Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til oplags- og knuseplads i Ikast-Brande Kommune

Kommunen fastholdt i sine bemærkninger til klagen, at der ikke var tale om udlæg af et nyt erhvervsområde, men en ny virksomhed i eksisterende bygningsmasse. Kommunen mente, at aktiviteterne var hensigtsmæssigt placeret i landzone og ikke krævede lokalplanlægning, da der ikke ville ske væsentlige ændringer i det bestående miljø. Vedrørende miljømæssige forhold henviste kommunen til støjvoldene og vilkår i miljøgodkendelsen. For lavbundsarealer fandt kommunen, at projektet ikke var til hinder for genopretning af vådområder.

Planklagenævnet har behandlet klagen over Ikast-Brande Kommunes landzonetilladelse til en oplags- og knuseplads samt en jordvold. Nævnet har alene taget stilling til kommunens afgørelse om landzonetilladelse til etablering af jordvold og oplags- og nedknusningsplads, da klagen ikke omfattede indretning af virksomhed i eksisterende bygninger, jf. Planloven § 37 og Planloven § 38.

Vurdering af Ændret Anvendelse

Planklagenævnet vurderede, at den ansøgte oplags- og nedknusningsplads ikke er et "mindre oplag" og derfor ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Planloven § 37, stk. 3. Nævnet betragtede oplagspladsen og jordvolden som et samlet projekt, der udgør en ændret anvendelse, som kræver landzonetilladelse, jf. Planloven § 35, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at det ansøgte oplag på op til 15.000 tons beton m.m. udgjorde en væsentlig forøgelse i forhold til den tidligere tilladelse fra 2002 (10.000 tons), hvilket i sig selv udløser krav om ny landzonetilladelse. Hertil kommer, at etablering af en jordvold af det ansøgte omfang også kræver landzonetilladelse.

Lokalplanpligt

Et flertal på 9 af Planklagenævnets medlemmer fandt, at det ansøgte projekt medfører så væsentlige ændringer i det bestående miljø, at det forudsætter en lokalplan, jf. Planloven § 13, stk. 2. Flertallet lagde vægt på, at der er tale om etablering af en omfattende genbrugsvirksomhed med tilhørende knuse- og oplagsplads samt en jordvold af betydeligt omfang på en landbrugsejendom i det åbne land. Dette vil have en væsentlig betydning for oplevelsen af omgivelserne og bør ses i en større planmæssig sammenhæng. Da et ansøgt projekt, der er omfattet af lokalplanpligt, ikke kan meddeles landzonetilladelse, før en fornøden lokalplan er offentligt bekendtgjort, jf. Planloven § 35, stk. 2, lider kommunens landzonetilladelse af en væsentlig retlig mangel.

Et mindretal på 2 medlemmer fandt derimod, at projektet ikke medførte væsentlige ændringer, der udløste lokalplanpligt, med henvisning til den eksisterende bygningsmasse, tidligere aktiviteter og områdets karakter.

Afgørelse

Planklagenævnet ophæver Ikast-Brande Kommunes afgørelse af 2. juli 2019 om landzonetilladelse til en oplags- og knuseplads samt en jordvold på ejendommen, da det ansøgte er lokalplanpligtigt. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Sagens forhistorie

Deponeringspladsen blev anlagt i 1981 og omfattet af lokalplan L2 i 1989. I 2013 gav Fredensborg Kommune landzonetilladelse til fortsat drift og etablering af en sorteringsplads, hvilket Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede i 2014. Nævnet fastslog, at affaldshåndteringsaktiviteter naturligt hørte hjemme i et deponeringsområde. En tidligere ansøgning fra 2018 om genbrugsgård, jordvolde, søer og containere blev af Planklagenævnet i 2019 ophævet og hjemvist til fornyet behandling på grund af uklarhed i kommunens afgørelse.

Den aktuelle ansøgning

Ansøgningen omfatter:

• Genbrugsgård: En ny bygning på 2.000 m² til modtagelse og sortering af genanvendeligt affald. Bygningen skal erstatte eksisterende faciliteter, flytte udendørs sorteringsaktiviteter indendørs og indeholde velfærdsfaciliteter, der også kan bruges til møder og undervisning.
• Jordvolde: To nye jordvolde, en på op til 10 m og en på 1-2 m, placeret ved indgangen til lossepladsen. Formålet er støjdæmpning og visuel afskærmning.
• Søer: To nye søer på henholdsvis 1.000 m² og 1.300 m², som er erstatningsbiotop for en eksisterende sø. Søerne placeres delvist i områder, der ifølge lokalplanen er forbeholdt jordvolde og perkolatbassin.
• Containere: Oplysning om eksisterende containere, der har været opstillet siden 2007/2009 og indgik i miljøgodkendelser fra 2013.

Kommunens afgørelse

Fredensborg Kommune traf følgende afgørelser:

• Containere: Kommunen vurderede, at opstilling og brug af containere ikke kunne kræves lovliggjort på grund af myndighedspassivitet, da kommunen havde kendskab til dem siden 2013 uden at gribe ind.
• Lokalplanpligt: Kommunen fandt, at projektet ikke var lokalplanpligtigt i henhold til Planloven § 13, stk. 2, da det i det væsentligste var omfattet af tidligere tilladelser og ikke medførte væsentlige ændringer i omgivelserne.
• Dispensation til jordvold: Der blev givet dispensation fra Lokalplan nr. L02 § 5 til jordvoldens omfang, da den delvist anlægges i et område forbeholdt perkolatbassin og containerplads.
• Landzonetilladelse: Kommunen gav landzonetilladelse til genbrugsgården, de to jordvolde og de to søer i henhold til Planloven § 35, stk. 1. Kommunen lagde vægt på, at projektet var i overensstemmelse med landzonebestemmelsernes hensyn og lokalplanens formål om afskærmning og modvirkning af gener.

Klagen og bemærkninger

Klagerne, bestående af en virksomhed, tre grundejerforeninger og et landsbylaug, anførte blandt andet, at containerne krævede landzonetilladelse og lovliggørelse, at kommunens afgørelse led af manglende og mangelfulde oplysninger, og at projektet var lokalplanpligtigt på grund af væsentlige ændringer i miljøet og øget trafik. Klagerne mente desuden, at søerne krævede dispensation fra lokalplanen, og at dispensationen til jordvolden var i strid med lokalplanens principper. Kommunen fastholdt sine vurderinger og henviste til, at miljømæssige forhold reguleres af speciallovgivning.