Planklagenævnets afgørelse om screeningsafgørelse vedrørende lokalplan for Klovtoftegårdsområdet, Høje-Taastrup Kommune

Kommunen foretog en miljøscreening i henhold til miljøvurderingsloven og traf den 20. juni 2017 afgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering. Screeningsskemaet vurderede forskellige miljøparametre:

• Grønne områder: Vurderet som "ikke aktuelt/ikke indvirkning", med bemærkning om at projektet kan understøtte grøn beplantning.
• Skygge og udsigt: Vurderet som "indvirkning", men med begrænset skyggepåvirkning på eksisterende bebyggelse.
• Sikkerhed/tryghed (trafik): Vurderet som "indvirkning", med bemærkning om etablering af lysreguleret kryds på [vejnavn2] for direkte adgang.
• Boligmiljø: Vurderet som "ikke aktuelt/ikke indvirkning".

Kommunen konkluderede, at planen ikke ville få væsentlig indvirkning på miljøet.

Klagerens og Kommunens Bemærkninger

Klageren fastholdt, at det grønne område (lærkelunden) ville blive nedlagt, og at delområde D kunne udlægges til parkering. Kommunen præciserede, at delområde D er udlagt til grønt område og ikke kan bebygges, og at det beklageligvis ikke fremgik tydeligt af kortbilag 3.

Vedrørende trafik og parkering anførte klageren, at den øgede trafik og støj ville påvirke naboområdet, og at [vejnavn1] ikke var egnet til erhvervstrafik. Klageren ønskede forbindelsesvejen til [vejnavn1] udeladt og et trådnet etableret for at forhindre parkering på sidegader. Kommunen svarede, at Holbækmotorvejen er den primære støjkilde, og at den interne trafik er minimal. Et lysreguleret kryds på [vejnavn2] skulle forhindre gennemkørende trafik på [vejnavn1], og forbindelsesvejen til [vejnavn1] var kun tænkt som en bekvemmelighed for beboerne.

Angående forringet udsigt og indbliksgener klagede beboeren over, at udsigten ville ændre sig fra fri himmel til erhvervsbygninger, og at nedlæggelse af et 10 m bredt beplantningsbælte ville medføre indbliksgener. Kommunen anførte, at screeningen fokuserede på skyggepåvirkning, og at den nye bebyggelse kun ville kaste kortvarig skygge.

Klageren mente desuden, at kommunens vurdering favoriserede erhverv på bekostning af beboerne og anførte, at området i kommuneplan 2015-2016 ikke var stationsnært, hvilket medførte lavere bebyggelsesprocent og højdebegrænsninger.

Endelig Vedtagelse af Planen

Den 19. december 2017 vedtog kommunen endeligt lokalplan nr. 1.36.2. Efter et borgermøde blev der foretaget rettelser:

• Området blev opdelt i to delområder; delområde 2 (nord) udlægges til grønt, offentligt område uden bebyggelse (undtagen antennemast og legeplads).
• Adgangsvejen mellem lokalplanområdet og [vejnavn1] blev ikke etableret.
• Et beplantningsbælte med bøgehæk og solitære træer skal plantes i den 10 m brede zone mod vestskel som forudsætning for ibrugtagning af den nye bebyggelse.

Planklagenævnet behandlede klagesagen efter Miljøvurderingsloven fra 2015 § 57, stk. 2 og 3, da den påklagede plan var under tilvejebringelse før ikrafttrædelsen af miljøvurderingsloven fra 2017.

Planklagenævnets Kompetence

Nævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes udarbejdelse af en plan, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter lovligheden af afgørelser og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger, herunder om kommunens screening opfylder miljøvurderingslovens krav. Nævnet kan derimod ikke tage stilling til planforslagets hensigtsmæssighed, politiske eller økonomiske beslutninger, eller om kommunen burde have taget mere hensyn til beboerne.

Miljøscreening eller Obligatorisk Miljøvurdering

Planklagenævnet vurderede, om planen var omfattet af obligatorisk miljøvurderingspligt eller miljøscreening. Ifølge Miljøvurderingsloven fra 2015 § 3, stk. 1, nr. 1 og 3 skal visse planer miljøvurderes, men hvis planen fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan eller kun indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. Miljøvurderingsloven fra 2015 § 3, stk. 2. Nævnet fandt, at den konkrete plan omfatter et forholdsvis lille areal af Høje-Taastrup Kommune og derfor falder ind under bestemmelserne om miljøscreening.

Kommunens Miljøscreening

Formålet med miljøvurderingsloven er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og integrere miljøhensyn i planlægningen. Grundlaget for en miljøscreening fremgår af Miljøvurderingsloven fra 2015 § 4, stk. 2 og lovens bilag 2, som opstiller kriterier for vurdering af planens indvirkning på miljøet.

Trafik og Parkering

Klageren anførte mangelfuld vurdering af trafik- og støjkonsekvenser. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af den trafikale påvirkning. Nævnet lagde vægt på kommunens vurdering af støjpåvirkningen fra den interne trafik i forhold til den øvrige trafik i området og fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering.

