Vurdering af lønvilkår ved overgang fra svensk til dansk ansættelse for kabinepersonale i luftfartsselskab

Sagen omhandler en kvinde af svensk oprindelse, der er ansat som kabinepersonale i et større luftfartsselskab. Hun var oprindeligt ansat på svenske vilkår ved en base i Sverige, som blev nedlagt i 2004. I den forbindelse blev hun og cirka 30 kolleger tilbudt ansættelse hos selskabets danske enhed med base i Kastrup Lufthavn.

Overgangen til danske ansættelsesvilkår

Ved ansættelsen i Danmark blev der udarbejdet nye ansættelsesbeviser, som erstattede tidligere aftaler i koncernen. Der blev i den forbindelse oprettet en ny dansk løntrappe, som omfattede de overflyttede medarbejdere samt fremtidige nyansættelser. For de overflyttede medarbejdere betød det, at deres svenske løn blev omregnet til danske kroner, hvorefter de blev indplaceret på det nærmeste højere løntrin plus ét yderligere trin.

Klageren anførte, at denne indplacering resulterede i, at hun og hendes svenske kolleger blev indplaceret på et lavere løntrin end deres danske kolleger med tilsvarende anciennitet. Hun påpegede, at selvom ancienniteten fra Sverige blev medregnet i visse sammenhænge, afspejlede det sig ikke i den lønmæssige indplacering på lige fod med medarbejdere, der altid havde været ansat i Danmark.

Parternes argumenter og forløb

Klageren gjorde gældende, at der var tale om indirekte forskelsbehandling på grund af national oprindelse, da lønsystemet i praksis stillede de svenske medarbejdere ringere. Hun anførte desuden:

• At arbejdsopgaver, kvalifikationer og base var identiske for alle personalegrupper.
• At hun løbende havde protesteret over forholdene siden 2005 gennem selskabets interne systemer.

Luftfartsselskabet argumenterede for, at forskellen i lønindplacering skyldtes den særlige situation ved integration af medarbejdere fra to forskellige nationale arbejdsmarkeder med vidt forskellige regler for pension og social sikring. De anførte desuden:

• At enhver medarbejder fra den svenske base ville være blevet behandlet ens uanset nationalitet.
• At kravene var forældede eller bortfaldet ved passivitet, da overgangen fandt sted i 2004.
• At de svenske medarbejdere faktisk blev stillet bedre end nyansatte i Danmark ved at få godskrevet anciennitet og lønkonvertering.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at luftfartsselskabet ikke havde handlet i strid med forskelsbehandlingsloven.

Forældelse og passivitet

Nævnet vurderede indledningsvist de formelle indvendinger. Da der var tale om et løbende ansættelsesforhold, hvor den påståede forskelsbehandling fandt sted månedligt, var kravet ikke forældet i sin helhed. Dog var den del af kravet, der lå mere end 5 år forud for klagens indgivelse, forældet i henhold til . Nævnet afviste også påstanden om passivitet, da klageren og hendes kolleger løbende havde gjort opmærksom på deres utilfredshed.