Stadfæstelse af Horsens Kommunes afgørelse om tilslutningspligt til fjernvarme

Kommunen vurderede, at spørgsmålet om fysisk installation var af teknisk og økonomisk karakter og skulle vurderes efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1, nr. 1 og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1. Den faste kampagnepris på 25.550 kr. inkl. moms for installation, uanset stikledningens længde og indvendige forhold, betød, at installationen ikke var uforholdsmæssig bekostelig. Der forelå heller ikke særlige forhold, der kunne begrunde dispensation, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17.

Energiklagenævnet stadfæstede Horsens Kommunes afgørelse om pålæg af tilslutningspligt til Fjernvarme Horsens. Nævnet fandt ikke grundlag for at give klageren medhold i nogen af de fremsatte klagepunkter.

Hjemmel for afgørelsen

Energiklagenævnet vurderede, at Horsens Kommune havde hjemmel til at pålægge tilslutningspligt til Fjernvarme Horsens. Dette skyldtes, at anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp fra kraftvarmeværker udgør et kollektivt varmeforsyningsanlæg i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 1, nr. 3, jf. Varmeforsyningsloven § 2, stk. 1, nr. 2. Dette gælder uanset om varmen kommer fra et kraftvarmeværk med en eleffekt på over 25 MW, som i sig selv er undtaget fra lovens definition, jf. Varmeforsyningsloven § 2, stk. 1, nr. 3 og Varmeforsyningsloven § 2, stk. 4. Da Fjernvarme Horsens driver fremføringsanlægget, var pålægget i overensstemmelse med Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 2.

Forsyningsmulighed

Nævnet fandt, at det ikke var i strid med Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 6, stk. 1, at Fjernvarme Horsens forpligtede sig til at sikre forsyningsmulighed, når forsyning var mulig fra de kommende tekniske anlæg. Bestemmelsen kræver, at forsyningsselskabet har forpligtet sig til at sikre forsyningsmulighed, men ikke at der aktuelt foreligger en forsyningsmulighed fra værket, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 6, stk. 2.

Beregning af brugerøkonomi

Energiklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Horsens Kommunes vurdering af brugerøkonomien. Det er et krav, at et projektforslag indeholder eksempler på brugerøkonomi, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, nr. 7, men det er ikke et krav, at projektet har positiv brugerøkonomi. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne var baseret på sagkyndige vurderinger, og at klageren ikke havde dokumenteret, at fastsættelsen af brugerøkonomien var urealistisk.

Tilslutningsfristen

Nævnet fastslog, at tilslutningsfristen på 9 år for eksisterende bebyggelse regnes fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om tilslutningspligt, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 10, stk. 1. Det havde ingen betydning, at de tekniske anlæg først skulle etableres senere.

Fritagelse fra tilslutningspligt

Energiklagenævnet fandt, at de af klageren fremførte forhold vedrørende ejendommens fysiske beskaffenhed ikke medførte, at ejendommen kunne fritages for tilslutningspligt med henvisning til, at tilslutning ville være uforholdsmæssig bekostelig, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, nr. 1. Nævnet lagde vægt på, at Fjernvarme Horsens tilbød en fast kampagnepris på 25.550 kr. for installation, uanset stikledningens længde og indvendige forhold.

Dispensation

Nævnet vurderede, at Horsens Kommune havde inddraget saglige og lovlige kriterier ved den konkrete vurdering af, om der burde meddeles dispensation efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1. Kommunens skønsmæssige vurdering faldt inden for rammerne af dens skønsmæssige beføjelser.

Energiklagenævnets afgørelse blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 22, stk. 1, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1.

Klagers primære argumenter

Klager anførte flere punkter til støtte for ophævelse af tilslutningspligten:

• Fjernvarmens status: Klager mente, at Fjernvarme Horsens ikke var omfattet af begrebet ”kollektivt varmeforsyningsanlæg” i henhold til Varmeforsyningsloven § 2, stk. 1, nr. 3, da værket har en el-effekt på over 25 MW og derfor er omfattet af elforsyningsloven, jf. Varmeforsyningsloven § 2, stk. 4. Derfor skulle der ikke være hjemmel til at pålægge tilslutningspligt under varmeforsyningsloven.
• Omfang af tilslutningspligt: Hvis tilslutningspligt kunne pålægges, skulle den kun dreje sig om ledningsnettet, jf. Varmeforsyningsloven § 2, stk. 1, nr. 2, og et nyt projektforslag skulle udarbejdes. Klager påpegede, at faste afgifter omfattede hele værket, ikke kun distributionsnettet, hvilket tvangstilsluttede forbrugere ville skulle betale til.
• Forsyningsgaranti: Klager mente, at Fjernvarme Horsens ikke havde givet garanti for forsyningsmulighed for bestående ejendomme, før forsyning var mulig fra de kommende tekniske anlæg, hvilket var i strid med Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 6.
• Brugerøkonomi: Klager bestred projektforslagets beregninger af brugerøkonomien, idet varmepumpers virkningsgrad var sat for lavt (3,3 i stedet for over 4), og investeringsprisen for varmepumper var sat for højt (126.310 kr. mod ca. 60.000 kr. i praksis). Desuden var der regnet med nyinvestering i naturgasfyr, men med virkningsgraden fra et gammelt fyr. Disse misforhold gjorde beregningerne urealistiske.
• Tilslutningsfrist: Klager anførte, at fristen på 9 år for tilslutning startede længe før, Fjernvarme Horsens kunne forsyne området med fjernvarme, hvilket var urimeligt.
• Øvrige forhold: Klager nævnte negativ medieomtale, budgetoverskridelser, stort svind i systemet, og at Horsens Kommune havde brugt forældede regler fra 1983.

Horsens Kommunes bemærkninger

Horsens Kommune fastholdt sin afgørelse og anførte følgende:

• Hjemmel for tilslutningspligt: Der var intet til hinder for at pålægge tilslutningspligt til et fjernvarmenet, selvom det fik varme fra store kraftvarmeanlæg. Kommunen er myndighed og skal anvende Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg som lovgrundlag.
• Forsyningspligt og frist: For bestående ejendomme i nye områder har fjernvarmeselskabet ikke pligt til at forsyne, før ledningsnettet er udrullet. Tilslutningsfristen på 9 år gælder fra pålægget og ikke fra udrulningstidspunktet. Dette er i overensstemmelse med Energistyrelsens holdning og vejledning.
• Brugerøkonomi: Det er ikke et krav, at der er positiv forbrugerøkonomi i projektforslaget. Beregningerne er baseret på Rambølls undersøgelser og gennemsnitsbetragtninger for et standardhus, hvilket er gængs praksis. Virkningsgrader for varmepumper og gasfyr er sat konservativt og tager højde for praktiske forhold som varmt brugsvand og faldende virkningsgrad over tid.