Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en klager, der i 2010 modtog løn og feriepenge i en opsigelsesperiode efter at være blevet fritstillet fra sin arbejdsgiver, [virksomhed1], og efterfølgende fraflyttet Danmark. Klageren havde arbejdet for [virksomhed1] siden 1999, dels med udenlandsk, dels med dansk registrerede fly. Den 25. juni 2009 blev hans ansættelsesforhold opsagt med 11 måneders varsel til den 31. maj 2010. Fra den 1. februar 2010 blev han fritstillet, og den 5. februar 2010 flyttede han til Qatar, hvor han startede nyt arbejde den 7. februar 2010. Klageren modtog løn fra [virksomhed1] (indberettet af [virksomhed2] A/S) frem til den 30. juni 2010, i alt 286.663 kr.
SKAT forhøjede klagerens indkomst for 2010 med det udbetalte beløb. SKATs begrundelse var, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark på fritstillingstidspunktet den 1. februar 2010. SKAT mente, at klageren havde erhvervet ret til lønnen senest på dette tidspunkt, og at indkomsten derfor skulle henregnes til den periode, hvor han var fuldt skattepligtig til Danmark, jf. Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1 og Statsskatteloven § 4. SKAT henviste til Kildeskattebekendtgørelsen § 22, som fastslår, at indkomst optjent inden skattepligtens ophør er skattepligtig senest på tidspunktet for skattepligtens ophør.
Klageren påstod, at hans fulde skattepligt til Danmark var ophørt på udbetalingstidspunktet for lønnen, og at indkomsten derfor skulle nedsættes. Han argumenterede for, at løn fra en udenlandsk arbejdsgiver som udgangspunkt er B-indkomst, jf. Kildeskatteloven § 44, stk. 1, litra b, og kun skifter karakter til A-indkomst i takt med, at den udbetales gennem en dansk befuldmægtiget, jf. Kildeskatteloven § 46, stk. 5. Klageren mente, at Kildeskattebekendtgørelsen § 22 ikke kunne anvendes på indkomst optjent af en i Danmark bosat person, der udfører arbejde for en udenlandsk arbejdsgiver, da den danske befuldmægtigede kun har indeholdelsesforpligtelse for konkret udbetalt løn.
Klageren henviste til Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 1 og retspraksis, herunder SKM2004.53.LSR, for at underbygge, at løn i en opsigelsesperiode efter ophør af fuld skattepligt kun er begrænset skattepligtig i Danmark i det omfang, den kan henføres til arbejde udført i Danmark. Da kun 15-20% af hans arbejde var udført i Danmark, mente han, at kun en forholdsmæssig andel skulle beskattes. Klageren fremhævede også potentielle dobbeltbeskatningsproblemer og administrative udfordringer for danske lønbureauer, hvis SKATs fortolkning blev fulgt.
SKAT fastholdt, at indkomsten var retserhvervet forud for eller senest ved fritstillingen den 1. februar 2010, og dermed før ophøret af klagerens fulde skattepligt. SKAT argumenterede, at der ikke forelå suspensive betingelser, der kunne udskyde retserhvervelsen. SKAT mente, at indkomsten skulle anses for A-indkomst, da den var indberettet som sådan, og at Kildeskatteloven § 46, stk. 2 og Kildeskattebekendtgørelsen § 20, stk. 1 styrede samspillet mellem retserhvervelse og indeholdelsespligt. SKAT afviste klagerens argumenter om dobbeltbeskatning og administrative byrder som ikke-juridiske betragtninger.
Landsskatteretten lagde til grund, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark indtil den 5. februar 2010 i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1 og herefter begrænset skattepligtig efter Kildeskatteloven § 2. Klageren var således fuldt skattepligtig på fritstillingstidspunktet den 1. februar 2010.
Retten fandt, at klageren havde erhvervet endelig ret til den del af fratrædelsesgodtgørelsen, der blev udbetalt som løn i opsigelsesperioden, på tidspunktet for fritstillelsen den 1. februar 2010. Dette var før hans fulde skattepligt til Danmark ophørte den 5. februar 2010. Der blev henvist til Landsskatterettens kendelse SKM2012.435.LSR, hvor en lignende sag om retserhvervelse af fratrædelsesgodtgørelse ved fritstilling blev behandlet.
