, hvorefter Styrelsen for It og Læring efter anmodning fra de dataansvarlige skal give dem tilstrækkelig oplysninger til, at de kan påse, at der er truffet de nødvendige tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, som krævet i persondataloven.

Styrelsen for It og Læring vil løbende informere om forhold vedrørende UNI-Login på styrelsens hjemmeside, herunder om de trufne sikkerhedsforanstaltninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.14 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 13, stk. 5 og 9, i lov om folkeskolen sker bedømmelsen af elevernes standpunkter i de fag, der er omfattet af § 14, stk. 1-3, ved hjælp af karakterer (standpunktskarakterer) for elever på 8. og 9. klassetrin samt for elever, der for lader skolen efter 7. klassetrin.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af § 13, nr. 6, hvor der indsættes nye stykker i folkeskolelovens § 14, hvorfor henvisninger til § 14 må ændres. Der henvises til bemærkningerne til § 13, nr. 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 13, stk. 9, 1. pkt., i lov om folkeskolen udfærdiger skolens leder et bevis for hver elev, der går ud af skolen efter 7., 8. eller 9. klassetrin.

Det fremgår af den foreslåede ændring af bestemmelsen, at beviset fremover bliver digitalt. De nærmere regler herom fastsættes i medfør af bemyndigelsen i § 14, stk. 4, som bliver stk. 6.

Der henvises til bemærkningerne til § 13, nr. 6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, i lov om folkeskolen, følger det, at ved afslutningen af undervisningen på 9.-klassetrin aflægger eleverne folkeskolens 9.-klasseprøver, der kan gennemføres i følgende fag. Herefter følger opregning af prøvefagsrækken i 9. klasse.

Med de foreslåede ændringer af bestemmelsen i folkeskolelovens § 14, stk. 1, fastsættes, at der indføres en afgangseksamen i folkeskolen. De obligatoriske 9.-klasseprøver ændres ikke med dette lovforslag. Der er således på dette punkt tale om en videreførelse af retstilstanden i den gældende § 14, stk. 1.

Det er nyt i forhold til gældende ret, at folkeskolens grundskoleundervisning afsluttes med en afgangseksamen med tilhørende beståkrav. Alle elever, der færdiggør folkeskolen vil fortsat i henhold til folkeskolelovens § 13, stk. 9, få et bevis, som bl.a. indeholder de senest givne standpunktskarakterer og oplysninger om bedømmelse i forbindelse med prøverne (et såkaldt prøvebevis). Herudover vil skolens leder efter forslaget skulle udstede et afgangseksamensbevis til elever, som har taget folkeskolens afgangseksamen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter den gældende bestemmelse i § 14, stk. 2, 1. pkt., i lov om folkeskolen skal hver elev aflægge to prøver i faget dansk, en prøve i hvert af fagene matematik og engelsk samt en fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelsen præciseres det, at de to prøver i dansk består af én mundtlig prøve og én skriftlig prøve, som består af et antal delprøver, og at den obligatoriske prøve i matematik består af én skriftlig prøve bestående af et antal delprøver. Forslaget svarer til gældende ret. Antallet af delprøver er fastsat administrativt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Bestemmelsen er ny.

Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at eleven for at bestå folkeskolens afgangseksamen skal have opnået karakteren mindst 2,0 i gennemsnit i de obligatoriske prøver til 9.-klasseprøven. De nærmere regler herom fastsættes i medfør af bemyndigelsen i § 14, stk. 4 , som bliver stk. 6. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 13, nr. 6.

Bestemmelsen er en konsekvens af, at de obligatoriske 9.-klasseprøver suppleres med folkeskolens afgangseksamen, jf. bemærkningerne til § 13, nr. 3.

Ved beregningen af gennemsnittet indgår én karakter for skriftlig dansk, én karakter for skriftlig matematik, én karakter for mundtlig dansk, én karakter for mundtlig engelsk samt én karakter for den praktisk/mundtlige fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Efter bestået afgangseksamen modtager eleverne et eksamensbevis.

Med beståkravet i bestemmelsen forstås et ikke-vægtet gennemsnit på mindst 2,0 i de bundne prøvefag til 9. klasseprøven, dvs. skriftlig dansk, mundtlig dansk, skriftlig matematik, mundtlig engelsk og praktisk/mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi (folkeskolelovens § 14, stk. 2, 1. pkt.) samt de to prøver, som udvælges efter udtrækning (§ 14, stk. 2. 2. pkt.).

Prøven i skriftlig dansk består af to delprøver (læsning og retskrivning samt skriftlig fremstilling). Prøven i matematik består af to delprøver (prøve med hjælpemidler og prøve uden hjælpemidler). I gennemsnittet indgår én karakter for skriftlig dansk, beregnet som et ikke-vægtet gennemsnit af de to delprøver i skriftlig dansk, og én karakter for skriftlig matematik, beregnes som et ikke-vægtet gennemsnit for de to delprøver i skriftlig matematik. Herudover indgår der én karakter for mundtlig dansk, én karakter for mundtlig engelsk og én karakter for den praktisk/mundtlige fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Alle elever, uanset om de består afgangseksamen eller ej, vil fortsat skulle have et bevis i henhold til folkeskolelovens § 13, stk. 9, som bl.a. indeholder de senest givne standpunktskarakterer og oplysning om bedømmelse i forbindelse med prøverne (et såkaldt prøvebevis).

Det fremgår af det foreslåede stk. 4, at der udfærdiges et digitalt eksamensbevis til elever, der har bestået folkeskolens afgangseksamen. Eksamens- og prøveresultaterne vil således fremadrettet blive registreret elektronisk. Denne digitalisering forventes at lette tilgangen for borgerne til deres beviser, herunder bidrage til at lette situationer, hvor bevis måtte være blevet forlagt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter den gældende bestemmelse i § 14, stk. 4, 1. pkt., i lov om folkeskolen fastsætter ministeren for børn, undervisning og ligestilling regler om folkeskolens 9.-klasseprøver, herunder om tidspunktet for prøvernes afholdelse, om kravene i de enkelte fag ved prøverne, om udtrækningen af fag og prøver, om antallet af prøver i fagene, om prøvernes gennemførelse, om hvilke prøver der udarbejdes centralt stillede opgaver til, om bedømmelse og karaktergivning, om klager i forbindelse med prøver, om, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter, om bevisernes udformning, om sygeprøver, om aflæggelse af prøver på særlige vilkår for elever med særlige behov og om fritagelse for at aflægge folkeskolens 9. -klasseprøver for visse elever. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter endvidere regler om censorer.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede bestemmelse i § 13, nr. 4, hvorefter den obligatoriske 9.-klassesprøve suppleres med folkeskolens afgangseksamen. Bemyndigelsesbestemmelsen vedrører således både folkeskolens afgangseksamen, de obligatoriske 9.-klasseprøver og 9.-klasseprøver i valgfag. Der vil endvidere blive fastsat nærmere regler om den elektroniske registrering af prøveresultater.

Der henvises til pkt. 2.12. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter den gældende bestemmelse i § 16, stk. 1, i lov om folkeskolen skal hver skole mindst gennemføre et samlet antal årlige undervisningstimer i de obligatoriske temaer i børnehaveklassen og et samlet antal årlige undervisningstimer i fagene på hvert af klassetrinnene 1.-9. (minimumstimetal).

Med de foreslåede ændringer i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af, at obligatoriske temaer i børnehaveklassen i 2014 blev ændret til kompetenceområder. Henvisningen er ved en fejl ikke blevet rettet ved tidligere lejlighed. Ministeriet er ikke bekendt med, at den forkerte henvisning skulle have haft konsekvenser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter den gældende bestemmelse i § 16 b, stk. 2, i lov om folkeskolen skal kommunalbestyrelsen, hvis bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden fraviges, tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 5, eller et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen af paragrafhenvisning er der tale om en konsekvensændring af en fejlagtig paragrafhenvisning. Henvisningen er ved en fejl ikke blevet rettet ved tidligere lejlighed. Ministeriet er ikke bekendt med, at den forkerte paragrafhenvisning skulle have haft konsekvenser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Efter den gældende bestemmelse i § 19 f, stk. 4, i lov om folkeskoleloven finder § 14, stk. 5, tilsvarende anvendelse for 10.-klasseprøver.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen af paragrafhenvisning er der tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring i § 13, nr. 6, hvorefter § 14, stk. 5, bliver § 14, stk. 7.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Der findes ikke særskilte bestemmelser i folkeskoleloven om den interne organisering og fordeling af opgaver på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, herunder i forhold til afskæring af klage, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt behandling af klagesager til en styrelse.

