Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Høje-Taastrup Kommune traf den 20. juni 2017 afgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 1.36.2, Klovtoftegårdsområde, Taastrup. Denne screeningsafgørelse blev påklaget til Planklagenævnet af en beboer i området den 18. juli 2017.
Klageren anførte primært følgende punkter i sin klage:
Planområdet er beliggende nord for [vejnavn2] og omfatter flere matrikler i Taastrup-Valby, Taastrup Nykirke. Det er afgrænset af [vejnavn2] mod syd, [vejnavn1] og beboelsesejendomme mod vest samt Holbækmotorvejen mod øst. Området ligger i byzone, bortset fra byggelinjen til Holbækmotorvejen, som forbliver i landzone. Det er i dag et nedslidt håndværks- og industriområde med oplagspladser og beplantning. Vest for [vejnavn1] ligger et beboelseskvarter. Området ligger ca. 3,7 km fra Natura 2000 område 140, Vasby Mose og Sengeløse Mose.
Området er omfattet af Kommuneplan 2014, rammeområde 1041 og 1042, som tillader håndværks-, reparations-, mindre fremstillings-, lettere industri-, kontor- og serviceerhverv. Kommunen har udarbejdet tillæg nr. 12 til kommuneplanen for at muliggøre lokalplan 1.36.2 med ændret anvendelse, større bebyggelsesprocent og flere etager.
Kommunen vedtog forslag til lokalplan nr. 1.36.2 den 20. juni 2017, som blev offentliggjort den 27. juni 2017. Planen udlægger området til erhverv med mulighed for kontor- og serviceerhverv, detailhandel for pladskrævende varer samt hotel- og konferencevirksomhed. Der kan etableres ca. 22.500 m2 erhvervsbebyggelse i stokbebyggelse på mellem 2 og 10 etager, dog højst 2 etager nærmest de 6 beboelsesejendomme mod vest. En del af området er udlagt til grønt område og støjafskærmning.
Redegørelsen til lokalplanforslaget angiver, at størstedelen af parkeringspladserne skal placeres under terræn, men der kan etableres 100 parkeringspladser på terræn og yderligere 100 langs Holbækmotorvejen. Støjberegninger viste behov for støjdæmpende foranstaltninger, da Holbækmotorvejen og [vejnavn2] medfører en støjpåvirkning på 60-65 dB. Indendørs arealer skal støjafskærmes teknisk for at holde støjniveauet under 40 dB. Områdets interne vej skulle forbindes med [vejnavn1], og et nyt lyskryds etableres på [vejnavn2].
Kommunen foretog en miljøscreening i henhold til miljøvurderingsloven og traf den 20. juni 2017 afgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering. Screeningsskemaet vurderede forskellige miljøparametre:
Kommunen konkluderede, at planen ikke ville få væsentlig indvirkning på miljøet.
Klageren fastholdt, at det grønne område (lærkelunden) ville blive nedlagt, og at delområde D kunne udlægges til parkering. Kommunen præciserede, at delområde D er udlagt til grønt område og ikke kan bebygges, og at det beklageligvis ikke fremgik tydeligt af kortbilag 3.
Vedrørende trafik og parkering anførte klageren, at den øgede trafik og støj ville påvirke naboområdet, og at [vejnavn1] ikke var egnet til erhvervstrafik. Klageren ønskede forbindelsesvejen til [vejnavn1] udeladt og et trådnet etableret for at forhindre parkering på sidegader. Kommunen svarede, at Holbækmotorvejen er den primære støjkilde, og at den interne trafik er minimal. Et lysreguleret kryds på [vejnavn2] skulle forhindre gennemkørende trafik på [vejnavn1], og forbindelsesvejen til [vejnavn1] var kun tænkt som en bekvemmelighed for beboerne.
Angående forringet udsigt og indbliksgener klagede beboeren over, at udsigten ville ændre sig fra fri himmel til erhvervsbygninger, og at nedlæggelse af et 10 m bredt beplantningsbælte ville medføre indbliksgener. Kommunen anførte, at screeningen fokuserede på skyggepåvirkning, og at den nye bebyggelse kun ville kaste kortvarig skygge.
Klageren mente desuden, at kommunens vurdering favoriserede erhverv på bekostning af beboerne og anførte, at området i kommuneplan 2015-2016 ikke var stationsnært, hvilket medførte lavere bebyggelsesprocent og højdebegrænsninger.
Den 19. december 2017 vedtog kommunen endeligt lokalplan nr. 1.36.2. Efter et borgermøde blev der foretaget rettelser:
Planklagenævnet behandlede klagesagen efter Miljøvurderingsloven fra 2015 § 57, stk. 2 og 3, da den påklagede plan var under tilvejebringelse før ikrafttrædelsen af miljøvurderingsloven fra 2017.
Nævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes udarbejdelse af en plan, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter lovligheden af afgørelser og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger, herunder om kommunens screening opfylder miljøvurderingslovens krav. Nævnet kan derimod ikke tage stilling til planforslagets hensigtsmæssighed, politiske eller økonomiske beslutninger, eller om kommunen burde have taget mere hensyn til beboerne.
