Stadfæstelse af indeholdelsespligt for A-skat og AM-bidrag - reel ejer af virksomhed

Skattestyrelsen fastholdt, at klageren var rette skatte- og momssubjekt, da klageren personligt mødte op til møder med Skattestyrelsen og forklarede om virksomhedsdriften, og da klagerens og virksomhedens økonomi ikke var adskilt. Skattestyrelsen mente, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for at være stråmand.

Følgende rettelser blev opgjort af Skattestyrelsen:

Klagerens opfattelse

Klageren påstod, at forhøjelserne skulle nedsættes til 0 kr., da han ikke var rette skatte- eller momssubjekt. Han fastholdt, at hans onkel var den reelle ejer og driver af virksomheden, og at klageren blot havde lagt navn til og udlånt en nyoprettet bankkonto. Klageren forklarede, at han hjalp sin onkel for at undgå, at virksomheden blev overtaget af en kurator i forbindelse med onklens konkurs. Klageren mente, at der ikke var sammenblandet økonomi, og at han ikke havde modtaget eller erhvervet ret til de indsatte midler. Klageren henviste til, at alle faktiske forhold talte for, at han ikke var involveret i driften. Klageren fremlagde et årsregnskab for 2018, der viste betydeligt flere udgifter end Skattestyrelsens skøn.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, hvorvidt Skattestyrelsen var berettiget til at forhøje virksomhedens skyldige A-skat med 44.059 kr. og skyldige arbejdsmarkedsbidrag med 6.872 kr. på baggrund af slettede lønindberetninger.

Retsgrundlag

Retten henviste til Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 1 om skattepligt for personligt arbejde i tjenesteforhold, Kildeskatteloven § 43, stk. 1 om A-indkomst, Kildeskatteloven § 46, stk. 1 om indeholdelsespligt for A-indkomst, og Kildeskatteloven § 48, stk. 8 om indeholdelse af 55 % A-skat ved manglende skattekort. For arbejdsmarkedsbidrag henviste retten til Arbejdsmarkedsbidragsloven § 1 om pligt til at betale 8 % af grundlaget, Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1 om beregningsgrundlaget, og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7 om arbejdsgiverens indeholdelsespligt. Vedrørende hæftelse henviste retten til Kildeskatteloven § 69, stk. 1, der fastslår, at den indeholdelsespligtige er umiddelbart ansvarlig for manglende beløb, medmindre forsømmelighed ikke kan godtgøres. Endelig henviste retten til Forældelsesloven § 2, stk. 1, Forældelsesloven § 3, stk. 1 om den 3-årige forældelsesfrist, og Forældelsesloven § 3, stk. 2, der angiver, at forældelsesfristen først løber fra det tidspunkt, fordringshaver får kendskab til kravet.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten henviste til sin afgørelse med sagsnummer 21-0085707, hvor det blev fastslået, at klageren var den reelle ejer og dermed rette skattesubjekt i forhold til virksomhedens skattepligtige indkomst. Retten fandt tilsvarende, at klageren var den reelle indehaver og rette subjekt i forhold til virksomhedens indeholdelse og afregning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Dette blev begrundet med, at klageren som virksomhedens ejer aktivt og med accept havde tilrettelagt virksomheden med henblik på at fortsætte den virksomhed, som klagerens onkel hidtil havde udøvet, og under fortsat involvering af klagerens onkel i virksomheden og dens drift.

Retten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om virksomhedens skattepligtige indkomst for indkomståret 2019, hvor der var indrømmet fradrag for løn for samlet 418.727 kr., heraf 85.900 kr. som yderligere løn fra slettede eIndkomst-indberetninger. Landsskatteretten fandt, at virksomheden havde udbetalt indeholdelsespligtig løn med yderligere 85.900 kr., idet retten lagde vægt på, at lønningerne først var indberettet og derefter slettet, og at virksomhedens kontoudtog viste udbetalinger til de pågældende personer.

Da der ikke var fremlagt dokumentation for, at der ikke var udvist forsømmelighed, fandt retten, at virksomheden var ansvarlig over for det offentlige for den manglende betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7. Virksomheden hæftede således for de manglende beløb.

Vedrørende forældelse fandt retten, at Skattestyrelsen først fik kendskab til den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med sagens behandling, da kontoudtog blev modtaget i januar 2019. Da agterskrivelse blev fremsendt i maj 2021 og afgørelse truffet i juni 2021, var kravet om betaling af manglende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ikke forældet.

Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at han ikke skulle efterbetale beløbene, da han ikke havde drevet virksomheden og ikke havde haft indsigt i dens drift. Han henviste til et møde med SKAT, hvor han forklarede situationen, og oplyste, at han havde anmeldt [person1] til politiet.

Landsskatterettens begrundelse

Landsskatteretten var enig med SKAT i, at der skulle ske indeholdelse og indberetning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag hos klageren. Retten henviste til Kildeskatteloven § 46 og Kildeskatteloven § 43, stk. 1 vedrørende pligten til at indeholde foreløbig skat af A-indkomst, samt Kildeskatteloven § 49b, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 11 vedrørende arbejdsmarkedsbidrag. Retten fastslog, at den indeholdelsespligtige er ansvarlig for manglende indeholdelse, medmindre forsømmelighed ikke kan godtgøres, jf. Kildeskatteloven § 69 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 15, stk. 2. Landsskatteretten fandt, at virksomheden hæftede solidarisk og havde udvist forsømmelighed på grund af mangelfuld kontrol. SKATs skøn over omsætning og udgifter blev anset for at være velbegrundet, da det var baseret på klagerens egne bankudskrifter og fakturaer. Klagerens forklaring om, at en anden person drev virksomheden, blev ikke tillagt afgørende vægt, da klageren var den registrerede indehaver og dermed hæftede for virksomhedens forpligtelser.