LBK nr 151 af 27/01/2021
Digitaliseringsministeriet
Frekvensloven § 1a
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Energistyrelsen og til og fra Teleklagenævnet om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.