Klage over Ringsted Kommunes screeningsafgørelse om lokalplan nr. X

Kommunen konkluderede, at planen ikke ville få væsentlig indvirkning på miljøet. Der blev lagt vægt på, at planen kun udvidede området med 615 m² ("det gamle stadion") og kun muliggjorde yderligere ca. 7.000 m² bebyggelse, som ikke måtte være højere end eksisterende og skulle være i forlængelse heraf. Kommunen vurderede, at lokalplan nr. 301 var i overensstemmelse med kommuneplan 2017-2029.

Klagerens og kommunens bemærkninger

Klageren gjorde gældende, at der skulle have været foretaget en miljøvurdering, da der var tale om en væsentlig udvidelse af anvendelsesområdet for delområde B, som grænser op til klagerens ejendom. Klageren henviste til, at den eksisterende lokalplan nr. 129 for delområde A10 (nu del af B) kun tillod rekreative og ikke-støjende aktiviteter samt mindre skure, mens lokalplan nr. 301 tillod en række midlertidige arrangementer af længere varighed, hvilket ville skade miljø og omgivelser. Kommunen fastholdt, at planen kun indeholdt mindre ændringer og derfor ikke krævede miljøvurdering.

Endelig lokalplan

Ringsted Kommune vedtog lokalplan nr. 301 endeligt den 29. april 2019. Anvendelsesbestemmelsen i § 3.1 blev ændret til, at alle delområder må anvendes til rekreative formål, herunder sports- og fritidsaktiviteter. Desuden blev det præciseret, at der ville være mulighed for at få tilladelse til enkeltstående aktiviteter og arrangementer i henhold til miljøbeskyttelsesloven, og de specifikke arrangementstyper og den maksimale varighed på seks uger blev fjernet fra den endelige plan.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Ringsted Kommunes screeningsafgørelse, og kommunens afgørelse stod dermed ved magt.

Planklagenævnets kompetence og prøvelse

Planklagenævnet behandlede sagen efter Miljøvurderingsloven (lovbekendtgørelse nr. 1225 af 25. oktober 2018), da den påklagede screeningsafgørelse blev truffet i december 2018. Nævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes udarbejdelse af en plan, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Det er et retligt spørgsmål, om kommunens screening opfylder lovens krav, og om der burde have været udarbejdet en miljøvurdering.

Miljøscreening eller obligatorisk miljøvurdering

Nævnet vurderede, om planen var omfattet af reglerne om obligatorisk miljøvurderingspligt, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, nr. 1, eller om der skulle ske en konkret vurdering (miljøscreening), jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2, nr. 1 og Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2, nr. 2. Nævnet fandt, at planen under alle omstændigheder fastlægger anvendelsen af et mindre område og/eller indeholder mindre ændringer i en sådan plan. Der var derfor kun pligt til at udarbejde en miljøvurdering, hvis planen måtte antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

Kommunens miljøscreening

Krav til miljøscreening

Formålet med miljøvurderingsloven er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau. Grundlaget for en miljøscreening fremgår af Miljøvurderingsloven § 10 og Miljøvurderingsloven Bilag 3, som indeholder kriterier for bestemmelse af planens sandsynlige indvirkning på miljøet. Omfanget og detaljeringsgraden af screeningen afhænger af de konkrete forhold, herunder lokalplanområdets sårbarhed og udstrækning.

Vurdering af udvidelse af anvendelse og område

Klageren havde anført, at der ville ske en væsentlig udvidelse af anvendelsesområdet for delområde A10, hvilket ville medføre skade for miljø og omgivelser. Planklagenævnet bemærkede, at lokalplan nr. 129 for delområde A10 ikke ophæves, hvilket betyder, at anvendelsen fremover skal være inden for rammerne af begge lokalplaner. Nævnet vurderede, at lokalplan nr. 301 ikke udvider mulighederne for anvendelse af området, men eventuelt begrænser dem. En miljøscreening skal foretages i lyset af den faktiske anvendelse af et område, ikke den tidligere eller parallelle planlægning.

Nævnet konstaterede, at den endelige lokalplan nr. 301 i § 3.1 taler om "enkeltstående aktiviteter og arrangementer efter tilladelse" i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Dette opfattes som aktiviteter af begrænset varighed og antal. Desuden må der efter lokalplan nr. 129 ikke være tale om støjende udendørs fritidsaktiviteter i delområde A10. På den baggrund fandt Planklagenævnet ikke, at lokalplanen ville medføre en så væsentlig påvirkning i forhold til delområde A10, at der var pligt til at udarbejde en miljøvurdering.

Generel vurdering af miljøscreeningen

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at miljøscreeningen ikke var sket i overensstemmelse med lovens kriterier. Kommunen havde vurderet planforslagets miljøkonsekvenser på det pågældende sted og foretaget en vurdering af de relevante miljøparametre efter kriterierne i Miljøvurderingsloven Bilag 3. Nævnet lagde vægt på, at kommunens vurderinger hvilede på et tilstrækkeligt grundlag for en miljøscreening, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at der ikke var tale om en så væsentlig miljøpåvirkning, at en miljøvurdering var påkrævet. Dette skyldtes navnlig, at lokalplanen havde til formål at bevare områdets karakter og kun i begrænset omfang muliggjorde ny bebyggelse.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over kommunens screeningsafgørelse. Kommunens afgørelse stod dermed ved magt.

Gebyr

Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, da nævnet ikke havde afvist at behandle sagen, klagen ikke var tilbagekaldt, og nævnet ikke havde givet klageren medhold eller ændret den påklagede afgørelse, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.