Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Denne sag omhandler en klage over Tårnby Kommunes afgørelse af 21. august 2013, hvor kommunen meddelte et påbud/forbud mod et igangsat byggeri på en havelod. Klagen blev indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet af ejendommens ejer den 11. september 2013.
På den omhandlede havelod blev der i 1944 tinglyst en privatretlig servitut samt en tillægsdeklaration. Disse servitutter indeholdt specifikke bebyggelsesregulerende bestemmelser, herunder:
I 2007 meddelte Tårnby Kommune haveforeningens daværende formand, at området var et varigt kolonihaveområde, og at den tinglyste servitut fra 1944 fortsat var gældende, uden mulighed for dispensationer.
Tårnby Kommune meddelte i august 2013 et påbud/forbud efter Planlovens § 43 mod et igangsat byggeri på havelodden, som havde en grundflade på 93,75 m². Kommunen henviste til de bebyggelsesregulerende bestemmelser i deklarationen, men specificerede ikke, hvilke bestemmelser byggeriet var i strid med. Kommunen anså det for en skærpende omstændighed, at klager var haveforeningens nuværende formand, og begrundede afgørelsen med et behov for en skærpet administrationspraksis i haveforeningerne.
Klager anførte i sin klage, at kommunen igennem mange år ikke havde håndhævet servitutbestemmelsen om størrelsen på kolonihavehusene, ligesom den heller ikke havde håndhævet bestemmelser om etablering af drikkevands- og spildevandsledninger, da hele området var kloakeret og forsynet med vand. Klager fremhævede, at servitutten var 69 år gammel, og at mange andre havelodder havde væsentligt større bygninger uden kommunal indgriben. Klager påpegede desuden, at brevet fra 2007 ikke var sendt til hver enkelt lodsejer, og at kommunen de facto havde accepteret ikke at håndhæve servitutten siden 1944.
Kommunen bekræftede, at det omhandlede byggeri var et nyopført kolonihavehus på 93,75 m² og fastholdt sin hjemmel i Planlovens § 43. Kommunen anfægtede ikke klagers påstand om manglende håndhævelse før 2007, men oplyste, at den efter 2007 ikke havde kendskab til byggeri i strid med servitutten, da der ikke var modtaget ansøgninger herom.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven. Det centrale spørgsmål var, om Tårnby Kommune havde hjemmel i planloven til at træffe det påklagede påbud/forbud.
Nævnet bemærkede, at en kommunes mulighed for at administrere på grundlag af privatretlige servitutter fremgår af Planlovens § 43. Denne bestemmelse giver kommunen mulighed for at sikre overholdelse af servitutbestemmelser om forhold, der kan optages i en lokalplan, ved påbud eller forbud. Det er dog kommunens egen beslutning, om Planlovens § 43 skal bringes i anvendelse, og kommunen har ikke pligt til offentligretlig håndhævelse.
For at et påbud/forbud efter Planlovens § 43 kan være gyldigt, er det en forudsætning, at:
Nævnet fandt, at kommunens afgørelse led af en væsentlig mangel, idet den ikke nærmere beskrev, hvilke servitutbestemmelser byggeriet var i strid med. Dette var i strid med kravet om klarhed og præcision og principperne i Forvaltningslovens § 24 om begrundelse.
Det blev lagt til grund, at den tinglyste bebyggelsesregulerende servitutbestemmelse fra 1944 ikke tidligere var blevet håndhævet af kommunen. Kommunen havde ikke anfægtet, at der i hvert fald frem til 2007 var opført mange bygninger i haveforeningen i strid med servitutbestemmelsen, uden at kommunen havde grebet ind. Nævnet konstaterede, at kommunen i 66 år (fra 1944) ikke havde håndhævet servitutbestemmelsen.
På denne baggrund vurderede Natur- og Miljøklagenævnet, at Tårnby Kommune havde fortabt sin mulighed for at bringe Planlovens § 43 i anvendelse til håndhævelse af servitutbestemmelsen. Nævnet bemærkede desuden, at den fortabte ret ikke kunne genvindes gennem kommunens henvendelse til haveforeningens formand i 2007.
På baggrund af de konstaterede mangler og den fortabte håndhævelsesret ophævede Natur- og Miljøklagenævnet Tårnby Kommunes afgørelse af 21. august 2013 som værende ugyldig.
Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62, stk. 1.
Vestre Landsret stadfæster Tinglysningsrettens afgørelse om krav til geografisk stedfæstelse af vedligeholdelsespligt.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Helsingør Kommunes beslutning om ikke at håndhæve en servitutbestemmelse vedrørende en byggelinje. Klagen blev indbragt af en beboer via kommunen.
Retten i Aalborg har afgjort, at et håndskrevet dokument fra 2005 ikke udgjorde et bindende løfte om byggeforbud på havnefronten i Nørresundby.
Vestre Landsret har slået fast, at tinglysning af tillæg til en servitut kræver udtrykkeligt samtykke fra den nuværende ejer, uanset om ændringen vurderes som en fordel.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Aarhus Kommunes afgørelse om at påbyde fjernelse af en overdækket te...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Københavns Kommunes afslag på en ansøgning om en tilbygning. Kommune...
Læs mere