Landsskatteretten: Forhøjelse af A-skat og AM-bidrag grundet fiktive fakturaer - ændring af beregningsgrundlag

Sagen omhandler [virksomhed1] ApS's hæftelsesansvar for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag for indkomståret 2019. Skattestyrelsen havde forhøjet selskabets indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag med 425.436 kr., idet de anså betalinger til to underleverandører, [virksomhed2] og [virksomhed3] ApS, for at dække over løn til uregistrerede ansatte. Dette skete efter, at Skattestyrelsen havde nægtet selskabet fradrag for købsmoms af fakturaer fra de to underleverandører, som de anså for fiktive.

[virksomhed1] ApS, der driver entreprenørvirksomhed, havde i 2019 en nettoomsætning på over 16 mio. kr. og afholdt lønudgifter på ca. 1,2 mio. kr. fordelt på 3 ansatte, herunder ejeren. Selskabet havde angivet moms for udgifter til de to underleverandører, der samlet udgjorde 726.600 kr. ekskl. moms og 181.650 kr. i moms for 4. kvartal 2019.

Skattestyrelsens argumentation

Skattestyrelsen anførte, at de ikke godkendte underleverandørfakturaer var falske eller fiktive og bogført for at dække over udgifter til sorte lønninger. De henviste til, at selskabet ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at ydelserne var udført af fakturaudstederne. Skattestyrelsen mente, at betalingerne var sket med henblik på tilbagebetaling til [virksomhed1] ApS for at aflønne personale uden indberetning og tilbageholdelse af A-skat og AM-bidrag. De henviste til Kildeskatteloven § 46, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7 vedrørende indeholdelsespligt og hæftelse, samt Opkrævningsloven § 5, stk. 2 for skønsmæssig ansættelse. A-skatten blev beregnet med 55 % af grundlaget, jf. Kildeskatteloven § 48, stk. 8, da modtagerne var ukendte. Skattestyrelsen fastholdt, at underleverandørerne ikke havde de nødvendige ressourcer til at udføre arbejdet, og at fakturaerne var fiktive, hvilket også medførte nægtelse af skattemæssigt fradrag efter Selskabsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Selskabets argumentation

Selskabets repræsentant påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes. De argumenterede for, at selskabet havde overholdt dokumentationskravene for momsfradrag, jf. Momsloven § 37, stk. 1 og momsbekendtgørelsen, og henviste til EU-Domstolens praksis (C-438/09 og C-368/15), der fastslår, at en afgiftspligtig ikke kan nægtes fradrag, blot fordi en underleverandør har tilsidesat sin momsforpligtelse. Selskabet fremhævede, at de havde kontrolleret underleverandørernes momsregistrering og ansættelsesforhold forud for samarbejdet. De anførte, at [virksomhed2] var en enkeltmandsvirksomhed, hvor ejeren selv deltog i arbejdet, og derfor ikke var omfattet af A-skat og AM-bidrag. For [virksomhed3] ApS, der havde ansatte, mente selskabet, at det var [virksomhed3] ApS, der var arbejdsgiver og hæftede for skatterne. Selskabet afviste at have handlet forsætligt eller groft uagtsomt og mente, at Skattestyrelsen ikke havde løftet bevisbyrden for fiktive fakturaer eller selskabets involvering i eventuel svindel. De henviste til, at de havde indgået entreprisekontrakter og modtaget specifikationer for udført arbejde, og at de ikke førte timeregnskab for underleverandørernes ansatte, da der var aftalt fast pris. Selskabet mente også, at Skattestyrelsen ikke havde opfyldt sin undersøgelsespligt over for underleverandørerne og deres ejere.