Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 1.
Der er dog foretaget en terminologisk ændring med henblik på at sikre overensstemmelse med lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold. Ligeledes udgår formuleringen om modtagning af radiosignaler, idet modtagning anses for at være anvendelse af radiofrekvenser på lige fod med anvendelse af radiofrekvenser til udsendelse af radiosignaler.
Det fremgår af den politiske tillægsaftale af 20. juni 2007 om de nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark, at samfundsmæssige hensyn skal sikres, uanset at dette kan betyde en begrænsning i anvendelsen af markedsbaseret frekvensadministration og dermed en reduktion i den potentielle velfærdsgevinst.
Frekvenslovgivningen skal sikre de bedst mulige vilkår for udvikling, udbredelse og udnyttelse af de nye muligheder for kommunikation samt medvirke til at sikre brugerne hurtigere adgang til et bredt og varieret udbud af elektroniske kommunikationsnet og –tjenester m.v. I den forbindelse skal frekvensadministrationen fremme konkurrence og effektiv udnyttelse af frekvenser samt tilgodese hensynet til bredere samfundsmæssige kommunikationsbehov.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter på den baggrund den overordnede vægtning af hensyn, som vil gælde ved både videnskabsministeren og IT- og Telestyrelsens beslutninger og administration i henhold til denne lov.
Den overordnede vægtning er i den gældende frekvenslov omtalt i de almindelige bemærkninger til loven. Der er således ikke tale om en ændring af overordnede hensyn eller indbyrdes prioritering af disse i forhold til den gældende lovgivning.
Indholdet af begrebet ”effektiv frekvensudnyttelse” vil bero på en konkret vurdering. I denne vurdering vil i en frekvensteknisk sammenhæng bl.a. kunne indgå en afvejning af anvendte modulationstyper, båndbredder og udgangseffekter set i forhold til den kommunikation, der skal overføres (datamængde, afstand, hyppighed m.v.). I forbindelse med vurderinger efter den foreslåede § 22 vil der imidlertid være tale om en bredere vurdering af, hvorvidt udnyttelsen af frekvenser som sådan vil kunne hindres.
Væsentlige samfundsmæssige hensyn er hensyn, som er af væsentlig betydning for samfundet som helhed, herunder for udbredelse af samfundsmæssigt vigtige tjenester, eller væsentlige samfundsmæssige hensyn, som ikke kan forventes varetaget af markedet i tilstrækkeligt omfang, idet nogle udbydere af sådanne samfundsmæssigt vigtige tjenester ikke kan konkurrere om radiofrekvenser på samme vilkår som de kommercielle aktører.
Væsentlige samfundsmæssige hensyn kan f.eks. være mediepolitiske hensyn, herunder hensyn til public service-virksomhed, hensyn til forskning samt hensyn til forsvaret og nød- og beredskabstjenesters anvendelse af radiofrekvenser. Der kan ligeledes være tale om hensyn til tjenester, hvis udbredelse vurderes at have stor samfundsøkonomisk betydning. Som et historisk eksempel på en sådan tjeneste kan nævnes anden og tredje generations mobilkommunikation.
Det fremgår af den politiske tillægsaftale af 20. juni 2007 om de nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark, at frekvensadministrationen fortsat skal være politisk forankret.
Til stk. 1
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 2, stk. 1, idet der dog foretages enkelte sproglige præciseringer, herunder at det frekvenspolitiske rammemandat indeholder retningslinier for IT- og Telestyrelsens administration af den foreslåede lov.
Det frekvenspolitiske rammemandat fastsættes af videnskabsministeren og danner den overordnede politiske ramme for prioriteringen af radiofrekvenser og IT- og Telestyrelsens administration af den foreslåede lov. Det sikres dermed, at den samlede forvaltning af frekvensområdet er politisk forankret. Forankringen sker således gennem videnskabsministerens beslutninger eller gennem det af ministeren fastsatte rammemandat. I de tilfælde, hvor konkrete beslutninger træffes af IT- og Telestyrelsen, vil det være det frekvenspolitiske rammemandat, som fastlægger de frekvenspolitiske rammer for IT- og Telestyrelsens beslutninger.
Det er forudsat i bemærkningerne til den gældende frekvenslov, at der ved fastsættelse af det frekvenspolitiske rammemandat gennemføres to høringer. Inddragelse af branchen og andre interessenter sker i andre tilfælde ved en enkelt høring. Dette er f.eks. tilfældet inden udstedelse af andre bekendtgørelser. Fremover vil der blive gennemført én høring over udkast til det frekvenspolitiske rammemandat.
Til stk. 2
Det foreslås, at videnskabsministeren i tilfælde af frekvensknaphed, jf. den foreslåede § 7, stk. 6, træffer beslutning om tildelingsmetode, hvor der skal varetages væsentlige samfundsmæssige hensyn, jf. den foreslåede § 9. Videnskabsministeren kan fastsætte regler om, hvilke væsentlige samfundsmæssige hensyn der indebærer, at beslutning om tildelingsmetode træffes af ministeren. Disse regler foreslås fastsat som en del af det frekvenspolitiske rammemandat.
I tilfælde af frekvensknaphed, hvor der ikke er væsentlige samfundsmæssige hensyn, der skal varetages, foreslås det, at IT- og Telestyrelsen afholder auktion, jf. den foreslåede § 12.
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 3. Bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 3, stk. 2, foreslås dog slettet af ordensmæssige hensyn. Der tilsigtes ikke hermed nogen ændring af retsstillingen, idet fastsættelsen af frekvensplanen fortsat vil skulle ske inden for rammerne af det frekvenspolitiske rammemandat. Ligeledes vil IT- og Telestyrelsen være forpligtet til at fastsætte frekvensplanen på grundlag det internationale frekvenssamarbejde eller samarbejdet i EU samt på grundlag af regler udstedt i medfør af den foreslåede lov.
Det fremgår af den politiske tillægsaftale af 20. juni 2007 om de nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark, at der skal ske en øget liberalisering af frekvensanvendelsen, og at dette skal ske gradvist.
Til stk. 1
Beslutning om, hvorvidt et frekvensbånd skal liberaliseres, indebærer en afvejning af en række forskellige hensyn. Det kan være både væsentlige samfundsmæssige hensyn og andre hensyn. En beslutning på baggrund af de forskelligartede hensyn bør derfor træffes politisk. Det foreslås på den baggrund, at beslutningen træffes af videnskabsministeren. Med henblik på ministerens beslutning indstiller IT- og Telestyrelsen, om det konkrete frekvensbånd efter styrelsens vurdering bør liberaliseres.
For så vidt angår radiofrekvenser, som er afsat til radio- eller tv-formål, jf. den foreslåede § 34, vil en eventuel liberalisering af frekvensanvendelsen først ske efter drøftelse med – og tilslutning fra – kulturministeren og partierne bag den til enhver tid gældende mediepolitiske aftale.
Inden indstillingen til videnskabsministeren gennemfører IT- og Telestyrelsen en høring af telebranchen og andre relevante parter om, hvorvidt frekvensbåndet bør liberaliseres. Der vil i den forbindelse også blive hørt over de tekniske vilkår, som foreslås fastsat i forbindelse med en eventuel liberalisering af det pågældende frekvensbånd. IT- og Telestyrelsen gennemgår således de enkelte frekvensbånd et efter et med henblik på at indstille til videnskabsministeren, at der træffes beslutning om, hvorvidt det konkrete frekvensbånd skal liberaliseres. Videnskabsministerens beslutning skal træffes på et objektivt, gennemsigtigt, ikke-diskriminerende og forholdsmæssigt afpasset grundlag, ligesom det skal sikres, at beslutningen ikke medfører konkurrenceforvridning.
I tilfælde af bindende beslutninger i EU vedrørende liberalisering af bestemte frekvensbånd vil videnskabsministerens beslutning have karakter af bekræftelse og implementering af denne beslutning. Det bemærkes, at såvel Danmark som de øvrige medlemslande involveres i arbejdet med sådanne bindende europæiske beslutninger, inden disse vedtages af Europa-Kommissionen. Danske interesser vil dermed allerede inden vedtagelsen blive varetaget.
Beslutning om, at et frekvensbånd skal liberaliseres, vil blive udmøntet i form af angivelse af liberaliseringen i frekvensplanen samt i en eventuel beslutning om lempelse af vilkår for frekvensanvendelsen for allerede udstedte tilladelser, jf. den foreslåede § 5, stk. 5. Liberaliseringen har til hensigt at give frekvensbrugerne videst mulig ret til selv at bestemme, hvordan radiofrekvenser anvendes. Det skal dog fortsat sikres, at liberalisering af frekvensanvendelsen ikke skaber uacceptable forstyrrelser for andre frekvensbrugere, samt at internationale aftaler og forpligtelser m.v. fortsat overholdes. Der vil derfor ikke blive tale om fjernelse af samtlige vilkår, idet det fortsat vil være nødvendigt at fastsætte en række tekniske vilkår.
Til stk. 2
Ved liberalisering af frekvensanvendelsen forstås, at der ikke stilles krav om at udbyde bestemte tjenester eller anvende bestemte teknologier. En beslutning om liberalisering er således udtryk for en lempelse af vilkår, idet alle krav om at udbyde en bestemt tjeneste eller anvende en bestemt teknologi fjernes fra tilladelsen.
Lempelse af vilkår for en enkelt tilladelse, som ikke indebærer indførelse af tjeneste- og teknologineutralitet i et helt frekvensbånd, kan foretages af IT- og Telestyrelsen, jf. den foreslåede § 14. IT- og Telestyrelsen kan ligeledes ændre allokeringen i frekvensplanen, jf. den foreslåede § 4, således at der bliver mulighed for en mere lempelig anvendelse af radiofrekvenser. Det vil dog kun være videnskabsministeren, som har mulighed for beslutte, at et frekvensbånd skal være tjeneste- og teknologineutralt.
Til stk. 3
Den foreslåede bestemmelse opregner en række hensyn, som kan indgå i videnskabsministerens beslutning efter det foreslåede stk. 1.
Den internationale udvikling vedrørende mulighederne for liberalisering af frekvensanvendelsen er af stor betydning for de konkrete muligheder for liberalisering i Danmark. Det fremgår derfor af den foreslåede bestemmelse, at det som grundlag for en beslutning om liberalisering kan indgå, om der på internationalt eller europæisk niveau er besluttet eller blevet anbefalet en liberalisering. Det fremgår desuden af den foreslåede bestemmelse, at det som hensyn kan indgå, at fleksibel frekvensanvendelse efterspørges af markedet eller må forventes at fremme innovation. I forbindelse hermed kan erfaringer og oplysninger, som videnskabsministeren eller IT- og Telestyrelsen har modtaget fra f.eks. brancheaktører benyttes som udgangspunkt for et forslag om liberalisering af et konkret frekvensbånd. Hvorvidt der er konkret støtte til en liberalisering vil blive fastlagt gennem en høring, jf. bemærkningerne til det foreslåede stk. 1.
Desuden vil det kunne indgå i beslutningsgrundlaget for en eventuel liberalisering, om niveauet af forstyrrelser af frekvensanvendelse vil blive øget, således at støjniveauet bliver uacceptabelt, eller om varetagelsen af væsentlige samfundsmæssige hensyn taler imod en liberalisering. Er dette tilfældet, vil det tale imod en liberalisering af frekvensanvendelsen.
Til stk. 4
I de tilfælde, hvor videnskabsministeren træffer beslutning om, at et eller flere frekvensbånd skal liberaliseres, vil en sådan beslutning være bindende for IT- og Telestyrelsen ved styrelsens udformning af frekvensplanen i medfør af den foreslåede § 4.
Til stk. 5
I de tilfælde, hvor videnskabsministeren træffer beslutning om, at et eller flere frekvensbånd skal liberaliseres, kan IT- og Telestyrelsen beslutte at lempe vilkår i tilladelser i det eller de frekvensbånd, som videnskabsministerens beslutning vedrører. IT- og Telestyrelsens beslutning om lempelse af vilkår skal træffes på et objektivt, gennemsigtigt, ikke-diskriminerende samt forholdsmæssigt afpasset grundlag og være i overensstemmelse med de generelle målsætninger for IT- og Telestyrelsens administration, som videnskabsministeren har fastsat i det frekvenspolitiske rammemandat, jf. den foreslåede § 3. IT- og Telestyrelsen vil som udgangspunkt lempe vilkårene i alle tilladelser i det eller de frekvensbånd, som ministerens beslutning efter det foreslåede stk. 1 vedrører, medmindre IT- og Telestyrelsen vurderer, at der er særlige omstændigheder, som taler imod lempelse.
Ud over de tilfælde, hvor videnskabsministeren beslutter at liberalisere frekvensanvendelsen, vil IT- og Telestyrelsen have mulighed for at lempe vilkår i tilladelser, jf. den foreslåede § 14. Det fremgår ligeledes af den foreslåede § 14, at IT- og Telestyrelsen ikke kan fastsætte tjeneste- og teknologispecifikke vilkår, medmindre sådanne vilkår er nødvendige. Det vil således generelt være muligt for IT- og Telestyrelsen at sikre en vis grad af fleksibilitet i frekvensanvendelsen, men beslutninger om indførelse af tjeneste- og teknologineutralitet i hele frekvensbånd vil blive truffet af videnskabsministeren efter det foreslåede stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 4, idet der er foretaget en ændret nummerering af bestemmelsens stykker, og idet kompetencen til at træffe beslutning om forsvarets anvendelse af radiofrekvenser foreslås ændret, således at dette sker på baggrund af drøftelse mellem videnskabsministeren og forsvarsministeren.
Det fremgår af den politiske tillægsaftale af 20. juni 2007 om de nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark, at der skal ske en revision af metoderne for tildeling af tilladelser med henblik på at sikre, at radiofrekvenser tildeles så hurtigt som muligt.
Til stk. 1
Den foreslåede bestemmelse viderefører det overordnede princip i den gældende frekvenslov om, at tilladelser udstedes efterhånden som ansøgninger herom modtages (først-til-mølle-princippet). Ansøgningerne bliver behandlet i den rækkefølge, hvori de indkommer til IT- og Telestyrelsen.
Ved udstedelse af tilladelser til at anvende de radiofrekvenser, som i frekvensplanen er afsat til radio- eller tv-formål, indebærer først-til-mølle-princippet, at udstedelse af tilladelser sker automatisk efter ansøgning til IT- og Telestyrelsen, hvis ansøgeren kan dokumentere at have adgang til at udøve programvirksomhed eller adgang til at distribuere lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale sendenet i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. den foreslåede § 36. Den overordnede disponering af radiofrekvenser til radio- eller tv-formål sker i Kulturministeriets regi. Der vil således på forhånd ske en afgrænsning af antallet af ansøgere, og tilladelserne vil altid blive udstedt efter først-til-mølle-princippet.
Ved udstedelse af tilladelser i liberaliserede frekvensbånd, jf. den foreslåede § 5, er det ikke på forhånd kendt, hvad de pågældende radiofrekvenser vil blive anvendt til. Det kan således ikke udelukkes, at disse radiofrekvenser, hvor dette måtte være teknisk muligt, vil kunne anvendes til at distribuere lyd- og billedprogrammer, som kræver adgang til at udøve programvirksomhed eller adgang til at distribuere lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale sendenet i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Denne adgang til at udøve programvirksomhed eller adgang til at distribuere lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale sendenet vil dog ikke være en forudsætning for udstedelse af tilladelser i liberaliserede frekvensbånd.
IT- og Telestyrelsen efterprøver ikke ansøgerens formål med den ønskede frekvensanvendelse eller i øvrigt evne eller vilje til at udnytte tilladelsen. Imidlertid kan IT- og Telestyrelsen afvise at udstede en tilladelse, hvis IT- og Telestyrelsen efter de foreslåede §§ 24-26 vil kunne tilbagekalde den pågældende tilladelse.
Til stk. 2
Hvis flere ansøgninger omhandler samme radiofrekvenser, uden at der i øvrigt er frekvensknaphed efter det foreslåede stk. 6, vil IT- og Telestyrelsen udstede tilladelse til den ansøger, hvis ansøgning er modtaget først, jf. det foreslåede stk. 1.
I tilfælde af samtidig modtagelse af flere ansøgninger, det vil sige på samme dag, vil tilladelse til at anvende de ansøgte radiofrekvenser blive udstedt efter lodtrækning. IT- og Telestyrelsen vil dog udpege substituerbare radiofrekvenser til den eller de ansøgere, som ikke får udstedt tilladelse efter lodtrækning. I tilfælde, hvor den ene af ansøgerne på ansøgningstidspunktet er indehaver af tilladelse til at anvende de pågældende radiofrekvenser, vil en ansøgning fra den eksisterende tilladelsesindehaver blive betragtet som modtaget først efter stk. 1. Dette skyldes, at hensynet til den eksisterende tilladelsesindehavers investeringer findes at måtte veje tungest, når de radiofrekvenser, der kan udstedes tilladelse til at anvende, ikke er knappe, men at der derimod findes substituerbare radiofrekvenser. Tilladelse til den nye ansøger vil i sådanne tilfælde blive udstedt til disse substituerbare radiofrekvenser.
Til stk. 3
Hvis IT- og Telestyrelsen modtager en eller flere ansøgninger om tilladelse til at anvende nogle radiofrekvenser, hvortil der på ansøgningstidspunktet allerede er udstedt en tilladelse, men hvor der i øvrigt ikke foreligger frekvensknaphed efter det foreslåede stk. 6, giver IT- og Telestyrelsen den pågældende tilladelsesindehaver meddelelse om modtagelsen. IT- og Telestyrelsen fastsætter i denne meddelelse en frist, inden for hvilken tilladelsesindehaveren kan ansøge om en fornyelse af tilladelsen. Fristen vil normalt være på fire uger. IT- og Telestyrelsen vil samtidig underrette den eller de pågældende ansøgere om, at behandlingen af ansøgningen afventer tilladelsesindehaverens eventuelle ansøgning.
Ansøger tilladelsesindehaveren om fornyelse af tilladelsen inden for den fastsatte frist, vil denne ansøgning have forrang frem for andre ansøgninger, jf. i øvrigt bemærkningerne til det foreslåede stk. 2. Ansøgningens forrang forudsætter dog, at der ikke foreligger frekvensknaphed efter det foreslåede stk. 6, hvilket vil sige, at der kan udstedes tilladelser til anvendelse af substituerbare radiofrekvenser til andre ansøgere. Det er ligeledes en forudsætning, at der ikke er tale om en forsøgstilladelse eller en anden tilladelse, der har midlertidig karakter, f.eks. en tidsbegrænset tilladelse, som kan udstedes, indtil der er truffet beslutning om anvendelsen af et frekvensbånd.
Hvis tilladelsesindehaveren ikke ansøger om fornyelse af tilladelsen inden for den fastsatte frist, vil tilladelsen blive udstedt i henhold til princippet om først-til-mølle, jf. det foreslåede stk. 1.
Til stk. 4
IT- og Telestyrelsen afviser ansøgninger om tilladelse til at anvende radiofrekvenser, hvortil der allerede er udstedt tilladelser, indtil der resterer to år eller mindre til udløbet af tilladelsen. IT- og Telestyrelsen afviser ansøgninger om tilladelse til at anvende radiofrekvenser, hvortil der ikke er udstedt tilladelser, og som således ikke er i anvendelse på ansøgningstidspunktet, indtil tre måneder før ansøgeren ønsker at tage de pågældende radiofrekvenser i anvendelse. Det betyder, at IT- og Telestyrelsen afslår ansøgninger, der modtages tidligere end tre måneder, inden den pågældende tilladelse ønskes udstedt.
At fristen for indgivelse af ansøgninger om anvendelse af ledige radiofrekvenser er kortere i forhold til ansøgninger om tilladelse til at anvende radiofrekvenser, som allerede er i anvendelse, skyldes hensynet til frekvenseffektivitet. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at give ansøgere mulighed for at reservere radiofrekvenser i en længere periode forud for det tidspunkt, hvor radiofrekvenserne ønskes anvendt. Dette ville i givet fald kunne udelukke andre interesserede ansøgere, som potentielt vil kunne anvende radiofrekvenserne på et tidligere tidspunkt, fra at opnå tilladelse hertil.
Der kan dog undtages fra fristen på tre måneder i tilfælde, hvor IT- og Telestyrelsen iværksætter en fremlysning af radiofrekvenser, som på fremlysningstidspunktet er ledige, men hvor det er hensigten, at de pågældende radiofrekvenser først vil skulle bringes i anvendelse senere end tre måneder efter fremlysningen, jf. den foreslåede § 8. I forbindelse med fremlysninger vil der således kunne indgives ansøgning om tilladelse til at anvende radiofrekvenser, som på ansøgningstidspunktet er ledige, tidligere end tre måneder inden den pågældende tilladelse ønskes udstedt.
Til stk. 5
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre IT- og Telestyrelsen tilstrækkeligt råderum til at undersøge, om der foreligger frekvensknaphed, inden IT- og Telestyrelsen udsteder tilladelse til at anvende nogle givne radiofrekvenser. Det kan forventes, at IT- og Telestyrelsen ofte vil have behov for at undersøge, om tilladelse skal udstedes efter reglerne i det foreslåede stk. 1, eller om der grundet frekvensknaphed skal afholdes auktion eller offentligt udbud over de pågældende radiofrekvenser, jf. de foreslåede §§ 9-12.
For at skabe et sikkert grundlag for IT- og Telestyrelsens konstatering af, om og i hvilket omfang der foreligger frekvensknaphed, jf. det foreslåede stk. 6, vil IT- og Telestyrelsen kunne iværksætte en fremlysning af de pågældende radiofrekvenser, jf. den foreslåede § 8.
Til stk. 6
Definitionen af frekvensknaphed foreslås ændret i forhold til den gældende frekvenslov. Efter den gældende frekvenslov sondres mellem aktuel og fremtidig frekvensknaphed. Det foreslås, at denne sondring udgår, da det ikke længere vil være nødvendigt at vurdere både den aktuelle og den fremtidige frekvensknaphed. Frekvensknaphed foreligger med den foreslåede bestemmelse således kun, hvis der er mere end én ansøger til en specifik frekvensressource, som er eller bliver ledig. Fremtidig frekvensknaphed forventes fremover som udgangspunkt løst af markedsaktørerne gennem overdragelse af radiofrekvenser og mulighed for fleksibel anvendelse af radiofrekvenser.
Hvis IT- og Telestyrelsen modtager mere end én ansøgning til anvendelse af nogle givne radiofrekvenser i et bestemt geografisk område, og hvis IT- og Telestyrelsen ikke vil kunne udpege substituerbare radiofrekvenser til alle ansøgere, vil IT- og Telestyrelsen konstatere, at der foreligger frekvensknaphed.
