Klage over Esbjerg Kommunes screeningsafgørelse vedrørende lokalplanforslag

Kommunen konkluderede, at planen ikke ville få væsentlig indvirkning på miljøet. Den 19. august 2019 vedtog kommunen endeligt lokalplanen. I den endelige lokalplan fremgik det, at digerne er beskyttet af Museumsloven, og at der kan søges dispensation for digegennembrud.

Klagen og kommunens bemærkninger

Danmarks Naturfredsforening klagede den 8. maj 2019 og anførte, at kommunens miljøscreening var utilstrækkelig på flere punkter:

• Biologisk mangfoldighed herunder beskyttede dyrearter: Klager mente, at planen ville påvirke den biologiske mangfoldighed, især skovbryn som værdifulde levesteder og spredningskorridorer. Klager savnede en vurdering af Habitatdirektivets bilag IV-arter som flagermus og firben. Kommunen svarede, at den ikke havde konkret kendskab til bilag IV-arter i området, men at egekrattet og digerne ikke ville blive ændret, hvorfor eventuelle arter ikke ville påvirkes.
• Landskaber: Klager mente, at planen ville virke skræmmende på det omgivende landskab og at sammenligning med eksisterende bymidte var irrelevant. Klager savnede visualisering. Kommunen fastholdt, at det nye boligområde ville være i overensstemmelse med den eksisterende struktur og var placeret uden for kommuneplanens udpegninger for landskaber.
• Fredskov og skovbyggelinjer: Klager anførte væsentlige påvirkninger af fredskoven og skovbrynet og ønskede en grundigere miljøvurdering. Kommunen svarede, at der ikke var fredskovpligtige arealer inden for lokalplanområdet, og at den ikke var forpligtet til at vurdere et fredskovsareal grænsende til lokalplanområdet, da det ikke var et Natura 2000-område. Kommunen bemærkede, at der skulle ansøges om tilladelse til reduktion af skovbyggelinjen.
• Sten- og jorddiger: Klager mente, at digerne ville miste deres landskabelige og biologiske værdi. Kommunen fastholdt, at påvirkningen var ubetydelig og ikke væsentlig nok til en miljøvurdering.
• Arkitektoniske forhold: Klager mente, at tæt-lavt byggeri uden for den naturlige arrondering af Grimstrup Landsby brød med kommunens tidligere forvaltning og citerede Kulturarvsstyrelsen. Kommunen svarede, at området var udpeget i samråd med lokalområdet og passede til landsbyens kultur, og at der ingen bevaringsværdige bygninger var i lokalplanområdet.

Planklagenævnet behandlede klagesagen efter Miljøvurderingsloven (lovbekendtgørelse nr. 1225 af 25. oktober 2018), da den påklagede screeningsafgørelse er truffet i marts 2019. Nævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes planudarbejdelse, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om, hvorvidt kommunens screening opfylder kravene i Miljøvurderingsloven.

Miljøscreeningens omfang

Nævnet fastslog, at planen, uanset om den falder under Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, nr. 1 eller Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2, nr. 2, jf. § 8, stk. 1, nr. 3, under alle omstændigheder er en plan, der fastlægger anvendelsen af et mindre område og/eller indeholder mindre ændringer. Der er derfor kun pligt til at udarbejde en miljøvurdering, hvis planen må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2, nr. 1.

Grundlaget for en miljøscreening fremgår af Miljøvurderingsloven § 10 og Miljøvurderingsloven bilag 3, som opstiller kriterier for bestemmelse af planens sandsynlige betydning for miljøet.

Planklagenævnets vurdering af klagepunkterne

Biologisk mangfoldighed herunder beskyttede dyrearter

Nævnet fandt, at kommunen havde foretaget en vurdering af planens påvirkning af dyre- og plantelivet, herunder Habitatdirektivets bilag IV-arter, som krævet af Miljøvurderingsloven bilag 3. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at der ikke var tale om en så væsentlig påvirkning, at en miljøvurdering var påkrævet. Dette blev begrundet med, at lokalplanen vedrører et mindre område, udelukkende muliggør boliger, og at der ikke sker fældning af skoven eller fjernelse af digerne (udover to gennembrud).

Landskab

Nævnet vurderede, at kommunen havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af planens påvirkning af landskabet i henhold til Miljøvurderingsloven bilag 3. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at den landskabelige påvirkning ikke udløste en pligt til at udarbejde en miljøvurdering. Nævnet lagde vægt på, at lokalplanområdet er et mindre område, placeret i tilknytning til eksisterende bebyggelse, og ikke er udpeget som bevaringsværdigt landskab i kommuneplanen.

