Sag om patentkrænkelse vedrørende WC-sædeled – Hamberger Industriewerke GmbH mod jem & fix A/S

Sø- og Handelsretten fandt, at jem & fix A/S i deres markedsføring af gulvprodukter havde overtrådt kravet om god markedsføringsskik i Markedsføringsloven 3. Retten lagde vægt på, at Sagsøgtes anvendelse af enslydende beskrivelser og visuelle hints var egnet til at vildlede den gennemsnitlige forbruger med hensyn til produkternes holdbarhed og tekniske ydeevne i forhold til de reelle industristandarder.

Retten afsagde forbud mod den fortsatte anvendelse af den specifikke reklamekampagne. Jem & fix A/S blev dømt til at betale en skønsmæssigt fastsat godtgørelse til Hamberger Industriewerke GmbH for den skade og krænkelse, de havde påført Sagsøgeren.

Retten udtalte, at "den samlede fremstilling af reklamekampagnen skabte et forkert indtryk af, at produkterne var ligestillede, hvilket objektivt set ikke var tilfældet baseret på de forelagte tekniske data."

Sagsøgte blev dømt til at betale 150.000 kr. i godtgørelse samt betale sagsomkostninger til Sagsøgeren.

NT krævede, at H tilpligtedes at anerkende, at markedsføringen var ulovlig, og nedlagde påstand om et øjeblikkeligt forbud, jf. Markedsføringsloven § 22, samt erstatning for tabt fortjeneste og godtgørelse, jf. Markedsføringsloven § 24.

Sagsøgers Argumentation

NT anførte, at H’s påstande var vildledende og udokumenterede. NT fremlagde uvildige tekniske rapporter, der viste, at 'Hegnsliv' indeholdt fungicider, der ikke var godkendt som 'grønne' i henhold til de standarder, som NT selv overholdt. Endvidere viste test, at 'Hegnsliv' kun havde en realistisk levetid på 8-10 år, ikke 'dobbelt så længe' som angivet.

Sagsøger gjorde gældende, at Sagsøgtes markedsføring skabte et forkert indtryk hos forbrugerne om, at 'Hegnsliv' var en direkte og overlegen erstatning for 'NordicGuard', hvilket ødelagde Sagsøgers goodwill og salgsgrundlag for et højprisprodukt, der havde investeret betydeligt i miljødokumentation.

Sagsøgtes Forsvar

Hegnsmanden (H) bestred, at markedsføringen var vildledende. De hævdede, at udtrykket 'Lige så grøn' refererede til produktets farve og ikke dets miljøcertificering, og at påstanden om holdbarhed var baseret på interne testresultater, der estimerede maksimal levetid under optimale forhold. H argumenterede for, at udsagnene skulle opfattes som generelle anprisninger, som forbrugerne ikke ville tage bogstaveligt.

NT fremlagde dokumentation for et direkte fald i salget i de regioner, hvor H's kampagne havde været mest intensiv, hvilket underbyggede kravet om erstatning.