Der foreligger således ikke frekvensknaphed i de tilfælde, hvor IT- og Telestyrelsen modtager mere end én ansøgning om tilladelse til at anvende de samme radiofrekvenser, men hvor anvendelsen vedrører to forskellige geografiske områder, således at IT- og Telestyrelsen vil kunne udstede tilladelse til alle ansøgere, uden at dette vil skabe forstyrrelser for de øvrige ansøgere, som får udstedt tilladelser, eller for eksisterende tilladelsesindehavere.
Der foreligger heller ikke frekvensknaphed i de tilfælde, hvor IT- og Telestyrelsen kan udpege radiofrekvenser, som er substituerbare i forhold til de ansøgte radiofrekvenser, hvilket vil sige radiofrekvenser, som dækker samme geografiske område, og som giver ansøgeren tilsvarende tekniske anvendelsesmuligheder som de ansøgte radiofrekvenser. Radiofrekvenser anses dog ikke for substituerbare, hvis ansøgeren kan dokumentere, at henvisning til anvendelse af andre radiofrekvenser end de ansøgte vil resultere i væsentlige meromkostninger, f.eks. i forbindelse med indkøb og etablering af udstyr. Udpegning af substituerbare radiofrekvenser vil alene ske, hvis IT- og Telestyrelsen ikke har mulighed for at udstede tilladelse til at anvende de oprindeligt ansøgte radiofrekvenser til den pågældende ansøger. Dette kunne eventuelt være tilfældet ved samtidig modtagelse af flere ansøgninger til samme radiofrekvenser, og hvor tilladelsen efter lodtrækning er udstedt til en anden ansøger efter det foreslåede stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse om fremlysning af radiofrekvenser er et nyt redskab for IT- og Telestyrelsen, som erstatter den høring om interessen for at anvende radiofrekvenser, som efter den gældende frekvenslov normalt er grundlaget for IT- og Telestyrelsens vurdering af, om der foreligger frekvensknaphed. Fremlysning af radiofrekvenser vil give et objektivt grundlag for vurdering af frekvensknaphed, idet der i forbindelse med fremlysningen skal indgives ansøgninger og ikke blot mere eller mindre klare interessetilkendegivelser. Den nuværende sondring mellem aktuel og fremtidig frekvensknaphed vil som en konsekvens af de foreslåede regler om fremlysning ikke længere være relevant.
Til stk. 1
For at skabe et sikkert grundlag for IT- og Telestyrelsens konstatering af, om og i hvilket omfang der foreligger frekvensknaphed, jf. den foreslåede § 7, stk. 6, vil IT- og Telestyrelsen kunne iværksætte en fremlysning af radiofrekvenser til klarlægning heraf.
Ved fremlysning forstås, at IT- og Telestyrelsen på sin hjemmeside inviterer interesserede parter til at ansøge om tilladelse til at anvende de fremlyste radiofrekvenser, således at IT- og Telestyrelsen på et sikkert grundlag vil kunne konstatere, om og i hvilket omfang der er knaphed på de pågældende radiofrekvenser, jf. den foreslåede § 7, stk. 6.
En fremlysning vil ikke blive iværksat i de tilfælde, hvor IT- og Telestyrelsen med sikkerhed kan konstatere, at der foreligger frekvensknaphed, jf. den foreslåede § 7, stk. 6, f.eks. når IT- og Telestyrelsen modtager mere end én ansøgning til den eller de samme radiofrekvenser i et givet geografisk område, uden at IT- og Telestyrelsen vil kunne imødekomme alle ansøgningerne, herunder gennem udstedelse af tilladelser til substituerbare radiofrekvenser.
Som udgangspunkt vil en fremlysning heller ikke blive iværksat i de tilfælde, hvor IT- og Telestyrelsen med en høj grad af sikkerhed kan konstatere, at der ikke foreligger frekvensknaphed, jf. den foreslåede § 7, stk. 6, f.eks. når det forudses, at alle ansøgninger til den eller de samme radiofrekvenser i et givet geografisk område vil kunne imødekommes. Dette vil f.eks. ofte være tilfældet ved de nuværende landmobile tjenester, enkeltstående radiokædeforbindelser eller enkeltstående radiofrekvenser til et mindre geografisk område, idet der som regel vil være substituerbare radiofrekvenser til rådighed i disse frekvensbånd.
Iværksættelse af en fremlysning af radiofrekvenser vil f.eks. kunne ske på baggrund af en ansøgning om tilladelse til at anvende radiofrekvenser, uden at IT- og Telestyrelsen i den forbindelse kan konstatere, om og i hvilket omfang der foreligger knaphed på de ansøgte radiofrekvenser. Fremlysning kan dog også iværksættes af IT- og Telestyrelsen, uden at der foreligger en ansøgning, men hvor IT- og Telestyrelsen i øvrigt finder det relevant at undersøge efterspørgslen efter specifikke frekvensressourcer.
Hvis der er tale om fremlysning på baggrund af en modtaget ansøgning, vil det fremgå af IT- og Telestyrelsens hjemmeside, at der er modtaget en ansøgning om tilladelse til at anvende de pågældende radiofrekvenser, og at IT- og Telestyrelsen på den baggrund iværksætter en fremlysning. IT- og Telestyrelsen offentliggør alene, at der er modtaget en ansøgning om tilladelse til at anvende de radiofrekvenser, som omfattes af fremlysningen. IT- og Telestyrelsen offentliggør ikke øvrige oplysninger i forbindelse med ansøgningen, herunder ansøgerens identitet.
Fremlysning kan endvidere iværksættes vedrørende radiofrekvenser, der er omfattet af en tilladelse, inden tilladelsen udløber. IT- og Telestyrelsen kan da undersøge, hvor mange aktører der måtte have interesse i de radiofrekvenser, der er omfattet af tilladelsen, når den udløber, herunder den aktuelle indehaver af tilladelsen. Der vil ofte i disse situationer være tale om tilladelser af en større værdi, hvor det af hensyn til den eksisterende tilladelsesindehavers og eventuelle ansøgeres planlægning vil være hensigtsmæssigt i god tid at vide, hvem der vil kunne anvende de af tilladelsen omfattede radiofrekvenser efter den eksisterende tilladelses udløb. IT- og Telestyrelsen giver den eksisterende tilladelsesindehaver meddelelse, hvis der iværksættes fremlysning af radiofrekvenser, som er omfattet af den eksisterende tilladelse.
IT- og Telestyrelsen kan herudover iværksætte en fremlysning af radiofrekvenser uafhængigt af modtagne ansøgninger eller tilladelsers udløb, f.eks. ved internationale beslutninger om frekvensanvendelse i bestemte frekvensbånd, hvor det ikke er klart for styrelsen, hvilken interesse der måtte være for tilladelser i det pågældende frekvensbånd til den pågældende frekvensanvendelse.
For så vidt angår tilladelser til at anvende radiofrekvenser afsat til radio- eller tv-formål, jf. det foreslåede kapitel 7, vil der ikke for disse blive iværksat fremlysning, idet den overordnede disponering af sådanne radiofrekvenser sker i Kulturministeriet. Dette sikrer, at der ikke opstår knaphed på radiofrekvenser afsat til radio- eller tv-formål, når disse anvendes til radio- eller tv-formål.
Til stk. 2
Hensigten med fremlysningen er at skabe opmærksomhed omkring de radiofrekvenser, som er eller vil blive ledige. Interesserede parter inviteres derfor til at tilkendegive deres interesse for den eller de radiofrekvenser, som er omfattet af fremlysningen, ved at indgive en ansøgning herom til IT- og Telestyrelsen.
IT- og Telestyrelsen offentliggør ikke, om styrelsen modtager ansøgninger i henhold til fremlysningen, før ansøgningsfristen, som er fastsat efter det foreslåede stk. 3, nr. 2, er udløbet. Når ansøgningsfristen for fremlysningen er udløbet, vil IT- og Telestyrelsen offentliggøre antallet af modtagne ansøgninger i forbindelse med fremlysningen.
IT- og Telestyrelsen offentliggør ikke oplysninger, som relaterer sig til de ansøgninger, som IT- og Telestyrelsen har modtaget i forbindelse med fremlysningen, såsom ansøgernes identitet m.v. Dette gør sig også gældende for afviste ansøgninger.
Uanset om en aktør har indgivet ansøgning i forbindelse med en fremlysning, er deltagelse i efterfølgende auktion eller udbud, hvis dette måtte blive aktuelt, frivillig. Hvis den pågældende aktør er eneste ansøger til den fremlyste tilladelse, vil tilladelsen blive udstedt umiddelbart efter fremlysningen til den pågældende aktør.
Til stk. 3
Når IT- og Telestyrelsen iværksætter en fremlysning af radiofrekvenser, vil IT- og Telestyrelsen oplyse, hvilke krav der gælder for ansøgninger i forbindelse med fremlysningen.
IT- og Telestyrelsen fastsætter, hvilke oplysninger det er nødvendigt at angive i en ansøgning. Der vil typisk være tale om oplysninger om ansøgers navn, CVR-nummer, adresse m.v. Det er ansøgerens eget ansvar, at ansøgningen indeholder alle de nødvendige oplysninger.
IT- og Telestyrelsen fastsætter endvidere krav om, inden for hvilken frist ansøgninger i forbindelse med fremlysningen skal være modtaget i IT- og Telestyrelsen. Ansøgere kan tilbagekalde indgivne ansøgninger, indtil fristen for fremlysningen udløber.
Til stk. 4
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at de indgivne ansøgninger, jf. det foreslåede stk. 2, stammer fra ansøgere, som har en reel interesse i de fremlyste radiofrekvenser, for dermed at skabe et sikkert grundlag for IT- og Telestyrelsens konstatering af, om der foreligger frekvensknaphed.
IT- og Telestyrelsen fastsætter efter den foreslåede bestemmelse regler om depositum i forbindelse med fremlysning af radiofrekvenser. Sådanne regler om depositum kan omfatte størrelsen af depositummet, betingelser i forbindelse med indbetaling heraf, tilbagebetaling af depositummet og forrentning heraf. Depositummets størrelse skal sikre seriøsitet i forhold til tilkendegivelsen af interesse i de pågældende fremlyste radiofrekvenser. Derfor vil depositummet som udgangspunkt blive fastsat til et års frekvensafgift for den pågældende tilladelse, dog mindst 50.000 kr.
Hvis der ikke er knaphed på radiofrekvenser, vil ansøgernes deposita indgå i betaling af frekvensafgift for den udstedte tilladelse. I alle andre tilfælde vil IT- og Telestyrelsen tilbagebetale depositum til ansøgerne.
Til stk. 5
Hvis IT- og Telestyrelsen, inden en fremlysning er iværksat, har modtaget en ansøgning om tilladelse til at anvende de radiofrekvenser, som er omfattet af fremlysningen, vil den pågældende ansøger på lige fod med øvrige ansøgere skulle indgive en ny ansøgning, som opfylder de krav, som IT- og Telestyrelsen fastsætter ved iværksættelse af fremlysningen. Den oprindelige ansøgning vil således ikke indgå i IT- og Telestyrelsens undersøgelse af, om der foreligger frekvensknaphed. Ansøgningen bortfalder, når IT- og Telestyrelsen iværksætter en fremlysning vedrørende de pågældende radiofrekvenser.
Hvis en fremlysning iværksættes på baggrund af en modtaget ansøgning, giver IT- og Telestyrelsen ansøgeren meddelelse om fremlysningen, således at ansøgeren er opmærksom på, at det er nødvendigt at indgive en ny ansøgning på baggrund af fremlysningen, hvis ansøgeren fortsat har interesse i tilladelse til at anvende de pågældende radiofrekvenser.
Til stk. 6
Hvis IT- og Telestyrelsen i forbindelse med en fremlysning modtager en ansøgning, som ikke indeholder de krævede oplysninger efter det foreslåede stk. 3, nr. 1, eller hvis IT- og Telestyrelsen modtager en ansøgning efter den fastsatte frist efter det foreslåede stk. 3, nr. 2, vil ansøgningen blive afvist. Det samme gælder, hvis ansøgningen ikke er ledsaget af det krævede depositum efter de i medfør af det foreslåede stk. 4 fastsatte regler herom.
En afvist ansøgning vil ikke indgå i IT- og Telestyrelsens undersøgelse af, om der foreligger frekvensknaphed, og ansøgningen vil ikke kunne danne grundlag for udstedelse af tilladelse til at anvende de radiofrekvenser, der er omfattet af fremlysningen.
Til stk. 7
Når fristen for ansøgning i forbindelse med fremlysningen er udløbet, kan IT- og Telestyrelsen på baggrund af de modtagne ansøgninger konstatere, om der foreligger frekvensknaphed, jf. den foreslåede § 7, stk. 6. Hvis der ikke foreligger frekvensknaphed, udstedes der umiddelbart tilladelse til at anvende de af fremlysningen omfattede radiofrekvenser til den eller de ansøgere, som har indgivet en ansøgning.
Hvis det efter afsluttet fremlysning viser sig, at IT- og Telestyrelsen ingen ansøgninger har modtaget til de fremlyste radiofrekvenser, eller hvis alle de modtagne ansøgninger er afvist efter det foreslåede stk. 6, udstedes der ikke tilladelse til at anvende de af fremlysningen omfattede radiofrekvenser. Tilladelse til at anvende de pågældende radiofrekvenser vil herefter kunne udstedes efter først-til-mølle-princippet, jf. den foreslåede § 7, stk. 1.
IT- og Telestyrelsen vil på et senere tidspunkt på ny kunne iværksætte en fremlysning af de pågældende radiofrekvenser.
Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 6, idet det i lighed med den gældende bestemmelse vil være videnskabsministeren, der træffer beslutning om tildelingsmetode. De tildelingsmetoder, som ministeren kan vælge mellem, er ligeledes de samme som efter den gældende frekvenslov. Dog foreslås det, at disse fremover fremgår direkte af lovteksten.
Til stk. 1
Videnskabsministeren træffer på baggrund af IT- og Telestyrelsens indstilling herom beslutning om tildelingsmetode i de tilfælde, hvor IT- og Telestyrelsen har konstateret frekvensknaphed, jf. den foreslåede § 7, stk. 6, og hvor der er væsentlige samfundsmæssige hensyn, der skal varetages, jf. den foreslåede § 3, stk. 2.
Videnskabsministerens beslutning om tildelingsmetode træffes på baggrund af, at tildelingsmetoden skønnes at være den bedst egnede til at opfylde de telepolitiske målsætninger. En sådan beslutning vil bl.a. kunne være baseret på en vurdering af forholdene på og konkurrencesituationen i det pågældende marked samt på de erfaringer, der på det pågældende tidspunkt kan drages på baggrund af tidligere gennemførte auktioner og offentlige udbud. Udgangspunktet vil dog være, at der afholdes auktion. Valg af offentligt udbud eller først-til-mølle-udstedelse af tilladelser bør kun ske, i det omfang de væsentlige samfundsmæssige hensyn, som skal varetages i forbindelse med tilladelsesudstedelsen, ikke findes at kunne varetages i tilstrækkelig grad ved afholdelse af en auktion.
Afgørende for, hvem der opnår en tilladelse efter afholdelse af auktion, er, hvem der er villig til at betale mest for tilladelsen. Den tilbudsgiver, som er villig til at betale mest for en tilladelse, må også forventes at ville udvikle innovative og attraktive tjenester og sikre en efterspørgselsdrevet udnyttelse af radiofrekvenserne. Dette vil være nødvendigt for at give omsætning, så investeringerne hurtigst muligt kan genvindes. Anvendelse af auktion som tildelingsmetode overlader størst muligt råderum til tilbudsgiveren til på baggrund af egne analyser at beslutte, hvordan radiofrekvenserne bedst udnyttes. Endvidere vil en auktion typisk kunne gennemføres hurtigere end et offentligt udbud, idet der ikke skal gennemføres en evaluering af de indkomne tilbud.
Et offentligt udbud af tilladelser indebærer, at de interesserede tilbudsgivere på grundlag af deres respektive tilbud konkurrerer om at få tilladelserne. Afgørende for, hvem tilladelserne udstedes til, er de afgivne tilbud og disses indhold med hensyn til de fastsatte evalueringskriterier, f.eks. kvaliteten af og prisen for de tjenester, som det er hensigten at udbyde ved brug af de pågældende radiofrekvenser, samt f.eks. den tilbudte dækning. Udbuddet vindes af de tilbudsgivere, der bedst vil være i stand til at leve op til de fastsatte kriterier. Tilladelser udstedes således til de parter, der kommer med de mest attraktive bindende tilbud om, hvordan de efterfølgende vil udnytte de af tilladelsen omfattede radiofrekvenser.
Til stk. 2
I de tilfælde, hvor det er videnskabsministeren, der træffer beslutning om tildelingsmetode, vil ministeren i lighed med bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 6 have mulighed for at vælge auktion, offentligt udbud eller udstedelse af tilladelser efter først-til-mølle-princippet, jf. den foreslåede § 7, stk. 1.
Til stk. 3
Videnskabsministeren træffer beslutning om, hvorvidt der på baggrund af de væsentlige samfundsmæssige hensyn, som ligger til grund for videnskabsministerens valg af tildelingsmetode, er særlige hensyn, der skal varetages i forbindelse med gennemførelse af auktion eller offentligt udbud. Sådanne særlige hensyn kan både være hensyn omfattet af de i den foreslåede § 2, stk. 2, nævnte væsentlige samfundsmæssige hensyn eller andre hensyn, som ministeren i det konkrete tilfælde finder relevante. Videnskabsministerens beslutning træffes på baggrund af IT- og Telestyrelsens indstilling.
Herudover træffer videnskabsministeren beslutning om, hvilke typer og antal af tilladelser der skal være omfattet af auktionen eller udbuddet, hvilke minimumskrav der skal fastsættes, samt hvad minimumsbudsum og mindsteprisen skal være.
Endvidere træffer ministeren beslutning om fastsættelse af bestemmelser om udelukkelse fra auktionen eller udbuddet, der kan iværksættes over for tilbudsgiverne. Beslutning om udelukkelse fra en auktion eller et udbud kan begrundes i hensynet til konkurrencen på markedet for eksempel for at opnå ligestilling mellem eksisterende og kommende tilladelsesindehavere i et givent frekvensbånd med henblik på at nye udbydere kan få adgang til markedet.
Ministeren træffer endvidere beslutning om de kriterier, der kan tillægges vægt ved vurdering af de indkomne tilbud ved gennemførelse af udbud.
Videnskabsministerens beslutning i medfør af den foreslåede bestemmelse vil i første omgang have karakter af et udkast til endelig beslutning om disse vilkår for auktionen eller udbuddet. På baggrund af videnskabsministerens beslutning efter de foreslåede stk. 1-3 udarbejder IT- og Telestyrelsen et udkast til regler for den konkrete auktion eller udbud, jf. de foreslåede §§ 10 og 11. IT- og Telestyrelsen gennemfører en høring over såvel de af ministeren foreslåede vilkår som IT- og Telestyrelsens udkast til øvrige vilkår for auktionen eller udbuddet. Efter gennemførelse af høringen træffer ministeren endelig beslutning i medfør af den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 8, idet der dog udelukkende vil blive gennemført auktion efter den foreslåede bestemmelse, hvis der ved tilladelsesudstedelsen skal varetages væsentlige samfundsmæssige hensyn, og hvor videnskabsministeren derfor har truffet beslutning om valg af tildelingsmetode, jf. den foreslåede § 9, stk. 1. Hertil kommer, at kompetencen til at fastsætte regler om auktionen, bortset fra de i den foreslåede § 9 nævnte tilfælde, overføres fra videnskabsministeren til IT- og Telestyrelsen. I begge tilfælde vil der være tale om beslutninger truffet af ministeren eller IT- og Telestyrelsen og ikke regler fastsat af ministeren eller styrelsen. Bestemmelsen er endvidere justeret således, at der alene kan afholdes auktion på et offentligretligt grundlag.
Vilkår om betaling for tilladelserne kan være vilkår om betaling i forbindelse med eventuel efterfølgende overdragelse, således at overdragelse af tilladelsen først vil kunne ske, når betaling for tilladelsen er sket.
Den foreslåede bestemmelses opregning af mulige beslutninger om afholdelse af auktionen og vilkår i tilladelser, der udstedes på baggrund af auktionen, er udtømmende.
IT- og Telestyrelsen vælger den auktionsform, som vurderes bedst at ville kunne sikre varetagelse af de væsentlige samfundsmæssige hensyn, der er relevante for den konkrete auktion, og de særlige hensyn, som videnskabsministeren efter den foreslåede § 9, stk. 3, nr. 1, har besluttet skal varetages ved auktionens gennemførelse.
I tilladelser udstedt efter afholdelse af auktionen kan der både fastsættes vilkår på baggrund af videnskabsministerens beslutning, jf. den foreslåede § 9, stk. 3, IT- og Telestyrelsens beslutning i medfør af den her foreslåede bestemmelse samt i medfør af den foreslåede § 14.
I medfør af den foreslåede § 9, stk. 3, kan ministeren træffe beslutning om udelukkelse af tilbudsgiver ud fra konkurrencemæssige hensyn forud for auktionen eller udbuddet. IT- og Telestyrelsen kan i medfør af den foreslåede § 10, stk. 2, nr. 4, fastsætte retningslinjer om bortvisning som følge af budgiverens adfærd. I den situation kan bortvisning begrundes i hensynet til opretholdelse af konkurrence under selve auktionen, således at budgivere kun bortvises, hvis der konstateres konkurrencebegrænsende samarbejde mellem budgivere eller andre former for forsøg på at begrænse konkurrencen.
For at sikre, at de budgivere, til hvem tilladelserne udstedes efter en auktion, kan handle i tillid til, at tilladelsen kan anvendes i hele dens varighed, åbnes der i det foreslåede stk. 2, nr. 5, mulighed for, at IT- og Telestyrelsen kan træffe beslutning om, at budgivere ikke kan kræve naturalopfyldelse, det vil sige udstedelse af tilladelse, men alene kan kræve erstatning efter dansk rets almindelige regler. Dette indebærer, at en afholdt auktion ikke kan gå om på grundlag af et sagsanlæg fra en budgiver. En sådan regel kendes allerede fra den aftaleretlige model, som blandt andet blev brugt i forbindelse med 3G-auktionen i 2001 og må vurderes at være i alle budgiveres interesse, da der dermed skabes sikkerhed for vinderen af auktionen.
Det bemærkes i forhold til IT- og Telestyrelsens fastsættelse af bod i medfør af det foreslåede stk. 2, nr. 6, at denne vil kunne være af en meget betydelig størrelse i lighed med, hvad der blev fastsat ved 3G-auktionen i 2001. IT- og Telestyrelsen vil eksempelvis i nogle tilfælde kunne pålægge budgiverne en konventionalbod på 200 millioner kroner.
