Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler et selskab, H1 ApS, der driver udlejning af fast ejendom, og dets krav om fradrag for en udgift på 46.930 kr. i indkomståret 2006. Beløbet var bogført som en "regulering af momsen" men vedrørte ifølge selskabet en difference i varmeregnskabet for indkomståret 2004, der skulle nulstille dette.
Selskabet forklarede, at der årligt opstår uundgåelige differencer i varmeregnskabet, da a'conto betalinger fra lejere og til varmeværket sjældent går i nul. Disse differencer kan skyldes tomme lejemål, fejlaflæsninger eller manglende mulighed for at finde fraflyttede lejere ved slutopgørelser. Selskabet har traditionelt konteret disse differencer som enten indtægt eller udgift for at sikre et nulresultat i varmeregnskabet.
I 2005 indtægtsførte selskabet 11.118 kr. som en varmeregnskabsdifference for 2004. For 2006 udgiftsførte selskabet 108.813 kr., hvoraf de 46.930 kr. var en yderligere regulering af varmeregnskabet for 2004, der opstod som en afledt effekt af en momsregulering foretaget i 2005. Selskabet argumenterede, at der ikke forelå et traditionelt købsbilag, da udgiften udspringer af en difference mellem afregning til varmeværket og mellemregning med et stort antal lejere, og at det var en sædvanlig og nødvendig praksis.
Skat afviste fradraget med den begrundelse, at udgiften var udokumenteret. Det fremlagte bogføringsbilag, der specificerede beløbet fordelt på fem lejere som "Regulering moms", blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation for en driftsudgift.
| Regulering | Beløb (kr.) |
|---|---|
| G1 | 25.080 |
| G2 | 3.000 |
| G3 |
| 2.550 |
| G4 | 2.500 |
| G4. | 13.800 |
| Total | 46.930 |
Landsskatteretten stadfæstede Skats afgørelse om ikke at godkende fradrag for en udgift på 46.930 kr. vedrørende en difference i varmeregnskabet.

Denne vejledning beskriver, hvilke oplysninger vandselskaber omfattet af §§ 6 og 6 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold(herefter vandsektorloven) skal indberette om deres økonomiske forhold, og hvordan indberetningen skal ske. Oplysningerne vil indgå i fastsættelsen af økonomiske rammer, som Vandsektortilsynet hvert år skal fastsætte i henhold til bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber (ØR-bekendtgørelsen).


Sagen omhandler en klage fra ejeren af et autoværksted over SKATs forhøjelse af virksomhedens momstilsvar for 2013 og 2014. SKAT havde tilsidesat virksomhedens regnskab på grund af væsentlige mangler, herunder manglende daglig bogføring og kun få udstedte fakturaer, og havde i stedet foretaget en skønsmæssig forhøjelse af omsætningen. Desuden nægtede SKAT fradrag for købsmoms af udgifter til brændstof og varme, da disse ikke var tilstrækkeligt dokumenterede.
SKAT fandt, at virksomhedens bogføring var så mangelfuld, at den ikke kunne danne grundlag for en korrekt opgørelse af momsen, jf. Momsloven § 55. Derfor blev regnskabet tilsidesat, og momstilsvaret blev fastsat skønsmæssigt i henhold til .
Udviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, 1991-2026
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort flere sager om energisparetilskud til gasfyr og fastslået princippet om stiltiende accept ved el-aftaler.
For 2013 blev omsætningen forhøjet skønsmæssigt med udgangspunkt i branchens gennemsnitlige dækningsgrad. Dette medførte en forhøjelse af salgsmomsen.
For begge år nægtede SKAT fradrag for købsmoms relateret til udgifter til brændstof og varme (fyringsolie), da der manglede fakturaer eller kvitteringer, som opfyldte dokumentationskravene i Bogføringsloven § 9 og momsbekendtgørelsen. Selvom betalingerne fremgik af virksomhedens bankkonto, var det ikke tilstrækkeligt til at bevise, at udgifterne udelukkende var anvendt til virksomhedens momspligtige formål.
| Udgiftstype | 2013 (kr. ekskl. moms) | 2014 (kr. ekskl. moms) | Bemærkninger |
|---|---|---|---|
| Brændstof | 17.470 | 15.207 | Momsfradrag nægtet pga. manglende dokumentation. |
| Varme | 7.260 | 7.286 | Momsfradrag nægtet pga. manglende dokumentation. |
Klageren argumenterede for, at regnskabet var tilstrækkeligt, og at SKATs skøn var urimeligt. Han forklarede, at brændstoffet blev brugt til biler, der skulle sælges, og at fyringsolien (diesel købt på tankstationer) blev brugt til opvarmning af værkstedet, da hans privatbolig havde naturgas. Han mente derfor, at udgifterne var fradragsberettigede.
Landsskatteretten gav klageren delvist medhold.
For 2013 fandt retten, at SKATs varsel om forhøjelse for 1. halvår var sendt for sent i henhold til forældelsesfristen i Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1. Denne del af forhøjelsen blev derfor annulleret som ugyldig. For 2. halvår 2013 blev den skønsmæssige forhøjelse af salgsmomsen og nægtelsen af købsmomsfradrag delvist opretholdt. Sagen blev hjemvist til Skattestyrelsen for en endelig beregning, der også skulle tage højde for en periodefejl i bogføringen af omkostninger.
For 2014 stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse. Forhøjelsen på 5.623 kr. blev fastholdt, da klageren ikke kunne dokumentere udgifterne til brændstof og varme og dermed ikke havde ret til fradrag for købsmomsen, jf. Momsloven § 37.

Sagen omhandler et selskab, der blev nægtet fradrag for en række udgifter, som det havde afholdt på vegne af sit søsters...
Læs mere
Sagen omhandler et selskab inden for byggebranchen, hvis skattepligtige indkomst blev forhøjet af SKAT som følge af en r...
Læs mereL 171: Lempelse af Beskatning af Aktionærlån og Ændring af Regler for Løbende Ydelser