Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.)›§ 12

Gældende

LOV nr 1746 af 27/12/2016

Børne- og Undervisningsministeriet

Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.) § 12

I lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 1. juli 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 c, stk. 8, indsættes efter »m.v.«: »og kan herunder fastsætte regler om, at planen skal omfatte en studievalgsportfolio, som vedlægges tilmeldingen til ungdomsuddannelsen og sendes til den uddannelsesinstitution, som eleven optages på.«

2. § 2 g, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Der vurderes til gruppen af de 3-årige gymnasiale uddannelser, til den 2-årige hf-uddannelse eller til gruppen af erhvervsuddannelser, medmindre eleven har ønske om flere kategorier, hvortil der vurderes.«

3. I § 2 g, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »i gennemsnit af«: »alle de afsluttende«.

4. I § 2 g, stk. 2, indsættes efter 3. pkt.:

»I både 8., 9. og 10. klasse er karakterkravet dog 5,0 i gennemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer for elever, der søger en 3-årig gymnasial uddannelse, og for elever, der søger den 2-årige hf-uddannelse, 4,0 i gennemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer.«

5. Efter kapitel 4 b indsættes:

»Kapitel 4 c

§ 15 f. Har undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren bemyndiget en styrelse under Undervisningsministeriet eller Uddannelses- og Forskningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.

Kapitel 4 d

§ 15 g. Styrelsen for It og Læring kan som databehandler stille en digital identifikationsløsning til rådighed for statsinstitutioner, kommuner, regioner og selvejende institutioner på dagtilbudsområdet og undervisningsområdet til brug for styring af adgangsrettigheder til pædagogiske og administrative tjenester for brugere og medarbejdere. Statsinstitutioner, kommuner, regioner og selvejende institutioner, der indlæser personoplysninger i den digitale identifikationsløsning, er dataansvarlig for behandlingen af de indlæste personoplysninger. I den digitale identifikationsløsning kan brugeres og medarbejderes personnummer behandles med henblik på en entydig identifikation.

Stk. 2. Styrelsen for It og Læring handler efter instruks fra kommunerne eller de selvejende institutioner. Styrelsen for It og Læring skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, og mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger.

Stk. 3. Styrelsen for It og Læring skal efter anmodning fra kommunerne eller de selvejende institutioner give kommunerne eller de selvejende institutioner tilstrækkelige oplysninger til, at kommunerne eller de selvejende institutioner kan påse, at de i stk. 2 nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger er truffet.«

Forarbejder til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.) § 12

Retsinformation

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 2 c, stk. 8, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. fastsætter ministeren for børn, undervisning og ligestilling nærmere regler om uddannelsesplanens form og indhold og om frister m.v.

Med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev det bl.a. aftalt at styrke sammenhængen i vejledningen mellem grundskolen og de gymnasiale uddannelser ved at indføre et krav om, at elever, som optages i gymnasiet, skal dokumentere at have gennemført en række afklaringsaktiviteter på såvel det erhvervsfaglige som det gymnasiale område, hvor de er blevet udfordret på deres valg af ungdomsuddannelse. Arbejdet med den åbne skole er en vigtig del af indsatsen for at integrere udskolingen i det omgivende samfund og skabe bedre sammenhæng mellem skole, uddannelse og arbejdsmarked for den enkelte elev.

Udmøntningen af aftalen på dette område foreslås at ske ved at justere den bemyndigelse i lovens § 2 c, stk. 8, hvorefter ministeren for børn, undervisning og ligestilling i dag kan fastsætte nærmere regler om den uddannelsesplan, som elever efter lovens § 2 c skal udarbejde frem mod udskolingen. Justeringen indebærer, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om den nye studievalgportfolio efter samme bemyndigelsesbestemmelser. Herved bliver studievalgportfoliens anvendelse omfattet af den gældende hjemmel til at fastsætte nærmere regler om form, indhold og frister mv. for uddannelsesplanen.

Der vil med udgangspunkt i den foreslåede nye bemyndigelse bl.a. blive fastsat regler om, at eleverne i udskolingen skal have arbejdet systematisk med sammenhængen mellem skole, uddannelse og arbejdsmarked for den enkelte elev, herunder at det som noget nyt skal dokumenteres i en studievalgportfolio, som eleven selv arbejder med løbende. Der vil i forbindelse hermed blive fastsat regler om, at eleven i studievalgportfolien skal angive faglige interessefelter og kendskab til den ansøgte institutions uddannelsesudbud. Det er hensigten, at dokumentationen vedlægges ved tilmeldingen til ungdomsuddannelsen og oversendes til den uddannelsesinstitution, som eleven optages på. Det er i overensstemmelse med gymnasieaftalen endvidere hensigten at fastsætte regler om, at studievalgportfolien skal indgå i relevante aktiviteter i grundforløbet, fx undervisning i uddannelse og job, jf. folkeskolelovens § 7, og at den skal danne baggrund for den obligatoriske evalueringssamtale i det nye gymnasiale grundforløb.

