Sikkerhedsstillelse for registreringsafgift skal fastsættes efter en konkret vurdering, ikke kun efter trappemodel

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at fastsættelsen af sikkerhedsstillelse for registreringsafgift skal ske på baggrund af en samlet og konkret vurdering. Hjemlen findes i Registreringsafgiftsloven § 15, stk. 2, som angiver, at der skal tages hensyn til virksomhedens afgiftstilsvar, forretningsomfang, betalingshistorik og øvrige risikofaktorer.

Retten fandt, at Motorstyrelsens afgørelse var mangelfuld, da den udelukkende var baseret på en mekanisk anvendelse af den såkaldte trappemodel fra styresignalet SKM2019.562.MOTORST. Motorstyrelsen havde ikke i tilstrækkelig grad inddraget de øvrige lovpligtige kriterier i sin vurdering.

Landsskatteretten understregede, at:

• Trappemodellen kun er et udgangspunkt og kan fraviges baseret på en konkret, individuel vurdering.
• Kriterier som betalingshistorik og økonomisk soliditet skal indgå i vurderingen og kan føre til en lavere sikkerhedsstillelse end den, trappemodellen angiver.

På baggrund af en konkret vurdering af sagens omstændigheder fandt Landsskatteretten, at Motorstyrelsens krav var uproportionalt. Retten lagde vægt på følgende:

• Selskabets gennemsnitlige månedlige afgiftstilsvar på 2.773.764 kr. kun i begrænset omfang oversteg grænsen på 2.500.000 kr. i trappemodellen.
• Selskabet havde en solid egenkapital (over 21 mio. kr.) og en upåklagelig betalingshistorik.

Landsskatteretten konkluderede, at en sikkerhedsstillelse på 5.000.000 kr. ikke stod i et rimeligt forhold til den reelle risiko. Derfor blev selskabet indplaceret på et lavere trin i trappemodellen, og kravet om sikkerhedsstillelse blev nedsat til 2.500.000 kr.

Motorstyrelsen beregnede selskabets gennemsnitlige månedlige afgiftstilsvar til 2.560.500 kr. for perioden oktober 2018 til september 2019, hvilket førte til krav om 5.000.000 kr. i sikkerhed. Da selskabets gennemsnitlige månedlige afgiftstilsvar for marts 2019 til februar 2020 faldt til 2.390.691 kr., anmodede selskabet om nedsættelse til 2.500.000 kr. Motorstyrelsen fastholdt dog kravet på 5.000.000 kr. med henvisning til, at ændringen på 6,79% ikke overskred grænsen til et tilstødende trin med mere end 15%, som krævet i styresignalet for at ændre sikkerhedsstillelsen.

Motorstyrelsens trappemodel for sikkerhedsstillelse er som følger:

Klagerens argumenter

Selskabet påpegede, at det i de seneste 16 måneder havde ligget under den grænse, der kræver en sikkerhedsstillelse på 5.000.000 kr. Selskabet fandt Motorstyrelsens krav om en overskridelse på mere end 15% for at nedsætte sikkerhedsstillelsen urimelig, da det reelt satte en grænse på 2.125.000 kr. pr. måned. Selskabet fremhævede, at den oprindelige forhøjelse til 5.000.000 kr. skete ved en overskridelse på blot 2,4% af grænsen. Selskabet argumenterede desuden, at dets kapitalforhold og tidligere rettidige betalinger ikke berettigede til det høje krav, som medførte en årlig omkostning på 75.000 kr. mod 37.500 kr. for en sikkerhedsstillelse på 2.500.000 kr.

Motorstyrelsens bemærkninger til klagen

Motorstyrelsen fastholdt sin afgørelse med henvisning til styresignalet SKM2019.562.MOTORST, som kræver en ændring på mere end 15% for at nedsætte sikkerhedsstillelsen. Motorstyrelsen anførte, at den ikke kunne tage højde for fremtidige afregninger af registreringsafgift og at den årlige monitoring ville vurdere en eventuel nedsættelse, hvis 15%-kravet blev opfyldt. Motorstyrelsen mente, at sikkerhedsstillelsen skulle stå mål med virksomhedens afgiftstilsvar og dække eventuelle pristjek og risikofaktorer.