Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler et afslag på dispensation til tilbygninger på en ejendom i Hørsholm Kommune, der er omfattet af en fredning. Ejendommen, der er på ca. 2.601 m², ligger på en bakketop og grænser op til åbent landskab, der skråner ned mod Øresund. Den er i sin helhed omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 4. december 2014 om fredning af et område på ca. 59,92 ha mellem Vedbæk og Smidstrup.
Fredningens formål er at sikre de landskabelige, rekreative, biologiske og kulturhistoriske værdier i området, herunder at bevare det som et åbent landskab. Ifølge fredningens § 2 skal området bevares i samme tilstand som på fredningstidspunktet. Fredningens § 4 forbyder terrænændringer over +/- 0,5 meter i private haver, og fredningens § 5, stk. 2 fastsætter, at mindre tilbygninger og ydre ombygninger kræver Fredningsnævnets tilladelse.
Klager har ansøgt om dispensation til at etablere en havestue på 13 m² og en udvidelse af bygningens østfløj på 26 m² mod øst, samt en ny kælder på 93 m², hvoraf 56 m² er boligareal. Kælderen vil medføre terrænændringer på ca. 45 cm mod nord og 25 cm mod øst. Som led i projektet ønskes to udhuse (9 og 10 m²) og en garderobetilbygning (5 m²) nedrevet. Klager anfører, at den reelle udvidelse over terræn kun er 12 m² efter nedrivning, og at størstedelen af udvidelsen sker under terræn.
Hørsholm Kommune vurderede, at det ansøgte ikke ville stride mod fredningens formål, idet udvidelsen er planlagt i etaper, i samme stil og materialer som den eksisterende bygning, og ikke mærkbart ville ændre bygningens udtryk set fra det fredede areal.
Fredningsnævnet for Nordsjælland afslog den 19. maj 2019 ansøgningen med et flertal på to ud af tre medlemmer. Flertallet vurderede, at tilbygningerne ville stride mod fredningens formål om at sikre og genoprette områdets kulturhistoriske værdier, da bygningen er opført i en tidskarakteristisk byggestil og er registreret som bevaringsværdig i kategori 3. De lagde vægt på, at yderligere tilbygning ville medføre tab af væsentlige kulturværdier, og at bebyggelsen ville blive mere end dobbelt så stor som den oprindelige. Mindretallet mente derimod, at det ansøgte ikke stred mod fredningens formål, da ejendommen ikke fremstår markant, tilbygningerne er af god kvalitet og tilpasset eksisterende byggeri, og nedrivning af skurbygninger ville finde sted.
Klager påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, idet de anførte, at Fredningsnævnet var påvirket af forkerte oplysninger fra Danmarks Naturfredningsforening vedrørende arealstørrelsen. Klager argumenterede desuden for, at hverken Kystbanen eller den konkrete ejendom havde betydning for fredningsbeslutningen, og at tilbygningerne ville medføre en begrænset og endda harmonisk påvirkning af bygningens facadeudtryk, især da de ikke ville kunne ses fra de fredede områder. Klager henviste til, at giver hjemmel til tilladelser, og at der ikke er interesse i at hindre rimelig udnyttelse af ejendomsretten, især for bygninger, der ikke er specifikt nævnt i fredningsbestemmelserne. Danmarks Naturfredningsforening fastholdt, at fredningen har til formål at beskytte den oprindelige ledvogterboligs kulturhistoriske værdi, og at det ansøgte ville ændre bygningens facadeudtryk markant.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke anledning til at besigtige ejendommen, da sagen blev anset for tilstrækkeligt oplyst. Nævnet vurderede, at det ansøgte ikke med sikkerhed ville stride mod fredningens formål, og at det var omfattet af fredningens bestemmelser om forbud mod tilstandsændringer, terrænændringer og tilbygninger, som der potentielt kunne dispenseres fra efter fredningsbestemmelsernes § 13.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fredningsnævnet for Nordsjællands afgørelse om afslag på dispensation. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om en betydelig tilbygning til den eksisterende bebyggelse, som ville forøge bygningsmassen væsentligt. Det blev fremhævet, at den omhandlede del af fredningsområdet, placeret øst for Kystbanen, sikrer indkig fra A3 og A2, og at fredningen derfor skal friholde dette område for bebyggelse. Nævnet bemærkede, at fredningen tilsigter at fastholde området i samme tilstand som på fredningstidspunktet.
