Forslag til Lov om ændring af lov om et indkomstregister, opkrævningsloven og skatteindberetningsloven (Sanktionstiltag omfattet af tredje etape af reform af skattekontrollen)

• For virksomheder med en omsætning op til 5 mio. kr. eller uden et årsregnskab fastsættes bøden efter et skøn, dog mindst 1.000 kr. dagligt.
• Skatteforvaltningen kan pålægge flere daglige tvangsbøder, hvis der konstateres nye overtrædelser, medmindre de skyldes den samme system- eller IT-fejl hos den indberetningspligtige.

Betingelser for Genregistrering

Der indføres en ny bestemmelse i opkrævningslovens § 4, stk. 4, som strammer reglerne for genregistrering.

• En virksomhed, der har fået inddraget sin registrering for skatter eller afgifter (f.eks. moms eller A-skat) på grund af manglende angivelser i fire på hinanden følgende perioder, kan ikke blive genregistreret for det pågældende forhold, før de manglende angivelser er indgivet.
• Dette tiltag skal forhindre, at virksomheder kan omgå deres forpligtelser ved blot at lade sig genregistrere uden at rette op på de forhold, der førte til inddragelsen.

Udvidet Ledelseshæftelse

Med den nye § 10 c i opkrævningsloven udvides muligheden for at gøre ledelsesmedlemmer personligt ansvarlige.

• Den, der ved sin deltagelse i ledelsen af en virksomhed, som efterfølgende er ophørt, forsætligt eller groft uagtsomt har medvirket til urigtige eller mangelfulde indberetninger, kan pålægges at hæfte for de manglende skatter og afgifter.
• Hæftelsen er personlig, ubegrænset og solidarisk.
• Ansvaret omfatter skatter og afgifter, hvor indberetningsfristen er indtrådt mindre end 2 år før virksomhedens ophør (defineret som tidspunktet, hvor virksomheden hverken har et aktivt CVR- eller SE-nummer).
• Begrebet 'ledelse' omfatter både formelt registrerede direktører og bestyrelsesmedlemmer (inklusive stråmænd) samt reelle ledere, der ikke er formelt registreret.

Inddragelse af Registrering ved Urigtige Oplysninger

En ny bestemmelse, § 19 b i opkrævningsloven, giver Skatteforvaltningen mulighed for at inddrage eller nægte en virksomheds registrering, hvis virksomheden forsætligt eller groft uagtsomt har afgivet urigtige oplysninger. Dette gælder i to situationer:

1. Urigtig adresse: Hvis det under en kontrol konstateres, at virksomheden har oplyst en forkert adresse og reelt ikke driver virksomhed derfra.
2. Urigtig ledelse: Hvis der er afgivet urigtige oplysninger om, hvem der deltager i ledelsen eller som ansvarlig deltager, f.eks. ved brug af stråmænd.

Formålet er at ramme svigsvirksomheder, der bevidst slører deres reelle driftsted eller ledelse for at unddrage sig skat. En inddragelse eller nægtelse af registrering efter denne paragraf kan medføre krav om sikkerhedsstillelse ved fremtidig registrering og straf for at drive virksomhed uden gyldig registrering.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. juli 2023.

• Reglen om, at en virksomhed ikke kan genregistreres før manglende angivelser er indgivet (§ 2, nr. 1), gælder også for virksomheder, hvis registrering blev inddraget før lovens ikrafttræden.
• Reglen om udvidet ledelseshæftelse (§ 2, nr. 3) har virkning for skatter og afgifter, der opstår fra og med den 1. juli 2023.

Lovforslaget indfører en ny bestemmelse, § 19 a i opkrævningsloven, som giver Skatteforvaltningen et nyt sanktionsværktøj over for virksomheder, der ikke samarbejder.