Fredskov og skovbyggelinjer

Nævnet fandt, at kommunen havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af påvirkningen af fredskov/skovbyggelinjen i henhold til Miljøvurderingsloven bilag 3. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering, idet lokalplanområdet er et mindre område uden for selve skoven, og der ikke forventes fældning af træer. Det forhold, at der skal ske dispensation fra skovbyggelinjen, udløser ikke i sig selv en pligt til miljøvurdering.

Sten- og jorddiger

Nævnet anerkendte, at lokalplanen medfører en påvirkning af de beskyttede sten- og jorddiger gennem to digegennembrud. Dog fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at denne påvirkning ikke var væsentlig nok til at udløse en miljøvurdering, da digerne ikke nedlægges, og gennembruddene anses for at være en mindre påvirkning af miljøet. Dette er i overensstemmelse med kravene i Miljøvurderingsloven bilag 3.

Arkitektoniske forhold

Nævnet vurderede, at materielle goder, kulturarv og arkitektonisk arv skal inddrages i miljøscreeninger, jf. Miljøvurderingsloven § 1, stk. 2 og Miljøvurderingsloven bilag 3. Nævnet fandt dog ikke, at der var tale om en påvirkning af miljøet, som udløste en miljøvurderingspligt, da byggeriet opføres uden direkte visuel tilknytning til det eksisterende kulturmiljø i landsbyen.

Samlet konklusion

Planklagenævnet fandt samlet set, at miljøscreeningen var sket i overensstemmelse med lovens kriterier, og at kommunens vurderinger hvilede på et tilstrækkeligt grundlag. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at der ikke var tale om en så væsentlig påvirkning af miljøet, at der var pligt til at udarbejde en miljøvurdering.

Planklagenævnet kunne derfor ikke give medhold i klagen over kommunens screeningsafgørelse, og kommunens afgørelse står dermed ved magt.

Kommunens screeningsafgørelse

Kommunen foretog en miljøscreening i henhold til Miljøvurderingsloven og konkluderede, at planerne ikke ville få væsentlig indvirkning på miljøet. Kommunens vurdering omfattede følgende aspekter:

• Trafik: De omkringliggende veje vurderes at kunne afvikle den forventede ekstra trafikmængde fra både de 55 nye boliger og 30 almene familieboliger, der er planlagt vest for området.
• Regnvand: Regnvand fra arealer med over 35% befæstelse skal nedsives eller forsinkes. Et areal er reserveret til et regnvandsbassin, da mere regnvand ikke kan ledes til kloakken.
• Bilag IV-arter (flagermus): Planen forudsætter fældning af eksisterende træer, herunder et stort bøgetræ. Kommunen har ikke kendskab til forekomster af bilag IV-arter i planområdet og har foretaget en besigtigelse i uge 21, 2018, hvor der ikke blev fundet bilag IV-arter. Kommunen vurderer, at den økologiske funktionalitet for flagermus bevares, da området fortsat vil være egnet som fødesøgningsområde, og der findes andre egnede rastesteder.
• Skygge- og indbliksgener: Kommunen vurderer, at planen ikke vil medføre væsentlige skyggevirkninger eller indkigsgener for eksisterende boliger, idet der er taget højde for afstand til eksisterende boliger og terrænforskelle.

Klagen og bemærkninger

En beboer i området klagede den 9. november 2018 til Planklagenævnet over screeningsafgørelsen. Klagen fokuserede på følgende punkter:

• Indvirkninger på bilag IV-arter: Klager anfører, at der er ynglende og rastende flagermus i planområdet. Kommunen fastholder, at området primært er fødesøgningsområde, og at fældning af træer ikke skader den økologiske funktionalitet, da der er alternative rastesteder.
• Risiko for oversvømmelser: Klager mener, at fældning af træer vil medføre oversvømmelse af kældre og sætningsskader. Kommunen henviser til grundejerens ansvar for grundvandsafledning og bemærker, at regnvandsløsningen ikke er endeligt fastlagt, men at et bassin er planlagt.
• Skygge- og indbliksgener: Klager frygter væsentlige skygge- og indkigsgener fra den planlagte bygningstæthed og højde. Kommunen anerkender, at fortætning kan medføre skygger, men vurderer, at generne ikke er væsentlige givet afstande og terræn.
• Trafik: Klager mener, at veje og parkeringsforhold ikke er dimensioneret til den øgede trafikmængde, hvilket vil medføre parkeringsgener og negativ påvirkning af trafiksikkerheden. Kommunen vurderer, at vejnettet kan afvikle trafikken, og at der etableres parkeringspladser i henhold til kommuneplanens normer.