Efter den foreslåede bestemmelse, der er ny i folkeskoleloven, reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt opgaver efter loven til en styrelse under ministerens instruktion. F.eks. er opgaver vedrørende tilsyn og prøveadministration i dag henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres, eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om, at afgørelser truffet af styrelser under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Bestemmelsen indføres for at bringe folkeskoleloven i overensstemmelse med den nyere lovgivningspraksis på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, jf. § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om produktionsskoler, § 40 b i lov om friskoler og private grundskoler mv., § 49 a lov om efterskoler og frie fagskoler, § 7 i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet og § 18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. En tilsvarende bestemmelse er i § 73 i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 og pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Efter den gældende bestemmelse i § 54, stk. 1, 2. pkt., i lov om folkeskolen træffer elever, der er undergivet forældrenes myndighed, selv afgørelse efter § 12, § 14, stk. 3, § 19 d, § 19 e, § 19 f, § 20, stk. 1 og 2, § 22, stk. 4 og § 27, stk. 1.

Med den foreslåede ændring af paragrafhenvisning i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring i § 13, nr. 5, hvorefter § 14, stk. 3, bliver § 14, stk. 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Efter den gældende bestemmelse i § 57 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om folkeskolen udpeges de medlemmer, der skal have særlig indsigt i forhold vedrørende dagtilbud, efter høring af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

Der foreslås en ophævelse af bestemmelsen i folkeskolelovens § 57 a, stk. 2, 3. pkt., om, at de medlemmer af Rådet for Børns Læring, der skal have en særligt indsigt i forhold vedrørende dagtilbud udpeges af ministeren for børn, undervisning og ligestilling efter høring af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, idet dagtilbudsområdet fra 2015 har hørt under ministeren for børn, undervisning og ligestilling.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1 og 2

Efter den gældende bestemmelse i § 8, stk. 1, i lov om kommunale internationale grundskoler aflægger eleverne i kommunale internationale grundskoler ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin folkeskolens 9.-klasseprøver, medmindre kommunalbestyrelsen har meddelt ministeren, at den pågældende skole ikke afholder prøverne for eleverne. Af bestemmelsens stk. 2,

1. pkt., fremgår det, at hvis kommunalbestyrelsen har meddelt ministeren, at den pågældende skole ikke afholder folkeskolens 9.-klasseprøver, jf. stk. 1, kan eleverne aflægge prøverne i faget dansk, hvis skolen i øvrigt for eleverne afholder en fremmed stats eller andre udenlandske prøver, der svarer til folkeskolens 9.-klasseprøver.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne er der tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede bestemmelse i § 13, nr. 3, hvorefter der udover den obligatoriske 9.-klasseprøve indføres en obligatorisk afgangseksamen ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. Det indebærer som udgangspunkt, at elever i kommunale internationale grundskoler ligeledes skal aflægge folkeskolens afgangseksamen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i § 8, stk. 3, i lov om kommunale internationale grundskoler gælder folkeskolelovens § 14, stk. 1-4, om folkeskolelovens 9.-klasseprøver og regler fastsat i henhold hertil tilsvarende for en kommunal international grundskole.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring i § 13, nr. 5, hvorefter § 14, stk. 3-5, bliver § 14, stk. 4-7.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Der findes ikke særskilte bestemmelser i lov om kommunale internationale grundskoler om den interne organisering og fordeling af opgaver på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, herunder i forhold til afskæring af klage, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt behandling af klagesager til en styrelse.

