Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Tårnby Kommune udstedte den 16. oktober 2023 et påbud om lovliggørelse af bebyggelsen på ejendommen [A1], 2781 Dragør. Påbuddet blev givet, da kommunen konstaterede, at et oprindeligt godkendt enfamiliehus var indrettet som fire separate boligenheder, hvilket stred mod lokalplanens bestemmelser.
Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 43, Parcelhusområdet på Vestamager. Ifølge lokalplanens § 3.2 må der "På hver ejendom kun opføres eller indrettes én bolig."
Kommunen havde den 14. juni 2012 givet tilladelse til nedrivning af eksisterende bebyggelse og opførelse af et parcelhus på 340,7 m2. Efter modtagelse af en færdigmelding den 16. juni 2023 foretog kommunen et tilsyn. Tilsynet den 24. august 2023 afslørede, at det godkendte enfamiliehus var opført som fire separate boliger med tilhørende haver og fælles parkeringsareal, samt en ikke-godkendt overkørsel. Hver bolig var indrettet med eget køkken, bad, værelser og egen indgang, uden fællesarealer, og gennemgange mellem enhederne var blændet af.
Den 16. oktober 2023 udstedte kommunen et påbud om lovliggørelse med frist til den 13. november 2023. Påbuddet blev meddelt ejendommens ejer og de seks lejere, der var tilmeldt bopæl på adressen. Kommunen henviste til, at indretningen stred mod lokalplanens § 3.2.
Ejeren klagede over afgørelsen og anførte, at kommunens afgørelse var fejlbehæftet og truffet på et forkert grundlag. Klageren argumenterede for, at forholdene skulle vurderes efter den praksis, der var gældende i 2012, baseret på Højesterets dom UfR 2005.2809H, som fastslog, at boligbegrebet ikke påvirkes af flere køkkener eller badeværelser. Klageren mente, at Planklagenævnets nyere praksis fra 2019, som fokuserer på indretningsmæssige forhold, ikke var relevant for ejendommen. Desuden stillede klageren spørgsmålstegn ved, om en byretsdom kunne tilsidesætte Højesterets fortolkning af "en bolig".
Klageren påberåbte sig også lighedsgrundsætningen og henviste til en lignende sag i Tårnby Kommune, hvor beboere fik lov til at beholde en tilsvarende indretning med henvisning til Højesteretsdommen fra 2005.
Planklagenævnet behandlede klagen over Tårnby Kommunes påbud om lovliggørelse af bebyggelsen på ejendommen [A1], 2781 Dragør. Nævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at kommunens afgørelse står ved magt.
Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette inkluderer spørgsmål om lovlighed, gyldighed, fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger. Kommunen har pligt til at foranledige ulovlige forhold lovliggjort, medmindre de er af underordnet betydning, jf. .
Lokalplanens § 3.2 fastsætter, at der kun må opføres eller indrettes én bolig på hver ejendom. Planklagenævnet fandt, at ejendommen var indrettet som fire separate boliger, idet hver enhed havde egen indgang, køkken, bad og tilhørende afskærmet have/terrasse. Dette var ubestridt af klageren. Nævnet vurderede, at der var tale om flere individuelle boligenheder, hvilket ikke er i overensstemmelse med lokalplanens § 3.2. Forholdet kræver derfor dispensation, jf. Planlovens § 19.
Planklagenævnet fastslog, at lokalplanens § 3.2 er en del af planens principper. En indretning med fire boliger ligger ikke tæt på den umiddelbart tilladte anvendelse til én bolig, og der kan derfor ikke gives dispensation, jf. Planlovens § 19.
Nævnet bemærkede, at de faktiske forhold i denne sag ikke er sammenlignelige med Højesterets dom UfR 2005.2809H, som klageren henviste til. Højesteretsdommen omhandlede en tilbygning til et enfamiliehus uden etablering af et lejlighedsskel, hvorimod denne sag vedrører fire adskilte enheder med egne indgange og indhegnede haver. Nævnet fandt heller ikke, at Højesteretsdommen var sammenlignelig med den byretsdom fra 2019, der vedrørte ni adskilte boligenheder. På denne baggrund kunne Planklagenævnet ikke give medhold i klagepunktet om umiddelbar tilladelse.
Planklagenævnet vurderede, at kommunen ikke har hjemmel til at give dispensation, da det strider mod lokalplanens principper. Selv hvis kommunen tidligere har givet dispensation til lignende forhold, kan dette ikke medføre, at klageren har krav på dispensation i strid med Planlovens § 19. Lighedsgrundsætningen kan ikke føre til, at der gives dispensation i strid med loven.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Tårnby Kommunes afgørelse af 16. oktober 2023. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Tårnby Kommunes påbud om lovliggørelse af anvendelsen og bebyggelsen på en ejendom i Dragør. Kommunen havde givet afslag på landzonetilladelse og dispensation fra skovbyggelinjen.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Kriteriet om ”ikkevestlig oprindelse” i almenboligloven kan udgøre diskrimination, siger EU-Domstolen. Men det er op til de danske domstole at vurdere endeligt.
Sagen omhandler en klage over Jammerbugt Kommunes afgørelse om forbud mod indretning af to lejligheder i et parcelhus på...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en sag vedrørende Københavns Kommunes afslag på en ansøgning om indretning af en e...
Læs mereNye regler for registrering af ejerlejligheder og bygninger på fremmed grund