• Påbud om materiale: Skatteforvaltningen kan give en virksomhed et påbud om at udlevere eller indsende materiale (f.eks. regnskaber), som er nødvendigt for skattekontrollen.
• Inddragelse af registrering: Hvis virksomheden ikke efterkommer påbuddet senest 4 uger efter den fastsatte frist, kan Skatteforvaltningen inddrage eller nægte virksomhedens registrering (f.eks. for moms eller som arbejdsgiver). Hvis registreringen er afgørende for driften, kan andre registreringer også inddrages.
• Konsekvenser: Påbuddet skal skriftligt oplyse om konsekvenserne, herunder at fortsat drift efter inddragelse er strafbart og kan medføre personlig hæftelse for ledelsen.
• Klageadgang: En klage over et påbud har som udgangspunkt ikke opsættende virkning.

Udvidet ledelseshæftelse og bekæmpelse af stråmænd

Lovforslaget samler og udvider reglerne om personlig hæftelse for ledelsen i en ny central bestemmelse, § 10 b i opkrævningsloven, for at ramme de reelle bagmænd i stråmandskonstruktioner.

• Ny samlet hæftelsesregel: De hidtidige regler i opkrævningslovens § 4, stk. 4, og § 11, stk. 12, ophæves og erstattes af den nye § 10 b.
• Udvidet personkreds: Hæftelsen kan pålægges enhver, der ved sin deltagelse i ledelsen af en virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt medvirker til uregistreret drift. Dette omfatter:
  • Formelt registrerede direktører og bestyrelsesmedlemmer (også stråmænd).
  • Reelle ledere, der ikke er formelt registreret, men som i praksis udøver ledelsesbeføjelser.
• Bredere anvendelsesområde: Hæftelsen gælder i alle tilfælde, hvor en virksomhed drives uden den lovpligtige registrering, ikke kun efter en formel inddragelse fra Skatteforvaltningen.
• Hæftelsens omfang: Hæftelsen er personlig, ubegrænset og solidarisk for de skatter og afgifter, der opstår under den uregistrerede drift.

Skærpede krav til sikkerhedsstillelse

Reglerne for, hvornår Skatteforvaltningen kan kræve sikkerhedsstillelse fra en virksomhed, udvides i opkrævningslovens § 11, stk. 2, for at forebygge tab for statskassen.

• Betingelse 1: Historik med gæld: Der kan kræves sikkerhed, hvis en ejer eller en person i ledelsen (inklusive reelle ledere) inden for de seneste 5 år har været involveret i en anden virksomhed, der har påført staten et tab eller opbygget en gæld på over 50.000 kr.
• Betingelse 2: Tidligere inddraget registrering (samme virksomhed): Der kan kræves sikkerhed, hvis virksomheden selv inden for de seneste 5 år har fået inddraget sin registrering for samme type aktivitet.
• Betingelse 3: Tidligere inddraget registrering (anden virksomhed): Der kan kræves sikkerhed, hvis en ejer eller leder har været involveret i en anden virksomhed, der inden for de seneste 5 år har fået inddraget sin registrering. Dette forhindrer omgåelse ved at oprette et nyt selskab.

Styrket effekt af tvangsbøder

For at gøre tvangsbøder til et mere effektivt pressionsmiddel ændres dækningsrækkefølgen i § 4 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

• Prioriteret inddrivelse: Tvangsbøder rykkes frem i dækningsrækkefølgen, så de dækkes på lige fod med strafferetlige bøder, dvs. før de fleste andre typer gæld til det offentlige.
• Formål: Ændringen skal sikre, at tvangsbøder oftere bliver betalt, før den underliggende forpligtelse opfyldes (hvorved tvangsbøden ellers bortfalder), og dermed styrke deres funktion som pressionsmiddel.

Ikrafttrædelse og øvrige ændringer

• Ikrafttrædelse: Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022.
• Overgangsregler: Den nye hæftelsesregel i § 10 b gælder for skatter og afgifter, der opstår fra og med ikrafttrædelsesdatoen. Den nye dækningsrækkefølge for tvangsbøder gælder for bøder, der modtages til inddrivelse fra og med samme dato.
• Konsekvensændringer: Der foretages en række sproglige justeringer i andre afgiftslove for at sikre ensartethed med de nye bestemmelser i opkrævningsloven.