Skønsmæssig forhøjelse af indkomst fra tækkevirksomhed stadfæstet – manglende dokumentation for udgifter

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten lagde vægt på, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, da klageren ikke havde overholdt sin pligt til at føre regnskab og selvangive indkomst, jf. skattekontrollovens § 3 og § 5. Bevisbyrden for, at skønnet var forkert, herunder for afholdte driftsudgifter, påhvilede klageren. Da klageren ikke fremlagde nogen form for dokumentation for sine påståede udgifter, fandt retten ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn.

Landsskatteretten fandt, at da klageren ubestridt havde drevet selvstændig virksomhed uden at selvangive resultat eller føre regnskab for indkomstårene 2014-2016, var SKAT berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af hans indkomst, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4. Retten til fradrag for driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, litra a, forudsætter, at udgifterne kan dokumenteres, og bevisbyrden herfor påhviler skatteyderen, jf. praksis som i SKM2004.162.HR.

Klageren havde ikke fremlagt dokumentation eller på anden vis sandsynliggjort, at de afholdte udgifter oversteg det af SKAT skønnede fradrag på 10 % af omsætningen. Klagerens påstand om, at indtægterne fra tækkevirksomheden var brugt til at dække udokumenterede omkostninger i en ulovlig cannabisvirksomhed, kunne ikke føre til et andet resultat. Da klageren ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at SKATs skøn var åbenbart urimeligt eller baseret på et forkert grundlag, blev SKATs afgørelse stadfæstet.

Klageren anførte, at regnskabsmaterialet var blevet stjålet under et indbrud i hans bil på vej til revisor, og at tyveriet var politianmeldt. Klageren mente, at materialet var opbevaret forsvarligt i et aflåst skab, og at han ikke skulle holdes ansvarlig for tyveriet. Klageren oplyste endvidere, at han havde anvendt underleverandører til transportopgaverne baseret på mundtlige aftaler, og at betalingerne var sket elektronisk. Han mente, at yderligere dokumentation ikke var påkrævet.

SKAT fastholdt sin afgørelse, da klageren fortsat ikke havde fremlagt kontospecifikationer, bilag eller anden dokumentation for de bogførte udgifter, herunder de store udgifter til underleverandører. SKAT tillagde ikke oplysningen om tyveri af regnskabsmateriale betydning, da dokumentationskravene ikke var opfyldt.