LBK nr 151 af 27/01/2021
Digitaliseringsministeriet
Frekvensloven § 5
Klima-, energi- og forsyningsministeren beslutter, om frekvensanvendelsen skal liberaliseres.
Stk. 2. Ved liberalisering af frekvensanvendelsen forstås, at frekvensanvendelsen i et givent frekvensbånd gøres tjeneste- og teknologineutral, så der ikke stilles krav om at udbyde en bestemt tjeneste eller anvende en bestemt teknologi i det pågældende frekvensbånd.
Stk. 3. I grundlaget for beslutninger, der træffes efter stk. 1, kan bl.a. indgå følgende hensyn:
-
Fleksibel anvendelse anbefales eller er besluttet på internationalt eller europæisk niveau.
-
Fleksibel anvendelse efterspørges af markedet.
-
Fleksibel anvendelse forventes at kunne fremme innovation vedrørende udstyr, teknologi eller tjenester.
-
Fleksibel anvendelse forventes ikke at ville medføre en øget mængde uacceptable forstyrrelser af frekvensanvendelse.
-
Varetagelse af væsentlige samfundsmæssige hensyn, jf. § 2, stk. 2, taler ikke imod liberalisering.
Stk. 4. En beslutning om liberalisering truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren efter stk. 1 skal af Energistyrelsen indarbejdes i en frekvensplan som nævnt i § 4.
Stk. 5. I forbindelse med at klima-, energi- og forsyningsministeren træffer beslutning efter stk. 1, kan Energistyrelsen beslutte at lempe vilkår for frekvensanvendelsen i tilladelser til at anvende radiofrekvenser i det eller de frekvensbånd, som beslutningen vedrører.