Stadfæstelse af nægtet momsfradrag for private udgifter

Den samlede moms, som SKAT ikke godkendte fradrag for, udgjorde 3.462 kr.

Selskabets repræsentant argumenterede for, at de indkøbte effekter var erhvervsmæssigt begrundet. Klippekort til svømmehal og andre kort var udlånt til medarbejdere, plaster blev brugt til medarbejdere ved uheld, og fortæring var til selskabets løse medarbejdere. Desuden var der udgifter til indretning af kontor, en cykel udlånt til medarbejdere og en støvsuger anvendt til oprydning efter opgaver.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at selskabet ikke havde fradragsret for købsmoms af de omstridte udgifter. Retten henviste til Momsloven § 37, som fastslår, at registrerede virksomheder kun kan fradrage afgift for varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Endvidere blev Momsloven § 38 anvendt, der begrænser fradragsretten til udelukkende den del af afgiften, der vedrører omsætningen i virksomheden. Afgørende var også Momsloven § 42, som specifikt udelukker fradrag for afgift, der vedrører underholdning eller kost til virksomhedens indehaver eller personale.

Landsskatteretten fandt, at de afholdte udgifter, herunder klippekort til svømmehal, diverse kort, apoteksvarer, fortæring, møbler, cykel og støvsuger, ikke kunne anses for udelukkende erhvervsmæssigt begrundede i henhold til momslovens bestemmelser. Som konsekvens heraf blev fradrag for købsmoms ikke godkendt.

Drift af ridecenter var erhvervsmæssig

To ægtefæller fik medhold ved Retten i Horsens i, at deres ridecenter og stutteri blev drevet erhvervsmæssigt, hvilket åbner for fradrag for underskud.

Selskabet påstod, at SKATs afgørelse var forkert. De anførte, at differencen i salgsmoms for 2006 var en forskydelsesafstemning, og at reguleringen for 2007 skyldtes eksport af udstyr til Australien. Selskabet hævdede desuden, at bilag for væsentlige indkøb kunne fremvises.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten lagde vægt på, at selskabet ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret eller sandsynliggjort hverken det momspligtige salg eller de fradragsberettigede udgifter. Der var ikke sammenhæng mellem registreret salg og angivet salgsmoms, jf. Momsloven § 4, stk. 1. Manglende grundbilag for køb betød, at købsmomsen var indberettet for højt, jf. Momsloven § 37. Endvidere blev de afholdte udgifter, som SKAT havde anset for private, ikke godtgjort at være udelukkende anvendt til selskabets momspligtige leverancer, og der var derfor ikke fradrag for den indgående moms heraf, jf. Momsloven § 37. Varslingen af korrektionen blev anset for rettidig i henhold til Skatteforvaltningsloven § 31.