I aftalen om styrkelse af de gymnasiale uddannelser er også indeholdt, at denne nyskabelse skal anvendes i forbindelse med optagelsesproceduren til erhvervsuddannelserne, såfremt de berørte aftalekredse kan tilslutte sig en sådan ordning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 2 g, stk. 2, 2. pkt., i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. omfatter vurderingen på dette klassetrin alle elever.

Med den foreslåede ændring af punktummet vurderes til gruppen af de treårige gymnasiale uddannelser, til den toårige hf-uddannelse eller til gruppen af erhvervsuddannelser, medmindre eleven har ønske om flere kategorier, hvortil der vurderes. Forslaget er en konsekvens af, at der kommer til at gælde forskellige krav til elevers faglige forudsætninger (forskelligt karakterkrav) i forhold til de treårige gymnasiale uddannelser og den toårige hf-uddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i § 2 g, stk. 2, 3. pkt., i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. anses elever, der i 8. klasse har mindst 4,0 i gennemsnit af standpunktskarakterer, og hvor skolens leder vurderer, at de sociale og personlige forudsætninger er tilstrækkelige, for uddannelsesparate også efter 9. og 10. klasse, jf. dog stk. 5 og 6.

Med den foreslåede ændring af punktummet, justeres bestemmelsen således, at det fremgår, at gennemsnittet beregnes på baggrund af alle de afsluttende standpunktskarakterer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev det yderligere bl.a. aftalt at skærpe kravene til uddannelsesparathed til de gymnasiale uddannelser, for derved at styrke elevernes faglige forudsætninger for at gennemføre en gymnasial uddannelse.

Efter den gældende lovgivning foretages i 8. klasse en vurdering af elevens faglige forudsætninger på baggrund af elevens opnåede standpunktskarakterer. Elever, der har opnået mindst 4,0 i gennemsnit af de standpunktskarakterer, der skal afgives i 8. klasse, opfylder i dag de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparat til en ungdomsuddannelse. Dertil kommer opfyldelse af de personlige og sociale forudsætninger, der stilles for at være uddannelsesparat.

Forslaget går i overensstemmelse med aftalen ud på, at reglerne om uddannelsesparathedsvurdering (UPV) skærpes for de elever, som søger en treårig gymnasial uddannelse således, at en elev i 8., 9. og 10. klasse, der ønsker en uddannelse til almen, merkantil eller teknisk studentereksamen, opfylder de faglige forudsætninger for at blive vurderet uddannelsesparat, hvis eleven har mindst 5,0 i gennemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer.

Til uddannelsen til hf-eksamen og erhvervsuddannelserne bliver kravet efter forslaget fastholdt til mindst 4,0 i gennemsnit. Beregningerne foretages på baggrund af de afsluttende standpunktskarakterer i 8. klasse. Til uddannelsen til hf-eksamen i 9. klasse eller 10. klasse vil kravet blive fastsat til mindst 4,0. Karakterkravet for at opfylde de faglige forudsætninger for at blive erklæret uddannelsesparat til en erhvervsuddannelse i 9. eller 10. klasse er fortsat 2,0 i henholdsvis fagene dansk og matematik.

De øvrige kriterier for uddannelsesparathedsvurderingen fastsættes som hidtil administrativt med hjemmel i lovens § 2 i. Efter denne bemyndigelse er der således fastsat nærmere kriterier for, hvilke faglige, sociale og personlige kompetencer, der skal indgå i vurderingen. Der er endvidere fastsat regler om, hvornår uddannelsesparathedsvurderingen skal være foretaget, om samarbejdet mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelsesinstitutionerne, om vurderingen af uddannelsesparatheden samt om revurderinger, procedurer, optagelse, tidsfrister mv.

Elever, der opfylder de faglige krav, kan som hidtil ud fra en samlet vurdering vurderes uddannelsesparate, hvis de herudover vurderes at have tilstrækkelige personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Der ændres i øvrigt ikke med forslaget på den gældende ordning, hvorefter elever, der har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed, har direkte adgang til optagelse til en erhvervsuddannelse uanset karakterkrav og uddannelsesparathedsvurderinger.

Der ændres endvidere ikke ved de gældende regler, hvorefter lederen på skoler, som ikke giver standpunktskarakterer, har mulighed for at anføre, om eleven vurderes at opfylde karakterkravet for de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparat.

Der vil i øvrigt i forbindelse med den kommende udmøntning af bekendtgørelsesregler for uddannelsesparathed og optagelse på ungdomsuddannelserne blive udarbejdet reviderede vejledninger til UU-vejledere, skoler og forældre og elever.

Ud over disse krav til uddannelsesparathedsvurderingen, foreslås en række ændringer med hensyn til optagelsesbetingelserne i de relevante uddannelseslove i forlængelse af aftalen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Der findes ikke særskilte bestemmelser i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. om den interne organisering og fordeling af opgaver på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, herunder i forhold til afskæring af klage, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt behandling af klagesager til en styrelse.

Efter den foreslåede § 15 f , der er ny i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling eller uddannelses- og forskningsministeren har henlagt opgaver efter loven til en styrelse under ministerens instruktion.

Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling eller uddannelses- og forskningsministeren her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres, eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om, at afgørelser truffet af styrelser under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling eller Uddannelses- og Forskningsministeriet ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Bestemmelsen indføres for at bringe i vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. i overensstemmelse med den nyere lovgivningspraksis på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, jf. § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om produktionsskoler, § 40 b i lov om friskoler og private grundskoler mv., § 49 a lov om efterskoler og frie fagskoler, § 7 i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet og § 18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. En tilsvarende bestemmelse er i § 73 i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 og pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.

Bestemmelser om forpligtelse til indgåelse af databehandleraftaler mellem dataansvarlig og databehandler fremgår af persondatalovens § 42, stk. 2.

Den foreslåede § 15 g er ny.

Der foreslås med stk. 1 fastsat, at Styrelsen for It og Læring som databehandler kan stille en digital identifikationsløsning, UNI-Login, til rådighed for statsinstitutioner, kommuner, regioner og selvejende institutioner på dagtilbudsområdet og undervisningsområdet til brug for styring af brugere og medarbejderes adgangsrettigheder til pædagogiske og administrative tjeneste.

UNI-Login stilles i dag til rådighed for kommunernes folkeskoler, ungdomsskoler og andre undervisningsinstitutioner, frie grundskoler, efterskoler, frie fagskoler, produktionsskoler, gymnasier og voksenuddannelsescentre omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almenvoksenuddannelse m.v., private gymnasier m.v. omfattet af lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) og institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Dertil stilles UNI-Login til rådighed for kommunerne for dagtilbud m.v. omfattet af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) samt for private institutioner omfattet af dagtilbudsloven. UNI-Login bruges endvidere af statsinstitutionen Sorø Akademis Skole i lighed med andre almene gymnasier. Endvidere stilles UNI-Login til rådighed for en række videregående uddannelsesinstitutioner, herunder f.eks. på professionsbacheloruddannelserne som adgangssystem til digitale lærermidler.

UNI-Login bruges af elever, medarbejdere m.fl. som identifikationsløsning ved en lang række digitale tjenester på undervisningsområdet, såsom de nationale test, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings digitale prøveafviklingssystem, de nationale tvivlsmålinger m.v. Eleverne kan også bruge UNI-Login, når de tilgår Optagelse.dk i forbindelse med, at de søger optagelse på en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse i grundskolen.

Det foreslås endvidere, at det i bestemmelsen fastsættes, at der i den digitale identifikationsløsning kan behandles oplysninger om brugere og medarbejderes personnummer med henblik på en entydig identifikation. UNI-Login kan anvendes til styring af adgangsrettigheder til pædagogiske og administrative tjenester, hvorfor det er vigtigt, at der kan ske en entydig identifikation af den pågældende bruger, der vil tilgå den pågældende tjeneste. En entydig identifikation er f.eks. afgørende, hvor UNI-Login f.eks. anvendes i forbindelse med digitale prøver i forbindelse med uddannelserne.

UNI-Loginsystemet skal håndteres indenfor rammerne i persondataloven. Idet det er de enkelte kommuner, selvejende institutioner m.v., der inden for lovgivningens rammer træffer afgørelse om, hvorvidt de vil bruge systemet og til hvilke formål, er det kommunerne og de selvejende institutioner, der er dataansvarlige for brugen af systemet, mens Styrelsen for It og Læring er databehandler. Hvor det i medfør af lovgivningen er obligatorisk for statsinstitutioner, kommuner, regioner og selvejende institutioner at bruge UNI-Login, vil de stadig være dataansvarlige for brugen af systemet.

Det foreslås med stk. 2, at forpligtelsen efter persondatalovens § 42, stk. 2, til at indgå en databehandleraftale mellem den dataansvarlige og databehandleren indsættes direkte i loven. Derved sikres, at der ikke opstår tvivl om denne, og at de 98 kommuner og de berørte selvejende uddannelsesinstitutioner ikke hver især skal indgå en (enslydende) databehandleraftale med Styrelsen for It og Læring, hvorved de berørte parter undgår den administrative belastning herved.

Hvis der i forbindelse med brugen af UNI-Loginsystemet videregives identifikationsoplysninger om en elev, medarbejder etc. til et andet system vil det være den dataansvarlige for det andet system, der vil være dataansvarlig for brugen af oplysningerne i det pågældende system.

Forholdet mellem Styrelsen for It og Læring som databehandler og kommunerne og de selvejende institutioner som dataansvarlige er reguleret i den foreslåede stk. 3, hvorefter Styrelsen for It og Læring efter anmodning fra de dataansvarlige skal give dem tilstrækkelig oplysninger til, at de kan påse, at der er truffet de nødvendige tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, som krævet i persondataloven.

Styrelsen for It og Læring vil løbende informere om forhold vedrørende UNI-Login på styrelsens hjemmeside, herunder om de trufne sikkerhedsforanstaltninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.14 i de almindelige bemærkninger.