Planklagenævnet vurderede, om planen var omfattet af obligatorisk miljøvurderingspligt eller miljøscreening. Ifølge Miljøvurderingsloven fra 2015 § 3, stk. 1, nr. 1 og 3 skal visse planer miljøvurderes, men hvis planen fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan eller kun indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. Miljøvurderingsloven fra 2015 § 3, stk. 2. Nævnet fandt, at den konkrete plan omfatter et forholdsvis lille areal af Høje-Taastrup Kommune og derfor falder ind under bestemmelserne om miljøscreening.
Formålet med miljøvurderingsloven er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og integrere miljøhensyn i planlægningen. Grundlaget for en miljøscreening fremgår af Miljøvurderingsloven fra 2015 § 4, stk. 2 og lovens bilag 2, som opstiller kriterier for vurdering af planens indvirkning på miljøet.
Klageren anførte mangelfuld vurdering af trafik- og støjkonsekvenser. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af den trafikale påvirkning. Nævnet lagde vægt på kommunens vurdering af støjpåvirkningen fra den interne trafik i forhold til den øvrige trafik i området og fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering.
Nævnet bemærkede, at ikke enhver nabogene udløser et krav om miljøvurdering; påvirkningen skal være omfattet af miljøvurderingsloven og have et vist omfang. Loven omfatter sandsynlig væsentlig indvirkning på befolkningen, menneskers sundhed, materielle goder og kulturarv. Der skal foretages en vurdering af indvirkninger på menneskers brug af materielle goder, men ikke på formueværdien. Dette er i overensstemmelse med forståelsen af udtrykket "materielle goder" i VVM-direktivet (EU-domstolens dom af 14. marts 2013 i sagen C-420/11, Jutta Leth).
Indbliksgener kan udløse pligt til miljøvurdering, hvis de er betydelige for en personkreds af en vis størrelse. I denne sag fandt nævnet ikke dette tilfældet, da byggeriet nærmest beboelsesejendomme højst må være to etager, der kun er seks berørte ejendomme inden for 30-50 m, og der etableres et beplantningsbælte.
Forringelse af udsigt vil sjældent udløse et krav om miljøvurdering, medmindre det drejer sig om et værdifuldt landskab eller et tæt byggeri, der i betydelig grad fjerner udsigten for en større kreds af personer. Nævnet fandt ikke, at den planlagte anvendelse havde en sådan karakter, at den ændrede udsigt for naboerne ville medføre miljøvurderingspligt. Dette skyldtes, at området i forvejen er bebygget, bebyggelsen nærmest boligområdet kun er to etager, og der etableres et beplantningsbælte.
Planklagenævnet fandt, at kommunens miljøscreening var sket i overensstemmelse med de kriterier, der fremgår af Miljøvurderingsloven fra 2015 Bilag 2. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at der ikke er tale om en så væsentlig påvirkning af miljøet, at der er pligt til at udarbejde en miljøvurdering. Dette blev begrundet med karakteren af den planlagte erhvervsanvendelse i forhold til det eksisterende boligområde samt planområdets begrænsede fysiske udstrækning.
Planklagenævnet kunne derfor ikke give medhold i klagen over kommunens screeningsafgørelse, og kommunens afgørelse står ved magt. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.



Sagen omhandler en klage over Svendborg Kommunes screeningsafgørelse af 12. oktober 2018, hvor kommunen besluttede, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 634 for et etageboligområde ved Søkildevej og kommuneplantillæg 2017.06.
Planområdet er et tidligere erhvervsområde på ca. 9.350 m² centralt i Svendborg by, der fremstår tilgroet. Det er omgivet af eksisterende villakvarterer og ligger i kystnærhedszonen samt er omfattet af en skovbyggelinje.
Lokalplan nr. 634 udlægger området til etageboligbyggeri for et seniorbofællesskab med omkring 55 boliger og to fælleshuse. Bebyggelsen må have en maksimal bebyggelsesprocent på 50 og en befæstelsesprocent på 35. Byggeriet er opdelt i fire delområder med varierende etageantal og højder, fra op til 2 etager (maks. 9 m) til op til 3 etager (maks. 12 m). Boligerne skal arrangeres i klynger omkring grønne opholdsarealer og interne stiforbindelser. Et areal på 10 m i bredden er reserveret til etablering af en regnvandsledning (bassin) langs en eksisterende kloakledning. Kommuneplantillæg 2017.06 er udarbejdet for at muliggøre en øget bygningshøjde i en del af området og sikre overensstemmelse med kommuneplanen.
Byrådet har endeligt vedtaget den reviderede kommuneplan, der sætter rammerne for fremtidens byudvikling, natur og erhverv i Struer.
Kommunen foretog en miljøscreening i henhold til Miljøvurderingsloven og konkluderede, at planerne ikke ville få væsentlig indvirkning på miljøet. Kommunens vurdering omfattede følgende aspekter:
En beboer i området klagede den 9. november 2018 til Planklagenævnet over screeningsafgørelsen. Klagen fokuserede på følgende punkter:

Norddjurs Kommune traf den 21. januar 2020 afgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af forslag til...
Læs mere
Esbjerg Kommune traf den 27. marts 2019 afgørelse om, at forslag til lokalplan nr. 20-010-003, Boligområde nord for F 1,...
Læs mereEffektivisering af klagesagsbehandling for vedvarende energiprojekter og andre nævn