Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler Ikast-Brande Kommunes landzonetilladelse af 2. juli 2019 til etablering af en oplags- og knuseplads samt en jordvold på en landbrugsejendom i Nr. Gludsted, Ejstrup. Ejendommen, der er på 71,7 ha, ligger i landzone og har i en årrække fungeret som maskinstation. Tidligere, i 2002, havde Vejle Amt givet miljøgodkendelse og landzonetilladelse til en entreprenørvirksomhed på ejendommen, der omfattede modtagelse og nedknusning af tegl, beton og trærødder med et maksimalt oplag på 10.000 tons.
Det nye projekt omfatter etablering af et affaldsbehandlingsanlæg, der vil modtage større mængder erhvervsaffald og kommunalt indsamlet affald. Det samlede areal for bygninger, oplags- og knuseplads samt jordvold er ca. 7,5 ha, hvoraf oplags- og knusepladsen udgør ca. 2 ha. Der er ansøgt om en 6-8 meter høj jordvold på ca. 600 meter, primært til støj- og indbliksdæmpning. Volden etableres med en kerne af let forurenet jord. Det maksimale oplag af beton og tegl forøges til 15.000 tons, og der forventes årligt at blive behandlet 100.000-150.000 tons affald. Virksomheden forventer op til 30 lastbiler dagligt og 4-6 medarbejdere. Udendørs aktiviteter vil foregå på hverdage mellem kl. 7.00 og 18.00.
Ikast-Brande Kommune traf afgørelse om, at projektet ikke var VVM-pligtigt, og gav miljøgodkendelse med vilkår om støvforebyggelse. Kommunen gav landzonetilladelse til oplags- og knusepladsen samt jordvolden efter Planloven § 35, stk. 1. Den del af projektet, der skulle indrettes i eksisterende bygninger, krævede ifølge kommunen ikke landzonetilladelse, jf. Planloven § 37 og Planloven § 38. Kommunen vurderede, at projektet ikke ville påvirke naboer, landskab eller natur negativt, da der var relativt langt til naboer, og jordvolden ville mindske støj- og støvudbredelse. Kommunen lagde vægt på, at det ansøgte ikke indebar væsentligt øgede gener sammenlignet med den hidtidige anvendelse, og at jordvolden ikke var et egentligt byggeri, der ville hindre genopretning af vådområder på det udpegede lavbundsareal. Kommunen foretog ikke naboorientering.
Danmarks Naturfredningsforening (DN Ikast-Brande) klagede over kommunens afgørelse. Klageren anførte navnlig, at:
Kommunen fastholdt i sine bemærkninger til klagen, at der ikke var tale om udlæg af et nyt erhvervsområde, men en ny virksomhed i eksisterende bygningsmasse. Kommunen mente, at aktiviteterne var hensigtsmæssigt placeret i landzone og ikke krævede lokalplanlægning, da der ikke ville ske væsentlige ændringer i det bestående miljø. Vedrørende miljømæssige forhold henviste kommunen til støjvoldene og vilkår i miljøgodkendelsen. For lavbundsarealer fandt kommunen, at projektet ikke var til hinder for genopretning af vådområder.
Planklagenævnet har behandlet klagen over Ikast-Brande Kommunes landzonetilladelse til en oplags- og knuseplads samt en jordvold. Nævnet har alene taget stilling til kommunens afgørelse om landzonetilladelse til etablering af jordvold og oplags- og nedknusningsplads, da klagen ikke omfattede indretning af virksomhed i eksisterende bygninger, jf. Planloven § 37 og Planloven § 38.
Planklagenævnet vurderede, at den ansøgte oplags- og nedknusningsplads ikke er et "mindre oplag" og derfor ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Planloven § 37, stk. 3. Nævnet betragtede oplagspladsen og jordvolden som et samlet projekt, der udgør en ændret anvendelse, som kræver landzonetilladelse, jf. Planloven § 35, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at det ansøgte oplag på op til 15.000 tons beton m.m. udgjorde en væsentlig forøgelse i forhold til den tidligere tilladelse fra 2002 (10.000 tons), hvilket i sig selv udløser krav om ny landzonetilladelse. Hertil kommer, at etablering af en jordvold af det ansøgte omfang også kræver landzonetilladelse.