Afhængig af auktionsformen kan vilkår for betaling for tilladelserne f.eks. være betaling svarende til budgiverens bud eller betaling svarende til det laveste vindende bud i auktionen.
I lighed med, hvad der gælder for alle øvrige tilladelsesindehavere, vil indehavere af tilladelser udstedt på baggrund af auktion være forpligtet til at betale frekvensafgifter, jf. den foreslåede § 50.
IT- og Telestyrelsens fastsættelse af vilkår vedrører én konkret auktion. Eventuelle overskydende tilladelser efter afholdelse af auktionen vil på et senere tidspunkt kunne udstedes efter de foreslåede §§ 7-12.
Endelig bemyndiger den foreslåede bestemmelse IT- og Telestyrelsen til at udstede tilladelser efter at have gennemført auktion.
Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 7. Der vil dog med dette lovforslag udelukkende blive gennemført offentligt udbud, hvis der ved tilladelsesudstedelsen skal varetages væsentlige samfundsmæssige hensyn, og hvor videnskabsministeren derfor har truffet beslutning om valg af tildelingsmetode efter den foreslåede § 9, stk. 1. Bestemmelsen ændres desuden således, at der fremover vil være tale om beslutninger truffet af ministeren eller IT- og Telestyrelsen og ikke regler fastsat af ministeren eller styrelsen.
Den foreslåede bestemmelses opregning af mulige beslutninger om gennemførelse af udbuddet og vilkår for tilladelser udstedt på baggrund af udbuddet er udtømmende.
IT- og Telestyrelsen vælger den udbudsform, som vurderes bedst at ville kunne sikre varetagelse af de væsentlige samfundsmæssige hensyn, der er relevante for det konkrete udbud, og de særlige hensyn, som videnskabsministeren efter den foreslåede § 9, stk. 3, nr. 1, har besluttet skal varetages ved udbuddets gennemførelse.
I tilladelser udstedt efter gennemførelse af udbuddet kan der både fastsættes vilkår på baggrund af videnskabsministerens beslutning, jf. den foreslåede § 9, stk. 3, IT- og Telestyrelsens beslutning i medfør af den her foreslåede bestemmelse samt vilkår fastsat i medfør af den foreslåede § 14.
IT- og Telestyrelsen bemyndiges i det foreslåede stk. 4 til at udstede tilladelser efter at have gennemført et offentligt udbud. Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 6, stk. 3.
I lighed med hvad der gælder for alle øvrige tilladelsesindehavere, vil indehavere af en tilladelse udstedt på baggrund af et offentligt udbud være forpligtet til at betale frekvensafgifter, jf. den foreslåede § 50.
Det fremgår af den politiske tillægsaftale af 20. juni 2007 om de nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark, at IT- og Telestyrelsens beføjelser til at vælge tildelingsmetode samt format for tildelingsmetode skal øges på grundlag af de politisk fastlagte kriterier i det frekvenspolitiske rammemandat, jf. den foreslåede § 3.
Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af § 8 i den gældende frekvenslov, idet der dog udelukkende vil blive afholdt auktion efter den foreslåede bestemmelse, hvis der ved tilladelsesudstedelsen ikke skal varetages væsentlige samfundsmæssige hensyn. Hertil kommer, at kompetencen til at træffe beslutning om vilkår for auktionen, bortset fra de i § 9 foreslåede tilfælde, overføres fra videnskabsministeren til IT- og Telestyrelsen. Endelig vil den nærmere fastsættelse af vilkår for auktionen ikke ske i form af en bekendtgørelse, men vil i stedet indgå i en beslutning truffet af IT- og Telestyrelsen. Bestemmelsen er endvidere justeret således, at der alene kan afholdes auktion på et offentligretligt grundlag.
Til stk. 1
I de tilfælde, hvor der er konstateret frekvensknaphed, jf. den foreslåede § 7, stk. 6, men hvor der ikke ved udstedelsen af tilladelser skal varetages væsentlige samfundsmæssige hensyn, og hvor videnskabsministeren derfor ikke træffer beslutning om valg af tildelingsmetode efter den foreslåede § 9, afholder IT- og Telestyrelsen auktion.
Til stk. 2 og 3
IT- og Telestyrelsen bemyndiges efter den forslåede bestemmelse til at træffe beslutning om alle relevante forhold vedrørende afholdelse af auktionen og om vilkår i tilladelser udstedt på baggrund af auktionen.
Opregningen af mulige beslutninger, som IT- og Telestyrelsen kan træffe, er udtømmende. Det vil således f.eks. ikke være muligt for IT- og Telestyrelsen at fastsætte minimumskrav. Dog kan IT- og Telestyrelsen fastsætte vilkår om betaling af f.eks. auktionsbudsum, inden en overdragelse kan finde sted. Minimumsbudsummen vil som udgangspunkt være på et niveau, der svarer til den årlige frekvensafgift for tilladelsen.
For at sikre, at de budgivere, til hvem tilladelserne udstedes efter en auktion, kan handle i tillid til, at tilladelsen kan anvendes i hele dens varighed, åbnes der i det foreslåede stk. 2, nr. 7, mulighed for, at IT- og Telestyrelsen kan træffe beslutning om, at budgivere ikke kan kræve naturalopfyldelse, det vil sige udstedelse af tilladelse, men alene kan kræve erstatning efter dansk rets almindelige regler. Dette indebærer, at en afholdt auktion ikke kan gå om på grundlag af et sagsanlæg fra en budgiver. En sådan regel kendes allerede fra den aftaleretlige model, som blandt andet blev brugt i forbindelse med 3G-auktionen i 2001 og må vurderes at være i alle budgiveres interesse, da der dermed skabes sikkerhed for vinderen af auktionen.
Det bemærkes i forhold til IT- og Telestyrelsens fastsættelse af bod i medfør af det foreslåede stk. 2, nr. 8, at denne vil kunne være af en meget betydelig størrelse i lighed med, hvad der blev fastsat ved 3G-auktionen i 2001. IT- og Telestyrelsen vil eksempelvis i nogle tilfælde kunne pålægge budgiverne en konventionalbod på 200 millioner kroner.
Afhængig af auktionsformen kan vilkår for betaling for tilladelserne f.eks. være betaling svarende til budgiverens bud eller betaling svarende til det laveste vindende bud i auktionen.
I lighed med hvad der gælder for alle øvrige tilladelsesindehavere, vil indehavere af en tilladelse udstedt på baggrund af auktion være forpligtet til at betale frekvensafgifter, jf. den foreslåede § 50.
Hvis der har været gennemført en fremlysning af de radiofrekvenser, der er omfattet af auktionen, jf. den foreslåede § 8, vil det normalt på denne baggrund være kendt, hvad auktionsgenstanden vil være. Det vil dog være muligt for IT- og Telestyrelsen at foretage ændringer i forhold til det fremlyste, hvis hensynet til konkurrence eller effektiv udnyttelse af radiofrekvenser tilsiger dette.
IT- og Telestyrelsens fastsættelse af vilkår for auktionen vil ligesom styrelsens øvrige afgørelser og administration ske inden for de overordnede politiske rammer, der er fastsat af videnskabsministeren i det frekvenspolitiske rammemandat, jf. den foreslåede § 3. IT- og Telestyrelsens fastsættelse af vilkår for auktion sker på et objektivt, gennemsigtigt, ikke-diskriminerende og forholdsmæssigt afpasset grundlag. IT- og Telestyrelsen vælger den auktionsform, som vurderes bedst egnet i forhold til den konkrete knaphedssituation.
Da auktionsgenstanden som nævnt normalt vil være kendt på forhånd, og da der ikke vil blive fastsat særlige vilkår som f.eks. dækningskrav, og da der ikke skal varetages væsentlige samfundsmæssige hensyn, vil auktionen blive gennemført uden forudgående høring over udkast til vilkår for auktionen. Dette sikrer en hurtig gennemførelse af auktionen.
IT- og Telestyrelsens fastsættelse af vilkår vedrører én konkret auktion. Eventuelle overskydende tilladelser efter afholdelse af auktionen vil på et senere tidspunkt kunne udstedes efter de foreslåede §§ 7-12.
Til stk. 4
Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af den gældende frekvenslovs § 6, stk. 3. Den foreslåede bestemmelse bemyndiger IT- og Telestyrelsen til at udstede tilladelser efter at have afholdt auktion i medfør af det foreslåede stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 10, idet det dog i det foreslåede stk. 3 er præciseret, at IT- og Telestyrelsen kan fastsætte som vilkår i tilladelsen, at forsøgsresultaterne skal oplyses til IT- og Telestyrelsen ved forsøgets afslutning. Sådanne vilkår kan bl.a. fastsættes for at opnå viden om den tekniske kompatibilitet med andre frekvensanvendelser. En sådan viden vil bl.a. kunne anvendes af IT- og Telestyrelsen til vurdering af, om f.eks. allokeringen i frekvensplanen kan ændres, således at den nye anvendelse, der er gennemført forsøg med, kan tillades generelt. Forsøgsresultaterne kan ikke herudover anvendes af IT- og Telestyrelsen.
Det foreslås derudover, at den gældende bestemmelse i frekvenslovens § 10, stk. 4, bortfalder, idet denne regel om muligheden for at ændre vilkår i allerede udstedte tilladelser fremover vil være omfattet af den foreslåede § 23, f.eks. i tilfælde, hvor en sådan ændring er nødvendiggjort af ønsket om at imødegå konstaterede forstyrrelser.
Efter bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 10, stk. 5 og 6, kan IT- og Telestyrelsen afsætte specifikke radiofrekvenser til forsøg i frekvensplanen og i givet fald fastsætte nærmere regler for anvendelsen af disse radiofrekvenser, herunder at disse kan anvendes uden tilladelse. Det foreslås, at disse regler udgår, da de vil være omfattet af IT- og Telestyrelsens generelle hjemmel til at fastsætte en frekvensplan, jf. den foreslåede § 4, og IT- og Telestyrelsens adgang til at fastsætte vilkår i tilladelser, jf. den foreslåede § 14, samt vilkår for anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse, jf. den foreslåede § 6, stk. 2.
Det primære hensyn bag fastsættelsen af vilkår i tilladelser er at varetage en effektiv udnyttelse af radiofrekvenserne og minimere risikoen for uacceptable forstyrrelser.
Når IT- og Telestyrelsen ved udstedelse af tilladelser fastsætter vilkår heri, vil sådanne vilkår ikke omfatte begrænsninger i form af krav om at udbyde en bestemt tjeneste eller anvende en bestemt teknologi, jf. den foreslåede § 5, medmindre IT- og Telestyrelsen vurderer, at sådanne begrænsninger er nødvendige. Rammerne for, hvad en tilladelse kan udstedes til, findes i frekvensplanen, jf. den foreslåede § 4.
IT- og Telestyrelsen vil skulle fremme de hensyn, der er opregnet i den foreslåede § 14, inden for de rammer, som fastlægges politisk i det frekvenspolitiske rammemandat, jf. den foreslåede § 3.
Til stk. 1
Det kan være nødvendigt at fastsætte vilkår, som udgør en begrænsning i form af krav om at anvende en bestemt teknologi for at undgå uacceptable forstyrrelser, for at beskytte folkesundheden mod elektromagnetiske felter, for at sikre, at radiofrekvenser udnyttes optimalt i forbindelse med tilladelsesfri anvendelse heraf, jf. den foreslåede § 6, stk. 2, eller hvis det er nødvendigt for at overholde en fastsat begrænsning i udbuddet af en bestemt tjeneste.
Til stk. 2
Ud over vilkår fastsat på baggrund af de hensyn, der er nævnt i det foreslåede stk. 1, kan det endvidere være nødvendigt at fastsætte vilkår, som udgør en begrænsning i udbuddet af en bestemt tjeneste, hvis det kræves for at opfylde en almennyttig målsætning, herunder sikkerhed for menneskeliv, fremme af social, regional og territorial samhørighed, effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne, fremme af kulturel og sproglig mangfoldighed samt mediepluralisme.
Sådanne vilkår, som udgør en begrænsning i udbuddet af en bestemt tjeneste, kan fastsættes ved at stille krav om, at en tjeneste skal udbydes i et bestemt frekvensbånd. Hvis der er behov for at beskytte livskritiske tjenester, kan der tillige fastsættes forbud mod, at andre tjenester udbydes i dette frekvensbånd.
Til stk. 3
Fastsættelsen af vilkår i tilladelser tager udgangspunkt i, at der som efter den gældende frekvenslov er en række grundvilkår, som kan fastsættes uafhængigt af den anvendte tildelingsmetode. For øvrige vilkår, der fastsættes på baggrund af offentligt udbud eller auktion, henvises til de foreslåede §§ 15-17.
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 11, dog med tilføjelse af muligheden for at fastsætte vilkår om en frekvensmaske eller lignende.
Liberalisering af frekvensanvendelse indebærer, at det er muligt for en bruger af radiofrekvenser at beslutte, til hvilke tjenester og ved anvendelse af hvilken teknologi de pågældende radiofrekvenser skal benyttes. Dette kan f.eks. ske inden for nogle generelle tekniske rammer, typisk kaldet en frekvensmaske, som sikrer, at en bestemt anvendelse af radiofrekvenser ikke skaber uacceptable forstyrrelser for andre brugere af radiofrekvenser. Frekvensmasker er således især relevante, hvor det er hensigten at fastsætte så få tekniske vilkår som muligt. Det kunne f.eks. være ved udstedelse af tjeneste- og teknologineutrale tilladelser.
IT- og Telestyrelsen vil kunne begrænse omfanget af de fastsatte tekniske vilkår i form af frekvensmasker i tilladelserne og i stedet overlade det til tilladelsesindehaverne at foretage en indbyrdes koordinering af frekvensanvendelsen for på den måde at undgå forstyrrelser. IT- og Telestyrelsen fører ikke tilsyn med overholdelsen af en sådan aftale, som er indgået mellem to tilladelsesindehavere, og IT- og Telestyrelsen vil ikke kunne sanktionere en eventuel manglende overholdelse af denne aftale.
Opregningen af de vilkår, som IT- og Telestyrelsen kan fastsætte, er udtømmende. De fastsatte vilkår skal begrænses til det nødvendige og skal være objektivt begrundede, gennemsigtige, ikke-diskriminerende og forholdsmæssigt afpassede. Derudover er IT- og Telestyrelsens fastsættelse af vilkår begrænset af lovens målsætninger, jf. den foreslåede § 2, og af de overordnede rammer, som er fastsat i det frekvenspolitiske rammemandat, jf. den foreslåede § 3. Endvidere er IT- og Telestyrelsens fastsættelse af vilkår begrænset af de mulige vilkår for tilladelser, som fremgår af tilladelsesdirektivet. Direktivets opregning af mulige vilkår omfatter bl.a. vilkår af teknisk karakter og vilkår med henblik på at hindre uacceptable forstyrrelser.
Den foreslåede bestemmelse fastslår, at vilkårene fastsættes ved udstedelsen af tilladelsen. Fastsættelsen af nye vilkår er reguleret i den foreslåede § 23. Fastsættelse af vilkår for at anvende radiofrekvenser uden tilladelse er reguleret i den foreslåede § 6, stk. 2.
Til stk. 4
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at tilladelsesindehavere vil kunne ansøge IT- og Telestyrelsen om at vurdere, om de tjeneste- og teknologispecifikke vilkår, som er fastsat i deres tilladelse, fortsat findes at være nødvendige efter de foreslåede stk. 1 og 2. Vilkår vil dog ikke kunne lempes ud over, hvad der følger af frekvensplanen, jf. den foreslåede § 4, om anvendelse af de konkrete radiofrekvenser.
Vilkår for forsøgstilladelser fastsættes efter den foreslåede § 13. Vilkår i forsøgstilladelser kan ikke ændres efter den foreslåede bestemmelse men efter den foreslåede § 23.
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 14, idet det dog præciseres, at vilkår kan fastsættes på baggrund af alle vilkår, der er fastsat for auktionen.
Til stk. 2
Den foreslåede bestemmelse fastslår, at IT- og Telestyrelsen i tilfælde af færre bud end antallet af bortauktionerede tilladelser udelukkende fastsætter vilkår på baggrund af de vilkår for auktionen, som er fastsat af videnskabsministeren og IT- og Telestyrelsen, herunder vilkår som nævnt i den foreslåede § 14.
Til stk. 3
Den foreslåede bestemmelse fastslår, at IT- og Telestyrelsen i tilfælde af samme antal eller flere bud end antallet af bortauktionerede tilladelser, ud over vilkår som nævnt i stk. 1, fastsætter vilkår på baggrund af det af budgiveren afgivne bud.
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 12, idet opbygningen af de foreslåede bestemmelser dog er ændret af hensyn til overskueligheden. Derudover er det præciseret, at vilkår kan fastsættes på baggrund af alle vilkår, der er fastsat for udbuddet.
IT- og Telestyrelsen fastsætter efter det foreslåede stk. 2 i tilfælde af færre tilbud end antallet af udbudte tilladelser udelukkende vilkår på baggrund af de vilkår for udbuddet, som er fastsat af videnskabsministeren og IT- og Telestyrelsen, herunder vilkår som nævnt i § 14.
IT- og Telestyrelsen fastsætter efter det foreslåede stk. 3 i tilfælde af samme antal eller flere tilbud end antallet af udbudte tilladelser, ud over vilkår som nævnt i stk. 1, vilkår på baggrund af det af tilbudsgiveren afgivne tilbud.
Det foreslås, at IT- og Telestyrelsen efter det foreslåede stk. 4 gives mulighed for efter anmodning fra tilladelsesindehaveren at lempe vilkår fastsat i tidligere udbud, hvis senere udbud eller auktioner i samme frekvensbånd afsluttes, uden at alle bortauktionerede eller udbudte tilladelser kan udstedes. Lempelsen vil kunne omfatte vilkår fastsat på baggrund af de af budgiveren afgivne bud men ikke vilkår fastsat på baggrund af de vilkår, der var fastsat for det tidligere afholdte udbud.
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 16 og giver IT- og Telestyrelsen hjemmel til at fastsætte regler om varigheden af de enkelte kategorier af tilladelser, herunder tilladelser til forsøg. IT- og Telestyrelsen kan ligeledes fastsætte regler om varigheden af tilladelser udstedt i henhold til de foreslåede bestemmelser om auktion og udbud, jf. de foreslåede §§ 10-12, hvis varigheden for disse tilladelser ikke allerede er fastsat i forbindelse med auktionen eller udbuddet.
Ved udstedelse af tilladelser til radio- eller tv-formål, jf. de foreslåede §§ 34-37, afhænger varigheden af den adgang til at udøve programvirksomhed, som tilladelsesindehaveren i øvrigt har.
I de frekvensbånd, hvor der ikke er foretaget en liberalisering af anvendelsen af radiofrekvenser, jf. den foreslåede § 5, vil varigheden f.eks. kunne fastsættes efter den fremtidige anvendelse af radiofrekvenser, således at frekvensbånd på et bestemt tidspunkt vil kunne blive ledige til anden anvendelse. Varigheden kan endvidere tage udgangspunkt i bortfald ved en nærmere beskrevet begivenheds indtræden. Desuden kan varigheden tage udgangspunkt i bortfald på et nærmere beskrevet tidspunkt. Endelig kan der være tale om en kombination af flere årsager til bortfald.
Den konkrete varighed vil kunne fastsættes med udgangspunkt i en bestemt teknologi eller knytte sig til den fremtidige anvendelse, som de givne radiofrekvenser er afsat til. Hvor en tilladelses varighed tager udgangspunkt i en bestemt teknologi, kan IT- og Telestyrelsen foretage en vurdering af, hvor store omkostninger der er forbundet med at etablere teknologien, hvor lang varigheden mindst bør være for at sikre, at den samlede investering kan genvindes under de forventede markedsvilkår, samt hvor lang levetid udstyr til den pågældende teknologi må forventes at have.
Det kan endvidere være aktuelt at foretage en vurdering af den fastsatte varighed i forbindelse med gennemførelse af ændringer af den hidtidige disponering eller anvendelse af enkelte radiofrekvenser eller med henblik på at reservere ikke-anvendte radiofrekvenser til en nærmere angivet fremtidig anvendelse. Det sidste er særligt aktuelt i situationer, hvor de pågældende radiofrekvenser endnu ikke er åbnet op for en konkret anvendelse, men f.eks. afventer beslutning herom på en kommende World Radiocommunication Conference (WRC), Regional Radiocommunication Conference (RRC), i The Electronic Communications Committee (ECC) eller EU.
Tilladelser forventes som udgangspunktet udstedt med en varighed på 15 år. En sådan varighed vil give tilladelsesindehavere mulighed for at udnytte radiofrekvenserne, afskrive investeringer over en længere årrække og eventuelt overdrage tilladelser, uden at disse kun vil have en kort resterende varighed, som dermed må forventes at kunne forringe tilladelsens markedsværdi. Regler om varighed fastsættes dog inden for rammerne af det frekvenspolitiske rammemandat, som er gældende på det pågældende tidspunkt.
For så vidt angår tilladelser til forsøg kan IT- og Telestyrelsen fastsætte varigheden helt ned til enkelte dage. Formålet med en tilladelse til forsøg tilsiger, at tilladelserne typisk ikke udstedes med en varighed på over et år. Varigheden afhænger af tilladelsens formål, men vil af hensyn til frekvensplanlægningen ofte være begrænset af den til enhver tid gældende frekvensplans forventede gyldighedsperiode.
Der angives ikke i den foreslåede bestemmelse en på forhånd fastlagt varighed for tilladelser. Med den foreslåede bestemmelse gives der således også IT- og Telestyrelsen mulighed for at fastsætte regler om ophævelse af en begrænsning i varigheden, hvis IT- og Telestyrelsen på et tidspunkt måtte finde dette hensigtsmæssigt. Ophævelsen af begrænsningen i varigheden vil evt. kunne ske for tilladelser udstedt i nogle udvalgte frekvensbånd.
Forslaget om ophævelse af begrænsningen i varigheden er en væsentlig ændring af rettighederne for tilladelsesindehavere. Ophævelse af regler herom vil derfor alene kunne ske inden for rammerne af det frekvenspolitiske rammemandat.
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 17. Bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 17, stk. 1, foreslås dog slettet af ordensmæssige hensyn. Der tilsigtes ikke hermed nogen ændring af retsstillingen, idet en tilladelsesindehaver fortsat vil skulle indgive en ny ansøgning, såfremt frekvensudnyttelsen ønskes fortsat efter en tilladelses udløb. For en række tilladelsestyper gør det sig imidlertid gældende, at fornyelse af disse er uproblematisk, eller at der er tale om radiofrekvenser afsat til formål, som ikke forventes at ville blive ændret inden for en længere årrække. Den foreslåede bestemmelse giver derfor IT- og Telestyrelsen hjemmel til at fastsætte regler om forenklede procedurer for fornyelse af sådanne tilladelser.