Efter den foreslåede bestemmelse, der er ny i lov om kommunale internationale grundskoler, reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt opgaver efter loven til en styrelse under ministerens instruktion. F.eks. er opgaver vedrørende tilsyn i dag henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres, eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler, om at afgørelser truffet af styrelser under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Bestemmelsen indføres for at bringe lov om kommunale internationale grundskoler i overensstemmelse med den nyere lovgivningspraksis på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, jf. § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om produktionsskoler, § 40 b i lov om friskoler og private grundskoler mv., § 49 a lov om efterskoler og frie fagskoler, § 7 i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet og § 18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. En tilsvarende bestemmelse er i § 73 i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 og pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1-4

I de gældende bestemmelser i § 3 a, stk. 1-4, i lov om ungdomsskoler henvises til folkeskolens afgangsprøver.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne er der tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede bestemmelse i § 13, nr. 3, hvorefter der udover den obligatoriske 9.-klasseprøve indføres en obligatorisk afgangseksamen ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. Det indebærer som udgangspunkt, at elever i ungdomsskoler ligeledes skal aflægge folkeskolens afgangseksamen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter den gældende bestemmelse i § 3 b, i lov om ungdomsskoler henvises til lov om vejledning af valg af uddannelser og erhverv.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale om en lovteknisk ændring, da lov om vejledning om uddannelse og erhverv har ændret titel til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Der findes ikke særskilte bestemmelser i lov om ungdomsskoler om den interne organisering og fordeling af opgaver på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, herunder i forhold til afskæring af klage, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt behandling af klagesager til en styrelse.

Efter den foreslåede bestemmelse, der er ny i lov om ungdomsskoler, reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt opgaver efter loven til en styrelse under ministerens instruktion. F.eks. er opgaver vedrørende tilsyn i dag henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om at afgørelser truffet af styrelser under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Bestemmelsen indføres for at bringe lov om ungdomsskoler i overensstemmelse med den nyere lovgivningspraksis på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, jf. § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om produktionsskoler, § 40 b i lov om friskoler og private grundskoler, § 49 a lov om efterskoler og frie fagskoler, § 7 i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet og § 18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. En tilsvarende bestemmelse er i § 73 i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 og pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

I de gældende bestemmelser i § 8, stk. 1 og 2, i lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge henvises til folkeskolens 9.-klasseprøver.

Med de forslåede ændringer i bestemmelserne er der tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring i § 13, nr. 3, hvorefter der udover den obligatoriske 9.-klasseprøve indføres en obligatorisk afgangseksamen ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 8, stk. 2, i lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge gælder folkeskolelovens § 14, stk. 1-4, om folkeskolens 9.-klasseprøver og regler fastsat i medfør heraf tilsvarende for særlige tilbud om grundskoleundervisning og de i stk. 1. nævnte elever.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring i § 13, nr. 5, hvor der indsættes nye stykker i folkeskolelovens § 14, hvorfor henvisning til bestemmelsen må ændres.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter den gældende § 20 i lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling bemyndige en styrelse under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, jf. stk. 1, herunder om, at afgørelser ikke kan indbringes for ministeren.

Det foreslås, at § 20 i lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge affattes tilsvarende de andre bestemmelser i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings lovgivning om klageafskæring, hvor ministeren har henlagt opgaver til en styrelse på ministerområdet. Det nugældende § 20, stk. 1, udgår som unødvendig, idet delegation fra minister til underordnet styrelse ikke kræver lovhjemmel.

Efter den foreslåede bestemmelse reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt opgaver efter loven til en styrelse under ministerens instruktion. F.eks. er opgaver vedrørende tilsyn i dag henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres, eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om, at afgørelser truffet af styrelser under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Bestemmelsen indføres for at bringe lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge i overensstemmelse med den nyere lovgivningspraksis på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, jf. § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om produktionsskoler, § 40 b i lov om friskoler og private grundskoler mv., § 49 a lov om efterskoler og frie fagskoler, § 7 i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet og § 18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. En tilsvarende bestemmelse er i § 73 i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 2, stk. 5, nr. 5, i lov om friskoler og private grundskoler gælder kravene i stk. 1 og 2 ikke for skoler, der er udspaltet af en privat gymnasieskole, som er overgået til at være en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning, jf. lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af, at titlen på lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) ændres til lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, hvorfor betegnelsen på institutioner foreslås ændret i overensstemmelse hermed, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 5 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler mv. kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling godkende, at en institution omfattet af denne lov også varetager skole- og undervisningsvirksomhed som fri kostskole, privat gymnasieskole og privat hf-kursus, kombineret institution.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af, at titlen på lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) ændres til lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, hvorfor betegnelsen på institutioner foreslås ændret i overensstemmelse hermed. Endvidere indgår en konsekvensændring som følge af, at efterskoler, frie fagskoler (tidligere husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) og folkehøjskoler ikke længere er omfattet af den samme lov om frie kostskoler, men af henholdsvis lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler. Der er alene tale om lovtekniske ændringer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3-6

