Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Herning Kommune traf den 15. november 2022 afgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 32.B14.1, Boligområde nord for Nørretorp i Gjellerup, og forslag til kommuneplantillæg nr. 33 til kommuneplan 2021-2032. Denne afgørelse, en såkaldt screeningsafgørelse, blev påklaget af en grundejerforening. Planklagenævnet behandlede specifikt spørgsmålene om, hvorvidt der skulle have været foretaget en miljøvurdering af planerne, og om miljøvurderingslovens minimumskrav til en miljøscreening var opfyldt i forhold til trafik. Nævnet behandlede ikke øvrige klagepunkter. Klagen blev ikke givet medhold, hvilket betyder, at screeningsafgørelsen fortsat er gældende. En anmodning om opsættende virkning blev afvist den 31. marts 2023.
Sagen vedrører et område på ca. 11,9 ha, der primært ligger i landzone, men som ved endelig vedtagelse af lokalplanen overføres til byzone. Området har hidtil været anvendt til landbrugsjord og grænser op til eksisterende boligområder mod syd og dyrkede markarealer mod nord.
Planforslagene muliggør etablering af et nyt boligområde i den nordøstlige del af Gjellerup med mulighed for op til 180 boliger i det samlede kommuneplanområde, hvoraf lokalplanforslaget giver mulighed for ca. 130-140 boliger inden for lokalplanområdet. Området er opdelt i fire delområder:
Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra Nørretorp, og der skal sikres vejadgang til et eventuelt fremtidigt boligområde mod vest. Kommuneplantillæg nr. 33 udvider rammeområde 32.B14 i kommuneplan 2021-2033 for at sikre overensstemmelse med lokalplanens afgrænsning og muliggøre regnvandshåndtering. Kommuneplanen er tidligere blevet miljøvurderet.
Planklagenævnet fastslog sin kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens planudarbejdelse i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, da afgørelser efter Miljøvurderingsloven § 48, stk. 1 kan påklages efter planlovens klageregler. Nævnet understregede, at miljøvurderingsloven alene stiller krav til procedurer og grundlaget for beslutninger, ikke til planens hensigtsmæssighed.
Nævnet vurderede, at planforslagene er omfattet af , som vedrører anlægsarbejder i byzoner. Selvom planerne falder ind under , fandt nævnet, at de også er omfattet af , da de fastlægger anvendelsen af et "mindre område på lokalt plan". Dette blev begrundet med, at planområdet på 11,9 ha er af begrænset størrelse i forhold til kommunens samlede areal og grænser op til eksisterende boligområder. Desuden var området allerede udlagt til boligbebyggelse i kommuneplanen, som tidligere var miljøvurderet. Der blev ikke fundet grundlag for at antage væsentlig påvirkning af et Natura 2000-område. Derfor var der ikke pligt til obligatorisk miljøvurdering, men der skulle gennemføres en miljøscreening i henhold til , jf. .
Kravene til en miljøscreening fremgår af Miljøvurderingslovens bilag 3, jf. Miljøvurderingsloven § 10, og skal tilpasses de konkrete forhold.
Klageren anførte, at planerne ville medføre en væsentligt øget trafikpåvirkning, og at kommunens trafikanalyse var mangelfuld. Planklagenævnet lagde til grund, at screeningen skulle tage udgangspunkt i etablering af 140 boliger inden for lokalplanområdet, idet yderligere boliger i fremtiden ville kræve ny planlægning og screening/vurdering. Nævnet bemærkede, at trafikale konsekvenser kan indgå i en miljøscreening, især med hensyn til menneskers sundhed og ulykkesrisiko.
Kommunen havde foretaget en trafiktælling og udarbejdet en trafikanalyse, der forventede ca. 800 flere køretøjer pr. døgn, hvilket ville medføre en samlet trafikmængde på ca. 1050 ture i døgnet. Kommunen vurderede, at dette ikke ville give problemer for trafikafviklingen, da trafikmængden var begrænset i forhold til vejnettets beskaffenhed. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering af trafikforholdene, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at dette forhold ikke udløste en miljøvurderingspligt. Nævnet understregede, at miljøvurderingsloven er processuel og ikke afskærer kommunen fra at vedtage planer, selvom trafikmængden øges.
Planklagenævnet fandt, at miljøscreeningen var sket i overensstemmelse med miljøvurderingsloven, og at kommunen havde vurderet planforslagenes miljøkonsekvenser i forhold til relevante miljøparametre og kriterier i Miljøvurderingslovens bilag 3. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at der ikke var tale om en så væsentlig miljøpåvirkning, at en miljøvurdering var påkrævet.
Spørgsmålet om alternative løsninger til vejbetjening af planområdet blev ikke behandlet, da det vedrører planernes hensigtsmæssighed og ikke retlige forhold under miljøvurderingsloven.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Herning Kommunes screeningsafgørelse af 15. november 2022. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Højesteret fastslår, at domstolene kan tillægge et søgsmål opsættende virkning, selvom en myndighed har anket en dom om ugyldighed.



Sagen omhandler en klage over Svendborg Kommunes screeningsafgørelse af 12. oktober 2018, hvor kommunen besluttede, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 634 for et etageboligområde ved Søkildevej og kommuneplantillæg 2017.06.
Planområdet er et tidligere erhvervsområde på ca. 9.350 m² centralt i Svendborg by, der fremstår tilgroet. Det er omgivet af eksisterende villakvarterer og ligger i kystnærhedszonen samt er omfattet af en skovbyggelinje.
Lokalplan nr. 634 udlægger området til etageboligbyggeri for et seniorbofællesskab med omkring 55 boliger og to fælleshuse. Bebyggelsen må have en maksimal bebyggelsesprocent på 50 og en befæstelsesprocent på 35. Byggeriet er opdelt i fire delområder med varierende etageantal og højder, fra op til 2 etager (maks. 9 m) til op til 3 etager (maks. 12 m). Boligerne skal arrangeres i klynger omkring grønne opholdsarealer og interne stiforbindelser. Et areal på 10 m i bredden er reserveret til etablering af en regnvandsledning (bassin) langs en eksisterende kloakledning. Kommuneplantillæg 2017.06 er udarbejdet for at muliggøre en øget bygningshøjde i en del af området og sikre overensstemmelse med kommuneplanen.
Skanderborg Kommune sender nu et forslag til en ny lokalplan i offentlig høring. Lokalplanen skal skabe rammerne for et nyt boligområde på de tidligere boldbaner ved Almuevej i Vrold. Samtidig skal der skabes et grønt mødested for bydelen.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Kommunen foretog en miljøscreening i henhold til Miljøvurderingsloven og konkluderede, at planerne ikke ville få væsentlig indvirkning på miljøet. Kommunens vurdering omfattede følgende aspekter:
En beboer i området klagede den 9. november 2018 til Planklagenævnet over screeningsafgørelsen. Klagen fokuserede på følgende punkter:

Norddjurs Kommune traf den 21. januar 2020 afgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af forslag til...
Læs mere
Esbjerg Kommune traf den 27. marts 2019 afgørelse om, at forslag til lokalplan nr. 20-010-003, Boligområde nord for F 1,...
Læs mereHøring af ændringer i spildevandsbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om vandindvinding og vandforsyning som følge af lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand