Afgørelse om lovliggørende dispensation til telttilbygning ved Kokkedal

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer Fredningsnævnet for Nordsjællands afgørelse af 30. april 2017 om lovliggørende dispensation til at beholde telttilbygningen til et afslag. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1.

Nævnets vurdering

Et enigt Miljø- og Fødevareklagenævn fandt, at opførelsen af telttilbygningen i direkte tilknytning til slottet ikke i sig selv er i strid med fredningens formål, da formålsbestemmelsen ikke indeholder et eksplicit forbud mod bebyggelse, og da fredningsbestemmelserne tillader ombygninger og mindre tilbygninger med godkendelse. Spørgsmålet var herefter, om der kunne meddeles lovliggørende dispensation i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 50, stk. 1.

Et flertal på fem af nævnets medlemmer fandt, at der ikke bør meddeles dispensation til at beholde telttilbygningen. Flertallet lagde vægt på, at tilbygningen påvirker oplevelsen af Kokkedal Slot og landskabet omkring slottet på en måde, der ikke er i overensstemmelse med hensigten med fredningen eller fredningsbestemmelserne. Telttilbygningen fremstår som et fremmedelement, der ændrer slottets udseende og opleves som kompromitterende i forhold til slottet og de øvrige bygninger på slotsområdet. Desuden blev det tillagt vægt, at Fredningsnævnet i 2006 tog stilling til et samlet projekt for ombygning og indretning af bygningerne til den nuværende anvendelse og drift. En dispensation til den ansøgte udvidelse af slottet vil kunne medføre præcedensvirkning for fremtidige ansøgninger om lignende indretninger på slotsområdet.

Et mindretal på to medlemmer stemte for at stadfæste Fredningsnævnets afgørelse om lovliggørende dispensation, idet de fandt, at teltbygningen ikke har en sådan udformning, at der er tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Fredningsnævnets afgørelse.

Klager har ansøgt om dispensation til at etablere en havestue på 13 m² og en udvidelse af bygningens østfløj på 26 m² mod øst, samt en ny kælder på 93 m², hvoraf 56 m² er boligareal. Kælderen vil medføre terrænændringer på ca. 45 cm mod nord og 25 cm mod øst. Som led i projektet ønskes to udhuse (9 og 10 m²) og en garderobetilbygning (5 m²) nedrevet. Klager anfører, at den reelle udvidelse over terræn kun er 12 m² efter nedrivning, og at størstedelen af udvidelsen sker under terræn.

Hørsholm Kommune vurderede, at det ansøgte ikke ville stride mod fredningens formål, idet udvidelsen er planlagt i etaper, i samme stil og materialer som den eksisterende bygning, og ikke mærkbart ville ændre bygningens udtryk set fra det fredede areal.

Fredningsnævnet for Nordsjælland afslog den 19. maj 2019 ansøgningen med et flertal på to ud af tre medlemmer. Flertallet vurderede, at tilbygningerne ville stride mod fredningens formål om at sikre og genoprette områdets kulturhistoriske værdier, da bygningen er opført i en tidskarakteristisk byggestil og er registreret som bevaringsværdig i kategori 3. De lagde vægt på, at yderligere tilbygning ville medføre tab af væsentlige kulturværdier, og at bebyggelsen ville blive mere end dobbelt så stor som den oprindelige. Mindretallet mente derimod, at det ansøgte ikke stred mod fredningens formål, da ejendommen ikke fremstår markant, tilbygningerne er af god kvalitet og tilpasset eksisterende byggeri, og nedrivning af skurbygninger ville finde sted.

Klager påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, idet de anførte, at Fredningsnævnet var påvirket af forkerte oplysninger fra Danmarks Naturfredningsforening vedrørende arealstørrelsen. Klager argumenterede desuden for, at hverken Kystbanen eller den konkrete ejendom havde betydning for fredningsbeslutningen, og at tilbygningerne ville medføre en begrænset og endda harmonisk påvirkning af bygningens facadeudtryk, især da de ikke ville kunne ses fra de fredede områder. Klager henviste til, at fredningsbestemmelsernes § 5 giver hjemmel til tilladelser, og at der ikke er interesse i at hindre rimelig udnyttelse af ejendomsretten, især for bygninger, der ikke er specifikt nævnt i fredningsbestemmelserne. Danmarks Naturfredningsforening fastholdt, at fredningen har til formål at beskytte den oprindelige ledvogterboligs kulturhistoriske værdi, og at det ansøgte ville ændre bygningens facadeudtryk markant.