Sag om forbud mod brug af Cloud City som selskabsnavn, varemærke og forretningskendetegn

Retten fastslog, at Studio Tomas Saraceno GmbH's designkoncept for Artcenter Spritten opfyldte kravene til værkshøjde og var beskyttet af ophavsret.

Vurdering af Krænkelse: Retten fandt, at Spritten A/S's fortsatte brug af designet efter samarbejdets ophør udgjorde en krænkelse af SGS's ophavsret. Det blev ikke godtgjort, at der forelå en aftalemæssig eller implicit licens til at anvende værket i den grad, som det var sket. Retten lagde vægt på, at de specifikke geometriske kompositioner og materialevalg i Artcenteret var udtryk for SGS’s individuelle kreative virke.

Retten udtalte, at den konstaterede anvendelse af de beskyttede designs gik væsentligt videre end de tilladte handlinger, og at det krænkede værk udgjorde en essentiel del af bygningens identitet og attraktion.

Økonomisk afgørelse: Spritten A/S blev dømt til at betale et rimeligt vederlag for den uretmæssige udnyttelse i henhold til Ophavsretsloven § 83, stk. 1. Retten fastsatte dette vederlag til 1.500.000 kr. samt yderligere 250.000 kr. i erstatning for dokumenteret tab og sagkyndig bistand. Sagsøgte blev pålagt at betale sagens omkostninger.

Københavns Byret har slået fast, at et billedbureau krænkede ophavsretten ved at videresælge fotografier af det kendte kunstværk uden tilladelse.

• Produktform og dimensioner: Stærkt enslydende dimensioner og materialevalg, hvilket skabte en stor lighed i det samlede indtryk.
• Farvepaletten: Brugen af specifikke, dæmpede nordiske farver, som Thats Mine var kendt for, blev kopieret direkte.
• Markedsføringsmateriale: Kidkii og Misioo anvendte billedsprog og opstillinger i deres markedsføring, der lå tæt op ad Thats Mines egne kampagner, hvilket skabte risiko for forveksling.

Sagsøgeren nedlagde påstand om forbud mod Sagsøgtes fortsatte salg og markedsføring af de krænkende produkter, samt krav om erstatning for tabt fortjeneste og godtgørelse for ikke-økonomisk skade.

Sagsøgtes Forsvar

De sagsøgte parter, Kidkii og Misioo, påstod frifindelse. Deres hovedargumenter var:

• Manglende særpræg: Boldbassiner er en generisk produktkategori, hvor funktionalitet og sikkerhed dikterer mange designvalg. De hævdede, at de påståede ligheder var funktionelt betingede og almindelige i branchen.
• Forskelle i detaljer: Selvom det overordnede indtryk måtte have visse ligheder, pointerede de sagsøgte væsentlige forskelle i syninger, logoers placering og materialernes tekstur. Misioo argumenterede desuden for, at deres produkter blev solgt via en anden distributionskanal og primært på det europæiske marked, hvilket minimerede forvekslingsrisikoen i Danmark.

Sagsøgte 1 (Kidkii) udtalte, at: "De anvendte farver er bredt tilgængelige på markedet og er en del af den generelle trend inden for nordisk indretning. Vi har ikke haft til hensigt at snylte på sagsøgerens anseelse."

Rettens Bevisvurdering

Retten foretog en konkret vurdering af produkternes samlede indtryk og lagde vægt på den visuelle lighed og risikoen for, at forbrugerne ville forveksle produkternes kommercielle oprindelse. Retten fandt, at der i særdeleshed var tale om en snyltning på Thats Mines omdømme, idet de sagsøgte havde taget bevidst sigte på at imitere de elementer, der netop gjorde Thats Mines design særpræget i markedet. Dette gjaldt især den præcise kombination af tekstur, farvevalg og den måde, produkterne blev præsenteret på i salgssammenhæng.