LOV nr 1746 af 27/12/2016
Børne- og Undervisningsministeriet
Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.) § 10
I lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1073 af 4. september 2013, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven)«.
2. I § 15, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Efter beståede prøver eller eksamen udfærdiges et digitalt bevis. Undervisningsministeren fastsætter regler om de digitale beviser.«
3. Efter § 25 indsættes i kapitel 11:
»§ 25 a. Har undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.«
4. I § 27, stk. 1, 1. pkt., ændres », efter hf-loven, gymnasieloven og lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx)« til: »og efter lov om de gymnasiale uddannelser«.