I den gældende overskrift til kapitel 2 a og i § 8, stk. 1, tre steder i § 8, stk. 2, 1. pkt., § 8 a, stk. 6, 1. pkt. og 2. pkt., og § 8 c, i lov om friskoler og private grundskoler mv. henvises til 9.-klasseprøver respektivt folkeskolens 9.-klasseprøver.

Med de foreslåede ændringer af bestemmelserne er der tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede bestemmelse i § 13, nr. 3, hvorefter der udover den obligatoriske 9.-klasseprøve indføres en obligatorisk afgangseksamen ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter den gældende bestemmelse i § 10 a, i lov om friskoler og private grundskoler mv. kan en skole, der overtager samtlige elever eller hele klasser fra en fri grundskole, der ophører med sin virksomhed i løbet af skoleåret, således at eleverne kan fuldføre skoleåret samlet, fra overtagelsestidspunktet få indregnet den lukkede skoles elevtal henholdsvis klassens elevtal pr. den seneste 5. september ved beregning af tilskud efter § 11, stk. 5, bygningstilskud efter § 12, stk. 1, tilskud til skolefritidsordning efter § 15 og eventuelt tilskud til kostafdeling efter § 13.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring af en henvisning. Idet der ikke er flere stykker i friskolelovens § 12 foreslås det, at henvisningen konsekvensrettes, så der ikke henvises til friskolelovens § 12, stk. 1, men alene til § 12.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter den gældende bestemmelse i § 21, stk. 2, 2. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler mv. kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for skoler, som begæres erklæret konkurs eller standser deres betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at en skoles virksomhed må indstilles.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af, at de tidligere regler om betalingsstandsning er blevet ophævet, hvorefter begrebet betalingsstandsning er blevet erstattet af rekonstruktionsbehandling, jf. lov nr. 718 af 25. juni 2010 om ændring af konkursloven og forskellige andre love (Rekonstruktion m.v.).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Efter den gældende bestemmelse i § 24, stk. 3, i lov om friskoler og private grundskoler mv. fører fordelingssekretariatet, der er nævnt i § 11, stk. 3, og Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig regnskaber for tilskudsbevillingerne efter § 11, stk. 1, nr. 3 og 4, § 14 og § 17, stk. 1-3.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af, at henvisningen til § 11, stk. 1, nr. 3 og 4, ikke blev ændret i forbindelse med lov nr. 688 af 27. maj 2015, hvor § 11, stk. 1, nr. 3 og 4, blev § 11, stk. 1, nr. 5 og 6. Ved forslaget justeres bestemmelsens anvendelsesområde, så Fordelingssekretariatet og Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig skal føre regnskab for de tilskudsbevillinger, de fordeler efter friskolelovens § 11, stk. 3 og 4. Bestemmelsen omfatter således ikke alene de tilskud i henhold til § 11, stk. 1, nr. 5 og 6, men alle de tilskud som Fordelingssekretariatet og Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig fordeler efter friskolelovens § 11, stk. 3 og 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1-3

I den gældende overskrift til kapitel 1 a, i § 5 a, stk. 1, stk. 4, 1. pkt. og stk. 6, § 5 a, stk. 4, 2. pkt., og i § 5 c, i lov om efterskoler og frie fagskoler henvises til 9.-klasseprøver respektivt folkeskolens 9.-klasseprøver.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne er der tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede bestemmelse i § 13, nr. 3, hvorefter der udover den obligatoriske 9.-klasseprøve indføres en obligatorisk afgangseksamen ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 og 5

