Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen drejede sig om en klagers indkomstårsopgørelse for 2015, hvor SKAT havde forhøjet den skattepligtige indkomst på grund af ikke-medregnet omsætning og manglende anerkendelse af et selvangivet underskud. Klageren drev enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2] og var samtidig involveret i flere selskaber, der senere gik konkurs.
SKAT havde identificeret betydelige indsætninger på klagerens private bankkonto, primært fra [virksomhed3] ApS, som blev anset for at være ikke-medregnet omsætning for klagerens enkeltmandsvirksomhed. Klageren anførte, at disse indbetalinger vedrørte selskabet [virksomhed4] (også kendt som [virksomhed6]), og at hans private konto blev anvendt som en "kontantbeholdning" for selskabet, da selskabet ikke havde en firmakonto på daværende tidspunkt. SKAT fastholdt, at klageren ikke havde dokumenteret, at indbetalingerne stammede fra selskabet, og at klagerens privatøkonomi og selskabets økonomi ikke var holdt adskilt. SKAT henviste til, at klageren som erhvervsdrivende skulle udarbejde et skattemæssigt årsregnskab og på opfordring sende regnskabsmateriale, jf. Skattekontrolloven § 1, Skattekontrolloven § 3, stk. 1 og Skattekontrolloven § 6, stk. 1. Da dette ikke var sket, var SKAT berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt, jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3 og [Skattekontrolloven § 6, stk. 7].
SKAT havde desuden forhøjet klagerens indkomst med 366.352 kr. for overførsler fra selskabet [virksomhed1] til klagerens private bankkonto, som blev anset for skattepligtig indkomst i form af lønudbetalinger, jf. Personskatteloven § 3, stk. 1 og Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a. Dette punkt var ikke påklaget. Klageren gjorde dog gældende, at han havde afholdt fradragsberettigede udgifter for selskabet [virksomhed1] i forbindelse med disse overførsler og fremlagde to købsfakturaer for IT-udstyr.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs forhøjelse af klagerens indkomst vedrørende ikke-medregnet omsætning, men nedsatte forhøjelsen med et beløb for fradragsberettigede udgifter.
Landsskatteretten fandt, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens indkomst. Dette skyldtes, at klageren ikke havde fremlagt et regnskab for sin personligt drevne virksomhed [virksomhed2], hvilket er et krav i henhold til Skattekontrolloven § 1 og .
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at anerkende klagerens selvangivne underskud på -22.488 kr. for virksomheden [virksomhed2]. Klagerens indsendte bankkontoudtog blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation for, at virksomheden havde haft et underskud. Bevisbyrden for rigtigheden af udgifterne påhviler klageren, jf. bl.a. SKM2013.125.VLR og SKM2004.367.VLR.

To ægtefæller fik medhold ved Retten i Horsens i, at deres ridecenter og stutteri blev drevet erhvervsmæssigt, hvilket åbner for fradrag for underskud.



Sagen omhandlede en klage over SKATs skønsmæssige forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed for indkomståret 2015 med 775.657 kr. Klageren drev en enkeltmandsvirksomhed inden for cykel- og knallertforretninger. SKAT havde gentagne gange anmodet om regnskabsmateriale, herunder kontospecifikationer, saldobalancer, momsafstemninger og bankudskrifter for indkomståret 2015, men klageren havde ikke fremsendt det ønskede materiale.
SKAT begrundede forhøjelsen med, at klageren ikke havde opfyldt sin pligt til at indsende årsregnskab og regnskabsmateriale, jf. Skattekontrolloven § 6, stk. 1. Da det ikke var muligt at konstatere, om de fratrukne erhvervsmæssige udgifter var fradragsberettigede efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, og da alle udgifter skal dokumenteres med bilag, jf. (SKATs henvisning), fastsatte SKAT indkomsten skønsmæssigt. SKAT beregnede de fratrukne udgifter til 775.657 kr. ud fra klagerens angivne salgsmoms og selvangivne overskud.
Satser i lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven)
Her findes de gældende satser og beløbsgrænser for konkursbeskatning af selskaber og fysiske personer for de kommende to år.
Klageren nedlagde påstand om, at overskud af virksomhed skulle nedsættes til det selvangivne beløb på 310.227 kr., idet klageren mente, at indkomsten og momsen var mindre end SKATs beregning, og at SKAT nægtede at godkende momsfradrag for varekøb.

Sagen omhandler skønsmæssige forhøjelser af momstilsvar for en restaurationsvirksomhed og en servicevirksomhed for perio...
Læs mere
Sagen omhandler en skønsmæssig forhøjelse af en tækkemands indkomst for årene 2014, 2015 og 2016, da han hverken havde i...
Læs mere