Stadfæstelse af dispensation til etablering af regn- og spildevandsledning i fredskov

Miljøstyrelsen bemærkede, at klage over selve fredskovsregistreringen ikke er omfattet af klageadgang til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Styrelsen fastholdt sin vurdering vedrørende Bilag IV-arter, idet der ikke fældes skovbevoksning, og projektet ikke påvirker vandhuller, der er levested for spidssnudet frø. Desuden henviste styrelsen til, at Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt § 6, stk. 4 fortsat er gældende. Miljøstyrelsen understregede, at projektet tjener et samfundsmæssigt formål i forbindelse med separatkloakering, som er besluttet af Aalborg Kommune.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Miljøstyrelsens afgørelse af 27. februar 2020 om dispensation til etablering af regn- og spildevandsledning på de omhandlede matrikler.

Nævnet bemærkede indledningsvist, at en besigtigelse af ejendommen eller mundtlig forelæggelse af klagepunkter ikke var nødvendig, da sagen var tilstrækkeligt belyst ud fra de foreliggende oplysninger.

Nævnets kompetence

Miljø- og Fødevareklagenævnet fastslog, at klage over selve fredskovsregistreringen ikke kan prøves af nævnet, jf. Skovlovens § 60, stk. 1. Ligeledes kunne nævnet ikke prøve klagerens anbringender vedrørende behovet for projektet og det hensigtsmæssige heri, herunder Aalborg Kommunes spildevandsplan, da nævnet alene har kompetence til at prøve den konkrete afgørelse efter skovloven.

Vurdering af dispensation

Nævnet vurderede sagen i henhold til Skovlovens § 1, der fastsætter formålet med loven, herunder bæredygtig skovdrift med hensyn til træproduktion, biologisk mangfoldighed, landskab, natur- og kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv. Nævnet henviste til Skovlovens § 11, stk. 1, der forbyder anlæg, som ikke er nødvendige for skovdriften, og Skovlovens § 38, der giver mulighed for dispensation, når særlige grunde taler for det. Praksis for dispensation er restriktiv, men mere lempelig for almennyttige anlæg, hvis de ikke kan placeres uden for fredskov, og samfundsmæssige hensyn vejer tungere end hensynet til fredskoven.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens vurdering af, at der var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om et anlæg af samfundsmæssig betydning, at anlægget efter det oplyste ikke kunne placeres uden for fredskov, at der i forvejen var en forsyningsledning i skoven, og at der var tale om et begrænset areal. Nævnet fandt ligeledes, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte styrelsens vurdering efter Habitatbekendtgørelsen.

Nævnet præciserede, at dispensationen ikke meddelte tilladelse til arbejdet på klagers ejendom uden dennes samtykke, men alene dispensation til at gennemføre arbejdet, når der i øvrigt er lovlig adgang til ejendommen.

Gebyr

Som følge af afgørelsen blev det indbetalte klagegebyr ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2.

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen med den begrundelse, at Miljøstyrelsen ikke i tilstrækkeligt omfang havde undersøgt forekomsten af flagermus (en bilag IV-art) i området. Klager anførte, at især skovbrynet bestod af ældre træer med potentielle sprækker og huller, der kunne fungere som raste- og ynglesteder. Desuden blev det fremhævet, at skovbrynet sandsynligvis fungerede som en vigtig ledelinje for flagermus.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Miljøstyrelsen fastholdt sin vurdering og anførte, at der ikke var kendte forekomster af flagermus på selve arealet. Styrelsen vurderede, at den unge, tætte skov generelt ikke udgjorde et egnet levested. Selvom skovbrynet kunne fungere som ledelinje, er ledelinjer ikke i sig selv beskyttet på samme måde som yngle- og rasteområder. Styrelsen påpegede desuden, at lokalplanen forudsatte bevarelse af dele af skovbrynet.