Efter den gældende bestemmelse i § 13, stk. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler kan elever, som på kombinerede institutioner, jf. § 12 b, udløser statstilskud efter lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om folkehøjskoler eller lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) ikke samtidig udløse statstilskud efter denne lov på den kombinerede institution.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale om konsekvensændringer som følge af, at titlen på lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) ændres til lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, hvorfor betegnelsen på institutioner foreslås ændret i overensstemmelse hermed, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter den gældende bestemmelse i § 46, stk. 3, i lov om efterskoler og frie fagskoler kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for skoler, som begæres erklæret konkurs eller standser deres betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at en skoles virksomhed må indstilles.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af, at de tidligere regler om betalingsstandsning er blevet ophævet, hvorefter begrebet "betalingsstandsning" er blevet erstattet af "rekonstruktionsbehandling", jf. lov nr. 718 af 25. juni 2010 om ændring af konkursloven og forskellige andre love (Rekonstruktion m.v.).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Bestemmelsen i § 52 c, i lov om efterskoler og frie fagskoler vedrører godkendelse af gymnasie- og hf-delen af Høng Gymnasium, HF-kursus og Efterskole til at blive et offentligt gymnasium og hf-kursus omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., hvor der i 2006 blev etableret hjemmel til at fravige bestemmelserne i både lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) (i dag lov om efterskoler og frie fagskoler) i en overgangsperiode på indtil 6 år.

Høng Gymnasium, HF-kursus og Efterskoles gymnasie- og hf-del overgik pr. 1. januar 2007 til at være en selvejende institution omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

På baggrund af, at den 6-årige overgangsperiode nu er udløbet, foreslås det at § 52 c ophæves. Den tilsvarende bestemmelse i § 60 i lov om almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. er ophævet ved lov nr. 1744 af 22. december 2015 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love (Tilskud til fjernundervisning m.v.).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1 og 2

Efter den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2 og stk. 3, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v. indgår i beregning og opkrævning efter stk. 1 blandt andet ikke tilskud på baggrund af andelen af frafaldstruede elever efter § 19, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 39, stk. 7, i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx).

Med de foreslåede ændringer i bestemmelsen er der tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser, og de foreslåede tilskudsbestemmelser i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse vedrørende uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen, jf. forslagets § 2, nr. 9.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 6, stk. 5, 2. pkt., i lov om åben uddannelse indgår kursister med en videregående uddannelse ikke i beregningen af tilskud til enkeltfagsundervisning til hhx og htx efter stk. 1 og til de uddannelser, der er nævnt i stk. 2.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen er der tale om konsekvensændringer som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser, hvorefter der som led i regelforenkling foreslås, at det fremover alene er højere forberedelseseksamen, der fra bunden kan sammenstykkes som enkeltfagseksamen. Som følge heraf og de ændrede uddannelsesbetegnelser foreslås det, at bestemmelserne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) om deltagerbetaling i forbindelse med enkeltfagsundervisning til hhx og htx ophæves.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Bestemmelsen er ny.

Den foreslåede bestemmelse i lov om maritime uddannelser giver uddannelses- og forskningsministeren hjemmel til, efter forhandling med ministeren for børn, undervisning og ligestilling, at fastsætte nærmere regler om indhold og tilrettelæggelse af den maritime del af det særligt tilrettelagte forløb, når den toårige uddannelse til hf-eksamen tilrettelægges som et treårigt forløb med supplerende kompetence i kombination med maritim uddannelse, hf-søfart, jf. § 63, stk. 3, i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser. Da hf-søfart i dag er et treårigt forløb, der veksler mellem gymnasial uddannelse og maritim uddannelse i løbet af de tre år, er der behov for at koordinere reguleringen, så eleverne fortsat får et sammenhængende uddannelsesforløb. Det er fortsat hensigten, at den gymnasiale del af forløbet gennemføres i henhold til reglerne for uddannelsen til hf-eksamen, mens den maritime del gennemføres i henhold til reglerne for maritim uddannelse. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling vil således fortsat kunne udstede regler for den gymnasiale del af forløbet, jf. § 63, stk. 4, i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser, mens det med bestemmelsen præciseres, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler for den maritime del af forløbet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1 og 2

Det følger af § 13, stk. 1, i SU-loven, hvilke uddannelser m.v. der gives uddannelsesstøtte til uden for klippekortet.

