Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klager, der ansøgte om beskatning efter forskerskatteordningen i forbindelse med en ansættelse hos en dansk virksomhed pr. 1. september 2018. Skattestyrelsen gav afslag på anmodningen med henvisning til, at klageren ikke opfyldte karensperioden på 10 år uden skattepligt til Danmark, samt at vederlagskravet ikke var opfyldt i ansættelseskontrakten.
Klageren var udrejst til Tyskland i 2008 og indrejste igen i 2018. For årene 2008-2011 var klageren imidlertid registreret som fuldt skattepligtig i de danske skattesystemer. Selvom klageren anførte, at denne registrering var en fejl, og at han ikke havde haft bopæl eller indkomst i Danmark i perioden, fastholdt Skattestyrelsen, at de eksisterende skatteansættelser var gældende, da en anmodning om ekstraordinær genoptagelse var blevet afslået.
Der var ligeledes uenighed om, hvorvidt klagerens månedlige vederlag opfyldte minimumskravet for 2018. Klagerens repræsentant argumenterede for, at forskellige løndele skulle medregnes:
| Lønelement | Beløb (ca. pr. måned) | Bemærkninger |
|---|---|---|
| Grundløn | 60.000 kr. | Fastlagt i kontrakt |
| Garanteret bonus | 3.333 kr. | Halvårlig bonus på 20.000 kr. |
| Arbejdsgiverpension |
| 3.000 kr. |
| 5 % af løn jf. Pensionsbeskatningsloven § 53A |
| Fri telefon | 233 kr. | Skattepligtig værdi |
| Flytteomkostninger | 4.152 kr. | Maks. 50.000 kr. fordelt over 12 mdr. |
| Total vurderet af klager | 70.718 kr. | Over tærsklen på 65.100 kr. |
Skattestyrelsen mente dog ikke, at vederlagskravet var dokumenteret tilstrækkeligt i selve kontrakten, herunder at det ikke fremgik, at pensionsordningen var uden bortseelsesret.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afslag. Retten lagde afgørende vægt på, at betingelserne i Kildeskatteloven § 48E, stk. 3, nr. 1 er objektive, og at der ikke findes dispensationsmuligheder.
Da klageren stod registreret med fuld skattepligt i årene 2008-2011, og da disse ansættelser ikke var blevet ændret gennem genoptagelse, var betingelsen om 10 års karensperiode ikke opfyldt ved ansættelsen i 2018.
"Ved sin ansættelse hos [virksomhed1] A/S den 1. september 2018 opfyldte han derfor ikke betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, hvorefter det er en betingelse, at den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter bl.a. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1."
Som følge af at karensperioden ikke var overholdt, fandt retten det ikke nødvendigt at tage endelig stilling til, om vederlagskravet i Kildeskatteloven § 48E, stk. 3, nr. 3 isoleret set var opfyldt.

To piloter har tabt en sag ved Retten i Holstebro mod Skatteministeriet, da de ikke kunne bevise deres ophold uden for Danmark med andet end kalenderoptegnelser.



Sagen omhandler en amerikansk statsborgers anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. Kildeskatteloven §§ 48 E-F. Skattestyrelsen havde afvist anmodningen med henvisning til, at klageren havde været skattepligtig til Danmark i 2012, og at vederlagskravet ikke var opfyldt ved ansættelsens start i 2019.
Klageren opholdt sig i Danmark i 106 dage i 2012 i forbindelse med et studieophold, hvor han var tilmeldt CPR-registret og fik en årsopgørelse med skattepligtens indtræden og ophør angivet. Klageren fastholdt, at han ikke havde til hensigt at have hjemsted i Danmark i 2012, og at hans bolig var stillet til rådighed via et udvekslingsprogram, hvilket ifølge nyere praksis (SKM2015.685.SR og SKM2016.269.SKAT) ikke burde medføre fuld skattepligt efter for studerende. Klageren argumenterede for, at hans skatteansættelse for 2012 burde genoptages ekstraordinært, jf. , da den oprindelige vurdering var baseret på en praksis, der senere blev ændret.
Udviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, 1991-2026
Satser i lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven)
I 2019 flyttede klageren igen til Danmark for at arbejde hos [virksomhed1]. Han underskrev to ansættelseskontrakter, henholdsvis den 13. juni 2019 og den 28. august 2019. Klageren ansøgte om forskerskatteordningen pr. 14. juni 2019. Skattestyrelsen mente, at den første kontrakt ikke opfyldte vederlagskravet, og at den efterfølgende kontrakt ikke kunne ændre dette, da kravet skulle være opfyldt ved ansættelsens start. Klageren anførte, at den samlede garanterede løn, inklusiv grundløn, sign-on bonus, minimumsbonus, fri telefon, arbejdsgiverbetalt forsikring, ATP-bidrag og feriegodtgørelse, opfyldte vederlagskravet som et gennemsnit for året, og henviste til SKM2019.644.LSR, som ifølge klageren indikerede, at vederlagskravet ikke nødvendigvis skulle være opfyldt ved ansættelsens påbegyndelse.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten fandt, at vederlagskravet på 66.600 kr. pr. måned for 2019 ikke var opfyldt ved ansættelsens start den 14. juni 2019, da den garanterede månedsløn ifølge den første kontrakt kun udgjorde 64.720 kr. Retten henviste til SKM2022.24.LSR, som fastslår, at vederlagskravet skal være opfyldt på tidspunktet for ansættelsesforholdets begyndelse. Vedrørende spørgsmålet om klagerens skattepligt i 2012, bemærkede Landsskatteretten, at dette spørgsmål blev behandlet i en særskilt klagesag (sagsnr. 22-0024854), hvor Skattestyrelsen var pålagt at genoptage vurderingen af klagerens skattepligtsforhold for 2012.

Sagen omhandler et afslag på anvendelse af forskerskatteordningen, jf. [kildeskattelovens §§ 48 E-F](/loven/kildeskattel...
Læs mere
Sagen omhandler, hvorvidt en medarbejder var berettiget til beskatning efter forskerskatteordningen i henhold til [Kilde...
Læs mereLov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Aftale om Iværksætterpakken)