Forringet Udsigt og Indbliksgener

Nævnet bemærkede, at ikke enhver nabogene udløser et krav om miljøvurdering; påvirkningen skal være omfattet af miljøvurderingsloven og have et vist omfang. Loven omfatter sandsynlig væsentlig indvirkning på befolkningen, menneskers sundhed, materielle goder og kulturarv. Der skal foretages en vurdering af indvirkninger på menneskers brug af materielle goder, men ikke på formueværdien. Dette er i overensstemmelse med forståelsen af udtrykket "materielle goder" i VVM-direktivet (EU-domstolens dom af 14. marts 2013 i sagen C-420/11, Jutta Leth).

Indbliksgener kan udløse pligt til miljøvurdering, hvis de er betydelige for en personkreds af en vis størrelse. I denne sag fandt nævnet ikke dette tilfældet, da byggeriet nærmest beboelsesejendomme højst må være to etager, der kun er seks berørte ejendomme inden for 30-50 m, og der etableres et beplantningsbælte.

Forringelse af udsigt vil sjældent udløse et krav om miljøvurdering, medmindre det drejer sig om et værdifuldt landskab eller et tæt byggeri, der i betydelig grad fjerner udsigten for en større kreds af personer. Nævnet fandt ikke, at den planlagte anvendelse havde en sådan karakter, at den ændrede udsigt for naboerne ville medføre miljøvurderingspligt. Dette skyldtes, at området i forvejen er bebygget, bebyggelsen nærmest boligområdet kun er to etager, og der etableres et beplantningsbælte.

Konklusion

Planklagenævnet fandt, at kommunens miljøscreening var sket i overensstemmelse med de kriterier, der fremgår af Miljøvurderingsloven fra 2015 Bilag 2. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at der ikke er tale om en så væsentlig påvirkning af miljøet, at der er pligt til at udarbejde en miljøvurdering. Dette blev begrundet med karakteren af den planlagte erhvervsanvendelse i forhold til det eksisterende boligområde samt planområdets begrænsede fysiske udstrækning.

Planklagenævnet kunne derfor ikke give medhold i klagen over kommunens screeningsafgørelse, og kommunens afgørelse står ved magt. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Kommunens screeningsafgørelse

Kommunen foretog en miljøscreening i henhold til Miljøvurderingsloven og konkluderede, at planerne ikke ville få væsentlig indvirkning på miljøet. Kommunens vurdering omfattede følgende aspekter:

• Trafik: De omkringliggende veje vurderes at kunne afvikle den forventede ekstra trafikmængde fra både de 55 nye boliger og 30 almene familieboliger, der er planlagt vest for området.
• Regnvand: Regnvand fra arealer med over 35% befæstelse skal nedsives eller forsinkes. Et areal er reserveret til et regnvandsbassin, da mere regnvand ikke kan ledes til kloakken.
• Bilag IV-arter (flagermus): Planen forudsætter fældning af eksisterende træer, herunder et stort bøgetræ. Kommunen har ikke kendskab til forekomster af bilag IV-arter i planområdet og har foretaget en besigtigelse i uge 21, 2018, hvor der ikke blev fundet bilag IV-arter. Kommunen vurderer, at den økologiske funktionalitet for flagermus bevares, da området fortsat vil være egnet som fødesøgningsområde, og der findes andre egnede rastesteder.
• Skygge- og indbliksgener: Kommunen vurderer, at planen ikke vil medføre væsentlige skyggevirkninger eller indkigsgener for eksisterende boliger, idet der er taget højde for afstand til eksisterende boliger og terrænforskelle.

Klagen og bemærkninger

En beboer i området klagede den 9. november 2018 til Planklagenævnet over screeningsafgørelsen. Klagen fokuserede på følgende punkter:

• Indvirkninger på bilag IV-arter: Klager anfører, at der er ynglende og rastende flagermus i planområdet. Kommunen fastholder, at området primært er fødesøgningsområde, og at fældning af træer ikke skader den økologiske funktionalitet, da der er alternative rastesteder.
• Risiko for oversvømmelser: Klager mener, at fældning af træer vil medføre oversvømmelse af kældre og sætningsskader. Kommunen henviser til grundejerens ansvar for grundvandsafledning og bemærker, at regnvandsløsningen ikke er endeligt fastlagt, men at et bassin er planlagt.
• Skygge- og indbliksgener: Klager frygter væsentlige skygge- og indkigsgener fra den planlagte bygningstæthed og højde. Kommunen anerkender, at fortætning kan medføre skygger, men vurderer, at generne ikke er væsentlige givet afstande og terræn.
• Trafik: Klager mener, at veje og parkeringsforhold ikke er dimensioneret til den øgede trafikmængde, hvilket vil medføre parkeringsgener og negativ påvirkning af trafiksikkerheden. Kommunen vurderer, at vejnettet kan afvikle trafikken, og at der etableres parkeringspladser i henhold til kommuneplanens normer.