IT- og Telestyrelsen kan også fastsætte regler om fornyelse af tilladelser udstedt på baggrund af en auktion eller et offentligt udbud, medmindre der allerede er fastsat vilkår om fornyelse i medfør af de foreslåede bestemmelser om auktion, jf. §§ 10 og 12, og udbud, jf. § 11.
Det fremgår af den politiske tillægsaftale af 20. juni 2007 om de nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark, at der bl.a. skal skabes yderligere adgang til at handle med tilladelser, herunder at der evt. skal gives adgang til at opdele tilladelser.
Til stk. 1
Efter den gældende bestemmelse i frekvenslovens § 18 er overdragelse af tilladelser tilladt i et vist omfang. En tilladelsesindehaver kan således overdrage en hel tilladelse under forudsætning af IT- og Telestyrelsens forudgående godkendelse. Dette omfatter også indirekte overdragelser som følge af overdragelse af ejerskabet af et selskab, som er indehaver af en tilladelse, f.eks. en mobiloperatør. Udlån, udlejning og leasing af tilladelser er også tilladt ifølge den gældende frekvenslov.
Det foreslås, at der gives adgang til uden forudgående tilladelse at overdrage tilladelser i form af overdragelse af en hel tilladelse eller i form af overdragelse af dele af frekvensbånd omfattet af tilladelsen eller af dele af tilladelsens geografiske anvendelsesområde. Muligheden for overdragelse og opdeling af tilladelser foreslås som udgangspunkt indført i samtlige frekvensbånd på én gang ved lovens ikrafttrædelse, idet videnskabsministeren dog kan fastsætte regler om forudgående godkendelse for tilladelser udstedt efter auktion eller offentligt udbud efter det foreslåede stk. 4. Muligheden for opdeling af tilladelser er ny i forhold til den gældende frekvenslov.
Det overlades til markedet at bestemme, hvordan frekvensspektret bedst udnyttes ved opdeling i individuelle tilladelser, og om opdelingen bør ændre sig over tid. En tilladelsesindehaver vil dermed kunne overdrage eller tilbagelevere frekvensressourcer, som denne ikke har behov for. Dette giver bedre muligheder for en effektiv udnyttelse af de samlede frekvensressourcer.
Enhver form for fuldstændig eller delvis overdragelse vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse.
Det vil fortsat være muligt f.eks. at udleje, lease eller udlåne radiofrekvenser uden inddragelse af IT- og Telestyrelsen, ligesom det bl.a. vil være muligt at pantsætte en tilladelse og at foretage kreditorforfølgning i den. Sådanne dispositioner, der ikke medfører en ændring af ejerforholdet, og som dermed ikke er overdragelser i den foreslåede bestemmelses forstand, vil ikke kunne registreres hos IT- og Telestyrelsen.
I forbindelse med hel eller delvis overdragelse eller delvis tilbagelevering af en tilladelse vil IT- og Telestyrelsen imidlertid skulle udstede nye tilladelser, jf. den foreslåede § 6, der udmønter opdelingen af frekvensbånd og geografisk anvendelsesområde og fastslår, hvem der efter nærværende lovforslag anses som tilladelsesindehavere. Ved hel eller delvis overdragelse af en tilladelse overdrages alle rettigheder og forpligtelser fra den overdragende tilladelsesindehaver til den nye tilladelsesindehaver. Rettigheder og pligter i forhold til tilladelsen vil først overgå, når der er udstedt en eller flere nye tilladelser til afløsning af den overdragede tilladelse. En tilladelse vil kunne gå i arv, men arvingen vil, som ved andre former for overdragelse efter den foreslåede bestemmelse, først indtræde i rettigheder og pligter, når der er udstedt en ny tilladelse.
De rettigheder og forpligtelser, der er omfattet af den tilladelse, der ønskes opdelt eller overdraget, vil som udgangspunkt blive videreført i de nye tilladelser. Dette gælder eksempelvis tilladelsens varighed. Der vil dog i forbindelse med udstedelse af nye tilladelser kunne være behov for at foretage ændringer i den oprindelige tilladelses tekniske vilkår, således at disse afspejler den foretagne opdeling, jf. den foreslåede § 14.
Til stk. 2
Der foreslås med bestemmelsen indført en pligt for tilladelsesindehaveren til at underrette IT- og Telestyrelsen, straks efter at en aftale om overdragelse, jf. det foreslåede stk. 1, er indgået. Ved betingede overdragelser skal underretningen dog ikke ske ved aftalens indgåelse men straks efter, at aftalens betingelser for overdragelsens gennemførelse er opfyldt, og overdragelsen dermed er effektueret. Ved indirekte overdragelser skal der ikke ske underretning til IT- og Telestyrelsen. De modtagne oplysninger offentliggøres af IT- og Telestyrelsen.
Det er en forudsætning for, at en markedsbaseret frekvensadministration kan fungere hensigtsmæssigt, at der er adgang til oplysninger om, hvem der har tilladelse til at anvende hvilke radiofrekvenser. Adgangen til disse oplysninger bør være så let som mulig, idet dette skaber større muligheder for, at en udbyder hurtigt kan erhverve de ønskede radiofrekvenser, uanset om disse skal erhverves fra IT- og Telestyrelsen eller fra en anden tilladelsesindehaver. IT- og Telestyrelsen fører allerede et offentligt register over, hvem der har ret til at anvende hvilke radiofrekvenser.
Til stk. 3
Der gives med den foreslåede bestemmelse IT- og Telestyrelsen hjemmel til at fastsætte nærmere regler om en forpligtelse for tilladelsesindehavere til at meddele styrelsen deres planer om at overdrage tilladelser til at anvende radiofrekvenser, herunder regler om hvilke typer af tilladelser eller tilladelsesindehavere der vil være omfattet af forpligtelsen samt regler for IT- og Telestyrelsens offentliggørelse af de modtagne oplysninger.
Til stk. 4
Der gives med den foreslåede bestemmelse videnskabsministeren hjemmel til at fastsætte regler om, at overdragelse eller tilbagelevering af dele af tilladelser udstedt efter auktion, jf. den foreslåede § 10, eller offentligt udbud, jf. den foreslåede § 11, kun kan ske efter IT- og Telestyrelsens forudgående godkendelse.
Det er ikke hensigten, at der med den foreslåede bestemmelse skal indføres væsentlige begrænsninger i hovedreglen i det foreslåede stk. 1. Således ønskes der med den foreslåede bestemmelse givet mulighed for, at der kan ske opdeling af tilladelser udstedt efter auktion eller offentligt udbud, der indeholder minimumskrav, f.eks. krav til geografisk eller befolkningsmæssig dækning eller udbud af tjenester eller andre vilkår fastsat på baggrund af tilladelsesindehaverens bud, således at sådanne tilladelser kan overdrages eller tilbageleveres delvist. En sådan delvis tilbagelevering er ikke mulig under den nuværende frekvenslov.
Delvis overdragelse eller tilbagelevering vil imidlertid kræve, at det sikres, at minimumskrav eller andre vilkår fastsat på baggrund af tilladelsesindehaverens bud omfattet af de nævnte tilladelser fortsat kan opfyldes efter opdelingen. Det vil derfor være hensigten med den foreslåede bestemmelse, at der kan fastsættes regler, hvorefter tilladelser, der indeholder de nævnte typer af vilkår, kan overdrages eller tilbageleveres delvist, hvis den overdragende tilladelsesindehaver kan dokumentere, at denne fortsat vil kunne opfylde de vilkår, der er fastsat for tilladelsen efter en sådan delvis overdragelse eller tilbagelevering.
Til stk. 5
Det fremgår af den politiske tillægsaftale af 20. juni 2007 om de nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark, at eventuel hel eller delvis anvendelse af de nye principper for frekvensadministrationen for radiofrekvenser afsat til radio- eller tv-formål i frekvensplanen eller for radiofrekvenser i andre frekvensbånd, som ønskes anvendt til radio- eller tv-formål, i givet fald først vil ske efter aftale herom mellem videnskabsministeren og teleforligskredsen og kulturministeren og medieaftalekredsen.
Der gives derfor videnskabsministeren hjemmel til at fastsætte regler om, at tilladelser til at anvende radiofrekvenser afsat til radio- eller tv-formål ikke kan overdrages efter det foreslåede stk. 1. Det vil dog fortsat være muligt at tilbagelevere hele tilladelser til IT- og Telestyrelsen.
Den gældende bestemmelse i frekvenslovens § 18, hvorefter der skal ske en forudgående godkendelse af overdragelser af tilladelser, foreslås ændret med den foreslåede bestemmelse, idet der foreslås et sektorspecifikt, efterfølgende konkurrencetilsyn.
Godkendelse af en overdragelse forudsætter efter bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 18, at overdragelsen ikke, når der er tale om radiofrekvenser, der anvendes til udbud af elektroniske kommunikationsnet og –tjenester, forventes at begrænse konkurrencen på det relevante marked, herunder skabe en uhensigtsmæssig koncentration af aktørerne på det relevante marked. Denne forudsætning gælder tilsvarende for den foreslåede bestemmelse.
Det fremgår af den politiske tillægsaftale af 20. juni 2007 om de nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark, at det i forbindelse med en ny frekvensregulering er nødvendigt at sikre, at udvidet adgang til handel med radiofrekvenser ikke skaber en sådan koncentration i markedet, at det er til skade for konkurrencen, og at det skal undersøges, om konkurrence kan sikres i fornødent omfang uden en forudgående kontrol i forbindelse med overdragelse af tilladelser. Derudover fremgår det af den telepolitiske principaftale fra 1999, at målsætningerne for frekvenspolitikken bl.a. er at fremme en markedsudvikling, der fører til innovation og vækst, og som derigennem sikrer alle danskere adgang til moderne kommunikationsteknologier.
Den foreslåede bestemmelse er en ændring i forhold til den gældende bestemmelse i frekvenslovens § 18, idet der ikke ved overdragelser vil blive stillet krav om en forudgående godkendelse heraf. Ændringen fra forudgående godkendelse af overdragelser til efterfølgende konkurrencetilsyn indebærer, at de tilladelsesindehavere, der overdrager radiofrekvenser, vil opleve, at overdragelser kan gennemføres hurtigere. Der vil således som hovedregel alene skulle ske underretning af IT- og Telestyrelsen om den gennemførte overdragelse af hele eller dele af tilladelsen, jf. den foreslåede § 21, således at IT- og Telestyrelsen kan udstede tilladelser, føre tilsyn og opkræve frekvensafgifter.
Indførelsen af bestemmelsen har til hensigt at sikre, at en tilladelsesindehaver ikke gennem sin rådighed over frekvensressourcer vil kunne forhindre en effektiv udnyttelse af frekvensressourcer til skade for konkurrencen. Der indføres med den foreslåede bestemmelse en sektorspecifik konkurrencebestemmelse. Dette skyldes, at forbuddet i konkurrencelovens § 11 mod misbrug af dominerende stilling ikke forbyder opbygning af en dominerende stilling, men kun misbruget af denne. Den foreslåede bestemmelse tager derfor sigte på at forhindre henholdsvis konkurrencebegrænsende koncentration i markedet og hamstring af radiofrekvenser. IT- og Telestyrelsen fører tilsyn med den foreslåede bestemmelse, jf. den foreslåede § 43.
Andre forhold af betydning for konkurrencen vil være omfattet af den almindelige konkurrencelovgivning, herunder konkurrencelovens forbud mod misbrug af dominerende stilling.
Ved vurderingen af, om den foreslåede bestemmelse er overtrådt, vil IT- og Telestyrelsen skulle vurdere tilladelsesindehaverens markedsposition. Da vurderingen vil blive foretaget efterfølgende i forhold til erhvervelsen af de relevante radiofrekvenser, vil det ved vurderingen være kendt, hvilke frekvensressourcer tilladelsesindehaveren råder over. Vurderingen af markedspositionen vil udelukkende tage udgangspunkt i omfanget af frekvensressourcer, som tilladelsesindehaveren har tilladelse til at anvende, jf. den foreslåede § 6, stk. 1. Anvendelse af radiofrekvenser, hvortil der ikke kræves tilladelse, jf. den foreslåede § 6, stk. 2, vil ikke indgå i en sådan vurdering. Hvis radiofrekvenserne bliver anvendt, f.eks. til udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, kan det fastlægges, hvilket marked tilladelsesindehaveren agerer på, og hvilken konkurrencemæssig effekt tilladelsesindehaverens erhvervelse af radiofrekvenser kan have på markedet. IT- og Telestyrelsen kan inddrage disse forhold i forbindelse med styrelsens vurdering af, om en konkret erhvervelse af radiofrekvenser indebærer etablering af en så betydende markedsposition, at tilladelsesindehaveren vil kunne forhindre en effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne til skade for konkurrencen.
De konkrete radiofrekvensers anvendelsesmuligheder for udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester vil være afgørende for, hvordan IT- og Telestyrelsen afgrænser det relevante marked, hvorpå ovennævnte vurdering skal foretages. Der vil ved afgrænsningen kunne lægges vægt på principperne for markedsafgrænsning i Kommissionens henstilling af 17. december 2007 om relevante produkt- og tjenestemarkeder inden for den elektroniske kommunikationssektor, som er underlagt forhåndsregulering i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester.
Der vil være tilfælde, der ikke er omfattet af forbuddet. Der kan eksempelvis være situationer, hvor et frekvensbånd er så begrænset, at der i praksis kun er plads til en enkelt eller få tilladelsesindehavere. I sådanne situationer vil der dog typisk være taget stilling til tildelingen af de knappe ressourcer gennem en vurdering af knaphed og efterfølgende valg af tildelingsmetode. Tilsvarende vil der være tilfælde, hvor udbuddet af tjenester kræver et sådant minimum af frekvensressourcer, at tilladelsesindehaveren som udgangspunkt ved erhvervelsen af frekvensressourcerne ikke vil handle i strid med forbuddet, da den konkrete tjeneste ellers ikke ville kunne udbydes. Hensynet til innovation vil således skulle tages i betragtning, når det skal vurderes, om den foreslåede bestemmelse er overtrådt. Dette betyder også, at opbygningen af en i øvrigt betydende markedsposition i visse tilfælde vil kunne falde uden for bestemmelsens forbud, hvis opbygningen er nødvendig af hensyn til den naturlige udbygning af udbyderens forretning.
Den foreslåede bestemmelse vil som udgangspunkt ikke være overtrådt, hvis der i frekvensbånd omfattet af det relevante marked ikke er konstateret knaphed, og udbuddet af frekvensressourcer således er større end efterspørgslen. I en sådan situation vil det som udgangspunkt ikke være muligt til skade for konkurrencen at hindre effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne.
Den foreslåede bestemmelse tager som nævnt sigte på at imødegå hamstring af frekvensressourcer. Ved hamstring forstås hindring af effektiv udnyttelse af frekvensressourcer. Hamstring omfatter ikke kun kvantitativ akkumulering af radiofrekvenser, men også kvalitativ akkumulering af radiofrekvenser til skade for konkurrencen i form af strategisk erhvervelse af radiofrekvenser inden for bestemte frekvensbånd, hvorved mulighederne for at anvende frekvensbåndene begrænses. Omfattet heraf er den situation, hvor en tilladelsesindehaver råder over de strategisk rigtige radiofrekvenser inden for bestemte frekvensbånd i forhold til anvendelsesmulighederne. Det er f.eks. tilfældet, hvis en tilladelsesindehaver har erhvervet 0,5 MHz af 5 MHz, der er nødvendige for at kunne udbyde en elektronisk kommunikationstjeneste, og tilladelsesindehaveren undlader at udnytte de 0,5 MHz og afviser at sælge dem til en anden tilladelsesindehaver, der ville kunne anvende radiofrekvenserne sammen med andre radiofrekvenser, denne i forvejen råder over, til at udbyde elektroniske kommunikationstjenester. Som nævnt ovenfor kan der dog forekomme tilfælde, hvor det kan være nødvendigt for tilladelsesindehaveren at besidde enten et vist minimum af et givent frekvensbånd eller strategisk rigtige radiofrekvenser med henblik på et specifikt tjenesteudbud, uden at dette medfører en overtrædelse af forbuddet.
I visse frekvensbånd, herunder i liberaliserede frekvensbånd, kan der være konkurrerende anvendelsesmuligheder. I sådanne tilfælde vil det som udgangspunkt ikke være en overtrædelse af forbuddet mod til skade for konkurrencen at hindre effektiv udnyttelse af frekvensressourcer, at tilladelsesindehaveren har valgt at anvende radiofrekvenserne til at udbyde bestemte elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, selvom der findes en mere effektiv måde at udnytte radiofrekvenserne på.
Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 15.
Til stk. 1
Efter bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 15 har IT- og Telestyrelsen hidtil haft en mulighed for generelt og med et års varsel at fastsætte nye vilkår eller ændre allerede fastsatte vilkår for anvendelsen af radiofrekvenser. En sådan ændring af vilkår kan efter forslaget fremover kun begrundes med, at det er nødvendigt enten for at sikre gennemførelsen af det internationale frekvenssamarbejde eller samarbejdet i EU eller for at varetage væsentlige samfundsmæssige hensyn.
Det internationale frekvenssamarbejde og samarbejdet i EU betyder, at en række beslutninger på det frekvensmæssige område bliver bindende for Danmark.
Sådanne bindende beslutninger og aftaler kan f.eks. være beslutninger truffet i Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU) om ITU’s grundlæggende regelsæt eller Det Internationale Radioreglement og beslutninger truffet i The Electronic Communications Committee (ECC). I EU-regi udstedes der en række retsakter, herunder forordninger, direktiver og kommissionsbeslutninger, som er bindende for medlemsstaterne.
Væsentlige samfundsmæssige hensyn er hensyn, som er af væsentlig betydning for samfundet som helhed, herunder for udbredelse af samfundsmæssigt vigtige tjenester, eller væsentlige samfundsmæssige hensyn, som ikke kan forventes varetaget af markedet i tilstrækkeligt omfang, jf. den foreslåede § 2, stk. 2.
Ændring af tilladelsesforhold skal ske inden for de overordnede politiske rammer, som fastsættes af videnskabsministeren i det frekvenspolitiske rammemandat, jf. den foreslåede § 3.
Til stk. 2
Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at sikre, at ændring af vilkår kan ske med et kortere varsel end et år, hvis ændringen er nødvendig af hensyn til menneskers liv eller helbred. Det kan f.eks. være tilfældet inden for luftfarten, hvor frekvenskoordineringen finder sted i International Civil Aviation Organization (ICAO). Der kan ske ændringer i udmeldingerne fra ICAO med få måneders varsel, og i sådanne tilfælde kan det være nødvendigt med kort varsel at foretage frekvensskift i tilladelser.
Til stk. 3
Den foreslåede bestemmelse giver IT- og Telestyrelsen mulighed for hurtigt at imødegå og afhjælpe konstaterede forstyrrelser, som ikke skyldes en overtrædelse af loven eller regler eller vilkår, der er fastsat i medfør af loven, men at den ellers lovlige brug af tilladelserne giver anledning til forstyrrelser for en eller flere brugere af radiofrekvenserne. IT- og Telestyrelsen får med den foreslåede bestemmelse mulighed for at gribe ind ved at foretage ændringer i tilladelsesvilkårene, hvor ændring af vilkårene er den eneste mulighed for at afhjælpe de konstaterede forstyrrelser.
Den hidtil gældende tidsfrist på et år for ændring af tilladelsesvilkår er ikke gentaget i forslaget, idet fastsættelse af nye vilkår og ændringer af vilkår som følge af konstaterede forstyrrelser skal kunne iværksættes meget hurtigt af hensyn til de brugere, der udsættes for forstyrrelser. Derfor vil fastsættelse af nye vilkår og ændringer i tilladelsesvilkår efter den foreslåede bestemmelse kunne iværksættes uden varsel.
IT- og Telestyrelsens afgørelser efter den foreslåede bestemmelse skal være objektive, gennemsigtige, ikke-diskriminerende og forholdsmæssigt afpassede.
Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 25.
Efter bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 25 har IT- og Telestyrelsen hidtil haft en mulighed for med et års varsel under særlige betingelser at kunne tilbagekalde allerede udstedte tilladelser som led i gennemførelsen af frekvensadministrative metoder efter bestemmelserne i den gældende frekvenslovs §§ 21- 25. Disse metoder foreslås erstattet af den foreslåede bestemmelse, som begrænses til kun at finde anvendelse, hvis tilbagekaldelse er nødvendig for at sikre gennemførelsen af det internationale frekvenssamarbejde eller samarbejdet i EU eller for at varetage væsentlige samfundsmæssige hensyn.
Det internationale frekvenssamarbejde og samarbejdet i EU betyder, at en række beslutninger på det frekvensmæssige område bliver bindende for Danmark.
Sådanne bindende beslutninger og aftaler kan f.eks. være beslutninger truffet i Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU) om ITU’s grundlæggende regelsæt eller Det Internationale Radioreglement og beslutninger truffet i The Electronic Communications Committee (ECC). I EU-regi udstedes der en række retsakter, herunder forordninger, direktiver og kommissionsbeslutninger, som er bindende for medlemsstaterne.
Væsentlige samfundsmæssige hensyn er hensyn, som er af væsentlig betydning for samfundet som helhed, herunder for udbredelse af samfundsmæssigt vigtige tjenester, eller væsentlige samfundsmæssige hensyn, som ikke kan forventes varetaget af markedet i tilstrækkeligt omfang, jf. den foreslåede § 2, stk. 2.
Tilbagekaldelse af tilladelser skal ske med et års varsel og inden for de overordnede politiske rammer, som fastsættes af videnskabsministeren i det frekvenspolitiske rammemandat, jf. den foreslåede § 3. Tilbagekaldelse kan kun ske i nødvendigt omfang. Det betyder, at hvor det vil være tilstrækkeligt for opfyldelse af det konkrete formål at tilbagekalde en del af en tilladelse, tilbagekaldes ikke hele tilladelsen men kun den del, det er nødvendigt at tilbagekalde.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 27, idet der dog foretages en sproglig præcisering af, at IT- og Telestyrelsen altid vil tilbagekalde en tilladelse, hvis tilladelsesindehaveren ikke betaler forfaldne frekvensafgifter. Dette er i overensstemmelse med IT- og Telestyrelsens eksisterende praksis.
Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 28. Efter den gældende frekvenslov kan grove og gentagne overtrædelser medføre tilbagekaldelse af tilladelser.
Det foreslås, at tilbagekaldelse af en tilladelse fremover kun kan ske, hvis der er tale om en grov overtrædelse af loven, regler fastsat i medfør heraf eller vilkår for tilladelsen. Det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om overtrædelsen er så omfattende, at den kan anses for at være grov. F.eks. vil en gentagen overtrædelse efter omstændighederne kunne udgøre en grov overtrædelse, der vil bevirke, at tilladelsen kan tilbagekaldes.