Der er med forslagene i § 22, nr. 1 og 2, tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 22, nr. 3, hvormed supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen tilføjes SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3, som gymnasial suppering, der kan give ret til SU, hvis forløbene er tilrettelagt som korte, intensive forløb.

Til nr. 3

Det følger af § 13, stk. 1, nr. 3, i SU-loven (lovbekendtgørelse nr. 39 af 16. januar 2014), at der gives Statens Uddannelsesstøtte (SU) til gymnasial supplering i form af korte, intensive forløb som gymnasiale suppleringskurser (GSK) eller enkeltfag fra adgangskurset til ingeniøruddannelsen.

Uddannelses- og forskningsministeren kan efter SU-lovens § 13, stk. 2, nr. 1, fastsætte nærmere regler om SU til supplering, herunder om hvilken gymnasial supplering der berettiger til SU. Det er på den baggrund fastsat i § 22 i SU-bekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1662 af 14. december 2015, at et kort, intensivt forløb, som nævnt i SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3, skal bestå af mindst 3 ugers undervisning og omfatte mindst 16 ugentlige timers uddannelsestid (klokketimer), for at den uddannelsessøgende kan få SU til forløbet.

Det følger endvidere af SU-bekendtgørelsens § 22, at den uddannelsessøgende kan få 1 måneds SU pr. fag eller pr. niveau inden for fag, der udbydes i flere niveauer (f.eks. matematik A, B og C) i undervisningsperioden; det vil sige inden for samme eksamenstermin. Hvis uddannelsestiden i det enkelte fag eller niveau er på 100 timer eller derover, kan den uddannelsessøgende få SU i yderligere 1 måned inden for samme eksamenstermin. Endelig er det en betingelse for at få SU til et gymnasialt supperingsforløb, som nævnt i SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3, at forløbet er tilrettelagt sådan, at forløbet kan gennemføres inden for de måneder, hvori der gives SU, eksklusive eksamensperioden.

Det foreslås, at gymnasial supplering i form af korte, intensive forløb som supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen, vil kunne berettige til SU. Med lovforslagets § 22, nr. 3, tilføjes supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen således SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3, om SU-berettigende gymnasial supplering.

Det er forudsat, at bestemmelsen alene retter sig mod supplerende overbygningsforløb, der reguleres af den foreslåede § 65, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om gymnasiale uddannelser. Heraf følger det, at det supplerende overbygningsforløb tilbydes personer, som har afsluttet den 2-årige uddannelse til hf-eksamen uden overbygning eller har lukket en højere forberedelseseksamen uden overbygning. Den SU-berettigende supplerende overbygning vil således give mulighed for, at kursisten sammen med institutionen kan sammensætte et fagligt forløb, som er målrettet den universitetsbacheloruddannelse, som kursisten måtte ønske sig, enten i form af specifikke adgangsgivende fag og niveauer eller i form af fag og niveauer, der i øvrigt er fagligt relevante i forhold til den ønskede uddannelse.

Det er hensigten, at der med hjemmel i den eksisterende § 13, stk. 2, nr. 1, fastsættes regler om, at SU til supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen gives under samme forudsætninger som SU til GSK eller enkeltfag fra adgangskurset til ingeniøruddannelsen, jf. SU-bekendtgørelsens § 22. Det vil sige, at der skal være tale om mindst 3 ugers undervisning med mindst 16 ugentlige timers uddannelsestid (klokketimer). Den uddannelsessøgende vil herefter kunne få 1 måneds SU pr. fag eller pr. niveau inden for fag, der udbydes i flere niveauer (f.eks. matematik A, B og C) i undervisningsperioden; det vil sige inden for samme eksamenstermin. Hvis uddannelsestiden i det enkelte fag eller niveau er på 100 timer eller derover, kan den uddannelsessøgende få SU i yderligere 1 måned inden for samme eksamenstermin. Endelig er det en betingelse for at få SU til et gymnasialt supperingsforløb, som nævnt i SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3, at forløbet er tilrettelagt sådan, at forløbet kan gennemføres inden for de måneder, hvori der gives SU, eksklusive eksamensperioden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.17 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk. 2-4.

Bestemmelsen indebærer, at bl.a. tekstanmærkninger, tilskud til dækning af betaling for undervisning i udlandet, digital identifikationsløsning, udvidelse af sanktionshjemmel og klageafskæring m.v. træder i kraft den 1. januar 2017.

Der henvises til pkt. 2.2, 2.5, 2.14, 2.15, 2.16 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 2 , at bestemmelser om konsekvensændringer som følge af ny lov om de gymnasiale uddannelser, som følge af ny titel på lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen, reformmål, indstilling fra regionsråd om stedlig placering af International Baccalaureate (IB), udbud, tilskud til merkantil og teknisk studentereksamen, undtagelse fra deltagerbetaling, eux, folkeskolens afgangseksamen m.m. træder i kraft den 1. august 2017. For så vidt angår folkeskolens afgangseksamen bemærkes, at denne indføres pr. skoleåret 2017/18. Herved sikres det, at elever, der vælger at gå i 10. klasse i skoleåret 2018/19 har mulighed for at opfylde det til den tid gældende krav om at have bestået folkeskolens afgangseksamen for at blive optaget i en ungdomsuddannelse.

Der henvises til pkt. 2.1, 2.,3, 2.4, 2.6, 2.7, 2.8, 2.11 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 3 , at ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovforslagets bestemmelser om udstedelse af digitale beviser for henholdsvis eux 1. del og eux-bevis (lovforslagets § 8), prøver og eksamen i forbindelse med almen voksenuddannelse (lovforslagets § 10) og bevis for folkeskolens afgangseksamen (lovforslagets § 13). Herved sikres det, at de foreslåede bestemmelser om udstedelse af digitale prøve- og eksamensbeviser først får virkning fra det tidspunkt, hvor fornøden it-understøttelse i Karakterdatabasen af de digitale eksamensbeviser er på plads.

Tilsvarende foreslås det i stk. 4 , at ministeren fastsætter, fra hvilket tidspunkt eksamensbeviset for folkeskolens afgangseksamen digitaliseres. Hvis ikke fornøden it-understøttelse er på plads, inden folkeskolens afgangseksamen aflægges første gang i skoleåret 2017/18, skal skolens leder udstede eksamensbevis for bestået afgangseksamen på papir. Papirversionen vil i givet fald være det originale eksamensbevis.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.13 i de almindelige bemærkninger.

I stk. 1 foreslås det, at lovens § 8, nr. 1-6 og 13, om den erhvervsfaglige studentereksamen ikke finder anvendelse for elever, der optages før den 1. august 2017. Elever, der er optaget før den 1. august 2017 følger de hidtil gældende regler.

I stk. 2 foreslås det, at lovens § 9, nr. 1-2 og 4, om optagelse på erhvervsuddannelse ikke finder anvendelse på optag med henblik på påbegyndelse af erhvervsuddannelse før den 1. august 2019. Ansøgning om optagelse med henblik på påbegyndelse før den 1. august 2019 behandles efter de hidtil gældende regler. Tilsvarende gælder også efter den 1. august 2019 for ansøgere, der har afsluttet undervisningen i folkeskolen i skoleåret 2016/2017 eller tidligere.

I stk. 3 foreslås det, at elever, der går i 9. klasse i 2017/18, uddannelsesparathedsvurderes efter de hidtil gældende regler. Det foreslås samtidig, at elever, der går i 9. klasse i 2017/2018 kan gå direkte videre i ungdomsuddannelse uden, at studievalgportfolio vedlægges. Tilsvarende gælder for ansøgere, der har afsluttet undervisningen i folkeskolen i skoleåret 2016/2017 eller tidligere.

Herved sikres det, at ændringerne ikke får virkning for ansøgere og elever, som ikke har fået mulighed for at indrette sig på de nye krav og muligheder. UU-centre og skoler skal dog være særlig opmærksomme på at vejlede om, at hvis elever, der i 2017/18 går i 9. klasse, efterfølgende vælger at tage 10. klasse i skoleåret 2018/19, vil eleven skulle uddannelsesparathedsvurderes og udarbejde studievalgportfolio efter de nye regler.

Det grønlandske og færøske hjemmestyre lovgiver om egne forhold i relation til skolevæsenet. Det foreslås derfor, at loven ikke skal gælde for Grønland og Færøerne.