Det blev anset for uden betydning, at det faktiske udbetalingstidspunkt lå i en periode med begrænset skattepligt, eller om indkomsten kvalificeredes som A- eller B-indkomst. At arbejdsgiveren var udenlandsk, ændrede heller ikke på dette, da Danmark som bopælsland havde beskatningsretten til lønindkomsten i henhold til den fællesnordiske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 15, stk. 4, litra a, og der var hjemmel til beskatning efter Statsskatteloven § 4 og Kildeskatteloven § 1 på beskatningstidspunktet.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at der ikke kunne ske genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2. Retten kunne ikke tage stilling til klager over skatteberegningen i årsopgørelsen for 2010, da disse hverken var begæret genoptaget i første instans eller påklaget rettidigt. Ligeledes kunne retten ikke tage stilling til spørgsmål om omvalg efter Personskatteloven § 14, da dette ikke var afgjort af SKAT i første instans.
SkatteministerietOversigt over "kommuneskattesatsen" for begrænset skattepligtige siden 1996
Sagen omhandlede, hvorvidt en klager var berettiget til halv lempelse efter Ligningsloven § 33 A, stk. 3 af lønindkomst modtaget i en fritstillingsperiode fra den 1. juni 2012 til den 31. december 2012. Klageren, en pilot ansat i et dansk luftfartsselskab, havde siden 2000 arbejdet med tjenestebase i Tyskland og fløjet mellem Tyskland og Sydeuropa, uden at have arbejdet i Danmark. Klageren opsagde sin stilling den 21. maj 2012 og blev fritstillet frem til den endelige fratrædelse den 31. maj 2013. I fritstillingsperioden modtog klageren løbende månedsløn, og opholdt sig primært i udlandet indtil udgangen af august 2012, hvorefter han flyttede til Danmark den 1. september 2012.
SKAT havde afgjort, at indkomsten i fritstillingsperioden ikke berettigede til lempelse efter Ligningsloven § 33 A, stk. 3, men skulle beskattes som personlig indkomst efter . SKATs begrundelse var, at lønindkomsten i fritstillingsperioden ikke var erhvervet ved personligt arbejde i tjenesteforhold i udlandet, da klageren ikke udførte arbejde i opsigelsesperioden. SKAT mente, at udlandsopholdet blev brudt ved fritstillelsen, og at lønnen ikke var for udført arbejde, men en rettighed knyttet til ansættelsesforholdet.
En skibsreder og hans rederi har fået medhold i en sag mod Skatteministeriet om hæftelse for A-skat for serbiske besætningsmedlemmer.
Studerende bosat i Sverige, der modtager dansk SU, skal fremover betale almindelig A-skat, da Skattestyrelsen tilbagekalder tidligere skattefritagelser.
Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at lønnen i opsigelsesperioden berettigede til lempelse, da den udspringer af arbejde udført i udlandet forud for opsigelsen. Repræsentanten argumenterede for, at retserhvervelsen af lønnen skete den 21. maj 2012 ved fritstillelsen, hvor klageren ubestridt var omfattet af Ligningsloven § 33 A. Alternativt, hvis retserhvervelsen skete løbende, skulle lønnen stadig lempes, da den udelukkende udspringer af arbejde udført i udlandet. Der blev henvist til SKM2005.411.DEP, som ifølge repræsentanten fastslår, at løn i en opsigelsesperiode udspringer af det arbejde, der er udført forud for perioden, uanset udbetalingstidspunktet eller opholdssted i opsigelsesperioden. Repræsentanten fremhævede, at klageren aldrig havde arbejdet i Danmark for sin arbejdsgiver, og at lønnen derfor kun kunne henføres til arbejde udført i udlandet.
Sagen omhandlede et bindende ligningssvar vedrørende skattepligt af et løntilgodehavende, som en klager var blevet tilke...
Læs mereSagen omhandler en dansk statsborger, der er bosiddende i Schweiz og fuldt skattepligtig der, men som i indkomståret 200...
Læs mereNedsættelse af rentekompensation ved refusion af udbytteskat, harmonisering af renteregler og ændringer vedrørende momsfradrag