De foreslåede bestemmelser er en indholdsmæssig videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 29, idet det dog foreslås, at bestemmelsen videreføres som opdelt i en bestemmelse om fastsættelse af regler, hvorefter anvendelse af radiofrekvenser forudsætter beståelse af en prøve, jf. den foreslåede § 27, og en bestemmelse om fastsættelse af regler for sådanne prøver, jf. den foreslåede § 28. Efter den foreslåede § 28 kan IT- og Telestyrelsen fastsætte regler, hvorefter prøver afholdt af andre offentlige myndigheder, herunder udenlandske myndigheder, og private kan anerkendes, og styrelsen kan fastsætte særlige regler for fravigelse af prøveform for handicappede personers aflæggelse af prøver.
Kompetencen til at fastsætte regler for prøver til betjening af radioanlæg i luftfartsradiotjenester og maritime radiotjenester er efter de gældende regler henlagt til henholdsvis Statens Luftfartsvæsen og Søfartsstyrelsen.
Statens Luftfartsvæsen varetager således regelfastsættelsen vedrørende prøver til certifikater til betjening af radioanlæg i luftfartsradiotjenester og udstedelse og tilbagekaldelse af certifikater på området. På tilsvarende vis varetager Søfartsstyrelsen såvel regelfastsættelsen vedrørende prøver til certifikater til betjening af radioanlæg i maritime radiotjenester som udstedelse og tilbagekaldelse af certifikater på området.
De foreslåede bestemmelser er en indholdsmæssig videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 29, idet det dog foreslås, at bestemmelsen videreføres som opdelt i en bestemmelse om fastsættelse af regler, hvorefter anvendelse af radiofrekvenser forudsætter beståelse af en prøve, jf. den foreslåede § 27, og en bestemmelse om fastsættelse af regler for sådanne prøver, jf. den foreslåede § 28. Efter den foreslåede § 28 kan IT- og Telestyrelsen fastsætte regler, hvorefter prøver afholdt af andre offentlige myndigheder, herunder udenlandske myndigheder, og private kan anerkendes, og styrelsen kan fastsætte særlige regler for fravigelse af prøveform for handicappede personers aflæggelse af prøver.
Kompetencen til at fastsætte regler for prøver til betjening af radioanlæg i luftfartsradiotjenester og maritime radiotjenester er efter de gældende regler henlagt til henholdsvis Statens Luftfartsvæsen og Søfartsstyrelsen.
Statens Luftfartsvæsen varetager således regelfastsættelsen vedrørende prøver til certifikater til betjening af radioanlæg i luftfartsradiotjenester og udstedelse og tilbagekaldelse af certifikater på området. På tilsvarende vis varetager Søfartsstyrelsen såvel regelfastsættelsen vedrørende prøver til certifikater til betjening af radioanlæg i maritime radiotjenester som udstedelse og tilbagekaldelse af certifikater på området.
De foreslåede bestemmelser er en indholdsmæssig videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 30, idet det dog foreslås, at bestemmelsen videreføres som opdelt i en bestemmelse om fastsættelse af regler for udstedelse af kaldesignaler og identifikationsnumre, jf. den foreslåede § 29, og en bestemmelse om anvendelse af kaldesignaler og identifikationsnumre, jf. den foreslåede § 30.
Kaldesignaler og identifikationsnumre benyttes for at kunne identificere, hvem der udsender et bestemt radiosignal. Kaldesignaler består normalt af en kombination af tal og bogstaver, mens identifikationsnumre normalt kun består af tal. For nogle radiotjenester, f.eks. amatørradio- og amatørradiosatellittjenesten, luftfartsradiotjenester og de maritime radiotjenester, er der fastsat retningslinier for opbygningen af kaldesignaler i Det Internationale Radioreglement, herunder krav om benyttelse af kaldesignaler.
Søfartsstyrelsen har efter de gældende regler kompetencen til at fastsætte regler om udstedelse af kaldesignaler i de maritime radiotjenester. Søfartsstyrelsen varetager i praksis regelfastsættelsen vedrørende udstedelse og tilbagekaldelse af kaldesignaler på det maritime område.
De foreslåede bestemmelser er en indholdsmæssig videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 30, idet det dog foreslås, at bestemmelsen videreføres som opdelt i en bestemmelse om fastsættelse af regler for udstedelse af kaldesignaler og identifikationsnumre, jf. den foreslåede § 29, og en bestemmelse om anvendelse af kaldesignaler og identifikationsnumre, jf. den foreslåede § 30.
Kaldesignaler og identifikationsnumre benyttes for at kunne identificere, hvem der udsender et bestemt radiosignal. Kaldesignaler består normalt af en kombination af tal og bogstaver, mens identifikationsnumre normalt kun består af tal. For nogle radiotjenester, f.eks. amatørradio- og amatørradiosatellittjenesten, luftfartsradiotjenester og de maritime radiotjenester, er der fastsat retningslinier for opbygningen af kaldesignaler i Det Internationale Radioreglement, herunder krav om benyttelse af kaldesignaler.
Søfartsstyrelsen har efter de gældende regler kompetencen til at fastsætte regler om udstedelse af kaldesignaler i de maritime radiotjenester. Søfartsstyrelsen varetager i praksis regelfastsættelsen vedrørende udstedelse og tilbagekaldelse af kaldesignaler på det maritime område.
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 19. Formuleringen om modtagning af radiosignaler udgår dog af bestemmelsen, idet modtagning anses for at være anvendelse af radiofrekvenser på samme måde som anvendelse af radiofrekvenser til udsendelse af radiosignaler, jf. den foreslåede § 1.
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 35, idet det dog foreslås, at bemyndigelsen til at træffe afgørelse om udstedelse af forbud mod en konkret frekvensanvendelse i en ekstraordinær situation og af hensyn til statens sikkerhed overføres fra videnskabsministeren til IT- og Telestyrelsen. Forbud udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse vil være beslutninger, som bør træffes hurtigst muligt.
Beredskabsopgaver i øvrigt på teleområdet varetages af IT- og Telestyrelsen. Med overførelsen af bemyndigelsen fra videnskabsministeren vil det desuden være den samme myndighed, der såvel i det daglige som i en ekstraordinær situation varetager frekvensadministrationen, hvilket sikrer den hurtigst mulige beslutningsproces.
Radio- og tv-området er reguleret dels af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed dels af frekvenslovgivningen. Mens lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, der henhører under kulturministeren, regulerer adgangen til at udøve program- eller distributionsvirksomhed, regulerer nærværende lovforslag anvendelse af radiofrekvenser. Tilladelse efter begge regelsæt er en forudsætning for at udøve programvirksomhed eller distribuere lyd- og billedprogrammer til almenheden ved anvendelse af de radiofrekvenser, som i frekvensplanen, jf. den foreslåede § 4, er afsat til radio- eller tv-formål (broadcast).
Anvendelse af andre radiofrekvenser til program- eller distributionsvirksomhed end dem, der i frekvensplanen er afsat til radio- eller tv-formål (broadcast), er ikke omfattet af bestemmelserne i de foreslåede §§ 35-37. Der vil dog også for disse radiofrekvenser være krav om, at den, der ønsker at udøve program- eller distributionsvirksomhed, skal have adgang til dette i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.
Den foreslåede bestemmelse fastslår, at IT- og Telestyrelsen kan udstede tilladelser til at anvende de radiofrekvenser, som er afsat til radio- eller tv-formål, jf. den foreslåede § 34, uanset om udstedelse af tilladelsen sker til radio- eller tv-formål eller til at andet formål.
Udstedelse af tilladelser til at anvende de pågældende radiofrekvenser sker altid efter ansøgning til IT- og Telestyrelsen efter bestemmelserne i de foreslåede §§ 6 og 13.
Til stk. 2
Når IT- og Telestyrelsen udsteder tilladelser til at anvende de radiofrekvenser, som er nævnt i den foreslåede § 34, gives de tilladelser, som udstedes til radio- eller tv-formål, forrang. Det vil sige, at IT- og Telestyrelsen alene udsteder tilladelser til at anvende de pågældende radiofrekvenser til et andet formål end radio eller tv i de tilfælde, hvor der ikke af Radio- og tv-nævnet eller Kulturministeriet er fastsat et bestemt radio- eller tv-formål for radiofrekvenserne. Er der fastsat et sådant radio- eller tv-formål, udsteder IT- og Telestyrelsen ikke tilladelser til et andet formål.
Udøvelse af programvirksomhed eller distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale sendenet forudsætter adgang hertil i medfør af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed eller regler fastsat i medfør heraf. Adgangen til at udøve programvirksomhed eller til at distribuere lyd- og billedprogrammer er enten fastsat direkte i loven eller gives ved udstedelse af tilladelse fra kulturministeren eller Radio- og tv-nævnet. I visse tilfælde kræves udelukkende registrering hos Radio- og tv-nævnet.
Udøvelse af programvirksomhed er i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed beskrevet som udsendelse af lyd- og billedprogrammer til almenheden ved hjælp af radioanlæg og fordeling ved hjælp af fællesantenneanlæg af lyd- og billedprogrammer, som ikke tillige udsendes ved hjælp af radioanlæg, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.
Distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale sendenet foretages bl.a. af den såkaldte gatekeeper, jf. bemærkningerne til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.
Tilladelser til at anvende radiofrekvenser, som i frekvensplanen er afsat til radio- eller tv-formål, jf. den foreslåede § 34, udstedes efter ansøgning til IT- og Telestyrelsen på baggrund af ansøgerens adgang til efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed at udøve programvirksomhed eller til at distribuere lyd- og billedprogrammer. Der kan ikke udstedes tilladelse til at anvende de pågældende radiofrekvenser til radio- eller tv-formål, medmindre ansøgeren har adgang til efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed at udøve programvirksomhed eller distribuere lyd- og billedprogrammer.
Som udgangspunkt udstedes tilladelser efter denne lov for hver sendeposition til den enkelte radio- eller tv-station eller distributør af jordbaseret digitalt tv. Hvis der efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed er givet adgang for flere radio- eller tv-stationer til at udøve programvirksomhed eller til at distribuere lyd- og billedprogrammer på samme radiofrekvens i samme lokalområde, vil det være nødvendigt for de pågældende at ansøge IT- og Telestyrelsen om en tilladelse efter nærværende lovforslag i sendesamvirker. Etablering af sådanne sendesamvirker sker efter regler fastsat i medfør af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.
Tilladelser til at anvende radiofrekvenser til radio- eller tv-formål vil altid blive udstedt i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 6 eller § 13. Da ansøgerne til radiofrekvenser, som i frekvensplanen er afsat til radio- eller tv-formål, skal dokumentere at have adgang til at udøve programvirksomhed eller til at distribuere lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale sendenet efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, vil den overordnede disponering af radiofrekvenserne ske i Kulturministeriets regi. Der vil således på forhånd ske en afgrænsning af antallet af ansøgere. Da der således ikke vil kunne opstå frekvensknaphed, jf. den foreslåede § 7, stk. 6, vil det ikke blive aktuelt efter dette lovforslag at afholde auktion eller gennemføre offentligt udbud på radio- og tv-området.
Til stk. 2
For at få en tilladelse efter det foreslåede stk. 1 til at anvende de radiofrekvenser, som i frekvensplanen er afsat til radio- eller tv-formål, er det et krav, at de sendere, som ansøgeren ønsker at benytte til at anvende de ansøgte radiofrekvenser, er placeret inden for det samme geografiske område, hvor ansøgeren i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed har adgang til at udøve programvirksomhed eller til at distribuere lyd- eller billedprogrammer. Ansøgeren vil således ikke kunne få udstedt en tilladelse til radio- eller tv-formål efter nærværende lovforslag til de af ansøgerens sendere, som er placeret uden for dette geografiske område.
Til stk. 3
Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at de mediepolitiske hensyn i forbindelse med fordeling af sendemulighederne varetages.
Der kan alene efter det foreslåede stk. 1 udstedes tilladelse til at anvende radiofrekvenser, som i frekvensplanen er afsat til radio- eller tv-formål, hvis de ønskede sendepositioner er placeret i det område, inden for hvilket Radio- og tv-nævnet har udmeldt, at den ansøgte radiofrekvens kan anvendes. Det kan f.eks. være på baggrund af den nuværende lokalradio- og tv-ordning, hvor radiofrekvenser udmeldes til bestemte lokalområder. Den foreslåede bestemmelse finder dog ikke alene anvendelse på lokalradio- og lokaltv-området, men kan finde anvendelse på enhver udmeldelse af radiofrekvenser til et bestemt område.
Til stk. 4
En tilladelse som nævnt i det foreslåede stk. 1 bortfalder uden videre, når tilladelsesindehaveren ikke længere har adgang til at udøve programvirksomhed eller til at distribuere lyd- og billedprogrammer efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Dette gælder dog ikke, når adgangen til at udøve programvirksomhed eller til at distribuere lyd- og billedprogrammer efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed alene er tilbagekaldt for en begrænset periode.
Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at tilladelser som nævnt i det foreslåede stk. 1 ikke har en selvstændig varighed. Gyldigheden af tilladelsen er alene afhængig af, at tilladelsesindehaveren samtidig har adgang til at udøve programvirksomhed eller til at distribuere lyd- og billedprogrammer efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Der er derfor heller ikke tale om, at tilladelser på radio- eller tv-området udløber og derefter skal fornys.
Til stk. 5
Kompetencen til at føre forhandlinger med kulturministeren foreslås overført til videnskabsministeren fra IT- og Telestyrelsen. I praksis vil det være IT- og Telestyrelsen, der forestår forhandlingerne med kulturministeren på vegne af videnskabsministeren.
Efter videnskabsministerens forhandling med kulturministeren kan IT- og Telestyrelsen fastsætte vilkår for tilladelser til at anvende de radiofrekvenser, som er nævnt i den foreslåede § 34, til radio- eller tv-formål, på baggrund af mediepolitiske hensyn, uden at vilkåret kan begrundes i målsætninger om fremme af konkurrence og sikring af en effektiv frekvensudnyttelse m.v.
Det betyder, at IT- og Telestyrelsen i tilladelser på f.eks. lokalradio- eller lokaltv-området kan fastsætte vilkår om begrænsninger i den maksimalt udstrålede effekt, fordi det mediepolitisk er bestemt, at lokalradio eller lokal-tv ikke må nå videre end det givne lokalområde. Dette gælder, selvom der ikke ud fra en frekvensteknisk betragtning eller af forstyrrelseshensyn er særlig begrundelse herfor.
Kompetencen til at føre forhandlinger med kulturministeren foreslås overført til videnskabsministeren fra IT- og Telestyrelsen. I praksis vil det være IT- og Telestyrelsen, der forestår forhandlingerne med kulturministeren på vegne af videnskabsministeren.
Til stk. 1
Tilladelser udstedt til radio- eller tv-formål vil som alle øvrige tilladelser kunne tilbagekaldes eller ændres efter de almindelige regler herfor, jf. de foreslåede §§ 23-26. Tilbagekaldelse eller ændring vil i sådanne tilfælde ske på baggrund af frekvensmæssige hensyn. Den foreslåede bestemmelse præciserer, at hvis tilbagekaldelse af tilladelser på radio- eller tv-området sker på baggrund af mediepolitiske hensyn, skal en sådan tilbagekaldelse ske på baggrund af forhandling herom mellem kulturministeren og videnskabsministeren. Denne forhandling mellem kulturministeren og videnskabsministeren skal bl.a. omfatte, efter hvilke retningslinjer tilbagekaldelsen skal gennemføres, herunder retningslinjer om kriterierne for tilbagekaldelse. Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. kunne anvendes i tilfælde, hvor det er nødvendigt at foretage en omfordeling af tilladelser. Et eksempel på, hvor omfordeling kan blive aktuel, er i forbindelse med en eventuel replanlægning af frekvensbånd afsat til radio- eller tv-formål. Tilbagekaldelsen kan ske med et års varsel.
Når der er truffet beslutning om tilbagekaldelse af tilladelser på baggrund af mediepolitiske hensyn, f.eks. som følge af en replanlægning af frekvensbånd afsat til radio- eller tv-formål, foretager IT- og Telestyrelsen en tilbagekaldelse af tilladelserne. IT- og Telestyrelsen kan herefter udstede nye tilladelser på radio- eller tv-området i henhold til de foreslåede § 35 og § 36. Udstedelse af tilladelser efter tilbagekaldelse kan ske til de på tilbagekaldelsestidspunktet eksisterende tilladelsesindehavere, men udstedelse af tilladelser kan også ske til andre, der ønsker at anvende de samme radiofrekvenser. En tilladelsesindehaver, hvis tilladelse bliver tilbagekaldt, vil derfor ikke nødvendigvis få udstedt en ny tilladelse efterfølgende. Ligeledes kan den anvendte radiofrekvens eller andre vilkår for tilladelsen være forskellige i forhold til en eventuel tidligere tilladelse.
Til stk. 2
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at tilladelser udstedt til et andet formål end radio eller tv, kan tilbagekaldes med et varsel på seks måneder. Tilbagekaldelsen sker på baggrund af mediepolitiske hensyn efter forhandling herom mellem kulturministeren og videnskabsministeren. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til det foreslåede stk. 1.
Indehavere af tilladelser til at anvende radiofrekvenser, som er nævnt i den foreslåede § 34, til andre formål end radio eller tv, må således tåle, at deres tilladelser tilbagekaldes med et kortere varsel, end hvad der gør sig gældende for tilladelser udstedt til radio- eller tv-formål eller for øvrige tilladelser til at anvende radiofrekvenser, som ikke er nævnt i den foreslåede § 34. Begrundelsen for det korte varsel er, at der i frekvensplanen af mediepolitiske hensyn afsættes nogle radiofrekvenser, hvor anvendelsen til radio- eller tv-formål vægtes tungest. Det vil på den baggrund være nødvendigt at kunne tilbagekalde tilladelser til andre formål end radio eller tv med et kortere varsel for bedst muligt at kunne varetage disse mediepolitiske hensyn uden større forsinkelser.
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 20, idet der er foretaget sproglige ændringer i bestemmelsen.
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 36, idet det i det foreslåede stk. 2 præciseres, at IT- og Telestyrelsen skal oplyse om formålet med at anmode om oplysningerne eller materialet.
IT- og Telestyrelsens anmodninger om oplysninger og materiale efter den foreslåede bestemmelse skal være objektive, gennemsigtige, ikke-diskriminerende og forholdsmæssigt afpassede.
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 37, idet det i det foreslåede stk. 3 præciseres, at IT- og Telestyrelsen skal oplyse om formålet med at anmode om oplysningerne eller materialet.
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs §§ 38 og 41, idet IT- og Telestyrelsens praksis og prioritering i tilsynssager er præciseret.
Til stk. 1
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 38.
Til stk. 2
IT- og Telestyrelsens tilsynsvirksomhed er tilrettelagt således, at den primært finder sted på baggrund af klager til IT- og Telestyrelsen over uacceptable forstyrrelser. Dette gælder dog ikke i forbindelse med tilsynet med overholdelse af vilkår fastsat efter afholdelse af auktion eller gennemførelse af offentligt udbud. Tilsyn med overholdelse af sådanne vilkår sker primært som et eget drift-tilsyn.
Den foreslåede bestemmelse angiver den prioritering efter væsentlighed, som IT- og Telestyrelsen skal anvende ved udførelsen af tilsynet i forstyrrelsessager og sager om overtrædelse af loven og af regler og vilkår, der er fastsat i medfør af loven.
Til stk. 2, nr. 1
Højeste prioritet i IT- og Telestyrelsens tilsyn har det at bringe forstyrrelser til ophør, hvor der kan være fare for menneskers liv eller helbred, hvilket ofte vil være tilfældet i forbindelse med forstyrrelser af nød- og sikkerhedstjenester, af brand- og redningsvæsen, af samfundsmæssig forsyningsvirksomhed samt af politiets kommunikation.
Til stk. 2, nr. 2
Efter denne bestemmelse omfatter IT- og Telestyrelsens tilsyn med lavere prioritet alle andre forstyrrelser og overtrædelser af loven og af regler og vilkår, der er fastsat i medfør af loven, end de i det foreslåede stk. 2, nr. 1, nævnte.
De forstyrrelser og andre overtrædelser, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse, er for det første uacceptable forstyrrelser af tovejs radiokommunikation, af radiosendere eller af elektriske og elektroniske apparater. Det er en betingelse, at forstyrrelsen ikke skyldes, at der er fejl i den pågældende brugers udstyr, og at forstyrrelsen dermed er forårsaget af en anden brugers anvendelse af radioudstyr, teleterminaludstyr eller elektriske og elektroniske apparater. Konstaterede forstyrrelser vil normalt, når der ikke er tale om fejl i den pågældende brugers udstyr, indebære, at der foreligger en overtrædelse af lovgivningen fra den forstyrrendes side.
Der er imidlertid tilfælde, hvor der ikke foreligger en overtrædelse af lovgivningen, selvom der er konstateret en forstyrrelse. Det er de tilfælde, hvor to frekvensbrugeres frekvensanvendelse forstyrrer hinanden, selvom begge brugere overholder vilkårene for deres frekvensanvendelse. Disse tilfælde er ikke omfattet af IT- og Telestyrelsens tilsyn, der, jf. den foreslåede § 41, stk. 1, er et tilsyn med overholdelse af loven og af regler og vilkår, der er fastsat i medfør af loven. Forstyrrelser mellem to lovlige frekvensanvendelser behandles efter reglerne om IT- og Telestyrelsens mulighed for at ændre vilkårene i de pågældende tilladelser, jf. den foreslåede § 23.
At en forstyrrelse er uacceptabel betyder bl.a., at forstyrrelsen skal være væsentlig og af en vis varighed eller tilbagevendende. Den skal samtidig forringe funktionaliteten af radiokommunikationen, radiosenderen eller de elektriske og elektroniske apparater for brugeren heraf. Det vil bero på en samlet vurdering af omstændighederne, om en konkret forstyrrelse i det enkelte tilfælde er acceptabel eller uacceptabel. Således vil der blive lagt vægt på, hvordan forstyrrelsen kommer til udtryk, om der er tale om en livsvigtig frekvensanvendelse, f.eks. forstyrrelse af apparater til beskyttelse af liv eller helbred, eller en mindre vigtig frekvensanvendelse, f.eks. en hobbybruger, hvis frekvensanvendelse bliver forstyrret, hvorledes forstyrrelsen opfattes af den pågældende bruger, og hvor omfattende de foranstaltninger, som vil være nødvendige til afhjælpningen af forstyrrelsen, er.
Herudover vil det være overtrædelser og forstyrrelser af mindre væsentlig karakter, der f.eks. rammer apparater udelukkende beregnet til modtagelse, trådløst computertilbehør, udstyr med kort rækkevidde, der benytter tilladelsesfri frekvensbånd, samt teleterminaludstyr eller elektriske og elektroniske apparater, der ikke indgår i systemer beregnet på at beskytte liv eller helbred. Forstyrrelser af mindre væsentlig karakter anses ikke for at være uacceptable.
