Midlertidigt forbud mod vildledende og nedsættende udsagn om hestesadler

Retten fastslog, at Custom Zadels var påtaleberettiget som sælger af Aviar-sadler på det danske marked, og at Ingdams' adfærd var omfattet af markedsføringsloven på grund af dens erhvervsmæssige formål.

Sø- og Handelsretten traf afgørelse om, at Custom Zadels B.V.'s påstand om midlertidigt forbud blev taget til følge, og Ingdams ApS blev forbudt at fremsætte de syv omstridte ytringer.

Retten fandt det sandsynliggjort, at Ingdams havde overtrådt Markedsføringsloven § 3, § 20 og § 21, stk. 1, da udsagnene måtte anses for nedsættende omtale af de konkurrerende Aviar sadler, og Ingdams ikke havde godtgjort udsagnenes rigtighed, hvilket også var i strid med Markedsføringslovens § 13.

Retten vurderede, at betingelserne for nedlæggelse af forbud i Retsplejeloven § 413, nr. 1, 2 og 3 var opfyldt, da Custom Zadels' ret var sandsynliggjort, og Ingdams uden et forbud ikke ville være effektivt afskåret fra at fremsætte de krænkende udsagn til yderligere skade.

Ingdams ApS' påstand om sikkerhedsstillelse blev afvist, da der ikke var påvist en tilstrækkelig skade eller ulempe ved forbuddet. Ingdams blev pålagt at betale 64.011,04 kr. i sagsomkostninger til Custom Zadels.

Anke til Højesteret ikke tilladt

Sø- og Handelsrettens dom om forbud efter markedsføringsloven kunne ikke ankes direkte til Højesteret.

Sagsøgtes forsvar

Sagsøgte påstod frifindelse. Sagsøgte argumenterede for, at Sagsøgers ophævelse af aftalen var uberettiget, da Sagsøger ikke havde leveret de aftalte minimumsvolumener. Desuden bestred Sagsøgte, at de anvendte data faldt ind under definitionen af fortrolige forretningshemmeligheder.

Sagsøgte fremførte, at "de omtalte kundelister primært bestod af offentligt tilgængelige idrætsforeninger og sportsklubber, hvis kontaktoplysninger var let tilgængelige for enhver markedsaktør. Markedsføringen skete på baggrund af almindelig branchekendskab, ikke fortrolig viden."

Bevisførelse

Retten indhentede e-mailkorrespondancer og salgsdata. Det blev bekræftet, at Sagsøgte, umiddelbart efter ophøret, havde brugt en segmenteret liste til direkte markedsføring, der i høj grad overlappede Sagsøgers interne kundekartotek. Retten skulle vurdere, om Sagsøgtes handlinger stred mod god markedsføringsskik jf. Markedsføringsloven § 1 og omfanget af den udnyttede fortrolige information jf. Markedsføringsloven § 23.