De ansøgte tilbygninger blev vurderet til at ville forstyrre og ændre oplevelsen af det fredede landskab og dermed tilsidesætte de landskabelige hensyn, som fredningen skal varetage. Endelig lagde nævnet vægt på, at en dispensation ville kunne skabe en uønsket præcedens ved behandlingen af andre ansøgninger inden for fredningen. Afgørelsen er truffet efter Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1.
Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.
Sagen omhandler en klage indgivet af Danmarks Naturfredningsforening Hørsholm til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen vedrører Fredningsnævnet for Nordsjællands afgørelse af 30. april 2017 om lovliggørende dispensation til at beholde en 165 m² stor telttilbygning, der er opført på terrassen foran Kokkedal Slot i direkte tilknytning til slottet. Telttilbygningen anvendes i forbindelse med slottets drift som hotel- og konferencevirksomhed og forventes anvendt i minimum 8 måneder af året.
Området omkring Kokkedal Slot er omfattet af en fredningskendelse fra 21. december 1977, der har til formål at bevare landskabet og dets naturvidenskabelige værdier samt muliggøre rekreativ anvendelse. Fredningen tillader bygninger anvendt til landbrugsmæssige, kulturelle, klub- og mødevirksomhedsformål samt "mindre restaurations- og hotelvirksomhed". Fredningskendelsen fastsætter desuden, at eksisterende bygninger skal bevares i deres ydre i videst muligt omfang, og at der ikke må opstilles letflyttelige indretninger af bygningsmæssig karakter, herunder telte, med undtagelse af midlertidige arbejdsskure.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.
I 1987 ophævede Overfredningsnævnet et forslag om ændring af fredningen, idet det blev understreget, at begrænsningen af bygningernes anvendelse var tillagt væsentlig betydning ved fredningens tilblivelse. I 2006 meddelte Fredningsnævnet dispensation til en større renovering og udbygning af slottet til hotel-, restaurant- og konferencevirksomhed, herunder en udvidelse af terrassen. En principgodkendelse til et væksthus blev meddelt i 2014, men er ikke realiseret.
Fredningsnævnet besigtigede området og modtog bemærkninger fra Hørsholm Kommune, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) og klager. Hørsholm Kommune anbefalede dispensation, da telttilbygningen blev vurderet som et reversibelt indgreb, der ikke væsentligt ændrede slottets facade. SVANA henviste til Overfredningsnævnets tidligere afgørelse om fredningens formål. Klager anbefalede afslag, idet telttilbygningen blev anset for at være i strid med fredningens formål, påvirke slottets udseende negativt, øge restaurantens kapacitet betydeligt og skabe uønsket præcedens.
Fredningsnævnet meddelte dispensation med stemmerne to mod én. Flertallet lagde vægt på, at det ansøgte var driftsmæssigt velbegrundet og ikke påvirkede omgivelserne eller bygningsudtrykket i strid med fredningsmæssige hensyn. Mindretallet (formanden) stemte for afslag med henvisning til fredningens formålsbestemmelse om "mindre restaurations- og hotelvirksomhed" og telttilbygningens størrelse og udformning, der adskiller sig markant fra slottet.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen og fastholdt, at telttilbygningen forøger slottets bygningsmasse, ændrer slottets udseende, fremstår som et fremmedelement og er af permanent karakter, hvilket ødelægger det arkitektoniske indtryk. Klager anførte desuden, at dispensationen udhuler fredningen og skaber præcedens, og at driftsmæssige hensyn ikke er tilstrækkelig begrundelse. Hørsholm Kommune og ansøger indsendte bemærkninger til klagen, hvor ansøger blandt andet anførte, at telttilbygningen arealmæssigt ikke overskrider den i 2006 tilladte udvidelse af terrassen, og at den er tilpasset slottets udseende. Miljø- og Fødevareklagenævnet foretog en besigtigelse af området og modtog yderligere arkitektoniske vurderinger fra begge parter.
Sagen omhandler en ansøgning om dispensation fra en fredning til at nedrive en eksisterende spejderhytte på 28 m² og opf...
Læs mereSagen omhandler en klage over Fredningsnævnet for Sydjylland, sydlig dels afslag på dispensation til opførelse af en til...
Læs mereForslag til Lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot
