Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
Sagen omhandler en lovliggørende landzonetilladelse meddelt af Faxe Kommune til en jordvold, der var blevet etableret uden forudgående tilladelse på en beboelsesejendom i landzone. En nabo klagede over kommunens afgørelse.
Jordvolden er 44 meter lang, med en varierende højde på 0,7 til 1,25 meter og en bredde på 3 til 4 meter. Den blev anlagt af ejendommens tidligere ejer i 2016-2017 med overskudsjord fra opførelsen af en ny bolig. Formålet var at fungere som et hegnselement for at afskærme mod indkig fra en nærliggende vej.
Klageren, en nabo, fremførte flere indvendinger mod kommunens lovliggørende tilladelse:
Faxe Kommune vurderede, at jordvolden på grund af sit omfang krævede en landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1. Kommunen fandt, at en tilladelse kunne gives, da volden havde en begrænset højde, fungerede som en naturlig afgrænsning og ikke var til gene for naboers udsigt eller i strid med landskabelige interesser, da ejendommen ligger i et landsbylignende miljø uden særlige beskyttelsesudpegninger.
Kommunen anførte, at den har pligt til at søge et ulovligt forhold lovliggjort, jf. Planloven § 51, stk. 3. Vedrørende klagerens specifikke bekymringer bemærkede kommunen:
Planklagenævnet stadfæster Faxe Kommunes afgørelse om at give en lovliggørende landzonetilladelse til jordvolden.
Nævnet fastslår sin kompetence til at behandle sager om landzonetilladelser i henhold til . Nævnet afviser at behandle klagepunkter vedrørende mulig forurening med byggeaffald, da dette hører under miljølovgivningen, jf. specialitetsprincippet og reglerne i blandt andet . Ligeledes tager nævnet ikke stilling til privatretlige forhold som skellets præcise placering.
Planklagenævnet er enig med kommunen i, at jordvolden udgør en ændret anvendelse af et ubebygget areal, som kræver landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1. Nævnet finder, at en lovliggørende tilladelse er berettiget i dette tilfælde.
Nævnet lægger vægt på følgende punkter:
På denne baggrund stadfæstes kommunens afgørelse.

Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.



Kalundborg Kommune har den 21. oktober 2019 meddelt landzonetilladelse til etablering af en jordvold på ca. 270 meter langs A1 og 80 meter langs ejendommens sydvestlige beplantning på matr.nr. , A1 , 4593 Eskebjerg. Ejendommen ligger i landzone og er en del af en landbrugsejendom på 16,1 ha. Jordvolden, der skal opføres af ca. 30.000 m³ overskudsjord, vil på sit højeste punkt nå en højde på 9 meter.
Ansøgningen begrundes med sundhedsskadelige støjgener fra A1, hvor beregninger efter Nord2000-standarden viser støjpåvirkninger over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 58 dB ved boligens facader og i store dele af haven. Ansøgeren har anført, at jordvolden vil reducere støjniveauet betydeligt og opfylder krav om nyttiggørelse af overskudsjord.
Kommunen foretog naboorientering, hvilket resulterede i indsigelser fra tre naboer, primært vedrørende udsigtsgener fra den færdige vold samt støj- og støvgener under anlægsarbejdet. Som følge heraf justerede ansøgeren jordvoldens udformning og størrelse.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Regeringen og forligspartierne ændrer planloven, så en klage ikke længere automatisk standser foreningers midlertidige arrangementer i landzoner.
Kommunen lagde vægt på den dokumenterede støjmæssige begrundelse og vurderede, at projektet ikke stred mod kommuneplanens retningslinjer, herunder for landskabskarakterområdet A2. Kommunen bemærkede, at området allerede er præget af råstofindvinding, og at jordvolden ikke ville påvirke kulturhistoriske bevaringsværdier eller værdifuldt landbrugsareal. Kommunen vurderede desuden, at anlægsarbejdet ikke ville medføre urimelige gener for naboer, og at den færdige vold ikke ville øge støjgenerne for dem.
En beboer, der bor ca. 55 meter fra den planlagte jordvold, klagede til Planklagenævnet. Klageren anførte, at kommunen ikke havde inddraget alternative forslag til jordvoldens udformning, herunder en kortere vold drejet ind mellem den eksisterende sø og ansøgerens bygninger. Klageren frygtede desuden forringelse af udsigten over søen og øgede støjgener fra A1 som følge af støjreflektion fra volden, samt gener under anlægsarbejdet.
Ansøgeren bestred klagerens klageberettigelse med henvisning til, at klageren ikke var umiddelbar nabo, og at klagerens grund lå lavere end A1, hvilket allerede spærrede for udsigten til anlægsområdet. Ansøgeren mente ikke, at projektet ville ændre udsigt, støjforhold eller ejendomsværdi for klageren.

Fredensborg Kommune traf den 3. december 2019 afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. L02 og gav landzonetilladelse ...
Læs mere
Sagen omhandler Lemvig Kommunes lovliggørende landzonetilladelse til etablering af et vandhul/sø på en ejendom i Bonnet....
Læs mere