I vurderingen af, om en forstyrrelse er uacceptabel, lægges der ikke vægt på, om frekvensanvendelsen sker med udgangspunkt i en tilladelse, om forstyrrelsen er opstået som følge af tilladelselsesfri frekvensanvendelse, eller om forstyrrelsen stammer fra en primær eller en sekundær frekvensanvendelse.
Forstyrrelser af radio- eller tv-modtagere vil normalt kun blive omfattet af IT- og Telestyrelsens tilsynsindsats, hvis forstyrrelsen ikke skyldes fejl i det forstyrrede apparat eller egne forhold og installationer hos den bruger, hvis frekvensanvendelse forstyrres. Fejl i brugerens udstyr kan f.eks. være forkert brug af det forstyrrede udstyr, brug af udstyr, der ikke er tilstrækkeligt immuniseret, eller brug af udstyr, der ved slid og dårlig vedligeholdelse har ændret teknisk karakter. Der kan også være tale om anvendelse af en for dårlig, uhensigtsmæssigt anbragt eller fejlanbragt antenne. IT- og Telestyrelsens behandling af forstyrrelsessager af denne type forudsætter normalt, at den pågældende bruger, hvis frekvensanvendelse forstyrres, forinden, f.eks. gennem bistand fra en radio- eller tv-fagmand, har sikret sig, at der ikke er tale om fejl i brugerens udstyr, fejlagtig indstilling af udstyret eller uhensigtsmæssigt anbragt eller fejlanbragt antenne.
Til stk. 3
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 41.
Den foreslåede bestemmelse er en præcisering af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 39, idet bestemmelsen foreslås ændret således, at påbud kun kan udstedes til den ejer eller bruger, der har forårsaget overtrædelsen, og som i kraft af det udstedte påbud også er den, som må afholde omkostningerne ved dets efterkommelse.
Hvis det er konstateret, at en tilladelsesindehaver har handlet i strid med den foreslåede § 22, kan IT- og Telestyrelsen udstede et påbud om, at overtrædelsen skal bringes til ophør.
IT- og Telestyrelsens påbud vil eventuelt kunne blive ledsaget af oplysninger om, hvilke tiltag tilladelsesindehaveren vil kunne foretage for at bringe overtrædelsen af den foreslåede § 22 til ophør. Det vil dog være op til tilladelsesindehaveren at beslutte, hvordan påbuddet efterkommes.
IT- og Telestyrelsens påbud skal være afpasset den konkrete situation og ikke gå videre end, hvad der er rimeligt og nødvendigt for at opfylde det tilsigtede mål, som er at sikre overholdelsen af kravet om ikke at hindre en effektiv frekvensudnyttelse til skade for konkurrencen. Således skal påbuddet være klart, objektivt, gennemsigtigt, proportionalt og ikke-diskriminerende. Påbuddet om at bringe overtrædelsen af den foreslåede § 22 til ophør vil indeholde en frist for efterkommelse.
Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 40. Bestemmelsen regulerer IT- og Telestyrelsens adgang til offentlige og private ejendomme uden forudgående retskendelse.
Den foreslåede bestemmelse er i forhold til bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 40 begrænset til kun at omfatte forstyrrelser af nød- og sikkerhedstjenester samt elektriske og elektroniske apparater, hvor forstyrrelsen kan medføre fare for menneskers liv eller helbred.
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 42, idet der dog er foretaget redaktionelle ændringer og sproglige præciseringer.
De foreslåede stk. 1 og 2 er en indholdsmæssig videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 43, idet der udelukkende er foretaget sproglige ændringer.
Til stk. 3
Det foreslås præciseret, at i de tilfælde, hvor opgaver, jf. den foreslåede § 45, stk. 1, er delegeret til andre offentlige myndigheder eller private, vil videnskabsministeren ikke kunne give de pågældende offentlige myndigheder eller private tjenestebefalinger om konkrete sager eller opgaver. Den foreslåede bestemmelse sikrer dermed de pågældende offentlige myndigheder og private samme uafhængighed, som IT- og Telestyrelsen har efter det foreslåede stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 44, idet klageadgangen i alle tilfælde vil være til Teleklagenævnet, da Telebrugernævnet blev nedlagt ved bekendtgørelse nr. 568 af 18. juni 2004 om Teleklagenævnets virksomhed.
Den gældende frekvenslovs § 44, stk. 4, om Teleklagenævnets mulighed for at meddele påbud, når nævnet træffer afgørelse, foreslås ikke videreført. Det skyldes, at IT- og Telestyrelsen har mulighed for at meddele påbud. Teleklagenævnet har som rekursmyndighed samme mulighed, og der er derfor ikke behov for særskilt hjemmel til Teleklagenævnet. Der tilsigtes ikke hermed en ændring i forhold til de gældende regler.
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 45, idet den foreslåede bestemmelse omfatter auktioner afholdt efter den foreslåede § 12, som ikke tidligere fandtes.
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 48, idet det præciseres, at bekendtgørelse ikke sker i form af udstedelse af en bekendtgørelse, men ved IT- og Telestyrelsens offentliggørelse. Denne offentliggørelse vil i praksis ske på IT- og Telestyrelsens hjemmeside.
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 49, idet hjemlen til at fastsætte gebyrer dog foreslås overført fra videnskabsministeren til IT- og Telestyrelsen. Bemyndigelsen foreslås overført, således at fastsættelse af gebyrer forestås af samme myndighed, som til daglig administrerer disse gebyrer, og som dermed har indgående kendskab til de omkostninger, som gebyrerne skal dække.
Ud over de gebyrer, som kan fastsættes i medfør af den gældende bestemmelse, foreslås det, at IT- og Telestyrelsen også skal kunne fastsætte regler om opkrævning af et gebyr ved opdelingen af betaling af frekvensafgifter i kvartalsbetalinger i stedet for den almindelige årlige betaling.
Den foreslåede bestemmelses stk. 1 og 2 er en indholdsmæssig videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 50, idet der udelukkende er foretaget redaktionelle ændringer.
På baggrund af den foreslåede § 22 foreslås det, at tvangsbøder også kan anvendes ved manglende efterkommelse af et påbud, som IT- og Telestyrelsen har udstedt i medfør af den foreslåede § 43.
Generelt skal tvangsbødernes størrelse fastsættes således, at bødestørrelsen fjerner et økonomisk incitament til ikke at overholde vilkår, afgive oplysninger, som IT- og Telestyrelsen kræver, eller efterkomme påbud udstedt af IT- og Telestyrelsen. Ved fastsættelsen af tvangsbødernes størrelse skal det derfor sikres, at beløbet er af en sådan størrelse, at det virker adfærdsregulerende.
IT- og Telestyrelsen kan løbende justere tvangsbødernes størrelse med henblik på at sikre overholdelse af vilkår, afgivelse af oplysninger, som IT- og Telestyrelsen kræver, eller efterkommelse af påbud udstedt af IT- og Telestyrelsen.
Det bemærkes, at den gældende frekvenslovs § 50, stk. 3, om udpantningsret for tvangsbøder ikke er videreført, idet inddrivelse af tvangsbøder er omfattet af de generelle regler for staten i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Der tilsigtes ikke hermed en ændring i forhold til de gældende regler.
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 51, idet der udelukkende er foretaget redaktionelle ændringer.
For så vidt angår udpantningsret for tvangsbøder henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 52.
De foreslåede stk. 1-3 er en indholdsmæssig videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 53, idet der udelukkende er foretaget redaktionelle ændringer.
Det findes imidlertid hensigtsmæssigt, at der til muligheden for udstedelse af påbud i forbindelse med overtrædelse af den foreslåede § 22, jf. den foreslåede § 43, knyttes en sanktionsbestemmelse i form af en bødebestemmelse, der har et præventivt sigte. Det findes således hensigtsmæssigt at strafsanktionere manglende efterkommelse af påbud udstedt i medfør af den foreslåede § 43.
Til stk. 4
Der foreslås indført et forhøjet bødeniveau for manglende efterkommelse af påbud udsted i medfør af den foreslåede § 43 om, at overtrædelser af den foreslåede § 22 skal bringes til ophør. Et forhøjet bødeniveau skal virke præventivt og sikre, at sanktionerne står bedre mål med den mulige fortjeneste ved ikke at efterkomme påbud udstedt i medfør af den foreslåede § 43. Formålet med den foreslåede bestemmelse er endvidere at sikre, at bøder, der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) for overtrædelser af de omhandlede påbud, har et tilstrækkeligt højt niveau til at virke afskrækkende.
Ved udmåling af en bøde efter det foreslåede stk. 4 skal der tages særligt hensyn til den økonomiske fordel, den pågældende part har opnået eller har tilsigtet at opnå. Det er imidlertid ikke i alle tilfælde muligt tilstrækkeligt præcist at opgøre den opnåede eller tilsigtede økonomiske gevinst. Derfor foreslås det, at der ved bødeudmålingen skal tages hensyn til straffelovens almindelige regler og den juridiske persons omsætning, jf. i øvrigt konkurrencelovens bestemmelser.
Ud over i straffelovens almindelige regler skal der således tages udgangspunkt i de principper, som blev indført ved ændring af konkurrenceloven, jf. lov nr. 426 af 6. juni 2002 og bemærkningerne til L 171 af 20. marts 2002, og som også er lagt til grund i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet. Det betyder, at der skal lægges vægt på følgende faktorer: 1) overtrædelsens grovhed, 2) overtrædelsens varighed og 3) virksomhedens omsætning. Det fremgår tillige, at overtrædelsens grovhed kan opdeles i: a) mindre alvorlig, b) alvorlig og c) meget alvorlig. For hver kategori er der fastsat et grundbeløb på 10.000-400.000 kroner for a), på 400.000-15 mio. kroner for b) og på minimum 15 mio. kroner for c). Herefter skal der ses på overtrædelsens varighed, der kan opdeles i: a) kortere varighed, b) mellemlang varighed og c) lang varighed. Spørgsmålet om varighed må formodes at få beskeden effekt, da der i disse tilfælde vil være tale om objektivt konstaterbare forhold i form af manglende efterkommelse af et påbud. De fleste overtrædelser forventes derfor at være af kortere varighed.
Med forslaget vil der ved fastsættelse af bødestørrelsen efter den foreslåede bestemmelse i nærværende lovforslag skulle lægges vægt på de samme kriterier som efter konkurrenceloven, herunder at der tages udgangspunkt i virksomhedens omsætning. Virksomhedens omsætning kan medføre, at den bødestørrelse, som man er nået frem til ved at undersøge overtrædelsens grovhed og varighed, kan reguleres i opad- eller nedadgående retning. I lighed med hvad der gælder efter konkurrenceloven, vil bødestørrelserne efter forslaget kunne reguleres i op- eller nedadgående retning som følge af: Skærpende omstændigheder (f.eks. gentagne overtrædelser), formildende omstændigheder (f.eks. har virksomheden kun spillet en passiv rolle), virksomhedens betalingsevne og virksomhedens samarbejde om opklaringen af en overtrædelse.
Det følger af straffeloven, at hvis det er muligt at opgøre den gevinst, som en virksomhed har haft ved en overtrædelse, kan denne gevinst enten konfiskeres eller indgå ved fastsættelsen af bødens størrelse.
Samtidig med lovens ikrafttræden ophæves den gældende frekvenslov.
TDC A/S’ koncession, som i dag er tømt for indhold, blev opsagt pr. 1. marts 2006 til udløb 1. marts 2007. Opsigelse af koncessionen betyder, at eksisterende lovgivning om koncessionen kan ophæves. Ophævelsen af reglerne sker udelukkende med henblik på regelforenkling og har ikke nogen konsekvenser i øvrigt.
Ophævelsen af en række regler om pension til statstjenestemænd, der er overført eller udlånt til TDC A/S, sker ligeledes med henblik på regelforenkling. Ophævelsen af disse regler har ikke nogen konsekvenser i øvrigt, da de forudsætninger om pensionsoptjening m.v., som er reguleret i de nævnte love, fortsat vil være gældende og sikret via anden hjemmel, jf. nedenfor.
For så vidt angår §§ 11 og 11a i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, lov om visse personalemæssige forhold i forbindelse med overførsel af opgaver fra Telestyrelsen, Tele Sønderjylland A/S og Telecom A/S til Tele Danmark Mobil A/S samt lov om visse personalemæssige forhold i forbindelse med oprettelsen af Tele Sønderjylland A/S vil disse kunne ophæves, da der i tekstanmærkning nr. 105 til finanslovens § 36 findes anden hjemmel til afholdelse af tjenestemandspension, ligesom Finansministeriet ved Personalestyrelsen med hjemmel i tekstanmærkning nr. 100 til finanslovens § 36 har godkendt den fortsatte pensionsoptjening uden for staten for de to statstjenestemænd, som IT- og Telestyrelsen har udlånt til TDC A/S.
For så vidt angår bestemmelsen i § 3 i lov om udfærdigelse af koncessioner på anlæg og drift vedrørende visse telekommunikationstjenester, vil der blive etableret en hjemmel på tekstanmærkning nr. 106 til finanslovens § 36, der kan træde i stedet for § 3 i lov om udfærdigelse af koncessioner på anlæg og drift vedrørende visse telekommunikationstjenester.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at bekendtgørelser, der var i kraft på lovens ikrafttrædelsestidspunkt, forbliver i kraft, indtil nye bekendtgørelser udstedes med hjemmel i den her foreslåede lov. Dog ophæves en række bekendtgørelser udstedt i forbindelse med afholdelse af auktion eller gennemførelse af offentligt udbud. Disse auktioner eller offentlige udbud er gennemført, og der er derfor ikke længere behov for bekendtgørelserne.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at tilladelser, der var i kraft på lovens ikrafttrædelsestidspunkt, og som er udstedt i medfør af de i den foreslåede § 57, stk. 1, nævnte love eller lov nr. 468 af 12. juni 1996 om offentlig mobilkommunikation forbliver i kraft.
Til stk. 2-3
De foreslåede bestemmelser er indholdsmæssige videreførelser af bestemmelserne i den gældende frekvenslovs § 57, stk. 3-4, idet der udelukkende er foretaget redaktionelle ændringer.
Til stk. 4
Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 57, stk. 5, idet det dog præciseres, at den foreslåede bestemmelse gælder både for auktion og offentligt udbud, samt at vilkår for fornyelse af tilladelser udstedt efter auktion eller offentligt udbud er fastsat i forbindelse med den enkelte tilladelsesudstedelse.
Til stk. 5
Der gives med den foreslåede bestemmelse videnskabsministeren hjemmel til at fastsætte regler om, at overdragelse eller tilbagelevering af dele af tilladelser udstedt efter auktion eller offentligt udbud afholdt i medfør af de i det foreslåede stk. 1 nævnte love eller lov nr. 1266 af 20. december 2000 om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet kun kan ske efter IT- og Telestyrelsens forudgående godkendelse.
Det er ikke hensigten, at der med den foreslåede bestemmelse indføres væsentlige begrænsninger i hovedreglen om adgang til overdragelse, jf. den foreslåede § 21, stk. 1. Således ønskes der med den foreslåede bestemmelse givet mulighed for, at der kan ske en opdeling af tilladelser, der indeholder minimumskrav, f.eks. krav til geografisk eller befolkningsmæssig dækning eller udbud af tjenester, eller andre vilkår fastsat på baggrund af tilladelsesindehaverens bud, der måtte være fastsat i tilladelser udstedt efter auktion eller offentligt udbud, således at sådanne tilladelser kan overdrages eller tilbageleveres delvist. En sådan delvis tilbagelevering er ikke mulig under den gældende frekvenslov.
Delvis overdragelse eller tilbagelevering vil imidlertid kræve, at det sikres, at minimumskrav eller andre vilkår fastsat på baggrund af tilladelsesindehaverens bud omfattet af de nævnte tilladelser fortsat kan opfyldes efter opdelingen. Det vil derfor være hensigten med den foreslåede bestemmelse, at der kan fastsættes regler, hvorefter tilladelser, der indeholder de nævnte typer af krav eller vilkår, kan overdrages eller tilbageleveres delvist, hvis den overdragende tilladelsesindehaver kan dokumentere, at denne fortsat vil kunne opfylde de nævnte typer af krav eller vilkår efter en sådan delvis overdragelse eller tilbagelevering, og hvis der ikke udestår betaling for den udstedte tilladelse.
Til stk. 6
Tilladelser udstedt før 1. juli 1997 er udstedt uden begrænsninger i varigheden. Dette blev dog ændret ved ikrafttrædelsen af lov nr. 394 af 10. juni 1997 om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser. Ved lovens ikrafttræden blev det muligt at ændre vilkår om tilladelsernes varighed. Der blev dog ikke fastsat vilkår om tilladelsernes varighed.
Den foreslåede bestemmelse giver IT- og Telestyrelsen hjemmel til at fastsætte varigheden for disse tilladelser, således at alle udstedte tilladelser fremover vil have en varighed.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at hvis videnskabsministeren har truffet beslutning om at afholde auktion over tilladelser eller gennemføre offentligt udbud af tilladelser i medfør af lov nr. 421 af 6. juni 2002 om radiofrekvenser inden nærværende lovforslags ikrafttræden, skal den pågældende auktion eller det pågældende udbud afholdes på grundlag af reglerne i lov nr. 421 af 6. juni 2002 om radiofrekvenser.
Dermed vil bl.a. reglerne for auktionen eller det offentlige udbud blive fastsat på baggrund af reglerne i lov nr. 421 af 6. juni 2002 om radiofrekvenser. Dette lovforslags bestemmelser om afholdelse af auktion eller gennemførelse af udbud finder således ikke anvendelse i de tilfælde, hvor videnskabsministeren inden nærværende lovforslags ikrafttræden har besluttet, at der skal afholdes auktion over tilladelser eller gennemføres offentligt udbud af tilladelser.
Tilsvarende gør sig gældende for så vidt angår beslutninger om at afholde auktion over tilladelser truffet i medfør af lov nr. 1266 af 20. december 2000 om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet inden nærværende lovforslags ikrafttræden. Reglerne for en sådan auktion fastsættes på baggrund af reglerne i lov nr. 1266 af 20. december 2000 om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet.
Lov nr. 1266 af 20. december 2000 om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet (herefter 3G-loven) omfatter frekvensbåndet 2020-2025 MHz, som ikke er anvendt i de eksisterende 3G-tilladelser og dermed er ledigt. Det fremgik af Informationsmemorandum til ”Auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet” (juni 2001), at frekvensbåndet 2020-2025 MHz ikke blev udbudt ved auktionen. Det fremgik endvidere, at ”Telestyrelsen vil reservere det resterende frekvensbånd 2020-2025 MHz til fremtidig brug”. Det er derfor valgt ved nærværende lovforslag at tage frekvensbåndet 2020-2025 MHz ud af 3G-loven.
Herudover er der tale om konsekvensrettelser som følge af, at den gældende frekvenslov foreslås ophævet, hvorfor henvisninger i 3G-loven til denne lov erstattes af henvisning til nærværende lovforslags tilsvarende bestemmelser.
Med ovennævnte ændringer er der tiltænkt en videreførelse af retstillingen for indehavere af 3G-tilladelser samtidig med, at der gives 3G-tilladelsesindehavere nye muligheder i form af overdragelse af 3G-tilladelser efter nærværende lovforslags udvidede adgang til overdragelse, jf. den foreslåede § 21, stk. 1-3. Det indebærer, at 3G-tilladelserne som udgangspunkt vil kunne overdrages uden forudgående godkendelse.
Videnskabsministeren vil kunne fastsatte regler om, at overdragelse eller tilbagelevering af dele af 3G-tilladelser kun kan ske efter IT- og Telestyrelsens forudgående godkendelse, jf. den foreslåede § 58, stk. 5. Overdragelse af en tilladelse kan ske i form af en fuldstændig overdragelse eller overdragelse af dele af frekvensbånd omfattet af tilladelsen eller dele af tilladelsens geografiske anvendelsesområde. Det bemærkes, at idet det foreslås, at de foreslåede bestemmelser i § 21, stk. 1-3, skal finde anvendelse i forhold til 3G-tilladelserne, finder de foreslåede §§ 22 og 43 tilsvarende anvendelse. Disse bestemmelser skal sikre, at en tilladelsesindehaver ikke etablerer en så betydende markedsposition, at tilladelsesindehaveren til skade for konkurrencen vil kunne hindre en effektiv udnyttelse af frekvensressourcer.
Herudover foreslås det, at bestemmelsen om liberalisering af frekvensanvendelsen, jf. den foreslåede § 5, også vil kunne finde anvendelse i forhold til 3G-tilladelserne. I praksis indebærer det en lempelse i forhold til de nuværende 3G-tilladelser, idet der vil kunne ske en anvendelsesliberalisering af frekvensbåndene, således at frekvensbåndene bliver teknologineutrale. Ved anvendelsesliberalisering af 3G-tilladelserne vil der ikke længere være et krav i forhold til at anvende en bestemt teknologi, som det eksempelvis er tilfældet i dag, hvor 3G-tilladelserne skal udnyttes i overensstemmelse med de til enhver tid gældende standarder og specifikationer for IMT-2000.
Det fremgår af bemærkningerne til 3G-loven under afsnittet ”Regler og vilkår for tilladelserne”: ”Det er i lovforslagets § 3 fastlagt, i hvilket omfang frekvensloven og mobilloven skal finde tilsvarende anvendelse i forbindelse med fastlæggelse af tilladelsernes vilkår. Når tilladelserne er tildelt, vil de være omfattet af den til enhver tid gældende telelovgivning”. Forslaget til ændring af 3G-loven skal ses i lyset af den politiske tillægsaftale af 20. juni 2007. De nye principper for frekvensadministrationen vil efter lovforslaget også finde anvendelse på 3G-tilladelserne, således at indehavere af 3G-tilladelser, som andre indehavere af tilladelser, vil få adgang til at overdrage dele af tilladelser og flere muligheder for at udnytte radiofrekvenserne, som følger af en liberalisering af frekvensanvendelsen.
Ifølge den foreslåede bestemmelse gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Det færøske landsstyre har den 1. januar 2002 overtaget lovgivnings- og myndighedskompetencen på radiokommunikationsområdet som færøsk særanliggende, hvilket følger af aftale mellem den danske regering og det færøske landsstyre om overdragelse af lovgivnings- og myndighedskompetencen på radiokommunikationsområdet gældende fra 1. januar 2002.
Hvis der fra det grønlandske hjemmestyre udtrykkes ønske om ny lovgivning om radiofrekvenser for Grønland, udarbejder Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og IT- og Telestyrelsen i samarbejde med det grønlandske hjemmestyre et udkast hertil.
