Lovforslaget skærper straffen for salg og besiddelse af opioider, herunder en forhøjelse på en tredjedel for heroin.
Der indføres en strafskærpelse på en tredjedel for salg af alle typer euforiserende stoffer via sociale medier og fra detailbutikker.
Der etableres en ny særskilt hjemmel til konfiskation af motordrevne køretøjer anvendt til grov narkotikakriminalitet.
Konfiskation af køretøjer skal ske, hvis overtrædelsen er omfattet af straffelovens § 191, og kan også ske fra tredjemandsejer.
Der indføres udvidet adgang til at frakende butiksindehavere og ansatte retten til at drive og arbejde med detailsalg ved narkosalg fra butikken.
Der skabes mulighed for at idømme en person et opholdsforbud i og omkring en specifik butik for at sikre, at en rettighedsfrakendelse efterleves.
Strafniveauerne for en række euforiserende stoffer, herunder opioider, kokain, amfetamin og hash, lovfæstes i detaljerede skemaer for at skabe klarhed.
Dette lovforslag har til formål at skærpe indsatsen mod narkotikakriminalitet med et særligt fokus på den stigende udbredelse af opioider blandt børn og unge. Forslaget er en udmøntning af regeringens udspil »Ungdom uden opioider« og indeholder en række lovændringer for at styrke indsatsen.
Formål og Baggrund
Regeringen ser med stor alvor på misbruget af opioider, som er stærkt afhængighedsskabende og har en høj farlighed. Lovforslaget skal forhindre en udvikling som den, der er set i USA, ved at skærpe straffene og give myndighederne nye værktøjer til at bekæmpe salg og distribution af ulovlige stoffer.
Skærpede Strafniveauer for Euforiserende Stoffer
Lovforslaget indeholder en markant skærpelse af straffene for narkotikakriminalitet, især vedrørende opioider.
Opioider: Strafniveauet for videreoverdragelse af heroin skærpes med en tredjedel. Samtidig klassificeres andre opioider (f.eks. morfin, oxycodon, tramadol, fentanyl) generelt som særlig skadelige eller farlige stoffer, hvilket medfører skærpede straffe på linje med hårde stoffer. Grænsen for, hvornår sager om opioidpiller overgår til straffelovens § 191, sænkes markant.
Lovfæstelse af strafniveauer: For at skabe større klarhed og ensartethed i retspraksis, fastsættes de vejledende strafniveauer for besiddelse og videreoverdragelse af en række stoffer direkte i lovens bemærkninger. Dette gøres via detaljerede skemaer for bl.a. heroin, opioidpiller, kokain, amfetamin, MDMA (ecstasy) og hash.
Nye Skærpende Omstændigheder
Der indføres to nye situationer, som betragtes som betydeligt skærpende omstændigheder, hvilket medfører en strafskærpelse på en tredjedel:
Salg via sociale medier: Salg eller overdragelse med henblik på salg via platforme som Facebook, Instagram, Snapchat, TikTok, WhatsApp m.fl. vil blive straffet hårdere. Dette gælder for alle typer euforiserende stoffer.
Salg fra detailbutikker: Salg eller overdragelse med henblik på salg fra detailbutikker, herunder kiosker, vil ligeledes medføre en strafskærpelse på en tredjedel. Dette gælder for alle stoftyper og omfatter både indehavere og ansatte.
Hvis der er tale om salg af opioider under disse omstændigheder, lægges strafskærpelsen oven i den generelle skærpelse for opioider.
Konfiskation af Motordrevne Køretøjer
Lovforslaget introducerer en ny § 3 c, som giver udvidede muligheder for at konfiskere motordrevne køretøjer brugt til narkotikakriminalitet.
Generel konfiskation: Et motordrevet køretøj (bil, motorcykel, knallert, motoriseret løbehjul m.v.) kan konfiskeres, hvis det er anvendt ved en grov overtrædelse af loven, f.eks. ved udkørende salg.
Obligatorisk konfiskation: Konfiskation skal ske, hvis overtrædelsen er så grov, at den falder under straffelovens § 191, medmindre helt særlige grunde taler imod det.
Tredjemandskonfiskation: Et køretøj kan også konfiskeres, selvom det ejes af en anden end gerningspersonen (f.eks. et leasingselskab eller et familiemedlem), hvis ejeren vidste eller burde vide, at køretøjet ville blive brugt til kriminaliteten. Politiet får hjemmel til at underrette en ejer, hvis køretøjet har været brugt i en sigtelse, hvilket kan danne grundlag for senere konfiskation.
Rettighedsfrakendelse og Opholdsforbud for Detailsalg
For at modvirke salg af stoffer fra lovlige forretninger indføres en ny § 3 d:
Rettighedsfrakendelse: Det bliver lettere at frakende indehavere og ansatte i detailbutikker retten til at drive eller arbejde med detailsalg, hvis de dømmes for at sælge stoffer fra butikken. Frakendelsen kan ske for 1-5 år eller indtil videre.
