Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om lovliggørende dispensation til mountainbikebane i fredskov

Miljøstyrelsens bemærkninger til klagen

Miljøstyrelsen fastholdt, at banen udgør et begrænset areal af den ca. 100 ha store fredskov, og at placeringen er velvalgt. De opbyggede sten kan rummes inden for dispensationen, da der ikke er stillet vilkår om maksimal højde. Styrelsen bemærkede, at klager ikke havde redegjort for alternative placeringer uden for fredskov.

Vedrørende flagermus vurderede styrelsen, at banearealet er lysåbent og stort set uden trævækst, og at den øvrige skov er for ung til at have stort potentiale for flagermus. Styrelsen var ikke bekendt med containeren og havde ikke meddelt dispensation hertil. For terrænændringer på nabosporesystemet ville en separat afgørelse blive truffet efter kommunens udtalelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet sagen i den læge afdeling i overensstemmelse med Skovlovens § 60, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 3, stk. 1, nr. 10.

Nævnets vurdering af Skovlovens formål og dispensation

Nævnet henviste til Skovlovens § 1, der fremhæver bæredygtig skovdrift med hensyn til træproduktion, biologisk mangfoldighed, landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv. I offentligt ejede skove skal der lægges særlig vægt på de sidstnævnte hensyn, jf. Skovlovens § 2.

Det følger af Skovlovens § 11, stk. 1, at der ikke må opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer eller anbringes affald på fredskovspligtige arealer, medmindre det er nødvendigt for skovdriften, jf. Skovlovens § 11, stk. 2, nr. 1. Praksis tillader i et vist omfang anlæg til gavn for friluftslivet, især i bynære skove, hvor der kan accepteres flere rekreative aktiviteter.

Miljøstyrelsen kan dispensere fra forbuddet efter Skovlovens § 38, når særlige grunde taler for det. Praksis er restriktiv og kræver, at det ansøgte ikke kan placeres andre steder, og at samfundsmæssige hensyn vejer tungere end hensynet til fredskoven.

Flertallets afgørelse

Et flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at der var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation. Flertallet lagde vægt på, at mountainbikebanen varetager et rekreativt formål, der kan rummes i bynær fredskov. Desuden blev det fremhævet, at banen er placeret på et areal, hvor skovrejsning har slået fejl, og som er egnet til aktivitet. Endvidere blev det vægtlagt, at banen kun påvirker en lille del af den samlede fredskov, ikke er til gene for den almindelige skovgæst, og er offentligt tilgængelig.

Mindretallets afgørelse

Et mindretal (Pelle Andersen-Harild) fandt, at der ikke var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation, da mountainbikebanen ikke havde et formål, der berettigede tilsidesættelse af hensynet til fredskoven.

Vurdering af naturpåvirkning

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens vurdering af, at Natura 2000-område nr. 15 og bilag IV-arter, herunder flagermus, ikke påvirkes af projektet. Nævnet vurderede, at størstedelen af Kongshøj Skov er for ung til at være yngle- og rasteområde for flagermus, og at det lysåbne baneareal ikke er egnet. Nævnet bemærkede, at ældre træer nord for banen potentielt kunne være yngle- og rasteområde, men vurderede, at natkørsel med lys ikke ville påvirke den økologiske funktionalitet for eventuelle yngle- og rasteområder for flagermus i området.

Konklusion

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Miljøstyrelsens afgørelse af 19. marts 2021 om lovliggørende dispensation til mountainbikebane inden for fredskov på matr. nr. [M1] Visse By, Nøvling i Aalborg Kommune. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.

Hedensted Kommune varslede den 2. august 2018 et påbud om retablering af moseområdet, da den nye grøft var i strid med Naturbeskyttelseslovens § 3. Efter en fornyet besigtigelse den 11. september 2018 og en vurdering fra en entreprenør, der fandt det upraktisk at retablere grøften uden tilførsel af materiale udefra, trak kommunen varslet tilbage. Den 1. oktober 2018 meddelte kommunen en lovliggørende dispensation med vilkår om, at fremtidig oprensning ikke måtte medføre dræning eller andre tilstandsændringer af de omkringliggende naturarealer. Kommunen vurderede, at et uændret dræningsniveau ville sikre, at den beskyttede natur, herunder rigkær i Natura 2000-området, ikke blev negativt påvirket, og at den nye grøft udgjorde erstatningsnatur.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 29. oktober 2018 med krav om, at dispensationen skulle ændres til et afslag eller hjemvises. Klager anførte blandt andet, at:

• Indgrebet var foretaget i § 3-beskyttet mose, habitatnatur og Natura 2000-område.
• Der var tale om skærpende omstændigheder, da indgrebet var i habitatnatur og et område med okkerrisiko.
• Der var gravet en helt ny grøft, ikke blot oprenset en eksisterende.
• Hedensted Kommunes afgørelse manglede plantedata.
• Det var ikke sandsynliggjort, at fysisk reetablering med kompenserende vilkår ikke ville give en bedre natur.
• Erstatningsbiotoper alene bør anvendes, hvis fysisk retablering ikke er mulig.

Hedensted Kommunes bemærkninger til klagen

Hedensted Kommune fastholdt, at den gravede grøft ikke gik gennem habitatnatur. Kommunen oplyste, at vegetationen langs den nye grøft var karakteristisk for et moseområde, og at vandstanden var upåvirket. Kommunen gentog, at retablering med stor sandsynlighed ville kræve tilførsel af jord udefra, hvilket ville skade arealet yderligere.