Frekvensloven
Gældende
LBK nr 151 af 27/01/2021
Digitaliseringsministeriet
Ændringer:
0
Frekvensloven
Herved bekendtgøres lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 10. august 2016, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 1833 af 8. december 2020.
Denne lov gælder for anvendelse af radiofrekvenser.
Stk. 2. Loven gælder endvidere for tilsyn med forstyrrelser af radioudstyr og apparater forårsaget af
anvendelse af radiofrekvenser og
elektromagnetiske fænomener.
Stk. 3. I denne lov forstås ved:
Delt anvendelse af radiofrekvenser: To eller flere brugeres adgang til at anvende samme frekvensbånd i henhold til en fastlagt deleordning på grundlag af anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse eller tilladelser til at anvende radiofrekvenser eller en kombination heraf, herunder tilladelsesbetinget delt adgang for at fremme delt anvendelse af et frekvensbånd, hvis der indgås en bindende aftale mellem alle involverede parter i overensstemmelse med de bestemmelser om deling, der indgår i deres tilladelser til at anvende radiofrekvenser, for at sikre alle brugere en forudsigelig og pålidelig deleordning.
Harmoniserede radiofrekvenser: Radiofrekvenser, for hvilke harmoniserede betingelser vedrørende adgang og effektiv udnyttelse er blevet fastsat ved tekniske gennemførelsesforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 676/2002/EF af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen).
Radiofrekvenser: Elektromagnetiske bølger i frekvensområdet op til 3.000 GHz, der udbredes uden kunstig afskærmning.
Uacceptable forstyrrelser: Forstyrrelser, der udgør en fare for radionavigationstjenesters eller andre sikkerhedstjenesters funktion, eller som på anden måde i alvorlig grad forringer, hindrer eller gentagne gange afbryder radiokommunikationstjenester, der fungerer i overensstemmelse med regler fastsat på baggrund af det internationale frekvenssamarbejde eller samarbejdet i EU eller i dansk lovgivning i øvrigt.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Energistyrelsen og til og fra Teleklagenævnet om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at Energistyrelsen og Teleklagenævnet kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af den pågældende myndighed som afsender.
Hvor det efter denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end Energistyrelsen eller Teleklagenævnet, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2. Energistyrelsen kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.
Lovens formål er at fremme konkurrence og effektiv frekvensudnyttelse samt sikre varetagelse af væsentlige samfundsmæssige hensyn.
Stk. 2. Ved væsentlige samfundsmæssige hensyn forstås i denne lov hensyn, som er af væsentlig betydning for samfundet som helhed, herunder for udbredelse af samfundsmæssigt vigtige tjenester, eller væsentlige samfundsmæssige hensyn, som ikke kan forventes varetaget af markedet i tilstrækkeligt omfang. Væsentlige samfundsmæssige hensyn kan bl.a. være mediepolitiske hensyn, herunder hensyn til public service-virksomhed, hensyn til forskning og hensyn til forsvaret og nød- og beredskabstjenesters anvendelse af radiofrekvenser. Der kan ligeledes være tale om hensyn til elektroniske kommunikationstjenester, hvis udbredelse kan have stor samfundsøkonomisk betydning.
Stk. 3. Hvor det er nødvendigt at prioritere mellem formålene i stk. 1, vægtes disse i følgende rækkefølge:
Varetagelse af væsentlige samfundsmæssige hensyn.
Fremme af konkurrence.
Effektiv frekvensudnyttelse.
Stk. 4. Hvor frekvensressourcerne er så begrænsede, at udstedelse af tilladelser til flere forskellige ansøgere vil gøre det umuligt at sikre alle brugere adgang til de pågældende tjenester, skal effektiv frekvensudnyttelse dog prioriteres højere end fremme af konkurrence.
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan beslutte at afsætte radiofrekvenser til statens eget brug af hensyn til beskyttelsen af den offentlige orden og den offentlige sikkerhed og til forsvaret. Energistyrelsen indarbejder ministerens beslutning i en frekvensplan som nævnt i § 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter et frekvenspolitisk rammemandat. Det frekvenspolitiske rammemandat indeholder bindende retningslinjer for Energistyrelsens overordnede prioritering af den danske frekvensanvendelse og Energistyrelsens administration af denne lov.
Stk. 2. I forbindelse med fastsættelse af det frekvenspolitiske rammemandat efter stk. 1 fastsætter klima-, energi- og forsyningsministeren regler om, hvilke væsentlige samfundsmæssige hensyn, jf. § 2, stk. 2, der i tilfælde af frekvensknaphed, jf. § 7, stk. 6, kan indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal træffe beslutning om valg af tildelingsmetode, jf. § 9.
Energistyrelsen fastsætter en frekvensplan, som indeholder en samlet oversigt over rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvenser.
Beslutning om liberalisering af frekvensanvendelsen
Klima-, energi- og forsyningsministeren beslutter, om frekvensanvendelsen skal liberaliseres.
Stk. 2. Ved liberalisering af frekvensanvendelsen forstås, at frekvensanvendelsen i et givent frekvensbånd gøres tjeneste- og teknologineutral, så der ikke stilles krav om at udbyde en bestemt tjeneste eller anvende en bestemt teknologi i det pågældende frekvensbånd.
Stk. 3. I grundlaget for beslutninger, der træffes efter stk. 1, kan bl.a. indgå følgende hensyn:
Fleksibel anvendelse anbefales eller er besluttet på internationalt eller europæisk niveau.
Fleksibel anvendelse efterspørges af markedet.
Fleksibel anvendelse forventes at kunne fremme innovation vedrørende udstyr, teknologi eller tjenester.
Fleksibel anvendelse forventes ikke at ville medføre en øget mængde uacceptable forstyrrelser af frekvensanvendelse.
Varetagelse af væsentlige samfundsmæssige hensyn, jf. § 2, stk. 2, taler ikke imod liberalisering.
Stk. 4. En beslutning om liberalisering truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren efter stk. 1 skal af Energistyrelsen indarbejdes i en frekvensplan som nævnt i § 4.
Stk. 5. I forbindelse med at klima-, energi- og forsyningsministeren træffer beslutning efter stk. 1, kan Energistyrelsen beslutte at lempe vilkår for frekvensanvendelsen i tilladelser til at anvende radiofrekvenser i det eller de frekvensbånd, som beslutningen vedrører.
Anvendelse af radiofrekvenser kan alene ske på grundlag af tilladelse udstedt af Energistyrelsen, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. Energistyrelsen fastsætter regler om, at visse radiofrekvenser kan anvendes uden tilladelse, og fastsætter regler for denne anvendelse.
Stk. 3. Anvendelse af radiofrekvenser i radioanlæg, der alene er indrettet til modtagelse af radiofrekvenser, kan ske uden tilladelse.
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren fastsætte regler om forsvarets anvendelse af radiofrekvenser, herunder at forsvarets anvendelse af radiofrekvenser kan ske uden tilladelse.
Stk. 5. Politiet kan anvende radiofrekvenser uden tilladelse med henblik på at forstyrre eller afbryde radio- og telekommunikation m.v. som led i indgreb foretaget i medfør af § 791 c i lov om rettens pleje.
Udstedelse af tilladelser, efterhånden som ansøgninger herom modtages
Energistyrelsen udsteder tilladelser til at anvende radiofrekvenser, efterhånden som ansøgninger herom modtages.
Stk. 2. I tilfælde af modtagelse af flere ansøgninger til samme radiofrekvenser på samme dag, og hvor der i øvrigt ikke foreligger frekvensknaphed efter stk. 6, udstedes tilladelse efter lodtrækning. Hvis en af disse ansøgninger til samme radiofrekvenser indgives af en eksisterende indehaver af tilladelse til at anvende de ansøgte radiofrekvenser, vil denne ansøgning blive betragtet som modtaget først efter stk. 1.
Stk. 3. Hvis Energistyrelsen modtager en eller flere ansøgninger om tilladelse til at anvende radiofrekvenser, der på ansøgningstidspunktet er omfattet af en allerede udstedt tilladelse, men hvor der i øvrigt ikke foreligger frekvensknaphed efter stk. 6, giver Energistyrelsen den eksisterende tilladelsesindehaver meddelelse om modtagelsen. Den eksisterende tilladelsesindehaver vil herefter inden for en frist fastsat af Energistyrelsen kunne ansøge om en fornyelse af den eksisterende tilladelse. Den eksisterende tilladelsesindehavers ansøgning indgivet inden for den fastsatte frist vil blive betragtet som modtaget først efter stk. 1.
Stk. 4. Energistyrelsen afviser en ansøgning om tilladelse til at anvende radiofrekvenser, der på ansøgningstidspunktet er omfattet af en allerede udstedt tilladelse, hvis Energistyrelsen modtager ansøgningen tidligere end 2 år før udløbet af tilladelsen til at anvende de pågældende radiofrekvenser. Energistyrelsen afviser endvidere en ansøgning om tilladelse til at anvende radiofrekvenser, der ikke anvendes på ansøgningstidspunktet, hvis Energistyrelsen modtager ansøgningen, tidligere end 3 måneder før den pågældende tilladelse ønskes udstedt.
Stk. 5. Energistyrelsen kan udsætte udstedelse af tilladelser efter stk. 1 med henblik på at undersøge, om der foreligger frekvensknaphed efter stk. 6.
Stk. 6. Frekvensknaphed foreligger, når Energistyrelsen konstaterer, at der er mere end én ansøger til den eller de samme radiofrekvenser i et givent geografisk område, og hvor Energistyrelsen derfor ikke vil kunne imødekomme alle modtagne ansøgninger, herunder ved at angive muligheder for at anvende radiofrekvenser, som efter Energistyrelsens vurdering er substituerbare i forhold til de ansøgte radiofrekvenser. Frekvensknaphed foreligger tillige, når Energistyrelsen vurderer, at efterspørgslen efter radiofrekvenser i et givent geografisk område ikke kan forventes at ville kunne imødekommes inden for et kortere tidsrum, herunder ved at angive muligheder for at anvende radiofrekvenser, som efter Energistyrelsens vurdering er substituerbare i forhold til de ansøgte radiofrekvenser.
I tilfælde af manglende efterspørgsel på harmoniserede radiofrekvenser kan Energistyrelsen udstede tilladelse i medfør af § 7, stk. 1, til at anvende radiofrekvenserne på andre tekniske vilkår end de harmoniserede tekniske vilkår, når følgende er opfyldt:
Energistyrelsen har konstateret den manglende efterspørgsel på baggrund af en offentlig høring over interessen for at anvende de pågældende radiofrekvenser på de harmoniserede tekniske vilkår og af en fremadrettet vurdering af efterspørgslen.
Anvendelse af de pågældende radiofrekvenser på andre tekniske vilkår end de harmoniserede tekniske vilkår hindrer ikke tilgængeligheden til eller anvendelsen af de pågældende radiofrekvenser på de harmoniserede tekniske vilkår i andre EU-medlemsstater.
Energistyrelsen tager ved vurderingen hensyn til den langsigtede tilgængelighed til og anvendelse af de pågældende radiofrekvenser og til de stordriftsfordele, som kan følge af anvendelsen af radiofrekvenserne på de harmoniserede tekniske vilkår.
Stk. 2. Energistyrelsen vurderer regelmæssigt på baggrund af stk. 1 eller i øvrigt på baggrund af en ansøgning om tilladelse til at anvende radiofrekvenserne på de harmoniserede tekniske vilkår, om der kan udstedes tilladelser til at anvende radiofrekvenserne til et andet formål end det harmoniserede formål.
Energistyrelsen kan iværksætte en fremlysning af radiofrekvenser til brug for undersøgelsen af, om der foreligger frekvensknaphed efter § 7, stk. 6.
Stk. 2. På baggrund af Energistyrelsens fremlysning af radiofrekvenser efter stk. 1 kan interesserede parter indgive en ansøgning til Energistyrelsen, jf. stk. 3 og 4.
Stk. 3. Ved iværksættelse af fremlysning af radiofrekvenser beslutter Energistyrelsen,
hvilke oplysninger ansøgninger efter stk. 2 skal indeholde, og
ansøgningsfristen.
Stk. 4. Ansøgninger efter stk. 2 skal ledsages af et depositum. Energistyrelsen fastsætter nærmere regler om størrelse af depositum, procedure for indbetaling, herunder dokumentation herfor, og tilbagebetaling og forrentning af indbetalt depositum.
Stk. 5. Ansøgninger om tilladelse til at anvende radiofrekvenser, som modtages, inden fremlysning af de pågældende radiofrekvenser er iværksat, bortfalder, hvis Energistyrelsen efter udsættelse af udstedelse af tilladelser, jf. § 7, stk. 5, iværksætter fremlysning af de pågældende radiofrekvenser. Ved iværksættelse af fremlysningen underretter Energistyrelsen sådanne ansøgere om, at der skal indgives nye ansøgninger efter stk. 2 i forbindelse med fremlysningen.
Stk. 6. Energistyrelsen afviser ansøgninger, som ikke opfylder de krav, som er nævnt i stk. 3 og 4.
Stk. 7. Hvis Energistyrelsen efter afsluttet fremlysning af radiofrekvenser konstaterer, at der ikke foreligger frekvensknaphed, jf. § 7, stk. 6, udsteder Energistyrelsen tilladelse til at anvende de af fremlysningen omfattede radiofrekvenser i henhold til de ansøgninger, som ikke er blevet afvist efter stk. 6.
Udstedelse af tilladelser i tilfælde af frekvensknaphed og med henblik på varetagelse af væsentlige samfundsmæssige hensyn
Klima-, energi- og forsyningsministeren træffer beslutning om tildelingsmetode, når Energistyrelsen har konstateret, at der er frekvensknaphed, jf. § 7, stk. 6, og at udstedelse af tilladelse er omfattet af regler fastsat i medfør af § 3, stk. 2.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren træffer efter stk. 1 beslutning om, hvorvidt Energistyrelsen som grundlag for udstedelse af tilladelser skal
afholde auktion efter reglerne i § 10,
gennemføre offentligt udbud efter reglerne i § 11 eller
Stk. 3. Hvis klima-, energi- og forsyningsministeren efter stk. 2, nr. 1 eller 2, beslutter, at Energistyrelsen skal afholde auktion eller gennemføre offentligt udbud, træffer klima-, energi- og forsyningsministeren beslutning om,
hvorvidt der er særlige hensyn, som skal varetages ved auktionen eller udbuddets gennemførelse,
hvilke radiofrekvenser og opdeling heraf der skal være omfattet af auktionen, eller typer og antal af tilladelser, der skal være omfattet af udbuddet,
minimumskrav,
minimumsbudsum og mindstepris ved afholdelse af auktion,
udelukkelse fra auktionen eller udbuddet,2)
begrænsning i tilladelsesindehaveres adgang til at disponere over tilladelser udstedt på baggrund af auktionen eller udbuddet i forhold til aktører udelukket efter nr. 5 og
de kriterier, der kan tillægges vægt ved vurdering af de indkomne tilbud ved gennemførelse af udbud.
For auktioner, hvorved der skal varetages væsentlige samfundsmæssige hensyn på baggrund af beslutning truffet efter § 9, træffer Energistyrelsen nærmere beslutning om gennemførelse af auktionen og om vilkår i tilladelser, der udstedes på baggrund af auktionen.
Stk. 2. Energistyrelsens beslutning efter stk. 1 kan omfatte
auktionsdesign, herunder auktionsformat og frekvenslofter, auktionsmaterialet, afholdelse af auktionen og forudsætninger for deltagelse i auktionen,
depositum og bankgaranti,
retningslinjer med henblik på at imødegå en adfærd fra budgiverne, der kan begrænse eller har til formål at begrænse konkurrencen i forbindelse med auktionen,
fraskrivning af retten til at kræve anden form for erstatning end pengekrav,
erstatning og sanktioner for overtrædelse af regler fastsat for auktionen i form af bortvisning fra auktionen, tilbagekaldelse af allerede udstedte tilladelser og bod, og
at deltagerne i auktionen skal betale for de omkostninger, der er forbundet med Energistyrelsens forberedelse og afholdelse af auktionen samt udstedelsen af tilladelserne.
Stk. 3. Energistyrelsens beslutning om vilkår i tilladelser, der udstedes på baggrund af auktionen, kan ud over vilkår som nævnt i stk. 2, nr. 5, § 9, stk. 3, nr. 3 og 6, og § 14 omfatte
varighed og fornyelse af tilladelserne,
anvendelse af de radiofrekvenser, der er omfattet af tilladelserne, inden en nærmere fastsat dato,
vilkår for betaling for tilladelserne, herunder betaling i forbindelse med eventuel efterfølgende overdragelse, og
at §§ 23 og 24 i en nærmere afgrænset periode ikke finder anvendelse på tilladelser udstedt efter auktion.
Stk. 4. Energistyrelsen udsteder tilladelser efter at have afholdt auktion som nævnt i stk. 1. Energistyrelsen fastsætter vilkår i tilladelserne i overensstemmelse med de beslutninger, der er truffet om auktionen, jf. stk. 1 og § 9 stk. 3, nr. 3 og 6. Energistyrelsen kan endvidere fastsætte vilkår efter § 14 i tilladelserne.
For offentligt udbud, som gennemføres på baggrund af beslutning herom efter § 9, træffer Energistyrelsen nærmere beslutning om gennemførelse af det offentlige udbud og om vilkår i tilladelser, der udstedes på baggrund af det offentlige udbud.
Stk. 2. Energistyrelsens beslutning efter stk. 1 kan omfatte
udbudsformen, herunder afholdelse af en interessetilkendegivelsesrunde, udbudsmaterialet, gennemførelse af udbuddet og forudsætninger for deltagelse i udbuddet,
fordeling af tilladelserne,
retningslinjer med henblik på at imødegå en adfærd fra tilbudsgiverne, der kan begrænse eller har til formål at begrænse konkurrencen i forbindelse med udbuddet,
erstatning og sanktioner for overtrædelse af regler fastsat for udbuddet i form af bortvisning fra udbuddet, tilbagekaldelse af allerede udstedte tilladelser og bod,
at deltagerne i det offentlige udbud skal betale for de omkostninger, der er forbundet med Energistyrelsens forberedelse og gennemførelse af udbuddet samt udstedelsen af tilladelserne, og
depositum og bankgaranti.
Stk. 3. Energistyrelsens beslutning om vilkår i tilladelser, der udstedes på baggrund af et gennemført offentligt udbud, kan ud over vilkår som nævnt i stk. 2, nr. 4, § 9, stk. 3, nr. 3 og 6, og § 14 omfatte
varighed og fornyelse af tilladelserne,3)
anvendelse af de radiofrekvenser, der er omfattet af tilladelserne, inden en nærmere fastsat dato,
at §§ 23 og 24 i en nærmere afgrænset periode ikke finder anvendelse på tilladelser udstedt efter offentligt udbud, og
vilkår på baggrund af de tilbud, der afgives, hvis antallet af disse tilbud svarer til eller overstiger det antal tilladelser, der udbydes.
Stk. 4. Energistyrelsen udsteder tilladelser efter at have gennemført offentligt udbud som nævnt i stk. 1. Energistyrelsen fastsætter vilkår i tilladelserne i overensstemmelse med de beslutninger, der er truffet om udbuddet, jf. stk. 1 og § 9, stk. 3, nr. 3 og 6. Energistyrelsen kan endvidere fastsætte vilkår efter § 14 i tilladelserne.
Anden udstedelse af tilladelser i tilfælde af frekvensknaphed
I tilfælde af frekvensknaphed, jf. § 7, stk. 6, hvor der ikke i henhold til regler fastsat i medfør af § 3, stk. 2, skal varetages væsentlige samfundsmæssige hensyn, afholder Energistyrelsen auktion.
Stk. 2. I forbindelse med afholdelse af auktionen kan Energistyrelsen træffe beslutning om,
hvilke radiofrekvenser og opdeling heraf der skal være omfattet af auktionen,
auktionsdesign, herunder auktionsformat og frekvenslofter, auktionsmaterialet, afholdelse af auktionen og forudsætningerne for deltagelse i auktionen,
depositum og bankgaranti,
minimumsbudsum og mindstepris,
retningslinjer med henblik på at imødegå en adfærd fra budgiverne, der kan begrænse eller har til formål at begrænse konkurrencen i forbindelse med auktionen,
fraskrivning af retten til at kræve anden form for erstatning end pengekrav,
erstatning og sanktioner for overtrædelse af regler fastsat for auktionen i form af bortvisning fra auktionen, tilbagekaldelse af allerede udstedte tilladelser og bod, og
at deltagerne i auktionen skal betale for de omkostninger, der er forbundet med Energistyrelsens forberedelse og afholdelse af auktionen samt udstedelsen af tilladelserne.
Stk. 3. I forbindelse med afholdelse af auktionen kan Energistyrelsen ud over vilkår som nævnt i stk. 2, nr. 7, og § 14 træffe beslutning om fastsættelse af vilkår i tilladelser, der udstedes på baggrund af auktionen, om varighed og fornyelse af tilladelserne, om anvendelse af de radiofrekvenser, der er omfattet af tilladelserne, inden en nærmere fastsat dato og om betaling for tilladelserne, herunder i forbindelse med efterfølgende overdragelse.
Stk. 4. Energistyrelsen udsteder tilladelser efter at have afholdt auktion som nævnt i stk. 1. Energistyrelsen fastsætter vilkår i tilladelserne i overensstemmelse med den beslutning, der er truffet om auktionen, jf. stk. 2. Energistyrelsen kan endvidere fastsætte vilkår efter § 14 i tilladelserne.
Energistyrelsen kan udstede forsøgstilladelser til at afprøve en nærmere specificeret teknologi eller tjeneste.
Stk. 2. Energistyrelsen kan ved udstedelse af forsøgstilladelser tillade frekvensanvendelse, som ikke er i overensstemmelse med frekvensplanen, jf. § 4.
Stk. 3. Energistyrelsen fastsætter vilkår for forsøgstilladelser. Sådanne vilkår kan omfatte krav om, at forsøgsresultater efter afslutning af forsøg skal oplyses til Energistyrelsen.
Energistyrelsen fastsætter ved udstedelse af tilladelser vilkår for at anvende radiofrekvenser. Sådanne vilkår kan omfatte begrænsninger i form af krav om at anvende en bestemt teknologi, hvis Energistyrelsen vurderer, at sådanne begrænsninger er nødvendige af hensyn til at
undgå uacceptable forstyrrelser,
beskytte folkesundheden mod elektromagnetiske felter,
overholde en fastsat begrænsning i udbuddet af en bestemt tjeneste,
sikre tjenesters tekniske kvalitet,
sikre mest mulig delt anvendelse af radiofrekvenser,
sikre effektiv udnyttelse af radiofrekvenser eller
sikre opfyldelse af en almennyttig målsætning i overensstemmelse med stk. 2.