Opholdsforbud: Som supplement til en rettighedsfrakendelse kan retten pålægge den dømte et opholdsforbud, der forbyder vedkommende at opholde sig i eller i umiddelbar nærhed af den pågældende butik (eller andre specifikke butikker). Formålet er at sikre, at frakendelsen efterleves. Overtrædelse af et opholdsforbud kan straffes med fængsel i op til 2 år.
Ikrafttrædelse
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025. De skærpede straffe vil gælde for lovovertrædelser begået efter denne dato. Der er en overgangsordning for tredjemandskonfiskation, så den ikke gælder for leasing- eller lejeaftaler indgået før lovens ikrafttræden.
Dette lovforslag er en del af regeringens udspil "Ungdom uden opioider" og har til formål at styrke indsatsen mod narkotikakriminalitet, med et særligt fokus på den stigende og bekymrende udbredelse af opioider blandt unge.
Hovedinitiativer i lovforslaget
Lovforslaget indeholder en række markante stramninger og nye værktøjer til myndighederne:
Nyt center skal sikre bedre hjælp til børn og unge med et opioidmisbrug
Stadigt flere udvikler et misbrug af farlige opioid-piller og har brug for hjælp til at komme ud af deres misbrug. Derfor bliver der nu oprettet et nyt kompetencecenter, hvor læger og andet sundhedspersonale blandt andet kan blive vejledt i, hvordan de kan behandle opioid-misbrug ikke mindst blandt børn og unge.
Regeringen vil dæmme op for børn og unges misbrug af opioider med nyt udspil
Regeringen præsenterer et nyt udspil med 24 initiativer, der skal bekæmpe misbrug af opioider blandt børn og unge gennem skærpede straffe, styrket toldkontrol og forbedret behandling.
Opioider: Straffen for videreoverdragelse af heroin skærpes med en tredjedel. For andre opioider (morfin, oxycodon, tramadol etc.) fastsættes nye, skærpede strafniveauer, der afspejler deres høje farlighed, som er sammenlignelig med heroin. Strafniveauet for besiddelse af heroin til eget forbrug fastholdes dog for at tage hensyn til samfundets mest udsatte.
Salg via sociale medier og butikker: Der indføres en ny betydeligt skærpende omstændighed, som medfører en strafskærpelse på en tredjedel, hvis salg af euforiserende stoffer sker via sociale medier eller fra detailbutikker som f.eks. kiosker. Dette skal modvirke den lette tilgængelighed og det falske skær af lovlighed, som disse salgskanaler kan give.
Lovfæstelse af strafniveauer: For at skabe øget klarhed og forudsigelighed lovfæstes de gældende vejledende strafpositioner for en række hyppigt forekommende stoffer som kokain, amfetamin, MDMA og hash.
2. Konfiskation af køretøjer:
Der indføres en ny særskilt hjemmel (§ 3 c) til at konfiskere motordrevne køretøjer (biler, knallerter, elcykler m.v.), der anvendes til grov narkotikakriminalitet.
Reglerne er inspireret af reglerne om vanvidskørsel og muliggør også tredjemandskonfiskation. Det betyder, at et køretøj kan konfiskeres, selvom det er ejet af en anden end gerningspersonen (f.eks. et leasingselskab), hvis ejeren vidste eller burde vide, at køretøjet ville blive brugt til kriminaliteten. Politiet får mulighed for at underrette ejeren allerede ved sigtelse.
3. Rettighedsfrakendelse og opholdsforbud:
Der indføres en ny bestemmelse (§ 3 d), som gør det muligt at frakende personer retten til at drive eller arbejde i detailbutikker, hvis de dømmes for salg af euforiserende stoffer som led i deres tilknytning til butikken.
For at sikre en effektiv håndhævelse af frakendelsen, kan der samtidig udstedes et opholdsforbud, som forbyder den dømte at opholde sig i eller i umiddelbar nærhed af den pågældende butik. Dette skal forhindre, at den dømte fortsætter driften via en stråmand.
Økonomiske konsekvenser
Lovforslaget forventes at medføre betydelige merudgifter for staten. De skærpede straffe vil øge udgifterne for Kriminalforsorgen (mellem 40,3-75,9 mio. kr. årligt fra 2026), politiet (ca. 2,9 mio. kr. årligt), anklagemyndigheden (ca. 1,2 mio. kr. årligt) og domstolene (ca. 0,8 mio. kr. årligt). For leasing- og biludlejningsbranchen medfører reglerne om konfiskation en øget økonomisk risiko.
Væsentlige høringssvar
Under høringen udtrykte flere parter bekymring. Brugerorganisationer og juridiske eksperter satte spørgsmålstegn ved den præventive effekt af højere straffe og efterlyste mere fokus på behandling. Landsretterne og Dommerforeningen påpegede, at strafudmåling fortsat vil bero på en konkret vurdering. Leasingbranchen udtrykte bekymring for de praktiske og økonomiske konsekvenser af konfiskationsreglerne. Justitsministeriet har på baggrund af høringssvarene foretaget visse justeringer i lovforslaget, bl.a. vedrørende politiets mulighed for at underrette køretøjsejere tidligere i processen.
Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2025.
Justitsministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
