Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 1746 af 27/12/2016

Børne- og Undervisningsministeriet

Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.) § 8

I lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux), jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 1. september 2014, foretages følgende ændringer:

1. I lovens titel og i § 1 ændres »studiekompetencegivende eksamen« til: »erhvervsfaglig studentereksamen«.

2. I overskriften til kapitel 1 ændres »Studiekompetencegivende eksamen« til: »Erhvervsfaglig studentereksamen«.

3. I § 2 indsættes efter »gymnasial eksamen«: »(erhvervsfaglig studentereksamen)«.

4. I § 3, stk. 2, ændres »svare til uddannelsestiden for uddannelse til højere forberedelseseksamen« til: »i omfang svare til ca. 1.625 timer«.

5. § 3 a, 2. pkt., affattes således:

»I sådanne forløb får eleverne et bevis for eux 1. del, når de krævede prøver, jf. § 5, er aflagt ved afslutningen af det studiekompetencegivende forløb og der i den forbindelse er opnået et vægtet gennemsnit på mindst 2,0.«

6. I § 5, stk. 1, indsættes efter »omfatte«: »mindst«.

7. I § 5, stk. 2, indsættes efter »udsteder«: »digitalt«.

8. I § 7, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 29-31 om lærerkvalifikationer, § 33 om skolens pædagogiske opgaver og ansvar samt §§ 34-36 og § 37, stk. 1, om tilsyn, kvalitetssystem og klage i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx)« til: »§§ 55-57 om lærerkvalifikationer, § 58 om institutionens leders pædagogiske opgaver og ansvar og §§ 70-72 om tilsyn, kvalitetssystem og klage i lov om de gymnasiale uddannelser«.

9. I § 7, stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 29-31 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx)« til: »§§ 55-57 i lov om de gymnasiale uddannelser«.

10. I § 7, stk. 3, 1. pkt., ændres »bevis for opnået studiekompetence, jf. § 3 a, og eux-bevis« til: »digitalt bevis for eux 1. del, jf. § 3 a, og digitalt eux-bevis«.

11. Overskriften til kapitel 4 affattes således:

12. I § 8 ændres »bevis for opnået generel studiekompetence« til: »bevis for eux 1. del«, og »lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)« ændres til: »lov om de gymnasiale uddannelser«.

13. Efter § 8 indsættes:

 **»§ 8 a. ** Personer, som har opnået et bevis for eux 1. del, jf. § 3 a, og som forlader eux-forløbet uden at have fuldført dette, kan gennem et supplerende overbygningsforløb efter § 65, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddannelser opnå en overbygning, der sammen med beviset giver generel studiekompetence.

 Stk. 2. En person omfattet af stk. 1 kan endvidere uden nærmere aftale med en institution om et supplerende overbygningsforløb opnå en overbygning ved at gennemføre hf-enkeltfag i tilstrækkeligt omfang. For at et enkeltfag kan medgå til opnåelse af en overbygning, skal faget bestås. Indgår der flere karakterer i faget, er kravet i 2. pkt. opfyldt, hvis gennemsnittet er på mindst 2,0.

 Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om indholdet af en overbygning for personer med bevis for eux 1. del.

 § 8 b. Har undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.«