Sø- og Handelsretten: Varemærkekrænkelse ved salg af Converse All Star sko – Agtsomhed og erstatningsansvar

Retten skulle i vidt omfang vurdere, i hvilket omfang Converse’s designelementer havde opnået fornødent særpræg eller indarbejdelse gennem brug, og om sagsøgtes produkter drog utilbørlig fordel af Converse’s goodwill eller skabte direkte forvekslingsfare i strid med Varemærkeloven § 4, stk. 1.

Centralt Bevistema

Særligt i sagerne mod Coop Danmark og Lidl Danmark blev det diskuteret, om detailhandlernes varesortiment og markedsføring udgjorde en illoyal efterligning, der stred mod god markedsføringsskik, især i lyset af produkternes lave prispositionering, som potentielt misbrugte Converse’s etablerede markedsposition.

Sø- og Handelsretten fandt, at Converse havde etableret beskyttelse for de centrale designelementer i deres sko, enten via registrerede varemærker eller som velkendte kendetegn, der var indarbejdet i markedet. Retten lagde vægt på den høje grad af visuel lighed og den potentielle forvekslingsfare, særligt i markeder hvor prisen var et styrende parameter for forbrugeren.

Retten stadfæstede, at sagsøgtes salg og markedsføring af de pågældende sko udgjorde en overtrædelse af de immaterielle rettigheder:

• Der blev nedlagt permanent forbud mod fortsat salg, markedsføring og import af de krænkende fodtøjsmodeller for de fleste af de sagsøgte.
• Sagsøgte blev pålagt at tilbagekalde de resterende varer fra markedet.
• Sagsøgte blev dømt til at betale Converse erstatning og godtgørelse for den lidte krænkelse. Beløbene blev fastsat efter en konkret vurdering af salgsvolumen og profit, samt en godtgørelse for krænkelser af god skik i henhold til Markedsføringsloven § 3.

Retten fastslog, at flere af sagsøgtes handlinger stred mod Markedsføringsloven § 3, stk. 1, da efterligningerne var tæt på identiske og ikke var tilstrækkeligt differentieret i markedsføringen, hvilket udgjorde en utilbørlig udnyttelse af Converse's goodwill.

Østre Landsret har den 15. december 2025 afsagt dom i to ankesager, som blev behandlet sammen vedrørende Intersport Partner Service A/S’ (tidligere OBI Sport A/S) ordvaremærke SPORT DIRECT.

Houe ApS argumenterede for, at Cinas A/S bevidst havde draget fordel af 'Click'-seriens markedsføring og anerkendelse og dermed overtrådte princippet om god markedsføringsskik jf. Markedsføringsloven § 3, stk. 1. Houe ApS mente, at efterligningen skabte en risiko for forveksling hos de relevante forbrugere og erhvervskunder.

Cinas A/S's forsvar

Cinas A/S påstod frifindelse og hævdede, at:

1. De anvendte elementer i 'Zenith'-serien var almindelige tekniske eller funktionelle løsninger inden for havemøbelindustrien og dermed ikke beskyttelsesværdige.
2. Der var tilstrækkelige forskelle i designets detaljer og materialevalg til at udelukke risikoen for forveksling.
3. Der var ingen beviser for, at Cinas A/S havde handlet i strid med god markedsføringsskik eller udvist utilbørlig hensigt.

Cinas A/S fremhævede, at selvom begge serier benyttede lameller i siddekomforten, var deres fastgørelsesmetode og materialer markant forskellige, hvilket sikrede, at der var tale om et selvstændigt design.

Der blev under sagen fremlagt omfattende billedmateriale, designskitser og salgsstatistikker for at dokumentere dels 'Click'-seriens indarbejdelse, dels ligheden mellem produkterne. Striden centrerede sig om, hvorvidt 'Zenith'-serien udnyttede 'Click'-seriens goodwill på en retsstridig måde, som faldt ind under den uspecificerede bestemmelse i Markedsføringsloven.