Et flertal på 9 af Planklagenævnets medlemmer fandt, at det ansøgte projekt medfører så væsentlige ændringer i det bestående miljø, at det forudsætter en lokalplan, jf. Planloven § 13, stk. 2. Flertallet lagde vægt på, at der er tale om etablering af en omfattende genbrugsvirksomhed med tilhørende knuse- og oplagsplads samt en jordvold af betydeligt omfang på en landbrugsejendom i det åbne land. Dette vil have en væsentlig betydning for oplevelsen af omgivelserne og bør ses i en større planmæssig sammenhæng. Da et ansøgt projekt, der er omfattet af lokalplanpligt, ikke kan meddeles landzonetilladelse, før en fornøden lokalplan er offentligt bekendtgjort, jf. Planloven § 35, stk. 2, lider kommunens landzonetilladelse af en væsentlig retlig mangel.
Et mindretal på 2 medlemmer fandt derimod, at projektet ikke medførte væsentlige ændringer, der udløste lokalplanpligt, med henvisning til den eksisterende bygningsmasse, tidligere aktiviteter og områdets karakter.
Planklagenævnet ophæver Ikast-Brande Kommunes afgørelse af 2. juli 2019 om landzonetilladelse til en oplags- og knuseplads samt en jordvold på ejendommen, da det ansøgte er lokalplanpligtigt. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.



Fredensborg Kommune traf den 3. december 2019 afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. L02 og gav landzonetilladelse til etablering af en genbrugsgård, to jordvolde og to søer på ejendommen [A1], 3490 Kvistgård. Kommunen fastslog desuden, at projektet ikke var lokalplanpligtigt, og at opstilling og brug af containere på ejendommen ikke krævede landzonetilladelse.
Planklagenævnet modtog en klage over denne afgørelse.
Sagen vedrører et deponeringsanlæg i landzone på ca. 11 ha, omkranset af dyrkede marker og spredt landbrugsbyggeri. Ejendommen ligger ca. 220 m sydvest for Kvistgård. Området er omfattet af kommuneplanramme nr. LT 03, der udlægger det til offentlige tekniske formål, specifikt en kontrolleret deponeringsplads for affald, som skal tilbageføres til landbrugsmæssig drift efter ophør. Lokalplan nr. L02, Fredensborg, Kommunal deponeringsplads ved Hørsholmvej, fastlægger hovedbestemmelser for deponeringspladsen, herunder adgangsvej, afskærmning med randbeplantning og volde samt landskabelig reetablering. Lokalplanen angiver i og områder for perkolatbassin, containerplads og jordvolde.
Kommunalbestyrelsen har godkendt kommunens nye omlægningsplan, som er udarbejdet under Grøn Trepart-aftalen.
Deponeringspladsen blev anlagt i 1981 og omfattet af lokalplan L2 i 1989. I 2013 gav Fredensborg Kommune landzonetilladelse til fortsat drift og etablering af en sorteringsplads, hvilket Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede i 2014. Nævnet fastslog, at affaldshåndteringsaktiviteter naturligt hørte hjemme i et deponeringsområde. En tidligere ansøgning fra 2018 om genbrugsgård, jordvolde, søer og containere blev af Planklagenævnet i 2019 ophævet og hjemvist til fornyet behandling på grund af uklarhed i kommunens afgørelse.
Ansøgningen omfatter:
Fredensborg Kommune traf følgende afgørelser:
Klagerne, bestående af en virksomhed, tre grundejerforeninger og et landsbylaug, anførte blandt andet, at containerne krævede landzonetilladelse og lovliggørelse, at kommunens afgørelse led af manglende og mangelfulde oplysninger, og at projektet var lokalplanpligtigt på grund af væsentlige ændringer i miljøet og øget trafik. Klagerne mente desuden, at søerne krævede dispensation fra lokalplanen, og at dispensationen til jordvolden var i strid med lokalplanens principper. Kommunen fastholdt sine vurderinger og henviste til, at miljømæssige forhold reguleres af speciallovgivning.

Hillerød Kommune meddelte den 19. december 2019 afslag på en ansøgning om ændret anvendelse af et eksisterende maskinhus...
Læs mere
Kalundborg Kommune har den 21. oktober 2019 meddelt landzonetilladelse til etablering af en jordvold på ca. 270 meter la...
Læs mere