Genoptagelse og omvalg vedrørende kapitalafkastsats i virksomhedsordning

Landsskatteretten henviste til SKM2011.810.SKAT, som angiver, at der kan ske genoptagelse af ansættelserne efter Skatteforvaltningsloven § 26 og Skatteforvaltningsloven § 27, hvis den forkerte beregning af kapitalafkastsatsen har stillet den skattepligtige dårligere. Styresignalet åbner også for omvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30, hvis en ansættelsesændring har betydning for valget. Retten henviste desuden til tidligere kendelser (SKM2013.767 og SKM2014.730), der havde tilladt ændret overskudsdisponering i lignende situationer. Landsskatteretten fandt, at den forkert opgjorte kapitalafkastsats havde haft betydning for klagerens overskudsdisponering, og at klageren derfor var berettiget til genoptagelse og omvalg.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klageren var berettiget til genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2000 og 2002-2005 med hjemmel i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1. Dette skyldtes, at den forkert opgjorte kapitalafkastsats, som anerkendt i SKM2011.810.SKAT, havde haft betydning for klagerens overskudsdisponering i virksomhedsordningen.

Retten fastslog endvidere, at klageren var berettiget til selvangivelsesomvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30, da omvalget var direkte forbundet med ændringen af kapitalafkastsatsen. Dette var i overensstemmelse med tidligere Landsskatteretskendelser, herunder SKM2013.767 og SKM2014.730, som tillod ændret overskudsdisponering, når betingelserne for genoptagelse og omvalg var opfyldt.

Det blev præciseret, at ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger var tilladt, men de faktiske hævninger i de omhandlede indkomstår kunne ikke ændres. Ligeledes kunne kapitalafkastgrundlagene ikke ændres. Omvalg var kun muligt, hvor der var en dokumenteret, direkte sammenhæng mellem de ønskede ændringer og den for høje kapitalafkastsats.

SKAT blev pålagt at genoptage skatteansættelserne for de omhandlede indkomstår.

Klageren fastholdt, at den for høje kapitalafkastsats havde stillet klageren ringere, og at der derfor var grundlag for genoptagelse og omvalg. Klageren henviste til Landsskatterettens kendelser SKM 2013.767 og SKM 2014.730, som støttede adgangen til ændret overskudsdisponering i lignende situationer. Klageren ønskede følgende ændringer:

Klageren argumenterede for, at den for høje kapitalafkastsats havde medført, at der var betalt topskat, og at klageren derfor var blevet stillet dårligere.