Stk. 2. Energistyrelsen kan fastsætte vilkår, som udgør en begrænsning i udbuddet af en bestemt tjeneste, hvis sådanne begrænsninger efter Energistyrelsens vurdering er nødvendige for at opfylde en almennyttig målsætning, herunder
sikkerhed for menneskeliv,
fremme af social, regional og territorial samhørighed,
effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne eller
fremme af kulturel og sproglig mangfoldighed samt mediepluralisme.
Stk. 3. De vilkår, som Energistyrelsen efter stk. 1 og 2 kan fastsætte, kan omfatte
radiotekniske krav, herunder
a) frekvensmaske,
b) maksimal sendestyrke,
c) maksimal antennehøjde og antennekarakteristika,
d) modulationstyper og spektralbredde og
e) frekvensstabilitet,
krav begrundet i forstyrrelsesmæssige forhold,
krav med sigte på at gennemføre forpligtelser, der følger af det internationale frekvenssamarbejde eller samarbejdet i EU,
fastsættelse af den geografiske udstrækning af anvendelsesområdet for de udstedte tilladelser eller
krav med sigte på varetagelse af væsentlige samfundsmæssige hensyn.
Stk. 4. Energistyrelsen kan efter ansøgning lempe vilkår om at udbyde en bestemt tjeneste eller anvende en bestemt teknologi, hvis disse vilkår efter styrelsens vurdering ikke længere er nødvendige at opretholde efter stk. 1 og 2.
Energistyrelsen fastsætter regler om varigheden af de enkelte kategorier af tilladelser udstedt i medfør af § 7, stk. 1, § 10, stk. 4, § 11, stk. 4, § 12, stk. 4, og § 13, stk. 1, medmindre andet er besluttet i medfør af §§ 10 eller 11, af tilladelser udstedt i medfør af § 7, stk. 1, § 10, stk. 4, § 11, stk. 4, eller § 12, stk. 4, til at anvende radiofrekvenser, der er harmoniseret til trådløse bredbåndstjenester, og af tilladelser udstedt i medfør af § 7, stk. 1, jf. § 7 a, til at anvende radiofrekvenser på andre tekniske vilkår end harmoniserede tekniske vilkår.
Overdragelse af tilladelser kan ske uden forudgående godkendelse, jf. dog stk. 3-5. Overdragelse af tilladelser kan ske i form af fuldstændig overdragelse, overdragelse af dele af frekvensbånd omfattet af en tilladelse eller af dele af en tilladelses geografiske anvendelsesområde. Tilladelser kan i samme omfang tilbageleveres til Energistyrelsen.
Stk. 2. En tilladelsesindehaver skal underrette Energistyrelsen, straks efter at en aftale om overdragelse er indgået. Disse oplysninger offentliggøres af Energistyrelsen.
Stk. 3. Energistyrelsen kan fastsætte regler om, at en tilladelsesindehavers planer om hel eller delvis udlejning af tilladelser og overdragelse efter stk. 1 samt eventuelle oplysninger, som måtte blive fastlagt af Europa-Kommissionen i en gennemførelsesretsakt, skal meddeles Energistyrelsen, og at disse oplysninger offentliggøres af Energistyrelsen.
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at overdragelse eller tilbagelevering af dele af tilladelser udstedt efter auktion, jf. § 10, eller offentligt udbud, jf. § 11, kun kan ske efter Energistyrelsens forudgående godkendelse.
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke finder anvendelse på tilladelser til at anvende radiofrekvenser afsat til radio- eller tv-formål, jf. § 35, stk. 1.
En tilladelsesindehaver må ikke etablere en så betydende markedsposition, at tilladelsesindehaveren til skade for konkurrencen vil kunne hindre effektiv udnyttelse af frekvensressourcer.
Forpligtelse til at give adgang til infrastruktur eller indgå lokalaftale om roaming
Hvor der i et lokalt område ikke stilles nogen alternativ adgangsmulighed til slutbrugere til rådighed på rimelige betingelser, kan Energistyrelsen træffe afgørelse om, at en tilladelsesindehaver, som har mulighed for at udbyde elektroniske kommunikationsnet i området ved hjælp af radiofrekvenser, skal imødekomme enhver rimelig anmodning om at give adgang til tilladelsesindehaverens eksisterende passive infrastruktur eller om at indgå en aftale om roaming til brug for udbud af elektroniske kommunikationstjenester i området, jf. dog stk. 3 og 4. En sådan anmodning skal indgives skriftligt til tilladelsesindehaveren og angive, hvilke elementer i den passive infrastruktur der anmodes om adgang til, eller relevante elementer i forhold til en aftale om roaming.
Stk. 2. Er en forpligtelse efter stk. 1 ikke tilstrækkelig til at imødegå, at der ikke stilles nogen alternativ adgangsmulighed til slutbrugere til rådighed på rimelige betingelser, kan Energistyrelsen træffe afgørelse om, at en tilladelsesindehaver, der har mulighed for at udbyde elektroniske kommunikationsnet i det lokale område nævnt i stk. 1 ved hjælp af radiofrekvenser, skal imødekomme enhver rimelig anmodning om adgang til tilladelsesindehaverens eksisterende aktive infrastruktur til brug for udbud af elektroniske kommunikationstjenester i området, jf. dog stk. 3 og 4. En anmodning skal indgives skriftligt til tilladelsesindehaveren og angive, hvilke elementer i den aktive infrastruktur der anmodes om adgang til.
Stk. 3. Energistyrelsen kan pålægge en tilladelsesindehaver de forpligtelser, som er nævnt i stk. 1 og 2, på rimelige betingelser, når
en sådan forpligtelse for tilladelsesindehaveren er umiddelbart nødvendig, for at den anmodende part kan udbyde elektroniske kommunikationstjenester i det lokale område ved hjælp af radiofrekvenser,
muligheden er klart fastsat på tidspunktet for udstedelsen af tilladelsen til at anvende radiofrekvenser og
der er uoverstigelige økonomiske eller fysiske hindringer for, at infrastruktur til brug for udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som er afhængige af anvendelse af radiofrekvenser, udrulles i det lokale område og slutbrugernes adgang til elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester i det lokale område som følge heraf er alvorligt mangelfuld eller fraværende.
Stk. 4. Energistyrelsen skal ved en afgørelse efter stk. 1 og 2 tage hensyn til
behovet for at maksimere konnektiviteten, herunder langs større transportveje og i bestemte områder, og muligheden for betydeligt at øge udbuddet og kvaliteten af tjenester for slutbrugerne,
Stk. 2. Energistyrelsen kan fastsætte nye eller ændrede vilkår efter stk. 1 med et kortere varsel end 1 år, hvis det er nødvendigt af hensyn til menneskers liv eller helbred.
Stk. 3. Med henblik på at afhjælpe uacceptable forstyrrelser af frekvensanvendelse, som ikke skyldes overtrædelser af loven, regler fastsat i medfør heraf eller vilkår i en tilladelse, kan Energistyrelsen fastsætte nye vilkår eller ændre allerede fastsatte vilkår i udstedte tilladelser.
Energistyrelsen kan tilbagekalde en tilladelse, hvis tilladelsesindehaveren groft overtræder loven, regler, som er fastsat i medfør af loven, eller vilkår i tilladelsen.
Kapitel 5
Radioprøver, kaldesignaler og identifikationsnumre
Energistyrelsen kan fastsætte regler, hvorefter anvendelse af radiofrekvenser i amatørradio- og amatørradiosatellittjenesten, luftfartsradiotjenester og maritime radiotjenester forudsætter, at en prøve er bestået.
Energistyrelsen fastsætter regler om tavshedspligt for alle, der modtager radiosignaler, uden at radiosignalerne er tiltænkt modtageren eller almenheden.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af radiofrekvenser i tilfælde af krise og krig samt katastrofer og andre ekstraordinære situationer i fredstid.
Når hensynet til statens sikkerhed gør det nødvendigt, kan Energistyrelsen forbyde anvendelse af bestemte radiofrekvenser. Sendeanlæg, der anvender radiofrekvenser, som er omfattet af et sådant forbud, kan forlanges afleveret til offentlig myndighed til deponering.
Kapitel 7
Anvendelse af radiofrekvenser afsat til radio- eller tv-formål
Energistyrelsen kan udstede tilladelser, jf. §§ 7 og 13, til at anvende radiofrekvenser, der i frekvensplanen, jf. § 4, er afsat til radio- eller tv-formål, til radio- eller tv-formål og til andre formål end radio eller tv.
Stk. 2. Ved udstedelse af tilladelser efter stk. 1 gives tilladelser til radio- eller tv-formål forrang frem for tilladelser til andre formål end radio eller tv.
Udstedelse af en tilladelse til radio- eller tv-formål, jf. § 35, stk. 1, kan alene ske, hvis ansøgeren har adgang til at udøve programvirksomhed, eller hvis ansøgeren har adgang til at distribuere lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale sendenet i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed eller regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 2. Energistyrelsen kan kun udstede en tilladelse til radio- eller tv-formål efter § 35, stk. 1, hvis de sendere, som ønskes anvendt, er placeret inden for det geografiske område, hvor ansøgeren har adgang til at udøve programvirksomhed eller til at distribuere lyd- og billedprogrammer.
Stk. 3. Er de ansøgte radiofrekvenser udmeldt af Radio- og tv-nævnet i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed eller regler udstedt i medfør heraf til brug i et bestemt område, skal de sendere, som ønskes anvendt, være placeret inden for dette område.
Stk. 4. Tilladelser til radio- eller tv-formål udstedt efter § 35, stk. 1, bortfalder, hvis adgangen til at udøve programvirksomhed eller adgangen til at distribuere lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale sendenet i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed bortfalder eller tilbagekaldes tidsubegrænset.
Stk. 5. Efter forhandling mellem klima-, energi- og forsyningsministeren og kulturministeren kan Energistyrelsen ved udstedelse af tilladelser til radio- eller tv-formål, jf. § 35, stk. 1, ud over vilkår fastsat i medfør af § 14 fastsætte vilkår begrundet i mediepolitiske hensyn.
Efter forhandling mellem klima-, energi- og forsyningsministeren og kulturministeren kan Energistyrelsen med 1 års varsel tilbagekalde tilladelser til radio- eller tv-formål, jf. § 35, stk. 1, med henblik på at varetage mediepolitiske hensyn.
Stk. 2. Efter forhandling mellem klima-, energi- og forsyningsministeren og kulturministeren kan Energistyrelsen med 6 måneders varsel tilbagekalde tilladelser til andre formål end radio- eller tv-formål, jf. § 35, stk. 1, med henblik på at varetage mediepolitiske hensyn.
Energistyrelsen kan af brugere af radiofrekvenser kræve alle oplysninger og alt materiale, som Energistyrelsen skønner relevant med henblik på administration af denne lov og regler og vilkår fastsat i medfør heraf.
Stk. 2. Energistyrelsens anmodning efter stk. 1 skal ledsages af oplysning om, til hvilke specifikke formål oplysningerne eller materialet skal anvendes.
Energistyrelsen kan af tilladelsesindehavere kræve oplysninger og materiale om økonomiske, statistiske, frekvensmæssige og øvrige forhold med henblik på udarbejdelse af rapporter, statistikker m.v.
Stk. 2. Energistyrelsen kan kræve, at oplysninger og materiale som nævnt i stk. 1 afgives regelmæssigt på forud fastsatte tidspunkter.
Stk. 3. Energistyrelsens anmodning efter stk. 1 skal ledsages af oplysning om, til hvilke specifikke formål oplysningerne eller materialet skal anvendes.
Energistyrelsen kan ved konstatering af overtrædelser af loven og af regler og vilkår, der er fastsat i medfør af loven, meddele ejeren eller brugeren af det radioudstyr eller apparat, som forårsager overtrædelsen, påbud om at
foretage de foranstaltninger, der er nødvendige for at afhjælpe forstyrrelsen, herunder reparation, montering af ekstra filtre og afhjælpning af fejl, der skyldes mangelfuld eller fejlbehæftet installation eller forkert anvendelse af det pågældende radioudstyr eller apparat,
bringe frekvensanvendelsen i overensstemmelse med loven og regler og vilkår, der er fastsat i medfør af loven, og
standse driften af radioudstyr og apparater.
Stk. 2. Energistyrelsen kan ved konstatering af forstyrrelser på stedet
foretage undersøgelser af radioudstyr og apparater og
foretage afbrydelse af radioudstyr og apparater, som forstyrrer radioudstyr eller apparater, hvis funktion er afgørende for menneskers liv eller helbred.
Energistyrelsen har mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme med henblik på at standse forstyrrelser af tjenester, radioudstyr og apparater, hvis funktion er afgørende for menneskers liv eller helbred.
Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand til at gennemføre adgang til offentlige og private ejendomme som nævnt i stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 3. Energistyrelsen forelægger snarest muligt, og senest inden 24 timer efter at Energistyrelsen tvangsmæssigt har skaffet sig adgang som nævnt i stk. 1, sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om indgrebet kan godkendes. Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke være foretaget, giver retten meddelelse herom til klima-, energi- og forsyningsministeren.
Kapitel 10
Delegation og instruktions- og dispensationsadgang
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler, hvorefter andre offentlige myndigheder og private bemyndiges til helt eller delvis at udføre opgaver, som følger af regler udstedt i medfør af §§ 27-30. Dette gælder dog ikke regelfastsættelse i medfør af §§ 27-30, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler, hvorefter offentlige myndigheder, der i medfør af stk. 1 er bemyndiget til at udføre opgaver, kan fastsætte regler som nævnt i §§ 28 og 29.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler, hvorefter offentlige myndigheder, der i medfør af stk. 1 er bemyndiget til at udføre opgaver som nævnt i §§ 27-30, kan fastsætte regler om gebyrer vedrørende de pågældende opgaver, jf. § 51, stk. 1, nr. 1 og 2, og udsendelse af rykkere i tilfælde af manglende betaling af sådanne gebyrer, jf. § 51, stk. 1, nr. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ikke give Energistyrelsen tjenestebefaling om Energistyrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om behandling og afgørelse af enkeltsager, om Energistyrelsens udstedelse af regler på områder, hvor Energistyrelsen er bemyndiget hertil, eller om Energistyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre overholdelsen af denne lov og regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ikke dispensere fra regler udstedt af klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af denne lov.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ikke give offentlige myndigheder eller private, som er bemyndiget til helt eller delvis at udføre opgaver, jf. § 45, stk. 1, tjenestebefaling vedrørende de konkrete sager og opgaver, som den offentlige myndighed eller private er bemyndiget til at udføre.
Klager over Energistyrelsens afgørelser i medfør af denne lov og regler udstedt i medfør heraf, herunder klager over Energistyrelsens sagsbehandling, kan indbringes for Teleklagenævnet, jf. dog § 47, stk. 4, og § 48.
Stk. 2. Klager over afgørelser i medfør af regler udstedt i medfør af loven truffet af offentlige myndigheder, der er bemyndiget hertil i medfør af § 45, kan indbringes for Teleklagenævnet.
Stk. 3. Teleklagenævnet kan af parterne kræve alle oplysninger, som skønnes relevante med henblik på behandling af sagerne.
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at Energistyrelsens og Teleklagenævnets afgørelser truffet i henhold til forskrifter udstedt i medfør af § 1 a ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Klager over afgørelser truffet af private, der i medfør af regler udstedt i medfør af § 45, stk. 1, er bemyndiget til at udføre opgaver, som Energistyrelsen i medfør af §§ 27-30 kan fastsætte regler om, kan indbringes for Energistyrelsen.
Energistyrelsen kan fastsætte regler om gebyrer for
afholdelse af prøver og udstedelse af certifikater, herunder genparter af certifikater, jf. § 28,
udstedelse af kaldesignaler og identifikationsnumre, jf. § 29,
udsendelse af rykkere i tilfælde af manglende betaling af gebyrer, jf. nr. 1 og 2, og frekvensafgift, jf. § 50, og
kvartalsopdeling af betaling af frekvensafgift, jf. § 50.
Stk. 2. Energistyrelsen og andre offentlige myndigheder og private, der efter § 45, stk. 1, er bemyndiget til at udføre opgaver, opkræver gebyrer, som er fastsat i medfør af stk. 1.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for at anvende forordninger udstedt af Den Europæiske Union på frekvensområdet, herunder regler om håndhævelse i form af forbud, påbud og tvangsbøder for manglende overholdelse af forordninger eller manglende efterlevelse af afgørelser truffet i medfør af forordninger.
Energistyrelsen kan pålægge en tilladelsesindehaver tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge handlinger, som det i henhold til tilladelsens vilkår påhviler tilladelsesindehaveren at foretage.
Stk. 2. Energistyrelsen kan pålægge enhver, der efter §§ 39 og 40 har pligt til at give Energistyrelsen oplysninger, tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge afgivelsen af oplysningerne.
Stk. 3. Undlader en tilladelsesindehaver at efterkomme et påbud udstedt af Energistyrelsen i medfør af § 43, kan Energistyrelsen pålægge tilladelsesindehaveren tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge efterkommelse heraf.
ikke overholder vilkår fastsat i medfør af § 10, stk. 4, § 11, stk. 4, § 12, stk. 4, § 13, stk. 3, og § 14,
ikke efterkommer påbud udstedt i medfør af § 42, stk. 1, og § 43,
ikke afgiver oplysninger efter §§ 39 og 40 eller
overtræder EU-forordninger på frekvensområdet.
Stk. 2. I regler udstedt i medfør af denne lov kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 4. Ved udmåling af straf for manglende efterkommelse af påbud udstedt i medfør af § 43, jf. stk. 1, nr. 3, skal der ved fastsættelse af bødens størrelse ud over de almindelige regler i straffelovens kapitel 10 tages hensyn til den juridiske persons omsætning det seneste år forud for domsafsigelsen eller udstedelsen af et bødeforelæg.
Tilladelser udstedt i medfør af de love, der er nævnt i § 57, stk. 1, eller lov nr. 468 af 12. juni 1996 om offentlig mobilkommunikation forbliver i kraft.
Stk. 2. Mobiltilladelser udstedt i medfør af lov nr. 468 af 12. juni 1996 om offentlig mobilkommunikation bortfalder, hvis de frekvenstilladelser, der er knyttet til mobiltilladelserne udstedt i medfør af de love, der er nævnt i stk. 1, ikke længere er i kraft.
Stk. 3. Denne lov og regler udstedt i medfør heraf finder anvendelse på tilladelser udstedt i medfør af de love, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 4. Tilladelser udstedt efter auktion eller offentligt udbud gennemført i medfør af de love, der er nævnt i stk. 1, løber uden ansøgning videre i perioder fastsat i forbindelse med den enkelte auktion eller offentlige udbud.
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at overdragelse eller tilbagelevering af dele af tilladelser udstedt efter auktion eller offentligt udbud i medfør af de love, der er nævnt i stk. 1, eller lov nr. 1266 af 20. december 2000 om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet kun kan ske efter Energistyrelsens forudgående godkendelse.
Stk. 6. Energistyrelsen kan fastsætte regler om varigheden for tilladelser udstedt før den 1. juli 1997, som ikke allerede har en fastsat varighed.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 1231 af 18. december 2012 (Obligatorisk digital kommunikation og tilpasninger som følge af ressortoverførsel m.v.)4) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 69
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013.
Stk. 2. Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af de hidtidige bestemmelser, vedbliver at være i kraft, indtil de ændres eller ophæves.
Lov nr. 131 af 16. februar 2016 (Ændring af auktions- og udbudsbestemmelser og ophævelse af lov om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet)5) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2
Lov nr. 1266 af 20. december 2000 om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet ophæves.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. marts 2016.
§ 4
Stk. 1. Tilladelser udstedt i medfør af lov nr. 1266 af 20. december 2000 om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet forbliver i kraft.
Stk. 2. § 13, § 21, stk. 1-3, og §§ 22-26, 39-44, 46, 47 og 50-54 i lov om radiofrekvenser finder anvendelse på tilladelser omfattet af stk. 1.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 1833 af 8. december 2020 (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)6) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft den 21. december 2020.
Stk. 2-3. (Udelades)
§ 8
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men lovens § 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Energistyrelsen, den 27. januar 2021
Janni Torp Kjærgaard
/ Maria Schmidt Jensen
Stk. 5. Energistyrelsen kan fastætte vilkår om anvendelse af de radiofrekvenser, der er omfattet af en tilladelse, som udstedes i medfør af § 7, stk. 1, inden en nærmere fastsat dato.
effektiv anvendelse af radiofrekvenser,
de tekniske muligheder for deling og tilknyttede betingelser,
situationen med hensyn til infrastrukturbaseret og tjenestebaseret konkurrence,
teknologisk innovation og
det overordnede behov for at fremme tilladelsesindehaverens incitament til at udrulle infrastrukturen.
Stk. 5. Energistyrelsen behandler sager om tilladelsesindehaveres afvisning af en anmodning om adgang til eksisterende infrastruktur eller om at indgå en lokalaftale om roaming på baggrund af en forpligtelse pålagt af Energistyrelsen i medfør af stk. 1 eller 2. Energistyrelsen kan ved afgørelsen pålægge den, der anmoder om adgang eller en roamingaftale, at dele radiofrekvenser med tilladelsesindehaveren i det pågældende område. Energistyrelsen behandler endvidere sager om, at anmodninger efter stk. 1 og 2 ikke er imødekommet inden for 2 måneder.
Ændring og tilbagekaldelse af tilladelser
Officielle noter
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/1972/EU af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 321, side 36.
Komma i sætningen fremgår ikke af lov nr. 131 af 16. februar 2016, men er indsat administrativt.
Komma i sætningen fremgår ikke af lov nr. 131 af 16. februar 2016, men er indsat administrativt.
Lovændringen vedrører §§ 1 a-1 c og § 47, stk. 1 og stk. 4.
Lovændringen vedrører § 9, stk. 3, nr. 5-7, § 10, stk. 3 og 4, § 11, stk. 3 og 4, § 12, stk. 3 og 4, §§ 15-18, § 54, stk. 1, nr. 2, og § 59.
Lovændringen vedrører overskriften til kapitel 1, § 1, stk. 2-3, § 2, stk. 5, § 7, stk. 6, 2. pkt., § 7 a, § 9, stk. 3, nr. 2, § 10, stk. 2, nr. 1 og 3, § 10, stk. 3, § 11, stk. 2, nr. 6, § 12, stk. 2, nr. 1-2 og 4-5, § 12, stk. 3, § 14, stk. 1, nr. 2-7, § 14, stk. 5, § 19, § 21, stk. 3, § 22 a, § 42, stk. 1, nr. 1 og 3, § 42, stk. 2, nr. 1 og 2, 44, stk. 1, § 45, stk. 3, § 51 a, § 54, stk. 1, nr. 5 og fodnoten til lovens titel.