Landsskatteretten om begrænset skattepligt af løntilgodehavende efter fraflytning

Klagerens lønindkomst fra G1 ApS (2000-2007)

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om, at klageren var begrænset skattepligtig af et løntilgodehavende, der var tilkendt ved dom. Retten lagde vægt på følgende:

• Klageren var ikke fuldt skattepligtig til Danmark, men havde i 2007 ved dom fået tilkendt 169.020 kr. som løn i en opsigelsesperiode.
• Ifølge den dagældende Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 1 påhvilede skattepligten personer, der ikke var fuldt skattepligtige, hvis de erhvervede vederlag for personligt arbejde udført i Danmark. Det var uden betydning, hvilken form vederlaget havde, eller om retten til indkomsten var erhvervet efter ophør af arbejdet i Danmark.
• Retten henviste til SKM 2004.53, som fastslog, at løn i en opsigelsesperiode omfattes af skattepligten efter Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 1, idet den skal henføres til indkomst for virksomhed i Danmark.
• Landsskatteretten bemærkede, at en ændring af Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 1 ved lov nr. 345 af 18. april 2007 præciserede, at skattepligten omfatter løn i en opsigelsesperiode, når indkomsten erhverves i forbindelse med ophør af et ansættelsesforhold, der har omfattet arbejde udført i Danmark, og lønindkomsten har været undergivet dansk beskatning. Denne lovændring blev anset for en præcisering af gældende ret, selvom den blev vedtaget efter byretsdommen.
• Hvis indkomsten vedrører arbejde udført både i Danmark og i udlandet, skal der ske en forholdsmæssig fordeling, så skattepligten kun omfatter den del, der kan henføres til arbejde i Danmark. Landsskatteretten kunne dog ikke tage stilling til omfanget af arbejde udført i Spanien i denne afgørelse.

På baggrund af sagens oplysninger stadfæstede Landsskatteretten den påklagede afgørelse.

Skatteministeriet taber sag om begrænset skattepligt

En skibsreder og hans rederi har fået medhold i en sag mod Skatteministeriet om hæftelse for A-skat for serbiske besætningsmedlemmer.

SKAT havde oprindeligt anset hele den af [virksomhed1] A/S udbetalte løn på 1.132.400 kr. for begrænset skattepligtig til Danmark, da de ikke fandt tilstrækkelig dokumentation for, at klageren kun havde arbejdet 22 dage i Danmark. Klageren selvangav kun 156.684 kr. baseret på 22/159 af den samlede løn.

Klagerens og SKATs uenighed

Klagerens repræsentant argumenterede principalt for, at kun den del af lønnen, der var optjent ved fysisk arbejde i Danmark for [virksomhed1] A/S, skulle beskattes. De mente, at klageren kun havde arbejdet 25 dage i Danmark for [virksomhed1] A/S i perioden 1. januar til 4. juni 2008, og at løn i fritstillingsperioden ikke var indtjent ved fysisk tilstedeværelse i Danmark. De foreslog en fordeling baseret på 25/159 af den samlede løn, svarende til 178.050 kr.

SKAT fastholdt, at løn i fritstillingsperioden var skattepligtig til Danmark, da den var erhvervet i forbindelse med et ansættelsesforhold, der havde omfattet arbejde i Danmark. SKATs gennemgang af materialet viste 29 arbejdsdage i Danmark for [virksomhed1] A/S i perioden 1. januar til 4. juni 2008. SKAT foreslog en fordeling baseret på 29/43 af lønnen for arbejdsperioden og fritstillingsperioden, hvilket resulterede i en skattepligtig løn på 763.714 kr. SKATs beregning tog udgangspunkt i 107 arbejdsdage i perioden 1. januar til 4. juni, hvoraf 43 dage (40%) blev anset for at være aflønnet af [virksomhed1] A/S.

Klageren var uenig i SKATs fordelingsprincipper, især reduktionen af arbejdsdage til 40 % og fordelingen baseret på 107 dage i stedet for det fulde antal arbejdsdage i perioden (159 dage), da han var månedslønnet og arbejdede sideløbende for begge selskaber. Klageren mente, at den reelle dagsløn blev forvrænget af SKATs metode og fastholdt, at lønnen skulle fordeles på grundlag af 159 dage, hvilket ville give en maksimal skattepligtig løn på 206.539 kr. (29/159 af 1.132.404 kr.).